L 1 - svar på spm. 40 om den årlige udgift for forskellige familietyper som følge af skatte- og afgiftsinitiativer siden sommeren 2019, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. marts 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål til L 1 nr. 40 af 7. december
2021 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren med udgangspunkt i opdateringen af tabel 1 i svaret på L 1 -
spørgsmål 71, jf. FIU alm del - spørgsmål 122 redegøre for den årlige økonomiske
udgift for Finansministeriets familietyper som følge af de skatte- og afgiftsinitiati-
ver, der er gennemført, aftalt eller foreslået siden sommeren 2019, herunder den
seneste finanslovsaftale der afskaffer håndværkerfradraget?
Svar
I besvarelsen indgår skatte- og afgiftsinitiativerne beskrevet i svar på Finansudval-
gets spørgsmål nr. 123 (alm. del) af 20. januar 2021, samt initiativer, der er gen-
nemført, aftalt eller foreslået efterfølgende. Det omfatter blandt andet initiativer
fra Aftale om finanslov for 2022 og initiativerne fra reformpakken Hurtigere i job, et
stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder.1
Det er lagt til grund for besvarelsen, at der spørges til ændring i den disponible
indkomst og afgiftsbetalingen for familietyperne.
Der er en række udfordringer forbundet med at omsætte alle de bagvedliggende
skatte- og afgiftsinitiativer til illustrative og retvisende virkninger for konkrete fa-
milietyper. For en række initiativer kan der ikke umiddelbart skønnes over virknin-
gerne for familietyper, hvilket blandt andet hænger sammen med utilstrækkeligt
beregningsgrundlag, og at nogle initiativer ikke er relevant for familietyperne. Der-
udover er en række af initiativerne ikke omfattet af de gængse regneprincipper for
familietypeberegninger. For disse initiativer opgøres virkningen, hvis den pågæl-
dende familietype specifikt antages at være berørt af de konkrete initiativer. Den
årlige udgift for disse initiativer er derfor ikke beregnet ud fra gængse beregnings-
forudsætninger.
De enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i fire kategorier:
1 Virkningen af initiativer i Stærke og innovative virksomheder indregnes, når den konkrete finansiering fra er-
hvervsstøttesanering tilvejebringes, og tiltagene således kan udmøntes konkret. Forhøjelsen af det maksimale
beskæftigelsesfradrag er indregnet, da den er delvist finansieret i Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked og del-
vist af saneringen af erhvervsstøtten.
Offentligt
L 1 - endeligt svar på spørgsmål 40
Finansudvalget 2021-22
Side 2 af 10
1. Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster.
2. Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter.
3. Initiativer, der er målrettet erhvervslivet.
4. Initiativer, der vedrører familietyper med specifikke karakteristika.
I bilag 1 fremgår en oversigt over kategoriseringen af initiativerne. I besvarelsen
præsenteres virkningen for udvalgte standardfamilietyper. Initiativerne i besvarel-
sen indebærer samlet set nettostramninger for ca. 9,2 mia. kr. ekskl. moms i 2030
(ca. 10,2 mia. kr. inkl. moms).
Besvarelsen er hovedsageligt baseret på tidligere offentliggjorte svar til Folketin-
get. Det skal bemærkes, at Skatteministeriet i forbindelse med besvarelse af Skatte-
udvalgets spørgsmål nr. 139 af 6. december vil konsolidere provenuer. Ændrede
provenuer kan have betydning for de skønnede virkninger af initiativer målrettet
erhvervslivet.
1. Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster
Initiativer med en direkte virkning på de disponible indkomster dækker over initi-
ativer, der påvirker ydelsessystemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde
har umiddelbar virkning på de disponible indkomster. I overensstemmelse med
den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirkninger medregnes alene de
umiddelbare virkninger på de disponible indkomster. Det betyder, at eventuelle
adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.
Tabel 1
Økonomisk virkning for udvalgte familietyper som følge af skatte- og afgiftsinitiativer (2030-regler i
2022-niveau)
Direkte virkning på
disponibel indkomst
Afgifter
Indirekte virkning på
disponibel indkomst
(erhvervslivet)
Familietype Kroner (2022-niveau)
Enlig kontanthjælpsmodtager, lejebolig 100 200 -500
Enlig dagpengemodtager, lejebolig 300 400 -800
Par på kontanthjælp, 2 børn, lejebolig 200 500 -1.400
Arbejderfamilie, 2 børn, ejerbolig 2.500 500 -2.800
Funktionærfamilie, 2 børn, ejerbolig 3.000 400 -3.700
Direktørfamilie, 2 børn, ejerbolig 3.100 400 -4.800
Pensionistpar med ATP, ejerbolig 100 500 -1.400
Anm.: Virkning på familietypernes disponible indkomst og ækvivalent virkning af ændrede afgifter på disponibel
indkomst. Alle beløb er afrundet til nærmeste 100 kr. Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder
selskabsskatter, afgifter mv., antages at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand og vil dermed
beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og lønninger påvirkes symmetrisk).
Vedrørende forbrugsafgifter er det for indeksering af afgifter (L 97) kun muligt at foretage beregningen for
afgifter på bekæmpelsesmidler, emballage og tinglysning. For beregning af elafgiften benyttes Energistyrel-
sens typiske elforbrug under antagelse af, at lejere bor i lejlighed, mens ejere bor i hus.
Kilde: Egne beregninger på Finansministeriets familietypemodel og svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 384
(Alm. del) af 13. november 2020.
Side 3 af 10
De gennemførte og forslåede initiativer med direkte virkning på familietypernes
disponible indkomst medfører en samlet lempelse af direkte skatter på 2,8 mia. kr.
i 2030 (2022-niveau). Hertil kommer en stramning på 0,2 mia. kr. som følge af af-
skaffelsen af hovedaktionærnedslaget. Afskaffelsen af hovedaktionærnedslaget har
udelukkende virkning i 10. decil, jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 384
(alm. del) af 13. november 2020, hvorfor der ikke er nogen virkning for familiety-
perne, da de ikke har et indkomstniveau, der kan placere dem i 10. decil.
Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster skønnes blandt andet
at medføre, at en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn oplever en årlig stigning
i disponibel indkomst på 100 kr., mens en arbejderfamilie med to børn i ejerbolig
oplever en stigning på 2.500 kr., jf. tabel 1. Den direkte virkning er primært drevet
af forhøjelsen af loftet på beskæftigelsesfradrag i reformpakken Hurtigere i job, et
stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder.
Det skal bemærkes, at der vedrørende forhøjelsen af det maksimale beskæftigel-
sesfradrag kun er anvist konkret finansiering for en del af lempelsen på nuværende
tidspunkt (den resterende finansiering kommer fra initiativet erhvervsstøttesane-
ring, som konkretiseres senere).
2. Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter
Opgørelsen af den disponible indkomst afspejler befolkningens forbrugsmulighe-
der men ikke befolkningens forbrugsvalg. Ændrede forbrugsafgifter påvirker der-
med ikke befolkningens disponible indkomster direkte, men de har en indirekte
virkning på familiernes økonomi gennem køb af varer, der er pålagt forbrugsafgif-
ter.
Det skal bemærkes, at forbrugsafgifter adskiller sig fra indkomstskatter ved, at de
ofte er begrundet med et ønske om at skabe en adfærdsændring (og ikke omforde-
ling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitetsdata om befolkningens forbrug. De
tilgængelige oplysninger om befolkningens betaling af afgifter er generelt behæftet
med betydelig usikkerhed.
Initiativerne medfører en samlet lempelse af forbrugsafgifter på ca. 1,3 mia. kr. inkl.
moms, hvoraf størstedelen er drevet af den forslåede lempelse af den almindelige
elafgift. For hvert initiativ beregnes ændringen i afgiftsbetalingen på baggrund af
den gennemsnitlige ændring i pct. af den disponible indkomst for personer i det
indkomstdecil, hvor familietypen forudsættes at være placeret i. Opgørelsen tager
udgangspunkt i oplysninger om forbrug og afgiftsbetaling fra Danmarks Statistiks
Forbrugsundersøgelse samt oplysninger om typisk elforbrug fra Energistyrelsen.
Initiativerne vedrørende forbrugsafgifter skønnes på denne baggrund at have en
positiv virkning på de udvalgte familietypers økonomiske situation, jf. tabel 1. Af-
giftslempelserne medfører et fald i afgiftsbetalingen på 200 kr. for en enlig kon-
tanthjælpsmodtager uden børn og 500 kr. for en arbejderfamilie med to børn i
ejerbolig.
Side 4 af 10
3. Initiativer, der er målrettet erhvervslivet
Initiativerne målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, afgifter, mv., med-
fører en stramning på 5,7 mia. kr. og forventes at påvirke husholdninger via ned-
væltning i lønninger eller overvæltning i priserne.
Initiativerne antages beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne i bred for-
stand og vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførs-
ler og lønninger påvirkes symmetrisk). Det skal ses i sammenhæng med, at en æn-
dring i lønnen afspejler sig i en ændring i overførslerne via satsreguleringsprincip-
perne samt i en ændring af de offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de
offentlige overenskomster.
Uanset at en skattestigning eller regulatorisk byrde vedrører en afgrænset sektor,
forudsættes byrden beregningsteknisk at blive nedvæltet i det generelle lønniveau
(og ikke kun i lønningerne for ansatte i den omfattede sektor).
På baggrund af ovenstående skønnes alle initiativerne målrettet erhvervslivet sam-
let set at indebære en reduktion i disponibel indkomst på 500 kr. for en enlig kon-
tanthjælpsmodtagermodtager uden børn og 2.800 kr. for en arbejderfamilie med
to børn i ejerbolig, jf. tabel 1.
Der er naturligvis stor usikkerhed om, hvordan den enkelte familie bliver påvirket
via løndannelsen. Eksempelvis kan en del af byrden ved en særlig selskabsskat i
den finansielle sektor bæres af ejerne, i det omfang der er overnormal profit i sek-
toren. Det vil medføre, at den skønnede nedvæltning i lønningerne er overestime-
ret. Det er imidlertid ministeriernes vurdering, at der ikke er tilstrækkelige holde-
punkter for at foretage et konkret skøn for, om byrder/lettelser med de konkrete
initiativer fuldt ud nedvæltes i lønningerne, jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål
nr. 145 af 15. februar 2021.
Det bemærkes, at indførelse af lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer vil
sikre en mere symmetrisk beskatning, hvor avancer på de omfattede ejendomme
beskattes svarende til andre investeringer. Efter gældende regler er der et incita-
ment til at investere i ejendomme frem for andre investeringer, fordi avancer fra
ejendomme i praksis er lavere beskattet end øvrige avancer. Dette vurderes isole-
ret set at indebære en samfundsøkonomisk gevinst, hvorfor den samlede effekt af
tiltaget på strukturelt BNP vurderes at være begrænset. Denne effekt vil på sigtbe-
tyde, at virkningen af tiltaget på indkomsterne er begrænset.
4. Initiativer, der vedrører familietyper med specifikke karakteristika
Initiativer, der vedrører specifikke karakteristika, kan ikke umiddelbart fordeles på
standardfamilietyperne. For initiativerne beregnes en virkning med udgangspunkt i
hver familietype, hvis denne type er berørt af initiativet (fx bruger det produkt,
som pålægges en afgift).
Side 5 af 10
Initiativerne vedrørende specifikke karakteristika medfører en samlet stramning på
godt 8,4 mia. kr. inkl. moms. Tabel 2 og 3 viser virkningen af initiativer, der ved-
rører familietyper med specifikke karakteristika. I tabel 2 fremgår initiativer med
direkte virkning på disponibel indkomst, og i tabel 3 fremgår initiativer med indi-
rekte virkning gennem forbrugsafgifter. Det skal understreges, at tabel 2 og 3 ikke
indeholder information om, hvor udbredt de specifikke karakteristika er.
Enkelte initiativer er tilbagerulninger af planlagte skattelettelser, fx fastholdelsen af
beskatning af fri telefon. Initiativerne har således ikke i praksis medført en ned-
gang i familietypernes disponible indkomst.
Der henvises til svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123 (alm. del) af 20. januar
2021 for en beskrivelse af initiativerne.2
Virkningen af initiativer, der ikke indgår i
besvarelsen, er beskrevet efter tabel 2 og 3 nedenfor.
2 Virkningerne adskiller sig en smule fra svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123 (alm. del) af 20. januar
2021, som følge af justeret beregningsgrundlag og omregning til 2022-niveau.
Tabel 2
Økonomisk virkning for udvalgte familietyper givet stiliserede antagelser om specifikke
karakteristika som følge af skatteinitiativer (2030-regler i 2022-niveau)
---------------------------------- Hvis berørt af -----------------------------------
Fri
telefon
Firma-
bil1)
Investor-
fradrag
Aktie-
spare-
konto2)
Privat
biludlej-
ning
Håndvær-
kerfradrag
Privat
lønsikring
Familietype Kroner (2022-niveau)
Enlig kontanthjælpsmodtager, lejebolig - - - - - - -
Enlig dagpengemodtager, lejebolig - - - - - - -
Par på kontanthjælp, 2 børn, lejebolig - - - - - - -
Arbejderfamilie, 2 børn, ejerbolig -1.300 -1.500 - - 1.600 -3.200 -
Funktionærfamilie, 2 børn, ejerbolig -1.300 -2.000 - - 1.600 -3.200 -
Direktørfamilie, 2 børn, ejerbolig -1.700 -2.200 -15.200 - 2.100 -3.200 -
Pensionistpar med ATP, ejerbolig - - - - 1.600 -3.200 -
Anm.: Gennemsnitlig ændring i disponibel indkomst. Alle beløb er afrundet til nærmeste 100. For de
personspecifikke initiativer svarer tallene i tabellen til, at én person i familien er omfattet.
1) Den økonomiske virkning af firmabil afviger bl.a. fra svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123 (alm. del) af
20. januar 2021 grundet en korrektion af opgørelsen. Derudover inkluderer den opgjorte virkning i
besvarelsen nu både stramning af beskatning af leasede firmabiler (L 91, 2019-20) og justerings af beskatningen af fri bil
(L 129, 2020-021).
2) Den økonomiske virkning af aktiesparekontoen inkluderer både forhøjelse af loftet over aktiesparekontoen,
som blev aftalt under den tidligere regering, samt fastholdelsen af loftet i aktiesparekontoen fra 2020.
Kilde: Egne beregninger på Finansministeriets familietypemodel og svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123
(alm. del) af 20. januar 2021.
Side 6 af 10
Direkte: Vejtransport – Forhøjet deleøkonomisk fradrag for privat udlejning af nul- og
lavemissionsbiler (L 129)
Initiativet er del af Aftale om grøn omstilling af vejtransport og indebærer et forhøjet
fradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler. Fradraget et forhøjet fra
10.800 kr. til 20.300 (2022-niveau).
Der er ovenfor vist effekten af, at én person i hver beskæftiget familietype og
blandt pensionister har lejeindtægter fra privat biludlejning af nul- og lavemissi-
onsbiler, der overstiger fradraget. Initiativet medfører dermed en stigning i den di-
sponible indkomst på 1.600 kr. for en arbejderfamilie (en ikke-topskattebetaler) og
2.100 kr. for en direktørfamilie (en topskattebetaler). For kontanthjælps- og dag-
pengemodtagere skønnes initiativet ikke at have virkning på den disponible ind-
komst, da det vurderes, at få har lejeindtægter fra privat biludlejning.
Direkte: Afskaffelse af håndværkerdelen i BoligJobordningen
Håndværkerfradraget under BoligJobordningen udgør 12.900 kr. i 2022, men initi-
ativet indebærer en afskaffelse af fradraget pr. 1. april 2022. Afskaffelsen medfø-
rer, at familietyperne vil miste et fradrag på optil 12.900 kr. pr. person over 18 år.
I en situation, hvor én person i hver familietype i ejerbolig udnytter fradraget fuldt
ud, vil initiativet medføre en reduktion i den disponible indkomst på 3.200 kr. fra
2023 og frem. Det gælder på tværs af alle familietyperne i en ejerbolig. Der skøn-
nes ikke at være en virkning for familietyper i lejebolig, da få benytter sig af hånd-
værkerfradraget.
Det skal understreges, at det er et stiliseret regneeksempel. I forhold til den gen-
nemsnitlige virkning på de disponible indkomster medfører initiativet et større
fald i de øverste indkomstdeciler, mens virkningen er begrænset i de nederste ind-
komstdeciler, jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål til L 1 nr. 41 af 8. december
2021.
Direkte: Ændring af fradragsretten for private lønsikringer
I reformpakken Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og inno-
vative virksomheder indgår, at fradragsretten for private lønforsikringer skal kræve et
årligt bidrag til a-kasse på 1.300 kr. Dette initiativ har ingen betydning for stan-
dardfamilietyperne, da alle beskæftigede familietyper antages at være medlem af en
a-kasse og at betale mere end 1.300 kr. for medlemskabet pr. år. Familietyperne vil
være berettiget til fradrag for eventuelle betalinger til private lønforsikringer, uan-
set om initiativet vedtages. Initiativet har således ingen virkning på familietyperne.
Side 7 af 10
Forbrugsafgift: Indførelse af afgift på nikotinprodukter
Initiativet indebærer en afgift på nikotinposer på 5,5 øre ekskl. moms pr. mg niko-
tin. En typisk dåse af nikotinposer med 20 poser vil således koste 11 kr. mere.
For en person, der benytter nikotinposer svarende til at ryge en pakke cigaretter
om dagen (dvs. nikotinposer svarende til 20 mg nikotin pr. dag), vil initiativet
medføre en årlig stigning i afgiftsbetalingen på 400 kr.
Forbrugerafgift: Moms vedrørende tv-abonnementer mv.
Initiativet indebærer at momsfritagelsen på tv-abonnementer fjernes. Det vurderes
af Danske Medie-distributører, at initiativet vil medføre en prisstigning på 15-20
kr. pr. måned for et tv-abonnementet afhængigt af abonnement og udbyder.
Det skønnes på den baggrund, at familietyper med et tv-abonnement vil opleve en
stigning i afgiftsbetalingen på omkring 200 kr. årligt.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 3
Økonomisk virkning for udvalgte familietyper med specifikke karakteristika som følge af afgiftsini-
tiativer (2030-regler i 2022-niveau)
---------------------------------- Hvis berørt af -----------------------------------
Cigaretter1) Elvarme2) Onlinespil E-cigaretter1) Nikotin-
poser1)
Tv-abonne-
ment
Familietype
Enlig kontanthjælpsmodtager, lejebolig -6.900 500 -100 -1.400 -400 -200
Enlig dagpengemodtager, lejebolig -6.900 1.100 -100 -1.400 -400 -200
Par på kontanthjælp, 2 børn, lejebolig -6.900 2.100 -200 -1.400 -400 -200
Arbejderfamilie, 2 børn, ejerbolig -6.900 2.800 -300 -1.400 -400 -200
Funktionærfamilie, 2 børn, ejerbolig -6.900 3.200 -200 -1.400 -400 -200
Direktørfamilie, 2 børn, ejerbolig -6.900 3.200 -200 -1.400 -400 -200
Pensionistpar med ATP, ejerbolig -6.900 2.000 -200 -1.400 -400 -200
Anm.: Gennemsnitlig ændring fra afgifter inkl. moms. Alle beløb er afrundet til nærmeste 100. For de
personspecifikke initiativer svarer tallene i tabellen til, at én person i familien er omfattet. Virkningen af e-
cigaretter afviger fra tidligere opgørelser, da de tidligere opgørelser er baseret på afgiftsniveauet i
finanslovsaftalen for 2020, mens denne opgørelse tager udgangpunkt i den vedtagne afgift (L 217,
lovsamling 2020-21).
1) Beregnet med udgangspunkt i en person, der ryger en pakke cigaretter om dagen. For e-cigaretter og
nikotinposer tages udgangspunkt i et forbrug, der i nikotinindhold svarer til en pakke cigaretter om dagen.
2) Elvarmeforbrug er beregnet på baggrund af Energistyrelsens typiske elforbrug. Det antages, at lejere bor i
lejlighed, mens ejere bor i hus.
Kilde: Egne beregninger på Finansministeriets familietypemodel og svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123
(alm. del) af 20. januar 2021.
Side 8 af 10
Bilag 1: Kategorisering af initiativer
1. Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster
Initiativer vedtaget i lovsamling 2019-2020:
• Nedsættelse af bundskatten (L 91)
• Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget (L 91)
Initiativer vedtaget i lovsamling 2020-2021:
• Nedsættelse af bundskatten (L 142)
Initiativer, der endnu ikke er vedtaget:
• Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger (L105,
lovsamling 2021-2022)
• Forhøjet fradrag for fagforeningskontingenter
• Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
2. Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter
Initiativer vedtaget i lovsamling 2019-2020:
• Forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer og engangsservice (L 75 A)
• Indeksering af afgifter (L 97)
Initiativer vedtaget i lovsamling 2020-2021:
• Forhøjelse af vandafgift (L 131)
• Aflysning af forudsat indeksering af punktafgifter
Initiativer, der endnu ikke er vedtaget:
• Den almindelige elafgift nedsættes med 17 øre pr. kWh i 2030
3. Initiativer målrettet erhvervslivet
Initiativer vedtaget i lovsamling 2020-2021:
• Lavere afgift på elvarme (L 90) (erhverv)
• Forhøjelse af CFC-afgiften (L 90)
• Indførelse af midlertidigt investeringsvindue (L 178)
• Forhøjelse af grænse for straksafskrivninger (L 178)
• Fastholdelse af bundfradrag i svovlafgift (L 178)
• EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen (L 211 A)
• Justering af reglerne for beskatning af investeringsinstitutter (L 211 A)
Initiativer, der endnu ikke er vedtaget:
Side 9 af 10
• Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer
• Loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger på 7 mio. kr.
• Særlig selskabsskat for den finansielle sektor
• Grøn skattereform - afgiftsforhøjelser, første fase
• Fremrykning af genberegningstidspunkt for leasingkøretøjer
• Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere (L74B, lov-
samling 2021-2022)
• Nedsættelse af rentekompensation i udbyttesager og harmonisering af rentebe-
regning
• Afskrivningssatsen på ejendomme nedsættes fra 4 til 3 pct.
Initiativer, der er aftalt under den tidligere regering
• Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende
fonde (L 156)
• Ophævelse af fradragsregler for renteudgifter på hybrid kernekapital mv. (L
22)
• Indførelse af sælgerpantebrevsmodel (L 36)
• Omlægning af beskatning af overskudsvarme (L 82)
4. Initiativer, der vedrører familietyper med specifikke karakteristika
Initiativer vedtaget i lovsamling 2019-2020:
• Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse
(L 73)
• Forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak mv. (L 75 B)
• Stramning af beskatning af leasede firmabiler (L 91)
Initiativer vedtaget i lovsamling 2020-2021:
• Lavere afgift på elvarme (L 90) (husholdninger)
• Forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino (L 106)
• Vejtransport – Omlægning af registreringsafgiften (L 129)
• Vejtransport – Forlængelse af lav elafgift (L 129)
• Vejtransport – Forhøjelse af udligningsafgift (L 129)
• Vejtransport – Forhøjelse af ejerafgift (L 129)
• Vejtransport – Justerings af beskatningen af fri bil (L 129)
• Vejtransport – Forhøjet deleøkonomisk fradrag for privat udlejning af nul- og
lavemissionsbiler (L 129)
• Afgift på væsker til e-cigaretter (L 217)
• Fastholdelse af loft i aktiesparekonto
Initiativer vedtaget i lovsamling 2021-2022:
• Indførelse af afgift på nikotinprodukter (L 89 B)
Initiativer, der endnu ikke er vedtaget:
Side 10 af 10
• Fastholdelse af loft i investorfradrag
• Ændring af fradragsretten for private lønsikringer
• Afskaffelse af håndværkerdelen under BoligJobordningen
• Moms vedrørende tv-abonnementer mv. (L 106)
Initiativer, der er aftalt under den tidligere regering:
• Forhøjelse af loft i aktiesparekontoen (L 165 A)


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. juni 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123 (Alm. del) af 20.
januar 2021 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren med udgangspunkt i opdateringen af tabel 1 i svaret på L 1 -
spørgsmål 71, jf. FIU alm del - spørgsmål 122 redegøre for den årlige økonomiske
udgift for Finansministeriets familietyper som følge af de skatte- og afgiftsinitiati-
ver, der er gennemført, aftalt eller foreslået siden sommeren 2019?
Svar
I besvarelsen indgår initiativer fra tabel A i svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.
122 (alm. del) af 11. februar 2021, som med de økonomiske ministeriers gængse
regneprincipper skønnes at have fordelingsvirkninger i 2025. Det er lagt til grund
for besvarelsen, at der spørges til ændring i den disponible indkomst og afgiftsbe-
talingen for familietyperne.
De gennemførte og foreslåede skatte- og afgiftsinitiativer medfører samlet set et
umiddelbart merprovenu på godt 12 mia. kr. i 2025 (2021-niveau ekskl. moms),
hvilket svarer til skatte- og afgiftsforhøjelser på ca. 2.100 kr. i gennemsnit pr. per-
son.
For en række initiativer kan der ikke umiddelbart skønnes over virkningerne for
familietyper, hvilket blandt andet hænger sammen med utilstrækkeligt beregnings-
grundlag, og at nogle initiativer ikke er relevant for familietyperne. Det gælder æn-
dring af reglerne for opgørelse af aktieavancer (L 4), justering af reglerne ved indi-
rekte nedsættelse af gæld (L 4), ophævelse af fradragsret for inddrivelsesrenter (L
64), lempelse af registreringskravet i DIS-ordningen (L 72), tilpasning af refusions-
ordning for sandsugere (L 72), forhøjelse af bo- og gaveafgiften for erhvervsvirk-
somheder (L 76), genindførelse af registreringsafgift på fly (L 97), modernisering
af momsregler for grænseoverskridende handel (L 137), ejendomsinitiativer1
(ud-
1 Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over virkningerne af aftalen om kompensation til bolig-
ejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen. De konkrete ejendomsskatter for en ejendom afhænger af både vur-
deringen og satserne, som begge fortsat er under konsolidering. Det skyldes, at de nye ejendomsvurderinger –
der skal danne grundlag for beskatningen af ejerboliger i 2021 – endnu ikke er endelige. Fx er vurderingsmo-
dellen til fastsættelse af grundværdien for ejerlejligheder endnu ikke færdigkalibreret. Ligeledes er vurderings-
modellen for erhvervsejendomme fortsat under udarbejdelse. Da den nye ejendomsværdiskattesats afhænger
af de samlede vurderinger for alle ejerboliger og grundskyldspromillerne af de samlede vurderinger for alle
Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 123
Offentligt
Offentligt
L 1 - endeligt svar på spørgsmål 40
Finansudvalget 2021-22
Side 2 af 10
skydelse af boligskatteomlægning fra 2021 til 2024, resterende udmøntning af af-
tale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatning, ned-
sættelse af ejendomsværdiskattesats samt justering af nedslag (L 194), nedsættelse
af stigningsbegrænsning for grundskyldsgrundlaget (L 194)), annullering af afgifts-
lempelsen for hotellers rumvarme, genindførsel af pvc-afgift (L 68), forhøjelse af
rumvarmeafgift for fossile brændsler (L 90), genindførelsen af emballageafgiften
på pvc-folier (L 106) og afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb i virksom-
heds- og kapitalafkastordningen (L 106). For så vidt angår udskydelse af midlerti-
dig energiafgift er der endnu ikke truffet konkret beslutning om udmøntning, jf.
Klimaaftale for energi og industri mv., så fordelingsvirkninger for 2025 er ukendte.
Der er en række udfordringer forbundet med at omsætte alle de bagvedliggende
skatte- og afgiftsinitiativer til illustrative og retvisende virkninger for konkrete fa-
milietyper. Det skyldes blandt andet, at en række af initiativerne ikke er omfattet af
de gængse regneprincipper for familietypeberegninger. For disse initiativer opgø-
res virkningen, hvis den pågældende familietype specifikt antages at være berørt af
de konkrete initiativer. Den årlige udgift for disse initiativer er derfor ikke bereg-
net ud fra gængse beregningsforudsætninger.
De enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i fire kategorier: 1) Initiativer, der har
direkte virkning på de disponible indkomster, 2) initiativer, der vedrører forbrugs-
afgifter, 3) initiativer, der er målrettet erhvervslivet, samt 4) initiativer, der vedrø-
rer familietyper med specifikke karakteristika. I besvarelsen præsenteres virknin-
gen for udvalgte standard familietyper. Initiativerne i besvarelsen indebærer samlet
set nettostramninger for godt 10,9 mia. kr. ekskl. moms (11,9 mia. kr. inkl. moms).
I bilag 1 fremgår en oversigt over kategoriseringen af initiativerne fra tabel A i
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 122 (alm. del) af 11. februar 2021.
1) Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster
De oplistede aftaler og udspil indeholder initiativer, som enten påvirker ydelsessy-
stemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virkning på de
disponible indkomster. Initiativerne medfører en samlet lempelse af direkte skatter
på 0,6 mia. kr. Hertil kommer en stramning på 0,4 mia. kr. som følge af afskaffel-
sen af hovedaktionærnedslaget, som udelukkende har virkning i 10. decil, jf. svar
på Finansudvalgets spørgsmål nr. 384 (alm. del) af 13. november 2020, hvorfor
der ikke er nogen virkning for familietyperne, eftersom der ikke er nogen familie-
typer med et indkomstniveau, der kan placere dem i 10. decil. I overensstemmelse
med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirkninger medregnes alene
de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster. Det betyder, at eventuelle
adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.
ejendomme, er der fortsat usikkerhed om den almindelige ejendomsværdiskattesats, progressionsgrænsen for
ejendomsværdiskatten og grundskyldspromillerne. Som følge heraf er der også usikkerhed om skatterabatten
gældende fra 2024 og frem. Med baggrund i ovenstående usikkerheder er der endnu ikke regnet på fordelings-
virkninger af ejendomsskatterne på familietyper.
Side 3 af 10
Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster skønnes blandt andet
at medføre, at en enlig dagpengemodtager uden børn oplever en stigning i dispo-
nibel indkomst på 100 kr., mens en arbejderfamilie med 2 børn i ejerbolig oplever
en stigning på 300 kr., jf. tabel 1.
2) Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter
Den disponible indkomst opgøres som den samlede bruttoindkomst fratrukket per-
sonlige indkomstskatter og pensionsindbetalinger, men før betaling af forbrugsaf-
gifter. Det afspejler, at indkomstforskellene søger at sammenligne befolkningens
forbrugsmuligheder og ikke betydningen af befolkningens forbrugsvalg. Ændrede for-
brugsafgifter påvirker dermed ikke befolkningens disponible indkomster direkte,
men indgår i opgørelsen som indirekte virkninger for familiernes økonomi.
I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller
sig fra indkomstskatter ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en
adfærdsændring (og ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitets-
data om befolkningens forbrug. De tilgængelige oplysninger om befolkningens be-
taling af afgifter er generelt behæftet med betydelig usikkerhed.
Initiativerne medfører en samlet stramning af forbrugsafgifter på 0,8 mia. kr. inkl.
moms. For hvert initiativ beregnes ændringen i afgiftsbetalingen på baggrund af den
gennemsnitlige ændring i pct. af den disponible indkomst for personer i det ind-
komstdecil, familietypen forudsættes at være placeret i. Opgørelsen tager udgangs-
punkt i oplysninger om forbrug og afgiftsbetaling fra Danmarks Statistiks Forbrugs-
undersøgelse.
Initiativerne vedrørende forbrugsafgifter skønnes på denne baggrund blandt andet
at medføre en stigning i afgiftsbetalingen på 100 kr. for en enlig dagpengemodta-
ger uden børn og 400 kr. for en arbejderfamilie med 2 børn i ejerbolig, jf. tabel 1.
3) Initiativer målrettet erhvervslivet
Initiativerne målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, afgifter, mv., med-
fører en stramning på 4,3 mia. kr. og forventes at påvirke husholdninger via ned-
væltning i lønninger eller overvæltning i priserne.
Initiativerne antages beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne i bred for-
stand og vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførs-
ler og lønninger påvirkes symmetrisk). Det skal ses i sammenhæng med, at en æn-
dring i lønnen afspejler sig i en ændring i overførslerne via satsreguleringsprincip-
perne samt i en ændring af de offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de
offentlige overenskomster.
Uanset at en skattestigning eller regulatorisk byrde vedrører en afgrænset sektor,
forudsættes byrden beregningsteknisk nedvæltet i det generelle lønniveau (og altså
ikke kun i lønningerne for ansatte i den omfattede sektor).
Side 4 af 10
På baggrund af ovenstående skønnes alle initiativerne målrettet erhvervslivet sam-
let set at indebære en reduktion i disponibel indkomst på 600 kr. for en enlig dag-
pengemodtager uden børn og 2.100 kr. for en arbejderfamilie med 2 børn i ejer-
bolig, jf. tabel 1.
Det gælder dog, at en del af byrden ved eksempelvis en særlig selskabsskat kan
bæres af ejerne, i det omfang der er overnormal profit i den finansielle sektor. Det
er ministeriernes vurdering, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at fore-
tage et konkret skøn for, om byrder/lettelser med de konkrete initiativer fuldt ud
nedvæltes i lønningerne, jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 145 af 15. fe-
bruar 2021. Der er naturligvis stor usikkerhed om, hvordan den enkelte familie
bliver påvirket via løndannelsen.
Det bemærkes, at indførelse af lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer vil
sikre en mere symmetrisk beskatning, hvor avancer på de omfattede ejendomme
beskattes svarende til andre investeringer. Efter gældende regler er der et incita-
ment til at investere i ejendomme frem for andre investeringer, fordi avancer fra
ejendomme i praksis er lavere beskattet end øvrige avancer. Dette vurderes isole-
ret set at indebære en samfundsøkonomisk gevinst, hvorfor den samlede effekt af
tiltaget på strukturelt BNP vurderes at være begrænset. Denne effekt vil på sigt
betyde, at virkningen af tiltaget på indkomsterne er begrænset.
Man skal desuden være opmærksom på, at de viste familietypeeksempler ikke
nødvendigvis er repræsentative, herunder fordi der er gjort antagelser om forbrug
mv.
Side 5 af 10
Tabel 1
Økonomisk virkning for udvalgte familietyper som følge af skatte- og afgiftsinitiativer (2025-regler i
2021-niveau)
Familietype
Direkte virkning
på disponibel
indkomst
Afgifter
Indirekte virk-
ning på dispo-
nibel indkomst
(erhvervslivet)
Kroner (2021-niveau)
Enlig kontanthjælpsmodtager, lejebolig 0 -100 -400
Enlig dagpengemodtager, lejebolig 100 -100 -600
Par på kontanthjælp, 2 børn, lejebolig 100 -300 -1.100
Arbejderfamilie, 2 børn, ejerbolig 300 -400 -2.100
Funktionærfamilie, 2 børn, ejerbolig 500 -500 -2.900
Direktørfamilie, 2 børn, ejerbolig 500 -500 -3.800
Pensionistpar med ATP, ejerbolig 100 -200 -1.100
Anm.: Gennemsnitlig ændring i disponibel indkomst og afgifter inkl. moms. Alle beløb er afrundet til nærmeste 100 kr. Initiativer
målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, afgifter mv., antages at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand og
vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og lønninger påvirkes symmetrisk). Vedrø-
rende forbrugsafgifter er det for indeksering af afgifter (L 97) kun muligt at foretage beregningen for afgifter på bekæm-
pelsesmidler, emballage og tinglysning.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
4) Initiativer, der vedrører familietyper med specifikke karakteristika
Tabel 2 og 3 indeholder initiativer, der vedrører familietyper med specifikke karak-
teristika. Disse initiativer medfører en samlet stramning på godt 7 mia. kr. inkl.
moms, men kan ikke umiddelbart fordeles på standardfamilietyperne, hvorfor
hver virkning er beregnet med udgangspunkt i en bestemt type.
Det skal understreges, at tabel 2 og 3 ikke indeholder information om, hvor ud-
bredt de specifikke karakteristika er. I tabel 2 fremgår initiativer med direkte virk-
ning på disponibel indkomst, og i tabel 3 fremgår initiativer med indirekte virk-
ning gennem forbrugsafgifter.
Direkte: Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse
Beskatningen af fri telefon fastholdes på 3.000 kr. (2021-niveau), hvilket svarer til
en årlig reduktion i disponibel indkomst på omkring 1.300 kr. for en beskæftiget
ikke-topskatteyder og omkring 1.700 kr. for en beskæftiget topskatteyder. Det be-
mærkes, at der kan træde en ægtefællerabat i kraft, hvis begge personer i et par er
omfattet af initiativet.
Direkte: Stramning af beskatning af leasede firmabiler (L 91)
For en familietype, der forudsættes at have firmabil, er ændringen i disponibel ind-
komst opgjort på baggrund af den gennemsnitlige ændring for personer med fir-
mabil til rådighed i det indkomstdecil, familietypen forudsættes at ligge i. Der
skønnes på den baggrund en reduktion i disponibel indkomst på ca. 3.700 kr. for
en funktionærfamilie med 2 børn i ejerbolig, som har firmabil.
Side 6 af 10
Direkte: Fastholdelse af loft i investorfradrag
Initiativet indebærer en annullering af en fremtidig skattelettelse i form af en for-
højelse af loftet for investorfradraget, således at loftet forbliver på 400.000 kr. Der
er således ingen, der vil betale en højere skat som følge af initiativet.
En person, der investerer 500.000 kr., får med initiativet kun et ligningsmæssigt
fradrag på 59 pct. op til loftet på 400.000 kr. frem for hele investeringen. Dette
medfører en reduktion i disponibel indkomst på godt 15.200 kr. Initiativet vurde-
res på baggrund af investeringens størrelse at kunne have effekt for direktørfami-
lien.
Direkte: Loft over aktiesparekonto
I perioden er loftet over aktiesparekonto forhøjet fra 50.000 kr. til 100.000 kr.,
hvilket giver en positiv virkning på disponibel indkomst fra 2019 til 2020. Dertil er
det aftalt, at der fra 2020 og frem ikke gennemføres ny lovgivning, som øger lof-
tet. Dermed øges loftet ikke til 150.000 kr. i 2021 og 200.000 kr. i 2022, som ellers
lagt op til af den tidligere regering. Fastholdelse af loftet giver en negativ virkning
på disponibel indkomst fra 2020 og frem. For en familietype, der forudsættes at
have aktieindkomst og benytte aktiesparekonto, er den samlede ændring i disponi-
bel indkomst opgjort på baggrund af den gennemsnitlige procentvise ændring i
det indkomstdecil, familietypen forudsættes at ligge i, jf. svar på Skatteudvalgets
spørgsmål nr. 9 (L 26) af 1. november 2018. Der skønnes på den baggrund en re-
duktion i disponibel indkomst på omkring 100 kr. for en funktionærfamilie med 2
børn i ejerbolig.
Tabel 2
Økonomisk virkning for udvalgte familietyper med specifikke karakteristika som følge af skatteinitiati-
ver (2025-regler i 2021-niveau)
Familietype Fri telefon Firmabil Investorfradrag Aktiesparekonto
Kroner (2021-niveau)
Enlig kontanthjælpsmodtager, lejebolig - - - 0
Enlig dagpengemodtager, lejebolig - - - 0
Par på kontanthjælp, 2 børn, lejebolig - - - 0
Arbejderfamilie, 2 børn, ejerbolig -1.300 -2.700 - 0
Funktionærfamilie, 2 børn, ejerbolig -1.300 -3.700 - -100
Direktørfamilie, 2 børn, ejerbolig -1.700 -4.000 -15.200 0
Pensionistpar med ATP, ejerbolig - - - 0
Anm.: Gennemsnitlig ændring i disponibel indkomst. Alle beløb er afrundet til nærmeste 100. For de personspecifikke initiativer
svarer tallene i tabellen til, at én person i familien er omfattet.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Forbrugsafgifter: Forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak mv. (L 75 B)
Initiativet indebærer en samlet afgiftsforhøjelse på 19 kr. inkl. moms for en pakke
med 20 stk. cigaretter. En person, der ryger en pakke cigaretter om dagen, vil der-
med opleve en årlig stigning i afgiftsbetalingen på godt 6.900 kr.
Side 7 af 10
Forbrugsafgifter: Lavere afgift på elvarme (L 90)
Initiativet indebærer en reduktion i elvarmeafgift for forbrug over 4.000 kWh/år
fra 21,0 øre pr. kWh til 0,8 øre pr. kWh ekskl. moms. Det er lagt til grund for be-
svarelsen, at hver familietypes årlige elforbrug afhænger af familiestørrelse og bo-
ligstørrelse, og der antages et årligt elvarmeforbrug på 85 kWh pr. kvm bolig. Re-
duktionen beregnes for den del af elforbruget, der overstiger 4.000 kWh/år og ud-
gøres af elvarme. Det skønnes på den baggrund, at initiativet blandt andet medfø-
rer en reduktion i afgiftsbetalingen på omkring 2.800 kr. for en arbejderfamilie
med 2 børn i ejerbolig, der benytter elvarme.
Forbrugsafgifter: Forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino (L 106)
For en familietype, der forudsættes at benytte væddemål og onlinekasino, er af-
giftsændringen som følge af initiativet opgjort på baggrund af den gennemsnitlige
ændring i pct. af disponibel indkomst i det indkomstdecil, familietypen forudsæt-
tes af ligge i2
. Der skønnes på den baggrund blandt andet en stigning i afgiftsbeta-
lingen på knap 300 kr. for en arbejderfamilie med 2 børn i ejerbolig.
Forbrugsafgifter: Afgift på væsker til e-cigaretter
Initiativet indebærer en afgiftsforhøjelse på 2 kr. ekskl. moms pr. ml. væske, såle-
des at 10 ml. væske koster 50 kr., hvilket svarer til fem pakker cigaretter. For en
person, der benytter e-cigaretter svarende til at ryge en pakke cigaretter om dagen,
vil initiativet medføre en årlig stigning i afgiftsbetalingen på 1.800 kr.
Tabel 3
Økonomisk virkning for udvalgte familietyper med specifikke karakteristika som følge af afgiftsinitiati-
ver (2025-regler i 2021-niveau)
Familietype Cigaretter Elvarme Onlinespil E-cigaretter
Kroner (2021-niveau)
Enlig kontanthjælpsmodtager, lejebolig -6.900 500 -100 -1.800
Enlig dagpengemodtager, lejebolig -6.900 1.100 -100 -1.800
Par på kontanthjælp, 2 børn, lejebolig -6.900 2.100 -200 -1.800
Arbejderfamilie, 2 børn, ejerbolig -6.900 2.800 -300 -1.800
Funktionærfamilie, 2 børn, ejerbolig -6.900 3.200 -200 -1.800
Direktørfamilie, 2 børn, ejerbolig -6.900 3.200 -200 -1.800
Pensionistpar med ATP, ejerbolig -6.900 2.000 -200 -1.800
Anm.: Gennemsnitlig ændring fra afgifter inkl. moms. Alle beløb er afrundet til nærmeste 100. For de personspecifikke initiativer
svarer tallene i tabellen til, at én person i familien er omfattet.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
2 Virkningen adskiller sig en smule fra ændringen i pct. af disponibel indkomst i svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 384 (alm. del) af 13. november 2020 som følge af justeret beregningsgrundlag.
Side 8 af 10
Forbrugsafgifter: Vejtransport
Aftalen om grøn omstilling af vejtransporten indeholder følgende initiativer: Om-
lægning af registreringsafgiften (L 129), forlængelse af lav elafgift (L 129), forhø-
jelse af udligningsafgift (L 129) og forhøjelse af ejerafgift (L 129). Virkningen af
aftalen afhænger af de enkelte familiers konkrete beslutning om ejerskab af bil,
herunder alderen på bilen – og hvornår bilen eventuelt skal udskiftes med en an-
den.
Med aftalen skønnes en gennemsnitlig årlig stigning i ejerafgiften på 250 kr. over
levetiden for en konventionel bil, der indregistreres i 2021, jf. svar på Skatteudval-
gets spørgsmål nr. 26 (L 129) af 26. januar 2021. For både elbiler og plug-in hy-
bridbiler udgør det tilsvarende beløb 150 kr. For en gennemsnitlig konventionel
bil i bestanden, dvs. som er indregistreret før 2021, skønnes forhøjelserne i ejeraf-
giften at indebære en årlig stigning i afgiften på ca. 50 kr. i 2022, ca. 100 kr. årligt i
2023-2025 og ca. 200 kr. i 2026.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Side 9 af 10
Bilag 1: Kategorisering af initiativer
1) Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster
Initiativer vedtaget i lovsamling 2019-2020:
 Nedsættelse af bundskatten (L 91)
 Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget (L 91)
Initiativer vedtaget i lovsamling 2020-2021:
 Nedsættelse af bundskatten (L 142, lovsamling 2020-2021)
2) Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter
Initiativer vedtaget i lovsamling 2019-2020:
 Forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer og engangsservice (L 75 A)
 Indeksering af afgifter (L 97)
Initiativer vedtaget i lovsamling 2020-2021:
 Forhøjelse af vandafgift (L 131)
Initiativer, der endnu ikke er vedtaget:
 Aflysning af forudsat indeksering af punktafgifter
3) Initiativer målrettet erhvervslivet
Initiativer vedtaget i lovsamling 2020-2021:
 Lavere afgift på elvarme (L 90) (erhverv)
 Forhøjelse af CFC-afgiften (L 90)
Initiativer, der endnu ikke er vedtaget:
 Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer
 Loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger på 7 mio. kr
 Særlig selskabsskat for den finansielle sektor
 Grøn skattereform - afgiftsforhøjelser, første fase
 Grøn skattereform - øget bagatelgrænse for straksafskrivning
 Grøn skattereform - investeringsvindue til 2022
 Grøn skattereform - fastholdelse af bundfradrag i svovlafgiften
 Vejtransport – Kilometerbaseret vejafgift
Initiativer, der er aftalt under den tidligere regering
 Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende
fonde (L 156)
Side 10 af
10
 Ophævelse af fradragsregler for renteudgifter på hybrid kernekapital mv. (L
22)
 Indførelse af sælgerpantebrevsmodel (L 36)
 Omlægning af beskatning af overskudsvarme (L 82)
4) Initiativer, der vedrører familietyper med specifikke karakteristika
Initiativer vedtaget i lovsamling 2019-2020:
 Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse
(L 73)
 Forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak mv. (L 75 B)
 Stramning af beskatning af leasede firmabiler (L 91)
Initiativer vedtaget i lovsamling 2020-2021:
 Lavere afgift på elvarme (L 90) (husholdninger)
 Forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino (L 106)
 Vejtransport – Omlægning af registreringsafgiften (L 129)
 Vejtransport – Forlængelse af lav elafgift (L 129)
 Vejtransport – Forhøjelse af udligningsafgift (L 129)
 Vejtransport – Forhøjelse af ejerafgift (L 129)
Initiativer, der endnu ikke er vedtaget:
 Afgift på væsker til e-cigaretter
 Fastholdelse af loft i investorfradrag
 Fastholdelse af loft i aktiesparekonto
Initiativer, der er aftalt under den tidligere regering:
 Forhøjelse af loft i aktiesparekontoen (L 165 A)