B 59 - svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 2/3-2022 fra Dyreværnet, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
Den 4. april 2022
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 til B 59, forslag til folketingsbeslutning om Freyas lov –
hvalpesalgsloven (borgerforslag), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri den 7. marts 2022.
Spørgsmål nr. 4 til B 59 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2. marts 2022 fra Dyreværnet, jf. B 59 – bilag 4?”
Svar
Dyreværnet nævner i sin henvendelse problemet med ulovlig handel med hvalpe og anfører tre
problemstillinger ved masseproduktion af hundehvalpe: Dyrevelfærdsproblemer, folkesundhedsrisiko
og kriminalitet.
Jeg er glad for Dyreværnets store engagement i sagen, og som jeg nævnte til 1. behandlingen af B 59,
Forslag til folketingsbeslutning om Freyas lov – hvalpesalgsloven (borgerforslag), er jeg enig i
intentionerne med forslaget, som er at stoppe ulovlig indførsel og begrænse køb og salg af hvalpe fra
såkaldte hvalpefabrikker, der producerer hvalpe uden hensyn til dyrenes velfærd.
Jeg er også enig i, at der skal gøres noget på området, og vil igen nævne følgende initiativer, som er
igangsat for at afhjælpe nogle af problemerne med indførsel og salg af hunde fra bl.a. hvalpefabrikker.
Disse er:
 At arbejde for fælles EU-regler for erhvervsmæssig hold og opdræt af hunde, herunder
dyrevelfærdsmæssige mindstekrav.
 At styrke kommunikationsindsatsen og øge informationen til personer, der overvejer at købe
hund, herunder i samarbejde med relevante organisationer.
 At undersøge sanktionsniveauet på området, herunder om der er grundlag for ændringer.
Som jeg nævnte ved 1. behandlingen af forslaget, er der nogle udfordringer med det foreliggende forslag.
Det gælder i forhold til EU-reglerne. National regulering, som foreslået med forslaget, der forbyder køb
og salg af hvalpe via mellemhandlere i Danmark, vil begrænse den fri bevægelighed på det indre marked.
Dette kan udgøre en handelshindring i strid med EU-retten.
Endvidere er det ikke muligt at afvise indførsel af hunde, som er produceret på såkaldte hvalpefabrikker
i udlandet, hvis hundene opfylder EU’s krav til indførsel. Der er tale om harmoniserede EU-regler, og
nationale regler kan ikke hindre, at hvalpe, der har haft en dårlig opvækst, kan indføres, hvis
indførselskravene er opfyldt.
Offentligt
B 59 - endeligt svar på spørgsmål 4
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
2
Med hensyn til den rejste problemstilling om, at indførsel af hunde fra såkaldte hvalpefabrikker udgør
en folkesundhedsrisiko i form af zoonoser såsom rabies og giardia, så er det kun rabies, der er en så
alvorlig sygdom, at EU-Kommissionen vurderer, at sygdommen skal reguleres i forbindelse med
indførsel af hunde. Forudsat at hunde indføres i overensstemmelse med de harmoniserede regler udgør
rabies ikke en væsentlig risiko for hverken dyr eller mennesker.
For så vidt der er tale om ulovlig indførsel og handel med hunde, kan dette forfølges, hvis
myndighederne får kendskab til overtrædelserne. I den forbindelse er det bl.a. vigtigt, at myndighederne
modtager anmeldelser fra borgere, hvis de mistænker ulovlige forhold, så der kan følges op på sagen.
Det skal samtidig bemærkes, at ulovlig handel med indførte hunde er et område, som er meget svært at
kontrollere, medmindre man øger kontrollen og efterforskningsarbejdet betragteligt.
For så vidt angår spørgsmålet om salg af hvalpe mellem private, herunder salg af hvalpe fra stueopdræt,
så forhindrer forslaget ikke, at man kan sælge en hvalp, hvis man har en hund, der får hvalpe, idet
køberen i sådanne tilfælde erhverver hunden fra hvalpemoderens besidder, der er opdrætteren.
Derimod vil forslaget hindre, at man som privatperson vil kunne sælge en købt hvalp videre, hvis man
af forskellige årsager vurderer, at man ikke kan have hvalpen længere. Det kan være, at uforudsete
hændelser gør det vanskeligt at beholde en hvalp, f.eks. en ændret bolig- eller jobsituation, eller der kan
være andre grunde til, at man fortryder købet. I sådanne tilfælde vil forslaget indebære, at hvalpen først
skal via et internat for at komme til en ny ejer. Det vil ikke altid være dyrevelfærdsmæssigt optimalt, da
det kan forlænge tiden, inden hvalpen kommer til et nyt hjem.
Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 6 til B 59 fra Miljø- og
Fødevareudvalget.
Der kan endvidere henvises til justitsministerens besvarelse af 3. marts 2022 af spørgsmål nr. 2 til B 59
fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
Den 4. april 2022
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 til B 59, forslag til folketingsbeslutning om Freyas lov –
hvalpesalgsloven (borgerforslag), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri den 10. marts 2022.
Spørgsmål nr. 6 til B 59 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10. marts 2022 fra Dyreværnet, jf. B 59 – bilag 5?”
Svar
Dyreværnet kommenterer i sin henvendelse af 10. marts 2022 på de rejste punkter i min besvarelse af
4. marts 2022 af spørgsmål nr. 1 til B 59 fra Miljø- og Fødevareudvalget, herunder bemærkninger til de
igangsatte initiativer på området og bemærkninger om udfordringer knyttet til forslaget.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der oplyser
følgende:
”Hvad angår arbejdet for fælles EU-regler for erhvervsmæssigt hold og opdræt af hunde udtrykker
Dyreværnet bl.a. bekymring for tidshorisonten og muligheden for håndhævelse af sådanne regler i EU.
Fødevarestyrelsen kan hertil oplyse, at det er styrelsens vurdering, at fælles EU-regler er nødvendige for
at kunne opretholde en ensartet håndtering landene imellem af sager vedrørende hvalpefabrikker og
ulovlig indførsel af hvalpe. Også selvom udarbejdelse af sådanne regler kan tage tid. Det er en
forudsætning for at komme problemerne til livs, at der opnås enighed om de regler, der skal udformes,
og hvordan de skal udmøntes og håndhæves i praksis, så dyrevelfærdsstandarden for hundehold hæves
og ensartes i alle EU-lande.
For så vidt angår Dyreværnets bemærkninger til den igangsatte kommunikationsindsats bemærker
Fødevarestyrelsen, at formålet med kommunikationsindsatsen er at hjælpe kommende hvalpekøbere til
at være velinformede og dermed sikre sig bedst muligt i forhold til at købe en sund og velfungerende
hund. Det indebærer ikke, at forbrugeren er ene om at bære ansvaret for handel med hvalpe fra bl.a.
hvalpefabrikker. Sælger har et ansvar for at overholde gældende lovgivning mv. Da der er tale om køb af
et levende væsen, er det dog vigtigt at tænke sig om, inden man køber en hund, og i den forbindelse er
det afgørende, at man som køber kan finde information og rådgivning om køb af hund. Hertil kommer,
at man som forbruger er med til at skabe efterspørgslen og derved utilsigtet kan påvirke udbuddet i en
uheldig retning.
Offentligt
B 59 - endeligt svar på spørgsmål 4
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
2
Med hensyn til Fødevarestyrelsens igangsatte undersøgelse af det nuværende sanktionsniveau og
muligheder for skærpelser på området kan det oplyses, at overvejelser om sanktioner for overtrædelser
af reglerne på hundeområdet også forudsættes at ske i samarbejde med politiet.
For så vidt angår EU's regler for samhandel med hunde henviser Dyreværnet til, at eksisterende krav
sjældent følges. Fødevarestyrelsen bemærker, at det er korrekt, at nogle hunde indføres til Danmark i
strid med reglerne. Dette forekommer både for så vidt angår hvalpe og ældre hunde, f.eks. gadehunde.
Det er et problem, som Fødevarestyrelsen og andre myndigheder har fokus på. I den forbindelse er det
bl.a. vigtigt, at Fødevarestyrelsen modtager anmeldelser fra borgere, hvis de mistænker ulovlige forhold.
I de tilfælde vil Fødevarestyrelsens veterinærenhed eller veterinærrejsehold kunne følge op på sagen,
herunder i eventuelt samarbejde med politiet.
Dyreværnet henviser endvidere til, at mange hunde udgør en sundhedsrisiko for danskere og dyrene
selv. Fødevarestyrelsen bemærker, at det ikke er alle sygdomme, som anses for relevante i forhold til
regulering af indførsel af hunde. Det er fortsat kun rabies, der er så alvorlig en sygdom, at det af EU-
Kommissionen er vurderet, at sygdommen skal reguleres i forbindelse med ind- og udførsel af hunde.
Forudsat at hunde indføres i overensstemmelse med de harmoniserede regler udgør rabies ikke en
væsentlig risiko for hverken dyr eller mennesker. Etablering af indførselsbetingelser for andre
sygdomme er forankret i en faglig vurdering af konkrete sygdomme i forhold til dyresundheds- og
folkesundhedsmæssige risici. Det vil sige, at der skal være konkrete og proportionelle årsager til at
etablere betingelser for indførsel til EU og mellem EU-lande for at begrænse sygdomme. Dyreværnet
nævner ikke specifikke sygdomme, som udgør den omtalte risiko, hvorfor Fødevarestyrelsen ikke kan
vurdere, om der er basis for at forfølge en faglig vurdering.
For så vidt angår videresalg af hvalpe mellem private noterer Fødevarestyrelsen sig, at Dyreværnet
foreslår, at man kunne indskrive en undtagelse i forslaget, hvormed det tillades, at private
undtagelsesvist kan videresælge en enkelt eller enkelte hvalpe til andre private i de tilfælde, hvor det af
den ene eller anden grund ikke er muligt at beholde hvalpen, f.eks. op til to gange årligt.
Fødevarestyrelsen bemærker hertil, at det ikke findes hensigtsmæssigt at indføre en bestemt
begrænsning i muligheden for privates videresalg af enkelte hvalpe. Det bemærkes, at besidderen af en
hund skal sørge for, at hunden, inden den er otte uger gammel, er mærket og registreret i Dansk
Hunderegister, og hvalpe, der sælges fra en ejer til en anden, skal omregistreres i Dansk Hunderegister.
Der stilles dog ikke krav om, at hvalpekøbere kan dokumentere, hvor de har købt hvalpen og under
hvilke forhold. Hvis man vil videresælge flere hvalpe om året end den foreslåede begrænsning på f.eks.
op til to hvalpe om året, vil det være forholdsvist nemt for en sælger at undlade registrering i Dansk
Hunderegister, og dette vil være svært for myndighederne at kontrollere.
I relation til Dyreværnets bemærkninger om kontrol kan Fødevarestyrelsen endvidere oplyse, at
identifikation af konkrete overtrædelser ikke alene kan basere sig på annoncer, men vil være et resultat
af flere forskellige forhold, herunder at forhold, som forekommer mistænkelige, bliver anmeldt til
politiet eller Fødevarestyrelsen. Der ses i dag anvendelse af stråmænd til salgsannoncer, hvorfor sælgere
af hvalpe vil være vanskelige at identificere alene ud fra omfanget af annoncer.
3
Det er endvidere Fødevarestyrelsens vurdering, at det kan være svært for en køber at vurdere, om en
tæve, som er hos sælger, er den rigtige hvalpemor. Man kan derfor ikke nødvendigvis forvente, at en
køber vil opdage en ulovlig importeret hvalp, eller om en hvalp sælges via mellemhandler, hvis sælgeren
præsenterer en hund som hvalpens mor. På samme måde kan det også være svært for
dyreværnsforeninger og politiet at vurdere om en tæve, der bliver præsenteret som hvalpemor, reelt er
hvalpens mor.
Endelig skal Fødevarestyrelsen bemærke, at ulovlig handel med indførte hunde i dag er et område, som
er meget svært at kontrollere, medmindre man øger kontrollen og efterforskningsarbejdet betragteligt.”
Der kan endvidere henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 til B 59 fra Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby


Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 (B 59) fra Folketingets Miljø- og Fødeva-
reudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om Freyas lov – hvalpesalgsloven (borgerforslag) (B 59),
som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til justitsministeren
den 8. februar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen
(S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), An-
dreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter
Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG), Tor-
sten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Lars
Løkke Rasmussen (UFG).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 3. marts 2022
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Anne Kirstine Dahl Vind
Sagsnr.: 2022-0038-0042
Dok.: 2323526
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 59 - endeligt svar på spørgsmål 2
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
Offentligt
B 59 - endeligt svar på spørgsmål 4
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
Side 2/5
Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om Freyas
lov – hvalpesalgsloven (borgerforslag) (B 59) fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg:
”Vil ministeren redegøre for omfanget af kriminalitet forbundet
med ulovligt salg af hundehvalpe i henholdsvis Danmark og
EU? Vil ministeren herudover redegøre for, hvem der opnår den
ulovlige vinding fra kriminaliteten, hvad strafferammen er, og
hvordan straffeniveauerne er i praksis?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet.
Rigsadvokaten har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække op-
lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om om-
fanget af kriminalitet forbundet med ulovligt salg af hunde-
hvalpe i Danmark.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-
bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-
relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod
ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret
karakter, herunder hvilket objekt eller hvilken type dyr, der er
genstand for et ”ulovligt salg”.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i POLSAS ikke findes
selvstændige gerningskoder vedrørende ”ulovligt salg af hunde-
hvalpe”. Det er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk fra
POLSAS at tilvejebringe de ønskede oplysninger. Det vil såle-
des forudsætte en omfattende manuel gennemgang af mange sa-
ger, hvis de ønskede oplysninger skal tilvejebringes.
Rigsadvokaten kan dog mere generelt oplyse, at ulovligt salg af
hundehvalpe efter omstændighederne vil kunne bestå i overtræ-
delse af en lang række forskellige regler i både straffeloven
(f.eks. tyveri, hæleri, bedrageri, dokumentfalsk) og i særlovgiv-
ningen, herunder dyrevelfærdsloven, bekendtgørelse nr. 1351 af
10. december 2019 om offentlig kontrol ved samhandel og ind-
Side 3/5
førelse til Unionen af levende dyr, animalske biprodukter, af-
ledte produkter, avlsmateriale, hø og halm og straffebestemmel-
ser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter, bekendtgørelse
nr. 1408 af 30. november 2018 om ikke-kommerciel flytning af
selskabsdyr, ind- og udførsel af visse levende dyr samt godken-
delse af og tilsyn og kontrol med karantæner, og bekendtgørelse
nr. 1749 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mind-
stekrav til hold af hunde.
I medfør af bekendtgørelse nr. 1273 af 11. juni 2021 om straffe-
bestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om dyre-
sundhed kan der desuden straffes for overtrædelse af en række
forordninger, der indeholder krav til import af hundehvalpe, her-
under krav om at sikre pasningsvejledning ved overdragelse, at
være registreret som operatør, der holder landdyr, at være regi-
streret som transportør af opdrættede hunde, at føre fortegnelser
som transportør, at der kun må ske flytning af dyr, der ikke brin-
ger sundhedsstatussen på bestemmelsesstedet i fare, at sikre
dyrs sundhedsstatus i forbindelse med transport, at sørge for ren-
gøring af transportmidler og containere og god hygiejne under
transport, at hunde skal være sygdomsfri og komme fra en regi-
streret eller godkendt virksomhed, at hunde skal være individu-
elt ID-mærket (chipmærkning), ledsaget af korrekt udfyldt indi-
viduelt selskabsdyrspas ved international transport og at have
gyldig rabiesvaccine.
Rigsadvokaten kan endvidere oplyse, at der i dyrevelfærdsloven
er hjemlet straf fra bøde til fængsel indtil 4 måneder, medmindre
forholdet er omfattet af bestemmelser om uforsvarlig behand-
ling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller dyremis-
handling, hvorefter straffen kan stige op til 2 år. I bekendtgø-
relse nr. 1749 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige
mindstekrav til hold af hunde er der hjemlet straf fra bøde til
fængsel indtil 4 måneder. For overtrædelse af de øvrige bekendt-
gørelser nævnt ovenfor er straffen bøde, medmindre overtrædel-
sen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og der ved overtræ-
delsen er forvoldt skade på dyresundhed, eller der ved overtræ-
delsen er opnået eller tilsigtet en økonomiske fordel for den på-
gældende selv eller andre. I sådanne tilfælde kan straffen stige
til 2 års fængsel.
Som i alle andre sager vil strafudmålingen i sager om ulovligt
salg af hundehvalpe i øvrigt være baseret på en konkret vurde-
ring, hvor der bl.a. lægges vægt på kriminalitetens omfang og
grovhed, gerningsmandens tilregnelighed, omstændighederne
omkring den begåede kriminalitet, eventuelle tidligere straffe
samt gerningsmandens generelle personlige forhold.
Fra retspraksis kan Rigsadvokaten nævne følgende eksempler
på afgørelser:
Side 4/5
Ved Retten i Koldings dom af 14. juni 2021 blev to personer (T1
og T2) dømt for at have solgt ikke under 111 importerede hun-
dehvalpe, uagtet de bl.a. ikke havde den nødvendige tilladelse
til erhvervsmæssigt salg af hvalpene. T1 og T2 var ligeledes
ikke i besiddelse af den krævede importtilladelse til at indføre
hvalpene, som heller ikke var ID-mærkede, ikke havde EU sel-
skabsdyrspas, eller var undersøgt af dyrlæge indenfor 48 timer
forud for afsendelse fra Polen og ikke var ledsaget af sundheds-
certifikat. En person (T3) blev alene fundet skyldig i ved grov
uagtsomhed at have overdraget 23 hvalpe til nye ejere uden at
sikre, at kravene i relation til importerede hvalpe var opfyldt og
blev for dette idømt en bøde på 100.000 kr. T1 blev idømt fæng-
sel i 6 måneder, mens T2 blev idømt 4 måneders betinget fæng-
sel med vilkår om samfundstjeneste. Der blev fra henholdsvis
T1 og T2 konfiskeret 333.000 kr. De blev alle tre frakendt retten
til erhvervsmæssig handel med hunde og erhvervsmæssig op-
dræt af hunde i en periode på 5 år.
Ved Retten i Svendborgs dom af 3. februar 2020 blev tre perso-
ner (T1, T2 og T3) dømt for bl.a. at have importeret ca. 50 hun-
dehvalpe fra Polen til Danmark med henblik på videresalg,
hvorefter de tiltalte fra adressen og uden at have tilladelse til
erhvervsmæssig handel med hunde via en annonce på Gul og
Gratis solgte hundehvalpene, idet de tiltalte sammen og/eller
hver for sig købte, transporterede, opbevarede, fodrede, annon-
cerede, anvendte fælles telefon, fremviste/var til stede under
fremvisning, solgte, udleverede papirer vedrørende hvalpene og
eller/modtog betaling for hvalpene. T1 blev idømt en bøde på
100.000 kr., T2 blev idømt en bøde på 80.000 kr., og T3 blev
idømt en bøde på 60.000 kr. En fjerde person (T4) blev frifun-
det.
Ved Retten i Odenses dom af 3. december 2019 blev en person
(T1) dømt for i flere tilfælde i perioden fra januar 2016 til juni
2017 forsætligt og med henblik på at opnå en økonomisk fordel
uden forudgående registrering i Fødevarestyrelsen at have ind-
ført hundehvalpe fra Tjekkiet og Slovakiet til Danmark med
henblik på videresalg samt for at have indført hundehvalpe uden
gyldig rabiesvaccination eller uden udfyldt hvalpe/killingeer-
klæring samt uden attestation for transportegnethed og uden
sundhedscertifikat. En medtiltalt (T2) blev dømt for i flere til-
fælde sammen med T1 at have solgt hundehvalpe uden tilladelse
fra Fødevarestyrelsen. T1 blev idømt en bøde på 50.000 kr.,
mens T2 blev idømt en bøde på 25.000 kr.”
Rigspolitiet har oplyst følgende:
Side 5/5
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at der med aftalen om
finansloven for 2019 blev sikret en yderligere styrkelse af poli-
tiets indsats på dyreværnsområdet i kraft af etableringen af tre
specialiserede dyrevelfærdsenheder med ressourcer og kompe-
tencer til at opspore, efterforske og behandle dyreværnssager.
Etableringen af dyrevelfærdsenhederne udgjorde et nyt tiltag,
der i højere grad skulle sikre en proaktiv og opsøgende indsats
på dyreværnsområdet med henblik på at forebygge og opfange
flere sager om mishandling, vanrøgt og anden uforsvarlig be-
handling af dyr i opløbet.
De tre dyrevelfærdsenheder er beliggende i henholdsvis Midt-
og Vestsjællands Politi (Dyrevelfærdsenhed ØST), Sydøstjyl-
lands Politi (Dyrevelfærdsenhed SYD) og Nordjyllands Politi
(Dyrevelfærdsenhed NORD). Enhederne er placeret i de politi-
kredse, der også har tungvognscentre, med henblik på et effek-
tivt samarbejde omkring sager vedrørende dyretransport og sy-
nergi i det samlede dyrevelfærdsarbejde.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestsjællands Politi, som har indhentet bidrag fra
de tre specialiserede dyrevelfærdsenheder.
Midt- og Vestsjællands Politi har i den forbindelse oplyst, at der
alene er begrænset praksis på området, og at det derfor ikke er
muligt at udlede generelle tendenser om, hvilke aktører der op-
når ulovlig vinding fra kriminalitet forbundet med ulovlig salg
af hundehvalpe i henholdsvis Danmark og EU.
Politikredsen har dog overordnet oplyst, at en eller flere aktører
typisk vil indgå i distributionskæder i forbindelse med ulovligt
salg af hundehvalpe, og at opdrætteren ofte har en fortjeneste
ved ulovligt salg.
Det er endvidere erfaringen, at opdræt af hvalpe med henblik på
ulovligt salg ofte sker i udlandet. Der vil således ofte være trans-
portører involveret, der kan opnå ulovlig vinding ved at fragte
hvalpene til Danmark.
Endelig indgår hvalpeimportører og i nogle tilfælde stråmænd i
processen. Hvalpeimportører kan således opnå ulovlig vinding
ved at importere hvalpene og i nogle tilfælde ved at fremvise og
sælge hvalpene. I andre tilfælde er stråmænd involveret til at fo-
restå salget.”
Justitsministeriet kan afslutningsvis oplyse, at hverken Justitsministeriet el-
ler ministeriets underliggende myndigheder er i besiddelse af oplysninger
om omfanget af ulovligt salg af hundehvalpe i EU.