Skriftlig fremsættelse (31. marts 2022)

Skriftlig fremsættelse (31. marts 2022)
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om danske militære
bidrag til NATOs kollektive forsvar
(Beslutningsforslag nr. B 194)
Regeringen anmoder om Folketingets samtykke til, at
yderligere danske militære bidrag kan stilles til rådighed
for NATOs kollektive forsvar.
Sikkerhedssituationen i Europa er fundamentalt forandret
som følge af Ruslands angreb på Ukraine. Rusland udford-
rer åbent de grundlæggende principper for den europæiske
sikkerhedsorden. Denne nye virkelighed bør Danmark for-
berede sig på sammen med de øvrige allierede i NATO,
da NATOs sikkerhedsgaranti er fundamentet for Danmarks
sikkerhed.
NATO har i lyset af den nuværende sikkerhedspolitiske
krise iværksat en række yderligere defensive, proportiona-
le og ikke-eskalerende tiltag, der skal sikre alliancens af-
skrækkelses- og forsvarsprofil i den nuværende krisesituati-
on. NATO har bl.a. aktiveret alliancens forsvarsplaner, der
skal sikre, at NATOs militære øverstkommanderende (SA-
CEUR) har de nødvendige militære bidrag til rådighed. I
den nuværende sikkerhedspolitiske situation er det derfor af-
gørende, at Danmark såvel som de øvrige allierede er i stand
til at imødekomme NATOs beredskabsmæssige og operative
behov med kort varsel.
Folketinget har med folketingsbeslutning B 127 af 24.
februar 2022 samtykket til, at Danmark kan stille visse mi-
litære bidrag til rådighed for NATOs kollektive forsvar. Re-
geringen ønsker at muliggøre, at Danmark med kort varsel
kan bidrage yderligere til NATOs kollektive forsvar, bl.a.
med henblik på at genforsikre de østlige allierede og sikre
NATOs afskrækkelsesprofil.
Der anmodes om Folketingets samtykke til at kunne ind-
sætte yderligere danske militære bidrag til støtte for NATOs
kollektive forsvar i forbindelse med NATOs øgede bered-
skab frem til udgangen af 2023. Det drejer sig om et land-
militært bidrag, et sømilitært bidrag, et luftmilitært bidrag,
et støttestyrkebidrag og et stabsbidrag samt det eksisterende
danske bidrag til NATOs fremskudte tilstedeværelse (eFP)
i Baltikum og Polen. I forbindelse med udskiftning, etable-
ring og hjemtagning af bidragene kan der blive behov for
midlertidig udsendelse af op til ca. 200 personer til bl.a.
udpakning, opstilling, klargøring og nedtagning af faciliteter
m.v., herunder etablering af kommunikationsforbindelser.
Det landmilitære bidrag vil bestå af en bataljonskamp-
gruppe på op til ca. 1.000 personer. Bidraget vil kunne
indeholde kampenheder (f.eks. kampvogns- og infanterien-
heder), kampstøtteenheder (f.eks. ingeniør- og ildstøtteenhe-
der) og støtteenheder (f.eks. logistik- og kommunikations-
enheder). Opgaverne vil kunne omfatte en bred vifte af
landmilitære opgaver fra at indgå i trænings- og øvelsesak-
tiviteter til indsættelse i forsvarskamp. Bataljonskampgrup-
pen vil kunne bidrage til afskrækkelse og genforsikring af
allierede. De nærmere opgaver for det landmilitære bidrag
fastlægges af SACEUR afhængigt af situationens udvikling.
Det sømilitære bidrag vil bestå af en fregat af Iver Huit-
feldt- eller Absalon-klassen med op til ca. 175 personer. Op-
gaverne vil kunne omfatte alle militære maritime opgaver,
inklusiv strategisk signalgivning, opretholdelse af et situati-
onsbillede og medvirken til etablering af lokalt søherredøm-
me. De nærmere opgaver for det sømilitære bidrag fastlæg-
ges af SACEUR afhængigt af situationens udvikling.
Det luftmilitære bidrag vil bestå af:
– Et CL-604 overvågningsfly med op til ca. 35 personer,
som vil kunne bidrage til situationsbilledet i operati-
onsområdet.
– Et operatørbidrag med speciale i overvågning af og
kontrol med luftrummet med op til ca. 85 person-
er. Operatørbidraget vil kunne have til opgave at eta-
blere et situationsbillede af luftrummet og støtte ind-
sættelsen af danske og allierede kampfly. Bidraget kan
udsendes med den mobile luftforsvarsradar nævnt ne-
denfor men også selvstændigt.
– En mobil luftforsvarsradar med op til ca. 45 person-
er. Kapaciteten vil kunne have til opgave at etablere et
billede af luftrummet.
De nærmere opgaver for det luftmilitære bidrag fastlæg-
ges af SACEUR afhængigt af situationens udvikling.
Støttestyrkebidraget vil bestå af en eller flere støttestyr-
keenheder med sammenlagt op til ca. 300 personer. Der
kan være tale om forskellige enhedstyper, herunder overvåg-
ningsenheder, kampstøtteenheder, logistikenheder, kommu-
nikationsenheder eller sanitetsenheder. Formålet med støtte-
styrkeenhederne vil være at understøtte de øvrige bidrag
Til beslutningsforslag nr. B 194 Folketinget 2021-22
Udenrigsmin., j.nr.
AS002064
med f.eks. overvågnings- og sikringsopgaver, bevogtning,
ingeniøropgaver, kampstøtteopgaver, herunder bro- og lejr-
bygning samt anden støtte som logistik, kommunikation
eller sanitet. De nærmere opgaver for støttestyrkebidraget
fastlægges af SACEUR afhængigt af situationens udvikling.
Stabsbidraget vil bestå af op til ca. 400 personer, her-
under bidrag, som allerede indgår i NATOs internationale
stabe og hovedkvarterer samt yderligere bidrag, som rege-
ringen efter anmodning fra SACEUR kan udsende samt
danske stabsofficerer til andre landes stabe, som indgår i
NATO-kommando- og styrkestrukturer. Det omfatter bl.a. de
danske stabsbidrag til Det Multinationale Korpshovedkvar-
ter (HQ MNC NE) i Stettin i Polen og Det Multinationa-
le Divisionshovedkvarter (HQ MND-N) i Danmark og Let-
land. Stabsbidragene vil indgå i stabenes arbejde, herunder
med at planlægge operationer og føre tropper, træning af
underliggende enheder, administrative funktioner, økonomi-
funktioner og opgaver i forhold til efterretninger. De nærme-
re opgaver for stabsbidraget fastlægges af SACEUR afhæn-
gigt af situationens udvikling.
Endvidere vil det danske bidrag på op til ca. 225 person-
er, i form af en enhed af kompagnistørrelse med nødven-
dige støttefunktioner, herunder stabsofficerer til relevante
stabe, til NATOs fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og
Polen, jf. folketingsbeslutning B 150 af 23. maj 2017, kunne
indsættes i medfør af nærværende beslutningsforslag. Op-
gaverne vil kunne omfatte en bred vifte af landmilitære
opgaver, herunder afskrækkelse og genforsikring af allierede
og indsættelse i forsvarskamp. De nærmere opgaver for det
landmilitære bidrag fastlægges af SACEUR afhængigt af
situationens udvikling.
Cyberkapaciteter vil kunne indgå i den danske militære
indsats. Kapaciteterne vil kunne indsættes selvstændigt eller
som en del af de øvrige danske militære indsatser.
Den danske forsvarschef bevarer fuld kommando over
de danske bidrag. Retten til at indsætte enhederne i opga-
veløsning delegeres til SACEUR i overensstemmelse med
fastlagte kommando- og kontrolforhold. SACEUR kan vide-
redelegere kompetencen i egen kommandokæde. Cyberka-
paciteten vil udelukkende være underlagt dansk kommando-
og instruktionsbeføjelse.
De danske militære bidrag vil gennemføre aktiviteter in-
den for rammerne af NATOs operationsplaner og magtan-
vendelsesdirektiver. De danske bidrag vil således bl.a. have
adgang til at anvende magt i selvforsvar og i forsvar af alli-
eredes styrker og territorium. Indsættelsen sker i forsvars-
og afskrækkelsesøjemed, men under særlige omstændighe-
der, der er nærmere beskrevet i NATOs operationsplaner og
magtanvendelsesdirektiver, er der endvidere mulighed for
magtanvendelse til at gennemføre de af NATO pålagte opga-
ver, hvilket bl.a. kan indebære offensiv magtanvendelse.
Operationsområdet for de danske bidrag vil være NA-
TO-landenes geografiske ansvarsområde samt internationalt
farvand og luftrum. Operationsområdet for de danske bidrag
forventes hovedsagligt at være alliancens østligst beliggende
lande, f.eks. Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og
Bulgarien og tilhørende farvand og luftrum. Stabsbidrage-
ne udsendes derimod til allerede eksisterende internationale
stabe og hovedkvarterer i regi af NATO. De nærmere opera-
tionsområder for de danske bidrag fastlægges af SACEUR
afhængigt af situationens udvikling.
Det kan ikke udelukkes, at der undtagelsesvist vil kunne
forekomme dansk frihedsberøvelse af personer. En tværmi-
nisteriel taskforce vil håndtere særlige situationer med fri-
hedsberøvede personer, hvis behovet skulle opstå.
Det folkeretlige grundlag for de danske militære bidrag
vil være retten til kollektivt selvforsvar, jf. FN-pagtens ar-
tikel 51, samtykke fra de relevante stater, hvor bidragene
indsættes, samt havretten, herunder FN’s havretskonvention,
der bl.a. indeholder regler om fri sejlads. De danske bidrag
vil være underlagt folkeretten, herunder den humanitære fol-
keret.
Ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) vurdering
har Rusland ingen hensigt om brug af militær magt mod
NATO eller danske bidrag, der er indsat inden for NATO-
landenes geografiske territorium og internationalt farvand
og luftrum. Ifølge FE’s vurdering er der INGEN direkte mi-
litær trussel. FE vurderer, at den russiske militære invasion
af Ukraine med stor sandsynlighed har betydet, at Ruslands
væbnede styrker er i et højere beredskab. FE vurderer, at
det sammen med en øget tilstedeværelse af NATO-enheder i
nabolande til Rusland, Belarus og Ukraine øger risikoen for
fejlkalkulationer og eskalation. Dette gælder særligt, hvis
NATO-allieredes enheder og russiske militære enheder kom-
mer i uvante situationer, og særligt hvor russiske enheder
føler sig truet eller skal træffe beslutninger med meget kort
reaktionstid. FE oplyser tillige, at truslen fra elektronisk
indhentning, cyberspionage og cyberkriminalitet rettet mod
danske bidrag i lande med grænse til Rusland, Ukraine og
Belarus vurderes som MEGET HØJ. Truslen fra påvirkning
og spionage rettet mod danske militære bidrag vurderes som
HØJ. Truslen fra chikane og anden demonstrationspolitik fra
de russiske luftstyrker nær lande med grænse til Rusland,
Belarus og Ukraine er MIDDEL.
Da de danske militære bidrag vil indgå i indsatser, hvor
det ikke kan udelukkes, at der vil blive anvendt militære
magtmidler, forelægges sagen for Folketinget under henvis-
ning til grundlovens § 19, stk. 2, med anmodning om, at
Folketinget giver sit samtykke til indsættelse af de danske
bidrag.
Regeringen vil løbende vurdere de danske bidrags sam-
mensætning med henblik på at sikre en effektiv opgaveløs-
ning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at justere
eller forlænge bidragene væsentligt, eller såfremt der skulle
ske en væsentlig ændring i forhold til de beskrevne opgaver
eller operationsområde, vil regeringen rådføre sig med Det
Udenrigspolitiske Nævn eller om nødvendigt på ny forelæg-
ge sagen for Folketinget.
2