Svar på spm. nr. S 621: Hvad agter regeringen at foretage sig på baggrund af, at Kommissionen den 18. marts 2022 har opgivet initiativerne »EU landbrugspolitik – betydning for bæredygtig jordforvaltning« og »Evaluering af EU-landbrugspolitikkens effekt på levesteder, landskaber og biodiversitet«?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Til: Lea Wermelin
- Spørger: Rasmus Nordqvist
- Minister: miljøministeren
Svar på spm. S 621.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s621/svar/1868732/2549955.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk Den 28. marts 2022 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 621, som medlem af Folketinget Rasmus Nordqvist (SF) har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 23. marts 2022. Spørgsmål nr. S 621 fra medlem af Folketinget Rasmus Nordqvist (SF) ”Hvad agter regeringen at foretage sig på baggrund af, at Kommissionen den 18. marts 2022 har opgivet initiativerne »EU landbrugspolitik – betydning for bæredygtig jordforvaltning« og »Eva- luering af EU-landbrugspolitikkens effekt på levesteder, landskaber og biodiversitet«? Begrundelse De to vigtige initiativer kunne have bidraget massivt til den grønne omstilling af fødevareproduk- tionen. Evalueringen af betydningen for bæredygtig jordforvaltning skal vurdere, i hvor høj grad EU’s landbrugspolitik (den fælles landbrugspolitik) har hjulpet landbrugerne med at forvalte deres jord mere bæredygtigt. Evalueringen af EU-landbrugspolitikkens effekt på levesteder, landskaber og biodiversitet dækker alle de landbrugspolitiske indsatser, der indvirker på levesteder, landska- ber og biodiversitet. Med udgangspunkt i EU's Natura 2000-lovgivning vil den vurdere levesteder- nes udbredelse og kvalitet, landskabernes mangfoldighed og biodiversitetens niveau, kvalitet og geografiske udbredelse, og om tiltagene på området er relevante, effektive, formålstjenlige og i overensstemmelse med EU's lovgivning, om de giver merværdi. Svar Regeringen arbejder kontinuerligt for at sikre, at den fælles landbrugspolitik anvendes bedst mu- ligt til at sikre den grønne omstilling af landbrugssektoren i EU. Jeg kender ikke baggrunden for Kommissionens prioritering af de nævnte initiativer i forhold til evaluering af den fælles landbrugs- politik. Det kan oplyses, at Kommissionen den 17. december 2021, med henvisning til artikel 110, stk. 5 i den horisontale forordning 1306/2013, har offentliggjort et arbejdsdokument SWD (2021) 425 med en evaluering af den fælles landbrugspolitiks indvirkning på biodiversitet, jord og vand. Det vil indgå i det videre arbejde med evalueringen af den fælles landbrugspolitik. Rasmus Prehn / Jesper Wulff Pedersen Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22