L 126 - svar på spm. 1 om at gøre en forurettet persons mulighed for at bede om at blive underrettet, når gerningsmanden løslades, obligatorisk, fra justitsministeren

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af
retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland og forskellige an-
dre love. (Gennemførelse af politireform og etablering af ny politikla-
geordning, indførelse af motivationsbehandlingspladser for seksualfor-
brydere i Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for
voldtægt af mindreårige, styrkelse af retsstillingen for ofre for forbry-
delser m.v.) (L 126) fra Folketingets Grønlandsudvalg.
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland og forskel-
lige andre love. (Gennemførelse af politireform og etablering af ny politi-
klageordning, indførelse af motivationsbehandlingspladser for seksualfor-
brydere i Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for vold-
tægt af mindreårige, styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydelser m.v.)
(L 126) som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren
den 14. marts 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz
Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 5. april 2022
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Malene Brixen Lynggaard
Sagsnr.: 2022-0037-0144
Dok.: 2365718
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 126 - endeligt svar på spørgsmål 1
Grønlandsudvalget 2021-22
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelov
for Grønland, kriminallov for Grønland og forskellige andre love.
(Gennemførelse af politireform og etablering af ny politiklageordning,
indførelse af motivationsbehandlingspladser for seksualforbrydere i
Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af
mindreårige, styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydelser m.v.)
(L 126) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Vil ministeren være med til at gøre en forurettet persons mu-
lighed for at bede om at blive underrettet, når gerningsmanden
løslades, eller under afsoningen medvirker i optagelsen af et tv-
eller radioprogram, obligatorisk, således den forurettede auto-
matisk underrettes i disse situationer?”
Svar:
1. Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at underretningsordningen i
lovforslagets § 336 b, stk. 1, i al væsentlighed svarer til bestemmelsen i §
741 g, stk. 1, i den danske retsplejelov.
Underretningsordningen i lovforslagets § 336 b, stk. 1, finder således an-
vendelse i sager, hvor der er afsagt dom om anbringelse i anstalt, jf. krimi-
nallovens kapitel 31, hvis der er tale om en grovere overtrædelse af krimi-
nalloven, hvor vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår.
I sådanne tilfælde underrettes den forurettede efter anmodning om tidspunk-
tet for den dømtes første uledsagede udgang og løsladelse samt om eventuel
undvigelse, hvis den dømte har været tilbageholdt før dom og ikke har været
løsladt mellem dommens afsigelse og fuldbyrdelse.
Den forurettede underrettes desuden i sådanne tilfælde efter anmodning,
hvis gerningsmanden under afsoning medvirker i optagelserne til et tv- eller
radioprogram produceret til udsendelse i Grønland eller i et portrætinter-
view i et grønlandsk dagblad. Det samme gælder ved medvirken i optagel-
serne af et sådant tv- eller radioprogram eller interview uden for institutio-
nens område i tilfælde, hvor institutionen har meddelt tilladelse til udgang
med viden herom.
Er forurettede afgået ved døden, underrettes den forurettedes nære pårø-
rende efter anmodning. Underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til
gerningsmanden taler for det.
Side 3/3
2. Det kan endvidere oplyses, at Justitsministeriet forud for indførelse af
reglerne om underretning ved løsladelse mv. i Danmark nedsatte en arbejds-
gruppe om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser.
Arbejdsgruppen afgav en rapport i december 2010, hvoraf det bl.a. fremgår,
at arbejdsgruppen var opmærksom på, at nogle ofre ville foretrække ikke at
blive underrettet i forbindelse med gerningsmandens løsladelse mv., og at
underretning – eller blot muligheden herfor – i sig selv kan have en negativ
effekt på det enkelte offers situation, idet det kan øge offerets frygt for den
dag, hvor offeret kan møde gerningsmanden. Arbejdsgruppen anbefalede
derfor ikke en ordning, hvor der automatisk gives underretning eller en ord-
ning, hvor ofrene uden konkret anledning hertil skal spørges, om de ønsker
underretning.
Arbejdsgruppen fandt derimod, at en underretning må forudsætte en udtryk-
kelig anmodning fra offeret, idet det i så fald vil kunne lægges til grund, at
offerets ønske om underretning bygger på en velovervejet beslutning herom.
Ved indførelse af reglerne om underretning ved løsladelse mv. i Danmark
fulgte Justitsministeriet arbejdsgruppens anbefaling herom.
Da Justitsministeriet i 2013 udvidede underretningsordningen i Danmark til
også at omfatte gerningsmandens medvirken i tv, radio og dagblade, blev
det på ny overvejet, om ordningen burde gøres obligatorisk, men af de
grunde, som arbejdsgruppen anførte i 2010, forblev ordningen frivillig.
Det er på baggrund af disse hensyn Justitsministeriets vurdering, at der ikke
er grundlag for at gøre underretningsordningen i retsplejelov for Grønland
obligatorisk.
Justitsministeriet er dog opmærksom på, at ofre for forbrydelser kun kan
benytte ordningen effektivt, hvis de er bekendt med, at muligheden eksiste-
rer. Som det bl.a. fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 336 b, stk.
1, forudsættes det derfor, at orientering om underretningsordningen ved ger-
ningsmandens løsladelse mv. skal fremgå af informationsmateriale til ofre.