Kopi af ERU alm. del - bilag 256: Notat vedrørende forhandlingerne om forordningen om digitale tjenester, (DSA’en), fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
04. april 2022
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering status i forhandlingerne
om forordning om digitale tjenester (Digital Services Act – DSA)
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Offentligt
KOM (2020) 0825 - Bilag 21
Europaudvalget 2020


NOTAT
Orientering om forhandlingerne om forordningen om digitale tjene-
ster (DSA´en)
Siden slutningen af januar har der været gennemført trilog-forhandlinger om for-
slaget om en forordning om digitale tjenester (DSA’en). Forhandlingerne går
stærkt, og det er ikke urealistisk, at der kan opnås enighed om et endelig kompro-
mis inden udgangen af april. Regeringen tog forhandlingsoplæg (FO) på sagen
den 20. maj 2021 og revideret FO vedrørende importøransvar den 4. november
2021.
Digitale tjenester spiller en stor og vigtig rolle i vores alles – og ikke mindst i
vores børns – hverdag, og det er nødvendigt at stille krav til, hvordan tjenesterne
skal være med til at sikre et trygt og ansvarligt onlinemiljø. Jeg synes, vi er nået
langt i forhandlingerne, som trækker i den rigtige retning, og som vi derfor har
kunne støtte.
Både i Erhvervsudvalget og Europaudvalget har vi løbende haft drøftelser om det
vigtige forslag, og jeg vil gerne takke for jeres opbakning i sagen og orientere jer
om to nye forslag, som ikke indgik i KOM’s oprindelige forslag. Der er tale om
et forbud mod målrettet markedsføring rettet mod mindreårige samt et krav om,
at store platforme, der primært retter sig til eller benyttes af mindreårige, skal
designe deres platforme på en måde, der sikrer en høj grad af sikkerhed og privat-
liv.
Det er min vurdering, at begge forslag vil bidrage til at skabe et mere trygt online
miljø for børn, hvor det bl.a. sikres, at deres data ikke indsamles og anvendes til
målrettet reklame, og at digitale platforme indrettes på en måde, der sikrer, at de
ikke påvirker børn negativt. Forslaget om forbud mod målrettet reklame under-
støtter regeringens politik om at begrænse indsamling og behandling af børns
data, som det er min vurdering, at der er bred opbakning til.
Det er samtidig min vurdering, at forslagene kan rummes inden for det mandat,
regeringen har fået. Ifølge mandatet støtter regeringen formålet med forslaget til
forordningen, som er at bidrage til et velfungerende indre marked for digitale tje-
nester ved at fastsætte harmoniserede regler for et sikkert og pålideligt online
miljø, hvor blandt andet børns rettigheder, er beskyttet.
På den baggrund vil regeringen støtte forslagene. Vi vil dog arbejde for en undta-
gelse, så forbuddet mod målrettet markedsføring ikke omfatter reklamer, der har
et særligt samfundsmæssigt sigte, fx reklamer for Børnetelefonen.
1. april 2022
Offentligt
KOM (2020) 0825 - Bilag 21
Europaudvalget 2020
2
De første drøftelser af forslagene i Rådet har vist en vis opbakning til intentionen
om de to forslag, idet der fortsat forhandles om den endelige udformning.
Status vedr. importøransvar
Den 4. november 2021 fik regeringen mandat til at lægge stor vægt på, at der altid
bør være en aktør i EU at stille til ansvar for overholdelsen af EU-lovgivningen.
Som vi har drøftet, er der en særlig udfordring, når onlinemarkedspladser formid-
ler produkter mellem en sælger i et tredjeland og en forbruger i EU, og produk-
terne viser sig at være ulovlige eller skadelige.
På baggrund af det reviderede mandat har regeringen arbejdet for at få indført et
importøransvar for onlinemarkedspladser, der formidler produkter fra sælgere i
lande uden for EU i DSA’en. Der har – som forudset og desværre – været stor
modstand i Rådet mod at indføre en sådan ansvarsregel. Man har ønsket at
DSA’en fortsat skulle indeholde en generel regel om betinget ansvarsfrihed for
bl.a. online markedspladser. I stedet for har flere peget på, at eventuelle ansvars-
regler bør fastsættes i EU’s sektorlovgivning, fx produktsikkerhedslovgivningen.
Som konsekvens heraf har regeringen arbejdet for, at det skulle fremgå tydeligt i
DSA’en, at forordningen ikke er til hinder for at indføre ansvarsregler for online-
markedspladser i sektorlovgivningen. Kun få medlemsstater har støttet forslaget,
som derfor ikke er afspejlet i det seneste kompromis. Kommissionen og Rådets
Juridiske Tjeneste har dog uformelt på embedsmandsniveau givet udtryk for, at
DSA’en ikke forhindrer, at online markedspladser kan pålægges et ansvar for for-
midling af produkter fra 3. lande til EU-forbrugere i relevant EU-lovgivning. Det
gælder eksempelvis det generelle produktsikkerhedsdirektiv, som pt. forhandles,
og som jeg indhentede opbakning til i Europaudvalget den 11. februar. Det er mig
derfor magtpåliggende, at dette krav bliver indført i sektorlovgivningen.
Regeringen vil dog til det sidste og trods modstanden fortsætte bestræbelserne
for, at DSA’en indfører krav om, at der altid er en aktør i EU at stille til ansvar,
når en forbruger har købt et produkt, der viser sig at være ulovligt eller farligt, på
en online markedsplads.