Fremsat den 30. marts 2022 af justitsministeren (Nick Hækkerup)

Fremsat den 30. marts 2022 af justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om skifte
af dødsboer
(Antallet af højesteretsdommere, sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse og digital anmeldelse til skifteretten af
krav og tilgodehavender m.v. i sager om skifte af dødsbo)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15.
september 2021, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 227
af 15. februar 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »15« til: »17«.
§ 2
I lov om Domstolsstyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 390
af 25. april 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »to landsdommere,«: »en
byretspræsident,«.
2. I § 4, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Byretspræsidenten beskikkes efter indstilling fra kolle-
giet af byretspræsidenter.«
§ 3
I lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1807
af 3. september 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Oplysning om besiddelse af afdødes aktiver gives
til skifteretten på domstolenes skifteportal eller til den per-
son, som varetager boets interesser. § 10 a, stk. 5, finder
tilsvarende anvendelse.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
2. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Anmeldelse af krav og tilgodehavender
§ 10 a. Fordringer og andre krav mod boet anmeldes til
skifteretten. Anmeldelse skal ske på domstolenes skifteport-
al, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Tilgodehavender, der tilfalder boet, anmeldes til
skifteretten eller til den person, som varetager boets inte-
resser. Anmeldelse til skifteretten skal ske på domstolenes
skifteportal, jf. dog stk. 5.
Stk. 3. En anmeldelse på domstolenes skifteportal anses
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten.
Stk. 4. Den person, der varetager boets interesser, gør sig
bekendt med anmeldte fordringer og andre krav, jf. stk. 1,
tilgodehavender, der tilfalder boet, jf. stk. 2, og oplysninger
om besiddelse af afdødes aktiver, jf. § 8, stk. 2, på domstole-
nes skifteportal, i det omfang anmeldelse eller oplysning er
givet på portalen, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Vurderer skifteretten, at der foreligger særlige for-
hold, som gør, at en kreditor, kontaktperson m.v. ikke må
forventes at kunne anvende domstolenes skifteportal, beslut-
ter skifteretten, at den pågældende fritages for at anvende
portalen.
Stk. 6. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af domstolenes skifteportal og om indførelse
af data på portalen.«
3. § 51, 2. pkt., ophæves.
4. I § 81, stk. 3, nr. 2, ændres »bekendtgørelsen,« til: »be-
kendtgørelsen, jf. § 10 a, stk. 1, og«.
5. § 81, stk. 3, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2021-22
Justitsmin., j.nr. 2021-410-0043
AA013021
6. I § 82, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 81, stk. 3, nr. 4,« til: »§
81, stk. 3, nr. 3,«.
7. § 82, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
8. I § 105, stk. 1, indsættes efter »afgørelser«: », jf. dog stk.
2 og 3«.
9. I § 105, stk. 2, udgår »dog«.
10. I § 105 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Afslag på anmodning om fritagelse for anven-
delse af domstolenes skifteportal, jf. § 10 a, stk. 5, kan
ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for
højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til
kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betyd-
ning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den,
der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning
til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.
Stk. 4. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Pro-
cesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er
truffet.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelse af lovens § 3.
Stk. 3. § 3 finder anvendelse for sager, hvor dødsfaldet
er sket efter bestemmelsens ikrafttræden, jf. dog stk. 4. For
sager, hvor dødsfaldet er sket før bestemmelsens ikrafttræ-
den, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at § 3
ikke finder anvendelse ved behandlingen af dødsboskiftesa-
ger i bestemte retskredse i en nærmere fastsat periode. For
disse sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 2 og 3 kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Antallet af højesteretsdommere
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Digital anmeldelse af krav og tilgodehavender m.v. i sager om skifte af dødsbo
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at gennemføre forskellige lov-
ændringer, som har betydning for domstolene.
Med lovforslaget lægges der efter ønske fra Højesteret op til
at lovfæste, at Højesteret – sådan som tilfældet allerede er i
dag – består af en præsident og 17 andre højesteretsdomme-
re.
Endvidere lægges der med lovforslaget op til at ændre lov
om Domstolsstyrelsen, så Domstolsstyrelsens bestyrelse ud-
vides med en byretspræsident i overensstemmelse med be-
styrelsens ønske herom.
Lovforslaget indeholder endelig et forslag om en række
ændringer af dødsboskifteloven, som er nødvendige for ud-
rulningen af it-projektet ”Skifteportalen” for så vidt angår
sager om dødsboskifte. De foreslåede ændringer indebærer,
at anmeldelse til skifteretten af krav og tilgodehavender i
sådanne sager fremover vil skulle ske digitalt. Den nye skif-
teportal er første led i den kommende digitalisering af hele
skifteområdet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Antallet af højesteretsdommere
2.1.1. Gældende ret
I grundlovens § 61, 1. pkt., er det bestemt, at den dømmende
magts udøvelse kun kan ordnes ved lov. Det følger således
bl.a. af grundloven, at en minister ikke ved lov kan bemyn-
3
diges til at fastsætte reglerne om den dømmende magts udø-
velse administrativt, men reglerne skal fastsættes direkte i
loven (delegationsforbud). Formålet hermed er at værne om
domstolenes uafhængighed af den udøvende magt.
Grundlovsbestemmelsens ord om ”den dømmende magts
udøvelse” angår såvel den fremgangsmåde (proces), der
skal følges ved domstolenes behandling af retssager, som
domstolenes organisation. Begge disse spørgsmål er derfor
detaljeret reguleret i retsplejeloven.
Som en konsekvens af grundlovens § 61, 1. pkt., er antallet
af dommerstillinger ved de enkelte retter fastlagt i retspleje-
loven. For Højesterets vedkommende fremgår det af retsple-
jelovens § 2, stk. 1, at Højesteret, som er øverste domstol
for hele riget og har sit sæde i København, består af en
præsident og 15 andre højesteretsdommere.
Dette antal højesteretsdommere (15 + 1) har imidlertid i en
længere årrække ikke været det reelle, idet der siden 1996
har fungeret yderligere to-tre dommere i Højesteret. Hjem-
len til at udnævne disse ekstra dommere findes i finanslo-
ven – for finansåret 2022 i tekstanmærkning nr. 103 ad
11.41.02. Det fremgår heraf, at der kan beskikkes et antal
yderligere dommere ud over det antal, der er fastsat direkte
i retsplejeloven, til at løse særlige opgaver samt i særlige
tilfælde med henblik på at nedbringe retternes sagsbehand-
lingstider og styrke retternes administrative funktioner. Be-
skikkelse kan også ske med henblik på, at udnævnelse af
nye højesteretsdommere sker med en passende tid mellem
udnævnelserne. Særligt om Højesteret fremgår det, at sådan-
ne stillinger som højesteretsdommer bortfalder ved første
ledighed i en fast stilling som højesteretsdommer.
Denne ordning indebærer, at Højesteret i forbindelse med en
dommers afgang skal anmode Domstolsstyrelsen om tilla-
delse til at slå den pågældende stilling op på ny. Højesterets
anmodninger herom er altid blevet imødekommet.
Der har som nævnt fungeret yderligere dommere i Højeste-
ret ud over det antal, der fremgår direkte af retsplejeloven,
siden 1996. I perioden 1996-1999 var der to ekstra dommer-
stillinger ved Højesteret, i perioden 1999-2017 tre ekstra
stillinger, og siden 2017 igen to ekstra dommerstillinger.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Den ovenfor beskrevne ordning har nu eksisteret så længe,
at den må anses for at have antaget en permanent karakter,
og Højesteret har på baggrund heraf – og i lyset af de uaf-
hængighedshensyn, der ligger bag reglen i grundlovens §
61, 1. pkt. – rettet henvendelse til Justitsministeriet med et
ønske om at få lovfæstet det faktiske antal dommere ved
Højesteret.
Højesteret har om den nuværende ordning nærmere anført,
at forøgelsen af antallet af dommere i de første mange år
efter 1996 måtte ses som midlertidig på grund af en for-
øget sagsmængde i Højesteret og en bekymrende stigning
i sagsbehandlingstiden. Efter den ændring af Højesterets
rolle, der blev gennemført med domstolsreformen i 2007
og en supplerende lovændring i 2014 om sagstilgangen til
Højesteret, er problemerne med stigende sagsbehandlingstid
blevet løst. Det nuværende antal udnævnte højesteretsdom-
mere, som siden 2017 har været 18, må antages at være det
passende antal under de nuværende forhold.
Ved domstolsreformen og ændringen af retsplejelovens reg-
ler om sagstilgangen til Højesteret blev Højesterets rolle
ændret fra at være en appeldomstol bl.a. med fri ankead-
gang fra landsretterne vedrørende strafudmålingen i mange
straffesager samt fra Sø- og Handelsretten til nu at være
en egentlig præjudikatdomstol, hvis ressourcer koncentreres
om at behandle sager af principiel og vidererækkende betyd-
ning. Som følge af denne ændring bliver der nu indbragt
færre sager for Højesteret end før reformen, men sagernes
relative kompleksitet og betydning for retsanvendelsen er
større, og Højesteret bruger i rollen som præjudikatdomstol
væsentligt flere ressourcer på udformningen af domme/ken-
delser og præmisser, som kan give brugbare anvisninger for
retsanvendelsen.
Domstolsstyrelsen har over for Justitsministeriet tilsluttet
sig, at 18 dommere ved Højesteret må antages at ville være
det passende antal fremover, navnlig i lyset af Højesterets
ændrede rolle.
På den anførte baggrund finder Justitsministeriet, at det af
principielle grunde er rigtigt at lovfæste det faktiske antal
dommere ved Højesteret, som er 18, og som også forventes
at være det passende antal fremover.
2.1.3. Den foreslåede ordning
I overensstemmelse med Højesterets ønske foreslås det at
fastsætte i retsplejelovens § 2, stk. 1, 2. pkt., at Højesteret
består af en præsident og 17 andre højesteretsdommere,
hvilket som nævnt svarer til det faktiske antal dommere ved
Højesteret i dag.
Den foreslåede ordning indebærer, at Domstolsstyrelsen ik-
ke i forbindelse med en højesteretsdommers afgang skal
beslutte, om den pågældende stilling skal slås op på ny.
Den foreslåede ændring berører ikke muligheden for, at
Domstolsstyrelsen efter indstilling fra Højesteret kan beslut-
te, at der i korte perioder fungerer flere eller færre end 18
højesteretsdommere i forbindelse med besættelse af flere
stillinger, der bliver ledige inden for korte tidsrum, jf. her-
ved tekstanmærkning nr. 103 ad 11.41.02 i finansloven for
2022.
2.2. Sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse
2.2.1 Gældende ret
Domstolsstyrelsens bestyrelse er i henhold til domstolssty-
relsesloven Domstolsstyrelsens øverste ledelse og har det
overordnede ansvar for styrelsens virksomhed. Bestyrelsen
er i medfør af § 4, stk. 1, i domstolsstyrelsesloven sammen-
4
sat af 11 medlemmer: En højesteretsdommer, to landsdom-
mere, to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige juri-
diske personale ved domstolene, to repræsentanter for det
administrative personale ved domstolene, en advokat og to
medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig
indsigt.
Sammensætningen af bestyrelsen bygger på Domstolsud-
valgets betænkning nr. 1319/1996. Det fremgår af pkt.
4.12.4.3.3.3 i betænkningen, at da etableringen af en dom-
stolsstyrelse bl.a. skal sikre domstolene øget indflydelse på
egne forhold, bør flertallet af bestyrelsens medlemmer være
domstolsrepræsentanter. Dette flertal bør omfatte såvel dom-
mere fra alle tre instanser som det øvrige juridiske personale
og det administrative personale. Af betænkningen fremgår
det endvidere, at i lyset af den brede samfundsmæssige
interesse i et velfungerende domstolsvæsen, og idet der er
knyttet en betydelig administration til domstolenes virksom-
hed, bør personer med en bredere ledelsesmæssig indsigt og
erfaring også have sæde i bestyrelsen. Endelig fremgår det,
at advokater også bør repræsenteres, idet de udgør en stor og
vigtig brugergruppe ved domstolene.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Domstolsstyrelsens bestyrelse har fra november 2017 til
ultimo 2020 haft en byretspræsident i bestyrelsen, idet én
af bestyrelsens byretsdommere blev udnævnt til byretspræsi-
dent efter sin beskikkelse.
Domstolsstyrelsen har over for Justitsministeriet tilkendegi-
vet, at det er bestyrelsens erfaring fra denne periode, at det
på flere parametre har været en fordel at have en byretspræ-
sident i bestyrelsen, idet det særligt har medvirket til dels
at kvalificere bestyrelsens drøftelser og beslutninger, dels
at gøre kommunikationen mellem bestyrelsen og retternes
ledelse endnu bedre og mere smidig.
Domstolsstyrelsen har endvidere påpeget, at ”Guide to the
European Network of Councils for the Judiciary” (ENCJ)
indeholder en målsætning om, at bestyrelser for organer
som Domstolsstyrelsen (såkaldte ”councils for the judicia-
ry”) bør have et flertal af repræsentanter for den dømmende
magt. Danmark lever kun op til dette, så længe repræsentan-
ten for ’det øvrige akademiske personale’ jf. domstolsstyrel-
seslovens § 4, stk. 1, er en dommerfuldmægtig, hvilket ikke
er sikret ved domstolsstyrelsesloven.
Domstolsstyrelsens bestyrelse vurderer på den baggrund, at
det vil være hensigtsmæssigt at udvide bestyrelsen, så den
også kommer til at omfatte en byretspræsident, hvorved det
omtalte flertal af repræsentanter for den dømmende magt er
sikret.
Justitsministeriet kan tilslutte sig Domstolsstyrelsens over-
vejelser.
2.2.3. Den foreslåede ordning
I overensstemmelse med ønsket fra Domstolsstyrelsens be-
styrelse foreslås det at ændre domstolsstyrelseslovens § 4,
stk. 1, så Domstolsstyrelsens bestyrelse udvides med en by-
retspræsident.
Byretspræsidenten skal bidrage til at kvalificere bestyrelsens
drøftelser og beslutninger samt øge kvaliteten og smidighe-
den af kommunikationen mellem bestyrelsen og retternes
ledelse. Formålet med ændringen er endvidere at sikre, at
repræsentanter fra den dømmende magt udgør et flertal i
Domstolsstyrelsens bestyrelse.
Det foreslås i samme forbindelse at ændre domstolsstyrel-
seslovens § 4, stk. 2, så byretspræsidenten beskikkes af
justitsministeren efter indstilling fra kollegiet af byretspræsi-
denter.
2.3. Digital anmeldelse af krav og tilgodehavender m.v. i
sager om skifte af dødsbo
2.3.1. Gældende ret
Dødsboskifteloven indeholder kun sporadiske regler om, til
hvem og i hvilken form henvendelse skal ske, hvis man
ønsker at anmelde en fordring eller et andet krav mod et
dødsbo (en afdød) eller har brug for at oplyse om et tilgode-
havende, som tilfalder boet (den afdøde).
I praksis anmeldes krav og tilgodehavender via e-mail eller
fysisk post til enten skifteretten eller til den person, der
varetager boets interesser, dvs. bobestyreren eller boets kon-
taktperson.
Efter dødsboskiftelovens § 8, stk. 1, påhviler det enhver,
der er i besiddelse af afdødes aktiver, at opbevare disse på
betryggende måde, indtil der er truffet beslutning om boets
behandlingsmåde. Det fremgår ikke af dødsboskifteloven til
hvem og i hvilken form oplysning om, at man er i besiddelse
af afdødes aktiver, skal gives.
I dag understøttes skifteområdet af et DSI-system fra 1989,
som er et specialiseret fagsystem, der er tilpasset retternes
behov. Den tekniske platform er forældet og supporteres
ikke længere af producenten.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af Danmarks Domstoles overordnede strategi,
at en stabil og fremtidssikret it-systemunderstøttelse er afgø-
rende for, at domstolene kan møde brugerne professionelt og
tidssvarende, have korte sagsbehandlingstider, skabe mere
ensartethed og sikre kvalitet og effektivitet. Danmarks Dom-
stole står i de kommende år over for at skulle modernisere
store dele af domstolenes it-systemer og sikre driftsstabilite-
ten i de eksisterende.
Det er Justitsministeriets vurdering, at det er afgørende, at
der etableres stabile og fremtidssikrede it-løsninger på skif-
teområdet for at sikre en fortsat sikker og tilfredsstillende
drift.
Den nye skifteportal er første led i den kommende digitali-
5
sering af hele skifteområdet og omfatter i første omgang
digital anmeldelse af krav og tilgodehavender m.v. i dødsbo-
skiftesager.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Der lægges med lovforslaget op til at foretage en række
ændringer af lov om dødsboskifte, som er nødvendige for
udrulningen af domstolenes digitale skifteportal for så vidt
angår sager om dødsboskifte.
De foreslåede ændringer indebærer, at anmeldelse til skifte-
retten af krav og tilgodehavender i sådanne sager fremover
vil skulle ske digitalt, uanset hvilken skifteret boet henhører
under. Der lægges op til, at det samme vil gælde i forhold
til indgivelse af oplysning om, at man er i besiddelse af
afdødes aktiver. Skifteportalen vil således med de foreslåede
ændringer blive en samlet indgang til alle skifteretter i for-
bindelse med anmeldelse af krav og tilgodehavender m.v.
Kravet om at anvende skifteportalen som indgang til skif-
teretten vil gælde, uanset hvornår i processen kravet eller
tilgodehavendet anmeldes, dvs. uanset om anmeldelse sker,
før eller efter boet er udleveret, og før eller efter der er ind-
rykket proklama i Statstidende. Det samme vil gælde med
hensyn til indgivelse af oplysning om, at man er i besiddelse
af afdødes aktiver.
Det foreslås endvidere, at oplysning om boets kontaktperson
fremover skal fremgå af skifteportalen og ikke af proklama i
Statstidende. Baggrunden for dette er et ønske om at undgå,
at der bliver anmeldt fordringer og andre krav direkte til
kontaktpersonen uden om skifteportalen.
Skifteportalen vil kunne tilgås på to måder. Enten via en
visuel brugergrænseflade, hvor kreditorer og debitorer ma-
nuelt skal indtaste bestemte oplysninger i foruddefinerede
felter, eller via et API (et såkaldt ”system til system”), som
gør det muligt for kreditorer og debitorer at overføre data
fra deres systemer direkte til skifteportalen uden behov for
manuel indtastning.
Skifteretten, kontaktpersonen og bobestyreren vil kunne til-
gå alle anmeldte krav og tilgodehavender m.v. i et dødsbo på
skifteportalen. Kreditorer og debitorer m.v. vil alene kunne
tilgå de oplysninger, de selv har givet, f.eks. det krav, de
selv har anmeldt. Alle krav og tilgodehavender m.v., der an-
meldes i et dødsbo, vil således være samlet ét sted, hvor de
vil kunne tilgås af alle relevante interessenter i det omfang,
det er relevant for den enkelte.
Skifteportalen vil yderligere forestå notificering af kredito-
rer, debitorer, kontaktpersoner m.v. og (efter behov) skifte-
retten. Ligeledes sikrer portalen, at kreditorer, debitorer m.v.
modtager kvittering ved anmeldelse.
Hvis en kreditor, kontaktperson eller anden person, der i
forbindelse med dødsboskiftet skal anvende skifteportalen,
ikke ved skifterettens hjælp og vejledning kan bringes i
stand til at anvende skifteportalen, vil den pågældende kun-
ne fritages fra pligten til at anvende portalen. Skifteretten
skal foretage en vurdering af, om den pågældende vil være i
stand til at anvende skifteportalen.
Den foreslåede ordning indebærer behandling af personop-
lysninger. Skifteportalen vil således skulle etableres og drif-
tes m.v. i overensstemmelse med og under iagttagelse af
reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven.
Hvis lovforslaget vedtages, vil den praktiske udrulning af
skifteportalen ske i etaper, således at der i en pilotperiode,
som på nuværende tidspunkt forventes at begynde (tidligst)
den 1. september 2022, alene vil blive stillet krav om an-
vendelse af skifteportalen i dødsboskiftesager ved udvalgte
byretter. Efter denne pilotperiode vil skifteportalen forvente-
ligt i løbet af nogle måneder blive udbredt til landets øvrige
byretter.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Ordningen beskrevet i afsnit 2.1, hvorefter det fastsættes i
retsplejeloven, at der er 18 højesteretsdommere, har ingen
negative administrative eller økonomiske konsekvenser, idet
der med hjemmel i retsplejeloven og en tekstanmærkning
på finansloven allerede i dag er udnævnt 18 højesteretsdom-
mere. Forslaget indebærer alene, at Domstolsstyrelsen ikke
længere ved en dommers afgang skal beslutte, om stillingen
skal slås op på ny.
Ordningen beskrevet i afsnit 2.2, der udvider domstolssty-
relsens bestyrelse, vil medføre udgifter for det offentlige i
form af et vederlag til den beskikkede byretspræsident. Ud-
gifterne for det offentlige hertil anløber ca. 0,1 mio. kr.
årligt, der vil afholdes inden for den eksisterende ramme på
Domstolsstyrelsens post på finansloven.
Ordningen beskrevet i afsnit 2.3, som omhandler skifte-
portalen, forudsætter afholdelse af udgifter til etablering og
drift af skifteportalen.
Skifteportalen er et delelement i indførelsen af en ny it-
løsning til understøttelse af sagsbehandlingen i straffe- og
skiftesager ved domstolene. Domstolsstyrelsen har i 2021
igangsat udviklingen af it-projektet til domstolenes behand-
ling af straffe- og skiftesager for i alt 604,6 mio. kr.
ekskl. renter og inkl. risikopulje (2021-pl), jf. akt. 26. af
28. oktober 2021.
Samlet set vurderes forslaget at medføre en bedre og mere
effektiv behandling af dødsboskiftesager ved domstolene.
Der vil være implementeringsomkostninger hos Udbetaling
Danmark og ATP Livslang Pension til implementering af en
ny system-til-system-løsning. Disse omkostninger skønnes,
med stor usikkerhed, at beløbe sig til 1,4-2,2 mio. kr. for
Udbetaling Danmark og 0,5-0,9 mio. kr. for ATP Livslang
Pension. Dertil kommer de løbende driftsomkostninger til
it-drift og vedligehold ift. de ordninger der har system-til-
6
system-løsninger, der forventes at beløbe sig til 0,2-0,3 mio.
kr. årligt for Udbetaling Danmark og op til 0,1 mio. kr. årligt
for ATP Livslang Pension.
Skatteministeriet har opgjort de administrative konsekvenser
for skatteforvaltningen til varigt at udgøre 2,4 mio. kr. årligt.
3.1. Syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslaget er overvejet i forhold til de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning.
Det er i overensstemmelse med princip 2 om digital kom-
munikation, at der indføres en obligatorisk digital selvbetje-
ningsløsning, og at der tilbydes et ikke-digitalt alternativ for
de borgere, som måtte have behov for dette. Lovforslaget
vurderes også at være i overensstemmelse med princip 3 om
mulighed for automatisk sagsbehandling, da den nye portal
vil kunne lette sagsbehandlingen ved, at fordringer udfyldes
og registreres efter samme digitale model.
De resterende principper for digitaliseringsklar lovgivning
vurderes ikke at være direkte relevante for nærværende lov-
forslag.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vil have visse begrænsede negative administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslagets § 3,
som omhandler skifteportalen, indebærer en begrænsning i
virksomhedernes mulighed for at vælge, hvordan de henven-
der sig til skifteretten.
En stor del af virksomhederne anvender allerede i dag digi-
tal selvbetjening. Digital selvbetjening indebærer lettelser
og mere fleksibel betjening for de virksomheder, der allere-
de har digitale kompetencer. Endvidere vil den foreslåede
skifteportal give virksomhederne mulighed for at anmelde
deres krav i eller tilgodehavende til et dødsbo på to må-
der. Enten via en visuel brugergrænseflade, hvor kreditorer
og debitorer manuelt skal indtaste bestemte oplysninger i
foruddefinerede felter, eller via et API (et såkaldt ”system
til system”), som gør det muligt for kreditorer og debitorer
at overføre data fra deres systemer direkte til skifteportalen
uden behov for manuel indtastning. Dermed tilgodeses både
de virksomheder, der anmelder mange krav eller tilgodeha-
vender, og de virksomheder, der kun anmelder krav eller
tilgodehavender i få tilfælde. Størstedelen af virksomheder-
ne vurderes derfor at kunne anvende skifteportalen uden
nævneværdige udfordringer.
Det forudsættes, at skifteretten i fornødent omfang vil bistå
de virksomheder, der ikke jævnligt anvender it, der således
som hidtil vil kunne få den fornødne vejledning og service
fra skifteretterne. Det må dog forventes, at visse virksomhe-
der i en overgangsperiode vil skulle bruge tid på at indrette
sig på de nye sagsgange.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil have begrænsede negative administrative
konsekvenser for borgerne.
Ordningen beskrevet i afsnit 2.3., som omhandler skifte-
portalen, indebærer en begrænsning i borgernes mulighed
for at vælge, hvordan de henvender sig til skifteretten. En
stor del af borgerne anvender allerede i dag digital selvbetje-
ning. Digital selvbetjening indebærer lettelser og mere flek-
sibel borgerbetjening for de borgere, der allerede har digitale
kompetencer. De borgere, der ikke jævnligt anvender it, vil
få hjælp og vil således som hidtil få den fornødne vejledning
og service fra retterne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen nævneværdig miljø- og naturmæssi-
ge konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Det følger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at nationale
regler ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholds-
mæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der følger af EU-
retten. Det betyder, at EU-/EØS-borgere og -virksomheder
ikke kan pålægges obligatorisk selvbetjening, før den tekno-
logiske udvikling muliggør dette.
Der vil således ikke kunne stilles krav om anvendelse af
digital signatur som eksempelvis MitID, hvis en EU-/EØS-
borger ikke kan få MitID eller anden relevant digital signa-
tur. Der vil ligeledes ikke kunne stilles krav om anvendelse
af skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et an-
det EU-/EØS-land i praksis ikke vil kunne anvende skifte-
portalen.
Lovforslaget overholder det EU-retlige effektivitetsprincip,
idet den foreslåede undtagelsesordning beskrevet i afsnit
2.3.3. sikrer, at der kan ske fritagelse fra anvendelsen af
portalen, hvis særlige forhold taler herfor.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den fra den 13. ja-
nuar 2022 til den 24. februar 2022 og for enkelte yderligere
høringsparter i perioden fra den 10. februar 2022 til den 24.
februar 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Højesteret, Østre og Vestre Landsret, Grønlands Landsret,
Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Retten i Grøn-
land, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Rigsadvo-
katen, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Advokatrå-
7
det, Akademikerne, Amnesty International, Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, Association of Danish Intellectual
Property Attorneys, ATP, Autobranchen Danmark, BL –
Danmarks Almene Boliger, Business Danmark, Bygherre-
foreningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, DA, Da-
nish Venture Capital and Private Equity Association, Dan-
marks Apotekerforening, Danmarks Automobilforhandler
Forening, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk InkassoBran-
cheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Sundhed og Vel-
færd, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater,
Danske Bedemænd, Danske Dødsboadvokater, Danske FA-
MILIEadvokater, Danske Inkassoadvokater, Danske Insol-
vensadvokater, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske
Speditører, Den Danske Akkrediteringsfond, Den Danske
Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Det Faglige
Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Djøf, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Ejen-
domDanmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans
Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansfor-
eningen/CFA Society Denmark, Finanssektorens Arbejdsgi-
verforening, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motor-
ejere, Foreningen af Familieretsadvokater, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Forsik-
ring & Pension, Forsvarerforeningen i Grønland, RIE, FSR
– danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Garantifonden for indskydere og investorer, Gart-
neri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Grundejernes
Landsorganisation, Grønlands Politiforening, Grønlandske
Advokater, HK Danmark, HK Landsklubben Danmarks
Domstole, Institut for Menneskerettigheder, International
Transport Danmark, InvesteringsForeningsRådet, ISOBRO,
IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Kommuna-
le tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen –
Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i
Danmark, Kredsdommerforeningen, Kristelig Arbejdsgiver-
forening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Kø-
benhavns Retshjælp, Københavns Universitet (Juridisk Fa-
kultet), Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af For-
svarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsforsvareren
for Grønland, Lederne, Lejernes Landsorganisation, Lokale
Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond, Mødrehjæl-
pen, Naalakkersuisut, Politiforbundet i Danmark, PROSA,
Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rådet for Digital Sikkerhed, SMVdanmark, Syddansk Uni-
versitet (Juridisk Institut), Ældre Sagen, Aalborg Universi-
tet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet
(Juridisk Institut), 3F Fagligt Fælles Forbund.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Forslaget forudsætter afholdelse af udgifter
til etablering og drift af skifteportalen. Der er
afsat midler til forslaget, jf. pkt. 4 ovenfor.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Forslaget vurderes samlet set at medføre
en bedre og mere effektiv behandling af
dødsboskiftesager ved domstolene.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Digital selvbetjening indebærer lettelser
og mere fleksibel betjening for de virk-
somheder, der allerede har digitale kom-
petencer.
Lovforslaget indebærer en begrænsning i
virksomhedernes mulighed for at vælge,
hvordan de henvender sig til skifteretten. Det
må forventes, at visse virksomheder i en
overgangsperiode skal bruge tid på at indrette
sig på de nye sagsgange.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Digital selvbetjening indebærer lettelser
og mere fleksibel betjening for borgere,
der allerede har digitale kompetencer.
Lovforslaget indebærer en begrænsning i
borgernes mulighed for at vælge, hvordan de
henvender sig til skifteretten.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen af betydning Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Antallet af dommerstillinger ved de enkelte retter er fast-
lagt i retsplejeloven. For Højesterets vedkommende fremgår
det af retsplejelovens § 2, stk. 1, at Højesteret, som er øver-
ste domstol for hele riget og har sit sæde i København,
består af en præsident og 15 andre højesteretsdommere. Der
har været 18-19 udnævnte højesteretsdommere uafbrudt
siden 1996, idet forøgelsen i forhold til de 16 dommere,
som aktuelt fremgår af retsplejeloven (1 præsident og 15
andre højesteretsdommere), er sket med hjemmel i tekstan-
mærkninger på de årlige finanslove.
Efter den foreslåede ændring af retsplejelovens § 2, stk. 1,
2. pkt., fastsættes det i retsplejeloven, at Højesteret består af
18 højesteretsdommere (en præsident og 17 andre højester-
etsdommere).
Det foreslåede antal svarer til det faktiske antal højester-
etsdommere i dag. Den foreslåede ordning indebærer, at
Domstolsstyrelsen ikke længere i forbindelse med en høje-
steretsdommers afgang skal beslutte, om den pågældende
stilling skal slås op på ny.
Forslaget berører ikke muligheden for, at Domstolsstyrel-
sen efter indstilling fra Højesteret kan beslutte, at der i korte
perioder fungerer flere eller færre end 18 højesteretsdomme-
re i forbindelse med besættelse af flere stillinger, der bliver
ledige inden for korte tidsrum, jf. herved tekstanmærkning
nr. 103 ad 11.41.02 i finansloven for 2022.
Der henvises til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse er
fastsat i lov om Domstolsstyrelsen § 4. Bestyrelsen består
således i dag af en højesteretsdommer, to landsdommere,
to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige akademi-
ske personale ved domstolene, to repræsentanter for det
administrative personale ved domstolene, en advokat og to
medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig
indsigt.
Efter den foreslåede ændring af domstolsstyrelseslovens
§ 4, stk. 1, udvides Domstolsstyrelsens bestyrelse med en
byretspræsident.
Bestyrelsen vil herefter bestå af i alt 12 medlemmer, hvor
et flertal er repræsentanter for den dømmende magt. Der
henvises derudover til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Justitsministeren beskikker samtlige medlemmer af besty-
relsen, hvilket i relevante tilfælde sker efter indstilling fra
retterne, Advokatrådet, Beskæftigelsesrådet og Rektorkolle-
giet.
Efter den foreslåede ændring af domstolsstyrelseslovens
§ 4, stk. 2, beskikkes byretspræsidenten af justitsministeren
efter indstilling fra kollegiet af byretspræsidenter.
Det forudsættes, at samtlige medlemmer i bestyrelsen er
udpeget i deres personlige egenskab, og at de ikke er under-
givet instruktion fra de organisationer m.v., der har afgivet
indstilling om udpegningen af medlemmerne. Det vil ikke
være en pligt at modtage beskikkelse til bestyrelsen, og til-
svarende må et beskikket medlem af bestyrelsen kunne bede
sig fritaget for hvervet f.eks. af personlige grunde.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om skifte af dødsboer, at
enhver, som har kendskab til, at den afdødes aktiver ikke
opbevares på betryggende måde, har pligt til straks at give
skifteretten meddelelse derom. I praksis modtager skifteret-
terne ofte besked om, at f.eks. politiet eller et hospital opbe-
varer afdødes ejendele, f.eks. nøgler eller smykker. Denne
besked videresender skifteretten til bobestyreren eller boets
kontaktperson.
Det foreslås, at der i dødsboskiftelovens § 8 indsættes et
nyt stk. 2.
Bestemmelsens 1. pkt. angiver, at oplysning om besiddel-
se af afdødes aktiver gives til skifteretten på domstolenes
skifteportal eller til den person, som varetager boets interes-
ser.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at i tilfælde hvor
oplysning om besiddelse af afdødes aktiver indgives til skif-
teretten, vil dette skulle ske digitalt via skifteportalen. Med-
delelse herom kan også gives til den person, som varetager
boets interesser, dvs. til bobestyreren eller boets kontaktper-
son, uden om skifteportalen. Oplysning om boets kontakt-
person og bobestyrer vil fremover alene kunne findes på
skifteportalen og ikke i Statstidende, jf. lovforslagets § 3, nr.
5. Fremover vil oplysning om besiddelse af afdødes aktiver
således kunne indgives via skifteportalen, som både skifte-
retten og bobestyreren eller boets kontaktperson har adgang
til. Det vil samtidig være muligt at oplyse i skifteportalen,
hvor og hvornår de pågældende aktiver kan afhentes. Der
9
henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Bestemmelsens 2. pkt. angiver, at den foreslåede § 10 a,
stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.
Henvisningen til den foreslåede § 10 a, stk. 5, sikrer,
at personer, der oplyser om besiddelse af afdødes aktiver,
kan fritages fra at skulle anvende skifteportalen, hvis betin-
gelserne herfor er opfyldt. Der henvises til de specielle be-
mærkninger til den foreslåede § 10 a, stk. 5, for en nærmere
beskrivelse af betingelserne for fritagelse for at anvende
skifteportalen.
Til nr. 2
Dødsboskifteloven indeholder kun sporadiske regler om,
til hvem og i hvilken form henvendelse skal ske, hvis man
ønsker at anmelde en fordring eller et andet krav mod et
dødsbo (en afdød) eller har brug for at oplyse om et tilgode-
havende, som tilfalder boet (den afdøde). I praksis anmeldes
krav og tilgodehavender via e-mail eller fysisk post til enten
skifteretten eller til den person, der varetager boets interes-
ser, dvs. bobestyreren eller boets kontaktperson.
Det foreslås, at der i dødsboskifteloven indsættes et nyt
kapitel 7 a om anmeldelse af krav om tilgodehavender.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 1, anmel-
des fordringer og andre krav mod boet til skifteretten på
domstolenes skifteportal.
Ved portal forstås en digital indgang på internettet, som
kan tilgås af brugerne og retterne.
Kreditorer, der anmelder fordringer og andre krav i et
dødsbo, vil med den foreslåede bestemmelse skulle anven-
de den digitale skifteportal. Der vil således fremover ikke
kunne ske anmeldelse af krav ved at sende et brev eller en
e-mail til skifteretten eller til den person, der varetager boets
interesser, eller ved at aflevere dette på skifterettens eller
kontaktpersonens eller bobestyrerens adresse.
Kreditorer vil kunne tilgå skifteportalen på to måder. En-
ten via en visuel brugergrænseflade, hvor kreditorer manuelt
skal indtaste bestemte oplysninger i foruddefinerede felter,
eller via et API (et såkaldt ”system til system”), som gør
det muligt for kreditorer og debitorer at overføre data fra
deres systemer direkte til skifteportalen uden behov for
manuel indtastning. Skifterettens personale vil kunne tilgå
skifteportalen ved anvendelse af deres login.
Fremsendelse af en fordring eller andet krav på papir eller
e-mail til skifteretten eller boet vil derfor heller ikke afbryde
proklamafristen.
Det vil være en forudsætning for anmeldelsen, at kredi-
tor i forbindelse med anmeldelsen udfylder en række af
de oplysninger, som fremgår af dødsboskiftelovens § 82,
direkte på skifteportalen. Det vil ikke være et krav, at doku-
mentation for kravet indlæses på skifteportalen, men det vil
være muligt at vedhæfte dokumentation til en anmeldelse i
skifteportalen. Dokumentation for kravet vil derfor sammen
med anmeldelsen eller efter anmodning kunne uploades på
skifteportalen eller sendes til boets kontaktperson eller bo-
bestyrer uden om skifteportalen.
Skifteretten videresender ikke anmeldelse af fordringer og
andre krav, som retten modtager uden om skifteportalen, til
den person, der varetager boets interesser. Hvis skifteretten
modtager anmeldelse af en fordring eller et andet krav uden
om skifteportalen, vil skifteretten skulle vejlede den pågæl-
dende om at anvende skifteportalen og om muligheden for
at søge om at blive fritaget fra at anvende skifteportalen.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 2, anmel-
des tilgodehavender, der tilfalder boet, til skifteretten på
domstolenes skifteportal eller til den person, som varetager
boets interesser.
Debitorer (skyldnere) skal som kreditorer, jf. ovenfor, an-
vende skifteportalen, hvis de ønsker at oplyse skifteretten
om et tilgodehavende, der tilfalder boet. Debitorer vil dog
fortsat kunne anmelde tilgodehavender til den person, der
varetager boets interesser, uden om skifteportalen, men op-
lysning om boets kontaktperson og bobestyrer vil fremover
alene kunne findes på skifteportalen og ikke i Statstidende,
jf. lovforslagets § 3, nr. 5.
Debitorer vil kunne tilgå skifteportalen på to måder. En-
ten via en visuel brugergrænseflade, hvor debitorer manuelt
skal indtaste bestemte oplysninger i foruddefinerede felter,
eller via et API (et såkaldt ”system til system”), som gør
det muligt for kreditorer og debitorer at overføre data fra
deres systemer direkte til skifteportalen uden behov for
manuel indtastning. Skifterettens personale vil kunne tilgå
skifteportalen ved anvendelse af deres login.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 3, anses en
anmeldelse på domstolenes skifteportal for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for retten.
På dette tidspunkt vil skifteretten og anmelder kunne se
det anmeldte krav eller tilgodehavende i portalen. Boets
kontaktperson eller bobestyreren vil ligeledes kunne se det
anmeldte krav eller tilgodehavende, når boet er udleveret
af skifteretten. Det er således uden betydning, hvornår skif-
teretten eller boets kontaktperson eller bobestyreren faktisk
gør sig bekendt med anmeldelsen. En anmeldelse, der er
modtaget på skifteportalen på en given dato, anses derfor
for at være kommet frem denne dato, uanset om den først
er blevet tilgængelig for retten efter kontortids ophør den
pågældende dag.
En kreditor eller debitor vil alene kunne se krav eller til-
godehavender, som vedkommende selv har anmeldt. Skifte-
portalen vil automatisk udsende en kvittering til de relevante
parter, når et krav eller tilgodehavende er anmeldt.
Anmeldelsestidspunktet vil normalt blive registreret auto-
matisk på skifteportalen. Kan anmeldelsestidspunktet ikke
fastlægges som følge af problemer med rettens it-system
eller andre lignende problemer, må anmeldelsen anses for at
være sket på det tidspunkt, hvor anmeldelsen blev afsendt,
hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelses-
tidspunktet.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 4, gør
den person, der varetager boets interesser, sig bekendt med
anmeldte fordringer og andre krav, tilgodehavender, der til-
falder boet, og oplysninger om besiddelse af afdødes aktiver
10
på domstolenes skifteportal, i det omfang anmeldelse eller
oplysning er givet på portalen.
Bestemmelsen gør det obligatorisk for den, der varetager
boets interesser, dvs. bobestyreren eller boets kontaktperson,
at anvende portalen til at gøre sig bekendt med krav og
tilgodehavender m.v., der er anmeldt på portalen. Bobesty-
reren eller boets kontaktpersonen vil således ikke ved at
kontakte skifteretten telefonisk eller pr. brev kunne gøre
sig bekendt med krav og tilgodehavender m.v. anmeldt på
portalen, bortset fra hvor personen fritages fra at anvende
portalen, jf. nedenfor.
Anmeldte fordringer og andre krav vil altid fremgå af
portalen, mens tilgodehavender, der tilfalder boet, og oplys-
ninger om besiddelse af afdødes aktiver, kan være anmeldt
eller givet til den person, der varetager boet interesser, uden
om skifteportalen. Det er således kun anmeldelser og oplys-
ninger givet på skifteportalen, bobestyreren eller boets kon-
taktperson kan gøre sig bekendt med på skifteportalen.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 5, beslutter
skifteretten at fritage den pågældende for at anvende porta-
len, såfremt den vurderer, at der foreligger særlige forhold,
som gør, at en kreditor, kontaktperson m.v. ikke må forven-
tes at kunne anvende domstolenes skifteportal.
Hvis en kreditor, kontaktperson m.v. mener sig ude af
stand til at foretage anmeldelse digitalt, må skifteretten af-
klare og vurdere, om der foreligger sådanne særlige forhold,
at den pågældende må forventes ikke at kunne anvende
skifteportalen.
Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, sås-
om advokater, inkassoselskaber m.v., vil være i stand til at
anvende skifteportalen. Det forventes ligeledes, at virksom-
heder, vil være i stand til at anvende skifteportalen eller
lade sig repræsentere af en, som kan anvende portalen. Pro-
fessionelle parter og aktører forventes derfor ikke at kunne
opfylde betingelserne for at blive fritaget fra kravet om digi-
talisering, medmindre de er hjemmehørende i udlandet, eller
andre ganske særlige forhold gør sig gældende.
En kreditor eller debitor, som har en partsrepræsentant,
der er i stand til at foretage digital anmeldelse, vil ikke
kunne fritages fra kravet om brug af skifteportalen.
Hvis en kreditor, kontaktperson eller anden person, der i
forbindelse med dødsboskiftet skal anvende skifteportalen,
ikke ved skifterettens hjælp og vejledning kan bringes i
stand til at anvende skifteportalen, vil den pågældende skul-
le fritages fra pligten til at anvende portalen. Skifteretten
skal foretage en vurdering af, om den pågældende vil være
i stand til at anvende skifteportalen. Denne vurdering vil
som regel skulle ske ud fra dennes egen beskrivelse af sit
funktionsniveau. Der vil være situationer, hvor beslutningen
om fritagelse fra at anvende skifteportalen på baggrund af
vurderingen af vedkommende kan træffes uden at høre den-
ne eller uden at modtage anmodning fra pågældende om
fritagelse, navnlig hvor vedkommende tidligere har været
fritaget.
Muligheden for at blive fritaget fra at anvende skifteporta-
len skal imødekomme borgere med særlige behov. Fritagel-
se fra at anvende skifteportalen skal ske, hvis en kreditor,
kontaktperson m.v. ikke kan forventes at være i stand til
at anmelde sit krav eller tilgodehavende m.v. på skifteporta-
len. Der kan for eksempel være tale om borgere med særlige
handikap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktionsned-
sættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge
hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt
udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse,
borgere med sprogvanskeligheder m.v.
Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende
er afskåret fra adgang til en computer, eksempelvis på grund
af fængsling eller institutionsanbringelse. Det vil derimod
ikke være tilstrækkeligt, at vedkommende ikke har adgang
til en computer på sin bopæl eller internetadgang. I sådanne
tilfælde vil den pågældende normalt kunne få adgang til en
computer i retten.
Er en borger i forvejen undtaget fra kravet om digital
post fra det offentlige, vil dette være en omstændighed, som
kan være med til at sandsynliggøre, at borgeren ikke kan
anvende skifteportalen. Det vil imidlertid fortsat være en
konkret vurdering, om borgeren kan anmelde krav m.v. på
skifteportalen, og betingelserne for fritagelse fra digital post
er ikke sammenfaldende med vurderingen af, om borgeren
kan anmelde sit krav m.v. digitalt.
Skifteportalen forudsætter anvendelse af personnummer
og MitID eller tilsvarende løsning. Forudsætningerne for at
få udstedt MitID er, at borgeren er fyldt 15 år, at borgeren
har et dansk personnummer, og at borgeren kan legitimere
sig fyldestgørende. Hvis en borger ikke har mulighed for at
få MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig re-
præsentere af en anden, bør borgeren fritages fra at anvende
skifteportalen. Der kan eksempelvis være tale om en EU-/
EØS-borger, som ikke kan få MitID eller anden relevant
digital signatur. Der vil ikke kunne stilles krav om anvendel-
se af skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et
andet EU-/EØS-land i praksis ikke vil kunne anvende skifte-
portalen. Hvis borgeren derimod opfylder betingelserne for
at få MitID, men aldrig har fået det, kan dette ikke i sig selv
begrunde fritagelse. Retten skal i så fald vejlede borgeren
om at anskaffe sig MitID.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvilken hjælp
den enkelte vurderes at have brug for, og om denne ved
vejledning vil kunne bringes i stand til at anvende skifte-
portalen.
Såfremt skifteretten træffer afgørelse om at fritage en per-
son fra at anvende skifteportalen, vil skifteretten foretage
registreringen på portalen på baggrund af den skriftlige an-
meldelse.
I den foreslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 6, bemyndi-
ges Domstolsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om
anvendelsen af skifteportalen og om indførelse af data på
skifteportalen.
Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsæt-
tes regler om, hvilke oplysninger kreditorer og debitorer
skal udfylde i forbindelse med indgivelse af en anmeldelse
af et krav eller et tilgodehavende på skifteportalen samt
11
regler om, på hvilken måde de pågældende oplysninger nær-
mere skal gives.
En række af de oplysninger, som kreditorer og debitorer
skal udfylde, skal indføres i bestemte felter og på en bestemt
måde. Det er ikke hensigtsmæssigt i loven at detailregulere,
hvordan data skal indføres på skifteportalen.
Domstolsstyrelsen bemyndiges derfor til nærmere at re-
gulere bl.a., hvordan oplysningerne skal udfyldes på skifte-
portalen, og til at stille tekniske krav til de data, som skal
indleveres på skifteportalen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i dødsboskiftelo-
vens § 51, 2. pkt., at anmeldelse af fordringer og andre krav
mod boet skal ske til bobestyreren.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.
Forslaget er en konsekvens af, at det foreslås, at fordrin-
ger og andre krav fremover skal anmeldes på domstolenes
skifteportal, uanset om anmeldelse sker før eller efter boet
er udleveret til f.eks. bobestyrerbehandling. Der vil således
fremover ikke kunne ske anmeldelse af krav ved at sende
et brev eller en e-mail til skifteretten, kontaktpersonen eller
til bobestyreren, eller ved at aflevere dette på skifterettens,
kontaktpersonens eller bobestyrerens adresse.
Der henvises til den foreslåede § 10 a, stk. 1, som affattet
ved lovforslagets § 3, nr. 2, samt i øvrigt til pkt. 2.3.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Dødsboskiftelovens § 81 regulerer udstedelse af prokla-
ma, idet det videre følger af stk. 3, at udstedelse af prokla-
ma bekendtgøres i Statstidende, samt hvilke oplysninger,
bekendtgørelsen skal indeholde. Ifølge bestemmelsens nr. 2
skal bekendtgørelsen indeholde en opfordring til enhver, der
har en fordring eller andet krav mod afdøde, til at anmelde
kravet inden 8 uger efter bekendtgørelsen.
Det foreslås at tilføje en henvisning til § 10 a, stk. 1.
Fremover vil det således skulle fremgå af proklama, at
fordringer og andre krav mod afdøde skal anmeldes til skif-
teretten på domstolenes skifteportal. Formålet med ændrin-
gen er at gøre kreditorer opmærksomme på, at krav altid
skal anmeldes via skifteportalen, uanset om dette sker før
eller efter indrykning af proklama i Statstidende. Den fore-
slåede tilføjelse ændrer således ikke på, at der ved proklama
indrykkes en bekendtgørelse i Statstidende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende bestemmelse i dødsboskifte-
lovens § 81, stk. 3, nr. 3, at bekendtgørelse i Statstidende
skal indeholde oplysning om en person, til hvem anmeldelse
skal ske.
Det foreslås at ophæve dødsboskiftelovens § 81, stk. 3, nr.
3.
Såfremt lovforslaget vedtages, vil der ikke længere kunne
ske anmeldelse af fordringer og andre krav direkte til bobe-
styreren eller boets kontaktperson, men alene på domstole-
nes skifteportal.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Det foreslås, at henvisningen i dødsboskiftelovens § 82,
stk. 1, 2. pkt., ændres fra at henvise til § 81, stk. 3, nr. 4, til
at henvise til § 81, stk. 3, nr. 3. Ændringen er en konsekvens
af lovforslagets § 3, nr. 5, hvorefter dødsboskiftelovens §
81, stk. 3, nr. 3, ophæves, hvorved bestemmelsen i stk. 3, nr.
4, bliver stk. 3, nr. 3.
Til nr. 7
Dødsboskiftelovens § 82, stk. 4, bestemmer, at hvis en
anmeldelse af en fordring eller et andet krav indsendes i to
eksemplarer, skal det ene tilbagesendes med påtegning om
modtagelsen.
Det foreslås, at ophæve dødsboskiftelovens § 82, stk. 4.
Ophævelsen er en konsekvens af, at der med lovforslaget
lægges op til, at fordringer og andre krav skal anmeldes
på skifteportalen, som automatisk sender en kvittering for
anmeldelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 8 og 9
Dødsboskiftelovens § 105 regulerer muligheden for anke
og kære for så vidt angår skifterettens afgørelser. Efter
lovens § 105, stk. 1, finder reglerne i retsplejeloven om
anke og kære tilsvarende anvendelse på skifterettens afgø-
relser. Adgangen til anke og kære begrænses dog i stk. 2
samt den foreslåede stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at der i § 105, stk. 1, indsættes en henvisning
til stk. 2 og 3. Samtidig foreslås det at lade ordet ”dog” udgå
af stk. 2.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af de to nye
stykker, som ved lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 10, foreslås
indsat i dødsboskiftelovens § 105. Ændringerne har samtidig
til formål at lette læsningen af dødsboskiftelovens § 105.
Til nr. 10
Efter dødsboskiftelovens § 105, stk. 1, finder reglerne i
retsplejeloven om anke og kære tilsvarende anvendelse på
skifterettens afgørelser.
Det foreslås at indsætte to nye stykker.
Efter den foreslåede bestemmelse i dødsboskiftelovens §
105, stk. 3, kan afslag på anmodning om fritagelse for an-
vendelse af domstolenes skifteportal ikke uden Procesbevil-
lingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret. Procesbe-
villingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslut-
12
ningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens
forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger
om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade
afgørelsen prøve af en højere ret.
Ændringen knytter sig til den foreslåede regel i dødsbo-
skiftelovens § 10 a, stk. 5, hvorefter skifteretten kan beslutte
at fritage personer fra at anvende skifteportalen. Den fore-
slåede bestemmelse svarer til den kærebegrænsning, som
blev indført ved lov nr. 1867 af 29. december 2015 om
digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse
af en domsdatabase m.v.
Efter den foreslåede bestemmelse i dødsboskiftelovens §
105, stk. 4, skal ansøgning om kæretilladelse indgives til
Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen
er truffet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at lovens §§ 1 og 2 skal træde i kraft
den 1. juni 2022.
Fra den 1. juni 2022 vil det således være fastsat i retsple-
jelovens § 2, stk. 1, 2. pkt., at Højesteret består af en præsi-
dent og 17 andre højesteretsdommere. Fra samme dato vil
Domstolsstyrelsens bestyrelse bestå af en højesteretsdom-
mer, to landsdommere, en byretspræsident, to byretsdomme-
re, en repræsentant for det øvrige akademiske personale ved
domstolene, to repræsentanter for det administrative perso-
nale ved domstolene, en advokat og to medlemmer med
særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt.
Det foreslås i stk. 2, at justitsministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttrædelsen af lovens § 3.
Med den foreslåede model for ikrafttrædelsen af § 3 sikres
det, at reglerne om skifteportalen først træder i kraft på det
tidspunkt, hvor portalen er klar til pilotudrulning i udvalgte
retskredse, jf. nedenfor vedr. lovforslagets § 1, stk. 4.
Lovens § 3 om skifteportalen vil efter den foreslåede be-
stemmelse i stk. 3 finde anvendelse for sager, hvor dødsfal-
det er sket efter lovens ikrafttræden. For sager, hvor dødsfal-
det er sket før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
I den foreslåede bestemmelse i stk. 4 bemyndiges Dom-
stolsstolsstyrelsen til ved bekendtgørelse at bestemme, at
skifteportalen ikke skal finde anvendelse ved behandlingen
af dødsboskiftesager i bestemte retskredse i en nærmere
fastsat periode efter lovens ikrafttræden. I disse tilfælde skal
krav og tilgodehavender m.v. anmeldes efter de hidtil gæl-
dende regler.
Hvis lovforslaget vedtages, vil den praktiske udrulning af
skifteportalen ske i etaper, således at der i en pilotperiode,
som på nuværende tidspunkt forventes at begynde (tidligst)
den 1. september 2022, alene vil blive stillet krav om an-
vendelse af skifteportalen i dødsboskiftesager ved udvalgte
byretter. Efter denne pilotperiode vil skifteportalen forvente-
ligt i løbet af nogle måneder blive udbredt til landets øvrige
byretter. Det vil således kun være muligt at anmelde krav og
tilgodehavender på skifteportalen i dødsboskiftesager, der
behandles af byretter, der har taget skifteportalen i brug.
Det kan ikke udelukkes, at der i forløbet fra pilotperiodens
begyndelse til den fulde udbredelse af skifteportalen i hele
landet kan opstå tekniske udfordringer, som skal løses. Det
kan derfor blive nødvendigt løbende at tage højde herfor i
forhold til udbredelsen af skifteportalen for at sikre, at bru-
gerne af retterne oplever færrest mulige gener i overgangs-
perioden. Bemyndigelsen omfatter derfor også, at Domstols-
styrelsen i forbindelse med den etapevise udrulning af skif-
teportalen vil kunne fastsætte regler om, at § 3 i en nærmere
fastsat periode ikke finder anvendelse ved behandlingen af
dødsboskiftesager i bestemte retskredse, hvor skifteportalen
ellers var taget i brug, hvis dette undtagelsesvis af tekniske
grunde måtte vise sig at være påkrævet af hensyn til den
forsvarlige behandling af sager om dødsboskifte.
Der vil i overgangsperioden være behov for, at byretterne
og skifteretterne informerer om, hvordan krav og tilgodeha-
vender m.v. skal anmeldes.
Til § 5
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Færøerne og Grønland har egne retsplejelove, hvorfor det
ikke vil være relevant at sætte lovens § 1 i kraft for hverken
Færøerne eller Grønland.
Lov om Domstolsstyrelsen er ved kongelig anordning ble-
vet sat i kraft for både Færøerne og Grønland. Lov om skifte
af dødsboer indeholder hjemmel til ved kongelig anordning
at kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det foreslås derfor i stk. 1, at loven ikke gælder for Fær-
øerne og Grønland, og at lovens §§ 2 og 3 (ændring af
domstolsstyrelsesloven og dødsboskifteloven) i medfør af
det foreslåede stk. 2 ved kongelig anordning kan sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
helholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. sep-
tember 2021, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 227 af 15.
februar 2022, foretages følgende ændring:
§ 2. Højesteret er øverste domstol for hele riget. Den har sit
sæde i København og består af en præsident og 15 andre
højesteretsdommere.
1. I § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »15« til: »17«.
Stk. 2-3. ---
§ 2
I lov om Domstolsstyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 390 af
25. april 2017, foretages følgende ændringer:
§ 4. Bestyrelsen består af en højesteretsdommer, to lands-
dommere, to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige
akademiske personale ved domstolene, to repræsentanter for
det administrative personale ved domstolene, en advokat og
to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæs-
sig indsigt.
1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »to landsdommere,«: »en
byretspræsident,«.
Stk. 2. Justitsministeren beskikker samtlige medlemmer af
bestyrelsen. Højesteretsdommeren beskikkes efter indstilling
fra Højesteret. De to landsdommere beskikkes efter indstil-
ling fra henholdsvis Østre Landsret og Vestre Landsret. Ad-
vokaten beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet. De to
medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig
indsigt beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Beskæfti-
gelsesrådet og Rektorkollegiet.
2. I § 4, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Byretspræsidenten beskikkes efter indstilling fra kollegiet
af byretspræsidenter.«
Stk. 3-10. ---
§ 3
I lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1807 af
3. september 2021, foretages følgende ændringer:
§ 8. Indtil beslutning om boets behandlingsmåde er truffet,
påhviler det enhver, der er i besiddelse af den afdødes akti-
ver, at opbevare disse på betryggende måde. Kan opbevarin-
gen ikke ske uden væsentlige ulemper eller omkostninger,
fritager skifteretten den pågældende for pligten.
Stk. 2. Enhver, som har kendskab til, at den afdødes akti-
ver ikke opbevares på betryggende måde, har pligt til straks
at give skifteretten meddelelse derom.
1. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Oplysning om besiddelse af afdødes aktiver gives
til skifteretten på domstolenes skifteportal eller til den per-
son, som varetager boets interesser. § 10 a, stk. 5, finder
tilsvarende anvendelse.«
14
Stk. 3. Hvor forholdene gør det nødvendigt, kan skifteret-
ten beslutte, at et bos aktiver helt eller delvis skal registreres
eller tages i forvaring. Befinder aktiverne sig i en anden
retskreds, kan skifteretten enten selv foretage sådanne for-
retninger eller begære bistand dertil af vedkommende skifte-
ret. Skifteretten kan udpege en midlertidig bobestyrer til at
foretage de nødvendige skridt, jf. § 12.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
2. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Anmeldelse af krav og tilgodehavender
§ 10 a. Fordringer og andre krav mod boet anmeldes til
skifteretten. Anmeldelse skal ske på domstolenes skifteport-
al, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Tilgodehavender, der tilfalder boet, anmeldes til
skifteretten eller til den person, som varetager boets inte-
resser. Anmeldelse til skifteretten skal ske på domstolenes
skifteportal, jf. dog stk. 5.
Stk. 3. En anmeldelse på domstolenes skifteportal anses
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten.
Stk. 4. Den person, der varetager boets interesser, gør sig
bekendt med anmeldte fordringer og andre krav, jf. stk. 1,
tilgodehavender, der tilfalder boet, jf. stk. 2, og oplysninger
om besiddelse af afdødes aktiver, jf. § 8, stk. 2, på domstole-
nes skifteportal, i det omfang anmeldelse eller oplysning er
givet på portalen, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Vurderer skifteretten, at der foreligger særlige for-
hold, som gør, at en kreditor, kontaktperson m.v. ikke må
forventes at kunne anvende domstolenes skifteportal, beslut-
ter skifteretten, at den pågældende fritages for at anvende
portalen.
Stk. 6. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af domstolenes skifteportal og om indførelse af
data på portalen.«
§ 51. Bestemmelserne i §§ 9 og 10 om søgsmål og retsfor-
følgning finder tilsvarende anvendelse på boer, der behand-
les ved bobestyrer. Anmeldelse af fordringer og andre krav
mod boet skal dog ske til bobestyreren.
3. § 51, 2. pkt., ophæves.
§ 81. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved proklama indrykkes en bekendtgørelse i Stats-
tidende. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om
1) ---
2) opfordring til enhver, der har en fordring eller andet
krav mod afdøde, til at anmelde kravet inden 8 uger efter
bekendtgørelsen,
4. I § 81, stk. 3, nr. 2, ændres »bekendtgørelsen,« til: »be-
kendtgørelsen, jf. § 10 a, stk. 1, og«.
3) en person, til hvem anmeldelse skal ske, og 5. § 81, stk. 3, nr. 3, ophæves.
15
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
4) eventuel afgørelse efter § 69, stk. 1, om insolvensbe-
handling.
§ 82. Anmeldelser skal være skriftlige og angive kreditors
krav samt eventuelle krav på renter og omkostninger. Inde-
holder et proklama meddelelse om insolvensbehandling, jf.
§ 81, stk. 3, nr. 4, angives tillige eventuelt krav på fortrins-
stilling.
6. I § 82, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 81, stk. 3, nr. 4,« til: »§
81, stk. 3, nr. 3,«.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Indsendes en anmeldelse i to eksemplarer, tilbage-
sendes det ene med påtegning om modtagelsen.
7. § 82, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
Stk. 5. Anmeldelse har samme retsvirkninger som sagsan-
læg med hensyn til renter og lignende.
§ 105. Reglerne i retsplejeloven om anke og kære finder
tilsvarende anvendelse på skifterettens afgørelser.
8. I § 105, stk. 1, indsættes efter »afgørelser«: », jf. dog stk.
2 og 3«.
Stk. 2. Skifterettens afgørelser efter § 2, stk. 5, § 7, stk. 3,
§ 12, stk. 1, § 55, stk. 1, 2. pkt., og § 81, stk. 6, kan dog ikke
indbringes for højere ret. Tilsvarende gælder for afgørelser i
medfør af § 80, stk. 1, efter udløbet af fristen i § 80, stk. 3.
9. I § 105, stk. 2, udgår »dog«.
10. I § 105 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Afslag på anmodning om fritagelse for anvendel-
se af domstolenes skifteportal, jf. § 10 a, stk. 5, kan ikke
uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for hø-
jere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til
kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betyd-
ning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den,
der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning
til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.
Stk. 4. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Pro-
cesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er
truffet.«
§ 4
Stk. 1. Denne lovs §§ 1 og 2 træder i kraft den 1. juni
2022.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelse af lovens § 3.
Stk. 3. § 3 finder anvendelse for sager, hvor dødsfaldet
er sket efter bestemmelsens ikrafttræden, jf. dog stk. 4. For
sager, hvor dødsfaldet er sket før bestemmelsens ikrafttræ-
den, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at § 3
ikke finder anvendelse ved behandlingen af dødsboskiftesa-
ger i bestemte retskredse i en nærmere fastsat periode efter
bestemmelsens ikrafttræden. For disse sager finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
16
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 2 og 3 kan ved kongelig anordning sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholds-
vis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
17