Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
08-05-2014
Til Udvalgets orientering vedlægges høringsnotat, høringsliste og hø-
ringssvar ad Forslag til Lov om kombineret ungdomsuddannelse.
Med venlig hilsen
Christine Antorini
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 196 Bilag 1
Offentligt


Undervisningsministeriet
Maj 2014
1
Høringsnotat om
Forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse
1. Indledning
Et udkast til lovforslaget har i perioden 19. marts til 4. april 2014 været sendt i høring hos 80 myndig-
heder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er pr. 4. april 2014 fra de hørte myndigheder og organisationer modtaget 41 høringssvar, hvoraf 34
indeholder bemærkninger til udkastet. Desuden er der modtaget 6 høringssvar fra andre.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget i forhold til det ud-
kast, der har været i høring:
 Forslaget til § 6 med tilhørende bemærkninger er justeret, så det fremgår udtrykkeligt, at aktiviteter
som led i kombineret ungdomsuddannelse er ordinær virksomhed for skoler og institutioner under
Undervisningsministeriet og for folkehøjskoler. Der henvises til afsnit 4.14 nedenfor.
 I forslaget til § 27 er "lov om sikring mod følger af arbejdsskade" ændret til: "lov om arbejdsskade-
sikring", og bemærkninger hertil er konsekvensændret. Der henvises til afsnit 4.18 nedenfor.
 I afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det præciseret, at eleven ikke må være
fyldt 25 år på tidspunktet for uddannelsens begyndelse samt, at uddannelsen ikke er tiltænkt unge,
der har de faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdoms-
uddannelse. Der henvises til afsnit 4.2. nedenfor.
Der er udover ovenstående foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i forhold til hørings-
udkastet.
3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Der er i enkelte høringssvar kommentarer, der vedrører emner, der ikke indgår i lovforslaget. Kom-
mentarerne er som hovedregel ikke medtaget i høringsnotatet.
4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag
4.1. Uddannelsens formål
AOF, Børnerådet, Daghøjskoleforeningen, Danske Erhvervsskoler-Lederne, Danske Regioner, Det
Kriminalpræventive Råd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Handelsskolernes Lærerforening, Institut for
Menneskerettigheder, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Produktionsskoleforeningen, Selveje
Danmark, SIMAC og Ungdomsskoleforeningen, UU Danmark er generelt positive overfor forslaget til
og idéen om kombineret ungdomsuddannelse (kuu).
DA og Dansk Folkeoplysnings Samråd er især positive overfor, at uddannelsen kan forberede til videre
uddannelse. Folkehøjskolernes Forening havde hellere set en mere fleksibel uddannelse til en bredere
målgruppe.
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 196 Bilag 1
Offentligt
2
Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning er generelt kritiske overfor den kombinerede
ungdomsuddannelse og Børne- og kulturchefforeningen, havde hellere set et samlet udspil på ung-
domsuddannelsesområdet i stedet for specifikke enkeltstående initiativer.
Danmarks Lærerforening, FTF og Håndværksrådet havde hellere set, at man styrkede de eksisterende
tilbud til målgruppen.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.2. Målgruppen
Daghøjskoleforeningen og Dansk Folkeoplysnings Samråd finder at målgruppen er uklart beskrevet, og
formuleringen: ”Kombineret ungdomsuddannelse er dermed ikke tiltænkt elever, der har de faglige,
sociale eller personlige forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse” i afsnit
2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget synes indskrænke målgruppen i forhold til lovteksten.
Formulering i lovbemærkningerne vil medføre, at blot den unge har én af disse forudsætninger, kan
vedkommende ikke begynde på kuu. Høringsparterne anbefaler derfor, at det præciseres, at det kun er
de unge, der har alle tre forudsætninger, som kuu ikke er tiltænkt.
DFS og opfordrer til at det overvejes, om det hensigtsmæssige i, at kuu skal være et tilbud direkte efter
grundskolen, eller om eksisterende tilbud bør prøves først. Produktionsskoleforeningen foreslår, at
KUU i særlig grad benyttes til unge, der er forsøgt afprøvet og forberedt til ungdomsuddannelse, frem
for at bruge uddannelsen som en direkte vej umiddelbart efter folkeskolen.
DLF bemærker, at det ikke fremgår tydeligt, at uddannelsen er for unge der ved påbegyndelsen ikke er
fyldt 25 år.
Danske Handicaporganisationer (DH) bemærker, at det ikke fremstår tydeligt, hvordan målgruppen er
afgrænset i forhold til erhvervsuddannelserne, når det i lovteksten er stillet som betingelse for målgrup-
pen, at denne ikke har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse, mens det i lovbe-
mærkningerne er formuleret som målgruppens mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
DH foreslår, at det præciseres, at det er kravet om at påbegynde en erhvervsuddannelse, som er den
gældende betingelse.
FTF bemærker, at der er en kraftig modsætning i målgruppebeskrivelsen, idet der på den ene side be-
skrives unge, som har så svage forudsætninger, at de ikke nu eller i nærmeste fremtid vurderes at kunne
gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. På den anden side skal de opnå D-niveau i mindst 2
fag, hvilket FTF vurderer at være et stort krav.
Glad Fonden bemærker, at det ikke fremgår, om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
(STU) er omfattet af målgruppen for kuu. Samtidig bemærker fonden, at da der ikke hidtil har eksisteret
uddannelsesmuligheder for unge med funktionsnedsættelse efter STU, er der en stor gruppe unge med
funktionsnedsættelse, der har gennemført STU, som er motiverede for mere kompetencegivende ud-
dannelse, der er fyldt 25 år. Disse unge er på grund af aldersgrænsen udskilt fra målgruppen, bemærker
fonden.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark bemærker, at målgruppen er defineret for snævert til at kunne
indfri foreningens forhåbning til at uddannelsen ville kunne rumme en bredere gruppe af de unge, som
ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.
3
Institut for Menneskerettigheder frygter, at uddannelsen i praksis vil kunne fungere ekskluderende for i
særdeleshed personer med handicap, og at det ikke nærmere fremgår af lovforslaget, hvorledes den
enkelte unge persons behov for støtte og tilpasning indgår i visitationen/målgruppevurderingen af den
unge til kombineret ungdomsuddannelse. Instituttet mener, at det bør sikres, at kombineret ungdoms-
uddannelse fungerer som et tilbud til den unge, der ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsud-
dannelse og ikke som et alternativ for den unge, der med behørig støtte og/eller tilpasning af uddannel-
sen ville kunne have gennemført en almindelig ungdomsuddannelse.
Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark og Ungdomsskoleforeningen Ung bemærker at det er
uklart, hvordan målgruppevurderingen til kuu adskiller sig fra målgruppen til erhvervsgrunduddannel-
sen (egu), og at foreningen fortsat ser et behov for egu.
Foreningsfællesskabet Ligeværd er betænkelig ved målgruppebeskrivelsen, dr betegnes som særdeles
åben, som kan medføre store lokale og regionale forskelle og dermed forringe de unges retssikkerhed.
Foreningen henviser i den forbindelse til kommunernes meget forskellige vurdering af uddannelsespa-
rathed.
Produktionsskoleforeningen finder at målgruppen stort set er sammenfaldende med produktionssko-
lernes, anbefaler derfor, at uddannelsen fortrinsvis forankres på produktionsskolerne, og at det i lovtek-
sten og bemærkningerne hertil tydeliggørelses, at produktionsskolerne er tiltænkt en central rolle, jf. den
politiske aftaletekst, herunder fremhævelsen af produktionsskolerne som en særlig central medspiller
som både udbyder og tovholder i kuu.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der er intet til hinder for, at unge, der har gennemført en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, kan
optages på kombineret ungdomsuddannelse, såfremt det er realistisk, at den unge vil kunne gennemføre
uddannelsen og i øvrigt tilhører målgruppen. Det skal imidlertid påpeges, at kombineret ungdomsud-
dannelse ikke er tænkt som en overbygningsuddannelse til den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse.
På baggrund af høringssvarene finder ministeriet, at der er behov for at præcisere, at kombineret ung-
domsuddannelse er for unge, der ikke er fyldt 25 år, når uddannelsen påbegyndes. Dette vil komme til
at fremgå af afsnit 2.2. om målgruppen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det vil det tillige vil
blive præciseret, at uddannelsen ikke er tiltænkt unge, der har de faglige, sociale og personlige forudsæt-
ninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Unge, som mangler en af disse forudsæt-
ninger, kan således tilhøre uddannelsens målgruppe.
I øvrigt skal det bemærkes, at der ikke i en målgruppevurdering til en ungdomsuddannelse skelnes mel-
lem at have forudsætninger for at påbegynde og forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddan-
nelse.
4.3. Målgruppevurdering, vejledning og kontaktpersoner
Danske Handicaporganisationer er generelt positive over for det mulige samarbejde med Ungdommens
Uddannelsesvejledning (UU) om målgruppevurdering. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening øn-
sker, at det præciseres, at unge, der falder fra et eud grundforløb, kan tilhøre målgruppen for kuu, for-
udsat at den unges forudsætninger viste sig ikke at være til stede for eud alligevel. Produktionsskolefor-
eningen foreslår, at unge forinden optagelse på uddannelsen gennemfører et afklarende forløb på en
produktionsskole, og at UU på den baggrund vurderer, om den unge tilhører målgruppen.
4
Institut for Menneskerettigheder ønsker det præciseret, at der kun kan visiteres unge til uddannelsen,
som ikke har forudsætninger for en ordinær uddannelse, og at der her tages højde for de støttemulighe-
der, der er i erhvervsuddannelserne, så elever der kan gennemføre eud med støtte ikke visiteres til kuu.
KL bemærker, at der i § 3, stk. 3, hvorefter UU i uddannelsesplanen skal angive målet med elevens ud-
dannelsesforløb er en opgave, der ligger mellem vejledning og den konkrete uddannelsesplanlægning.
KL mener, at det er vigtigt at præcisere, at der her er en arbejdsdeling mellem UU og uddannelsesinsti-
tutionen, hvor det er sidstnævnte (og ikke UU), der har ansvar for den indholdsmæssige del af uddan-
nelsen.
Daghøjskoleforeningen foreslår, at eleven skal have en kontaktperson på den uddannelsesinstitution,
hvor eleven starter sit forløb, så der opbygges en længerevarende og kontinuerlig relation. Dansk Fol-
keoplysnings Samråd anbefaler, at eleven skal have en kontaktperson på den uddannelsesinstitution,
hvor elevene starter sit forløb, så der opbygges en længerevarende og kontinuerlig relation, og at det
bør skrives ind i § 8, at kontaktperson kan være ansat på tovholderinstitution eller partnerinstitution, så
det fremgår tydeligt. Det kriminalpræventive Råd anser en kontaktperson som afgørende, og foreslår, at
der bør være mulighed for også at etablere en mentorordning for udvalgte unge, og herunder at kon-
taktperson kan være mentor.
Efterskoleforeningen fremhæver kontaktpersonordningen og opfordrer, at der afsættes midler til kvali-
ficering, uddannelse og netværksdannelse af disse personer. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening
ønsker at den unges kontaktperson skal have en vejlederuddannelse eller tilsvarende for at sikre kvalitet
i uddannelsesplan og uddannelsesforløbet.
EVA fremhæver bl.a. at målgruppevurdering og visitation til uddannelsen vil være vigtige forhold at
evaluere.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at sende alle potentielle kuu-elever igennem et afklarende forløb på
en produktionsskole, bl.a. fordi ansvaret for målgruppevurderingen er placeret i kommunerne (UU) og
ikke på produktionsskolen.
Efter de gældende regler kan en ansøger ikke nægtes optagelse til en erhvervsuddannelse med den be-
grundelse, at ansøgeren har behov for specialpædagogisk støtte til at gennemføre uddannelsen på grund
af et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed.
Det fremgår af lovforslagets § 15, at kontaktpersoner skal have relevante faglige og pædagogiske kom-
petencer.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.4. Geografisk Dækning
Det fremgår af en række høringssvar, at der er bekymring for, om det er muligt at etablere et landsdæk-
kende tilbud med 2.500 uddannelsespladser til rådighed, når der tages højde for, at målgruppen generelt
synes at have en mindre mobilitet. Danske Regioner vurderer, at det bliver svært i praksis at sammen-
sætte hold og klasser inden for den foreslåede ramme på 125-170 pladser pr. geografiske udbud.
KL og Ungdomsskoleforeningen sætter i øvrigt fokus på transporttid som barriere, der kan føre til ud-
dannelsesafbrud, UU Danmark og Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark ønsker, at det skal
sikres, at uddannelsen når ud til unge i hele landet, og Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede
5
Uddannelser (REU) finder det afgørende, at der tilvejebringes en forankringsmodel, der sikrer et geo-
grafisk optimalt udbud af uddannelsen ud fra målgruppens behov herfor.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening anbefaler, at de geografiske dækningsområder bør være
sammenfaldende med de 8 – 12 arbejdskraft-oplande, der nævnes i Carsten Koch-rapporten.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der vil i forbindelse med tildelingen af retten til at udbyde uddannelsen blive lagt vægt på institutions-
samarbejdernes planer om at nå bredt ud med uddannelsen. Det er ministeriets vurdering, at udbuds-
områderne med geografiske oplande bliver for store, hvis der kun skal være 8 – 12 på landsplan.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.5. Samspil mellem kombineret ungdomsuddannelse og arbejdsmarkedet
Danske Regioner opfordrer til, at placeringen af udbud af erhvervstemaer tager udgangspunkt i den
erhvervsstruktur, der findes i området. DLF foreslår, at det offentlige arbejdsmarked bliver tydeligere
adresseret og indtænkt i uddannelsen.
Håndværksrådet foreslår, at de lokale udvalg, der efter lovforslaget kan nedsættes bliver obligatoriske,
og at forpligtelsen til at nedsætte rådene skrives konkret ind i lovteksten. DA foreslår, at institutioner-
nes involvering af det lokale arbejdsmarked bør defineres således, at institutionerne kan rette henven-
delse til eller kan høre de regionale beskæftigelsesråd (RBR) og de lokale beskæftigelsesråd (LBR).
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet finder det helt afgørende, at uddannelsen tilrettelægges med involvering af det lokale ar-
bejdsmarked, men ministeriet vurderer ikke, at samarbejdet vil blive styrket ved at fastsætte nærmere
regler om, hvordan det skal foregå.
Høringssvarene herom giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
4.6. Generelt om institutionssamarbejdet
Danske Regioner og DFS kvitterer for, at der er krav om samarbejde på tværs af institutioner, og at der
lægges op til en geografisk dækning i hele landet, samt at der i udbuddet lægges op til, at institutioner
med erfaring med bl.a. med garantiskoler og andre tværinstitutionelle samarbejder foretrækkes. Lands-
foreningen af 10. Klasseskoler i Danmark anser institutionssamarbejdsperspektivet og kravet om tvær-
sektoriel opgaveløsning for at være rigtigt tænkt. Danske Erhvervsskoler – Lederne finder, at det er
positivt, at lovforslaget lægger op til fleksibilitet i forhold til sammensætningen af det enkelte instituti-
onssamarbejde så længe det forudsættes, at den valgte institution besidder den fornødne administrative
kapacitet hertil.
Daghøjskoleforeningen er bekymret for at organiseringen af uddannelsen gennem institutionssamarbej-
det er for tung, men foreningen finder samtidig, at samarbejdet skal omfatte så mange af de lokale insti-
tutioner som muligt, herunder både de ikke-formelle tilbud og de ordinære uddannelsesinstitutioner.
Desuden mener foreningen og DFS, at det løbende skal være muligt at optage nye institutioner i sam-
arbejdet.
Danske Regioner er bekymret for om tiden til at indgå i konsortiedannelse bliver for kort og KL er
bekymret for om institutionerne har tilstrækkelig mange samarbejdserfaringer til at kunne magte opga-
ven. Danske Handicaporganisationer mener, at der er stort behov for, at der stilles kvalitetskrav til ud-
6
byderne af den kombinerede ungdomsuddannelse og samarbejdende institutioner i den kommende
udbudsrunde, således at der sikres et fagligt indhold i uddannelsen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har som sekretariat for Forbrugerrådet vurderet, at kombineret
ungdomsuddannelse potentielt kan være konkurrenceforvridende, i den udstrækning der findes private
aktører på markedet, der allerede udbyder en lignende uddannelse. Styrelsen anfører desuden at udvæl-
gelsen af, hvilke institutioner, der kan deltage, tager afsæt i institutionernes geografiske placering, og at
der derfor sker en potentiel konkurrencebegrænsning.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig i, at det er helt centralt, at der gives tid til at etablere institutionssamarbejder, og vil
arbejde for, at der gives god tid hertil. Der vil i forbindelse med udbuddet blive stillet krav rettet mod
såvel institutionssamarbejdet og tovholderinstitutionen.
Staten etablerer med kombineret ungdomsuddannelse en statsanerkendt uddannelse, herunder med en
række rettigheder til den unge, som det private marked ikke har mulighed for at tilbyde. Hertil kommer,
at det er et generelt, lovfæstet princip, at skoleundervisning i ungdomsuddannelser i Danmark er veder-
lagsfri. Ministeriet gør i øvrigt opmærksom på, at institutioner efter lovforslagets § 6 stk. 4 har mulighed
for at bidrage til institutionssamarbejder på tværs af de geografiske udbudsområder.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.7. Deltagere i institutionssamarbejder
En række høringssvar, herunder fra AOF, Consentio, Daghøjskoleforeningen, DFS, Foreningsfælles-
skabet Ligeværd og Selveje Danmark foreslår, at kredsen af institutioner, der kan indgå i et institutions-
samarbejde udvides med en eller flere folkeoplysende foreninger, jf. folkeoplysningslovens afsnit 1
og/eller offentlige, selvejende og private udbydere af STU uddannelser mv.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget understøtter etableringen af brede institutionssamarbejde, som ønsker at trække på lokale
kompetencer, der ønsker at bidrage til at understøtte uddannelsens formål. Efter forslaget til § 7 stk. 3
kan institutionssamarbejder indgå aftaler med offentlige og private institutioner, private virksomheder,
foreninger mv. om leverancer til institutionssamarbejdet. Herigennem kan de nævnte foreninger, udby-
dere mv. indgå i et tæt samarbejde om uddannelsen.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.8. Tovholderinstitutionen og fysisk forankring
DA og Håndværksrådet peger på, at intentionerne bag aftalen om Bedre og mere attraktive erhvervs-
uddannelser risikerer at blive undermineret, hvis unge i målgruppen for kombineret ungdomsuddannel-
se bliver en del af dagligdagen på erhvervsskolerne og DA foreslår, at den kombinerede ungdomsud-
dannelse skal forankres på produktionsskolerne. Desuden mener Dansk Folkeoplysnings Samråd og
Produktionsskoleforeningen, at det bør præciseres, at produktionsskolerne skal spille en central rolle i
forbindelse med uddannelsen. Endvidere ønsker Foreningsfællesskabet Ligeværd, at kompetencefor-
holdene i institutionssamarbejderne, herunder især i forhold til tovholderinstitutionen, bliver tydelig-
gjort.
AOF foreslår, at der fastsættes regler om, hvor stor en del af taksametertilskuddet tovholderinstitutio-
nen kan beholde til dækning af udgifter til administration og tovholderfunktion.
7
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det er helt centralt, at institutionssamarbejdet tildeles en række frihedsgrader i tilrettelæggelsen af kom-
bineret ungdomsuddannelse, herunder i forhold til fordeling af tilskud institutionerne imellem, hvor
uddannelses fysisk skal placeres, og hvilken institution, der skal være tovholderinstitution.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.9. Uddannelsens struktur og indhold
DE-L foreslår, at det præciseres at fag og uddannelseselementer bl.a. kan være elementer fra grundfor-
løbets 1. del og grundforløbets 2. del på erhvervsuddannelserne.
En række høringssvar, herunder fra DA, Danmarks Lærerforening, FTF, Foreningen af forstandere og
direktører ve AMU-centrene, Gladfonden, Produktionsskoleforeningen, Det Nationale Dialogforum
for Uddannelses- og Erhvervsvejledning samt Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening tilkendegiver
at krav om fag på D-niveau er urealistisk i forhold til målgruppen.
DE-L foreslår, at det præciseres i lovforslaget, hvem der har ansvaret for, at erhvervstræningspladser
forefindes i lokalområdet. KL efterlyser yderligere begrundelser og overvejelser omkring, hvordan det
skal være muligt at finde virksomheder, som vil løfte opgaven med erhvervstræning.
DA foreslår, at det tydeliggøres, at erhvervstræningen skal være en tydeligt formuleret del af elevens
uddannelsesplan, herunder med uddannelsesformål og at erhvervstræningen maksimalt kun kan udgøre
2 måneder af hver af de fire uddannelsesdele i kombineret ungdomsuddannelse samt maksimalt kan
udgøre 2 måneder på en given virksomhed.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening frygter at den ulønnede erhvervstræning vil være undergra-
vende for etablering af pladser til egu-praktik og for job i lønnet beskæftigelse for unge under 18 år.
Foreningen foreslår derfor, at elever under 18 skabes får en ydelse i lighed med produktionsskoleydelse
og skoleydelse for egu-elever under 18.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Efter forslaget til § 10 stk. 5 bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte regler om uddannel-
sens indhold og slutmål samt om de fag, der er særlige for uddannelsen, herunder fagenes formål og
mål. Det er således hensigten, at fastsatte regler om, hvad de enkelte dele af uddannelsen skal indehol-
de, herunder i hvilken udstrækning kompetencegivende fag og erhvervstræning kan eller skal indgå.
Elever, der afslutter uddannelsen efter 3. del som minimum skal have bestået et fag på D-niveau, og
elever, der afslutter uddannelsen efter 4. del, skal have bestået minimum 2 fag på D-niveauer. Dette
krav fastsat ud fra en vurdering af, at eleverne uanset deres faglige, sociale eller personlige forudsætnin-
ger – i løbet af 1½-2års undervisning - vil kunne opnå dette faglige krav. Der afsættes tid i undervisnin-
gen til, at eleverne fra 9.-10. klasse vil kunne nå niveauet.
Undervisningsministeriet finder det vigtigt, at eleverne i kombineret ungdomsuddannelse får styrket de
almene kompetencer dels for at støtte beskæftigelsessigtet og dels i forhold til perspektivet om videre
uddannelse fx en anden ungdomsuddannelse.
Faget dansk er obligatorisk som det ene D-niveaufag, idet gode danskkundskaber er relevante for styr-
kelse af mange af de andre kompetencer, eleven skal opnå i uddannelsen.
8
Erhvervstræning er virksomhedsforlagt undervisning, der skal styrke elevens arbejdspladskompetence
og faglig rutine samt styrke elevens valg af fremtidig beskæftigelse. Der skal derfor ikke betales løn til
den unge.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.10. Pædagogik
Danske Regioner finder det uklart, hvordan undervisningen tilrettelægges mht. hold og samlæsning med
ordinære klasser. Foreningsfælleskabet Ligeværd er bekymret for, hvordan man fastholder klasse- og
holdbaseret undervisning samtidig med det individuelle perspektiv skal tilgodeses, samt hvordan stabili-
tet og trygt socialt tilhørsforhold sikres, herunder ikke mindst for autister og andre unge med diagnoser.
Selveje Danmark mener, at der skal være krav om dokumenterede socialpædagogiske kompetencer er til
stede i institutionssamarbejdet.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Efter forslaget til § 15 skal den enkelte skole eller uddannelsesinstitution sikre, kontaktpersoner og lærer
har relevante faglige og pædagogiske kompetencer i forhold til uddannelsens indhold, målgruppe og
undervisningens tilrettelæggelse.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.11. Portfolio og eksamen
Selveje Danmark finder, at de foreslåede bestemmelser om portfolio med fordel kunne flyttes ud af
lovgrundlaget, da den beskriver en bestemt metode.
Desuden undrer Selveje Danmark sig over, at eleverne udelukkende skal til individuelle prøver, når fo-
kus på klasse- og holdfællesskab er så markant. Selveje Danmark anbefaler, at mindst en prøve er grup-
pebaseret, således, at fokus på det fælles følges helt til dørs.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening spørger, hvem der skal fungere som prøvekommission og
bedømmende myndighed ved den afsluttende prøve.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Efter lovforslaget afsluttes uddannelsen med en portfoliobaseret prøve.
Forsalget til § 13, stk., 4 bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte regler om arbejdsportfolio
og præsentationsportfolio, herunder den afsluttende prøve. Det er bl.a. hensigten, at fastsætte regler
om, at den afsluttende prøve skal være mundtlig, og at den skal bestå af en samtale om elevens lærings-
udbytte.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.12. Betegnelse "erhvervsassistent"
DA, Danmarks Lærerforening, Danske Erhvervsskoler-Lederne, Danske SOSU-skoler, FTF, KL, VUC
(Lederforening og Bestyrelsesforening) samt REU finder det misvisende, at elever der opnår uddannel-
sesbevis betegnes ”erhvervsassistent”, idet betegnelsen ”assistent” anvendes inden for flere erhvervs-
uddannelser.
9
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at betegnelsen ”assistent” ikke angiver et bestemt kompe-
tenceniveau, uddannelseslængde eller funktion, idet grebet anvendes i en række forskellige uddannelses-
sammenhænge, herunder både for kortuddannede til personer med universitetsgrad. Der lægges i øvrigt
vægt på, at ”erhvervsassistent” er en betegnelse, der ikke i forvejen anvendes i uddannelsessystemet
eller på arbejdsmarkedet.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.13. Dimittendrettigheder
DLF, DH, FTF og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening finder, at der bør være dimittendret-
tigheder i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovgivningen knyttet til kombineret ungdomsuddannelse.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening påpeger, at der er dimittendrettigheder knyttet til en gen-
nemført egu, der ligesom kombineret ungdomsuddannelse er erhvervsrettet og på niveau 3 på NQF.
DA finder ikke, at der skal være dimittendrettigheder knyttet til uddannelsen.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af afsnit 2.12 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget vil kombineret ungdoms-
uddannelse ikke give dimittendrettigheder i forhold til optagelse i en arbejdsløshedskasse og dermed
ikke adgang til dagpenge efter dimittendreglerne.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.14. Tilskud
Bemærkninger fra flere høringsparter vedrører den årselevtakst, der forventes fastsat til ca. 99.000 kr.,
som vil blive udbetalt til institutionssamarbejdet ved tovholderinstitutionen.
Høringssvarene fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Efterskolerne, Foreningen af Frie Fagskoler
(FaFF) og Folkehøjskolernes Forening (FF) udtrykker samstemmende dyb bekymring for, om deres
skoleformen kan spille en rolle i kombineret ungdomsuddannelse. Enhedsprisen på kostskoler og frie
fagskoler ligger væsentligt over enhedstaksten til kombineret ungdomsuddannelse, idet der er tale om
kostskoletilbud. Foreningerne frygter derfor at blive presset ud af institutionssamarbejderne som følge
af, at deres uddannelsestilbud er dyrere. Foreningerne foreslår på den baggrund at der etableres en til-
lægstakst i form af den såkaldte mentortakst, som i dag udgør ca. 44.000 kr. pr. årselev. Foreningerne
vurderer, at forslaget samlet set vil medføre merudgifter på 6,4 mio. kr. fordelt med 3,3 mio. kr. til høj-
skoler og 3,1 mio. kr. til efterskoler.
I forhold til takstfastsættelsen bemærker DE-L endvidere at taksterne som minimum bør følge taksten
for produktionsskoleelever. DE-L påpeger desuden at kompleksiteten i institutionssamarbejdet nød-
vendiggør et forhøjet fællesudgiftstaxameter. Af Selveje Danmarks bemærkning fremgår det, at forenin-
gen finder det problematisk, at kuu i takstfastsættelsen finansielt er sidestillet med erhvervsuddannel-
sernes tekniske grundforløb, idet målgruppen for kuu vurderes at være mere ressourcekrævende.
I høringssvarene fra Danske SOSU-skoler og B-SOSU foreslås det, erstatte de lokale forhandlinger i
institutionssamarbejdet med en central afregningsmodel, som tovholderinstitutionen kan gøre brug af,
når tilskuddet skal fordeles til samarbejdsinstitutionerne.
10
Fællesforeningen Ligeværd udtrykker en beklagelse over den overordnede økonomi, idet der ifølge for-
eningen blot er afsat 117 mio. kr. til finansieringen, som skal ses i forhold til de 200 mio. kr. som ifølge
foreningen var afsat i reformudspillet.
I høringssvar fra Daghøjskolerne, DFS, FTF, Handelsskolernes Lærerforening og Landsforeningen af
10. klasseskoler i Danmark fremføres det, at dimensioneringen med et årligt optag på 2.500 elever er
utilstrækkelig i frohold til behovet.
Med hensyn til den overordnede finansieringsmodel med fuld statslig finansiering af kuu, påpeges det i
høringssvar fra Consentio, Daghøjskolerne og FTF, at finansieringsmodellen kan føre til kassetænkning
i kommunerne blandt andet på bekostning af egu og produktionsskoleforløb, der er delvist kommunalt
finansierede.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening foreslår, at der under erhvervstræningsdelen ydes forsørgel-
se til eleverne svarende til elever på hhv. over og under 18 år på egu.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark gør opmærksom på, at det af § 27 i lov om frie kostskoler
fremgår, at en skoles grundtilskud kan nedsættes som følge af indtægtsdækket virksomhed. Foreningen
anmoder om at virksomhed efter lov om kombineret ungdomsuddannelse ikke indgår i denne bereg-
ning.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Kuu består af en række uddannelseskomponenter, hvoraf nogle har en relativ høj enhedsudgift og an-
dre har en relativ lav enhedsudgift. Skoleophold med overnatning hører til komponenter, der har en høj
enhedsudgift, mens klasseundervisning og erhvervstræning har en relativ lav enhedsudgift. Det bliver
en helt central opgave for institutionssamarbejderne, at udvikle kvalitative og relevante undervisnings-
tilbud, der samlet set holder sig inden for den ramme, som institutionssamarbejdet tildeles gennem et
enhedstaxameter til et antal elever.
Enhedstaksten er på niveau med taksten til produktionsskoleforløb. Der kan dog ikke foretages en di-
rekte sammenligning, idet takststrukturen på de to områder er forskellig. Det faktum, at der opereres
med en enhedstakst gør det ikke muligt at imødekomme DE-L’s opfordring i forhold til at forhøje fæl-
lesudgiftstaxameteret. I fastsættelsen af takstniveauet for kuu er der bl.a. taget højde for, at kuu lokalt
vil have et forholdsvis lille volumen, samt at holdstørrelsen forventes at blive forholdsvis lille. Dertil
kommer, at eleverne på denne uddannelse i udgangspunktet forventes at have et større behov for særlig
støtte end unge på de øvrige ungdomsuddannelser. Disse forhold tilsiger en relativt høj enhedsudgift.
Omvendt trækker elementer som klasseundervisning og erhvervstræning enhedsudgiften ned. På den
baggrund er det vurderingen, at taksten gør det muligt at sammensætte meningsfulde forløb.
Modellen med de lokale forhandlinger i forhold til afregningen i institutionssamarbejdet er valgt for at
sikre fleksibiliteten i samarbejdet. Der er tale om skræddersyede forløb i det enkelte udbudssamarbejde,
og i den sammenhæng vurderes modellen med lokale forhandlinger at være den mest hensigtsmæssige.
Der er brutto afsat 241 mio. kr. til finansieringen af kuu. Dette beløb kan ikke sammenlignes med belø-
bet i reformudspillet, idet kombineret ungdomsuddannelse adskiller sig fra det oprindelige forslag om
en fleksuddannelse på flere måder, som har betydning for økonomien.
11
Da der er tale om en ny uddannelse, som skal evalueres løbende, vil det være hensigtsmæssigt at se på,
hvordan dimittenderne fra kuu efterfølgende klarer sig på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet i
øvrigt.
Kommunernes incitament til at vejlede den enkelte unge til kuu, er ikke anderledes end incitamentet til
at vejlede den unge til en erhvervsuddannelse.
Bestemmelsen i lov om frie kostskoler om, at grundtilskud nedsættes eller bortfalder for skoler med
særligt store indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af denne lov, har ikke til formål at reducere
disse skolers deltagelse i lovregulerede institutionssamarbejder om kku, da aktiviteten med bestemmel-
sen i § 6 vil være ordinær virksomhed.
Undervisningsministeriet har på baggrund af høringssvarene justeret forslaget til § 6 med tilhørende
bemærkninger, så det fremgår udtrykkeligt, at kuu-aktiviteter er ordinær virksomhed for skole og insti-
tutioner under Undervisningsministeriet og for folkehøjskoler.
4.15. Regnskab og revision
Rigsrevisionen bemærker i relation til lovforslagets § 23, stk. 4, om at regnskaber opstilles og revideres
efter regler, der fastsættes af Undervisningsministeren, at man går ud fra, at Undervisningsministeriet
agter at fastsætte regler om regnskab og revision i en bekendtgørelse for de tovholderinstitutioner, som
ikke aflægger regnskab efter lovgivning på Undervisningsministeriets område.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Undervisningsministeriet kan bekræfte Rigsrevisionens antagelse, men høringssvaret giver ikke Under-
visningsministeriet anledning til at rette i lovudkastet.
4.16. Undervisningsmidler
DLF bemærker i forhold til lovforslaget § 24, at foreningen vil anbefale, at undervisningsmidler i videst
muligt omfang gøres gratis tilgængelige digitalt – ikke mindst af hensyn til ordblinde og andre med spe-
cialpædagogiske støttebehov.
DFS bemærker, at de finder det glædeligt, at der vil blive ydet særlige tilskud til udgifter til elever med
behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bestand.
Selveje Danmark bemærker i forhold til § 24, at der i visitationen bør være fokus på, at en del af mål-
gruppen har behov for specialpædagogisk bistand. Selveje Danmark finder det vigtigt, at der er adgang
til en SPS-vejleder og at vurdering af støttebehov finder sted allerede i forbindelse med visitationen.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der vil kunne ydes specialpædagogisk bistand efter regler svarende til øvrige ungdomsuddannelser. Der
vil derfor blive adgang til særligt udformede undervisningsmaterialer for elever, der på grund af funkti-
onsnedsættelse ikke kan læse trykt tekst.
Der vil være en SPS-ansvarlig i hvert institutionssamarbejde, der kan vejlede om den specialpædagogi-
ske støtte, ligesom såvel borgere som institutioner kan søge vejledning hos Kvalitets- og Tilsynsstyrel-
sen i Undervisningsministeriet.
4.17. Evaluering
12
Danske Regioner og EVA kvitterer for, at der lægges op til løbende evaluering med inddragelse af føl-
geforskning. Foreningen af 10. klasseskoler i Danmark anbefaler, at man skal følge variationerne rundt
omkring i landet og Selveje Danmark foreslår at målgruppevurderingen skal følges tæt.
DFS, Daghøjskoleforeningen og Ungdomsskoleforeningen foreslår, at der nedsættes en følgegruppe
med repræsentanter for aktørerne i forhold til institutionssamarbejdet.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Evalueringen af uddannelsen, og herunder med følgeforskningen, vil beskæftigelse sig med alle centrale
aspekter i forhold til uddannelsen, herunder også målgruppevurdering og lokale variationer.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.18. Bemærkning af lovteknisk karakter
Arbejdsskadestyrelsen påpeger i sit høringssvar, at der i udkastet til § 27 bør henvises til lov om arbejds-
skadesikring i stedet for lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Desuden påpeger Arbejdsskadestyrelsen i sit høringssvar, at det bør fremgå af bemærkningerne til § 27,
at det forudsættes, at erstatningen fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen på basis af en administrationsafta-
le mellem Undervisningsministeriet og Arbejdsskadestyrelsen, og at Undervisningsministeriet betaler
for Arbejdsskadestyrelsen sagsbehandling efter de gældende takster.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget vil blive ændret i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens høringssvar.
Høringssvar
Oversigt over hørte myndigheder og organisationer samt modtagne høringssvar fremgår af bilag 1.
13
Oversigt over hørte myndigheder og organisationer samt
modtagne høringssvar
Nr. Myndighed, organisation m.v. Modtagne
høringssvar
pr. 4. april
2014
Indholdsmæssige
bemærkninger
Ja Nej
1 Akademikerne X X
2 Amnesty International
3 Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag X X
4 Arbejdsskadestyrelsen X X
5 Bestyrelsesforeningen for Social- og Sund-
hedsskoler
6 Bestyrelsesforeningen for VUC
7 Børne- og Kulturchefforeningen X X
8 Daghøjskoleforeningen X X
9 Danmarks Evalueringsinstitut X X
10 Danmarks Lærerforening X X
11 Danmarks Rederiforening
12 Danmarks Vejlederforening
13 Dansk Arbejdsgiverforening X X
14 Dansk Center for Undervisningsmiljø
15 Dansk Erhverv
16 Dansk Folkeoplysnings Samråd X X
17 Dansk Industri (DI)
18 Dansk Ungdoms Fællesråd
19 Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne
20 Danske Erhvervsskoler – Lederne X X
21 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
22 Danske Handicaporganisationer X X
23 Danske Landbrugsskoler X X
24 Danske Regioner X X
25 Danske Skoleelever
26 Danske SOSU-skoler X X
27 Danske Universiteter X X
28 Datatilsynet X X
29 Det Centrale Handicapråd
30 Det Kriminalpræventive Råd X X
31 Det Nationale Dialogforum for Uddannel-
ses- og Erhvervsvejledning
X X
32 Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig
33 Erhvervsskolelederne i Danmark X X
14
34 Efterskoleforeningen X X
35 Erhvervsskolernes Elevorganisation
36 Finanssektorens Arbejdsgiverforening X X
37 Folkehøjskolernes Forening i Danmark X X
38 Forbundet for Pædagoger og Klubfolk
(BUPL)
39 Foreningen af Fri Fagskoler X X
40 Foreningen af forstandere og direktører ved
AMU-centrene
X X
41 Foreningen af Private Uddannelsesudbydere
i Danmark
42 Foreningsfællesskabet Ligeværd X X
43 Frie Skolers Lærerforening
44 FSR - danske revisorer
45 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-
lesråd
X X
46 GL - Gymnasieskolerenes Lærerforening
47 Gymnasiernes Bestyrelsesforening
48 Gymnasieskolernes Rektorforening
49 HL, Handelsskolernes Lærerforening X X
50 Håndværksrådet X X
51 Institut for Menneskerettigheder X X
52 Kommunernes Landsforening X X
53 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen X X
54 Landboungdom
55 Landbrug & Fødevarer
56 Landselevbestyrelsen for det pædagogiske
område
57 Landselevbestyrelsen for social- og sund-
hedsområdet
58 Landsforeningen af 10. kl. skoler X X
59 Landsorganisationen i Danmark
60 Landsforeningen af Produktionsskoleledere
61 Landsforeningen af Ungdomsskoleledere X X
62 Landssammenslutningen af Handelsskole-
elever
63 Lederne
64 Lærernes Centralorganisation
65 Private Gymnasier og Studenterkurser
66 Produktionsskoleforeningen X X
67 Professionshøjskolernes Rektorkollegium X X
68 Rigsrevisionen X X
69 Rådet for Børns Læring
70 Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrette-
de Uddannelser
X X
15
71 Rådet for Etniske Minoriteter
72 Selveje Danmark X X
73 Skole og Forældre
74 Skolelederforeningen
75 TAT
76 VUC Lederforeningen X X
77 Uddannelsesforbundet
78 Ungdomsskoleforeningen X X
79 Unge med Handicap
80 UU Danmark. X X
Høringssvar fra parter, der ikke var på høringslisten
U1 AOF Danmark X X
U2 Børnerådet X X
U3 Foreningen Consentio X X
U4 Glad Fonden X X
U5 SIMAC X X
U6 Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening X X


Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 196 Bilag 1
Offentligt