Svar på spm. nr. S 634: Hvad mener ministeren, at der bør gøres for at komme strukturel sexisme i vores samfund til livs?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på § 20 spm. S 634.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s634/svar/1869053/2550595.pdf

Ministeren for ligestilling
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Lovsekretariatet
Folketinget
29. marts 2022
2022-2239
Folketingsmedlem Pernille Skipper (EL) har den 25. marts 2022
stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 634:
Hvad mener ministeren, at der bør gøres for at komme strukturel
sexisme i vores samfund til livs?
Svar:
Jeg mener det er nødvendigt at ændre strukturen for at ændre kul-
turen. Sexisme og stereotyper er med til at afholde kvinder fra at
gøre brug af deres rettigheder og muligheder.
Derfor ser jeg frem til, at vi ser effekten af de mange strukturelle
tiltag, som regeringen har eller er ved at gennemføre fx: den sam-
tykkebaserede voldtægtsbestemmelse, lovgivning om stalking samt
psykisk vold og social kontrol, øremærket orlov, digital post til
begge forældre og deling af børne- og ungeydelsen og trepartsafta-
len om seksuel chikane.
Og det stopper ikke her. Netop nu behandler vi lovforslag, der styr-
ker lovgivningen om kvinder i ledelse, og regeringen arbejder med
en handlingsplan mod partnervold og –drab. Jeg vil løbende se på,
hvordan vi kan styrke kvinders rettigheder og muligheder i sam-
fundet både gennem lovgivning og gennem konkrete initiativer.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Offentligt
Ligestillingsudvalget 2021-22