Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Offentligt
L
151
-
Bilag
1
Social-
og
Ældreudvalget
2021-22


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og
Ældreudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Social- og
Ældreudvalg om forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Skærpede krav til
kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet m.v.).
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2021 - 7608
Doknr.
527976
Dato
30-03-2022
Offentligt
L 151 - Bilag 1
Social- og Ældreudvalget 2021-22


1
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Skærpede krav til
kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 13. december 2021 til og
med den 21. januar 2022: 3F - Den Offentlige Gruppe, Advokatrådet,
Advokatsamfundet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns
Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Advokater, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Danske
Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Demens-Koordinatorer i Danmark,
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale
Handicapråd, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA – Fag og Arbejde,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD), Forhandlingsfællesskabet, HK Kommunal, Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kommunaldirektørforeningen,
Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Socialpædagoger,
Ledernes Hovedorganisation, LO, Nationalt Videnscenter for Demens, Red
Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for etniske minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte,
Sand, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, ULF
Udviklingshæmmedes Landsforbund og Ældresagen.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Ankestyrelsen, Advokatrådet, Børnerådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Ældreråd,
Demenskoordinatorer i Danmark, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Justitia, Nationalt
Videnscenter for Demens, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet
for Socialt Udsatte og Ældresagen.
Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Ældreråd, Demenskoordinatorer i
Danmark, Rigsrevisionen og Rådet for Etniske Minoriteter har afgivet
høringssvar om, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Alle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til, at det i bemærkningerne til
lovforslaget er blevet uddybet, at ministeriet inden udgangen af 2025, hvor
retstilstanden grundet tidsbegrænsningen af aftalen om udmøntning af
reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
Enhed
Jura og International
Sagsbehandler
Maria Schultz
Koordineret med
Sagsnr.
2021 - 7608
Doknr.
449395
Dato
20-01-2022
Offentligt
L 151 - Bilag 1
Social- og Ældreudvalget 2021-22
2
for 2022-2025 vil blive ført tilbage til den retstilstand, der var gældende før
lovforslagets ikrafttrædelse, vil se på erfaringerne med lovforslaget og behovet
for en forlængelse eller permanentgørelse.
Herudover er henvisningen til forarbejderne til § 79 b i retssikkerhedsloven om
kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet blevet uddybet, således
at det klart fremgår, at kommunalbestyrelsen allerede efter gældende ret har
en pligt til at have en aktiv politisk drøftelse af, om kommunens
omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller om der bør iværksættes tiltag til
forbedringer i kvaliteten af sagsbehandlingen.
Endvidere er bemærkningerne vedrørende Ankestyrelsens vurdering af, om en
undersøgelse eller aktivitet har betydning for retssikkerheden i kommunen
blevet uddybet.
Det bemærkes herudover, at det af lovtekniske grunde har været nødvendigt at
ændre ordlyden af lovforslagets § 1, nr. 2, med henblik på at lovforslag kan
indeholde en ophørsklausul. Ændringen af ordlyden vil ikke have betydning for
virkningen af lovforslaget.
4. Hovedpunkter i høringssvarene
4.1. Skærpelse af kravene til kommunalbestyrelsens behandling af
Danmarkskortet
Advokatrådet, Børnerådet, Danske Handicaporganisationer, Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Justitia, Nationalt Videnscenter for Demens, Rådet for
Socialt Udsatte og Ældresagen støtter forslaget. KL støtter intentionerne bag
forslaget.
Danske Handicaporganisationer, Justitia og Ældresagen finder lovforslaget
positivt, men ikke tilstrækkeligt. Danske Handicaporganisationer påpeger, at
forslaget med fordel vil kunne tænkes sammen med en styrkelse af det
kommunale tilsyn. Danske Handicaporganisationer finder det endvidere
problematisk, at de skærpede tiltag alene er gældende for en knap fireårs
periode. Tiltaget bør derfor indebære en erfaringsopsamling ultimo 2025 med
henblik på at afklare, hvorvidt det kan anbefales at gøre tiltaget permanent.
Tilsvarende opfordrer Børnerådet til en evaluering med inddragelse af aktører
og interessenter.
Justitia anbefaler, at Danmarkskortet udvides til også at omfatte
omgørelsesprocenter i sager efter anden lovgivning end serviceloven, at der
udarbejdes et Danmarkskort over sagsbehandlingstider i kommunerne, at
kommunerne skal indberette deres sagsbehandlingstider til Ankestyrelsen, og
at lovforslaget også kommer til at omfatte et sådant Danmarkskort over
sagsbehandlingstider.
Ældresagen ønsker, at Ankestyrelsen også skal godkende
kommunalbestyrelsens handlingsplan. Tilsvarende ønsker Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), at Ankestyrelsen skal forholde
sig til de udarbejdede handlingsplaner. Herudover ønsker Ældresagen, at det
bliver et krav, at handlingsplanerne skal forholde sig til læring og styrkelse af
sagsbehandlernes juridiske kompetencer, egnede processer til
borgerinddragelse i sagsbehandling og visitation, samt hvordan visitation og
sagsbehandling udmøntes i afgørelser, der afspejler sammenhæng mellem
rettighederne i lovgivningen og praksis. Ældresagen og Danske Regioner
foreslår, at der ydes konkret vejledning til kommunerne om indholdet af
handlingsplanerne hhv. udarbejdes vejledningsmateriale med best practises.
Ældresagen fremkommer endvidere med ønsker til mere generelle tiltag. Det
drejer sig om ønsker om et øget antal principmeddelelser fra Ankestyrelsen,
sproglig udformning så principmeddelelserne er lette at forstå, bedre
3
søgemuligheder i principmeddelelser samt krav om borgerrådgiver i alle
kommuner.
Danske Regioner foreslår, at der fastsættes indikatorer for, hvornår der skal
udarbejdes en handlingsplan, samt eventuelt et krav om udarbejdelse af
handlingsplan, hvis omgørelsesprocenten overstiger en bestemt tærskelværdi.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) foreslår, at der
stilles krav til indholdet af kommunalbestyrelsens behandling af
Danmarkskortet, at Ankestyrelsen udsender kommunespecifikke informationer
til brug for kommunalbestyrelsens behandling, og at kommunalbestyrelsen skal
sende en begrundelse med til Ankestyrelsen, hvis der ikke udarbejdes en
handlingsplan.
Foreningen af social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
finder, at lovforslaget er indgribende i kommunernes selvbestemmelse i forhold
til en prioritering af, hvorledes ressourcerne bedst anvendes i kommunen for at
sikre kvaliteten i kommunens opgavevaretagelse. FSD finder endvidere, at
grænsen mellem Ankestyrelsens virke som klagemyndighed og som
tilsynsmyndighed bliver sværere at gennemskue, og at lovforslaget giver
Ankestyrelsen mulighed for som klagemyndighed at detailstyre kommunernes
brug af ressourcer på socialområdet.
KL mener ikke, at danmarkskortet er det rigtige middel til at opnå den ønskede
styrkelse af retssikkerheden og øget kvalitet i sagsbehandlingen og tror ikke, at
det vil føre til et fald i omgørelsesprocenterne. KL peger i denne forbindelse på,
at det kun er en lille andel af de afgørelser, som kommunerne træffer, der
påklages til Ankestyrelsen, og at dette ikke er reflekteret i Danmarkskortet.
Herudover peger KL på, at det kan føre til øget mistillid mellem borger og
kommune, fordi forslaget vil udstille de kommuner, der af Ankestyrelsen bliver
pålagt at udarbejde en handlingsplan. KL ønsker, at det bliver et krav, at
Ankestyrelsen skal kontakte kommunen, inden styrelsen beslutter at pålægge
kommunen at iværksætte en handleplan.
KL peger herudover på, at der er behov for flere tiltag til at styrke
retssikkerheden og peger specifikt på prioritering af ressourcer til etablering af
et partnerskab mellem alle kommuner og KL, prioritering af ressourcer til
ansættelse af flere sagsbehandlere og forenkling af servicelovens regler.
KL bemærker, at regeringen og KL i kommuneøkonomiaftalen for 2020 har
aftalt, at der skal ske en nuancering af kommunikationen omkring klagesager
og kommunernes sagsbehandling på socialområdet, herunder Danmarkskortet.
over omgørelsesprocenter. KL mener, at lovforslaget trækker i den modsatte
retning og finder, at det fortsat er vigtigt at arbejde med en nuancering.
Ankestyrelsen foreslår en præcisering af, om der vil blive stillet minimumskrav
til handlingsplanen, samt hvorvidt kommunen vil have opfyldt sin forpligtelse,
hvis handlingsplanen kun dækker en del af kommunens sagsbehandling på
handicapområdet. Styrelsen ønsker endvidere, at det beskrives i
bemærkningerne, hvilken konsekvens det har, hvis en handlingsplan ikke bliver
fulgt, samt hvad overordnede rammevilkår på socialområdet er. Styrelsen har
derudover foreslået, at det udbygges, hvad der nærmeres skal forstås ved en
handlingsplan, der forholder sig til de ”overordnede rammevilkår på
socialområdet
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Ministeriet skal til Danske Handicaporganisationers bemærkning vedrørende
styrkelse af det kommunale tilsyn bemærke, at der i den politiske aftale
”Udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025 (Delaftale på social- og ældreområdet)”
indgået af regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
4
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet,
Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 19. november 2021 indgår en
fokuseret indsats fra det kommunale tilsyn på kommunernes overholdelse af
lovgivningen på det sociale område.
Ministeriet skal til Danske Handicaporganisationers bemærkning vedrørende
tidsbegrænsningen af de i lovforslaget foreslåede initiativer bemærke, at
lovforslagets finansiering følger af ovennævnte aftale om udmøntning af
reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet,
og at finansieringen således er tidsbegrænset. Ministeriet kan til Danske
Handicaporganisationers og Børnerådets opfordring om en evaluering
bemærke, at ministeriet i 2025 vil se på erfaringerne med de foreslåede
ændringer og behovet for en forlængelse eller permanentgørelse. Dette er
indskrevet i bemærkningerne til lovforslaget.
Ministeriet skal til Ældresagens og Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdets (DUKH) ønske om, at Ankestyrelsen skal godkende eller
forholde sig til handlingsplanerne bemærke, at et sådant krav vil kræve
betydelige ressourcer i Ankestyrelsen, som ministeriet ikke finder står mål med
lovforslagets formål, herunder særligt at lovforslaget skal medvirke til at styrke
den lokalpolitiske dialog om sagsbehandling og retssikkerhed i den enkelte
kommune, samt at dette ikke er indeholdt i ovennævnte aftale om udmøntning
af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet, som lovforslaget udmønter. Til Ældresagens og
Danske Regioners bemærkninger vedrørende vejledning bemærker ministeriet,
at Ankestyrelsen såvel som Social- og Ældreministeriet yder vejledning om
lovgivningen på socialområdet.
Til Ældresagens ønsker om konkrete krav til handlingsplanernes indhold skal
ministeriet bemærke, at der kan være mange forskellige og forskelligartede
grunde til, at der er behov for en handlingsplan i en kommune. Det kan være
problemstillinger på et specifikt sagsområde eller problemstillinger af mere
generel karakter på tværs af det sociale område, ligesom der kan være store
forskelle i årsagerne til problemstillingerne. Ministeriet finder derfor ikke, at der
bør indføres bureaukratiske krav til handlingsplanens indhold, som fjerner
fokus fra håndteringen af de konkrete problemstillinger i den enkelte kommune.
Endvidere er et sådant krav ikke indeholdt i ovennævnte aftale om udmøntning
af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet, som lovforslaget udmønter. Af samme grunde finder
ministeriet det ikke hensigtsmæssigt, som foreslået af Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), at stille specifikke krav til
indholdet af kommunalbestyrelsens behandling.
Til DUKH’s forslag om, at Ankestyrelsen udsender kommunespecifikke
informationer til kommunalbestyrelsens behandling, skal ministeriet bemærke,
at dette vil medføre et betydeligt ressourcetræk hos Ankestyrelsen, som ikke
står mål med, at der vil være tale om oplysninger, som forvaltningen i den
enkelte kommune allerede er i besiddelse af, og som derfor bør indgå i
forvaltningens materiale til brug for kommunalbestyrelsens drøftelse. Endvidere
er et sådant krav ikke indeholdt i ovennævnte aftale om udmøntning af
reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet,
som lovforslaget udmønter.
Til DUKH’s forslag om, at kommunalbestyrelsen skal medsende en
begrundelse til Ankestyrelsen, hvis der træffes beslutning om ikke at udarbejde
en handlingsplan, bemærker ministeriet, at det lægges til grund, at
begrundelsen for ikke at udarbejde en handlingsplan fremgår af det offentlige
referat af kommunalbestyrelsesmødet samt eventuelt også af forvaltningens
indstilling til kommunalbestyrelsen.
5
Til Danske Regioners forslag om en tærskelværdi, hvorefter udarbejdelse af en
handlingsplan er obligatorisk, skal ministeriet bemærke, at
omgørelsesprocenten ikke kan stå alene i vurderingen af behovet for en
handlingsplan, da der f.eks. kan være meget få afgørelser truffet af en
kommune, der er påklaget til Ankestyrelsen, hvorfor omgørelsesprocenten ikke
giver et retvisende billede af den generelle sagsbehandling i kommunen. En
høj omgørelsesprocent kan endvidere skyldes f.eks. forkert fortolkning af en
enkelt lovbestemmelse, og problemstillingen dermed løst, når misforståelsen er
løst.
Ministeriet skal til FSD’s bemærkning vedrørende Ankestyrelsens virke som
klagemyndighed bemærke, at den foreslåede mulighed for, at Ankestyrelsen
kan pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan, ikke vil
ske som led i Ankestyrelsens behandling af en konkret sag og således ikke
påvirker Ankestyrelsens virke som klagemyndighed. Ministeriet er endvidere
ikke enig i FSD’s holdning om, at et pålæg om at udarbejde en handlingsplan
vil give Ankestyrelsen mulighed for at detailstyre ressourcebrugen i en
kommune, bl.a. fordi det vil være op til kommunen, hvordan de vil forbedre
sagsbehandlingen i kommunen ud fra de konkrete forudsætninger og rammer i
kommunen.
Ministeriet skal til KL’s bemærkning om, at Danmarkskortet ikke er det rigtige
redskab bemærke, at ministeriet er enige med KL i, at Danmarkskortet ikke
giver et fuldt ud dækkende billede, men ministeriet finder, at Danmarkskortet er
et vigtigt redskab blandt mange for den enkelte kommunalbestyrelse til at få
viden om sagsbehandlingen og retssikkerheden i kommunen, ligesom
Danmarkskortet kan være en anledning til, at forvaltningen kan bidrage med
yderligere oplysninger om situationen i kommunen og give
kommunalbestyrelsesmedlemmerne mulighed for at spørge ind til og få flere
informationer.
Ministeriet skal til KL’s bemærkning om udstilling af kommuner, der pålægges
at udarbejde en handlingsplan, understrege, at Ankestyrelsens beslutning om
at pålægge kommunen at udarbejde en handlingsplan ikke vil blive truffet alene
på baggrund af Danmarkskortet. Det fremgår således af bemærkningerne til
lovforslaget, at Ankestyrelsen også vil skulle inddrage styrelsens øvrige
kendskab til sagsbehandlingen i kommunen, og at omgørelsesprocenten vil
skulle ses i sammenhæng med andre faktorer, herunder det samlede antal
afgørelser truffet af kommunen der er påklaget til Ankestyrelsen.
Ministeriet finder i modsætning til KL ikke, at der er behov for et krav om, at
Ankestyrelsen skal kontakte kommunen, inden styrelsen træffer afgørelse om,
at der skal udarbejdes en handlingsplan. Ankestyrelsen vil skulle kontakte
kommunen i de tilfælde, hvor styrelsen har behov for yderligere oplysninger
m.v. til brug for beslutningen, men der kan være situationer, hvor styrelsen på
baggrund af de samlede informationer, som styrelsen allerede har, ikke har
behov for yderligere dialog med kommunen, hvorfor et krav herom blot vil
udskyde tidspunktet for udarbejdelse af handlingsplanen og lægge beslag på
unødvendige ressourcer hos både Ankestyrelsen og kommunen.
Ministeriet er enige med KL i behovet for nuancering af Danmarkskortet, og
kan oplyse at for at imødekomme udfordringerne med Danmarkskortet, er
Danmarkskortet blevet suppleret med tilgængelige opgørelser fra Danmarks
Statistik over antallet af borgere i kommunen, der har modtaget en eller flere
ydelser, som indgår i Danmarkskortet. Derudover er Danmarkskortet blevet
nuanceret ved, at kommuner kan kommentere omgørelsesprocenterne
klagesager forud for offentliggørelsen af kortet. Kommentarerne kan læses for
hver enkelt kommune i forlængelse af omgørelsesprocenterne og tallene fra
Danmarks Statistik på Danmarkskortet. Endvidere har Ankestyrelsen udgivet
en vejledning om afgørelsesbegrebet. Hensigten med vejledningen er at skabe
et grundlag for kommunernes arbejde med at registrere de afgørelser, der
6
træffes efter serviceloven. Vejledningen skal bidrage til at skabe klarhed over
og ensrette opfattelsen af, hvornår kommunen træffer en afgørelse efter en af
servicelovens bestemmelser. Vejledningen indgår således som en del af
arbejdet med Danmarkskortene. Ministeriet er uanset ovenstående tiltag enig
med KL i, at Danmarkskortet i dets nuværende udformning giver et for
unuanceret billede af kvaliteten i sagsbehandlingen, og på sigt vil registrering
af afgørelser i kommunernes fagsystemer være en løsning, der kan give mere
retvisende oplysninger i Danmarkskortet. Ministeriet følger derfor KL’s arbejde
med en fælleskommunal standard for, hvorledes kommunerne i et sagsforløb
får dokumenteret afgørelser på socialområdet, med henblik på at der på sigt
kan stilles krav om indberetning af afgørelser.
Ministeriet skal til Justitias ønske om et Danmarkskort med
sagsbehandlingstider først og fremmest bemærke, at et sådant initiativ ikke
indgår i ovennævnte aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, som lovforslaget udmønter.
Ministeriet skal endvidere bemærke, at initiativet vil kræve, at der stilles krav til
kommunerne om registrering og indberetning af sagsbehandlingstider i en
række sagstyper, og at valid data forudsætter, at oplysningerne registreres
ensartet på tværs af kommunerne. Det er ministeriets opfattelse, at det med
den nuværende karakter af data i kommunerne vil kræve betydelige ressourcer
at indberette og kvalitetssikre data, og at der vil skulle gennemføres et
betydeligt udviklingsarbejde med hensyn til kommunal registreringspraksis,
inden det vil være muligt at indføre et Danmarkskort med
sagsbehandlingstider.
Ministeriet skal til Ankestyrelsens bemærkning vedrørende minimumskrav
henvise til, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke
foreslås fastsat formkrav til handlingsplanen, samt at handlingsplanen således
afhængigt af udfordringerne i kommunen vil kunne have et meget forskelligt
indhold og omfang. Ministeriet skal til Ankestyrelsens bemærkning om, hvorvidt
kommunalbestyrelsen vil kunne opfylde sin forpligtelse, hvis handlingsplanen
kun dækker en del af kommunens sagsbehandling på handicapområdet, for det
første bemærke, at Danmarkskortet ikke kun dækker handicapområdet, men
socialområdet som helhed, og for det andet henvise til, at det af
bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det ikke vil være et krav, at
handlingsplanen vedrører hele den del af socialområdet, som danmarkskortet
omhandler. Til Ankestyrelsens bemærkning vedrørende konsekvenser ved
manglende opfølgning på en handlingsplan skal ministeriet bemærke, at
kommunalbestyrelsen har ansvaret for de beslutninger, der træffes i
kommunen, og således også for at sikre, at deres beslutninger vedrørende en
handlingsplan følges. Til Ankestyrelsens bemærkning om rammevilkår på
socialområdet, skal ministeriet henvise til, at det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at rammevilkårene f.eks. kan være økonomi, personaleressourcer
og antal sager pr. medarbejder, og ministeriet finder, at overordnede
rammevilkår såsom økonomi, antal medarbejdere og antal sager pr.
sagsbehandler, kan have stor betydning for sagsbehandlingen og
retssikkerheden i en kommune.
Ministeriet har herudover noteret sig KL’s forslag om prioritering af ressourcer
til etablering af et partnerskab, om prioritering af ressourcer til ansættelse af
flere sagsbehandlere samt om forenkling af serviceloven samt Ældresagens
ønske om et krav om borgerrådgivere i alle kommuner og forslag vedrørende
Ankestyrelsens principmeddelelser, men at disse forslag ikke indgår i
ovennævnte aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, som lovforslaget udmønter. Til
sidstnævnte kan ministeriet oplyse, at Ankestyrelsen i foråret 2021 har udgivet
en ny database med principmeddelelser, hvor det er muligt at fremsøge
principmeddelelser på baggrund af den enkelte paragraf i den relevante lov.
7
4.2. Kommunalbestyrelsens behandling af resultatet af Ankestyrelsens
aktiviteter og undersøgelser ud over praksisundersøgelser
Advokatrådet, Børnerådet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nationalt
Videnscenter for Demens, Rådet for Socialt Udsatte og Ældresagen støtter
forslaget. KL støtter intentionerne bag forslaget.
Foreningen af social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
finder, at lovforslaget er indgribende i kommunernes selvbestemmelse i forhold
til en prioritering af, hvorledes ressourcerne bedst anvendes i kommunen for at
sikre kvaliteten i kommunens opgavevaretagelse. FSD bemærker endvidere, at
kommunen ikke har mulighed for at vurdere omfanget af de fremtidige opgaver,
som forslaget vil medføre.
Ankestyrelsen efterlyser en uddybning af, hvordan de skal vurdere betydningen
af en undersøgelse eller aktivitet for retssikkerheden i kommunen.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Ministeriet skal til FSD’s bekymring vedrørende omfanget bemærke, at det
lægges til grund, at Ankestyrelsen alene vil benytte den foreslåede mulighed,
når det konkret skønnes relevant for den enkelte kommunalbestyrelse at få
oplysninger om resultatet af en aktivitet eller undersøgelse fra Ankestyrelsen,
f.eks. fordi undersøgelsen omhandler sagsbehandlingskvaliteten i den konkrete
kommune.
Ministeriet har på baggrund af Ankestyrelsens bemærkning uddybet
bemærkningerne til lovforslaget.