L 158 - svar på spm. 20 om, hvor meget en varmecheck på 6.000 kr. vil dække af den gennemsnitlige varmeprisstigning for de udvalgte husstande i lovforslaget for fyringssæsonen vinteren 2021-2022, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/3
Ministeren
Dato
6. april 2022
J nr. 2022 - 1113
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 5. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 20 til L 158, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 20
Vil ministeren oplyse, hvor meget en varmecheck på 6000 kr. vil dække af den gen-
nemsnitlige varmeprisstigning for de udvalgte husstande i lovforslaget for fyrings-
sæsonen vinteren 2021-2022??
Svar
I tabel 1 er der opstillet en række illustrative regneeksempler for boliger med de op-
varmningsformer, der forventes at opleve de største prisstigninger. Eksemplerne er
baseret på merudgifter til opvarmning over 12 måneder (4. kvartal 2021 til 3. kvartal
2022), ud fra en forventning om at de høje energipriser endnu ikke er faldet ved ud-
gangen af september. Det vil sige i samme størrelsesorden, som de seneste for-
wardpriser også viser for gas.
Prisstigningen på varmeudgifterne vil afhænge af husholdningens varmekilde og
varmebehov. Det er særligt husstande med individuelt gasfyr, elpaneler, varme-
pumper eller husstande i fjernvarmeområder, der primært er baseret på gas og/el-
ler el, der vil kunne opleve betydelige stigninger, jf. tabel 1
Offentligt
L 158 - endeligt svar på spørgsmål 20
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
Side 2/3
Tabel 1
Merudgifter til opvarmning over 12 måneder (4. kvartal 2021-3. kvartal 2022) som følge af højere energi-
priser for boliger med udvalgte energiformer, der forventes at blive særlig hårdt ramt af de stigende
energipriser.
Mindre bolig I
(85 m2)
Mindre bolig II
(100 m2)
Mellemstor bolig
(130 m2)
Større bolig
(200 m2)
--------- Estimeret merudgift til opvarmning i 2022, kroner -----------
Hvis boligen opvarmes med:
- Gasfyr 9.400 11.000 14.300 22.100
- Elvarme (elpanel e,l.) 12.900 15.200 19.700 30.300
- Individuel varmepumpe (luft-til-vand) 3.800 4.500 5.900 9.000
- Fjernvarme med 65 % gas eller kombi-
nation af el og gas med tilsvarende gen-
nemsnitlige prisstigninger
7.700 9.100 11.800 18.200
Anm.: Merudgiften vurderes fsva. fjernvarmekategorierne at være høje estimater, da der bl.a. ikke er taget højde
for fjernvarmeselskabernes handlerum. Merudgifter er overordnede estimater. Det er antaget, at husstandene
ikke anvender flere typer opvarmning, men særligt kunder registreret med elvarme vil ofte have andre, parallelle
opvarmningskilder. Boligerne er helårsboliger.
Kilde: Energistyrelsen
Som nævnt vil prisstigningen på varmeudgifterne afhænge af husholdningens var-
mekilde og varmebehov. Hvis der tages udgangspunkt eksemplerne i tabel 1, og at
varmecheckens størrelser er på 6.000 kr., vil man kunne se varmecheckens dæk-
ning af merudgiften i tabel 2.
Tabel 2
Engangstilskud på 6.000 kr. som andel af den årlige merudgift til opvarmning for boliger med udvalgte
energiformer, der forventes at blive særlig hårdt ramt af de stigende energipriser.
Mindre bolig I
(85 m2)
Mindre bolig II
(100 m2)
Mellemstor bolig
(130 m2)
Større bolig
(200 m2)
-------------- Procentvis kompensation for prisstigning i 2022, pct. -------------
Hvis boligen opvarmes med:
- Gasfyr 64% 54% 42% 27%
- Elvarme (elpanel e,l.) 47% 40% 30% 20%
- Individuel varmepumpe (luft-til-vand)* * * * 67%
- Fjernvarme med 65 % gas eller kombi-
nation af el og gas med tilsvarende gen-
nemsnitlige prisstigninger
78% 66% 51% 33%
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
*Boliger der anvender varmepumper til opvarmning vurderes at skulle have et forholdsvist højt varmebehov for
at kunne blive berettiget til en varmecheck, i det forbruget skal være over 1500 kWh i december 2021. Det an-
vendte varmebehov for boligerne på 100 og 85 m2 vurderes ikke at være tilstrækkeligt, hvorfor dækningsgraden
ikke vises her. Det bemærkes, at der i elforbrugsgrænsen er forsøgt at tage højde for det klassiske elforbrug (lys,
vaskemaskine m.v.).
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Side 3/3
Nogle folkepensionister og førtidspensionister modtager ud over varmechecken
også varmetillæg, hvilket kan medføre en højere dækningsgrad1
.
Fsva. elpaneler og varmepumper udsøges husstandene ved hjælpe af data fra
BBR og Energinets DataHub, hvor der anvendes tre kriterier:
1) Boligen er registreret med ”Elektricitet” som opvarmningsmiddel i BBR
2) Boligen havde et electricitetsforbrug over 1.500 kWh i december 2021
ifølge Energinets DataHub.
3) Boligen var i december 2021 registreret for elvarme i Energinets DataHub.
Forbrugsgrænsen, jf. punkt 2, er sat med henblik på, at husstande i forholdsvis små
boliger med elpaneler (fx rækkehuse) kan blive berettiget til checken. Forbrugs-
grænsen er baseret på, at en husstand, der benytter elektricitet som primær op-
varmningskilde, for at være berettiget skal have oplevet prisstigninger svarende til
en forventet prisstigning for en husstand på 85 m2
opvarmet med gasfyr. Vurderin-
gen heraf er foretaget ud fra prisestimater og historiske elektricitets- og gaspriser af
den 15. marts 2022. Derudover er der lagt et forventet almindeligt elforbrug til be-
lysning, madlavning osv. for en standardhusstand til forbrugsgrænsen.
For boliger, der anvender varmepumper er forventningen, at forbrugsgrænsen først
vil blive nået for større boliger, da en varmepumpe er meget energieffektiv og for-
bruget derfor er lavt.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
1
Folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning (tildelt før 2003) har mulighed
for at modtage varmetillæg. Varmetillægget ydes som en aftagende del af varmeudgiften,
der er større end egenbetalingen og op til et maksimumbeløb på årligt 22.700 kr. (2022-ni-
veau). Det skal dog bemærkes at varmetillægget også afhænger af den personlige tillægs-
procent.