L 142 - svar på spm. 2 om det er det pågældende sundhedspersonale, der har ansvaret for håndteringen af næsesprayen med naloxon, og ikke den sygeplejerske eller læge, der har udleveret det, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SUU L 142 - svar på spm. 2 (D2179746).docx
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l142/bilag/0/2546199.pdf
Folketingets Sundhedsudvalg har den 3. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 2 til L 142 om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om lægemidler og sundhedsloven (Behandling af professionelle sportsudøvere og fremmede militære styrker, udlevering og anvendelse af næsespray med naloxon til behandling af opioidoverdosis og indførelse af ny forsøgsordning med medicintilskud på vilkår om risikodeling) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Hjermind Dencker (DF). Spørgsmål nr. 2: ”Kan ministeren bekræfte, at det er det pågældende sundhedspersonale, der har an- svaret for håndteringen af næsesprayen med naloxon, og ikke den sygeplejerske eller læge, der har udleveret det?” Svar: Med lovforslaget foreslås lægemiddellovens § 39, stk. 3, ændret, således at både læ- ger og sygeplejersker uden Lægemiddelstyrelsens tilladelse vil kunne udlevere næse- spray med naloxon til brug for behandling af opioidoverdosis. Selv om det vil være læger og sygeplejersker, som står for udleveringen af næsespray med naloxon, vil andre personer end læger og sygeplejersker godt kunne udføre ud- leveringsopgaven som lægens eller sygeplejerskens medhjælp. Hvis en læge eller sy- geplejerske får andre personer, end læger og sygeplejersker, til at bistå med udleve- ringen af næsespray med naloxon, vil lægen eller sygeplejersken skulle udvise omhu og samvittighedsfuldhed, jf. autorisationslovens § 17, i forbindelse med anvendelsen af sådan medhjælp, og lægen eller sygeplejersken vil være ansvarlig for, at de perso- ner, der bistår med udførelsen af udleveringsopgaven, kan udføre opgaven på den fornødne kvalificerede måde. Lægen eller sygeplejersken vil således skulle udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved udvælgelse og instruktion af samt ved tilsyn med den person, som udleveringsop- gaven er delegeret til. Med hensyn til instruktion skal lægen eller sygeplejersken bl.a. sikre sig, at medhjælpen har forstået instruktionen. Medhjælpen vil være ansvarlig for at udføre udleveringsopgaven i overensstemmelse med instruktionen, og med- hjælpen vil være ansvarlig for at frasige sig opgaven, hvis medhjælpen ikke ser sig i stand til at udføre den forsvarligt. Hvis medhjælpen følger den givne instruktion, vil ansvaret for udførelsen af udleveringsopgaven påhvile lægen eller sygeplejersken, som har delegeret opgaven til medhjælpen. Hvis medhjælpen ikke følger den givne instruktion, vil medhjælpen selv have ansvaret for udleveringsopgavens udførelse. Ansvaret for den læge eller sygeplejerske, som udleverer næsespray med naloxon, el- ler som lader en medhjælp bistå med udleveringen, begrænser sig til selve udleve- ringsopgavens udførelse, f.eks. at der i forbindelse hermed foretages en konkret vur- dering af, hvorvidt den person, som skal have lægemidlet udleveret, er kvalificeret til Folketingets Sundhedsudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 21-03-2022 Enhed: MEDINT Sagsbeh.: DEPEAH Sagsnr.: 2203885 Dok. nr.: 2179746 Offentligt L 142 - endeligt svar på spørgsmål 2 Sundhedsudvalget 2021-22 Side 2 at behandle med lægemidlet, herunder om personen er bekendt med risikoen for, at en opioidoverdosis kan vende tilbage, når lægemidlets effekt ophører, og med vigtig- heden af, at den, der har behandlet en person med lægemidlet, tilkalder ambulance eller anden sundhedsfaglig hjælp med henblik på at undgå, at overdosen vender til- bage. Lægen eller sygeplejersken har ikke ansvar for, hvordan den kvalificerede per- son, som enten af lægen eller sygeplejersken selv eller af lægens eller sygeplejerskens medhjælp har fået næsespray med naloxon udleveret, efterfølgende håndterer læge- midlet. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Lars Petersen