Fremsat den 30. marts 2022 af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen)

Tilhører sager:

Aktører:


    CE1213

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l152/20211_l152_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 30. marts 2022 af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om videregående uddannelse
    (videreuddannelsessystemet) for voksne
    (Midlertidig ændring af visse adgangskrav til en diplomuddannelse i skat)
    § 1
    I lov om videregående uddannelse
    (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 15, stk. 3, indsættes efter »nr. 3«: », og stk. 8«.
    2. I § 15 indsættes som stk. 8 og 9:
    »Stk. 8. Uddannelses- og forskningsministeren kan fravi-
    ge kravet om mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter
    gennemført adgangsgivende uddannelse, jf. stk. 3, for så
    vidt angår optagelse på en diplomuddannelse i skat.
    Stk. 9. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
    nærmere regler om adgangskrav til en diplomuddannelse i
    skat.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Loven ophæves den 1. juli 2027.
    Lovforslag nr. L 152 Folketinget 2021-22
    Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 2022-1244
    CE001213
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Det er væsentligt for danske myndigheders opgavevaretagel-
    se, at myndighederne kan ansætte kvalificerede medarbejde-
    re, og at medarbejderne i fornødent omfang kan styrke deres
    kompetencer gennem efter- og videreuddannelse.
    Skatteministeriet står i disse år over for en omfattende
    rekrutteringsopgave, og på flere områder har det vist sig
    vanskeligt at rekruttere medarbejdere med de nødvendige
    skattefaglige kompetencer.
    Diplomuddannelse er en del af videreuddannelsessystemet
    for voksne. Flere videregående uddannelsesinstitutioner ud-
    byder aktuelt en diplomuddannelse i skat, og Skatteministe-
    riet vurderer, at denne uddannelse vil kunne bidrage til, at
    flere nyansatte medarbejdere i Skatteministeriet opnår de
    nødvendige skattefaglige kompetencer på kortere tid.
    Adgang til en diplomuddannelse forudsætter efter de gæl-
    dende regler en gennemført adgangsgivende uddannelse, og
    at ansøgeren har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter
    gennemført adgangsgivende uddannelse.
    Dette lovforslag har til formål at understøtte Skatteministeri-
    ets rekrutteringsopgave ved at ændre visse adgangskrav til
    en diplomuddannelse i skat midlertidigt, således at personer,
    der eksempelvis ansættes i Skatteministeriets underliggende
    myndigheder, hurtigere kan optages på uddannelsen og der-
    med hurtigere opnå de nødvendige skattefaglige kompeten-
    cer.
    Det foreslås således, at uddannelses- og forskningsministe-
    ren kan fravige kravet om 2 års relevant erhvervserfaring
    efter gennemført adgangsgivende uddannelse som forudsæt-
    ning for optagelse på en diplomuddannelse i skat.
    Det foreslås ligeledes, at uddannelses- og forskningsministe-
    ren kan fastsætte nærmere regler om adgangskrav til en
    diplomuddannelse i skat.
    Det bemærkes, at muligheden for at opnå adgang til en
    diplomuddannelse i skat uden 2 års relevant erhvervserfa-
    ring efter gennemført adgangsgivende uddannelse ikke er
    forbeholdt medarbejdere i Skatteministeriets underliggende
    myndigheder.
    Det foreslås, at ordningen ophæves efter 5 år.
    2. Midlertidig ændring af visse adgangskrav til en diplom-
    uddannelse i skat
    2.1. Gældende ret
    2.1.1. Diplomuddannelsers formål, struktur og indhold m.v.
    Diplomuddannelser er reguleret af lov om videregående ud-
    dannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, (herefter VFV-lo-
    ven).
    Kapitel 1 i VFV-loven fastlægger det overordnede formål og
    strukturen for videreuddannelsessystemet for voksne, mens
    der i lovens kapitel 3 er fastsat bestemmelser om formål og
    indhold for videregående uddannelser for voksne, herunder
    om adgang til uddannelserne.
    Diplomuddannelsen skal gennem udvikling af faglige og
    personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne vare-
    tage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutio-
    ner m.v., jf. VFV-lovens § 13, stk. 1. Diplomuddannelsen
    har et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsud-
    dannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til
    mindst 1/5 årsværk, jf. VFV-lovens § 13, stk. 2. Diplomud-
    dannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et ni-
    veau, der svarer til en mellemlang videregående uddannelse
    eller en bacheloruddannelse, jf. VFV-lovens § 13, stk. 3.
    Det følger af VFV-lovens § 16, 1. pkt., at for akademiuddan-
    nelser og diplomuddannelse som regulerede forløb gælder
    bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i
    lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
    m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 28. maj 2019 (herefter
    lov om åben uddannelse).
    At uddannelserne er omfattet af lov om åben uddannelse in-
    debærer bl.a., at uddannelsesinstitutionernes udbud af åben
    uddannelse ikke kan forbeholdes bestemte virksomheder
    eller lignende, og at udbuddet skal annonceres offentligt,
    jf. lovens § 3, stk. 6 og 8. Endvidere indebærer det, at
    uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i
    undervisningen, jf. lovens § 8.
    Nærmere regler om diplomuddannelser er fastsat i bekendt-
    gørelse nr. 1012 af 2. juli 2018 om diplomuddannelser. Det
    følger af bekendtgørelsens § 4 om uddannelsernes tilrette-
    læggelse, at en diplomuddannelse er en erhvervsrettet vide-
    regående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse, jf.
    lov om åben uddannelse, at uddannelsen er normeret til 60
    ECTS-point og tilrettelægges som deltidsundervisning, men
    med mulighed for at kunne tilrettelægges som heltidsunder-
    visning. Det følger endvidere af bestemmelsen, at undervis-
    ningen skal være praksisrelateret, og at de studerendes erfa-
    ringer skal inddrages i undervisningen, samt at uddannelsen
    som udgangspunkt skal være afsluttet senest 6 år efter, at
    den studerende er påbegyndt den.
    Danske uddannelsesinstitutioner udbyder en lang række di-
    plomuddannelser inden for forskellige fagområder, herunder
    en diplomuddannelse i skat. Diplomuddannelsen i skat ud-
    2
    bydes aktuelt af Københavns Professionshøjskole, Professi-
    onshøjskolen UC Syd og Professionshøjskolen VIA Univer-
    sity College.
    2.1.2. Adgangskrav til diplomuddannelser
    Adgang til en diplomuddannelse er betinget af, at ansøge-
    ren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse
    mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse, en
    akademiuddannelse gennemført som et reguleret forløb eller
    et særligt indgangsforløb til diplomuddannelsen, jf. VFV-lo-
    vens § 15, stk. 1, nr. 2.
    Udover den adgangsgivende uddannelse skal ansøgeren ha-
    ve mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført
    adgangsgivende uddannelse, jf. VFV-lovens § 15, stk. 3.
    Videreuddannelserne skal med udgangspunkt i deltagernes
    erhvervserfaring danne rammerne for et tæt samspil mellem
    teori og praksis. De voksnes erhvervs- og livserfaring skal
    spille en væsentlig rolle for den indholdsmæssige og pæ-
    dagogiske tilrettelæggelse af videreuddannelserne. Det skal
    f.eks. være muligt at inddrage og perspektivere relevant er-
    faring i løbet af en videreuddannelse og især i forbindelse
    med en videreuddannelses afgangsprojekt. Derfor forudsæt-
    tes det, at erhvervserfaringen baserer sig på de kvalifikati-
    oner, der er opnået gennem den adgangsgivende uddannel-
    se. Denne mulighed for at inddrage erhvervs- og livserfaring
    i et samspil med uddannelsen er også en væsentlig forudsæt-
    ning for, at uddannelserne kan tilrettelægges i så relativt
    komprimerede, kompetencegivende forløb. Der henvises til
    Folketingstidende 1999, Tillæg A, side 7109.
    Bestemmelsen i lovens § 15, stk. 3, om mindst 2 års rele-
    vant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende ud-
    dannelse modificeres af lovens § 15, stk. 6, nr. 3, hvorefter
    uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler
    om fravigelse af kravet om erhvervserfaring.
    Det anføres hertil i lovbemærkningerne, at det foreslås med
    bestemmelsen, at undervisningsministeren (nu uddannelses-
    og forskningsministeren), når det er begrundet i særlige
    forhold, kan fastsætte regler om fravigelse af bestemmel-
    sen om, at erhvervserfaring skal være opnået, efter at den
    adgangsgivende uddannelse er gennemført. Kravet om 2
    års erhvervserfaring er et mindstekrav. Det betyder, at der
    i forbindelse med godkendelse af den enkelte uddannelse
    kan fastsættes et højere erhvervserfaringskrav, jf. stk. 6, nr.
    2. Der henvises til Folketingstidende 1999, Tillæg A, side
    7121.
    Bemyndigelsen i VFV-lovens § 15, stk. 6, er udmøntet i
    bekendtgørelse nr. 774 af 12. juni 2018 om den erhvervs-
    økonomiske diplomuddannelse (HD-uddannelsen).
    Efter VFV-lovens § 15, stk. 7, kan uddannelses- og forsk-
    ningsministeren fravige kravet i § 15, stk. 3, om mindst 2 års
    relevant erhvervserfaring, for så vidt angår optagelse på For-
    svarets militære diplomuddannelse. Der er fastsat nærmere
    bestemmelser herom i bekendtgørelse nr. 927 af 29. juli
    2015 om Forsvarets militære diplomuddannelse.
    Det følger af VFV-lovens § 15, stk. 4, 1. pkt., at institutio-
    nen til akademiuddannelser og diplomuddannelser optager
    ansøgere, som har realkompetence, der efter en individuel
    kompetencevurdering anerkendes som svarende til adgangs-
    betingelserne. Det fastlægges i bestemmelsens 2. pkt., at
    institutionen i øvrigt kan optage ansøgere, der ikke opfylder
    adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering
    har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles
    hermed.
    2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og
    den foreslåede ordning
    Det er væsentligt for danske myndigheders opgavevaretagel-
    se, at myndighederne kan ansætte kvalificerede medarbejde-
    re, og at medarbejderne i fornødent omfang kan styrke deres
    kompetencer gennem efter- og videreuddannelse.
    Skatteministeriet står i disse år over for en omfattende
    rekrutteringsopgave, og på flere områder har det vist sig
    vanskeligt at rekruttere medarbejdere med de nødvendige
    skattefaglige kompetencer.
    Skatteministeriet har allerede og skal fortsat rekruttere man-
    ge nye medarbejdere. Eksempelvis er det forventningen, at
    Skattestyrelsen de kommende tre år skal rekruttere mellem
    800 og 1000 medarbejdere om året. Skatteministeriet står
    på den baggrund over for en akut og forretningskritisk op-
    gave i forhold til at sikre den tilstrækkelige faglighed. Der
    er således et konkret behov for at kompetenceudvikle på
    de skattefaglige områder, så Skatteministeriet kan løfte sin
    samfundsopgave.
    Dette indebærer, at det for flere af Skatteministeriets under-
    liggende myndigheder er en del af rekrutteringsstrategien, at
    der rekrutteres nyuddannede medarbejdere med det fornød-
    ne generelle faglige niveau med henblik på efterfølgende,
    målrettet og accelereret kompetenceudvikling for hurtigt at
    kunne løfte det skattefaglige niveau inden for et specifikt
    fag- og kompetenceområde.
    Diplomuddannelse er en del af videreuddannelsessystemet
    for voksne, og flere videregående uddannelsesinstitutioner
    udbyder aktuelt en diplomuddannelse i skat.
    Adgang til en diplomuddannelse forudsætter efter de gæl-
    dende regler en gennemført adgangsgivende relevant uddan-
    nelse, og at ansøgeren har mindst 2 års relevant erhvervser-
    faring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
    Skatteministeriet ønsker at kunne iværksætte systematiske
    opkvalificerings- og videreuddannelsesinitiativer, hvori det
    indgår som et væsentligt element at kunne videreuddanne
    medarbejderne ved at gennemføre diplomuddannelsen i skat
    eller elementer af denne uddannelse. Dette skyldes, at di-
    plomuddannelsen i skat har den særlige relevans, at den i en
    erhvervsrettet kontekst giver de tilstrækkelige generelle og
    3
    specifikke kompetencer inden for de skattefaglige områder,
    som vurderes at være kritiske i store dele af Skatteministeri-
    et set i forhold til den samfundsopgave, som ministeriet og
    underliggende myndigheder løser.
    Det må i denne forbindelse forventes, at mange nyansatte
    medarbejdere i Skatteministeriets underliggende myndighe-
    der ikke har de mindst 2 års relevant erhvervsfaring efter
    gennemført adgangsgivende uddannelse, der er en forudsæt-
    ning for at kunne optages på en diplomuddannelse.
    På denne baggrund foreslås det med § 1, nr. 2, at der i
    VFV-lovens § 15 indsættes et stk. 8, hvorefter uddannelses-
    og forskningsministeren kan fravige kravet om mindst 2 års
    relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende
    uddannelse for så vidt angår optagelse på en diplomuddan-
    nelse i skat.
    Det foreslås endvidere med § 1, nr. 2, at der i lovens § 15
    indsættes et stk. 9, hvorefter uddannelses- og forskningsmi-
    nisteren kan fastsætte nærmere regler om adgangskrav til en
    diplomuddannelse i skat.
    Det er et generelt princip, at adgang til en uddannelse i
    videreuddannelsessystemet for voksne, jf. VFV-loven, for-
    udsætter en relevant, adgangsgivende uddannelse samt rele-
    vant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende ud-
    dannelse.
    For at kompensere for en manglende forudgående erhvervs-
    erfaring er det hensigten, at uddannelses- og forskningsmi-
    nisteren fastsætter regler, der indebærer, at personer, der
    ønsker at blive optaget på en diplomuddannelse i skat uden
    at have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennem-
    ført adgangsgivende uddannelse, skal dokumentere at være i
    relevant beskæftigelse på ansøgningstidspunktet.
    Det forventes herunder, at det med hjemmel i den foreslåe-
    de § 15, stk. 9, blandt andet vil blive fastsat, at relevant
    beskæftigelse i den konkrete sammenhæng indebærer, at
    den pågældende udelukkende eller i alt overvejende grad
    beskæftiger sig med skattefaglige forhold.
    Endvidere forventes det fastsat, at kravet om relevant be-
    skæftigelse forudsætter, at ansættelsen har et vist tidsmæs-
    sigt omfang (opgjort i timer pr. uge eller pr. måned).
    Herudover forventes det fastsat, at der ikke må være tale om
    en tidsbegrænset stilling, at ansøgeren har gennemført en
    eventuel prøvetid, og at stillingen på ansøgningstidspunktet
    ikke er opsagt af hverken ansøgeren eller dennes arbejdsgi-
    ver.
    Det forventes tillige fastsat, at der på ansøgningstidspunktet
    skal foreligge en individuel tilrettelagt uddannelsesplan for
    den pågældende ansøger udarbejdet af ansættelsesstedet.
    Det vurderes, at den foreslåede ordning vil understøtte, at
    der fortsat for alle studerende på uddannelsen vil være et
    tæt samspil mellem teori og praksis, og at de studerende på
    en diplomuddannelse i skat kan inddrage relevant erfaring i
    løbet af uddannelsen, således at det fastlagte faglige niveau
    for uddannelsen også opnås, når den studerende er optaget
    uden mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennem-
    ført adgangsgivende uddannelse.
    Det er ikke hensigten med den foreslåede ordning at indføre
    et generelt krav om relevant beskæftigelse på ansøgnings-
    tidspunktet for alle ansøgere til diplomuddannelsen i skat. Et
    adgangskrav om relevant beskæftigelse på ansøgningstids-
    punktet vil således alene gælde for ansøgere, der ikke på
    ansøgningstidspunktet opfylder kravet om mindst 2 års rele-
    vant erhvervserfaring efter relevant adgangsgivende uddan-
    nelse.
    Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke kun henven-
    der sig til medarbejdere i Skatteministeriets underliggende
    myndigheder. Andre personer, f.eks. medarbejdere hos andre
    – private og offentlige – arbejdsgivere vil med forslaget
    dermed også kunne blive omfattet af den foreslåede ordning.
    I forlængelse heraf bemærkes det, at det ikke er hensigten
    at fastsætte krav om, at studerende, der har påbegyndt ud-
    dannelsen eller et modul af uddannelsen, skal opretholde
    et bestemt ansættelsesforhold eller fastholde bestemte skat-
    tefaglige arbejdsopgaver igennem hele uddannelsesforløbet
    som forudsætning for at kunne gennemføre uddannelsen.
    Det er ikke hensigten at fravige det gældende krav om,
    at adgang til en diplomuddannelse forudsætter, at ansøge-
    ren har bestået en relevant adgangsgivende uddannelse på
    mindst niveau med en erhvervsakademiuddannelse, en aka-
    demiuddannelse gennemført som et reguleret forløb eller
    et særligt indgangsforløb til diplomuddannelsen, jf. VFV-lo-
    vens § 15, stk. 1. Ligeledes er det ikke hensigten at ændre
    institutionens muligheder for at foretage en konkret vurde-
    ring af hver enkelt ansøgers uddannelsesmæssige forudsæt-
    ninger, jf. lovens § 15, stk. 4.
    Det vil dermed som hidtil være den enkelte uddannelsesin-
    stitution, som ud fra en samlet vurdering af den konkrete
    ansøgning træffer afgørelse om optagelse.
    Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det
    med § 1, nr. 1, at der i VFV-lovens § 15, stk. 3, indsættes
    en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 8,
    idet den foreslåede bestemmelse fraviger det adgangskrav
    om mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført
    adgangsgivende uddannelse, der fastlægges i § 15, stk. 3.
    Det foreslås med § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
    juli 2022.
    Det er ikke hensigten at opretholde den foreslåede adgang
    til at fravige visse adgangskrav til en diplomuddannelse i
    skat længere end nødvendigt. Den foreslåede ordning skal
    dermed kun have en tidsmæssig udstrækning svarende til
    den periode, hvor Skatteministeriet forventes at opleve de
    beskrevne rekrutteringsudfordringer.
    4
    På denne baggrund foreslås det med § 2, stk. 2, at ændrings-
    loven ophæves den 1. juli 2027, dvs. 5 år efter, at ændringer-
    ne er trådt i kraft.
    3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
    Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for FN’s
    verdensmål.
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
    ser for det offentlige
    Størstedelen af alle studerende på diplomuddannelsen i skat
    kommer i dag fra Skatteministeriet, hvorfor meroptag som
    følge af lovforslaget tilsvarende forventes at kunne henføres
    til medarbejdere fra Skatteministeriet. Skatteministeriet for-
    venter, at den foreslåede ordning vil medføre et meroptag
    af ministeriets ansatte på diplomuddannelsen i skat på 100
    studerende i 2022, 150 studerende i 2023, 200 studerende
    årligt i 2024-2026 og 100 studerende i 2027.
    Skatteministeriet forventer, at 80 pct. af de studerende, der
    udgør meroptaget, vil blive indskrevet med henblik på at
    gennemføre tre diplommoduler à 5 ECTS-point (15 ECTS-
    point) over en etårig periode, og at 20 pct. af de studerende,
    der udgør meroptaget, vil blive indskrevet med henblik på
    at gennemføre hele uddannelsen (60 ECTS-point) over en
    treårig periode. Dette svarer til et meroptag på i alt 40 stu-
    denterårsværk (STÅ) i 2022, 60 STÅ i 2023, 80 STÅ årligt i
    2024-2026 og 40 STÅ i 2027.
    Det forventede meroptag skønnes at medføre merudgifter til
    uddannelsestaxameter på Uddannelses- og Forskningsmini-
    steriets område og til deltagerbetaling på Skatteministeriets
    område. Uddannelsestaksten for 60 ECTS-point er 19.900
    kr. (2022-pl), imens deltagerbetalingen for 60 ECTS-point
    er ca. 66.000 kr. (2022-pl).
    De samlede merudgifter til uddannelsestaxameter skønnes at
    udgøre 0,5 mio. kr. i 2023, 0,9 mio. kr. i 2024, 1,4 mio. kr. i
    2025, 1,5 mio. kr. i 2026, 1,6 mio. kr. i 2027, 1,1 mio. kr. i
    2028, 0,4 mio. kr. i 2029 og 0,1 mio. kr. i 2030.
    De samlede merudgifter til deltagerbetaling skønnes at ud-
    gøre 1,8 mio. kr. i 2022, 3,1 mio. kr. i 2023, 4,6 mio. kr. i
    2024, 5,0 mio. kr. i 2025, 5,3 mio. kr. i 2026, 3,5 mio. kr. i
    2027, 1,3 mio. kr. i 2028 og 0,4 mio. kr. i 2029.
    De ovenfor skønnede merudgifter til uddannelsestaxame-
    ter vedrørende Skatteministeriets meroptag finansieres af §
    09.31.01. Skattestyrelsen og afholdes på § 19.26.01. Åben
    Uddannelse. De skønnede merudgifter til deltagerbetaling
    vedrørende Skatteministeriets meroptag finansieres inden
    for Skatteministeriets bevillingsmæssige ramme.
    Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige.
    Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke rele-
    vante for dette lovforslag.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    7. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
    ser.
    9. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. januar
    2022 til den 9. februar 2022 været sendt i høring hos følgen-
    de myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Aka-
    demikerne, Ankestyrelsen, Akkrediteringsrådet, Danmarks
    Akkrediteringsinstitution, Danmarks Statistik, Dansk Er-
    hverv, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademi-
    er, Danske HF & VUC, Danske Professionshøjskoler, Dan-
    ske Regioner, Danske Revisorer, Danske Revisorer – FSR,
    Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dansk
    Told & Skatteforbund, DI, Djøf, Erhvervsakademi Kolding,
    Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Zealand,
    Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Er-
    hvervsakademi Copenhagen Business Academy, Erhvervs-
    akademi Dania, EVA-Danmarks Evalueringsinstitut, Fagligt
    Fælles Forbund – 3F, FGU Danmark, FH-Fagbevægelsens
    Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
    Finanstilsynet, HK/Stat, KL, Københavns Erhvervsakademi,
    Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen Ab-
    salon, Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervsakademiuddannel-
    ser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for de grund-
    læggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Voksen
    og Efteruddannelse, Studievalg Danmark, Teknisk Lands-
    forbund, University College Lillebælt, University College
    Nordjylland, University College Syddanmark, VIA Univer-
    sity College og VUC Bestyrelsesforeningen.
    5
    11. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen De samlede merudgifter til uddannel-
    sestaxameter som følge af meroptag på
    den omhandlede uddannelse skønnes at
    udgøre 0,5 mio. kr. i 2023, 0,9 mio. kr. i
    2024, 1,4 mio. kr. i 2025, 1,5 mio. kr. i
    2026, 1,6 mio. kr. i 2027, 1,1 mio. kr. i
    2028, 0,4 mio. kr. i 2029 og 0,1 mio. kr.
    i 2030.
    De samlede merudgifter til deltagerbe-
    taling skønnes at udgøre 1,8 mio. kr. i
    2022, 3,1 mio. kr. i 2023, 4,6 mio. kr. i
    2024, 5,0 mio. kr. i 2025, 5,3 mio. kr. i
    2026, 3,5 mio. kr. i 2027, 1,3 mio. kr. i
    2028 og 0,4 mio. kr. i 2029.
    De skønnede merudgifter til uddannel-
    sestaxameter og deltagerbetaling ved-
    rørende Skatteministeriets meroptag fi-
    nansieres inden for Skatteministeriets
    bevillingsmæssige ramme.
    Implementeringskonsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
    Er i strid med de fem principper for
    implementering af erhvervsrettet EU-
    regulering / Går videre end minimums-
    krav i EU-regulering
    (sæt X)
    Ja Nej
    X
    6
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Diplomuddannelser er reguleret af lov om videregående ud-
    dannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, (herefter VFV-lo-
    ven).
    I VFV-lovens § 15 fastlægges regler om adgangskrav til
    uddannelser i videreuddannelsessystemet for voksne. Det
    følger af lovens § 15, stk. 3, at ansøgeren, ud over den
    adgangsgivende uddannelse, skal have mindst 2 års rele-
    vant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende ud-
    dannelse.
    Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om
    fravigelse af kravet om erhvervserfaring, jf. § 15, stk. 6, nr.
    3.
    Det foreslås, at der i VFV-lovens § 15, stk. 3, indsættes
    en henvisning til den foreslåede § 15, stk. 8, der ligesom
    lovens § 15, stk. 6, nr. 3, modificerer bestemmelsen om
    erhvervserfaring i lovens § 15, stk. 3.
    Det foreslåede skal således ses i sammenhæng med, at det
    foreslås, at der i VFV-lovens § 15 indsættes et stk. 8, hvoref-
    ter uddannelses- og forskningsministeren kan fravige kravet
    om mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført
    adgangsgivende uddannelse, jf. stk. 3, for en diplomuddan-
    nelse i skat.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.
    Til nr. 2
    VFV-lovens § 15 fastlægger regler om adgangskrav til ud-
    dannelser i videreuddannelsessystemet for voksne.
    Efter lovens § 15, stk. 3, er adgang til en diplomuddannel-
    se betinget af, at ansøgeren, ud over den adgangsgivende
    uddannelse, har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter
    gennemført adgangsgivende uddannelse.
    Det foreslås med dette lovforslag, at der i VFV-lovens §
    15 indsættes et stk. 8, hvorefter uddannelses- og forsknings-
    ministeren kan fravige kravet om mindst 2 års relevant er-
    hvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannel-
    se, jf. stk. 3, for så vidt angår optagelse på en diplomuddan-
    nelse i skat.
    Det foreslås endvidere, at der i VFV-lovens § 15 indsættes
    et stk. 9, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren
    fastsætter nærmere regler om adgangskrav til en diplomud-
    dannelse i skat.
    Skatteministeriet står i disse år over for en omfattende re-
    krutteringsopgave og ønsker at kunne styrke de systemati-
    ske opkvalificerings- og videreuddannelsesinitiativer, bl.a.
    med diplomuddannelsen i skat eller elementer af denne ud-
    dannelse. Mange nyansatte medarbejdere i Skatteministeri-
    ets underliggende myndigheder forventes dog ikke at have
    de mindst 2 års relevant erhvervsfaring efter gennemført
    adgangsgivende uddannelse, der er en forudsætning for at
    kunne optages på en diplomuddannelse.
    For at understøtte Skatteministeriets rekrutteringsopgave er
    det således hensigten med den foreslåede § 15, stk. 8, at
    uddannelses- og forskningsministeren kan fravige det gene-
    relle krav om mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter
    gennemført adgangsgivende uddannelse ved ansøgning om
    optagelse på en diplomuddannelse i skat.
    Endvidere er det hensigten med den foreslåede § 15, stk. 9,
    at uddannelses- og forskningsministeren vil fastsætte regler,
    der blandt andet vil indebære, at personer, der ønsker at
    blive optaget på en diplomuddannelse i skat uden at have
    mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført ad-
    gangsgivende uddannelse, skal dokumentere at være i rele-
    vant beskæftigelse på ansøgningstidspunktet.
    Det forventes herunder, at det med hjemmel i den foreslåede
    bestemmelse i § 15, stk. 9, blandt andet vil blive fastsat, at
    relevant beskæftigelse i den konkrete sammenhæng indebæ-
    rer, at den pågældende udelukkende eller i alt overvejende
    grad beskæftiger sig med skattefaglige forhold.
    Endvidere forventes det fastsat, at kravet om relevant be-
    skæftigelse forudsætter, at ansættelsen har et vist tidsmæs-
    sigt omfang (opgjort i timer pr. uge eller pr. måned).
    Herudover forventes det fastsat, at der ikke må være tale om
    en tidsbegrænset stilling, at ansøgeren har gennemført en
    eventuel prøvetid, og at stillingen på ansøgningstidspunktet
    ikke er opsagt af hverken ansøgeren eller dennes arbejdsgi-
    ver.
    Det forventes tillige fastsat, at der på ansøgningstidspunk-
    tet skal foreligge en individuel tilrettelagt uddannelsesplan
    for den pågældende ansøger udarbejdet af ansættelsesstedet,
    hvori der er en redegørelse for de faglige opgaver i ansættel-
    sesforholdet og for samspillet mellem opgaverne og uddan-
    nelsens elementer.
    Det forventes, at der i bekendtgørelse om diplomuddannel-
    ser fastsættes nærmere regler i henhold til bemyndigelsen i
    den foreslåede § 15, stk. 9, i VFV-loven.
    Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke kun henven-
    der sig til medarbejdere i Skatteministeriets underliggende
    myndigheder. Andre personer, f.eks. medarbejdere hos andre
    – private og offentlige – arbejdsgivere, der beskæftiger sig
    med skattefaglige forhold, vil med forslaget dermed også
    kunne blive omfattet af ordningen.
    Det er ikke hensigten at ændre institutionens muligheder
    for at foretage en konkret vurdering af hver enkelt ansøgers
    uddannelsesmæssige forudsætninger, jf. lovens § 15, stk.
    4. Det vil dermed som hidtil være den enkelte uddannelses-
    7
    institution, som ud fra en samlet vurdering af den konkrete
    ansøgning træffer afgørelse om optagelse.
    Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
    pkt. 2.
    Til § 2
    Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i
    kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.
    Stk. 1 indebærer, at uddannelses- og forskningsministeren
    fra og med den 1. juli 2022 kan fravige kravet om mindst
    2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgi-
    vende uddannelse for en diplomuddannelse i skat i henhold
    til den foreslåede nye bestemmelse i VFV-lovens § 15, stk.
    8.
    Det indebærer også, at ministeren fra og med den 1. juli
    2022 kan fastsætte nærmere regler om adgangskrav til en
    diplomuddannelse i skat i henhold til den foreslåede nye
    bestemmelse i VFV-lovens § 15, stk. 9.
    Det er ikke hensigten at opretholde ordningen længere end
    nødvendigt, dvs. længere end den periode, hvor Skattemini-
    steriet forventes at opleve de beskrevne rekrutteringsudfor-
    dringer.
    Det foreslås derfor med stk. 2, at loven ophæves den 1. juli
    2027.
    Forslaget indebærer, at de ændringer af VFV-loven, der gen-
    nemføres med lovforslaget, automatisk ophæves, medmin-
    dre Folketinget forinden beslutter at forlænge de ændrede
    reglers gyldighedsperiode. Det forudsættes i den forbindel-
    se, at der forud for en eventuel videreførelse af lovændrin-
    gerne skal foretages en vurdering af, om lovforslagets for-
    mål om at understøtte Skatteministeriets rekrutteringsopga-
    ve er imødekommet.
    Lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessyste-
    met) for voksne gælder ikke for Færøerne og Grønland og
    indeholder ikke en hjemmel til at sætte loven i kraft for
    Færøerne og Grønland.
    Derfor gælder nærværende lov heller ikke for Færøerne og
    Grønland.
    8
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessyste-
    met) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august
    2017, foretages følgende ændringer:
    § 15. ---
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Ud over den adgangsgivende uddannelse skal ansø-
    geren have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gen-
    nemført adgangsgivende uddannelse for at kunne optages på
    en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet, jf.
    dog stk. 6, nr. 3.
    1. I § 15, stk. 3, indsættes efter »nr. 3«: », og stk. 8«.
    Stk. 4-7. ---
    2. I § 15 indsættes som stk. 8 og 9:
    »Stk. 8. Uddannelses- og forskningsministeren kan fravige
    kravet om mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gen-
    nemført adgangsgivende uddannelse, jf. stk. 3, for så vidt
    angår optagelse på en diplomuddannelse i skat.
    Stk. 9. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nær-
    mere regler om adgangskrav til en diplomuddannelse i
    skat.«
    9