Skriftlig fremsættelse (30. marts 2022)
Tilhører sager:
Aktører:
CE1212
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l152/20211_l152_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (30. marts 2022) Uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Midlertidig ændring af visse adgangskrav til en diplomuddannelse i skat) (Lovforslag nr. L 152) Det er væsentligt for danske myndigheders opgavevare- tagelse, at myndighederne kan ansætte kvalificerede medar- bejdere, og at medarbejderne i fornødent omfang kan styrke deres kompetencer gennem efter- og videreuddannelse. Skatteministeriet står i disse år over for en omfattende rekrutteringsopgave, og på flere områder har det vist sig vanskeligt at rekruttere medarbejdere med de nødvendige skattefaglige kompetencer. Diplomuddannelsen i skat er en del af videreuddannelses- systemet for voksne, og Skatteministeriet vurderer, at denne uddannelse vil kunne bidrage til, at flere nyansatte medar- bejdere i Skatteministeriet opnår de nødvendige skattefagli- ge kompetencer på kortere tid. Adgang til en diplomuddannelse forudsætter imidlertid efter de gældende regler en gennemført adgangsgivende uddannelse, og at ansøgeren har mindst 2 års relevant er- hvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannel- se. Det foreslås med dette lovforslag, at uddannelses- og forskningsministeren kan fravige kravet om 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddan- nelse for så vidt angår optagelse på en diplomuddannelse i skat. Dermed kan personer, der eksempelvis ansættes i Skat- teministeriets underliggende myndigheder, hurtigere optages på uddannelsen og hurtigere opnå de nødvendige skattefag- lige kompetencer. Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsmi- nisteren kan fastsætte nærmere regler om adgangskrav til en diplomuddannelse i skat, herunder f.eks. om dokumenteret relevant beskæftigelse på ansøgningstidspunktet. Det bemærkes, at muligheden for at opnå adgang til en diplomuddannelse i skat uden 2 års relevant erhvervserfa- ring efter gennemført adgangsgivende uddannelse ikke er forbeholdt medarbejdere i Skatteministeriets underliggende myndigheder. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Det er dog ikke hensigten at opretholde ordningen længere end den periode, hvor Skatteministeriet forventes at opleve de beskrevne rekrutteringsudfordringer. Det foreslås derfor, at loven ophæves efter 5 år. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 152 Folketinget 2021-22 Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 2022-1244 CE001212