Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen

Redegørelse nr. R 13 (23/3 2022) Folketinget 2021-22
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 23/3 22 om forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter uden for
strafferetsplejen.
(Redegørelse nr. R 13).
Justitsministeren (Nick Hækkerup):
1. INDLEDNING
Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvalt-
ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter,
nu lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 (herefter
retssikkerhedsloven), blev der gennemført en samlet regule-
ring af en række spørgsmål, som vedrører tilfælde, hvor en
forvaltningsmyndighed har mulighed for uden for straffe-
retsplejen at foretage visse former for tvangsindgreb uden
forudgående retskendelse, herunder navnlig såkaldte kon-
trol- og tilsynsbesøg. Loven regulerer endvidere visse spørgs-
mål, der kan opstå i tilfælde, hvor borgere og virksomheder
er forpligtede til at meddele oplysninger til en forvaltnings-
myndighed. Loven trådte i kraft den 1. januar 2005.
Ved lov nr. 525 af 6. juni 2007 blev retssikkerhedsloven æn-
dret, således at lovens regler om tvangsindgreb fra den 1. ja-
nuar 2008 også gælder i tilfælde, hvor der efter lovgivningen
stilles krav om forudgående retskendelse. Baggrunden for
denne lovændring var, at de hensyn, der ligger bag retssik-
kerhedslovens kapitel 2 og 3, også gør sig gældende for så
vidt angår tvangsindgreb, som foretages efter indhentet rets-
kendelse.
Retssikkerhedsloven bygger på betænkning nr. 1428/2003
udarbejdet af Retssikkerhedskommissionen, der blev nedsat
af justitsministeren i februar 2002.
Det fremgår af forarbejderne til loven, at Justitsministeriet
efter lovens ikrafttræden årligt vil udarbejde en redegørelse
til Folketinget om forvaltningens anvendelse af tvangsind-
greb og oplysningspligter omfattet af loven. Redegørelsen
skal bl.a. indeholde en omtale af eventuel ny lovgivning, der
vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage
tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, samt på udvalgte
områder en omtale af praksis med hensyn til anvendelse af
tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Formålet er at styr-
ke den offentlige interesse og debat om borgernes retssikker-
hed, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3107. Justits-
ministeriet afgav den seneste redegørelse til Folketinget den
23. marts 2021.
Af redegørelsen fra 2021 fremgår det, at det samlet set var
Justitsministeriets opfattelse, at der ikke var grundlag for at
antage, at retssikkerhedsloven generelt havde givet anled-
ning til væsentlige problemer i praksis i 2019, hverken i for-
hold til de virksomheder m.v., hvor der blev udført kontrol-
besøg, eller i forhold til myndighedernes tilrettelæggelse og
udførelse af kontrolbesøg m.v. Herudover indeholder rede-
gørelsen fra 2021 en oversigt over bestemmelser i lovgivnin-
gen, der blev vedtaget i 2020, og som giver forvaltningsmyn-
digheder adgang til at gennemføre tvangsindgreb, der er om-
fattet af retssikkerhedsloven. Af denne oversigt fremgår det,
at der i 2020 blev vedtaget i alt 23 bestemmelser1 vedrørende
forvaltningens adgang til at gennemføre tvangsindgreb om-
fattet af retssikkerhedsloven.
Den foreliggende redegørelse indeholder – efter en kort
oversigt over retssikkerhedslovens regler i pkt. 2 – en omtale
af praksis i 2020 på udvalgte områder med hensyn til anven-
delse af tvangsindgreb omfattet af loven, jf. pkt. 3. Redegørel-
sens pkt. 4 indeholder en omtale af ny lovgivning vedtaget i
2021, der vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at
foretage tvangsindgreb omfattet af loven, og pkt. 5 indehol-
der en sammenfatning.
2. KORT OVERSIGT OVER RETSSIKKERHEDSLOVENS
REGLER
Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangs-
måde, som forvaltningsmyndighederne skal følge ved gen-
nemførelsen af et tvangsindgreb, der er omfattet af loven, jf.
retssikkerhedslovens kapitel 2. Det er bl.a. fastsat, at tvangs-
indgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende foran-
staltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i ri-
meligt forhold til formålet med indgrebet, jf. retssikkerheds-
lovens § 2. Det er også bestemt, at en række af forvaltningslo-
vens regler – bl.a. reglerne om inhabilitet, partsaktindsigt, be-
grundelse og klagevejledning – gælder ved gennemførelsen
af tvangsindgreb omfattet af loven, jf. retssikkerhedslovens §
3. Der er endvidere fastsat en pligt til under visse omstændig-
heder at gøre notat om indholdet af oplysninger, som en
myndighed modtager i en sag om iværksættelse af et tvangs-
indgreb, jf. retssikkerhedslovens § 4.
Herudover er det fastsat, at myndigheden skal underrette
parten forud for gennemførelsen af et tvangsindgreb omfattet
af loven, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 1. Underretningen
skal ske skriftligt senest 14 dage inden tvangsindgrebet gen-
nemføres og skal indeholde oplysninger om tid og sted for
indgrebet, retten til at lade sig repræsentere eller bistå af an-
dre efter forvaltningslovens § 8, hovedformålet med indgre-
bet og det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf. § 24 i
forvaltningsloven, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 2. Parten
kan herefter gøre indsigelse mod beslutningen inden for en
frist fastsat af myndigheden. Fastholdes beslutningen, skal
dette inden eller senest samtidig med gennemførelsen af
tvangsindgrebet begrundes skriftligt over for parten, jf. § 24 i
forvaltningsloven, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 3.
1
I forbindelse med modtagelsen af ministeriernes høringssvar har
Justitsministeriet kunnet konstatere, at én bestemmelse vedtaget i
2020 vedrørende forvaltningens adgang til at foretage tvangsind-
greb omfattet af retssikkerhedsloven ikke blev medtaget i oversig-
ten i redegørelsen fra marts 2021. Det samlede antal vedtagne be-
stemmelser i 2020 udgør derfor 24. Se nærmere under note 15.
2
Reglerne om underretning kan fraviges helt eller delvist i
en række tilfælde. Det gælder, hvis øjemedet med tvangsind-
grebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående un-
derretning skulle gives, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr.
1, hvis hensynet til parten selv taler for det, eller partens ret-
tigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre
private eller offentlige interesser, jf. retssikkerhedslovens § 5,
stk. 4, nr. 2, hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets uden-
rigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder
forholdet til EU, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 3, hvis
øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forhol-
dets særlige karakter er påkrævet, jf. retssikkerhedslovens §
5, stk. 4, nr. 4, eller hvis forudgående underretning viser sig
umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig, jf. retssikkerheds-
lovens § 5, stk. 4, nr. 5.
Loven indeholder desuden regler om pligt for myndighe-
den til at forevise legitimation i forbindelse med gennemfø-
relsen af et tvangsindgreb, jf. retssikkerhedslovens § 6, pligt
til at udvise størst mulig skånsomhed under et tvangsind-
grebs gennemførelse, jf. retssikkerhedslovens § 7, samt pligt
til i en række tilfælde at udfærdige rapport om udførelsen af
et tvangsindgreb, jf. retssikkerhedslovens § 8.
Loven indeholder endvidere regler om forholdet til straffe-
retsplejen ved gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af
loven, jf. retssikkerhedslovens kapitel 3. Det er således fast-
sat, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig
grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertræ-
delse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med hen-
blik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold,
som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i
retsplejeloven om strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens §
9, stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennem-
føres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for
behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf.
retssikkerhedslovens § 9, stk. 2. De nævnte regler finder til-
svarende anvendelse, hvis der i sagen rettes et tvangsindgreb
mod andre end den mistænkte, jf. retssikkerhedslovens § 9,
stk. 3. Den mistænkte kan under nærmere bestemte betingel-
ser meddele samtykke til fravigelse af reglerne i § 9, stk. 1 og
3, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 4.
Loven indeholder endelig en bestemmelse om retten til
ikke at inkriminere sig selv, jf. retssikkerhedslovens § 10. Be-
stemmelsen indebærer bl.a., at hvis der er konkret mistanke
om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser
i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til
myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre
det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,
kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lov-
overtrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
3. ERFARINGERNE MED RETSSIKKERHEDSLOVEN
INDEN FOR UDVALGTE FORVALTNINGSOMRÅDER
3.1. Indledning
Det er som nævnt forudsat i forarbejderne til retssikkerheds-
loven, at den årlige retssikkerhedsredegørelse skal indeholde
en omtale af praksis på udvalgte områder med hensyn til an-
vendelse af tvangsindgreb omfattet af loven.
Redegørelsen indeholder en beskrivelse af praksis inden
for følgende ministeriers områder: Beskæftigelsesministeriet,
Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri og Skatteministeriet. Justitsministe-
riet har anmodet disse ministerier om oplysninger vedrøren-
de de enkelte kontrolmyndigheder inden for ministeriernes
forvaltningsområder.
De nævnte ministerier er udvalgt på baggrund af, at der
foretages et betydeligt antal kontrolbesøg m.v. af de underlig-
gende myndigheder inden for disse ministeriers områder, og
at der er tale om kontrolbesøg m.v. inden for meget forskelli-
ge forvaltningsområder. Endvidere er det anført i Retsudval-
gets betænkning af 27. maj 2004 over lovforslag nr. L 96 (fol-
ketingsåret 2003-04), at der i redegørelsen skal indgå de erfa-
ringer med lovens anvendelse, som en række forvaltnings-
myndigheder – herunder Arbejdstilsynet, miljømyndighe-
derne og skattemyndighederne – vil indhøste i tiden efter lo-
vens ikrafttræden.
Justitsministeriet har bl.a. anmodet ministerierne oplyse
antallet af kontrolbesøg omfattet af reglerne i retssikkerheds-
lovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1 (om husundersøgelser eller un-
dersøgelse eller beslaglæggelse af breve eller andre papirer),
som blev foretaget i september, oktober eller november 2020.
Ministerierne er blevet bedt om at vælge den måned, der gi-
ver det mest repræsentative billede af myndighedens kon-
trolvirksomhed.
Justitsministeriet har endvidere anmodet ministerierne op-
lyse antallet af henholdsvis varslede og uvarslede kontrolbe-
søg. Justitsministeriet har i den forbindelse anmodet ministe-
rierne om at oplyse, i hvilket omfang de foretagne kontrolbe-
søg gav anledning til indsigelser, der knytter sig til berettigel-
sen eller gennemførelsen af kontrolbesøget, og indsigelsernes
nærmere karakter.
Pkt. 3.2-3.6 nedenfor indeholder en omtale af praksis in-
den for de nævnte ministeriers områder i 2020. Pkt. 3.7 inde-
holder på baggrund heraf Justitsministeriets generelle vurde-
ring af retssikkerhedslovens anvendelse i praksis.
3.2. Beskæftigelsesministeriet
3.2.1. Inden for Beskæftigelsesministeriets område udføres
kontrolbesøg m.v., der er omfattet af retssikkerhedsloven, af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Arbejds-
tilsynet. De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget
fra Beskæftigelsesministeriet, kan sammenfattes således:
3
3.2.2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har op-
lyst, at styrelsen i februar 2020 foretog fem kontrolbesøg m.v.,
der er omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf.
§ 1, stk. 1.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har hjemmel
til at gennemføre virksomhedskontroller i medfør af § 91 a i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Styrelsen foretog ingen
virksomhedskontroller i 2020.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i medfør
af § 91 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. hjemmel til at
gennemføre lufthavnstilsyn. Styrelsen gennemførte i februar
måned 2020 fem lufthavnstilsyn. Alle tilsyn blev gennemført
uden forudgående varsel, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,
nr. 5 (forudgående underretning viser sig umulig eller er
uforholdsmæssig vanskelig). De uvarslede lufthavnstilsyn
gav ikke anledning til indvendinger fra de kontrollerede. Ved
kontrollen fik samtlige kontrollerede udleveret en pjece med
oplysninger om bl.a. hjemlen i § 91 b i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., formålet med kontrollen og det eventuelle vi-
dere forløb. Styrelsen har i øvrigt oplyst, at den praktiske an-
vendelse af retssikkerhedslovens regler i forbindelse med
lufthavnstilsynene ikke har givet anledning til problemer.
3.2.3. Arbejdstilsynet har oplyst, at de uvarslede kontrol-
besøg blev foretaget efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr.
1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville for-
spildes, hvis forudgående underretning skulle gives).
Arbejdstilsynet har desuden oplyst, at det ikke kan ude-
lukkes, at undtagelsesbestemmelsen i retssikkerhedslovens §
5, stk. 4, nr. 4 (øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet
efter forholdets særlige karakter er påkrævet) er blevet an-
vendt. Dette kan være relevant i tilfælde, hvor der er behov
for at standse en bestemt arbejdsproces eller lignende, hvor
øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forhol-
dets særlige karakter påkræver, at tilsynet gennemføres uden
forudgående underretning.
Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at tilsynet ikke har
foretaget en systematisk registrering i sit elektroniske sagsbe-
handlingssystem (ATIS) af, hvor mange af de henholdsvis
varslede og uvarslede tilsynsbesøg, der gav anledning til ind-
sigelser fra virksomhedernes side. Der kan således ikke gives
et præcist svar på, hvor mange gange det under et tilsynsbe-
søg er forekommet, at virksomheden har fremsat indsigelser
eller indvendinger imod Arbejdstilsynets tilstedeværelse i
virksomheden.
Arbejdstilsynet har oplyst, at virksomhederne derimod
har mulighed for via en myndighedsklage at tilkendegive de-
res utilfredshed med tilsynets anvendelse af tvangsindgreb
efter retssikkerhedsloven eller anden utilfredshed med den
eller de tilsynsførendes ageren på selve tilsynsbesøget. Ar-
bejdstilsynet har derfor gennemgået myndighedsklager ved-
rørende besøg foretaget i 2020 og har i den forbindelse fundet
otte sager, hvor en virksomhed havde sådanne indvendinger.
Sager, der vedrører tilsynsbesøg på byggepladser og over for
offentlige forvaltningsmyndigheder, indgår ikke.
Arbejdstilsynet har oplyst, at de varslede kontrolbesøg gav
anledning til to klagesager, hvor der var indsigelser, der knyt-
tede sig til berettigelsen eller gennemførelsen af kontrolbesø-
get.
En sag vedrørte en klage fra en arbejdsgiver, der anførte, at
Arbejdstilsynets medarbejdere ikke var tilstrækkeligt kvalifi-
cerede til at gennemføre tilsynsbesøg i virksomheden, og at
tilsynets arbejde ikke var baseret på fakta.
En sag omhandlede en virksomhed, der klagede over Ar-
bejdstilsynets sagsbehandling af en dispensationsanmodning
Antal kontrolbesøg i 2020
Antal politianmeldelser i
2020
Måned Uvarslede Varslede i alt
Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering (luft-
havnstilsyn)
Februar 5 0 5 9
Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering (virk-
somhedskontrol)
Februar 0 0 0 0
Arbejdstilsyneta
a. Opgørelsen er forbundet med usikkerhed, da Arbejdstilsynet ikke foretager en systematisk registrering af tilsynsbesøg, der er omfattet af rets-
sikkerhedslovens § 1, stk. 1 (husundersøgelser). For at tilnærme opgørelsen til husundersøgelser, er tilsyn på byggepladser og steder, hvor
udenlandske virksomheder arbejder, og hvor der som oftest også vil være byggepladser, frasorteret. Opgørelsen omfatter antal tilsyn, der er
gennemført på produktionsenheder. I de tilfælde, hvor der er foretaget flere forskellige tilsyn af samme virksomhed, eller hvis der indgår flere
tilsyn i et tilsynsforløb, er det opgjort som flere tilsyn. Tilsyn hvor tilsynsførende er kørt forgæves, indgår ikke i opgørelsen. Derudover fore-
tager Arbejdstilsynet ikke en eksakt registrering af, om tilsynet er varslet eller uvarslet. Opgørelsen tager derfor udgangspunkt i, hvilken type
tilsyn der er tale om.
November 2.423b
b. Antallet af uvarslede tilsynsbesøg i november 2020 på 2.423 besøg udgør omkring en fordobling i forhold til antallet af uvarslede besøg i no-
vember 2019 og er begrundet i coronarelateret tilsynsbesøg, herunder især i forhold til vandrende arbejdskraft.
444 2.867 970c d
c. Arbejdstilsynet foretog i 2020 i alt 852 politianmeldelser for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, 104 politianmeldelser for manglende
overholdelse af anmelderreglerne til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i lov om udstationering af lønmodtagere m.v. samt 14 po-
litianmeldelser for overtrædelse af rygeloven. Der var ingen politianmeldelser i 2020 for overtrædelse af offshoresikkerhedsloven eller over-
trædelse af lov om elektroniske cigaretter m.v.
d. Arbejdstilsynet har siden 2002 efter arbejdsmiljøloven haft mulighed for at udstede administrative bødeforelæg og dermed afslutte straffesager,
uden at politianmelde den pågældende virksomhed. Antallet af administrative bødeforelæg for arbejdsmiljøovertrædelser udgjorde 421 i 2020.
Arbejdstilsynet har endvidere siden 2013 haft mulighed for efter lov om udstationering af lønmodtagere m.v. at afgøre klare og ukomplicerede
RUT-sager med et administrativt bødeforelæg for RUT-overtrædelser. Antallet af administrative bødeforelæg for RUT-overtrædelser udgjorde
218 i 2020.
4
samt den tilsynsførendes adfærd. Utilfredsheden angik bl.a.
virksomhedens oplevelse af en for stor aktivitet i form af til-
synsbesøg i virksomheden.
Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at de uvarslede kon-
trolbesøg gav anledning til seks klagesager, hvor der var ind-
sigelser, der knyttede sig til berettigelsen eller gennemførel-
sen af kontrolbesøget.
En sag vedrørte en virksomhed, der klagede over, at Ar-
bejdstilsynet agerede utroværdigt, herunder i forhold til be-
grundelsen for tilsynet af virksomheden.
En sag vedrørte en klage fra en virksomhedsejer, der kla-
gede over Arbejdstilsynets indberetning af virksomheden til
en anden forvaltningsmyndighed (Fødevarestyrelsen) i for-
bindelse med et tilsynsbesøg.
En sag omhandlede en klage fra en virksomhedsejer, der
anførte, at Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn med fokus
på forebyggelse af smittespredning i forbindelse med covid-
19 foretog raceprofilering af de ansatte.
En sag vedrørte en klage fra en virksomhed over Arbejds-
tilsynets adfærd under et tilsynsbesøg. Virksomheden anfør-
te, at der var en oplevelse af, at Arbejdstilsynet stillede per-
sonlige spørgsmål og mistænkeliggjorde personalet. Virk-
somhedsejeren klagede endvidere over, at Arbejdstilsynet
hyppigt foretog tilsynsbesøg, hvilket blev opfattet som kræn-
kende.
En sag vedrørte en klage fra en virksomhed, der bl.a. var
utilfreds med, at Arbejdstilsynet havde foretaget et tilsynsbe-
søg flere måneder efter, at et varslet tilsyn var blevet afmeldt.
En sag omhandlede en klage fra en virksomhed over Ar-
bejdstilsynets adfærd under et tilsynsbesøg. Virksomheden
anførte, at flere af medarbejderne havde følt sig talt ned til, og
at der ikke var blevet talt respektfuldt.
I ingen af de sager, hvor Arbejdstilsynet foretog politian-
meldelse i 2020, opstod der spørgsmål om gennemførelse af
tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven eller spørgs-
mål om anvendelse af pligt til at meddele oplysninger til den
offentlige forvaltning.
Arbejdstilsynet har oplyst, at det er tilsynets erfaring, at
anvendelsen af retssikkerhedslovens regler i øvrigt ikke har
givet anledning til problemer i praksis ved gennemførelse af
kontrolbesøg i virksomhederne eller i forbindelse med politi-
anmeldelser i 2020.
3.3. Erhvervsministeriet
3.3.1. Inden for Erhvervsministeriets område har Justitsmini-
steriet anmodet om oplysninger vedrørende den kontrolvirk-
somhed, som foretages af Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen inden for konkurrenceområdet. De oplysninger, som Ju-
stitsministeriet har modtaget fra Erhvervsministeriet, kan
sammenfattes således:
3.3.2. Erhvervsministeriet har oplyst, at Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen i september 2020 foretog i alt tre kontrolbe-
søg omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. §
1, stk. 1.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrolbesøg i sep-
tember 2020 blev alle foretaget uden forudgående varsel, jf.
retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangs-
indgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående
underretning skulle gives). De uvarslede kontrolbesøg gav
ikke anledning til indsigelser.
Erhvervsministeriet har endvidere oplyst, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen i 2020 foretog politianmeldelse i ét
sagskompleks, hvor der blev gennemført eller opstod spørgs-
mål om gennemførelse af tvangsindgreb, eller blev anvendt
eller opstod spørgsmål om anvendelse af en pligt til at med-
dele oplysninger til det offentlige.
3.4. Miljøministeriet
3.4.1. Inden for Miljøministeriets område udføres kontrolbe-
søg m.v., der er omfattet af retssikkerhedsloven, af henholds-
vis kommunerne, regionerne, Miljøstyrelsen og Naturstyrel-
sen, herunder Kystdirektoratet. De oplysninger, som Justits-
ministeriet har modtaget fra Miljøministeriet, kan sammen-
fattes således:
Antal kontrolbesøg i 2020
Antal politianmeldelser
i 2020
Måned Uvarslede Varslede I alt
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
September 3 0 3 1
5
3.4.2. Miljøministeriet har oplyst, at kommunerne har indbe-
rettet oplysningerne efter en valgfri repræsentativ måned.
Kommunerne har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg pri-
mært blev foretaget med hjemmel i retssikkerhedslovens § 5,
stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse
ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives).
Enkelte kommuner anvendte derudover lovens § 5, stk. 4, nr.
2 (hensynet til parten selv taler for det eller partens rettighe-
der findes at burde vige for afgørende hensyn til andre pri-
vate eller offentlige interesser), § 5, stk. 4, nr. 4 (øjeblikkelig
gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige ka-
rakter er påkrævet), og § 5, stk. 4, nr. 5 (forudgående under-
retning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig).
Kommunerne har oplyst, at de generelt ikke oplever indsi-
gelser i forbindelse med, at der foretages uvarslede kontrol-
besøg. Én kommune har oplyst, at en virksomhed klagede
over et kontrolbesøg, som virksomheden mente var ulovligt.
En anden kommune har oplyst, at indvendingerne ved
uvarslede kontrolbesøg oftest handler om, at virksomheder-
ne/landbrugene ikke ønsker at blive kontrolleret.
Kommunerne har oplyst, at indsigelserne ved de varslede
kontrolbesøg i 2020 primært var begrundet i, at tidspunktet
for kontrolbesøgene passede virksomhederne dårligt.
Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssik-
kerhedsloven har kommunerne i øvrigt tilkendegivet, at de
overordnet set ikke har oplevet problemer i forhold til den
praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven.
Én kommune har imidlertid angivet, at:
»[…] [kommunen gennem årene har] oplevet og fået op-
lysninger om, at virksomhederne rydder og fjerner ting […],
hvis [kommunen] har varslet miljøtilsynet. [Kommunen] har
oplevet, at hvis [kommunen] har varslet tilsynet, så er virk-
somheden lukket den dag […]. [Kommunen har også et øn-
ske om] at opleve virksomheden under «normal drift» og evt.
hjælpe med en manglende miljø- og byggeansøgning.«
Én kommune har følgende bemærkninger til anvendelsen
af retssikkerhedsloven:
»Det er [kommunens] opfattelse, at den praktiske anven-
delse af lovens regler reelt set ikke har stor betydning – kun
lidt ekstra bureaukrati. Ved hovedparten af [kommunens] til-
syn er det overflødigt, at informere om reglerne om tvangs-
indgreb. De fleste virksomheder/landbrug ved godt, at de
skal have tilsyn og tænker nok ikke på det som et «tvangsind-
greb». [Kommunen] ringer ofte til virksomhederne/landbru-
gene, og så [findes der] i fælleskab en dato […]. At udsende
selve varslet er lidt ekstra bureaukrati, uden nogen nævne-
værdig merværdi.«
Derudover angiver én kommune følgende:
»Kommunen anvender ofte uvarslede tilsyn i forbindelse
med klagesager, hvor der er indgivet oplysninger om ulovli-
ge forhold, samt som opfølgende eller prioriterede tilsyn på
virksomheder, hvor en lovovertrædelse tidligere er konstate-
ret i forbindelse med et varslet tilsyn (basistilsyn).«
Én kommune angiver, at:
»Overgangen imellem hvornår en borger/virksomhed har
pligt til at udlevere oplysninger til forvaltningen, og hvornår
mistanken om en overtrædelse er tilstrækkeligt til, at der ikke
kan påbydes udlevering af oplysninger, kan være vanskelig i
praksis. Ligeledes [er] håndhævelse af borgeren/virksomhe-
den, når sagen er sendt til politiet, men fortsat ikke taget op
på behandling af anklagemyndigheden, […] vanskelig i prak-
sis.«
En del kommuner har bemærket, at 2020 var præget af
coronapandemien, hvorfor der blev skåret ned på de fysiske
kontrolbesøg. En række tilsyn af virksomhederne blev derfor
erstattet med digitale tilsyn. Én kommune angiver i den for-
bindelse følgende:
»[Digitale tilsyn] er dog behæftet med visse juridiske ud-
fordringer. [Kommunen] bevæger [sig] på grænsen af regler-
ne om selvinkriminering, når [kommunen] beder om billed-
dokumentation af potentielt ulovlige forhold.«
3.4.3. Miljøministeriet har oplyst, at regionerne har indbe-
rettet oplysningerne efter en valgfri repræsentativ måned.
Regionerne foretog primært varslede tilsyn i 2020. De tre
uvarslede tilsyn blev foretaget af Region Nordjylland. Regio-
Antal kontrolbesøg i 2020
Antal politianmeldelser
i 2020
Måned Uvarslede Varslede I alt
Kommunera
a. 83 kommuner har bidraget til redegørelsen.
Repræsentativ
måned
135 1.618 1.753 94
Regionerb
b. Alle regioner har bidraget til redegørelsen.
Repræsentativ
måned
3 59 62 1
Miljøstyrelsen September 28 36 64c
c. 33 af de samlede kontrolbesøg var såkaldte miljøtilsyn udført af enheden Miljøstyrelsen Virksomheder. I september 2020 var såkaldte miljøtil-
syn omfattet af dispensationen fra miljøministeren til at fravige konkrete bestemmelser i bekendtgørelse nr. 1536 af 9. december 2019 om mil-
jøtilsyn, hvilket betyder, at administrative tilsyn på konkrete betingelser kunne registreres som fysiske tilsyn. En række af de 33 besøg har
således udelukkende været administrative.
174d
d. 150 af politianmeldelserne er indgivet på baggrund af kontroller gennemført af Landbrugsstyrelsen, idet Landbrugsstyrelsen bistår Miljøsty-
relsen med at føre tilsyn hos de erhvervsmæssige brugere ved anvendelsen af pesticider (landmænd).
Naturstyrelsen November 1.500 0 1.500 1
Kystdirektoratet Oktober 6 0 6 4
6
nen har oplyst, at disse blev foretaget med hjemmel i retssik-
kerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsindgre-
bets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående under-
retning skulle gives).
Regionerne har oplyst, at hverken de varslede eller uvars-
lede tilsyn gav anledning til indsigelser.
Regionerne har tilkendegivet, at de ikke har oplevet pro-
blemer i forhold til den praktiske anvendelse af retssikker-
hedsloven.
3.4.4. Miljøministeriet har oplyst, at tilsyns- og kontrolbe-
søg på ministeriets område i 2020 blev foretaget af henholds-
vis Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, herunder Kystdirekto-
ratet.
Miljøstyrelsen har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg
blev foretaget med hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,
nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville
forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives).
Naturstyrelsen har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg
blev foretaget med hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,
nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville
forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives), § 5,
stk. 4, nr. 4 (øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet ef-
ter forholdets særlige karakter er påkrævet), samt § 5, stk. 4,
nr. 5 (forudgående underretning viser sig umulig eller er
uforholdsmæssig vanskelig).
Kystdirektoratet har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg
blev foretaget med hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,
nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville
forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives).
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet har oplyst, at ingen af
kontrolbesøgene gav anledning til indsigelser. Miljøstyrelsen
har oplyst, at to varslede kontrolbesøg gav anledning til ind-
sigelser. Begge indsigelser drejede sig om, at virksomhederne
ikke ønskede tilsyn af hensyn til smitterisikoen. Derfor blev
tilsynene udskudt til perioder med mindre smitterisiko.
Miljøstyrelsen har oplyst, at den praktiske anvendelse af
restsikkerhedsloven ikke har givet anledning til problemer.
Grundet coronapandemien oplevede Miljøstyrelsen dog virk-
somheder, der ved varslede kontrolbesøg tilkendegav, at
virksomhederne ikke ønskede besøg af hensyn til smitterisi-
ko. Tilsynene blev herefter udskudt til perioder med mindre
smitterisiko.
For så vidt angår erfaringerne med den praktiske anven-
delse af retssikkerhedsloven har Naturstyrelsen oplyst, at de
såkaldte »delte tilsyn« kan være udfordrende i visse situatio-
ner. Ved disse tilsyn er det Naturstyrelsen, der foretager det
fysiske tilsyn, mens det efterfølgende er Miljøstyrelsen, der
står for sagsbehandling/sanktionering, f.eks. politianmeldel-
se. Dette kan skabe usikkerhed for Naturstyrelsens tilsynsfø-
rende i forhold til mistankebegrebet i retssikkerhedsloven.
Naturstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har udført »delte
tilsyn« i november 2020. Naturstyrelsen har i 2021 påbegyndt
arbejdet med vejledning og undervisning af de tilsynsføren-
de om retssikkerhedsloven.
Kystdirektoratet har ikke haft bemærkninger for så vidt
angår erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssik-
kerhedsloven.
3.5. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
3.5.1. Inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-
ris område udføres kontrolbesøg m.v., der er omfattet af rets-
sikkerhedsloven, af henholdsvis Fødevarestyrelsen, Land-
brugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen. De oplysninger, som Ju-
stitsministeriet har modtaget fra Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, kan sammenfattes således:
3.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har op-
lyst, at de tre styrelsers uvarslede kontrolbesøg i 2020 pri-
mært blev foretaget efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1
(øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspil-
des, hvis forudgående underretning skulle gives). I nogle sa-
ger blev de uvarslede kontrolbesøg foretaget efter lovens § 5,
stk. 4, nr. 3 (det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspo-
litiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forhol-
det til EU).
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har endvi-
dere oplyst, at hverken de varslede eller uvarslede kontrolbe-
søg i 2020 foretaget af styrelserne gav anledning til indsigel-
ser.
For så vidt angår erfaringerne med den praktiske anven-
delse af retssikkerhedsloven har Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri oplyst, at der særligt på Fødevarestyrel-
sens område har været tilfredshed hos virksomhederne i for-
hold til meddelelse om, at der kan tilkaldes bistand til kon-
trolbesøget, og at der er gjort en del brug heraf. Der har sam-
tidig været en vis irritation hos en række af de virksomheder,
der har fået retssikkerhedsblanketter og information om de-
res rettigheder flere gange om året, idet disse virksomheder
har oplyst, at de er bekendt med styrelsens adgang til kontrol
på stedet uden forudgående retskendelse, og at virksomhe-
derne hellere vil i gang med kontrolbesøget. Fødevarestyrel-
sen har desuden haft praktiske udfordringer i forbindelse
med, at virksomhedsejere i tilfælde af varslede kontroller
ikke har ønsket at samarbejde om et kontroltidspunkt.
Antal kontrolbesøg i 2020
Antal politianmeldelser
i 2020
Måned Uvarslede Varslede I alt
Fødevarestyrelsen Oktober 7.331 589a 7.920 1.750
Landbrugsstyrelsen September 879 369 1.248 751
Fiskeristyrelsen September 510 0 510 371
a. Fødevarestyrelsen har oplyst, at styrelsen som led i udmøntningen af Fødevareforlig 4 fra den 1. januar 2020 iværksatte en kontrolindsats kaldet
starthjælp. Disse kontroller varsles over for fødevarevirksomhederne for at sikre, at de rette personer er til stede i forbindelse med kontrollen.
Andelen af varslede kontrolbesøg er dermed steget markant i forhold til 2019, hvor antallet af varslede kontrolbesøg udgjorde 12.
7
Landbrugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen har ikke haft be-
mærkninger for så vidt angår erfaringerne med den praktiske
anvendelse af retssikkerhedsloven.
3.6. Skatteministeriet
3.6.1. De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra
Skatteministeriet, kan sammenfattes således:
3.6.2. Motorstyrelsen har oplyst, at det uvarslede kontrolbe-
søg blev foretaget i medfør af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,
nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville
forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives), og
at kontrolbesøget ikke gav anledning til indsigelser.
Motorstyrelsen har endvidere oplyst, at der ikke er regi-
streret politianmeldelser i relation til gennemførelse af
tvangsindgreb eller i relation til sager om anvendelse af op-
lysningspligter.
Motorstyrelsen har endelig oplyst, at den praktiske anven-
delse af retssikkerhedslovens regler ikke har givet styrelsen
anledning til bemærkninger.
3.6.3. Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke foretages regi-
strering af, hvilke undtagelsesbestemmelser i retssikkerheds-
lovens § 5, stk. 4, der anvendes i forbindelse med de enkelte
tvangsindgreb, og at ingen af de uvarslede kontrolbesøg gav
anledning til indsigelser.
Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at ét af de varslede
kontrolbesøg gav anledning til indsigelser. Der blev i den for-
bindelse klaget over tre forhold. Det første forhold vedrørte
den fastsatte frist for indsendelse af korrektioner til tidligere
indberetninger på eKapital-områderne for udvekslingsaftaler
og værdipapirer (FATCA/CRS). Forholdet blev for hoved-
partens vedkommende imødekommet af styrelsen, som fast-
satte nye korrektionsfrister for genindberetningerne. Det an-
det forhold vedrørte, at virksomheden ikke ønskede at gen-
indberette korrektioner for indkomstår 2017 og 2018. Indsi-
gelsen gav ikke styrelsen anledning til ændringer. Det tredje
forhold vedrørte indberetningspligtige bankprodukter til
FATCA- og CRS-aftalerne og uenighed med styrelsens for-
tolkning af reglerne. Den videre dialog viste, at der alligevel
var enighed om fortolkningen, og at indsigelsen udsprang af
en misforståelse mellem styrelsen og virksomheden.
Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke foretages registre-
ring af, om et tvangsindgreb har givet anledning til politian-
meldelse, ligesom der ikke sker særskilt registrering af pålæg
om oplysningspligt.
Skattestyrelsen har udarbejdet en opgørelse over antallet
af tiltalebegæringer sendt til politiet i sager, hvor frihedsstraf
kan komme på tale, antallet af administrative bødeforelæg
samt antallet af sager, der er afsluttet af anklagemyndigheden
enten med påtaleopgivelse eller bødeforelæg.
Skattestyrelsen har endelig oplyst, at den praktiske anvendel-
se af retssikkerhedslovens regler ikke har givet styrelsen an-
ledning til bemærkninger.
3.6.4. Spillemyndigheden har oplyst, at samtlige uvarslede
kontrolbesøg blev foretaget efter retssikkerhedslovens § 5,
stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse
ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives).
Antal kontrolbesøg i 2020
Antal politianmeldelser
i 2020
Måned Uvarslede Varslede I alt
Gældsstyrelsena - - - - -
Motorstyrelsen September 1 0 1 0
Skattestyrelsenb
November 136 64 200
Ej oplyst, se nærmere
under pkt. 3.6.3
Spillemyndigheden September 8 65 73 27
Toldstyrelsen November 131 116 247
Ej oplyst, se nærmere
under pkt. 3.6.5
Vurderingsstyrelsen September 0 21 21 0
a. Gældsstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke foretager tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven.
b. Registrering af en sag til brug for opgørelsen sker på tidspunktet for den enkelte sags afslutning.
Tiltalebegæringera 1.020
Administrative bødeforelæg 1.762
Afsluttet ved anklagemyndigheden 441
I altb 3.223
a. Samlet antal tiltalebegæringer, der både indeholder bødesager, hvor sigtede ikke vil vedtage et administrativt bødeforelæg, og sager, hvor fri-
hedsstraf kan komme på tale.
b. Tiltalebegæringer, der er sendt til i 2020 og afsluttet ved anklagemyndigheden samme år, er ikke fratrukket »i alt«.
8
Spillemyndigheden har endvidere oplyst, at hverken de
uvarslede eller varslede kontrolbesøg gav anledning til indsi-
gelser.
Spillemyndigheden har oplyst, at myndigheden i 2020
foretog 27 politianmeldelser. I syv af disse sager blev der gen-
nemført tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven,
mens de 20 resterende sager vedrørte pligt til at meddele op-
lysninger til Spillemyndigheden i medfør af spillelovens § 47,
stk. 3.
Spillemyndigheden har endelig oplyst, at den praktiske
anvendelse af retssikkerhedsloven ikke har givet myndighe-
den anledning til bemærkninger.
3.6.5. Toldstyrelsen har oplyst, at alle uvarslede kontrolbe-
søg blev foretaget i medfør af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,
nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville
forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives).
Toldstyrelsen har endvidere oplyst, at hverken de uvarsle-
de eller varslede kontrolbesøg gav anledning til indsigelser.
Toldstyrelsen har oplyst, at der ikke foretages registrering
af, om et tvangsindgreb har givet anledning til politianmel-
delse, ligesom der ikke sker særskilt registrering af pålæg om
oplysningspligt.
Toldstyrelsen har endelig oplyst, at den praktiske anven-
delse af retssikkerhedsloven ikke har givet styrelsen anled-
ning til bemærkninger.
3.6.6. Vurderingsstyrelsen har oplyst, at styrelsen i den
valgte måned alene foretog varslede kontrolbesøg, og at kon-
trolbesøgene ikke gav anledning til indsigelser.
Vurderingsstyrelsen har endvidere oplyst, at der ikke er
registreret politianmeldelser i relation til gennemførelse af
tvangsindgreb eller i relation til sager om anvendelse af op-
lysningspligter.
Vurderingsstyrelsen har endelig oplyst, at den praktiske
anvendelse af retssikkerhedslovens regler ikke har givet sty-
relsen anledning til bemærkninger.
3.7. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerheds-
lovens anvendelse i praksis
3.7.1. De ministerier, hvorfra Justitsministeriet har modta-
get oplysninger om praktiske erfaringer med retssikkerheds-
loven, foretager tilsammen et meget betydeligt antal tvangs-
indgreb, der er omfattet af loven. Generelt set er der ikke i de
høringssvar, som Justitsministeriet har modtaget, rejst væ-
sentlige spørgsmål i forhold til den praktiske anvendelse af
retssikkerhedsloven. Ud af det samlede talmateriale er det
kun sket i ganske få tilfælde, at virksomheder har fremsat
indsigelser i forhold til varslede eller uvarslede kontrolbesøg.
Som det fremgår af pkt. 3.2-3.6 ovenfor, synes den prakti-
ske anvendelse af retssikkerhedsloven ikke generelt at give
anledning til problemer.
3.7.2. For så vidt angår det forholdsvis store antal uvarsle-
de kontrolbesøg, som navnlig gennemføres inden for fødeva-
reområdet, kan Justitsministeriet henholde sig til det, som er
anført herom i de tidligere retssikkerhedsredegørelser (jf.
bl.a. redegørelse nr. R9 af 25. februar 2015, side 7). Her anfø-
res bl.a. følgende:
»Som nærmere redegjort for […] ovenfor kan forudgående
underretning bl.a. undlades, hvis øjemedet med tvangsind-
grebets gennemførelse ellers ville forspildes, jf. retssikker-
hedslovens § 5, stk. 4, nr. 1.
Om anvendelsesområdet for denne undtagelsesbestem-
melse fremgår det af lovforslagets bemærkninger og justits-
ministerens besvarelse af spørgsmål 10 og 11 af 9. januar 2004
fra Folketingets Retsudvalg (L 96 – bilag 24), at den ikke kun
finder anvendelse, hvis det ud fra de konkrete omstændighe-
der skønnes, at formålet med et kontrolbesøg ellers ville være
forspildt. Bestemmelsen finder således også anvendelse i til-
fælde, hvor det generelt må antages, at øjemedet med kon-
trollen ville blive forspildt, hvis den pågældende borger eller
virksomhed var »advaret« forinden. Hermed sigtes der bl.a.
til tilfælde, hvor et kontrolbesøg mv. efter sin generelle karak-
ter vil gå ud på at kontrollere et »øjebliksbillede«, f.eks. hygi-
ejnetilstanden i en restaurant eller i en fødevarevirksomhed.
Særligt med hensyn til fødevareområdet bemærkes, at det
under behandlingen af lovforslag nr. L 96 blev forudsat, at
der også efter gennemførelsen af loven vil kunne foretages et
stort antal uvarslede kontrolbesøg mv. Fødevareministeriet
oplyste i den forbindelse, at ca. 18 pct. af de kontrolbesøg,
som Fødevareministeriet årligt udfører, var anmeldt forin-
den, og at ca. 82 pct. ikke var anmeldt. Det blev tilkendegivet,
at Fødevareministeriet efter gennemførelsen af retssikker-
hedsloven grundlæggende ville have samme muligheder for
at udøve kontrol som hidtil, og det blev under behandlingen
af lovforslaget oplyst, at der ikke kunne forventes at blive tale
om nogen nævneværdig stigning i antallet af forhåndsan-
meldte tilsyn. Der kan i den forbindelse også henvises til, at
kontrolbesøgene på fødevareområdet som følge af de gæl-
dende EU-regler som altovervejende hovedregel skal foreta-
ges uanmeldt. Som nævnt giver retssikkerhedslovens § 5, stk.
4, nr. 3, hjemmel til at undlade forudgående underretning,
hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske
eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til
EU.«
På den baggrund giver det forholdsvis store antal uvarsle-
de kontrolbesøg ikke Justitsministeriet anledning til bemærk-
ninger.
3.7.3. Det oplyste om antallet af politianmeldelser, der er
foretaget af de adspurgte myndigheder, giver ikke Justitsmi-
nisteriet anledning til bemærkninger.
3.7.4. Samlet set er det på baggrund af de foreliggende op-
lysninger Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er grund-
lag for at antage, at retssikkerhedsloven generelt har givet an-
ledning til problemer i den periode, som ministeriernes hø-
ringssvar angår.
4. OVERSIGT OVER BESTEMMELSER VEDTAGET I 2021
MED HJEMMEL TIL AT GENNEMFØRE
TVANGSINDGREB, DER ER OMFATTET AF
RETSSIKKERHEDSLOVEN
4.1. Generelt
Med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boli-
gens ukrænkelighed tilstræber Justitsministeriet i forbindelse
med den lovtekniske gennemgang af lovforslag at sikre, at
der ikke unødigt medtages bestemmelser, der gør det muligt
for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat
ejendom.
I den forbindelse kan der henvises til Justitsministeriets
vejledning om lovkvalitet fra 2017, pkt. 3.2.1.4., hvor det bl.a.
er anført, at det i hvert enkelt tilfælde nøje må overvejes, om
det overhovedet er nødvendigt – med eller uden retskendelse
– at tillægge offentlige myndigheder adgang til privat ejen-
dom, herunder om andre og mindre indgribende kontrolfor-
anstaltninger kan anses for tilstrækkelige. Endvidere er det
anført, at hvis der er behov for en sådan adgang, bør omfan-
get heraf begrænses mest muligt, f.eks. ved at der alene gives
adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes
9
udenfor. Endelig fremgår det af vejledningen og § 11 i Stats-
ministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998, at der i
bemærkningerne til en sådan bestemmelse bør gives en be-
grundelse for, hvorfor bestemmelsen er nødvendig, ligesom
der bør gives en udførlig angivelse af bestemmelsens anven-
delsesområde.
Justitsministeriet har anmodet samtlige ministerier om at
oplyse, hvorvidt der i perioden fra den 1. januar til den 31.
december 2021 er gennemført lovgivning vedrørende forvalt-
ningens adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af rets-
sikkerhedsloven. Gennemgangen i pkt. 4.2-4.5 nedenfor byg-
ger på de oplysninger, som Justitsministeriet i forlængelse
heraf har modtaget fra ministerierne. Pkt. 5 indeholder en
sammenfatning.
4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige, tilsvarende
bestemmelser
Der er i 2021 vedtaget 15 bestemmelser, der viderefører hidti-
dige, tilsvarende bestemmelser.
Det drejer sig om følgende bestemmelser:
§ 233, stk. 1, 1. pkt., stk. 2-4, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
viderefører indholdsmæssigt § 347, stk. 3-6, i lov om finansiel
virksomhed, og indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan
foretage tilsyns- og kontrolundersøgelser hos virksomheder
omfattet af loven, samt til at Finanstilsynet kan kræve alle op-
lysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, ud-
skrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagre-
de data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virk-
somhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk per-
son er omfattet af bestemmelserne i loven. Bestemmelserne
viderefører § 347, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed for
så vidt angår fondsmæglerselskaber. Hensynet bag bestem-
melserne er at sikre, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsyns-
virksomhed også i de særlige tilfælde, hvor eksempelvis et
fondsmæglerselskab måtte nægte at give Finanstilsynet de til
brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysninger eller
modvirker en on-site inspektion.
§ 212, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1767 af 27. november 2020 som ændret ved § 4, nr. 14, i
lov nr. 2382 af 14. december 2021 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investe-
ringsforeninger m.v. og forskellige andre love tilføjer it-ope-
ratører af detailbetalingssystemer til listen over virksomhe-
der, som Finanstilsynet fører tilsyn med i henhold til lov om
kapitalmarkeder. Ændringen medfører, at adgangen til at
foretage tilsyns- og kontrolundersøgelser på forretningsste-
det uden retskendelse mod behørig legitimation bliver udvi-
det til også at omfatte sådanne undersøgelser hos it-operatø-
rer af detailbetalingssystemer, jf. § 215 i lov om kapitalmarke-
der. Finanstilsynet kan allerede foretage tilsyns- og kontro-
lundersøgelser hos fælles datacentraler, hvilket bl.a. omfatter
it-operatører af detailbetalingssystemer, jf. § 343 q, stk. 1 og 2,
jf. § 347, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen
udvider dermed ikke muligheden for at foretage tilsyns- og
kontrolundersøgelser. Hensynet bag ændringen er at sikre, at
en virksomhed, der udfører it-drift af detailbetalingssystemer
skal have tilladelse som it-operatør af detailbetalingssyste-
mer, i modsætning til fælles datacentraler, der er under tilsyn
i dag, men uden krav om tilladelse.
§ 1, nr. 1, i lov nr. 2597 af 28. december 2021 om ændring af
lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
viderefører den eksisterende § 7, stk. 1, i lov om aflivning af
og midlertidigt forbud mod hold af mink, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1211 af 7. juni 2021, idet det midlertidige forbud mod
hold af mink forlænges frem til den 31. december 2022. Efter
lovens § 7, stk. 1, har ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri eller andre, der efter regler udstedt i medfør af lovens §
6, stk. 5, medvirker ved varetagelsen af opgaver efter loven,
hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legi-
timation og efter indhentet retskendelse adgang til offentlige
og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forret-
ningsbøger, papirer m.v., herunder elektroniske data, med
henblik på varetagelse af opgaver efter denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf. Hensynet bag bestemmelsen er, at sik-
re efterlevelsen af loven, som har til formål at hindre udbre-
delse af covid-19 i mink af hensyn til folkesundheden.
§ 13 i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier m.v.
(epidemiloven) viderefører den dagældende epidemilovs § 5,
stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020,
og indeholder hjemmel til, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig eller sam-
fundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være smit-
tet med en sådan, at lade sig undersøge af en sundhedsper-
son. En person vil lide af en alment farlig eller samfundskri-
tisk sygdom, når sygdommen er blevet diagnosticeret af en
sundhedsperson. En undersøgelse kan bl.a. omfatte kliniske
tests m.v. af personer, der formodes at kunne være smittet
med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, således
at der vil kunne stilles en diagnose. Undersøgelsen kan af-
hængig af de nærmere omstændigheder omfatte blodprø-
vetagning, podning, legemsbesigtigelse m.v. Det forudsættes,
at undersøgelsen altid udføres med størst mulig hensyntagen
til den pågældende person for at undgå unødige krænkelser
og ulemper. Der kan alene træffes afgørelse om at påbyde en
person at lade sig undersøge, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af alment farlige syg-
domme eller samfundskritiske sygdomme, jf. epidemilovens
§ 12, stk. 1. Det er efter lovens § 12, stk. 2, en betingelse, at
Styrelsen for Patientsikkerhed, forinden styrelsen træffer af-
gørelse om at påbyde en person at lade sig undersøgelse, har
opfordret den pågældende til frivilligt at medvirke til foran-
staltningen. Formålet med bestemmelsen er (fortsat) at sikre
muligheden for hurtigt at iværksætte nødvendige tiltag for at
forebygge eller bekæmpe sygdomme, der er omfattet af epi-
demiloven.
§ 18, stk. 1, i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier
m.v. (epidemiloven) viderefører den dagældende epidemil-
ovs § 5, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober
2020, og indeholder hjemmel til, at Styrelsen for Patientsik-
kerhed kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være
smittet med en sådan, at lade sig behandle af en sundheds-
person. Det forudsættes, at afgørelsen bl.a. skal indeholde
oplysninger om, hvornår foranstaltningen skal iværksættes,
og hvor længe den skal opretholdes. Varigheden af påbuddet
vil afhænge af en konkret vurdering af de omstændigheder,
der begrunder påbuddet, herunder eksempelvis sygdom-
mens karakter og risiko for smitte, jf. dog lovens § 18, stk. 2.
Det forudsættes, at påbud om at iværksætte behandling som
udgangspunkt alene vil finde sted, hvor en person lider af en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Med bestemmel-
sen vil der imidlertid også kunne iværksættes behandling,
hvis en person formodes, at kunne være smittet med en al-
ment farlig eller samfundskritisk sygdom. Det kunne eksem-
pelvis været tilfældet, hvis den pågældende har tydelige ob-
jektive tegn på den konkrete sygdom, men hvor sygdommen
10
ikke er endelig diagnosticeret ved f.eks. klinisk test. Ved be-
handling forstås i denne sammenhæng en sundhedsfaglig
foranstaltning og indsats, som iværksættes med henblik på at
helbrede eller afhjælpe en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom hos en person, som lider af en sådan sygdom eller
formodes, at kunne være smitte med en sådan. Der vil som
udgangspunkt være tale om medicinsk behandling, dvs. be-
handling med lægemidler, men også andre behandlingsfor-
mer, som anses for egnet til at behandle den konkret smit-
somme sygdom, kan finde anvendelse, herunder rensning af
sår. Formålet med bestemmelsen er (fortsat) at sikre mulighe-
den for hurtigt at iværksætte nødvendige tiltag for at fore-
bygge eller bekæmpe sygdomme, der er omfattet af epidemi-
loven.
§ 19, stk. 1, i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier
m.v. (epidemiloven) viderefører den dagældende epidemil-
ovs § 12, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober
2020, og indeholder hjemmel til, at Styrelsen for Patientsik-
kerhed kan påbyde, at der skal iværksættes rensning af per-
soner, der formodes forurenet med smitstof eller biologisk
kampstof. Styrelsen for Patientsikkerhed kan også påbyde
desinfektion af løsøre, fast ejendom, befordringsmidler m.v.
Ved rensning af personer forstås som udgangspunkt et grun-
digt bad og tøjskifte. Ved biologisk kampstof forstås særligt
fremstillede og forarbejdede bakterier, vira eller toksiner, der
kan fremkalde sygdom og eventuel død. Visse kampstoffer er
i stand til at sprede sig epidemisk. Biologisk kampstof kan
have flere tilstandsformer, men vil oftest være et usynligt og
lugtløst stof, som kan være spredt via luft, mad eller vand el-
ler genstande. Der kan således være en formodning om smit-
te, hvis en person har opholdt sig på et område, hvor der er
konstateret forurening med smitstof eller biologisk kampstof
eller hvor der er en formodning om forurening. En person vil
ligeledes formodes forurenet med biologisk kampstof, hvis
den pågældende har været så tæt på kampstoffet, at den på-
gældende selv har set stoffet og/eller har synligt materiale på
beklædningen, eller har været sammen med mennesker, som
har set stoffet og/eller har haft synligt materiale på beklæd-
ningen. Formålet med bestemmelsen er (fortsat) at sikre mu-
ligheden for hurtigt at iværksætte nødvendige tiltag for at
forebygge eller bekæmpe sygdomme, der er omfattet af epi-
demiloven.
§ 20, stk. 1, i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier
m.v. (epidemiloven) viderefører den dagældende epidemil-
ovs § 12, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober
2020, og indeholder hjemmel til, at Styrelsen for Patientsik-
kerhed kan påbyde, at personer, som formodes forurenet
med smitstof eller biologisk kampstof, skal lade sig teste for
smitstof eller biologisk kampstof eller anvende værnemidler,
beskyttelsesudstyr el.lign. for at hindre spredning af smitstof
eller biologisk kampstof. Bestemmelsen medfører, at en per-
son, som formodes smittet med smitstof eller biologisk
kampstof, og som ikke frivilligt vil medvirke til eksempelvis
prøvetagning med henblik på at kunne konstatere om ved-
kommende er kontamineret, vil kunne blive påbudt at lade
sig teste for smitstof eller biologisk kampstof. Med bestem-
melsen vil en person, som formodes forurenet med smitstof
eller biologisk kampstof, kunne påbydes at anvende vær-
nemidler, beskyttelsesudstyr eller lignende forhindre spred-
ning af smitstof eller biologisk kampstof – eventuelt indtil
rensning kan finde sted. Formålet med bestemmelsen er (fort-
sat) at sikre muligheden for hurtigt at iværksætte nødvendige
tiltag for at forebygge eller bekæmpe sygdomme, der er om-
fattet af epidemiloven.
§ 40, stk. 1, i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier
m.v. (epidemiloven) viderefører den daværende § 16 a, stk. 1,
i lov nr. 160 af 3. februar 2021 om ændring af lov om foran-
staltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare
sygdomme, sundhedsloven og retsplejeloven (Yderligere for-
anstaltninger for at forebygge og inddæmme nye virusvari-
anter af covid-19 og udvidet adgang til kommunale isolati-
onsfaciliteter). Efter bestemmelsen kan sundhedsministeren
efter forhandling med vedkommende minister fastsætte reg-
ler om b.la., at personer, der ankommer til landet fra udlan-
det, skal lade sig undersøge for, om de pågældende har en al-
ment farlig eller samfundskritisk sygdom. Sundhedsministe-
ren kan alene fastsætte regler efter 1. pkt., når det er nødven-
digt for at forebygge indførsel af alment farlige eller sam-
fundskritiske sygdomme i landet.
§ 3, nr. 53, i lov nr. 1176 af 8. juni 2021 om ændring af lov
om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, pro-
duktenergimærkningsloven, lov om radioudstyr og elektro-
magnetiske forhold og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester indebærer, at Sikkerhedsstyrelsen til enhver
tid mod behørig legitimation og uden retskendelse vil have
adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmid-
ler, hvor der kan findes apparater, faste anlæg eller radioud-
styr. Bestemmelsen viderefører bestemmelsen i radioudstyrs-
lovens § 35, stk. 1, 1. pkt.
§ 2, nr. 2 og 4, i lov nr. 2396 af 14. december 2021 om æn-
dring af færdselsloven og lov om produkter og markedsover-
vågning (Markedsovervågning på færdselsområdet m.v.) in-
debærer, at anvendelsesområdet for lov om produkter og
markedsovervågning udvides således, at loven ligeledes om-
fatter færdselsrelaterede produkter såsom for eksempel mo-
torkøretøjer og sikkerhedsudstyr. Ved ændringsloven supple-
res markedsovervågningsforordningen (forordning nr.
1020/2019) for færdselsrelaterede produkter og samtidig ens-
artes kontrollen på færdselsområdet med en række produkt-
områder under Erhvervsministeriet. § 11 i lov om produkter
og markedsovervågning fastsætter blandt andet, at kontrol-
myndigheden til enhver tid mod behørig legitimation og
uden retskendelse har adgang til alle erhvervsmæssige loka-
liteter og transportmidler, hvor der kan findes produkter,
som er omfattet af lovens anvendelsesområde. Bestemmelsen
i § 11 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markeds-
overvågning finder på baggrund af ændringsloven anvendel-
se for så vidt angår færdselsrelaterede produkter. Tidligere
var muligheden for brug af tvangsindgreb uden for straffe-
retsplejen for så vidt angår færdselsrelaterede produkter fast-
sat i § 68 c i færdselsloven, som ophæves ved ændringsloven.
Bestemmelsen videreføres i stedet i lov om produkter og
markedsovervågning.
§ 24, stk. 3, i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier
m.v. (epidemiloven) indeholder hjemmel til, at justitsministe-
ren kan fastsætte regler om, at der uden retskendelse er ad-
gang til lokaler og andre lokaliteter med henblik på kontrol af
overholdelsen af regler fastsat i medfør af lovens § 24, stk. 1,
og om politiets bistand i den forbindelse. Hensynet bag be-
stemmelsen er at sikre overholdelse af lovens § 24, stk. 1, der
giver justitsministeren bemyndigelse til efter forhandling
med sundhedsministeren at fastsætte regler om forbud mod,
at flere personer befinder sig på samme sted, når det er nød-
vendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en
samfundskritisk sygdom her i landet. Det bemærkes, at be-
stemmelsen viderefører den tidligere epidemilovs § 6, stk. 2,
med den ændring, at kompetencen til at fastsætte sådanne
regler er overført fra sundhedsministeren til justitsministe-
11
ren. Den nye epidemiloves § 24, stk. 3, blev første gang ud-
møntet i bekendtgørelse nr. 480 af 21. marts 2021 om forbud
mod forsamlinger i forbindelse med håndtering af covid-19
og senest i bekendtgørelse nr. 1630 af 16. juni 2021 om forbud
mod store forsamlinger i forbindelse med håndtering af co-
vid-19, der blev ophævet den 1. september 2021.
4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for
gældende bestemmelser
Der er i 2021 vedtaget 10 bestemmelser, der udvider anven-
delsesområdet for gældende bestemmelser.
Det drejer sig om følgende bestemmelser:
§ 1, nr. 2 og 3, i lov nr. 782 af 4. maj 2021 om ændring af lov
om produkter og markedsovervågning, lov om erhvervs-
fremme, lov om sikkerhed til søs, lov om fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk planlægning
udvider anvendelsesområdet i § 2 i lov om produkter og mar-
kedsovervågning, således at metrologi-, krystalglas-, fodtøjs-
og tekstilprodukter omfattes af lovens anvendelsesområde.
Efter § 11 i lov om produkter og markedsovervågning har
kontrolmyndigheden til enhver tid mod behørig legitimation
og uden retskendelse adgang til alle erhvervsmæssige lokali-
teter og transportmidler, hvor der kan findes produkter, som
er omfattet af lovens anvendelsesområde. Adgangen til at an-
vende tvangsindgreb efter lovens § 11 er derfor udvidet. På
metrologiområdet var der før lovændringen hjemmel til at
foretage tvangsindgreb medfør af erhvervsfremmeloven,
mens der for så vidt angår krystalglas-, fodtøjs- og tekstilpro-
dukter ikke var hjemmel hertil. Udvidelsen af anvendelses-
området skyldes, at områderne for krystalglas-, fodtøjs- og
tekstilprodukter er omfattet af markedsovervågningsforord-
ningen, hvorefter det følger, at kontrolmyndigheden skal til-
lægges beføjelser til at få adgang til alle lokaler, arealer eller
transportmidler, som den pågældende erhvervsdrivende an-
vender som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller
sit fag, for at identificere manglende overensstemmelse og
indhente dokumentation.
§ 1, nr. 6 og 23, i lov nr. 2381 af 14. december 2021 om æn-
dring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske
Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (administrati-
onsloven) og lov om erhvervsfremme af 6. oktober 2021 vide-
refører den eksisterende hjemmel til kontrol af projekter støt-
tet med midler fra de europæiske strukturfonde. Lovens an-
vendelsesområde udvides imidlertid til at gælde den nyop-
rettede fond »Fonden for Retfærdig Omstilling«. Hidtil har
loven været gældende alene for Regionalfonden og Socialfon-
den (som fremadrettet hedder Socialfonden Plus). Endvidere
udvides lovens anvendelsesområde til alle fonde, hvor det er
forudsat, at administrationen af fondene skal gennemføres ef-
ter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissio-
nen og medlemsstaterne. Udvidelsen er på nuværende tids-
punkt alene hypotetisk, men forventes at omfatte blandt an-
det den kommende Brexittilpasningsreserve (Brexit Adjust-
ment Reserve). Hensynet bag ændringerne er at forhindre
svindel med EU-støttemidler, hvorfor loven skal omfatte alle
støttemidler under delt forvaltning, som forvaltes af Er-
hvervsministeriet. Som led i den administrative kontrol og
tilsyn med de støttede projekter har erhvervsministeren i
overensstemmelse med tidligere adgang til at foretage regn-
skabs- og kasseeftersyn i forbindelse med hvert enkelt projekt
samt uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang
til at foretage eftersyn i lokaler m.m., der benyttes af de en-
kelte projekter, og efterse projektets registreringer, uanset om
de ønskede oplysninger opbevares i papirudgave eller i elek-
tronisk form. Efter bekendtgørelse nr. 161 af 28. januar 2022
om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsstyrelsen efter
lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regio-
nalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Ret-
færdig Omstilling § 1, er denne kompetence delegeret til Er-
hvervsstyrelsen.
§ 1, nr. 26, i lov nr. 207 af 15. februar 2021 om ændring af
konkurrenceloven og straffeloven indebærer, at anvendelses-
området for konkurrencelovens § 18 om kontrolundersøgel-
ser i virksomheder udvides, således at retssikkerhedslovens §
9 (om forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelse af
tvangsindgreb) ikke finder anvendelse. Dette indebærer, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan foretage kontrolun-
dersøgelser i virksomheder, uagtet at der med rimelig grund
foreligger en mistanke om en strafbar lovovertrædelse. End-
videre er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens adgang til at
foretage kontrolundersøgelser i virksomheder – ud over lo-
kaler og transportmidler – udvidet til også at omfatte grunde,
ligesom styrelsen kan gøre sig bekendt med og tage kopi af
enhver oplysning, som virksomheden har adgang til. Det er
således ikke som hidtil en betingelse, at oplysningerne befin-
der sig i virksomheden. Udvidelsen er gennemført med hen-
blik på at implementere Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EU) 2019/1 af 11. december 2018 om styrkelse af de
nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at
håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et vel-
fungerende marked.
§ 1, nr. 29, og § 2, nr. 13, i lov nr. 1176 af 8. juni 2021 om æn-
dring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede pro-
dukter, produktenergimærkningsloven, lov om radioudstyr
og elektromagnetiske forhold og lov om elektroniske kom-
munikationsnet og -tjenester indebærer, at der indsættes en
ny bestemmelse i henholdsvis § 10 b, stk. 1, i lov om miljø-
venligt design af energirelaterede produkter (ecodesignlo-
ven), samt i § 4, stk. 1, i produktenergimærkningsloven, hvor-
efter kontrolmyndigheden til enhver tid mod behørig legiti-
mation og uden retskendelse vil have adgang til alle er-
hvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan
findes energirelaterede produkter med henblik på at kunne
udtage energirelaterede produkter til måling og kontrol af, at
disse er i overensstemmelse med krav i regler fastsat i medfør
af den pågældende lov eller en gennemførelsesforanstalt-
ning. Bestemmelserne supplerer artikel 14, stk. 4, litra d og e,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020
af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverens-
stemmelse, hvorefter kontrolmyndigheden skal tillægges be-
føjelser til uden forudgående varsel at foretage inspektion på
stedet og fysisk kontrol af produkter samt at få adgang til alle
lokaler, arealer eller transportmidler, som den erhvervsdri-
vende anvender som led i sit erhverv, sin forretning, sit hånd-
værk eller sit fag, for at identificere manglende overensstem-
melse og indhente dokumentation. Efter de hidtil gældende
regler i ecodesignloven, jf. § 10, stk. 5, og produktenergi-
mærkningsloven, jf. § 4, havde kontrolmyndighederne alene
adgang til erhvervsmæssige lokaler. Denne adgang udvides
med bestemmelserne til at omfatte alle erhvervsmæssige lo-
kaliteter og transportmidler. Desuden er adgangen uden ret-
skendelse til erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler
efter ecodesignloven ikke længere betinget af en begrundet
mistanke om, at et produkt ikke er i overensstemmelse med
regler i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstalt-
ning.
§ 3, nr. 24 og 45, i lov nr. 1176 af 8. juni 2021 om ændring af
lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter,
12
produktenergimærkningsloven, lov om radioudstyr og elek-
tromagnetiske forhold og lov om elektroniske kommunikati-
onsnet og -tjenester, der tilpasser kontrolbeføjelser m.v. i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervåg-
ning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv
2004/42/EF og forordning 765/2008/EF og 305/2011/EU
m.v. Bestemmelserne udvider erhvervsdrivendes oplysnings-
pligt efter radioudstyrsloven til også at omfatte udbydere af
distributionstjenester og fastsætter en pligt for udbydere af
distributionstjenester efter begrundet anmodning fra myn-
dighederne til at give myndigheden al information og doku-
mentation, der er nødvendig for at konstatere et apparats
overensstemmelse med de krav, der gælder for det pågæl-
dende apparat. Ændringen har ophæng i forordningens arti-
kel 4, stk. 3, litra b og c.
§ 6, nr. 7, i lov nr. 1185 af 8. juni 2021 om ændring af lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed, lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske ci-
garetter m.v. og forskellige andre love udvider anvendelses-
området for § 13 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v. (psykiatriloven). Efter psykiatrilovens § 13 kan en per-
son under nærmere angivne betingelser undergives tvangs-
behandling for en legemlig lidelse. Med udvidelsen finder
bestemmelsen tilsvarende anvendelse på personer, der an-
bringes i Sikringsafdelingen efter lovens § 40, stk. 1. Baggrun-
den for ændringen er, at § 13 ved en fejl blev tilføjet i § 40, stk.
3, 2. pkt. (der oplister de bestemmelser, der ikke finder an-
vendelse på personer, der anbringes i Sikringsafdelingen), i
forbindelse med opsætningen af det lovforslag, der dannede
grundlag for lov nr. 579 af 4. maj 2015 om ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien. Det har således aldrig væ-
ret hensigten, at § 13 om tvangsbehandling for en legemlig li-
delse ikke skulle finde tilsvarende anvendelse på personer,
der er anbragt i Sikringsafdelingen, og § 13 er af den årsag
heller ikke nævnt i bemærkningerne til § 40, stk. 3, 2. pkt., jf.
Folketingstidende 2014-15, A, L 137 som fremsat, side 30. Det
er Sundhedsministeriets vurdering, at anvendelse af tvangs-
behandling af legemlige lidelser på Sikringsafdelingen indtil
ikrafttrædelsen af lov nr. 1185 den 1. juli 2021 har kunnet
iværksættes i henhold til grundsætningen om nødret, jf. prin-
cippet i straffelovens § 14. Ministeriet har lagt vægt på, at
tvangsbehandling efter § 13 alene kan iværksættes, hvis pa-
tienten ikke kan eller vil give et informeret samtykke til be-
handling, og hvis den legemlige lidelse udsætter patientens
liv eller helbred for væsentlig fare. Således ville en undladel-
se af behandling af patienter anbragt i Sikringsafdelingen
grundet manglende hjemmel i psykiatrilovens § 13 kunne
have alvorlige og livstruende konsekvenser for patienten.
4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser
Der er i 2021 vedtaget 6 bestemmelser, hvorved forvaltnings-
myndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb er blevet
ophævet.
Det drejer sig om følgende bestemmelser:
§ 6, stk. 2 og 3, i lov nr. 157 af 2. februar 2021 om pligt til at
sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i
Danmark indebærer, at Arbejdstilsynets medarbejdere uden
retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid har ad-
gang til offentlige og private arbejdssteder, i det omfang det
er påkrævet for, at Arbejdstilsynet kan varetage deres hverv i
henhold til loven. Ifølge stk. 3 kan Arbejdstilsynet som led i
tilsynets udøvelse uden retskendelse kræve tilgængelig do-
kumentation udleveret, herunder foretage fotografiske opta-
gelser og lign. Loven blev oprindeligt vedtaget med en sol-
nedgangsklausul den 1. juli 2021, jf. § 12, der senere ved en
lovændring, jf. § 2 i lov nr. 1440 af 29. juni 2021, blev forlæn-
get til den 1. november 2021. Loven blev ophævet pr. 1. no-
vember 2021.
§ 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 159 af 2. februar 2021 om forebyg-
gelse af smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til
rådighed for ansatte indebærer, at Arbejdstilsynet uden ret-
skendelse mod behørig legitimation til enhver tid har adgang
til offentlige og private arbejdssteder, i det omfang det er på-
krævet for, at Arbejdstilsynet kan varetage deres hverv i hen-
hold til loven, jf. stk. 1, samt at Arbejdstilsynet som led i tilsy-
nets udøvelse uden retskendelse kan kræve tilgængelig do-
kumentation udleveret, herunder foretage fotografiske opta-
gelser og lign, jf. stk. 2. Bestemmelserne er tilsvarende ar-
bejdsmiljølovens § 76, stk. 3 og 5. Ifølge § 4, stk. 1, kan Ar-
bejdstilsynet føre tilsyn med, om arbejdsgiveren har udarbej-
det en plan for, hvordan der sker forebyggelse af smitte med
covid-19 blandt de indkvarterede ansatte ved ophold i boli-
gen, og om de øvrige forpligtelser efter § 3 er overholdt. Be-
stemmelserne er nødvendige for at sikre effektiviteten af Ar-
bejdstilsynets tilsyn efter lovens § 4, således at Arbejdstilsy-
net uhindret og uden forudgående retskendelse til enhver tid
kan få adgang til arbejdspladser med henblik på at føre tilsyn
med, om arbejdsgivere, der har tilbudt ansatte boliger, over-
holder nærmere krav til smitteforebyggelse af covid-19. Lo-
ven blev oprindeligt vedtaget med en solnedgangsklausul
den 1. juli 2021, jf. § 15, der senere ved en lovændring, jf. § 1 i
lov nr. 1440 af 29. juni 2021, blev forlænget til den 1. novem-
ber 2021. Loven blev ophævet den 1. november 2021.
§ 7, stk. 2, i lov nr. 159 af 2. februar 2021 om forebyggelse af
smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådig-
hed for ansatte indebærer, at kommunens tilsynsførende
uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til
de boliger og fællesrum, som en arbejdsgiver stiller til rådig-
hed for sine ansatte, i det omfang det er påkrævet for, at kom-
munen kan føre tilsyn i henhold til stk. 1. Ifølge stk. 1 fører
kommunalbestyrelsen på baggrund af Arbejdstilsynets un-
derretning, jf. § 4, stk. 3, tilsyn med, om de boliger, som ar-
bejdsgiveren stiller til rådighed for sine ansatte, opfylder de
nærmere krav i § 2 om arbejdsgivers generelle pligter ved
indkvartering af ansatte. Hensynet bag bestemmelsen er at
sikre forebyggelse af smitte med covid-19, og hertil at kom-
munalbestyrelserne kan føre tilsyn med, at boliger, der er stil-
let til rådighed af en arbejdsgiver, overholder nærmere krav
til smitteforebyggelse af covid-19. Loven blev oprindeligt
vedtaget med en solnedgangsklausul den 1. juli 2021, jf. § 15,
der senere ved en lovændring, jf. § 1 i lov nr. 1440 af 29. juni
2021, blev forlænget til den 1. november 2021. Loven blev op-
hævet den 1. november 2021.
§ 68, stk. 2, i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier
m.v. (epidemiloven) ophæver lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (lovbekendtgø-
relse nr. 1444 af 1. oktober 2020), og derved ophæves lovens §
8. Lovens § 8, stk. 1, gav mulighed for, at sundhedsministeren
for at hindre udbredelse af en alment farlig sygdom efter ind-
stilling fra Sundhedsstyrelsen kunne påbyde, at der skulle
iværksættes tvangsmæssig vaccination inden for et nærmere
afgrænset område eller af en nærmere afgrænset person-
kreds. Lovens § 8, stk. 2, gav mulighed for, at sundhedsmini-
steren, når det var nødvendigt for at forebygge eller inddæm-
me udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, kunne
fastsætte regler om, at der skulle iværksættes tvangsmæssig
vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik
13
på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolknin-
gen. Øvrige bestemmelser om foranstaltninger overfor en-
keltpersoner er videreført i den nuværende epidemilov. Der
henvises i den forbindelse til afsnit 4.2.
4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til
at foretage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerheds-
loven
Der er i 2021 vedtaget i alt 132 bestemmelser, der giver den
offentlige forvaltning en egentlig ny adgang til at foretage
tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven.
Det drejer sig om følgende bestemmelser:
§ 6, stk. 2 og 3, i lov nr. 157 af 2. februar 2021 om pligt til at
sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i
Danmark indebærer, at Arbejdstilsynets medarbejdere uden
retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid har ad-
gang til offentlige og private arbejdssteder, i det omfang det
er påkrævet for, at Arbejdstilsynet kan varetage deres hverv i
henhold til loven. Ifølge stk. 3 kan Arbejdstilsynet som led i
tilsynets udøvelse uden retskendelse kræve tilgængelig do-
kumentation udleveret, herunder foretage fotografiske opta-
gelser og lign. Hensynet bag bestemmelserne er at sikre efter-
levelse af loven, der har til formål, at arbejdsgivere sikrer, at
tilrejsende arbejdskraft bliver testet for covid-19 efter indrejse
i Danmark. Loven blev oprindeligt vedtaget med en solned-
gangsklausul den 1. juli 2021, jf. § 12, der senere ved en lov-
ændring, jf. § 2 i lov nr. 1440 af 29. juni 2021, blev forlænget til
den 1. november 2021. Loven blev ophævet pr. 1. november
2021.
§ 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 159 af 2. februar 2021 om forebyg-
gelse af smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til
rådighed for ansatte indebærer, at Arbejdstilsynet uden ret-
skendelse mod behørig legitimation til enhver tid har adgang
til offentlige og private arbejdssteder, i det omfang det er på-
krævet for, at Arbejdstilsynet kan varetage deres hverv i hen-
hold til loven, jf. stk. 1, samt at Arbejdstilsynet som led i tilsy-
nets udøvelse uden retskendelse kan kræve tilgængelig do-
kumentation udleveret, herunder foretage fotografiske opta-
gelser og lign, jf. stk. 2. Bestemmelserne er tilsvarende ar-
bejdsmiljølovens § 76, stk. 3 og 5. Ifølge § 4, stk. 1, kan Ar-
bejdstilsynet føre tilsyn med, om arbejdsgiveren har udarbej-
det en plan for, hvordan der sker forebyggelse af smitte med
covid-19 blandt de indkvarterede ansatte ved ophold i boli-
gen, og om de øvrige forpligtelser efter § 3 er overholdt. Be-
stemmelserne er nødvendige for at sikre effektiviteten af Ar-
bejdstilsynets tilsyn efter lovens § 4, således at Arbejdstilsy-
net uhindret og uden forudgående retskendelse til enhver tid
kan få adgang til arbejdspladser med henblik på at føre tilsyn
med, om arbejdsgivere, der har tilbudt ansatte boliger, over-
holder nærmere krav til smitteforebyggelse af covid-19. Lo-
ven blev oprindeligt vedtaget med en solnedgangsklausul
den 1. juli 2021, jf. § 15, der senere ved en lovændring, jf. § 1 i
lov nr. 1440 af 29. juni 2021, blev forlænget til den 1. novem-
ber 2021. Loven blev ophævet den 1. november 2021.
§ 7, stk. 2, i lov nr. 159 af 2. februar 2021 om forebyggelse af
smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådig-
hed for ansatte indebærer, at kommunens tilsynsførende
uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til
de boliger og fællesrum, som en arbejdsgiver stiller til rådig-
hed for sine ansatte, i det omfang det er påkrævet for, at kom-
munen kan føre tilsyn i henhold til stk. 1. Ifølge stk. 1 fører
kommunalbestyrelsen på baggrund af Arbejdstilsynets un-
derretning, jf. § 4, stk. 3, tilsyn med, om de boliger, som ar-
bejdsgiveren stiller til rådighed for sine ansatte, opfylder de
nærmere krav i § 2 om arbejdsgivers generelle pligter ved
indkvartering af ansatte. Hensynet bag bestemmelsen er at
sikre forebyggelse af smitte med covid-19, og hertil at kom-
munalbestyrelserne kan føre tilsyn med, at boliger, der er stil-
let til rådighed af en arbejdsgiver, overholder nærmere krav
til smitteforebyggelse af covid-19. Loven blev oprindeligt
vedtaget med en solnedgangsklausul den 1. juli 2021, jf. § 15,
der senere ved en lovændring, jf. § 1 i lov nr. 1440 af 29. juni
2021, blev forlænget til den 1. november 2021. Loven blev op-
hævet den 1. november 2021.
§ 12, stk. 1, i lov nr. 780 af 4. maj 2021 i lov om supplerende
bestemmelser til forordningen om ENISA (Den Europæiske
Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerheds-
certificering af informations- og kommunikationsteknologi
og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordnin-
gen om cybersikkerhed) (lov om cybersikkerhedscertifice-
ring) giver hjemmel til, at Sikkerhedsstyrelsen til enhver tid
mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang
til alle lokaler hos overensstemmelsesvurderingsorganer eller
indehavere af en europæisk cybersikkerhedsattest med hen-
blik på at føre tilsyn. Formålet med bestemmelsen er at sikre
efterlevelse af loven og Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 881/2019 af 17. april 2019 om ENISA (Den
Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) om cyber-
sikkerhedscertificering af informations- og kommunikations-
teknologi, der har til formål at højne cybersikkerheden på det
fælleseuropæiske marked i den fortsatte digitale udvikling af
samfundet.
§ 4, nr. 18, i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov
om en garantifond for skadeforsikringsselskaber, lov om in-
vesteringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige an-
dre love indebærer, at Finanstilsynet, eller hvor kompetencen
til at udøve enkelte beføjelser ved lov er tillagt andre danske
myndigheder, til brug for tilsyn med overholdelsen af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 af 7.
oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere
for erhvervslivet kan udøve de beføjelser, der følger af for-
ordningens artikel 30, stk. 1 og 2, herunder til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse få adgang til lokaler
og lokaliteter tilhørende crowdfundingtjenesteudbydere med
henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspek-
tioner. I medfør af artikel 30, stk. 1, i crowdfundingforordnin-
gen skal de kompetente myndigheder have de undersøgel-
sesbeføjelser i overensstemmelse med national ret, der frem-
går af bestemmelsens litra a-c, herunder muligheden for at
gennemføre kontrolbesøg og undersøgelser på stedet på an-
dre steder end i fysiske personers private boliger og med
2 I forbindelse med modtagelsen af ministeriernes høringssvar har
Justitsministeriet kunnet konstatere, at en bestemmelse vedtaget i
2020, der giver offentlige myndigheder adgang til at foretage
tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven, ikke blev
medtaget i den tilsvarende oversigt i redegørelsen fra marts 2021.
Det drejer sig om § 1, nr. 5, i lov nr. 2195 af 29. december 2020 om
ændring af udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. januar 2021.
Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration i medfør af lovens § 44 a, stk. 19, hvis det skøn-
nes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden ret-
skendelse har adgang til virksomheder, der har en udlænding an-
sat med en opholds- eller arbejdstilladelse udstedt af styrelsen,
med henblik på at kontrollere de oplysninger om udlændingens
løn- og arbejdsforhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om
betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen overholdes. For-
målet med hjemlen er at styrke styrelsens kontrolmuligheder og
sikre, at udlændinge og virksomheder overholder de betingelser,
som ligger til grund for udstedelse af opholds- og arbejdstilladel-
ser.
14
henblik herpå skaffe sig adgang til lokaler for at få adgang til
dokumenter og andre oplysninger i enhver form, når der er
rimelig mistanke om, at dokumenter og andre oplysninger
vedrørende genstanden for kontrollen eller undersøgelsen
kan være relevant som bevis for en overtrædelse af crowd-
fundingforordningen. Hensynet bag bestemmelsen er at sikre
tilsynet med overholdelsen af crowdfundingforordningen.
§ 233, stk. 1, 2. pkt., i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fonds-
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter inde-
holder hjemmel til, at Finanstilsynet, i tilfælde hvor Finanstil-
synet er koncerntilsynsførende, kan få adgang til forretnings-
lokaler mod behørig legitimation uden retskendelse til blan-
dede finansielle holdingvirksomheder, holdingselskaber med
blandede aktiviteter og enhver anden virksomhed, der ind-
går i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten i ar-
tikel 8 i Europa-Parlaments og Rådets forordningen (EU)
2019/2033 af 27. november 2019, forudsat forudgående un-
derretning af andre berørte tilsynsmyndigheder. Bestemmel-
sen har til formål at sikre, at Finanstilsynet kan udøve sin til-
synsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor eksempelvis
et fondsmæglerselskab måtte nægte at give Finanstilsynet de
til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysninger el-
ler modvirker en on-site inspektion. Bestemmelsen imple-
menterer artikel 19, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med
investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF,
2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og
2014/65/EU.
§ 1, nr. 29, i lov nr. 207 af 15. februar 2021 om ændring af
konkurrenceloven og straffeloven giver hjemmel til, at Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen i medfør af konkurrencelo-
vens § 18 a, såfremt der er rimelig grund til mistanke om, at
oplysningerne i § 18, stk. 1, 1. pkt., der vedrører genstanden
for kontrolundersøgelsen, og som måtte være relevante som
bevis for en overtrædelse af § 6 eller § 11 eller EUF-traktatens
artikel 101 eller 102, opbevares i andre lokaler, på andre grun-
de eller i andre transportmidler end dem, der er anført i § 18,
stk. 1, 1. pkt., herunder private hjem tilhørende de pågælden-
de virksomheders eller virksomhedssammenslutningers di-
rektører, ledere og andre ansatte, kan foretage uanmeldte
kontrolundersøgelser i sådanne andre lokaler m.v. Kontro-
lundersøgelsen kan kun foretages på baggrund af en retsken-
delse og kan kun ske under forudsætning af, at der ikke fore-
ligger en rimelig grund til mistanke om, at den person der
har rådighed over det private hjem, har medvirket til en over-
trædelse af konkurrencereglerne. Foreligger der en sådan
mistanke mod den pågældende person, er det i stedet politi-
et, der – under tilstedeværelse af Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen – skal foretage en ransagning efter retsplejelovens
regler. Hensynet bag bestemmelsen er at sikre, at beviser for
en virksomheds overtrædelse af konkurrencereglerne ikke
kan gemmes i f.eks. en direktørs private hjem uden, konkur-
rencemyndigheden har muligheden for at fremskaffe beviser-
ne. Bestemmelsen er indført med henblik på at implementere
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 af 11.
december 2018 om styrkelse af de nationale konkurrence-
myndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurren-
cereglerne effektivt og sikring af et velfungerende marked.
§ 1, nr. 1, i lov nr. 131 af 30. januar 2021 om ændring af ud-
lændingeloven indebærer, at Hjemrejsestyrelsen, hvis det er
nødvendigt med henblik på at sikre en udlændings udrejse,
kan pålægge en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig
her i landet, at lade sig undersøge for en sygdom omfattet af
epidemiloven. En udlænding, der ikke efterkommer Hjemrej-
sestyrelsens pålæg, kan om nødvendigt ved politiets bistand
og under anvendelse af den fornødne magt fremstilles for en
sundhedsperson til undersøgelse for en sygdom omfattet af
epidemiloven. Den sundhedsfaglige undersøgelse vil kunne
omfatte kliniske test m.v. af udlændingen, herunder blodprø-
veudtagning, podning og legemsbesigtigelse foretaget af en
sundhedsperson. Baggrunden for bestemmelsen er, at flere
lande, flyselskaber og andre transportaktører har indført
krav, der indebærer, at danske myndigheder skal kunne do-
kumentere, at en udlænding ikke er smittet med covid-19,
når udlændingen skal udrejse af Danmark. Bestemmelsen har
således til formål at sikre, at udlændinge, der skal udrejse af
Danmark, ikke kan umuliggøre udrejsen ved at modsætte sig
undersøgelse for covid-19.
§ 1, nr. 3, i lov nr. 160 af 3. februar 2021 om ændring af lov
om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre
overførbare sygdomme, sundhedsloven og retsplejeloven
(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme
nye virusvarianter af covid-19 og udvidet adgang til kommu-
nale isolationsfaciliteter) indfører en ny bestemmelse § 16 a,
stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme
og andre overførbare sygdomme. Efter bestemmelsen kan
sundhedsministeren efter forhandling med vedkommende
minister fastsætte regler om bl.a., at personer, der indrejser i
landet, skal lade sig undersøge for, om de har en alment farlig
sygdom. Sundhedsministeren kan alene fastsætte reglerne,
når det er nødvendigt for at forebygge indførsel af alment
farlige sygdomme i landet. Bestemmelsen blev ikke udmøn-
tet, og den blev ophævet den 15. april 2021, da den nugæl-
dende epidemilov (lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epide-
mier m.v.) trådte i kraft. Bestemmelsen er videreført i den nu-
værende epidemilov § 40, stk. 1.
§ 1, nr. 2, i lov nr. 125 af 30. januar 2021 om ændring af lov
om våben og eksplosivstoffer m.v. giver hjemmel til, at Sik-
kerhedsstyrelsen efter våbenlovens § 1 b, stk. 1 og 2, til en-
hver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse kan
få adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler til
brug for styrelsens udførelse af sine opgaver som national in-
spektionsmyndighed i henhold til § 1, stk. 8, samt at Sikker-
hedsstyrelsen kan kræve alle oplysninger, som skønnes nød-
vendige, herunder handelsdokumenter, kunderegistre, vare-
fortegnelser m.v., og registrere oplysninger, som er indsamlet,
til brug for styrelsens varetagelse af sin opgave som national
inspektionsmyndighed. Sikkerhedsstyrelsens kontrolbesøg
har til formål at kontrollere overholdelsen af artikel 5-9 i
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2019/1148
af 20. juni 2019 om markedsføring og anvendelse af udgangs-
stoffer til eksplosivstoffer, om ændring af forordning (EF) nr.
1907/2006 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013,
og hensynet bag bestemmelserne er at sikre, at styrelsen kan
foretage effektive og fyldestgørende tilsyn med om reglerne
overholdes. Forordningen blev indført med det formål at har-
monisere regler for tilgængeliggørelse, indførsel, besiddelse
og anvendelse af stoffer eller blandinger, der kan misbruges
til ulovlig fremstilling af eksplosivstoffer, og at begrænse al-
mindelige borgeres adgang til disse stoffer eller blandinger.
5. SAMMENFATNING
Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger
Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at
antage, at anvendelsen af rets-sikkerhedsloven generelt har
givet anledning til væsentlige problemer i praksis i 2020,
15
hverken i forhold til de virksomheder m.v., hvor der udføres
kontrolbesøg, eller i forhold til myndighedernes tilrettelæg-
gelse og udførelse af kontrolbesøg m.v.
I 2021 er der vedtaget i alt 38 bestemmelser vedrørende
forvaltningens adgang til at gennemføre tvangsindgreb om-
fattet af retssikkerhedsloven. 13 bestemmelser giver forvalt-
ningen en egentlig ny adgang til at gennemføre tvangsind-
greb, 10 af bestemmelserne har haft til formål at udvide an-
vendelsesområdet for allerede gældende bestemmelser om
adgang til tvangsindgreb, mens 15 bestemmelser i det væ-
sentlige har karakter af en videreførelse af en tidligere be-
stemmelse. Der er i 2021 vedtaget 6 bestemmelser, hvorved
forvaltningsmyndigheders adgang til at foretage tvangsind-
greb er blevet ophævet. Det bemærkes, at optællingen af nye
bestemmelser – i lighed med tidligere år – er baseret på en
manuel gennemgang af ministeriernes bidrag, som samtidig
indeholder et element af skøn over karakteren af de nye be-
stemmelser.
Antallet af nye bestemmelser i 2021 (38) er således højere
end, hvad der fremgår af redegørelsen for 2020 (24). Dette
skyldes navnlig, at den daværende epidemilov er ophævet,
og at en række af lovens bestemmelser om foranstaltninger
overfor enkeltpersoner er videreført i 6 nye bestemmelser i
den nuværende epidemilov. Justitsministeriet har samtidig
noteret, at 5 af de i alt 13 nye bestemmelser, der giver forvalt-
ningen en egentlig ny adgang til at foretage tvangsindgreb, er
ophævet samme år. Justitsministeriet har på den baggrund
ingen bemærkninger til antallet af nye bestemmelser i øvrigt.
Justitsministeriet vil fortsat med udgangspunkt i princip-
pet i grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed i forbin-
delse med den lovtekniske gennemgang af ministeriers lov-
forslag tilstræbe, at der ikke unødigt medtages bestemmelser,
der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig
adgang til privat ejendom.
Hermed slutter redegørelsen.