Udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den [31. marts 2022]
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
slag nr. 1-3 og Nye Borgerliges medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 4.
2. Indstillinger
[Et flertal i udvalget (S, V og KF) indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (SF, RV og EL) indstiller lov-
forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller lov-
forslaget til vedtagelse med…. ]
Liberal Alliance, Frie Grønne, Danmarks Nye Venstre-
fløjsparti, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqati-
giit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin hav-
de ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget
og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget noterer sig med tilfreds-
hed, at mulighederne for frakendelse af statsborgerskab med
lovforslaget udvides. Lovforslaget er resultatet af en lang
proces i forlængelse af aftalen om indfødsret, der blev ind-
gået den 20. april 2021 mellem regeringen, Venstre, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, og som resul-
terede i enighed om at undersøge, om området for frakendel-
se af statsborgerskab kunne udvides.
Bredere muligheder for frakendelse af statsborgerskab
var et centralt krav for V i forhandlingerne om indfødsrets-
aftalen og indgik i V’s indfødsretsudspil forud for forhand-
lingerne. Ligeledes har V tidligere fremsat beslutningsfor-
slag om at skærpe reglerne for frakendelse af statsborger-
skab i forbindelse med visse former for alvorlig kriminalitet.
Derfor glæder V sig over, at myndighederne nu i højere
grad udnytter de muligheder, der er for frakendelse af stats-
borgerskab, inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtigelser.
V mener, at hvis en person har begået kriminalitet, der
er så alvorlig, at personen har handlet på en måde, der
er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, så har
vedkommende med al tydelighed vist, at vedkommende ikke
ønsker at være en del af det danske fællesskab.
Samtidig finder V det kun rimeligt, at personer, der
har løjet eller fortiet sig til dansk statsborgerskab, fratages
det. Der er i Danmark strenge krav for at opnå dansk stats-
borgerskab, og det skal ikke belønnes, når personer forsøger
at omgå disse krav.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at lov-
forslaget omhandler to forhold:
Den første ændring i lovforslaget vedrører frakendelse
af dansk statsborgerskab erhvervet ved svig, jf. indfødsrets-
lovens § 8 A. Som reglen er nu, kan domstolene fraken-
de statsborgerskab, hvis der er udvist svigagtigt forhold,
som har været bestemmende for erhvervelsen af statsborger-
Til lovforslag nr. L 127 Folketinget 2021-22
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
L 127 - Bilag 4
Indfødsretsudvalget 2021-22
skab. Regeringen har dermed foreslået at ændre en »kan«-
bestemmelse til en »skal«-bestemmelse.
Det fremgår således, at frakendelse skal være obligato-
risk for domstolene, men domstolene skal på den anden
side ikke frakende statsborgerskab, når det er i strid med
Danmarks internationale forpligtelser. Domstolene kan hel-
ler ikke frakende statsborgerskab, når frakendelsen vil være
uproportional. Det er RV’s vurdering, at lovændringen på
dette punkt ikke har noget indhold.
Den anden ændring i lovforslaget er en ændring af reglen
om frakendelse af dansk statsborgerskab på grund af krimi-
nalitet, som kan sidestilles med terror, jf. indfødsretslovens
§ 8 B, stk. 1 og 2. Også her er det RV’s vurdering, at lovæn-
dringen ikke har noget indhold. Domstolene foretager ifølge
lovforslaget stadig den samme vurdering om proportionali-
tet. Og domstolene foretager stadig kun denne vurdering,
når staten har udnyttet sin offentlige påtaleret.
RV er hermed af den opfattelse, at lovforslaget i det hele
taget ikke har noget reelt indhold. Domstolene foretager
vurderingen efter § 8 A og § 8 B, når den offentlige påtaleret
er udnyttet, uanset lovforslagets ændring af ordet »kan« til
»skal«. Er et forhold påtalt, er det jo ikke sådan, at domsto-
lene ikke tager stilling til et påtalt forhold hverken før el-
ler efter lovforslagets vedtagelse. Domstolene tager stilling,
uanset om der står »kan« eller »skal«. Det afgørende er, om
forholdet er påtalt til domstolene.
Endelig skal RV påpege, at hvis regeringen er af den op-
fattelse, at lovforslaget havde et reelt indhold, ville det have
som konsekvens, at regeringen med åbne øjne indskrænker
domstolenes kompetence med lovforslaget. Det er så heldig-
vis ikke tilfældet, da lovforslaget er indholdsløst og kun
indeholder symbolpolitik.
Dansk Folkeparti og Marie Krarup (UFG)
Dansk Folkepartis medlem af udvalget og Marie Krarup
(UFG) støtter lovforslagets hensigt om at gøre det lettere
for de danske myndigheder, herunder domstolene, at udvi-
se kriminelle udlændinge eller tage indfødsret fra folk, der
viser sig uværdige til den gave, som det er at få dansk
indfødsret. DF og Marie Krarup (UFG) bemærker dog, at
forslaget desværre forudsætter, at dansk udlændingepolitik
skal være underlagt internationale konventioner, uagtet om
disse internationale konventioner hviler på forældede og
fejlagtige præmisser, begrænser Danmarks demokratiske ret
og adgang til selv af lovgive på udlændingeområdet og bl.a.
dikterer, at Danmark skal tildele indfødsret til folk, der har
vist sig uværdige til indfødsret. DF har på den baggrund
fremsat ændringsforslag nr. 1-3, hvorefter det præciseres, at
frakendelse af statsborgerskab ved svig skal ske uanset Dan-
marks internationale forpligtelser, at frakendelse af dansk
statsborgerskab ved svig også omfatter efterkommere til
personen, der har begået svig, og at frakendelse af dansk
statsborgerskab ved kriminalitet skal ske uanset Danmarks
internationale forpligtelser, hvis man har erhvervet dansk
indfødsret ved naturalisation eller erklæring enten som ansø-
ger, biperson eller efterkommer.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af et mindretal (DF), tiltrådt af:
1) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 8 A ændres »kan« til: »skal«.«
[Præcisering af, at frakendelse af statsborgerskab ved svig
skal ske uanset Danmarks internationale forpligtelser]
2) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 8 A indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Frakendes nogen sin indfødsret efter stk. 1, skal
også vedkommendes efterkommer ved dom frakendes ind-
fødsretten, hvis efterkommeren har erhvervet indfødsretten
gennem vedkommende eller dennes efterkommere.««
[Præcisering af, at frakendelse af dansk statsborgerskab ved
svig også omfatter efterkommere til personen, der har begået
svig]
3) Nr. 3 affattes således:
»3. § 8 B, stk. 1, affattes således:
»Den, som har erhvervet dansk indfødsret ved naturalisa-
tion eller erklæring enten som ansøger, biperson eller efter-
kommer, og som dømmes for en strafbar handling, skal ved
dom frakendes sin danske indfødsret.««
[Præcisering af, frakendelse af dansk statsborgerskab ved
kriminalitet skal ske uanset Danmarks internationale forplig-
telser, hvis man har erhvervet dansk indfødsret ved natura-
lisation eller erklæring enten som ansøger, biperson eller
efterkommer]
Af et mindretal (NB), tiltrådt af:
4) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 8 B, stk. 1,
udgår », medmindre dette vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser«.
[Præcisering af, at frakendelse af statsborgerskab ved krimi-
nalitet skal ske uanset Danmarks internationale forpligtelser]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at den, som i forbindelse
med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt
forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vild-
ledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved
dom skal frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold
har været bestemmende for erhvervelsen. Frakendelse ved
dom skal ske, uanset om frakendelse vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
2
Til nr. 2
Ændringsforslaget indebærer, at der i indfødsretslovens
§ 8 A indsættes et stk. 2, således at frakendes nogen sin
indfødsret efter stk. 1, skal også vedkommendes efterkom-
mer ved dom frakendes statsborgerskabet, hvis efterkomme-
ren har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende eller
dennes efterkommere. Ændringsforslaget indebærer, at der
foruden børn af en forælder, der frakendes statsborgerskabet
efter stk. 1, også for øvrige efterkommere, som ikke direkte
har erhvervet statsborgerskab gennem vedkommende, skal
ske frakendelse af statsborgerskabet ved dom. Frakendelse
ved dom skal ske, uanset om frakendelse vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser. Frakendelse skal
endvidere ske, uanset om den pågældende efter frakendelsen
af sit danske statsborgerskab ikke er statsborger i nogen stat
og heller ikke automatisk kan registrere sig som statsborger i
nogen stat.
Til nr. 3
Ændringsforslaget indebærer, at den, som dømmes for
en strafbar handling ved dom skal frakendes sin danske
indfødsret. Frakendelse omfatter alle personer, som har er-
hvervet indfødsret ved naturalisation eller erklæring enten
som ansøger, biperson eller efterkommer, og som dømmes
for en strafbar handling, uanset den strafbare handling eller
straffens karakter. Frakendelse ved dom skal ske, uanset
om frakendelse vil være i strid med Danmarks internationa-
le forpligtelser, herunder også selvom om den pågældende
efter frakendelsen af sit danske statsborgerskab ikke er stats-
borger i nogen stat og heller ikke automatisk kan registrere
sig som statsborger i nogen stat.
Til nr. 4
Ændringsforslaget indebærer, at personer, der begår straf-
bare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale
interesser, m.v. skal fratages deres danske statsborgerskab,
selv om dette medfører, at den pågældende bliver statsløs,
og selv om denne frakendelse af statsborgerskab måtte være
i strid med Danmarks øvrige internationale forpligtelser.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. februar 2022 og var til
1. behandling den 2. marts 2022. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 16. december 2021 dette udkast til udvalget, jf.
IFU alm. del – 36. Den 10. februar 2022 sendte udlændinge-
og integrationsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforsla-
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 16 spørgsmål
til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva-
relse, [som ministeren har besvaret. ]
Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S)
Rasmus Horn Langhoff (S) Carl Valentin (SF) Susan Kronborg (RV) Peder Hvelplund (EL) Anne Rasmussen (V) nfmd.
Morten Dahlin (V) Kim Valentin (V) Mads Fuglede (V) Marie Krarup (UFG) fmd. Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF)
Mette Thiesen (NB)
Liberal Alliance, Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Dansk Folkeparti (DF) 10
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
3
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10
4