L 126 - svar på spm. 5, om en styrkelse af anklagemyndigheden i Grønland vil udfordre balancen mellem anklager- og forsvarerside eller ”Equality of Arms”, fra justitsministeren

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om ændring af
retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland og forskellige an-
dre love. (Gennemførelse af politireform og etablering af ny politikla-
geordning, indførelse af motivationsbehandlingspladser for seksualfor-
brydere i Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for
voldtægt af mindreårige, styrkelse af retsstillingen for ofre for forbry-
delser m.v.) (L 126) fra Folketingets Grønlandsudvalg.
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland og forskel-
lige andre love. (Gennemførelse af politireform og etablering af ny politi-
klageordning, indførelse af motivationsbehandlingspladser for seksualfor-
brydere i Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for vold-
tægt af mindreårige, styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydelser m.v.)
(L 126) som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren
den 14. marts 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz
Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 5. april 2022
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Maise Biørn Jørgensen
Sagsnr.: 2022-0037-0144
Dok.: 2365935
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 126 - endeligt svar på spørgsmål 5
Grønlandsudvalget 2021-22
Side 2/4
Spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelov
for Grønland, kriminallov for Grønland og forskellige andre love.
(Gennemførelse af politireform og etablering af ny politiklageordning,
indførelse af motivationsbehandlingspladser for seksualforbrydere i
Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af
mindreårige, styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydelser m.v.)
(L 126) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Vurderer ministeren, at en styrkelse af anklagemyndigheden i
Grønland vil udfordre balancen mellem anklager- og forsvarer-
side, eller ”Equality of Arms”?”
Svar:
1. Justitsministeriet kan generelt oplyse, at som udgangspunkt har hverken
dommer, forsvarer eller anklager i en kriminalsag i første instans i Grønland
en juridisk kandidateksamen. Udgangspunktet er således, at der møder po-
litiuddannede anklagere og autoriserede forsvarere i kredsretssager. Dette
udgangspunkt kan dog bl.a. fraviges i sager af særlig alvorlig karakter, hvor
kredsretten, hvis hensynet til forsvaret gør det påkrævet, beskikker en advo-
kat som forsvarer. Omvendt kan der også være et begrænset antal sager,
hvor en juridisk uddannet anklager møder i kredsretten, herunder for at
undgå aflysninger, hvis den politiuddannede anklager er syg eller på anden
måde forhindret i at møde i sagen.
Det bemærkes, at der med lovforslaget ikke lægges op til at ændre på oven-
stående udgangspunkt i kredsretten. Lovforslaget indeholder heller ikke øv-
rige elementer, der forskyder balancen mellem anklager- og forsvarersiden
i kriminalsager.
2. For at styrke retssikkerheden i Grønland udpegede Justitsministeriet i
april 2017 den første landsforsvarer i Grønland. Landsforsvareren har til op-
gave at varetage hensynet til et effektivt forsvar i kriminalsager og skal i den
forbindelse forestå grund- og efteruddannelse af de autoriserede forsvarere
i Grønland. Derudover skal landsforsvareren bl.a. føre tilsyn og afholde ud-
viklingssamtaler med forsvarerne.
I relation til balancen mellem anklager- og forsvarersiden bemærkes det, at
de autoriserede forsvarere har gennemført en forsvareruddannelse. Formålet
med forsvareruddannelsen er, at deltagerne for den overvejende del af
Side 3/4
kriminalsagernes vedkommende sættes i stand til at udøve et effektivt for-
svar i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) forstand.
Under forsvareruddannelsen får deltagerne indgående kendskab til bl.a. rets-
plejelovens afsnit om domsmagten, kriminalsagens behandling, appel og
genoptagelse og fuldbyrdelse af domme i kriminalsager samt relevante be-
stemmelser i bl.a. kriminalloven og lovgivningen på narkotikaområdet. Del-
tagerne opnår færdigheder og kompetencer til at kunne påberåbe sig de re-
levante bestemmelser i forbindelse med kriminalsagens behandling og an-
vende de objektive og subjektive kriminalretlige ansvarsbetingelser. Forsva-
reruddannelsen er opdelt i fire moduler, hvor deltagerne skal bestå en stop-
prøve efter introduktionsforløbet. Derudover skal deltagerne gennemføre et
praktikforløb ved kredsretten. Forsvareruddannelsen afsluttes med en indi-
viduel retssagsprøve. Derudover skal de autoriserede forsvarere deltage i
efteruddannelse for forsvarere. Efteruddannelsen har til formål at sikre de
autoriserede forsvareres fortsatte uddannelse inden for relevante dele af kri-
minalloven og relevant særlovgivning samt sikre kompetenceudvikling in-
den for forsvarergerningen.
Justitsministeriet har i 2020-21 gennemført en høring med henblik på at eva-
luere forsvarerordningen og forsvareruddannelsen i Grønland. Høringssva-
rene pegede bl.a. på, at landsforsvarerordningen generelt har højnet det fag-
lige niveau hos de autoriserede forsvarere.
3. For så vidt angår det generelle spørgsmål om balancen mellem anklager-
og forsvarerside i det grønlandske retsvæsen kan Justitsministeriet oplyse,
at det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD), at
retten til en retfærdig rettergang efter EMRK artikel 6 indebærer et krav om
ligestilling af sagens parter (”equality of arms”). Det følger af ligebehand-
lingsprincippet, at en part skal have mulighed for at præsentere sin sag under
betingelser, der ikke i væsentlig grad stiller vedkommende dårligt i forhold
til modparten, jf. bl.a. EMD’s dom af 22. februar 1996 i sagen Bulut mod
Østrig, præmis 47. Det bemærkes i den forbindelse, at det efter EMD’s prak-
sis ikke er afgørende for vurderingen af ligebehandlingsprincippet, om der
er formelle forskelle i parternes mulighed for at fremføre deres sag, men i
stedet om den ene part er udsat for reelle ulemper i forhold til modparten.
Der er endvidere ikke holdepunkter i praksis for at antage, at den juridiske
bistand, som den tiltalte i visse tilfælde har krav på efter konventionen, nød-
vendigvis skal ydes af en advokat eller en jurist. Det bemærkes endelig, at
de fleste kriminalsager under alle omstændigheder vil kunne indbringes for
Side 4/4
Grønlands Landsret, hvor sagens parter som udgangspunkt har en juridisk
kandidateksamen.
4. Det kan afslutningsvis oplyses, at Rådet for Grønlands Retsvæsen på rå-
dets møde i efteråret 2022 skal have en tværgående drøftelse af emnet »pro-
fessionalisering af retsvæsenets aktører«, hvor en udvidet brug af anklagere
med en juridisk kandidatuddannelse vil kunne indgå.