L 127 - svar på MFU spm. 15, om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at dansk indfødsret i videst muligt omfang inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser skal frakendes ved kriminalitet og svig, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller/MFU: Morten Messerschmidt
IFU L 127 - svar på spm. 15.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l127/spm/15/svar/1866558/2546602.pdf
Ministeren Side 1/3 22. marts 2022 Indfødsret Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2022 - 4616 Akt-id 1943710 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 18. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 15 til L 127 (alm. del) efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) til udlændinge- og inte- grationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 15 til L 127: Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer at dansk indfødsret i videst muligt omfang inden for ram- merne af Danmarks internationale forpligtelser skal frakendes ved kriminalitet og svig? Svar: 1. På baggrund af indfødsretsaftalen indgået den 20. april 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fore- slås det i lovforslaget om ændring af indfødsretsloven (Frakendelse af statsborger- skab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.), der er blevet fremsat den 10. februar 2022, at der indføres en bestemmelse om, at en person, som er dømt for en strafbar handling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, skal fra- kendes sit danske statsborgerskab ved dom, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det foreslås videre, at der ved dom skal ske frakendelse af dansk statsborgerskab erhvervet ved svig, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Endelig foreslås det, at hvis nogen frakendes sit danske statsborgerskab ved dom på grund af svig, skal også vedkommendes barn frakendes statsborgerskabet ved dom, hvis barnet har erhvervet statsborgerskabet gennem vedkommende, med- mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og med- mindre barnet derved bliver statsløst. Offentligt L 127 - endeligt svar på spørgsmål 15 Indfødsretsudvalget 2021-22 Side 2/3 2. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der inden for ram- merne af Danmarks internationale forpligtelser vil kunne indføres en ordning, hvor- efter der som udgangspunkt skal ske frakendelse ved dom af dansk statsborgerskab for børn, der har afledt deres danske statsborgerskab fra personer, som ved dom frakendes deres danske statsborgerskab, som er erhvervet ved svig efter indføds- retslovens § 8 A, også selvom barnet derved vil blive statsløst. Det bemærkes i den forbindelse, at det kan medføre alvorlige konsekvenser for et barn, der på baggrund af en forælders svigagtige handlinger frakendes sit danske statsborgerskab til statsløshed. Forælderen vil, i modsætning til barnet, have udvist et svigagtigt forhold i forbindelse med erhvervelsen af dansk statsborgerskab og have haft mulighed for at gøre sig bekendt med konsekvenserne heraf, herunder at det vil kunne medføre frakendelse til statsløshed, ligesom forælderen i modsætning til barnet vil have accepteret en eventuel løsning fra et tidligere statsborgerskab. Uanset at det ville bringe virkningen af en uretmæssighed til ophør at frakende bar- net statsborgerskabet til statsløshed, er det regeringens opfattelse, at det for bar- net ville være en urimelig og uhensigtsmæssig konsekvens af forælderens handling. Der er derfor foreslået indsat et forbehold mod at gøre børn statsløse som følge af forældrenes svig, således at hvis nogen frakendes sin indfødsret efter § 8 A, stk. 1, skal også vedkommendes barn frakendes statsborgerskabet ved dom, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og medmindre barnet derved bli- ver statsløst. Jeg kan derfor ikke støtte et sådant ændringsforslag. Nedenfor er dog for god ordens skyld anført et ændringsforslag med det indhold, som spørgeren anmoder om. 3. Et ændringsforslag som beskrevet i spørgsmålet kan udformes således: ”Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.) (L 127) Til § 1 1) I det under nr. 2 foreslåede § 8 A, stk. 2, udgår », og medmindre barnet derved bliver statsløst«. Side 3/3 Bemærkninger Til § 1 Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at frakendes nogen sin indfødsret efter indfødsrets- lovens § 8 A, stk. 1, skal også vedkommendes barn ved dom frakendes statsborger- skabet, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmin- dre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Frakendelse skal ske, uanset om den pågældende efter frakendelsen af sit danske statsborger- skab ikke er statsborger i nogen stat og heller ikke automatisk kan registrere sig som statsborger i nogen stat. Mattias Tesfaye / Nicolai Holm Larsen