B 34 - svar på spm. 13 om kommentar til henvendelsen af 10/2-22 fra Dansk Industri og Bryggeriforeningen, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 10. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
13 (B 34) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10. februar 2022 fra Dansk Industri og
Bryggeriforeningen, jf. B 34 - bilag 8.”
Svar:
Jeg kan henvise til mit svar på SUU B 34 – spm. 7.
Hvad angår salgsaldersgrænserne kan jeg bemærke, at regeringen har lanceret Sund-
hedsreformen, hvor vi lægger op til at indføre en ensartet 18 års aldersgrænse for
salg af al alkohol.
I forhold til de sundhedsfaglige aspekter i henvendelsen har mit ministerium indhen-
tet et bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser følgende:
”Viden om alkohols skadelig virkning på hjernens udvikling blandt unge er øget de se-
neste år. Den videnskabelige evidens peger på en større forsigtighed i forhold til ind-
tag af alkohol, og der er blandt andet kommet øget viden om alkohols kræftfremkal-
dende egenskaber og skadelige effekter på hjernen – særligt for unge. Unge er gene-
relt mere risikovillige end voksne, hvilket øger sandsynligheden for skader og ulykker
– særligt i kombination med indtag af alkohol.
Hjernen er ikke færdigudviklet før 25-års alderen. Indtag af alkohol i ungdommen - og
i særdeleshed rusdrikning - er associeret med ændringer i den grå og hvide substans i
hjernen, og kan påvirke modningen og udviklingen af hjernen samt forårsage ændrin-
ger i hjernens struktur og funktion. Der er desuden fundet sammenhæng mellem et
højt alkoholforbrug som ung og negative uddannelsesmæssige konsekvenser, såsom
frafald og lavere karaktergennemsnit.
På baggrund af den øgede evidens har Sundhedsstyrelsen også opdateret og skærpet
deres udmeldinger om indtag af alkohol. Blandt andet frarådes det nu, at børn og
unge under 18 år drikker alkohol.
En tidlig alkoholdebut eller højt alkoholforbrug i ungdommen kan være forbundet
med en øget risiko for at udvikle et problematisk forbrug af alkohol som voksen.1
En standard genstand er i Danmark sat til at indeholde 12 gram ren alkohol, uanset
om genstanden består af øl, vin eller stærkere spiritus som fx vodka, rom eller lig-
1
Vidensråd for forebyggelse ”Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten” 2019.
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 23-03-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2119233
Dok. nr.: 2136680
. / .
Offentligt
B 34 - endeligt svar på spørgsmål 13
Sundhedsudvalget 2021-22
Side 2
nende. De 12 gram alkohol ændres ikke, hvad end genstanden er blandet med soda-
vand, juice, vand, etc. Det er derfor ikke typen af alkoholholdig drikkevare, der alene
kan afgøre, hvor skadeligt indtaget er.
Mængden af alkohol har den afgørende betydning - uanset om det er alkoholproduk-
ter med høj eller lav alkoholvolumen. Det er derfor relevant at medtage mængden af
alkoholproduktet med hhv. lav eller høj alkoholvolumen. Ellers kan to typer alkohol-
holdige produkter med forskellig alkoholvolumen ikke uden videre sammenlignes.
Man kan ved at sammenligne forbrugsmønstre i europæiske lande med høj (18 år) al-
dersgrænse med lande med lav (under 18 år) aldersgrænse, se en klar tendens. Spa-
nien, Østrig og Danmark, der i mange år har haft en lav aldersgrænse på 16 år, ligger
højest, når det gælder fuldskab blandt unge.
Generelt er evidensen for effekten af en høj aldersgrænse god, og udenlandske un-
dersøgelser viser, at lande, der har høje aldersgrænser for salg af alkohol, som hånd-
hæves, har en effekt på unges alkoholforbrug. I lande med en høj aldersgrænse for
salg af alkohol er der færre unge, der drikker ugentligt, og som har prøvet at være
fulde, end i lande med en lav aldersgrænse for køb og servering af alkohol. En littera-
turgennemgang fra 2021 viser, at højere aldersgrænser end den hidtil gældende2
er
relateret til effekter på både det gennemsnitlige forbrug, andelen, som drikker sig
fulde og alkoholdebut.
Udover at reducere børn og unges alkoholforbrug og den fuldskabsorienteret alko-
holkultur, så er et væsentligt formål med en høj aldersgrænse ligeledes at udskyde
børn og unges alder for alkoholdebut jf. at hjernen først er færdigudviklet omkring de
25 år. Det er vigtigt at udsætte børn og unges alkoholdebut og den fuldskabsoriente-
ret alkoholkultur på alle typer af alkoholdige produkter.
Sundhedsstyrelsen genkender ikke påstanden i brevet om, at der er en lang række
utilsigtede konsekvenser af en ensartet aldersgrænse. Selvom risikoen for alkoholfor-
giftning kan antages at være mindre ved indtag af produkter med lav alkoholvolumen
udgør alkoholforgiftning kun en del af det samlede billede af helbredskonsekvenser
fra alkoholindtag for børn og unge. Omvendt er der evidens for, at der er en sammen-
hæng mellem tidlig alkoholdebut og risiko for problematisk alkoholforbrug som vok-
sen - uanset typen af alkohol eller alkoholvolumen i produktet.
Det skal bemærkes, at der ikke er en fælles fastsat standard for, hvad der kendeteg-
nes som hhv. lavalkoholprodukter og højalkoholprodukter.
Herudover henvises til svaret på spørgsmål nr. 266 (Alm. del) i januar 2022.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Camilla Friborg Madsen
2 Dvs. at aldersgrænsen for salg af alkohol hæves fra en given alder til en anden given alder.
. / .


Folketingets Sundhedsudvalg har den 3. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
266 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Martin Geersten (V).
Spørgsmål nr. 266:
”Ministeren bedes redegøre for, om den senest offentliggjorte ESPAD-undersøgelse,
som viser, at unge i Danmark har et højt forbrug af stærk spiritus, giver anledning til,
at ministeren vil følge WHO’s anbefaling og udbrede differentieringen mellem
lavalkohol-produkter og stærk spiritus yderligere.”
Svar:
Vi skal have gjort op med vores børn og unges overdrevne drukkultur, og vi skal med
en kommende handleplan have igangsat initiativer, der kan skabe denne forandring.
Derfor har jeg også klart meldt ud, at jeg vil invitere til drøftelser om emnet.
Jeg har til brug for mit svar bedt Sundhedsstyrelsen oplyse, hvad ESPAD-undersøgel-
sen fra 2019, der er en europæisk undersøgelse af 15-16 årige skolebørns rusmiddel-
forbrug, viser i forhold til danske unges forbrug af alkohol.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at undersøgelsen viser, at danske unge generelt har et
højt forbrug af alkohol. Bl.a. fremgår det, at danske unge i gennemsnit drak dobbelt
så meget ren alkohol, som gennemsnittet i de øvrige europæiske lande, sidste gang
de drak. I Danmark drak de unge i gennemsnit 8,8 cl. ren alkohol sidste gang de drak.
Det tilsvarende gennemsnit for unge i de øvrige europæiske lande var 4,6 cl. ren alko-
hol. Det skal til baggrund tilføjes, at man i Danmark opgør en genstand til 1,5 cl ren
alkohol.
Derudover oplyser Sundhedsstyrelsen, at undersøgelsen viser, at danske unge i gen-
nemsnit drikker mere spiritus end unge i de øvrige lande, men at det også gør sig gæl-
dende for øl, cider og alkoholsodavand. Sundhedsstyrelsen bemærker, at det frem-
går, at de danske unges forbrug særligt adskiller sig ift. alkoholsodavand. Her viser
undersøgelsen, at de danske unges forbrug – sidste gang de drak – var fem gange hø-
jere end gennemsnittet for unge i de øvrige lande. Til sammenligning var de danske
unges forbrug af hhv. øl og spiritus ca. halvanden gang højere.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at de tendenser der ses i ESPAD-undersøgelsen ift. dan-
ske unges alkoholforbrug kan genfindes i andre undersøgelser. Data fra den Nationale
Sundhedsprofil 2017 viser fx at 16-17 årige forbruger mest alkohol fra øl og spiritus. I
gennemsnit drak 16-17 årige på en gennemsnitlig uge 7,48 genstande. Heraf kom
3,53 genstand fra øl og 3,39 genstand fra spiritus.
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 02-02-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: NISC
Sagsnr.: 2200064
Dok. nr.: 2089230
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 266
Sundhedsudvalget 2021-22
Offentligt
B 34 - endeligt svar på spørgsmål 13
Sundhedsudvalget 2021-22
Side 2
Jeg har også bedt Sundhedsstyrelsen redegøre for, hvad WHO lægger vægt på ift. at
forebygge et højt alkoholforbrug blandt børn og unge, herunder differentiering.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at WHO har en række publikationer om emnet. Fx rappor-
ten “Action Plan on Youth Drinking and on Heavy Episodic Drinking (Binge Drinking)
(2014–2016)”, hvor udskydelse af debutalderen for alkohol, alkoholfri miljøer og
håndhævelse af regler (for at sikre effekt af en aldersgrænse) fremgår som mulige po-
licy mål.
I WHO’s ”Global strategy to reduce the harmful use of alcohol” gennemgås derud-
over evidensen for effekt og omkostningseffektivitet af interventioner, der har til for-
mål at reducere skadeligt alkoholforbrug. Sundhedsstyrelsens vurderer, at interventi-
onerne også vil kunne påvirke alkoholforbruget hos børn og unge. I strategien næv-
nes pris som en faktor. Herudover nævnes, bl.a. regulering (fx licensordninger), be-
grænsning af tilgængeligheden til alkohol, og håndhævelse af regler, som mulige in-
terventioner. Det fremgår også, at alkoholreklamer bl.a. kan påvirke alkoholdebuten.
Ift. at differentiere mellem produkter med lav og høj alkoholprocent bemærker Sund-
hedsstyrelsen, at der i spørgsmålet ikke henvises til en specifik publikation el. lign.,
men at WHO i rapporten ”Alkohol Pricing in the WHO European Region: Update re-
port on the evidence and recommended policy actions” undersøger, hvordan forskel-
lig former for beskatning kan påvirke alkoholforbruget. Af rapporten fremgår, at der
kan være de største helbredsmæssig gevinster ved at beskatte stærk spiritus hårdest,
da alkoholen kan indtages hurtigere, og derfor kan hænge tættere sammen med for-
giftning. Samtidig er produktionsomkostningerne (i nogle tilfælde) lavere for stærk
spiritus.
Jeg kan oplyse, at der skal betales afgift af alkoholsodavand efter øl- og vinafgiftslo-
ven samt spiritusafgiftsloven. Den gældende sats for spiritus og spiritusbaserede al-
koholsodavand er 150 kr. pr. liter 100 pct. ethanol. For øl og maltbaserede alkoholso-
davand er satsen 48,74 kr. pr. liter 100 pct. ethanol. Vinafgiften er opdelt i tre forskel-
lige satser afhængigt af alkoholindholdet. For vin og vinbaserede alkoholsodavand er
satsen 5,34 kr. pr liter, hvis alkoholindholdet er større end 1,2 pct. og højst 6 pct.
Sundhedsstyrelsen bemærker, at det ikke er typen af alkohol, der alene afgør, hvor
skadeligt indtaget er. Det er mængden af alkohol (genstande), der har betydning –
uanset om det er alkoholprodukter med høj eller lav alkoholprocent. Sundhedsstyrel-
sen kan dog bekræfte, at det er veldokumenteret, at prisen på alkohol har betydning
for forbruget og for alkoholrelaterede problemer, at unge er særligt følsomme over
for priser, og at højere priser på alkohol kan sænke alkoholforbruget blandt børn og
unge.
Jeg tager Sundhedsstyrelsens oplysninger til efterretning. Jeg tror på, at vi finder de
bedste løsninger sammen, og ved at have en åben og inddragende proces. Derfor vil
vi i de kommende drøftelser om alkoholhandleplanen også høre bredt fra de aktører
og organisationer, der skal være med til at skabe forandringen. Det ser jeg rigtig me-
get frem til.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Nikoline Schriver


Folketingets Sundhedsudvalg har den 4. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 7
(B 34) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3. februar 2022 fra Dansk Industri og
Bryggeriforeningen, jf. B 34 ‐ bilag 2.”
Svar:
Jeg er enig i, at det er afgørende at sikre en effektiv håndhævelse af aldersgrænserne,
så mindreårige ikke har mulighed for at købe tobak, alkohol m.v. Regeringen vil der‐
for også se nærmere på at styrke håndhævelsen af reglerne på området. Det er dog
sælgers forpligtigelse at sikre, at der ikke gennemføres salg til børn eller unge, som
ikke opfylder de relevante aldersgrænser for køb af disse produkter.
I forhold til den elektroniske aldersverificering, som foreslås i beslutningsforslaget, er
der imidlertid en række forhold som gør, at den formentlig ikke får den tilsigtede ef‐
fekt. Jeg kan i den forbindelse henvise til de omgåelsesmuligheder, som nævnes i mit
svar på SUU B 34 spm. 3.
Samtidig kan den foreslåede elektroniske aldersverificering skævvride, hvor byrden
placeres i forhold til, hvor det lovgivningsmæssige ansvar er placeret. Erhvervsmini‐
steriet vurderer, at ordningen vil kræve, at forretningerne videregiver betalingsoplys‐
ninger til aldersverifikationssystemet samt til kundens pengeinstitut. Dette vil kræve
en ændring i lov om betalinger, såfremt der er tale om videregivelse af betalingsop‐
lysninger fra forretningerne til aldersverifikationssystemet og pengeinstitutterne.
Ordningen vil derudover kræve, at der tilvejebringes en konkret hjemmel i relevant
lovgivning, der pålægger kortudstederne (pengeinstitutter mv.) at dele oplysninger
om kundens alder til hhv. systemet (Nets) og forretningen. På den måde vil byrden
forbundet med at overholde aldersbegrænsningerne blive rykket fra detailbranchen,
som tjener på salget, til pengeinstitutterne.
Krav om videregivelse af både personoplysninger og betalingsoplysninger vil således
være forholdsvis vidtgående – også i lyset af omgåelsesmulighederne, der fortsat vil
være med ordningen, jf. ovenstående.
Såfremt den forslåede elektroniske aldersverificering implementeres vil den endvi‐
dere ikke sikre mod ubehagelige situationer for kassemedarbejderen. Dels fordi der
grundet omgåelsesmulighederne fortsat vil være behov for at spørge om billede‐ID,
dels fordi en eventuel afvisning af kortet ved betalingen formentlig vil føre til vrede
fra kunder, selvom kassemedarbejderen blot udfører sit arbejde.
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK‐1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 23‐03‐2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2119233
Dok. nr.: 2135968
. / .
Offentligt
B 34 - endeligt svar på spørgsmål 13
Sundhedsudvalget 2021-22
Side 2
Jeg kan i øvrigt orientere om, at mit ministerium vil invitere relevante aktører på om‐
rådet til et møde med henblik på at drøfte mulige modeller for alderskontrol.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Camilla Friborg Madsen


Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 3
(B 34) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren på baggrund af beslutningsforslag B 34 anmode de relevante detail-
handelsorganisationer foretage en vurdering af, hvor mange salgstransaktioner af va-
rer til mindreårige, der er omfattet af reglerne for salgsaldersgrænser, som i dag kræ-
ver, at salgsmedarbejderen beder om ID, samt herunder hvor mange manuelle ”Må
jeg se dit ID-handlinger” i detailhandlen, der vil blive digitaliseret, hvis hensigten med
beslutningsforslaget gennemføres?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Erhvervsministeriet har bedt hhv. Dansk Erhverv, De Samvirkende
Købmænd og Nærbutikkernes Landsforening om at foretage den efterspurgte vurde-
ring. Jeg vil vende tilbage såfremt organisationerne har mulighed for at foretage vur-
deringen. Jeg kan derudover henvise til mit svar på SUU B 34 spm. 1.
Endvidere vil jeg gøre opmærksom på, at der med den foreslåede elektroniske alders-
verificering er en række omgåelsesmuligheder. Omgåelsesmulighederne
er bl.a. anvendelse af kontanter, udenlandske kort eller brug af en anden persons
kort. Derudover er det regeringens forståelse - på baggrund af dialog med Finans
Danmark og Nets - at den foreslåede løsning ikke umiddelbart kan omfatte alle mo-
bile betalingsløsninger, som mange af de unge anvender. Nets har oplyst, at de vur-
derer, at den foreslåede løsning i dag ville kunne fungere med Apple Pay, men ikke på
nuværende tidspunkt med Google Pay og MobilePay. Den foreslåede løsning har altså
en lang række omgåelsesmuligheder, hvorfor løsningen ikke ville kunne erstatte de
manuelle ”Må jeg se dit ID”-handlinger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Camilla Friborg Madsen
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 28-02-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2119233
Dok. nr.: 2127701
. / .
Offentligt
B 34 - endeligt svar på spørgsmål 3
Sundhedsudvalget 2021-22
Offentligt
B 34 - endeligt svar på spørgsmål 13
Sundhedsudvalget 2021-22


Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(B 34) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange salgstransaktioner af varer til mindreårige, der
er omfattet af reglerne for salgsaldersgrænser, som i dag kræver, at salgsmedarbej-
deren beder om fremvisning af ID?”
Svar:
Det lægges til grund at spørgsmålet går på fysiske butikker. Endvidere er der i besva-
relsen af spørgsmålet taget udgangspunkt i de varekategorier, som er oplistet i SUU B
34 spm. 4-5.
Sundhedsministeriet har spurgt flere af vores styrelser, Danmarks Statistik, Erhvervs-
ministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriet, som har oplyst, at de ikke har de
efterspurgte oplysninger om salgstransaktioner samt at det ikke umiddelbart er mu-
ligt at fastlægge antal salgstransaktioner ud fra deres øvrige tilgængelige data.
Erhvervsministeriet har henvendt sig til relevante detailhandelsorganisationer om
spørgsmålene. Organisationerne har oplyst, at de heller ikke har de efterspurgte op-
lysninger. Henholdsvis Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, NETS og Nærbutik-
kernes Landsforening er blevet hørt. NETS har i denne forbindelse oplyst til Erhvervs-
ministeriet, at de i forbindelse med dialog med detailbranchen for 3 år siden har lavet
”et meget overordnet skøn på potentielle transaktionsafslag, som følge af alder.” De
oplyser endvidere, at ”de tal er meget skønsbaserede og ikke noget de kan stå på mål
for i en udvalgsbehandling.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Camilla Friborg Madsen
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 28-02-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2119233
Dok. nr.: 2127688
Offentligt
B 34 - endeligt svar på spørgsmål 1
Sundhedsudvalget 2021-22
Offentligt
B 34 - endeligt svar på spørgsmål 13
Sundhedsudvalget 2021-22