L 127 - svar på spm. 8,om domstolene på eget initiativ ex officio skal tage stilling til frakendelse af statsborgerskab, uanset om spørgsmålet er rejst af anklagemyndigheden eller ej, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


IFU L 127 - svar på spm. 8.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l127/spm/8/svar/1867265/2547914.pdf

Ministeren
Side 1/2
24. marts 2022
Indfødsret
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2022 - 3860
Akt-id 1927485
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 7. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 8 til L 127
(alm. del) efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8 til L 127:
Ministeren har under 1. behandlingen af lovforslaget anført, at "Som jeg sagde før,
synes jeg, det er helt legitimt, at lovgivningsmagten i paragrafferne og i loven for-
søger at beskrive, hvad der er den politiske intention. Og her er der et ønske om at
understrege, at statsborgerskabet skal fratages, hvis der er udført en kriminel hand-
ling, der er til fare for statens vitale interesser. Jeg tror, at spørgeren har ret i, at
det ofte i forvejen vil bringes på bordet af anklagemyndigheden, som vil rejse det
som et krav; så det vil alligevel blive behandlet hos domstolene – ofte. Men nu un-
derstreger vi så fra lovgivningsmagtens side, hvis ellers der er flertal for det, at det
skal ske."
Mener ministeren hermed, at domstolene på eget initiativ ex officio skal tage stil-
ling til frakendelse af statsborgerskab uanset om spørgsmålet er rejst af anklage-
myndigheden eller ej?
Svar:
Det kan oplyses, at frakendelse af dansk statsborgerskab sker ved dom under en
sag i strafferetsplejens former, og de almindelige straffeprocessuelle retssikker-
hedsgarantier vil således være iagttaget i forbindelse med en sag om frakendelse.
Lovforslag L 127 om ændring af indfødsretsloven (Frakendelse af statsborgerskab
for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.),
som regeringen fremsatte den 10. februar 2022, ændrer ikke herved. Ved anven-
delsen af bestemmelsen i § 8 B, stk. 1, vil frakendelse af dansk indfødsret som ud-
gangspunkt ske samtidig med dom for det strafbare forhold, og de almindelige
straffeprocessuelle retssikkerhedsgarantier vil være iagttaget i forbindelse med sa-
gen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
Offentligt
L 127 - endeligt svar på spørgsmål 8
Indfødsretsudvalget 2021-22
Side 2/2
"Justitsministeriet kan oplyse, at spørgsmål om frakendelse af dansk
indfødsret behandles efter retsplejelovens regler om behandling af
straffesager, jf. lovens § 684, stk. 1, nr. 3, hvorefter sager, hvor der
nedlægges påstand om nogen af de i straffelovens kapitel 9 fore-
skrevne retsfølger af strafbare handlinger eller tilsvarende retsfølger
foreskrevet i andre love, behandles i strafferetsplejelovens former.
Det følger af retsplejelovens § 718, at retterne inden for strafferets-
plejens område kun træder i virksomhed efter begæring af anklage-
myndigheden eller en privat påtaleberettiget.
Domstolene får således alene lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet
om frakendelse af dansk indfødsret efter begæring fra anklagemyndig-
heden om indledning af en straffesag. En sådan vil foreligge i form af
en tiltalerejsning ved indlevering af et anklageskrift til retten, jf. rets-
plejelovens § 834, stk. 1, og § 835. Begæring om frakendelse af dansk
indfødsret kan fremsættes som led i en straffesag eller selvstændigt,
jf. retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3, og indfødsretslovens § 8 D.
Der sendes med lovforslaget et meget klart signal om, at der i alle re-
levante sager skal ske frakendelse af indfødsret, hvis betingelserne
herfor er opfyldt. Jeg har derfor også en meget klar forventning om, at
anklagemyndigheden rejser spørgsmålet i alle sager, hvor det kan
være relevant. Der gælder ikke i strafferetsplejen en generel forplig-
telse for domstolene til ex officio at træffe afgørelse om de i straffelo-
vens kapitel 9 foreskrevne retsfølger af strafbare handlinger eller til-
svarende retsfølger foreskrevet i andre love, herunder om frakendelse
af indfødsret, og der indføres heller ikke en sådan forpligtelse med lov-
forslaget. "
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 7 til L 127 fra Indfødsretsudvalget.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup