L 111 - svar på spm. 10 om strafferammen efter den foreslåede nye bestemmelse i § 262 b, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven. (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111).pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l111/spm/10/svar/1868243/2549478.pdf
Side 1/2 Besvarelse af spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændin- geloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og ud- lændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111), som Fol- ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Nick Hækkerup / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Danmark Dato: 25. marts 2022 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ditte Luja Aaskov Sagsnr.: 2022-0037-0143 Dok.: 2358270 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 111 - endeligt svar på spørgsmål 10 Retsudvalget 2021-22 Side 2/2 Spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Styr- ket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111): ”Kan ministeren bekræfte, at strafferammen er fængsel i indtil 10 år for menneskehandel, fængsel i indtil 1 år og 6 måneder og i særlig grove tilfælde fængsel i indtil 6 år for åger og fængsel i indtil 4 år for rufferi, og at strafferammen efter den foreslåede nye bestemmelse i § 262 b er fængsel i indtil 6 år for menneske- udnyttelse - og vil ministeren redegøre for, om ministeren me- ner, at strafferammerne med den foreslåede lovændring frem- over vil afspejle forbrydelsens alvor i sager om menneskeudnyt- telse til arbejde under åbenlyst urimelige forhold sammenlignet med sager om menneskeudnyttelse til prostitution og anden sek- suel udnyttelse?” Svar: Justitsministeriet kan bekræfte, at strafferammen for menneskehandel efter straffelovens § 262 a er fængsel indtil 10 år. Strafferammen for åger efter straffelovens § 282, jf. § 285, er 1 år og 6 måneder, men straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, når lovovertrædelsen er af særligt grov beskaffenhed, jf. § 286. Såfremt overtrædelsen af ågerbestemmelsen er af mindre strafvær- dighed på grund af f.eks. de omstændigheder, hvorunder handlingen er be- gået, er straffen bøde og under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde, jf. § 287, stk. 1. Strafferammen for rufferi er fængsel ind- til 4 år. Justitsministeriet kan endvidere bekræfte, at den foreslåede straffe- ramme for menneskeudnyttelse efter den foreslåede § 262 b i straffeloven er fængsel indtil 6 år. I forhold til den sidste del af spørgsmålet om, hvorvidt strafferammerne med den foreslåede lovændring fremover vil afspejle forbrydelsens alvor, henvi- ses der til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Rets- udvalg vedrørende lovforslaget.
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven. (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111).pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l111/spm/10/svar/1868243/2549479.pdf
Side 1/2 Besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændin- geloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og ud- lændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111), som Fol- ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Nick Hækkerup / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Danmark Dato: 25. marts 2022 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ditte Luja Aaskov Sagsnr.: 2022-0037-0143 Dok.: 2358228 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 111 - endeligt svar på spørgsmål 10 Retsudvalget 2021-22 Side 2/2 Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Styr- ket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111): ”Vil ministeren redegøre for, hvorfor den forslåede nye selv- stændige bestemmelse i straffeloven om menneskeudnyttelse ikke omfatter menneskeudnyttelse til prostitution og anden sek- suel udnyttelse?” Svar: Som det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det i dag vanskeligt at retsforfølge bagmænd bag menneskehandel til tvangsar- bejde. Det skyldes bl.a., at det kan være svært at løfte bevisbyrden for, at der har været anvendt tvangsmidler, hvilket er en betingelse for, at et forhold er omfattet af straffelovens § 262 a om menneskehandel. De bevismæssige udfordringer knytter sig navnlig til det faktum, at der er tale om en arbejdsmæssig aktivitet, der som udgangspunkt er lovlig. Denne udfordring går ikke på samme måde igen i forhold til andre former for ud- nyttelse, f.eks. sager om menneskehandel med henblik på udnyttelse til pro- stitution. I sager om menneskehandel med henblik på udnyttelse til prosti- tution vil den blotte eksistens af et ”arbejdstagerforhold” således betyde, at bagmanden vil kunne straffes for overtrædelse af straffelovens § 233 om rufferi. Der er dog ingen tvivl om, at bagmænd, der udnytter andre til at arbejde under åbenlyst urimelige forhold – uanset om dette arbejdsforhold er lovligt eller ulovligt – skal straffes på en måde, der modsvarer forbrydelsens alvor. Jeg er på den baggrund indstillet på at fremsætte et ændringsforslag, som sikrer, at udnyttelse til prostitution eller anden seksuel udnyttelse straffes på lige fod med anden udnyttelse til arbejde under åbenlyst urimelige forhold efter den foreslåede bestemmelse.