Fremsat den 22. marts 2022 af Christian Juhl (EL), Jette Gottlieb (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27540

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b192/20211_b192_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 22. marts 2022 af Christian Juhl (EL), Jette Gottlieb (EL) og Victoria Velasquez (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om beskyttelse af veterinærmedarbejdere ved røntgenundersøgelser på det
    veterinære område
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at ændre strålingsgeneratorbekendtgørelsen, så veterinærmedarbej-
    deres arbejdsmiljø i forbindelse med røntgenundersøgelse af dyr bliver sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt.
    Beslutningsforslag nr. B 192 Folketinget 2021-22
    AX027540
    Bemærkninger til forslaget
    To store medlemsundersøgelser blandt landets veterinær-
    sygeplejersker om deres sikkerhed under røntgenundersø-
    gelser viser, at medarbejderne i veterinærbranchen oftest
    ikke forlader lokalet under røntgenundersøgelserne og ofte
    heller ikke kender arbejdspladsens sikkerhedspolitik vedrø-
    rende røntgenarbejde eller kender til den udpegede strålebe-
    skyttelseskoordinator. Undersøgelserne er beskrevet i Pio
    (»Veterinær-sygeplejersker udsættes for farlig røntgen«, pi-
    opio.dk, den 12. januar 2022) og kan også findes på Vete-
    rinærsygeplejerskernes hjemmeside (»Hvordan står det til
    med strålerisiko, når veterinærsygeplejersker går på arbej-
    de? «, vspnet.dk, februar 2022).
    Et studie offentliggjort den 14. december 2021 i Frontiers
    in Veterinary Science viser, at øjnene udsættes for røntgen-
    stråling ved røntgenundersøgelser af smådyr. Når man skal
    undersøge f.eks. større hunde og dermed ændrer dosis af
    røntgenstråling, får det en stor betydning for den dosis, øjne-
    ne modtager, hvilket kan være yderst sundhedsskadeligt og
    kan fremkalde grå stær. Det skyldes bl.a. at øjenlinsen er
    særligt udsat for røntgenstråler.
    Studiet understreger, at øjnene altid udsættes for stråling,
    når man er tæt på den spredte stråling og ikke beskyttes med
    f.eks. blybriller eller blyskærme, og det er dokumenteret,
    at dette skaber en risiko for, at der udvikles grå stær (»Col-
    limation and Exposure Parameter Influence Image Quality
    and Potential Radiation Dose to the Eye Lens of Personnel
    in Computed Radiography of the Canine Pelvis«, Frontiers
    in Veterinary Science, den 14. december 2021).
    Løsningerne findes allerede i veterinærbranchen og i de
    lande, som Danmark ofte sammenligner sig med, f.eks. de
    nordiske lande og England. Her beroliges dyrene og støttes
    af forskelligt udstyr, så personalet kan forlade lokalet. Ud-
    styret til støtte er let tilgængeligt, billigt og kendt i branchen.
    Derfor bør bekendtgørelsen på området tilrettes, så til-
    synsmyndighederne på området også retter deres fokus mod
    medarbejdernes sikkerhed under røntgenundersøgelser. Der-
    udover bør der udarbejdes en lokal sikkerhedspolitik for
    røntgenundersøgelser, der fordrer, at medarbejderne forlader
    lokalet og kun i yderste nødstilfælde bliver i lokalet.
    Det bør i den forbindelse indskærpes, at medarbejderne
    skal forlade røntgenlokalet i videst muligt omfang. Derudo-
    ver bør halskrave og blybriller indskrives som obligatorisk
    sikkerhedsudstyr i de få tilfælde, hvor medarbejderne ikke
    kan forlade røntgenlokalet.
    Problemstillingen har været kendt længe, og det har været
    refereret, hvordan en veterinærsygeplejerske blev kræftsyg
    på grund af røntgenstråling og efterfølgende fik skaden an-
    erkendt som en arbejdsskade (»Kræft på arbejdet er ikke
    kun skadeligt for den enkelte – men også for samfundet«,
    piopio.dk, 27. maj 2021).
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Christian Juhl (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af
    veterinærmedarbejdere ved røntgenundersøgelser på det
    veterinære område.
    (Beslutningsforslag nr. B 192)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3