L 123 - svar på spm. 10 om mulige aftaler mellem en kommune og private grundejere om vintervedligeholdelses- og renholdelsesordninger af private fællesveje, fra transportministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om private fællesveje. (Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.v. og vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje). (Spørgsmål 10)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om private fællesveje. (Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.v. og vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje). (Spørgsmål 10)
Aktører:
- Besvaret af: transportministeren
- Adressat: transportministeren
- Stiller: Kristian Pihl Lorentzen
- Stiller: Mette Thiesen
- Besvaret af: transportministeren
- Adressat: transportministeren
- Stiller: Kristian Pihl Lorentzen
- Stiller: Mette Thiesen
Svar på TRU L 123 spm. 10.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l123/spm/10/svar/1868553/2549713.pdf
Transportministeren Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 28. marts 2022 2022-1421 Transportudvalget har i brev af 17. marts 2022 stillet mig følgende vedrørende L 123 – Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om private fællesveje. (Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en lavere hastig- hedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere be- bygget område, forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.v. samt vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB) og Kristian Pihl Lorentzen (V). Spørgsmål nr. 10: Vil ministeren uddybe forslagets element vedrørende mulige afta- ler mellem en kommune og privat grundejere om vintervedligehol- delses- og renholdelsesordninger af private fællesveje. Og vil mini- steren sikre, at der ikke sker opgaveglidning, hvor kommunen overtager opgaver fra private virksomheder, men at servicen bliver konkurrenceudsat, og kommunen udbyder opgaverne til private aktører? Svar: Efter ønske fra blandt andet grundejerforeninger og kommuner er der med lovforslaget foreslået en ny bestemmelse (§ 83 a), således at kommunerne og grundejerne kan indgå aftaler om vintervedli- gehold og renholdelse af de private fællesveje for grundejernes reg- ning. Der er tale om snerydning, foranstaltninger mod glat føre og ren- holdelse af veje, som er reguleret i § 79 i lov om private fællesveje. Med lovforslaget foreslås også en ændring af den generelle bestem- melse om konkurrenceudsættelse i § 99 a i lov om private fælles- veje, så aftaler indgået med hjemmel i § 83 a omfattes af denne be- stemmelse. Arbejder omfattet af den foreslåede aftaleordning i for- slaget til en ny § 83 a vil således skulle konkurrencesættes efter pri- vatvejslovens sædvanlige procedure. Offentligt L 123 - endeligt svar på spørgsmål 10 Transportudvalget 2021-22 Side 2/2 Jeg har i den forbindelse anmodet Vejdirektoratet om at uddybe forslaget henset til reglerne om konkurrenceudsættelse. Vejdirek- toratet oplyser følgende: ”Med hensyn til konkurrenceudsættelse af de opgaver, som er om- fattet af aftalen mellem grundejere og kommunalbestyrelsen, kan der henvises til forslagets § 2, nr. 3. Heraf fremgår det, at de arbejder, der er omfattet af en aftale efter forslaget til den nye § 83 a, skal konkurrenceudsættes - i lighed med andre arbejder som kommunen udfører for de vedligeholdel- sesforpligtedes regning i medfør af lov om private fællesveje. Dette skal ske ved at indhente tre tilbud, medmindre udbudslov- givningen foreskriver en anden fremgangsmåde eller andet er af- talt. I bekendtgørelse nr. 1412 af 27/11/2015 er der i kapitel 3 fastsat nærmere bestemmelser om konkurrenceudsættelsen. Heraf frem- går, at kommunalbestyrelsen kan undlade at konkurrenceudsætte de påbudte arbejder, hvis den skønnede værdi er mindre end 10.000 kr., ekskl. moms. Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne undlade at konkurrenceudsætte det konkrete arbejde, hvis den omhandlede type arbejde er indeholdt i en samlet aftale for ar- bejder på vejmyndighedens veje, som har været i udbud.” Med venlig hilsen Trine Bramsen