Fremsat den 30. marts 2022 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)

Fremsat den 30. marts 2022 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
(Skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet m.v.)
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I § 79 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbesty-
relsen skal behandle resultatet af andre af Ankestyrelsens
undersøgelser og aktiviteter efter kapitel 11 og 12, der ved-
rører kommunen, på et møde.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. I § 79 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»undersøgelsens resultater har givet anledning« til: »kom-
munalbestyrelsen har besluttet at iværksætte«.
3. I § 79 b indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med be-
handlingen efter stk. 1 tage stilling til, hvorvidt der er be-
hov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den
juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter
kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en hand-
lingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrel-
sen herom.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen
at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske
kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke
selv har truffet beslutning herom, og omgørelsesprocenter-
ne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til
sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Ankestyrelsen
fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. § 79 a, stk. 2, og § 79 b, stk. 2 og 3, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 3, ophæves den 1. januar
2026.
Lovforslag nr. L 151 Folketinget 2021-22
Social- og Ældremin., j.nr. 2020-7608
DH000597
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at styrke retssikkerheden for
borgerne på socialområdet.
Lovforslaget indeholder således for det første en skærpelse
af kravene til kommunalbestyrelsens behandling af det så-
kaldte danmarkskort. Danmarkskortet er et kommuneopdelt
danmarkskort med det forudgående års statistik over om-
gørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager
efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170
af 24. januar 2022 (serviceloven). Danmarkskortet offentlig-
gøres af social- og ældreministeren hvert år inden den 1.
juli. Efter gældende ret skal Danmarkskortet blot behandles
af kommunalbestyrelsen på et møde. Med lovforslaget fore-
slås kravene til denne behandling skærpet ved, at kommu-
nalbestyrelsen også skal forholde sig særskilt til, hvorvidt
der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse
af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Hvis
kommunalbestyrelsen beslutter ikke at iværksætte en hand-
lingsplan, foreslås det, at den skal orientere Ankestyrelsen
herom. Hvis Ankestyrelsen på baggrund af omgørelsespro-
centen i kommunen og Ankestyrelsens øvrige kendskab til
sagsbehandlingen i kommunen vurderer, at en handlings-
plan er nødvendig, foreslås det, at Ankestyrelsen kan træffe
beslutning om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en
handlingsplan. Forslaget skal styrke kommunalbestyrelsens
fokus på retssikkerheden på socialområdet, herunder ved at
der i alle tilfælde, hvor der er behov for det, udarbejdes
en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kom-
munens sagsbehandling.
For det andet indeholder lovforslaget et forslag om at ud-
vide kommunalbestyrelsens forpligtelse til at drøfte resul-
tater og konklusioner fra Ankestyrelsen af betydning for
kommunen. Efter gældende ret er kommunalbestyrelsen ale-
ne forpligtet til at drøfte Ankestyrelsens praksisundersøgel-
ser. Med forslaget gives Ankestyrelsen mulighed for at be-
slutte, at den enkelte kommunalbestyrelse også skal behand-
le andre af Ankestyrelsens undersøgelser m.v., der er af
betydning for kommunen. Også denne del af lovforslaget
har til formål at styrke kommunalbestyrelsens fokus på rets-
sikkerheden for borgerne i kommunen på socialområdet ved
at give kommunalbestyrelsen den relevante og nødvendige
viden til at handle.
Lovforslaget udmønter dele af temaet ”Skærpet opfølgning
og tilsyn med kommunerne” i initiativet om bedre retssik-
kerhed og tillid på handicapområdet, som indgår i den poli-
tiske aftale ”Udmøntning af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025
(Delaftale på social- og ældreområdet)” indgået af regerin-
gen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Alternativet, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den
19. november 2021. Da finansieringen af aftalen alene gæl-
der til og med 2025 foreslås de i lovforslaget foreslåede
initiativer ligeledes alene at gælde til og med 2025.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Skærpelse af kravene til kommunalbestyrelsens behand-
ling af danmarkskortet
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 84 a i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
95 af 24. januar 2022(retssikkerhedsloven), at social- og
ældreministeren hvert år inden den 1. juli på et kommu-
neopdelt danmarkskort offentliggør det forudgående års sta-
tistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser
i klagesager efter serviceloven. Omgørelsesprocenten viser
andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen,
hvor kommunens afgørelse ændres, ophæves eller hjemvi-
ses. Efter § 79 b i retssikkerhedsloven behandler kommunal-
bestyrelsen inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet
over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres,
danmarkskortet på et møde.
Det fremgår af forarbejderne til § 79 b i retssikkerhedsloven,
at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre overholdel-
sen af gældende lovgivning, og at det derfor findes hensigts-
mæssigt, at kommunalbestyrelserne skal have forelagt dan-
markskortet, således at kommunalbestyrelsen får kendskab
til omfanget af omgørelser af klagesager i kommunen samt
kommunens niveau for kommunens sagsbehandlingskvalitet
set i forhold til andre kommuner og mulighed for at drøfte
dette, jf. Folketingstidende, 2017-18, A, L 162 som fremsat,
side 7. Det fremgår videre af forarbejderne, at i den forbin-
delse bør danmarkskortet blive behandlet politisk i kommu-
nalbestyrelsen, og at kravet indebærer, at der vil skulle ske
en aktiv politisk drøftelse af danmarkskortet. I forlængelse
heraf fremgår det af forarbejderne, at i og med, at danmarks-
kortet skal behandles i den enkelte kommunalbestyrelse,
vil der således skulle ske en aktiv politisk drøftelse af,
om kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller
om der bør iværksættes tiltag til forbedringer af kvaliteten
i sagsbehandlingen, samt at bestemmelsen bygger på den
forventning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med
danmarkskortet får større opmærksomhed på sagsbehand-
lingen på socialområdet og derfor vil træffe foranstaltninger
til at forbedre denne.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til § 79 b, at der ikke
stilles krav om opfølgning på mødebehandlingen i form af
f.eks. tilbagemelding til Social- og Ældreministeriet på re-
sultatet af kommunalbestyrelsens behandling. Opfølgningen
gøres herved til et anliggende i den enkelte kommune, her-
under i forhold til en beslutning om, hvorvidt der på bag-
grund af mødebehandlingen skal iværksættes initiativer til
forbedring af sagsbehandlingskvaliteten i kommunen.
2
2.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Omgørelsesprocenterne på socialområdet har siden Dan-
markskortets indførelse befundet sig på et nogenlunde sta-
bilt niveau, og der er således ikke sket en reduktion i antal-
let af klagesager, som Ankestyrelsen realitetsbehandler, og
hvor styrelsen træffer afgørelse om hjemvisning, ændring
eller omgørelse af kommunens afgørelse. Det er derfor So-
cial- og Ældreministeriets opfattelse, at der er behov for at
skærpe kravene til kommunalbestyrelsernes behandling af
Danmarkskortet med henblik på at øge kommunalpolitisk
fokus på at styrke retssikkerheden og kvalitet i kommuner-
nes sagsbehandling på socialområdet.
Ministeriet finder, at en sådan skærpelse med fordel vil kun-
ne indeholde en særskilt forpligtelse for kommunalbestyrel-
sen til i forbindelse med behandlingen af Danmarkskortet at
træffe beslutning om, hvorvidt der er behov for at udarbejde
og iværksætte en handlingsplan til styrkelse af retssikkerhe-
den og kvalitet i sagsbehandlingen. En sådan forpligtelse
vil kunne medvirke til, at kommunalbestyrelsens drøftelse
ikke blot har karakter af, at kommunalbestyrelsen tager om-
gørelsesprocenten i sager, hvor kommunens afgørelser er
påklaget til Ankestyrelsen, til efterretning, men at drøftelsen
bliver bredere og med et løsningsorienteret fokus.
Ministeriet finder samtidigt, at der bør gives Ankestyrelsen
et redskab til at sætte ind i de situationer, hvor kommunalbe-
styrelsen ikke af egen drift iværksætter en handlingsplan, og
der er behov herfor. Ministeriet vurderes således, at det vil
være hensigtsmæssigt, at Ankestyrelsen kan pålægge kom-
munalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, hvis omgø-
relsesprocenterne i sager, hvor kommunens afgørelser er på-
klaget til Ankestyrelsen, og Ankestyrelsens øvrige kendskab
til forholdene i kommunen tilsiger det.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i retssikkerhedsloven indsættes krav
om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den årlige
behandling af Danmarkskortet ikke blot skal behandle Dan-
markskortet, men særskilt skal tage stilling til, hvorvidt der
er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af
den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.
Videre foreslås, at der stilles krav om, at kommunalbestyrel-
sen skal orientere Ankestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsen
beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan. På baggrund
af denne orientering foreslås, at Ankestyrelsen kan pålæg-
ge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til
styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis
omgørelsesprocenterne på socialområdet i klagesager over
afgørelser truffet af kommunen samt Ankestyrelsens øvrige
kendskab til sagsbehandlingen i kommunen tilsiger, at der
bør udarbejdes en handlingsplan. Omgørelsesprocenten vil
skulle ses i sammenhæng med andre faktorer, herunder det
samlede antal afgørelser truffet af kommunen. Der vil kunne
være tilfælde, hvor omgørelsesprocenten er høj, men hvor
der samtidigt er meget få afgørelser, der er påklaget, og
hvor dette sammenholdt med Ankestyrelsens øvrige viden
om sagsbehandlingen i kommunen, medfører, at der ikke
er grundlag for iværksættelse af en handlingsplan. Det vil
være Ankestyrelsens vurdering, hvorvidt der er behov for
en handlingsplan. Beslutningen vil ikke have karakter af
en forvaltningsretlig afgørelse og vil ikke kunne påklages
til anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen vil skulle
fastsætte en frist for udarbejdelse af handlingsplanen. Be-
slutningen om at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbej-
de en handlingsplan vil ikke medføre et særskilt ansvar for
Ankestyrelsen til at påse eller sikre kommunalbestyrelsens
overholdelse af den socialretlige lovgivning.
Det foreslås, at ændringerne alene vil have virkning indtil
udgangen af 2025, hvorefter den gældende retstilstand igen
vil finde anvendelse. Dette skyldes, at ændringen er en ud-
møntning af den politiske aftale ”Udmøntning af reserven
til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-
området for 2022-2025 (Delaftale på social- og ældreområ-
det)”, der alene indeholder finansiering til og med 2025.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 3.
2.2. Kommunalbestyrelsens behandling af resultatet af An-
kestyrelsens aktiviteter og undersøgelser ud over praksisun-
dersøgelser
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kom-
munalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens undersøgelser
af kommunens praksis på et møde. Det fremgår af forarbej-
derne, at bestemmelsen indebærer, at de praksisundersøgel-
ser, der foretages vedrørende den enkelte kommune skal
optages på dagsordenen på et byrådsmøde, jf. Folketings-
tidende 2005-06, tillæg A, side 877. Bestemmelsen omfat-
ter således de praksisundersøgelser, som Ankestyrelsen gen-
nemfører efter § 76 i retssikkerhedsloven, og som vedrører
den pågældende kommune.
2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Det er ministeriets opfattelse, at Ankestyrelsens praksisun-
dersøgelser er et væsentligt informationsgrundlag, der bidra-
ger til, at kommunalbestyrelsen kan forholde sig til retssik-
kerheden på socialområdet i kommunen på et oplyst grund-
lag. Ministeriet finder i den sammenhæng, at kravet i rets-
sikkerhedsloven om behandling af de praksisundersøgelser
på et møde i kommunalbestyrelsen er en væsentlig garant
for stillingtagen på politisk niveau til retssikkerheden i kom-
munens sagsbehandling.
Samtidigt omfatter Ankestyrelsens praksiskoordinerende
virksomhed og samarbejde med kommunerne om at bidrage
til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på socialområdet
i dag langt mere end praksisundersøgelser, herunder bl.a.
de undersøgelser som Ankestyrelsen gennemfører efter reg-
lerne i retssikkerhedslovens kapitel 12. Det er ministeriets
vurdering, at der bør gives mulighed for, at Ankestyrelsen
3
efter en konkret vurdering kan beslutte, at kommunalbesty-
relsen også skal forholde sig til resultaterne af en sådan
aktivitet. Derved sikres kommunalbestyrelsens oplysnings-
grundlag og fokus på sagsbehandling og retssikkerhed på
det sociale område.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der som § 79 a, stk. 2, i retssikkerheds-
loven gives mulighed for, at Ankestyrelsen kan beslutte, at
kommunalbestyrelsen skal behandle resultatet af andre af
Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter retssikker-
hedslovens kapitel 11 og 12, der vedrører kommunen, på et
møde.
Med forslaget vil det være op til Ankestyrelsen at vurdere,
hvorvidt der er behov for, at resultaterne af en undersøgelse
eller en aktivitet vedrørende en kommune skal behandles
af den pågældende kommunes kommunalbestyrelse på et
møde. Undersøgelsen eller aktiviteten vil skulle være omfat-
tet af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed og
samarbejde med kommunerne om at bidrage til at styrke
kvaliteten i sagsbehandlingen på socialområdet efter kapitel
11 eller 12 i retssikkerhedsloven og vil skulle vedrøre den
pågældende kommune.
Det foreslås, at ændringerne alene vil have virkning indtil
udgangen af 2025, hvorefter den gældende retstilstand igen
vil finde anvendelse. Dette skyldes, at ændringen er en ud-
møntning af den politiske aftale ”Udmøntning af reserven
til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-
området for 2022-2025 (Delaftale på social- og ældreområ-
det)”, der alene indeholder finansiering til og med 2025.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 1.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter på 1,4 mio. kr.
i 2022, 1,5 mio. kr. i 2023 og 1,4 mio. kr. årligt i hvert af
årene 2024 og 2025.
Heraf vedrører 0,7 mio. kr. årligt merudgifter til administra-
tion i Ankestyrelsen som følge af den foreslåede bestemmel-
se om skærpet opfølgning på Danmarkskortet. Af de samle-
de merudgifter vedrører 0,7 mio. kr. i 2022, 0,8 mio. kr. i
2023 og 0,7 mio. kr. i hvert af årene 2024 og 2025 kommu-
nale merudgifter til administration som følge af de foreslåe-
de ændringer vedrørende kommunalbestyrelsens behandling
af danmarkskortet, herunder muligheden for at Ankestyrel-
sen kan træffe beslutning om, at kommunalbestyrelsen skal
udarbejde en handlingsplan, samt den foreslåede mulighed
for Ankestyrelsen til at beslutte, at kommunalbestyrelsen
skal behandle resultatet af andre af Ankestyrelsens undersø-
gelser og aktiviteter end praksisundersøgelser.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er forhandlet
med kommunerne.
Lovforslaget berører ikke regionerne og medfører således
ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Det er Social- og Ældreministeriets vurdering, at lovforsla-
get overholder de syv principper om digitaliseringsklar lov-
givning, idet det dog bemærkes, at det ikke er muligt at op-
stille objektive kriterier for, hvornår en kommunalbestyrelse
bør udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske
kvalitet i sagsbehandlingen på socialområdet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. december
2021 til den 21. januar 2022 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Den Offentlige Gruppe, Advokatrådet, Advokatsam-
fundet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Ankestyrel-
sen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesa-
gens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Danske Se-
niorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Demens-Koordina-
torer i Danmark, Den Uvildige Konsulentordning på Han-
dicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, FOA – Fag og Arbejde, Foreningen af
Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FDS), Forhandlingsfællesskabet, HK Kommunal,
Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kommunaldi-
rektørforeningen, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Lands-
foreningen for Socialpædagoger, Ledernes Hovedorganisati-
on, LO, Nationalt Videnscenter for Demens, Red Barnet,
Rigsrevisionen, Rådet for etniske minoriteter, Rådet for So-
cialt Udsatte, Sand, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes
Landsforbund, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund og
Ældresagen.
4
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Merudgifter på 1,4 mio. kr. i 2022, 1,5
mio. kr. i 2023 og 1,4 mio. kr. i hvert
af årene 2024 og 2025. Heraf vedrører
0,7 mio. kr. årligt merudgifter i Ankesty-
relsen, mens 0,7 mio. kr. i 2022, 0,8 mio.
kr. i 2023 og 0,7 mio. kr. årligt i hvert af
årene 2024 og 2025 vedrører kommuner-
ne.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerneIngen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kom-
munalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens undersøgelser
af kommunens praksis på et møde. Det fremgår af forarbej-
derne til bestemmelsen, at bestemmelsen indebærer, at de
praksisundersøgelser, der foretages vedrørende den enkelte
kommune skal optages på dagsordenen på et byrådsmøde, jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 877. Bestemmel-
sen omfatter således de praksisundersøgelser, som Ankesty-
relsen gennemfører efter § 76 i retssikkerhedsloven, og som
vedrører den pågældende kommune.
Det foreslås, at det som et nyt stk. 2 i § 79 a i retssik-
kerhedsloven indsættes, at Ankestyrelsen kan beslutte, at
kommunalbestyrelsen skal behandle resultatet af andre af
Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter retssikker-
hedslovens kapitel 11 og 12, der vedrører kommunen, på et
møde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Ankestyrelsen
vil kunne beslutte, at resultatet af andre af Ankestyrelsens
undersøgelser og aktiviteter efter retssikkerhedslovens kapi-
tel 11 og 12, der vedrører kommunen, i lighed med de prak-
sisundersøgelser efter § 79 a, stk. 1, som skal behandles af
kommunalbestyrelsen på et møde.
Med den foreslåede bestemmelse vil det være op til Anke-
styrelsen at vurdere, hvorvidt der er behov for, at resultater-
ne af en undersøgelse eller aktivitet skal behandles af kom-
munens kommunalbestyrelse på et møde. Undersøgelsen
eller aktiviteten vil skulle være omfattet af Ankestyrelsens
praksiskoordinerende virksomhed og samarbejde med kom-
munerne om at bidrage til at styrke kvaliteten i sagsbehand-
lingen på socialområdet efter kapitel 11 eller 12 i retssikker-
hedsloven. Det vil ydermere være et krav i lighed med,
hvad der gælder for undersøgelserne efter § 79 a, stk. 1,
at undersøgelsen eller aktiviteten vedrører den pågældende
kommune. Det vil dog ikke være et krav, at den pågælden-
de undersøgelse eller aktivitet alene vedrører den pågælden-
de kommune, og undersøgelsen eller aktiviteten vil således
kunne omfatte flere kommuner. Såfremt undersøgelsen eller
aktiviteten vedrører flere kommuner, vil det ikke være et
krav, at Ankestyrelsen beslutter, at kommunalbestyrelserne
i alle de berørte kommuner behandler undersøgelsen eller
aktiviteten på et møde.
Ankestyrelsens beslutning om, at resultaterne af en under-
søgelse eller en aktivitet skal behandles af kommunalbesty-
relsen på et møde, vil bl.a. skulle basere sig på Ankesty-
relsens vurdering af undersøgelsens eller aktivitetens betyd-
ning for retssikkerheden i kommunen. I denne vurdering
vil kunne indgå, om undersøgelsen eller aktiviteten indehol-
der konklusioner, der vedrører den pågældende kommune,
om konklusionerne vurderes at kunne have betydning for
kommunalbestyrelsens viden om sagsbehandlingen og rets-
sikkerheden i kommunen, herunder om der er behov for
5
at iværksætte tiltag, behovet for opfølgning på undersøgel-
sen eller aktiviteten i kommunen med henblik på styrkelse
af retssikkerheden samt undersøgelsens eller aktivitetens eg-
nethed til behandling på et møde i kommunalbestyrelsen.
Ankestyrelsen vil skulle meddele beslutningen efter den
foreslåede bestemmelse til kommunen. Dette vil typisk kun-
ne gøres i forbindelse med kommunikationen af undersø-
gelsens eller aktivitetens konklusioner til kommunen eller
aktivitetens afslutning. Beslutningen vil ikke kunne anses
som en afgørelse og vil ikke kunne påklages til anden admi-
nistrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at Ankestyrel-
sens praksiskoordinerende virksomhed og samarbejde med
kommunerne om at bidrage til at styrke kvalitet i sagsbe-
handlingen på socialområdet efter kapitel 11 og 12 i rets-
sikkerhedsloven i dag består af mange andre aktiviteter
end praksisundersøgelser, herunder f.eks. velfærdsundersø-
gelser. Dette bør afspejles i lovgivningen, således at kom-
munalbestyrelsen også skal kunne blive pålagt at behandle
og tage stilling til resultaterne af andre af Ankestyrelsens
aktiviteter og undersøgelser end praksisundersøgelser på et
møde med henblik på politisk stillingtagen, herunder særligt
mht. de retssikkerhedsmæssige betragtninger. Der bør dog
alene være tale om en mulighed for Ankestyrelsen for at
pålægge kommunalbestyrelsen at behandle aktiviteten eller
undersøgelsen, da der kan være aktiviteter og undersøgelser,
der ikke egner sig til behandling på et møde, eller hvor
behandling er unødvendig.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 3, og de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2 og
2.2.3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 79 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at An-
kestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orien-
tere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling efter
§ 79 a, stk. 1, af Ankestyrelsens praksisundersøgelser, her-
under om hvilke foranstaltninger undersøgelsens resultater
har givet anledning til. Styrelsen kan fastsætte en frist for
denne orientering.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at bestem-
melsen er udtryk for et ønske om at understrege vigtigheden
af, at de berørte kommunalbestyrelser i rimelig tid efter en
praksisundersøgelse forholder sig til de problemer, undersø-
gelsen kan have påpeget, jf. Folketingstidende 2008-09, til-
læg A, side 3406-07. Det fremgår videre af forarbejderne, at
selve orienteringen af Ankestyrelsen behøver kommunalbe-
styrelsen ikke at behandle på et møde. Men den behandling,
orienteringen skal omhandle, skal være behandlet på et mø-
de i kommunalbestyrelsen. Videre fremgår, at en kommunal-
bestyrelses eventuelle undladelse af at efterkomme Ankesty-
relsens anmodning om orientering og frist herfor kan påses
som led i statsforvaltningernes, nu Ankestyrelsens, tilsyn
med kommunerne i henhold til lov om kommunernes styrel-
se, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2021.
Det foreslås, at i § 79 a, stk. 2, 1. pkt., der med lovforslagets
§ 1, nr. 1, foreslås at blive stk. 3, 1. pkt., ændres hvilke for-
anstaltninger undersøgelsens resultater har givet anledning
til, til hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har be-
sluttet at iværksætte.
De foreslåede ændringer vil betyde, at Ankestyrelsen i lig-
hed med efter gældende ret vil kunne beslutte, at kommu-
nalbestyrelsen skal orientere styrelsen om kommunalbesty-
relsens behandling, hvilket også vil omfatte behandling efter
den lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede nye bestemmelse i
§ 79 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Herudover vil Ankesty-
relsen kunne beslutte, at kommunalbestyrelsen som led i
orienteringen af Ankestyrelsen også vil skulle orientere om
hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har besluttet at
iværksætte.
Den foreslåede ændring har alene karakter af en sproglig
ændring, som skal tage højde for, at Ankestyrelsen med
den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 79 a, stk. 2, i
retssikkerhedsloven også vil kunne beslutte, at kommunal-
bestyrelsen skal behandle andet end undersøgelser, hvorfor
der ikke kan henvises til undersøgelsens resultater i § 79 a,
stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt.
Der er således med den foreslåede ændring ikke påtænkt
materielle ændringer, udover at bestemmelsen også skal
kunne indeholde kommunalbestyrelsens drøftelse efter den i
lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede nye bestemmelse i § 79 a,
stk. 2, og de foranstaltninger som kommunalbestyrelsen på
baggrund af denne drøftelse beslutter at iværksætte.
Det vil i lighed med efter gældende ret være således, at
selve orienteringen af Ankestyrelsen ikke behøver at være
behandlet af kommunalbestyrelsen på et møde, men at den
behandling, orienteringen vil skulle omhandle, vil skulle
være behandlet på et møde i kommunalbestyrelsen. Lige-
ledes vil kommunalbestyrelses eventuelle undladelse af at
efterkomme Ankestyrelsens anmodning om orientering og
frist herfor i lighed med efter gældende ret kunne påses som
led i Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne i henhold til
lov om kommunernes styrelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 1, og de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2 og
2.2.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 84 a i retssikkerhedsloven, at social- og
ældreministeren hvert år inden den 1. juli på et kommu-
neopdelt danmarkskort offentliggør det forudgående års sta-
tistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser
i klagesager efter serviceloven. Efter § 79 b i retssikkerheds-
loven behandler kommunalbestyrelsen inden udgangen af
det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på
socialområdet offentliggøres, danmarkskortet på et møde.
6
Det fremgår af forarbejderne til § 79 b i retssikkerhedsloven,
at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre overholdel-
sen af gældende lovgivning, og at det derfor findes hen-
sigtsmæssigt, at kommunalbestyrelserne skal have forelagt
danmarkskortet, således at kommunalbestyrelsen får kend-
skab til omfanget af omgørelser af kommunens afgørelser
i påklagede sager samt kommunens niveau for kommunens
sagsbehandlingskvalitet set i forhold til andre kommuner og
mulighed for at drøfte dette, jf. Folketingstidende, 2017-18,
A, L 162 som fremsat, side 7. Det fremgår videre af for-
arbejderne, at i den forbindelse bør danmarkskortet blive
behandlet politisk i kommunalbestyrelsen, og at kravet inde-
bærer, at der vil skulle ske en aktiv politisk drøftelse af
danmarkskortet. I forlængelse heraf fremgår det af forarbej-
derne, at i og med, at danmarkskortet skal behandles i den
enkelte kommunalbestyrelse, vil der således skulle ske en
aktiv politisk drøftelse af, om kommunens omgørelsespro-
cent er tilfredsstillende, eller om der bør iværksættes tiltag
til forbedringer af kvaliteten i sagsbehandlingen, samt at
bestemmelsen bygger på den forventning, at kommunalbe-
styrelsen gennem arbejdet med danmarkskortet får større
opmærksomhed på sagsbehandlingen på socialområdet og
derfor vil træffe foranstaltninger til at forbedre denne.
Endelig fremgår af forarbejderne til § 79 b, at der ikke stilles
krav om opfølgning på mødebehandlingen i form af f.eks.
tilbagemelding til Børne- og Socialministeriet på resultatet
af kommunalbestyrelsens behandling. Opfølgningen gøres
herved til et anliggende i den enkelte kommune, herunder
i forhold til en beslutning om hvorvidt der på baggrund af
mødebehandlingen skal iværksættes initiativer til forbedring
af sagsbehandlingskvaliteten i kommunen.
Det foreslås, at der som stk. 2 i § 79 b indsættes en bestem-
melse om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med be-
handlingen af danmarkskortet efter § 79 b, stk. 1, skal tage
stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en hand-
lingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens
sagsbehandling. Det foreslås videre, at hvis kommunalbesty-
relsen beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan, skal
kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom.
Den foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 2, vil medføre, at
kommunalbestyrelsen i forbindelse med den årlige behand-
ling af danmarkskortet efter § 79 b, stk. 1, ikke blot vil
skulle behandle danmarkskortet, men særskilt vil skulle tage
stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en hand-
lingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens
sagsbehandling. Herudover vil den foreslåede bestemmelse
betyde, at kommunalbestyrelsen, såfremt den beslutter ikke
at udarbejde en handlingsplan, skal orientere Ankestyrelsen
herom.
Ved stillingtagen til om der er behov for en handlingsplan,
vil kommunalbestyrelsen skulle tage udgangspunkt i dan-
markskortet, dvs. i Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for
afgørelser truffet af kommunen på socialområdet set i for-
hold til andre kommuner. Kommunalbestyrelsen vil i deres
stillingtagen kunne inddrage andre aspekter, f.eks. om der er
iværksat andre tiltag i kommunen på retssikkerhedsområdet,
resultaterne af eventuel dialog med borgere der modtager
hjælp og støtte på socialområdet osv.
Der foreslås ikke fastsat formkrav til handlingspla-
nen. Handlingsplanen vil afhængigt af udfordringerne i
kommunen kunne have et meget forskelligt indhold og
omfang. Det vil ikke være et krav, at handlingsplanen ve-
drører hele den del af socialområdet, som danmarkskortet
omhandler. Det vil i en del tilfælde være hensigtsmæssigt,
at handlingsplanen er målrettet en specifik del af socialom-
rådet, hvor danmarkskortet eventuelt sammenholdt med an-
dre oplysninger viser, at der er problemer. Handlingsplanen
vil kunne udformes som en kortfattet angivelse af de pro-
blemstillinger, den skal løse, samt en kortfattet angivelse
af initiativer til løsning heraf. Den foreslåede bestemmelse
indeholder ikke krav til den tidsmæssige udstrækning af
handlingsplanen, da det vil afhænge af de konkrete forhold
i kommunen og handlingsplanens indhold. Der vil i over-
ensstemmelse med de almindelige regler om delegation i
kommunestyret ikke gælde et krav om, at handlingsplanen
skal vedtages på et bestemt niveau i kommunen.
Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter, at der ikke skal ud-
arbejdes en handlingsplan, foreslås det, at Ankestyrelsen
vil skulle orienteres herom. Der stilles ikke med den fore-
slåede bestemmelse nærmere krav til indholdet af orienterin-
gen. Det vil i nogle tilfælde kunne være hensigtsmæssigt, at
orienteringen indeholder en beskrivelse af grundlaget for,
at kommunalbestyrelsen har valgt ikke at iværksætte en
handlingsplan, f.eks. i tilfælde hvor omgørelsesprocenten
for kommunen er høj, men kommunalbestyrelsen allerede
har iværksat initiativer til håndtering heraf, og der derfor
ikke er behov for en handlingsplan. Dette vil dog ikke væ-
re et krav. Orienteringen vil skulle gives inden for rimelig
tid efter kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskor-
tet. Eventuel undladelse af at orientere Ankestyrelsen vil
kunne påses som led i Ankestyrelsens tilsyn med kommu-
nerne i henhold til lov om kommunernes styrelse.
Derudover foreslås, at der som § 79 b, stk. 3, indsættes
en bestemmelse om, at Ankestyrelsen kan pålægge kommu-
nalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse
af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommu-
nalbestyrelsen ikke selv har truffet beslutning herom, og
omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens
øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen tilsiger
det. Det foreslås videre, Ankestyrelsen fastsætter en frist for
udarbejdelse af handlingsplanen.
Den foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 3, vil medføre,
at Ankestyrelsen vil kunne pålægge kommunalbestyrelsen
at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske
kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke
selv har iværksat dette, og omgørelsesprocenterne på social-
området og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehand-
lingen i kommunen tilsiger det. Den foreslåede bestemmelse
vil endvidere medføre, at Ankestyrelsen fastsætter en frist
for udarbejdelse af handlingsplanen.
7
Med den foreslåede bestemmelse vil Ankestyrelsen i forlæn-
gelse af kommunalbestyrelsens orientering efter den foreslå-
ede bestemmelse i § 79 b, stk. 2, kunne pålægge kommu-
nalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse
af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. Det vil være
et krav, at Ankestyrelsens beslutning om at pålægge kom-
munalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan er begrun-
det i omgørelsesprocenterne på socialområdet i klagesager
over afgørelser truffet af kommunen samt i Ankestyrelsens
øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen. Det vil
være Ankestyrelsens vurdering, hvorvidt der er behov for
en handlingsplan. Beslutningen vil ikke have karakter af
en forvaltningsretlig afgørelse og vil ikke kunne påklages
til anden administrativ myndighed. Beslutningen om at på-
lægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan
vil ikke medføre et særskilt ansvar for Ankestyrelsen til at
påse eller sikre kommunalbestyrelsens overholdelse af den
socialretlige lovgivning.
Der vil ikke kunne fastsættes en fast grænse for, hvornår
omgørelsesprocenten er så høj, at den tilsiger, at Ankestyrel-
sen vil skulle pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde
en handlingsplan. Dette skyldes, at omgørelsesprocenten vil
skulle ses i sammenhæng med andre faktorer, herunder det
samlede antal afgørelser truffet af kommunen der er påkla-
get til Ankestyrelsen. Der vil således kunne være tilfælde,
hvor omgørelsesprocenten er høj, men hvor der samtidigt
er meget få afgørelser, der er påklaget, og hvor dette sam-
menholdt med Ankestyrelsens øvrige viden om sagsbehand-
lingen i kommunen, medfører, at der ikke er grundlag for
iværksættelse af en handlingsplan. Et relevant element i
Ankestyrelsens vurdering vil være grunden til afgørelserne
om hjemvisning, ændring eller ophævelse af kommunens
afgørelse. Der vil således kunne være situationer, hvor An-
kestyrelsen har truffet afgørelse om hjemvisning, ændring
eller ophævelse af et større antal sager af samme grund,
f.eks. begrundet i fejlfortolkning af lovgivningen, og hvor
Ankestyrelsen har viden om, at kommunalbestyrelsen efter-
følgende har rettet op og truffet korrekte afgørelser. I sådan-
ne situationer vil der ikke være grundlag for, at Ankestyrel-
sen beslutter at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde
en handlingsplan. Også i tilfælde, hvor kommunen uanset
beslutningen om ikke at iværksætte en handlingsplan, på an-
den måde er i gang med at nedbringe omgørelsesprocenten,
vil der ikke være grundlag for at pålægge kommunen at
iværksætte en handlingsplan. Ankestyrelsen vil have mulig-
hed for at kontakte kommunen med henblik på at indhente
sådanne oplysninger, såfremt Ankestyrelsen overvejer, om
der er grundlag for at pålægge kommunen at udarbejde en
handlingsplan, men der vil ikke være krav om sådan forud-
gående dialog.
Ankestyrelsen vil i sin vurdering skulle inddrage sit øvri-
ge kendskab til sagsbehandlingen i kommunen. Hertil sig-
tes til viden ud over styrelsens viden fra sager, hvor en
afgørelse fra kommunen er påklaget. Det vil f.eks. kunne
være oplysninger fra Ankestyrelsens praksiskoordinerende
virksomhed, ligesom også oplysninger fra bl.a. Ankestyrel-
sens egendriftskompetence på børneområdet og tilsyn med
kommunerne efter lov om kommunernes styrelse vil kunne
inddrages.
Ankestyrelsens beslutning om at pålægge kommunalbesty-
relsen at udarbejde en handlingsplan bør indeholde en be-
skrivelse af baggrunden for Ankestyrelsens vurdering samt
en tilkendegivelse fra Ankestyrelsen om, hvad handlingspla-
nen bør fokusere på, f.eks. hvilke typer af sager eller sags-
skridt. Tilkendegivelserne vil dog ikke være bindende for
kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil have mu-
lighed for under udarbejdelsen af handlingsplanen at være i
dialog med Ankestyrelsen, bl.a. om hvilke aktiviteter, som
eventuelt vil kunne indgå i handlingsplanen.
Ankestyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse alene
kunne beslutte at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbej-
de en handlingsplan i forlængelse af kommunalbestyrelsens
orientering om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med
behandlingen af danmarkskortet har besluttet ikke at udar-
bejde en handlingsplan. Ankestyrelsen vil således ikke kun-
ne anvende den foreslåede bestemmelse af egen drift, hvis
styrelsen på andre tidspunkter har oplysninger om bekym-
rende forhold i kommunen. Sådanne oplysninger vil i stedet
kunne indgå i overvejelser om, hvorvidt styrelsen finder
anledning til at rejse en tilsynssag som led i tilsynet med
kommunerne efter lov om kommunernes styrelse.
Ankestyrelsens beslutning vil skulle være begrundet i kom-
munens behandling af sager, der er omfattet af danmarks-
kortet efter § 84 a i retssikkerhedsloven, dvs. sager efter
serviceloven, der kan påklages til Ankestyrelsen. Der vil
dog ikke være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsens
handlingsplan også forholder sig til andre typer af sager,
såfremt kommunalbestyrelsen finder dette hensigtsmæssigt.
Ankestyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse i sin be-
slutning om at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde
en handlingsplan skulle fastsætte en frist for kommunalbe-
styrelsen til udarbejdelse heraf. Fristen vil skulle fastsættes
ud fra de forhold, der begrunder beslutningen, og skulle gi-
ve kommunalbestyrelsen rimelig tid til udarbejdelsen. Sam-
tidigt vil der ved fristfastsættelsen skulle tages hensyn til
borgernes retssikkerhed.
Kommunalbestyrelsen vil skulle give Ankestyrelsen besked
om, at handlingsplanen er udarbejdet. Det vil ikke være
et krav, at handlingsplanen indsendes til Ankestyrelsen,
men dette vil i mange tilfælde være hensigtsmæssigt. An-
kestyrelsen vil til brug for overvejelser om, hvorvidt der
er anledning til at rejse en tilsynssag, kunne pålægge kom-
munalbestyrelsen at indsende handlingsplanen i medfør af
§ 49 i lov om kommunernes styrelse. Overholdelse af fri-
sten og overholdelse af et eventuelt pålæg om at indsende
handlingsplanen vil kunne påses som led i Ankestyrelsens
tilsyn med kommunerne i henhold til lov om kommunernes
styrelse og vil, hvis mindre indgribende foranstaltninger
ikke er tilstrækkelige, i sidste instans kunne medføre en
tilkendegivelse fra Ankestyrelsen om, at fortsat manglende
8
udarbejdelse og eventuelt indsendelse af handlingsplanen vil
kunne udløse tvangsbøder til de ansvarlige medlemmer af
kommunalbestyrelsen i medfør af § 50 b i lov om kommu-
nernes styrelse.
Ankestyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse ikke
skulle godkende handlingsplanen. Såfremt Ankestyrelsen
finder, at der kan rejses spørgsmål om lovligheden af sags-
behandlingen i kommunen, vil dette kunne danne grundlag
for overvejelser om, hvorvidt der er anledning til at rejse en
tilsynssag som led i Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne
i henhold til lov om kommunernes styrelse.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 2, er
at sikre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behand-
lingen af danmarkskortet særskilt drøfter, hvorvidt omgørel-
sesprocenterne for de af kommunens afgørelser på socialom-
rådet, der påklages, tilsiger, at der systematisk iværksættes
initiativer med henblik på styrkelse af den juridiske kvalitet
i sagsbehandlingen og dermed retssikkerheden for borger-
ne. Med de foreslåede bestemmelser i § 79 b, stk. 2 og 3,
vil der samlet blive taget et skridt væk fra tilgangen ved
indførelsen af § 79 b om, at opfølgningen på danmarkskortet
alene er et anliggende for den enkelte kommune. Formålet
er således at styrke borgernes retssikkerhed i sager på det
sociale område ved først og fremmest at skærpe kommu-
nalbestyrelsens fokus på retssikkerheden og den juridiske
kvalitet i sagsbehandlingen på socialområdet, men også ved
at give Ankestyrelsen et redskab til at pålægge en kommu-
nalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af
retssikkerheden. Samtidigt har de foreslåede bestemmelser
til formål at øge Ankestyrelsens grundlag for målrette sin
praksiskoordinerende virksomhed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.2 og 2.1.3.
Til § 2
Det foreslås med § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2022.
For så vidt angår den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede
bestemmelse i § 79 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven vil den
foreslåede ikrafttrædelsesdato betyde, at Ankestyrelsen fra
og med den 1. juli 2022 vil kunne beslutte, at kommunalbe-
styrelsen skal behandle andre af Ankestyrelsens undersøgel-
ser og aktiviteter end praksisundersøgelser på et møde. Be-
stemmelsen vil finde anvendelse for aktiviteter, der afsluttes
pr. 1. juli 2022 eller senere. Det vil være uden betydning, at
aktiviteten er påbegyndt før den 1. juli 2022.
For så vidt angår den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede
bestemmelse i § 79 b, stk. 2, i retssikkerhedsloven om,
at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen
af danmarkskortet skal tage stilling til, hvorvidt der er be-
hov for at udarbejde en handlingsplan, vil den foreslåede
ikrafttrædelsesdato betyde, at den foreslåede bestemmelse
i § 79 b, stk. 2, vil finde anvendelse for kommunalbestyrel-
sens førstkommende behandling af danmarkskortet efter den
foreslåede ikrafttrædelsesdato den 1. juli 2022. Tilsvarende
vil gøre sig gældende for den i lovforslagets § 1, nr. 4, fore-
slåede bestemmelse i § 79 b, stk. 3, i retssikkerhedsloven.
Det foreslås med § 2, stk. 2, at de i lovforslagets § 1, nr. 1 og
3, foreslåede bestemmelser i § 79 a, stk. 2, og § 79 b, stk. 2
og 3, i retssikkerhedsloven ophæves den 1. januar 2026.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, er begrundet i,
at lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale ”Ud-
møntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025 (Delaftale
på social- og ældreområdet)”, og finansieringen af lovforsla-
get derfor er tidsbegrænset til udgangen af 2025. Med den
foreslåede ophævelse af de i lovforslagets § 1, nr. 1 og 3,
foreslåede bestemmelser i § 79 a, stk. 2, og § 79 b, stk. 2 og
3, vil retstilstanden blive ført tilbage til, hvad er gjaldt forud
for lovforslagets ikrafttrædelse.
Ministeriet vil inden den 1. januar 2026 se på erfaringerne
med lovforslaget og herunder inddrage relevante interessen-
ter med henblik på en vurdering af, hvorvidt der bør findes
finansiering til en hel eller delvis videreførelse af de i lov-
forslagets § 1, nr. 1, 3 og 5, foreslåede ændringer.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da retssik-
kerhedsloven, jf. § 90, stk. 1, ikke gælder for Færøerne og
Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022,
foretages følgende ændringer:
§ 79 a. Kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens
undersøgelser af kommunens praksis på et møde. 1. I § 79 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrel-
sen skal behandle resultatet af andre af Ankestyrelsens un-
dersøgelser og aktiviteter efter kapitel 11 og 12, der vedrører
kommunen, på et møde.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Stk. 2. Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrel-
sen skal orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens be-
handling, herunder om, hvilke foranstaltninger undersøgel-
sens resultater har givet anledning til. Styrelsen kan fastsæt-
te en frist for denne orientering.
2. I § 79 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»undersøgelsens resultater har givet anledning« til: »kom-
munalbestyrelsen har besluttet at iværksætte«.
§ 79 b. Inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet
over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres,
jf. § 84 a, behandler kommunalbestyrelsen danmarkskortet
på et møde. 3. I § 79 b indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med be-
handlingen efter stk. 1 tage stilling til, hvorvidt der er be-
hov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den
juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter
kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en hand-
lingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrel-
sen herom.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen
at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske
kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke
selv har truffet beslutning herom, og omgørelsesprocenter-
ne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til
sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Ankestyrelsen
fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen.«
10