Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 195 Bilag 1
Offentligt


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
08-05-2014
Til Udvalgets orientering vedlægges høringsnotat, høringsliste og hø-
ringssvar ad Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser,
lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre
og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.)
Med venlig hilsen
Christine Antorini
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 195 Bilag 1
Offentligt


Undervisningsministeriet
Maj 2014
1
Høringsnotat om
Forslag om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre
love
(Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser)
1. Indledning
Et udkast til lovforslaget har i perioden 19. marts til 4. april 2014 været sendt i høring hos 77 myndig-
heder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er pr. 4. april 2014 fra de hørte myndigheder og organisationer modtaget 44 høringssvar, hvoraf 39
indeholder bemærkninger til udkastet. Desuden er der modtaget 14 høringssvar fra andre, hvoraf 13
indeholder bemærkninger til udkastet. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar,
er vedlagt sidst i dokumentet.
I høringsnotatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene, dvs. forslag til ændringer
i lovforslaget eller hvor høringsparterne har specifikke ønsker eller holdninger til lovforslaget. Hvor der
i de indkomne høringssvar er synspunkter, der beror på misforståelser, eller hvor der er spørgsmål om
fortolkning af aftalen eller lovforslagets indhold, er dette ikke medtaget i notatet.
Lovforslaget udmønter alene dele af aftale om "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser" af 24.
februar 2014. De præcise tekstangivelser i lovforslaget kan afvige redaktionelt fra teksten i aftalen, idet
lovforslaget har til formål at forberede en beslutningsproces i Folketinget.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget i forhold til det ud-
kast, der har været i høring:
Ændringer fsva. erhvervsuddannelsesloven:
 Det er præciseret i bemærkningerne, at oprettelsen af trin 3 i en uddannelse sker administrativt
efter indstilling fra det pågældende faglige udvalg, jf. afsnit 4.6.
 Beskrivelsen af euv-pakkerne er blevet justeret, så der ikke længere fremgår en fastsat varighed
af bemærkningerne, jf. afsnit 4.7.
 Reglerne om afkortede, standardiserede euv-forløb er præciseret i bemærkningerne til lovudka-
stets § 1, nr. 56, jf. afsnit 4.8.1.
 Forslaget til en ny § 66 v og de tilhørende bemærkningerne fsva. placeringen af realkompeten-
cevurderingen er ændret i præciserende retning, jf. afsnit 4.8.2.
 Bemærkningerne er blevet præciseret, således at det fremstår tydeligere, at samlæsningen i euv
skal tilrettelægges med et voksenpædagogisk sigte, jf. afsnit 4.8.5.
 Det er præciseret, hvilken tidligere erhvervserfaring eller uddannelse, herunder arbejdsmarkeds-
uddannelser, der kan give afkortning af uddannelsesforløbet i forhold til euv, jf. afsnit 4.8.6.
 I bemærkningerne er det konkret angivet, at bestået dansk på trin 4 (FVU) og bestået matematik
på trin 2 (FVU) giver tilstrækkelige kompetencer for at kunne gennemføre grundforløbet på en
eud, jf. afsnit 4.8.7.
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 195 Bilag 1
Offentligt
2
 Forslaget til § 66 v, stk. 1, er blevet ændret fra "optagelsestidspunktet" til "på tidspunktet for
uddannelsens begyndelse", jf. afsnit 4.8.8.
 Det fremgår nu af bemærkningerne, at kompetenceløftet skal omfatte både lærernes faglige
kompetencer og deres pædagogiske kompetencer for så vidt behovene er til stede, jf. afsnit 4.14.
 Bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen om udbudsspørgsmålet er tilrettet, jf. afsnit
4.27.
 Lovteksten er blevet udvidet med en angivelse af, at grundforløbets 1. del kun kan påbegyndes
en gang, jf. den foreslåede § 5, stk. 4, og at elever, der har gennemført et år på produktionsskole
eller af en gymnasial uddannelse, ikke kan optages til grundforløbets 1. del, jf. den foreslåede §
5, stk. 5. I høringsudgaven fremgik dette kun af bemærkningerne.
 Lovteksten er yderligere tilføjet en regel om, at en elev kun kan optages til grundforløbets 2. del
tre gange uden en uddannelsesaftale, der omfatter 2. del, jf. den foreslåede § 5 a, stk. 4. I hø-
ringsudgaven fremgik dette kun af bemærkningerne.
 Den foreslåede § 5 a, stk. 1, er blevet ændret, så direkte optagelse til grundforløbets 2. del kan
ske fra året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten eller afsluttet 10. klasse mod
den tidligere version, hvor dette først var muligt fra august måned året efter.
 Det er præciseret, at en elev, der optages til grundforløbets 2. del direkte efter afslutning af
grundforløbets 1. del, ikke på ny skal opfylde optagelseskravene, jf. den foreslåede § 5 a, stk. 3.
Ændringer fsva. vejledningsloven og folkeskoleloven:
 I lovforslagets § 2, nr. 9, og § 3, nr. 3, er der indsat en hjemmel til at fastsætte tidspunktet for,
hvornår oplysninger til brug for vurderingen af uddannelsesparathed skal være til disposition.
Det drejer sig om standpunktskarakterer og oplysninger om vurderingen af sociale og personli-
ge forudsætninger.
 På baggrund af høringen er der sket en tydeliggørelse i lovtekst og bemærkninger om samarbej-
det i eud10 mellem kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse (lov-
forslagets § 3, nr. 4 (§ 19 dd, stk. 5)), jf. afsnit 4.12.2.
 Herudover er det i ikrafttrædelsesbestemmelsen præciseret, at det alene er de eksisterende regler
om uddannelsesparathedsvurdering, der forbliver i kraft for 9. og 10. klasse i skoleåret 2014/15
og for 10. klasse i skoleåret 2015/16, da dette indgår i de økonomiske forudsætninger.
 Endelig er lovforslagets §§ 2 og 3 justeret vedr. emnet "Uddannelse og Job" og § 3 vedr. elev-
planer som følge af, at L 150 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre lo-
ve forventes vedtaget inden fremsættelsen af nærværende lovforslag.
Ændringer fsva. eux-loven:
 I lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5., er beskrivelsen af forventningerne til en
kommende fælles, central ramme for eux-forløb ændret, jf. afsnit 4.5.1.
 Lovforslaget er justeret for at præcisere, at ministerens initiativforpligtelse i forhold til etablering
af eux skal udøves efter samråd med det relevante faglige udvalg, jf. afsnit 2.5.2.
 Affattelsen af de med § 5, nr. 6 og 7, foreslåede ændringer af lov om studiekompetencegivende
eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. er ændret, jf. afsnit 4.5.3.
3
Ændring fsva. AUB-loven:
 Reglen om tremåneders-kravet i forhold til ret til lønrefusion for euv-elever er blevet ændret, så-
ledes at kravet kan opfyldes gennem en tilsvarende længere ubrudt ansættelsesperiode med en
mindre gennemsnitlig arbejdstid end fuld tid, jf. afsnit 4.9.
Ændring fsva. institutionsloven og produktionsskoleloven:
 Lovforslaget giver nu mulighed for, at produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse kan indgå aftale om et administrativt fællesskab, jf. lovforslagets § 7, nr. 2 og 3, og § 8,
nr. 2.
Ændringer fsva. lovgivning som ikke tidligere har været omfattet af lovforslaget:
 Lovforslaget giver nu mulighed for, at det i visse tilfælde er muligt at tilbagebetale deltagerbeta-
ling i forbindelse med deltagelse i avu, jf. lovforslagets § 9.
 Der ændres endvidere i lov nr. 1640 af 26. december 2013 om ændring af lov om folkeskolen
og forskellige andre love.
Der er udover ovenstående foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i det fremsatte lov-
forslag. Der bemærkes, at som følge af ændringerne er nummereringen i efterfølgende version af lov-
udkastet ikke den samme som i høringsversionen.
3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Der er generelt stor tilslutning til lovudkastet fra høringsparterne bortset fra høringssvar med adresse til
hovedparten af de lovændringer, som vedrører en fokuseret vejledningsindsats, jf. lovudkastets § 2 med
tilhørende bemærkninger.
Der er i nogle høringssvar kommentarer, der vedrører emner, der ikke indgår i lovforslaget. Kommen-
tarerne er i enkelte tilfælde alligevel medtaget i høringsnotatet, hvor det er skønnet mest hensigtsmæs-
sigt.
4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag
4.1. Mere overskueligt valg mellem fire hovedområder
DA mener, at en tilknytning af uddannelserne til hovedområderne foretaget af de faglige udvalg vil gøre
ansøgeres valg af hovedområde mere overskueligt ved at der tegnes tydeligere uddannelsesspor.
DE-L mener, at det tydeligere bør fremgå af lovbemærkningerne, hvilke konsekvenser skift mellem
hovedområder medfører for den efterfølgende undervisning.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Hovedområderne får ikke, som de hidtidige erhvervsfaglige fællesindgange, væsentlig betydning for
undervisningens mål. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 13 (den forslåede § 14 til
lov om erhvervsuddannelser), at hovedområderne skal bidrage til, at de unge kan se sig selv i et fælles-
skab, hvor de oplever identitet i forhold til andre unge i valget af uddannelse, som er en væsentlig fak-
tor, når unge vælger ungdomsuddannelse.
4
Eleverne vil forud for valget af hovedområde skulle vejledes om, hvilke erhverv og videreuddannelses-
muligheder et hovedområde i særlig grad retter sig imod, samtidig med, at det skal være tydeligt, at det
endelige valg af en specifik erhvervsuddannelse først skal ske ved afslutningen af grundforløbets 1. del.
En entydig, konkret tilknytning af uddannelserne til hovedområderne ville flytte fokus til et valg af en
specifik erhvervsuddannelse, som er en urealistisk ambition for målgruppen for grundforløbets 1. del
og derfor i strid med lovforslagets sigte om mere overskuelighed og fokus på ungdomsuddannelses-
aspektet.
Elevers skift mellem hovedområder har i sig selv konsekvenser for den efterfølgende undervisning.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.2. Nye grundforløb med ensartet varighed og opbygning på tværs af hovedområder
TAT mener, at en grundforløbsmodel med en fordeling på 30 ugers undervisning i grundforløbets 1.
del og 10 uger i 2. del vil være at foretrække frem for den foreslåede fordeling med 20 og 20.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Synspunktet ligger uden for forudsætningerne for aftale om "Bedre og mere attraktive erhvervsuddan-
nelser", og Undervisningsministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre i lovforslaget på dette
område.
4.2.1. Optagelse til grundforløbets 1. del
Flere høringsparter giver udtryk for, at der kan være behov for, at også elever, der søger erhvervsud-
dannelser senere end efter 9. og 10. klasse, kan have behov for de kompetencer, der opnås i grundfor-
løbets 1. del. Høringssvarene indeholder derfor forslag om, at der enten gives mulighed for optagelse
eller etableres mulighed for, at skolerne kan tilbyde undervisning udover grundforløbets 2. del.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslaget, at optagelse til grundforløbets 1. del er muligt indtil et år efter afslutning af
henholdsvis 9. og 10. klasse. En udvidelse af denne mulighed vil ikke være forenelig med aftalens sigte
på at gøre erhvervsuddannelserne til et mere attraktivt førstevalg for unge, idet det vil forhindre mulig-
heden for at etablere et egentligt ungdomsuddannelsesmiljø.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.2.2. Optagelse til grundforløbets 2. del
DA mener, at erhvervsskolerne ikke bør kunne optage elever på grundforløbets 2. del, hvis eleven er
faldet fra grundforløbets 1. del pga. manglende motivation eller deltagelse i undervisningen.
UU Danmark mener, at der skal tilføjes en mulighed for, at UU kan give dispensation for den foreslåe-
de regel om, at en elev kun kan optage til grundforløbets 2. del tre gange uden en uddannelsesaftale.
5
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Ændringerne af grundforløbet betyder samlet set, at der bliver et meget klart grundlag for elevers valg
af uddannelse ved overgang fra grundforløbets 1. del til 2. del eller ved optagelse til grundforløbets 2.
del. De gældende regler om at skolerne skal udfordre elevernes i deres uddannelsesvalg og sørge for, at
valget foretages på et oplyst grundlag om de krav, der stilles i uddannelserne får med reformen en helt
ny betydning især som følge af de forventede højere krav, som vil blive stillet ved overgangen til hoved-
forløbene og opstramningen med hensyn til hvor mange uddannelsesforsøg den enkelte har uden ud-
dannelsesaftale, med eller uden SU.
Optag til grundforløbets 2. del reguleres dog retligt alene ved, at elever højst kan optages tre gange,
medmindre eleven har indgået en uddannelsesaftale, der også omfatter grundforløbet. Eleven er således
ikke afskåret fra at kunne blive optaget til grundforløbets 2. del, selvom eleven har været optaget tre
gange.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.2.3. Fagretninger
DE-L og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at undervisningsministeriet bør fastsæt-
te rammer for hvilke fagretninger, der kan etableres. Bemærkningerne knytter sig til sikring af den fagli-
ge bredde samt fagretningernes vejledende funktion.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af aftaleteksten, at skolerne tilbyder fagretninger, så de tematiseres både i forhold til ho-
vedområde og efter mere branchemæssige erhvervsfaglige karakteristika. Undervisningsministeriet fast-
sætter regler for skolernes udbud af fagretninger efter indstilling fra REU. Det vil derfor afhænge af den
kommende implementeringsproces, hvor vide rammer skolerne får til at tilrettelægge fagretninger.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.3. Indhold i det nye grundforløb
Flere høringsparter bemærker, at etablering af eux ikke må medføre, at de faglige krav i grundforløbet i
form af erhvervsfaglige kompetencer nedsættes for at give plads til eux.
DA foreslår at tydeliggøre grundforløbsprøvens betydning i lovforslaget, og at grundforløbsprøven
både skal bestå af en praktisk prøve og en prøve i udvalgte erhvervsfag, grundfag og uddannelsesspeci-
fikke fag.
DE-L bemærker, at det er væsentligt, at antallet af prøver med ekstern censur ikke øges uden tilføjelse
af ressourcer.
Uddannelsesforbundet bemærker, at grundforløbets 2. del mangler almene elementer, idet det fremstår
som et uddannelsesspecifikt forløb.
6
Undervisningsministeriets bemærkninger:
En række høringssvar bygger på, at den studiekompetencegivende undervisning på gymnasialt niveau i
erhvervsuddannelsen ikke opfattes som en del af uddannelsens erhvervsfaglige sigte. Forudsætningen
for at etablere eux i en erhvervsuddannelse er imidlertid, at den pågældende uddannelses erhvervsfagli-
ge indhold giver baggrund for at der i uddannelsen kan opnås synergi mellem erhvervsuddannelsesfa-
gene og de nødvendige fag på gymnasialt niveau. Således bidrager begge typer af fag tilsammen til ud-
vikling af elevens erhvervsfaglige kompetencer.
De nærmere rammer og retningslinjer for overgangskrav og grundforløbsprøve er ikke reguleret i lov-
givningen, men forudsættes fastsat administrativt efter indstilling fra REU, men det forudsættes, at der
som hovedregel indgår et element af grundfag også i 2. del af grundforløbet. Der er ikke forudsat flere
prøver med ekstern censur i forbindelse med grundforløbet ud over den forøgelse, der kan følge af en
større udbredelse af eux.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.4. Klare krav for optag til hovedforløbet
DA mener, at udvidelsen af de faglige udvalgs adgang til at fastsætte adgangskrav i forhold til de nærvæ-
rende regler bør beskrives nærmere i lovforslaget. Foreningen foreslår endvidere, at det i lovforslaget
beskrives, at hovedbekendtgørelsens § 3, stk. 3, udgår. Foreningen finder ligeledes, at adgangskrav til
påbegyndelse af skoleundervisning i hovedforløbet ikke må betinges af, at de skal kunne nås i et eux-
grundforløb. Foreningen foreslår endelig, at de faglige udvalg skal kunne stille krav om, at eleven skal
bestå både grundfag og uddannelsesspecifikke fag med en bestemt karakter eller niveau for, at eleven
kan begynde på hovedforløbet.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der henvises til ministeriets bemærkninger til 4.3., idet det yderligere kan oplyses, at afsnit 2.1.4. i de
almindelige bemærkninger indeholder en angivelse af, hvordan de faglige udvalgs kompetence på dette
område vil blive udvidet, herunder at de faglige udvalg kan stille krav om beståede fag, om bestemte
niveauer, om mindstekarakterer osv. For eksempel vil den bestemmelse, som DA henviser til, skulle
ændres væsentligt på baggrund af disse lovbemærkninger.
Derimod fremgår det i overensstemmelse med den politiske aftale klart, at kravene ikke vil kunne sættes
højere, end at en eux-elev vil kunne opfylde dem.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.5. Eux i den nye struktur
4.5.1. Fastsættelse af fælles central ramme for eux-forløb
Flere høringsparter mener, at rammen bør fastsættes i dialog med aktørerne, og at beskrivelsen i lovud-
kastet er for detaljeret.
DA fremhæver særligt, at hensynet til den enkelte erhvervsuddannelse, herunder behovet for varighe-
den af praktik, bør have prioritet frem for hensynet til at tilrettelægge eux-forløbene, så skoleperioderne
7
afsluttes i overensstemmelse med en gymnasial eksamenstermin, samt kravet om eux-forløbets samlede
varighed i forhold til dimittendens mulighed for at gå direkte videre til videregående uddannelse uden
forsinkelse.
DE–L giver udtryk for, at det af hensyn til skolernes mulighed for at tilrettelægge deres eux-forløb med
udgangspunkt i skolens konkrete eux-hold, valgfagsudbud m.v. er uhensigtsmæssigt, hvis der i den fæl-
les, centrale ramme for eux-forløb bliver sat for snærende bånd på, hvornår i forløbene undervisningen
i bestemte fag skal placeres. Det gælder både på grundforløbet og hovedforløbet. Foreningen er enig i,
at det er nødvendigt at fastlægge, hvilke fag på C-niveau der skal indgå i grundforløbet, så der kan ske
skoleskift, men er uenig i, at nogle af fag disse fag skal læses på 1. del og andre på 2. del.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af aftale om "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser", vil den fælles, centrale
ramme for indhold og tilrettelæggelse af eux-forløb blive udarbejdet efter dialog med skolerne, ar-
bejdsmarkedets parter og de faglige udvalg.
Tidsplanen for implementering af reformen af erhvervsuddannelserne nødvendiggør, at denne dialog
foregår parallelt med lovprocessen, og dialogen mellem ministeriet og de angivne parter er derfor alle-
rede i fuld gang.
Det er i den forbindelse fundet hensigtsmæssigt for at opnå dynamik og gennemsigtighed i drøftelserne,
at de foreløbige overvejelser er beskrevet i det lovudkast, der er sendt til høring. Intentionen har ikke
været at foregribe det nærmere indhold i den endelige fælles, centrale ramme, herunder de endelige krav
til eux-forløbenes indhold og struktur og de modeller baseret på faglige fællesskaber, som efter fortsat
dialog vil blive fastsat i en bekendtgørelse, udstedt med hjemmel i erhvervsuddannelsesloven.
Målsætningen om at give skolerne bedre muligheder for at etablere eux-udbud, herunder i højere grad
at kunne gennemføre samlæsning på tværs, fordrer dog, at det sikres, at eux-eleverne i højere grad end i
dag har de samme fag og har sammenfaldende skoleperioder på tværs af forløbene, og rammen må
under alle omstændigheder sikre, at eleverne får mulighed for at aflægge prøve i de gymnasiale fag i en
gymnasial eksamenstermin.
Ønsket fra flere høringsparter om, at beskrivelsen i de nævnte bemærkninger sker på et mere overord-
net niveau i det lovforslag, der fremsættes, imødekommes. Det præciseres endvidere i bemærkningerne,
at det ikke er en selvstændig målsætning, at de færdige eux-dimittender har mulighed for at tilmelde sig
videregående uddannelse i umiddelbar forlængelse af eux-forløbets afslutning, og at det derfor er det
enkelte faglige udvalg, der tager stilling til, om dette hensyn skal inddrages i overvejelserne om eux-
forløbets samlede varighed eller ej.
Danske Erhvervsskoler – Ledernes bekymring for, at der i den fælles, centrale ramme for eux-forløb
bliver fastsat for snærende bånd for placeringen af undervisning på gymnasialt niveau, imødekommes
ved, at det i bemærkningerne til lovforslaget betones, at sådanne krav skal fastsættes således, at der sik-
res den enkelte skole mulighed for en hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen.
8
Det bør dog være således, at rammen fastlægger, at visse grundfag på C-niveau afvikles i grundforløbets
1. del og andre på 2. del af hensyn til elevernes mulighed for skoleskift og til, at elever, der påbegynder
erhvervsuddannelsen og dermed eux-forløbet direkte på 2. del, har mulighed for at gennemføre disse
fag som enkeltfag forinden, i det omfang de ikke allerede har dem med sig fra tidligere afbrudt ung-
domsuddannelse.
4.5.2. Etablering af eux
Håndværksrådet foreslår, at ministerens initiativforpligtelse i forhold til etablering af eux skal udøves
efter samråd med det relevante faglige udvalg.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Forslaget imødekommes.
4.5.3. Kobling i undervisningen mellem gymnasial undervisning og erhvervsuddannelserne
LO foreslår, at skolerne skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt omfatter
begreber og indhold fra den konkrete elevgruppes erhvervsuddannelser.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Forslaget imødekommes.
4.5.4. Særlige fag på gymnasialt niveau til brug for eux-forløb
LO synes, at der bør udvikles flere erhvervsfaglige eux-fag.
DA foreslår, at de faglige udvalg skal have mulighed for at udvikle nye eux-fag samt tilpasse de eksiste-
rende i takt med ændringerne på arbejdsmarkedet og de kompetencer, der er behov for.
DE–L foreslår, at der udvikles eux-fag til grundforløbet, som er karakteriseret ved, at faget kan realise-
res, så indholdet både tilgodeser elevens studiekompetence og opbygningen af elevens erhvervskompe-
tence. Foreningen foreslår tillige, at der også på andre områder udvikles egentlige eux-fag med egne
prøveformer, herunder at de mange forskellige teknologi- og teknikfag på B- og A-niveau i de eksiste-
rende eux-ordninger samles i et fælles eux-fag inden for hver uddannelsesgruppe, så faget får fælles
varighed og fælles overordnede kompetencemål, så skolen kan tilpasse det konkrete indhold af under-
visningen til de elever, der aktuelt bliver undervist.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der ændres ikke med lovforslaget på den bestemmelse i eux-loven, hvorefter undervisningsministeren
til brug for eux-forløb kan udvikle nye fag på gymnasialt niveau, dvs. fag, der ikke er fra eksisterende
gymnasiale uddannelser eller udgør et grundfag fra erhvervsuddannelserne. Der vil således fortsat kun-
ne udvikles sådanne særlige fag, i det omfang det er relevant.
Hidtil har bestemmelsen, som det er beskrevet i bemærkningerne til høringslovudkastets § 5, nr. 7, for-
trinsvis været benyttet til at udvikle fag, der er forholdsvis specialiserede mod bestemte erhvervsuddan-
nelsesområder – konkret særlige udgaver af fag kendt fra htx-uddannelsen.
9
Samme sted er det anført, at bestemmelsen efter omstændighederne vil kunne anvendes til at udvikle
særlige fag på gymnasialt niveau, der i stedet for at specialisere sig mod bestemte erhvervsuddannelses-
områder beskrives med henblik på benyttelse i eux-forløb generelt, jf. den af Danske Erhvervsskoler –
Lederne fremsatte tanke om at udvikle generelle teknikfag og teknologifag til brug for tekniske eux-
forløb.
Hvilke fag der i praksis skal udvikles til reviderede og nye eux-forløb vil blive besluttet af under-
visningsministeren efter dialog med de relevante parter på det enkelte erhvervsområde.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.5.5. HD 2. del som undervisningskompetence
GL er utilfreds med forslaget om, at lærere med HD 2. del, som har undervisningskompetence til er-
hvervsuddannelse, med nærmere fastlagt fagdidaktisk supplering kan opnå undervisningskompetence i
eux-forløb i relevante gymnasiale merkantile fag. Foreningen anfører endvidere, at de gældende be-
stemmelser om lærerkvalifikationer i udvalgte erhvervsrettede fag i de erhvervsgymnasiale uddannelser
blev indført for at fastholde praksisnær erfaring i denne undervisning. Der er derfor ikke belæg for, at
man sikrer praksisnærhed i eux merkantil ved at udhule eksisterende kompetencekrav til lærere i den
gymnasiale undervisning.
DE-L foreslår, at ordningen også kommer til at omfatte lærere med ED og eventuelt også andre med
en relevant erhvervsrettet uddannelse på bachelorniveau.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Forslaget om at give netop HD-uddannede lærere undervisningskompetence i eux-forløb i relevante
gymnasiale merkantile fag indgår i aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.
Udgangspunktet på eux-forløb er i dag og fremadrettet, at de almindelige eud-lærerkvalifikationskrav
gælder for undervisning i erhvervsuddannelsesfagene og de almindelige gymnasiale lærerkvalifikations-
krav for undervisning i de gymnasiale fag.
Det er en generel udfordring for skolerne, når de skal tilrettelægge undervisningen i eux-forløbene og
sikre sammenhæng og synergi i den samlede undervisning, at skolens lærere ikke nødvendigvis har un-
dervisningskompetence på begge felter.
På de merkantile erhvervsuddannelser har en række undervisere i dag dels 2. del af en HD-uddannelse,
dels betydelig praksiserfaring fra arbejdsmarkedet, og dette kan gøre netop disse lærere til en stor res-
source med henblik på at skabe den ønskede sammenhæng mellem eud-fagene og de gymnasiale fag i
de kommende merkantile eux-forløb.
Når disse undervisere også får undervisningskompetence i de gymnasiale fag, der ligger inden for deres
HD-uddannelses faglige område – fx fag som virksomhedsøkonomi og finansiering –, kan de medvirke
til at skabe sammenhængskraft og styrke det praksis- og erhvervsorienterede element i eux-forløbene.
10
Der er tale om en specifik undervisningskompetence i forhold til netop disse fag i en eud-/eux-
sammenhæng – ikke en generel undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser –, og den forud-
sætter relevant fagdidaktisk supplering.
Det er ikke ministeriet bekendt, at der tidligere fra erhvervsuddannelsessektoren skulle være udtrykt
efterspørgsel efter, at lærere fra erhvervsuddannelserne med 2. del af en erhvervssproglig diplomud-
dannelse (ED) skulle kunne undervise på relevante gymnasiale fag. Med den foreslåede ordning for
HD-uddannede kan der indhøstes værdifulde erfaringer, som kan danne grundlag for stillingtagen til,
om ordningen evt. på et senere tidspunkt skal udvides.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.5.6. Overgang fra grundforløbets 2. del til det særligt studiekompetencegivende forløb
DE-L foreslår, at der i lovbemærkningerne tages stilling til principperne for oprykning fra grundforlø-
bets 2. del til det studiekompetencegivende forløb i den særlige merkantile eux-model. Foreningen fore-
slår desuden, at adgangen ved denne overgang skal reguleres efter samme principper, som gælder i en
gymnasial uddannelse, dvs. med udgangspunkt i en gennemsnitskarakter.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der er endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om kravene til eleverne ved overgang fra grundforløbets
2. del til det studiekompetencegivende forløb i den særlige merkantile eux-model. Foreningens syns-
punkter vil blive inddraget. Det følger af eux-loven og dens forarbejder, at der i eux-forløb opereres
med såvel standpunktskarakterer som prøveudtræk.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.5.7. Modeller for eux
LO fremhæver, at modellerne skal udvikles inden for fællesskaber, hvor der er reel synergi og ind-
holdsmæssigt fællesskab.
Danske SOSU-Skoler foreslår, at modellerne udvikles inden for et hovedområde.
REU understreger, at det er afgørende, at modellerne udarbejdes i nær dialog og forståelse med de fag-
lige udvalg.
DE-L anbefaler, at antallet af modeller begrænses til 3 eller 4.
DA foreslår, at der undtagelsesvis bør kunne udvikles en eux-model for en enkelt uddannelse.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Udviklingen af eux-modeller inden for de overordnede rammer sker i dialog med skoler, arbejdsmarke-
dets parter og de faglige udvalg. Dialogen med de nævnte organisationer er i fuld gang, og høringspar-
ternes bemærkninger vil indgå i denne sammenhæng. De endelige modeller vil blive fastsat på bekendt-
gørelsesniveau efter indstilling fra REU, hvor alle relevante parter har sæde.
11
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.5.8. Eux i forhold til den nye grundforløbsstruktur
Danske SOSU-Skoler og KL anbefaler, at eux-forløb skal kunne påbegyndes direkte på grundforløbets
2. del.
HL gør opmærksom på, at det kan være svært at gennemføre eux-forløb uden at gennemføre grundfor-
løbets 1. del.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Eux-forløb kan både påbegyndes på grundforløbets 1. og 2. del. Grundforløbets 1. del forventes at
indeholde grundfagene dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau. Elever, der starter direkte på
grundforløbets 2. del, skal derfor have opnået disse kompetencer forud for optagelsen. For at tilgodese
elevernes mulighed for dette vil der blive tilvejebragt en ordning, hvorefter eleverne med hjemmel i den
gældende lovgivning, kan få refusion for eventuel deltagerbetaling for supplerende undervisning, der
måtte være nødvendig for at nå de krævede niveauer, jf. oplysningerne herom i slutningen af afsnit
2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovudkastet.
Høringssvarene giver ikke Undervisningsministeriet anledning til at rette i udkastet.
4.6. Det merkantile område i den nye struktur
Flere høringsparter er kritiske overfor afkortningen af det merkantile grundforløb og overfor afkortnin-
gen af det særlige forløb, som studenter skal gennemføre i grundforløbet til en merkantil erhvervsud-
dannelse.
DE-L mener, det er uklart, om de faglige udvalg kan undlade at benytte trin 3, og DA foreslår en sprog-
lig tilpasning, så oprettelse af trin 3 kun vil ske, hvis de berørte faglige udvalg godtgør, at der er et reelt
arbejdsmarkedsbehov herfor.
HL og DE-L påpeger, at de unge, der ikke kommer direkte fra 9./10. klasse kan have vanskeligheder
ved at gennemføre eux/merkantil, idet de kun får 20 ugers grundforløb, og foreslår, at disse elever til-
bydes et lokalt tilrettelagt forkursus.
GL gør opmærksom på, at det ikke fremgår, hvilke uddannelser, merkantil eux giver adgang til.
AUB bemærker, at indførelsen af eux kan betyde flere skoleuger for eleverne, hvilket medfører højere
udgifter til lønrefusion. Der ses ikke at være taget højde for dette i beregningen af reformens økonomi-
ske konsekvenser for AUB, så derfor vil AUBs forventede besparelse som følge af reformen blive min-
dre end beregnet.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Justeringen af de merkantile grundforløb indgår i aftalen.
12
Baggrunden er det meget store frafald i det merkantile grundforløb, især ved overgangen til uddannel-
sernes hovedforløb, samt det store antal studenter i indgangen, som optager praktikpladser for andre
grundforløbselever. Afkortningen skal ses i sammenhæng forslagene om et særligt studiekompetencegi-
vende forløb for merkantile uddannelser og en ny mulighed for trin 3 for visse uddannelser.
Oprettelsen af et trin 3 sker administrativt efter indstilling fra de enkelte faglige udvalg i overensstem-
melse med lovens almindelige ordning.
Forslaget, om at kun ansøgere fra 9./10. klasse, har adgang til grundforløbets 1. del, gælder generelt for
alle erhvervsuddannelser.
Merkantil eux giver, som eux i øvrigt, generel studiekompetence på linje med de øvrige gymnasiale ud-
dannelser.
Generelt er der ikke konsekvent indregnet afledte økonomiske konsekvenser for AUB som følge af
ændringer i grundforløbsstrukturen i reformen. Herunder er der fx heller ikke indregnet effekten af
kortere grundforløb.
Ministeriet bemærker således at i forlængelse af AUBs bemærkninger, at det merkantile grundforløb
ikke forlænges som eux-forløb, og at der forventes, at meget få elever optages i den merkantile eux på
praktikadgangsvejen. Staten refunderer i øvrigt AUB den del af udgiften til lønrefusion for elever på
eux, som svarer til SU-stipendiesatsen for udeboende, der er fyldt 20 år for så vidt angår de udvidelse af
skoleundervisningen, som er begrundet i eux. Det er altså ikke hele satsen for lønrefusion til en elev på
eux, som AUB får som merudgift.
På baggrund af høringssvaret er det præciseret i bemærkningerne, at oprettelsen af trin 3 i en uddannel-
se sker administrativt efter indstilling fra det pågældende faglige udvalg i overensstemmelse med lovens
almindelige ordning.
4.7. Social- og sundhedsuddannelserne i den nye struktur
Flere høringsparter udtrykker modstand mod, at skoleundervisningen i hovedforløbene på social- og
sundhedsuddannelsens trin 1 og den pædagogiske assistentuddannelse afkortes med syv uger.
Danske SOSU-skoler og Danmarks Lærerforening ønsker at udvide målgruppen og mulighederne for at
tage et opkvalificerende forløb i forbindelse med erhvervsuddannelse for voksne samt udtrykker be-
kymring over den fastsatte varighed af euv-pakkerne.
Danske Regioner og KL foreslår, at der ikke foretages en afkortning af skoleundervisningen i hovedfor-
løbet.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Den samlede reform styrker social- og sundhedsuddannelsen gennem blandt andet ændringer af grund-
forløbet og indførelsen af adgangskrav, hvorved eleverne vil få bedre forudsætninger for at gennemføre
13
grundforløbet samtidig med, at en langt større elevgruppe end i dag vil få obligatorisk grundforløbsun-
dervisning.
En forlængelse af hovedforløbene på SOSU og PAU er forbundet med betydelige merudgifter, som
ikke er indeholdt i reformen.
Den indgåede aftale indebærer ikke, at den ordning, som gælder for euv-pakker til ledige, gøres gælden-
de for sent ankomne flygtninge og indvandrer, og forslaget herom ligger derfor ikke inden for refor-
mens økonomiske rammer.
Lovforslaget indebærer endelig, at taksten til RKV sættes op ift. GVU i dag. RKV er et vigtigt element
ift. afkortningen af de voksnes uddannelse, og det forventes derfor, at RKV prioriteres højt på skolerne.
På baggrund af høringssvarerne er lovforslagets bemærkninger om euv-pakkerne blevet justeret, så der
ikke længere fremgår en fastsat varighed.
4.8. Erhvervsuddannelse for voksne (euv)
4.8.1. 10 pct. afkortning af skoleundervisningen
Flere høringsparter anfører, at afkortningen af euv-hovedforløbene med 10 pct. ikke er fagligt eller
forskningsmæssigt begrundet.
Flere høringsparter angiver, at de 10 pct. må være en gennemsnitsbetragtning, og at afkortningen bør
ske efter en konkret vurdering af de faglige udvalg.
Danske SOSU-skoler bemærker, at foreningen ønsker, at samme ordning, som gælder for euv-pakken,
gøres gældende for sent ankomne flygtninge og indvandrere.
AUB bemærker, at man ønsker, at Undervisningsministeriet løbende opstiller budgetter, forbrug mv.
for overgangsordningen for elever, der har påbegyndt en GVU inden 1. august 2015.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Undervisningsministeriet er enig i, at reglerne om afkortede, standardiserede forløb bør forklares tydeli-
gere i lovbemærkningerne, hvorfor bemærkningerne til lovudkastets § 1, nr. 56, er præciseret.
Ministeriet bemærker, at Danske SOSU-skolers forslag ligger uden for forudsætningerne for aftale om
"Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser", og ministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre
i lovforslaget herom.
Ministeriet vil ift. AUB og GVU stille fornødent data- og opfølgningsberedskab til rådighed.
4.8.2. Uddannelsesaftale før RKV er afsluttet
LO bemærker, at realkompencevurdering for voksne elever finansieres uden sammenhæng med, om
man har indgået en uddannelsesaftale. Ifølge foreningen er det ikke realistisk, at euv'en starter med en
RKV, jf. § 66 v, stk. 2, i de tilfælde, hvor starten på en erhvervsuddannelse for voksne forudsætter en
14
uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, da denne forudsætter, at begge parter kender uddannelsens ind-
hold og varighed.
DA foreslår, at der som nyt § 66 v, stk. 3, tilføjes, at elev og virksomhed indgår en uddannelsesaftale
efter afslutning af vurderingen af elevens praktiske og teoretiske kompetencer (realkompetencevurde-
ring), jf. § 66 v, stk. 2.
REU og VEU-rådet påpeger, at det i loven er forudsat, at det er en forudsætning for at få refusion, at
der foreligger en uddannelsesaftale. Det betyder at arbejdsgiveren skal tage stilling til at ville indgå en
praktikaftale på baggrund af en RKV, der først udarbejdes efter påbegyndelsen af uddannelsen og se-
nest to uger herefter. Rådene indstiller derfor, at der findes en løsning på dette misforhold.
Ifølge FOA er det generelt uklart, hvad en uddannelsesaftale i euv omfatter.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Undervisningsministeriet er enig i, at bestemmelserne herom bør præciseres både i lovteksten og i be-
mærkningerne. På den baggrund er forslaget i § 1, nr. 56, til en ny § 66 v, og de tilhørende bemærknin-
gerne ændret i præciserende retning.
4.8.3. Ingen må stilles ringere end før reformen ift. GVU og eud
LO og FOA anfører i deres høringssvar, at det er afgørende, at voksnes muligheder for at uddanne sig
ikke må forringes ved at GVU og de hidtidige eud-voksenforløb erstattes med euv.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Euv vil både rumme de muligheder, der er for den nuværende GVU målgruppe, og målgruppen af
voksne på 25 eller derover, der i dag opnår erhvervsuddannelseskompetence som ordinær eud.
De voksne som har forudgående relevant erhvervserfaring eller uddannelse, dvs. voksne i euv gruppe 1
eller 2, vil via de afkortede standardiserede euv-hovedforløb hurtigere end i dag kunne opnå en kompe-
tence på erhvervsuddannelsesniveau.
Med hensyn til de økonomiske vilkår vil den tidligere GVU målgruppe kunne udløse euv-refusion til
virksomheden svarende til op til 110 pct. af højeste dagpengesats, såfremt de opfylder kravene herfor,
herunder kravet om tre måneders forudgående ansættelse, jf. forslaget i § 5 om ændring af AUB-loven.
I dag kan GVU elever få VEU-godtgørelse, som svarer til op til 80 pct. af højeste dagpengesats. Der-
udover vil ledige uden behov for praktik få mulighed for at gennemføre en euv på SU, hvis de opfylder
de almindelige betingelser herfor. I dag kan ledige kun gennemføre en GVU med forsørgelse, hvis det
er en del af en uddannelsesplan udarbejdet i samarbejde med kommunen. Endelig bemærkes, at selv-
stændige vil kunne gennemføre euv uden praktik og oppebære SU, hvis de almindelige betingelser her-
for er opfyldt.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre lovforslaget på dette om-
råde.
15
4.8.4. De faglige udvalg har kompetencen ift. at definere, hvad der er relevant erhvervserfaring og ud-
dannelse
Flere høringsparter påpeger, at det er væsentligt, at de faglige udvalg får ret til at definere, hvad der i
forhold til de enkelte erhvervsuddannelser betragtes som relevant uddannelses- og erhvervserfaring.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Efter forslaget til § 66 x, stk. 1, er det de faglige udvalg, der udvikler standardiserede hovedforløb for
voksne og bestemmer indholdet i regler om elevers fritagelse for skole- og praktikdele. For hovedfor-
løb, hvor vedkommende faglige udvalg ikke har udviklet et standardiseret hovedforløb, skal skolen til-
rettelægge et afkortet forløb i henhold til regler fastsat af undervisningsministeren.
Skolerne kan efter de gældende regler foretage yderligere godskrivning for allerede erhvervede kvalifika-
tioner med tilhørende afkortning af skoleundervisning, mens det tilkommer de faglige udvalg at foreta-
ge afkortning af uddannelsens samlede varighed og af praktikuddannelsens varighed i konkrete tilfælde.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre lovforslaget.
4.8.5. Voksenpædagogik og unge og voksnes mulighed for samlæsning
Håndværksrådet finder, at det i loven skal tydeliggøres, at skolerne til enhver tid skal sikre, at undervis-
ningen tilrettelægges med den korrekte fagdidaktik og pædagogik – dette er afgørende for læringen,
uanset om der er tale om en blandet skare af unge og voksne i klasselokalet/værkstedet, eller om holdet
er relativt homogent.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Undervisningsministeriet er enig i, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne, at der kan samlæses selv
om euv skal tilrettelægges med et voksenpædagogisk sigte.
Det fremgår af bemærkninger til § 1, nr. 56, i lovudkastet, at det er hensigten at fastsætte regler om, at
euv skal tilrettelægges med en fagdidaktik og pædagogik, der er tilpasset voksne. Det er udgangspunktet,
at unge og voksne skal undervises på separate hold. Erhvervsskolerne vil dog have mulighed for at sam-
læse, så der kan oprettes bæredygtige hold. I euv er et af hovedelementerne, at der skal anvendes en
voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik. Dette tydeliggøres i bemærkningerne.
4.8.6. Transparens og sammenhæng mellem euv og AMU
DE-L og Danske Regioner foreslår, at der skabes hjemmel til at fastsætte regler for udviklingen af euv
og sammenhængen mellem arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser, som sikrer en ensartet
og tilgængelig model på tværs af uddannelser.
Foreningerne mener, at der er et stort behov for transparens i sammenhængen og meritmuligheder mel-
lem uddannelserne, så voksne og virksomheder nemt kan orientere sig om indhold og strukturer. Det
gælder i særlig grad i et sammenhængende euv-forløb, så det også er tydeligt, hvordan faglært niveau
kan opnås trinvis via gennemførelse af AMU kurser enkeltvis, når det er det mest hensigtsmæssigt for
brugerne.
16
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Efter forslaget til § 66 z bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte regler om kompetencevur-
deringer og uddannelsesplaner. Kompetencevurderingen vil bestå af en objektiv generel vurdering og af
en individuel vurdering. De faglige udvalg skal opstille de relevante kriterier for godskrivning for rele-
vant uddannelse og erhvervserfaring som grundlag for den generelle vurdering.
Det vil således fremgå af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilken tidligere erhvervserfaring eller
uddannelse, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, der kan give afkortning af uddannelsesforløbet. Det
er Undervisningsministeriets forventning, at arbejdsmarkedsuddannelser vil udgøre en meget betydelig
del af de forudgående uddannelser og kurser, som skal give standardmerit i euv og at disse kursustyper
også i almindelighed vil indgå i grundlaget for individuel merit i relevant omfang.
Bemærkningerne er rettet i overensstemmelse med ovenstående.
4.8.7. Erhvervelse af supplerende kompetencer for dem som ikke opfylder adgangskrav
DE-L foreslår, at forberedende voksenundervisning (FVU) er adgangsgivende til erhvervsuddannelser-
ne for ansøgere, som ikke har adgang til grundforløbets første del, så denne målgruppe har flere mulig-
heder for at kvalificere sig til erhvervsuddannelserne. Foreningen foreslår endvidere, at der her skabes
systemmæssig sammenhæng mellem eud-reformen og kontanthjælpsreformen, hvor unge voksne under
30 år skal tilbydes FVU-test. Der er ifølge foreningen behov for, at realkompetencevurderingerne og de
adgangsgivende uddannelsestilbud, der gives til voksne, som ønsker en erhvervsuddannelse eller får
uddannelsespålæg, anerkendes som ligeværdige i forhold til resultatet af folkeskolens afgangsprøver i
dansk og matematik.
DE-L og HL foreslår, at erhvervsskolerne får direkte mulighed for at tilbyde FVU undervisning, uden
at erhvervsskolerne skal søge om en aftale med et VUC-center.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Undervisningsministeriet er enig i, at bestået dansk på trin 4 (FVU) og bestået matematik på trin 2
(FVU) giver tilstrækkelige kompetencer for at kunne gennemføre grundforløbet på en eud, hvilket vil
indgå i udmøntningen af lovforslaget. De almindelige bemærkninger er rettet i overensstemmelse her-
med.
Forslagene om at erhvervsskolerne får direkte mulighed for at udbyde FVU ligger uden for forudsæt-
ningerne for aftale om "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser", og ministeriet finder derfor
ikke grundlag for at ændre i lovforslaget på disse områder.
4.8.8. AUB til euv
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foreslår, at tidspunktet for, hvornår aldersbetingelsen for euv ind-
træder fastsættes til at være ved uddannelsesaftalens begyndelsesdato.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Forslaget imødekommes, således at "optagelsestidspunktet" ændres til "på tidspunktet for uddannelsens
begyndelse" i lovforslagets § 66 v, stk. 1.
17
4.8.9. Eux i forbindelse med euv
DE-L foreslår, at lovbemærkningerne udbygges med en angivelse af, hvordan euv kan tilrettelægges
med eux.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der er ikke forudsat fastsat særlige regler om euv med eux, hvorfor spørgsmålet om muligheden for at
kombinere euv med eux vil skulle bedømmes konkret i forhold til hver enkelt uddannelse set i forhold
til den enkelte voksnes forudsætninger.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre i lovforslaget.
4.8.10. Aktivitetsudvikling
DA mener, at aktivitetsudviklingen inden for de tre euv-spor bør overvåges, idet der er en række ud-
fordringer i at etablere relevante forløb for hele gruppen af voksne. Såfremt aktiviteten på euv for ele-
ver uden behov for praktik overstiger et niveau svarende til 3.000 årselever, skal spørgsmålet ifølge afta-
len forelægges for aftalepartierne.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Det indgår i aftalen, at aktiviteten i euv-gruppe 1 målt i antallet af årselever skal overvåges. Det er ikke
en del af aftalen, at der skal være en tilsvarende opgørelse af gruppe 2 og gruppe 3.
4.9. Lønrefusion ifm. erhvervsuddannelse for voksne
FOA og LO ønsker, at tremåneders-kravet for forudgående ansættelse, som skal være opfyldt for at
opnå den høje refusion for elever, som ikke skal have praktikuddannelse, justeres således, at fx 24 timer
i seks måneder også kan udløse høj lønrefusion.
FOA og KL ønsker klarhed over, hvordan tremåneders-kravet skal forstås, herunder fra hvilket tids-
punkt arbejdsgiveren kan modtage lønrefusion.
Danske Regioner mener, at tremåneders-kravet vil medføre en væsentlig reduktion af regionernes refu-
sionsindtægter. Endvidere mener foreningen, at det er problematisk, at det ikke længere vil være muligt
for regionerne at få jobrotationsydelse.
LO ønsker, at refusionssatserne generelt sættes i vejret. Endvidere ønsker organisationen en afklaring
om reglerne for euv-refusion for forskellige grupper af voksne.
DA ønsker, at lønrefusion til euv-elever i gruppe 1 (elever uden praktikuddannelse) finansieres af VEU-
bidraget fremfor bidraget til lønrefusion m.m.
AUB har noteret sig, at AUBs bestyrelse kan fastsætte regler om, at euv-elever, som ikke skal i praktik,
hvis de ikke har været ansat i tre måneder, kan udløse en lavere lønrefusionssats.
18
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig i, at tremåneders-kravet bør ændres, således at arbejdstiden for deltidsansatte kan
omregnes til fuldtidsarbejde i tre måneder.
Reglen skal forstås således, at euv-elever, der ikke skal have praktik, først vil udløse refusion når be-
skæftigelseskravet er opfyldt og ansættelsen ikke har været afbrudt. Det skal bemærkes, at kravet om
forudgående beskæftigelse i mindst tre måneder kun gælder for euv-elever, der ikke skal have praktik.
For elever med en kombinationsaftale, hvor der er en hovedvirksomhed, gælder tremåneders-kravet
kun denne, men ved kombinationsaftaler, hvor hovedansvaret er delt, gælder tremåneders-kravet alle
aftalens arbejdsgivere. Endelig gælder kravet også hvis en euv-elev uden praktik mister en uddannelses-
aftale, og ønsker at fortsætte uddannelsesplanen med en ny arbejdsgiver.
Dertil kommer, at denne gruppe tidligere kun har kunnet udløse op til 80 pct. af højeste dagpengesats i
refusion (i den tidligere GVU), hvorfor der med den indgåede aftale sker en stigning i den refusion,
som elever uden praktik kan udløse, når de har opfyldt betingelsen om tre måneders ansættelse.
Efter gældende regler kan der ikke udbetales jobrotationsydelse til arbejdsgivere for elever med en ud-
dannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse, ligesom arbejdsgivere ikke kan modtage job-
rotationsydelse, hvis der samtidig er adgang til at modtage lønrefusion fra AUB, jf. forsøgsbekendtgø-
relse nr. 1542 af 16. december 2013.
En generel forhøjelse af refusionssatserne ligger uden for den politiske aftales og lovforslagets rammer.
Lovforslaget ændrer ikke på de gældende regler for voksne elever i erhvervsuddannelserne bortset fra,
at der bliver mulighed for lønrefusion til elever uden behov for praktikuddannelse, dog på betingelse af,
at eleven skal have været beskæftiget i den virksomhed, som ønsker at indgå uddannelsesaftale med
eleven, i mindst tre måneder før retten til lønrefusion indtræder.
Ordningen er udformet som den gældende lønrefusionsordning således, at eleverne hermed er sidestil-
let med andre euv- og eud-elever, som udløser lønrefusion og ikke løntabsgodtgørelse til virksomhe-
derne, hvori de er ansat, hvilket samtidig er den administrativt mest enkle ordning.
Undervisningsministeriet har på baggrund af høringssvarene ændret reglen om tremåneders-kravet, så
ansatte på mindre end fuld tid kan opfylde kravet gennem en tilsvarende længere ubrudt ansættelsespe-
riode.
19
4.10. Eleverne skal have opnået karakteren 02 i dansk og matematik samt alternative adgangs-
veje
Børnerådet og FTF stiller sig tvivlende over for effekten af adgangskrav.
Flere høringsparter gør opmærksom på en logistisk udfordring ved tilrettelæggelse af optagelsesproces-
sen for elever, som skal til optagelsesprøve på erhvervsuddannelserne. Efterskoleforeningen foreslår i
denne sammenhæng, at elever fra prøvefri skoler går til optagelsesprøve på erhvervsskolerne i forlæn-
gelse af ansøgningsfristen 1. marts.
Danske SOSU-skoler anbefaler, at det tydeliggøres, hvordan de forskellige niveauer i danskprøverne fra
sprogskolerne stiller ansøgerne.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Forslaget om de nærmere tidspunkter for prøveaflæggelse vil blive behandlet i det videre arbejde med
bekendtgørelserne.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovudkstet.
4.11. Styrkelse af produktionsskolernes rolle
Uddannelsesforbundet anbefaler, at al undervisning efter 1/3 reglen samt virksomhedspraktik ikke
medregnes i varighedsbegrænsningen på et år (et-års reglen). Desuden ønsker foreningen en udvidelse
af mulighederne for kombinationsforløb og virksomhedspraktik.
Produktionsskoleforeningen finder, at der ikke sker en reel styrkelse af produktionsskolernes rolle. For-
eningen foreslår, at produktionsskoletilbuddet beskrives positivt, og at der indføres præcise rammer for
et målrettet spor på produktionsskolerne som en særlig mulighed for at forberede sig til optagelse på en
erhvervsuddannelse. Desuden foreslås, dels at aktiviteter efter 1/3 reglen samt virksomhedspraktik
undtages fra et-års reglen for deltagere på dette særlige målrettede spor, dels at den maksimale varighed
af virksomhedspraktik udvides.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Forslagene ligger uden for forudsætningerne for aftale om "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannel-
ser", og ministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre i lovforslaget på disse områder.
4.12. Ny erhvervsrettet 10. klasse (eud10)
Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark giver udtryk for, at der allerede rundt i landet praktise-
res 10. klassetilbud i samarbejde med landets erhvervsskoler, som på kvalificeret vis forbereder til er-
hvervsuddannelserne. Foreningen påpeger, at deres skoler har stor erfaring og viden om 10. klassefor-
løb, hvor eleverne er placeret i heterogene grupper og finder, at sådanne tilbud er bedre, end eud10,
som efter foreningens opfattelse er ekskluderende.
BKF angiver, at indførelsen af eud10 stadig ikke giver svar på, om 10. klasse kun er for de elever, der
skal videre til erhvervsuddannelse.
20
Danmarks Lærerforening finder, at folkeskolens 10. klasse i dag er et godt tilbud, som muligvis kan
styrkes, fx gennem relevant brobygning og andet samarbejde om undervisningens indhold i 10. klasse.
Foreningen finder det uheldigt, at man skal visiteres til et 10. klassetilbud og finder det meget proble-
matisk, at unge skal foretage et specifikt uddannelsesvalg, hvis det netop er det, der er udfordringen.
Foreningen finder, at eud10 vil risikere at stigmatisere eleverne og øge skellet mellem de gymnasiale- og
erhvervsfaglige ungdomsuddannelser.
Danmarks Privatskoleforening ønsker et statsligt taxametertilskud til eud10.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.2., at det er den enkelte elev og dennes
forældre, der bestemmer, om pågældende ønsker at søge eud10, et andet 10. klasseforløb, fx på en insti-
tution, der udbyder erhvervsuddannelse, eller den almindelige 10. klasse. Der bliver fortsat ikke tale om
visitation til 10. klasse. Eud10 er således et tilbud, som eleverne og deres forældre kan vælge at benytte.
I lighed med øvrige 10. klasses tilbud vil eud10 være en kommunal opgave. Derfor er det ikke omfattet
af aftale om "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser", at staten skal yde et taxametertilskud til
eud10.
Undervisningsministeriet finder ikke grundlag for at ændre lovforslaget.
4.12.1. Evaluering af eud10
DA foreslår, at det indgår i overvågningen af tilbuddet, at det måles, om kommunerne i tilstrækkeligt
omfang udbyder et tilbud, der appellerer til både elever, som ikke har opnået et tilstrækkeligt fagligt
niveau, og til fagligt stærke, men endnu uafklarede elever, og at overvågningen ser på, om kommunerne
i tilstrækkeligt omfang formår at sammensætte et tilbud, der løfter og afklarer eleverne i tilstrækkeligt
omfang.
Børnerådet finder, at der bør være særligt fokus på, om eud10 sammen med den nye kombinerede ung-
domsuddannelse og den nuværende produktionsskole udgør et fuldt dækkende tilbud til gruppen af
ikke-uddannelsesparate unge.
LO finder, at eud10 er spændende og relevant og anbefaler, at de forskellige 10. klasses initiativer følges
med henblik på at vurdere, om de realiseres som forventet.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det følger af aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser og af lovforslagets bemærknin-
ger, at det løbende vil blive fulgt, om kommunerne opretter eud10 tilbud i tilstrækkeligt omfang. Det er
endnu ikke fastlagt, hvordan dette vil ske. Undervisningsministeriet vil lade forslagene indgå i de kom-
mende overvejelser om opfølgningen på denne del.
Undervisningsministeriet finder ikke grundlag for at ændre lovforslaget.
4.12.2. Udbud af eud10
21
Håndværksrådet peger på, at kravet, om at der skal samarbejdes med en institution, der udbyder er-
hvervsuddannelse, giver mening, men kun hvis der sikres relationer til alle fire hovedområder og ikke
bare den geografisk nærmeste institution. Eleverne skal have mulighed for at stifte bekendtskab med
hele spektret af erhvervsuddannelser. Foreningen finder endvidere, at kommunalbestyrelsen bør for-
pligtes til at samarbejde med lokale virksomheder om eud10, hvilket vil gå i tråd med folkeskolerefor-
mens krav om åben skole og være med til at give eleverne indsigt i, hvad en erhvervsuddannelse er og
fører til.
DE-L foreslår en række målsætninger for eud10, bl.a., at 50 pct. af undervisningen skal ske i samarbejde
med en erhvervsskole i flest mulige kommuner, at flest mulige kommuner skal indgå driftsoverens-
komst med en erhvervsskole, at elever og lærere skal være mest muligt i erhvervsskolens faglokaler, og
at folkeskolelærerne og erhvervsskolelærerne skal samarbejde mest muligt om at tone den obligatoriske
undervisning.
HL opfordrer til, at eud10 placeres på erhvervsskolerne eller, at der bliver oprettet linjer, der både ind-
holdsmæssigt, pædagogisk og didaktisk retter sig mod de særlige kendetegn, hver enkelt indgang har.
Børnerådet finder, at det kan være gavnligt at placere eud10 på erhvervsskolerne.
Uddannelsesforbundet og HL finder, at det bør pointeres i lovmærkningerne, at undervisningsindhol-
det i eud10 skal adskille sig fra undervisningsindholdet i grundforløbets 1. del.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Undervisningsministeriet er enig i behovet for at tydeliggøre høringsudkastets § 3, nr. 4, (§ 19 dd, stk. 5)
med tilhørende bemærkninger, og har foretaget de nødvendige rettelser i lovudkastet.
4.12.3. Målgruppen
Danske SOSU-skoler og B-SOSU finder, at der bør udarbejdes en afregningsmodel mellem kommuner
og erhvervsskoler, så der kan etableres klare aftaler om, hvordan følgeomkostninger skal finansieres.
KL finder det positivt, at eud10 målretter 10. klasse yderligere mod erhvervsuddannelserne og de ikke-
uddannelsesparate unge. KL beklager, at tilbuddet ikke udvikles gennem en tilpasning af den eksiste-
rende kommunale 10. klasse, og derved tilføjer yderligere bestemmelser til folkeskolelovens i forvejen
omfattende regler om 10. klasse. KL udrykker bekymring for, om lovforslaget på dette punkt vil inde-
bære at flere unge end hidtil begynder i 10. klasse, i modstrid med intentionerne i lovændringen fra
2007.
DA giver udtryk for, at selv om eud10 etableres, er der fortsat behov for at sikre, at lovens målgruppe
også er dem, der benytter skoleåret, og påpeger i den forbindelse en hensigtsmæssig ressourceudnyttel-
se.
22
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Høringssvarene giver ikke anledning til bemærkninger, da de dels falder uden for rammerne af forsla-
get, dels må anses for at være kommentarer til forslaget.
4.12.4. Navn
Flere høringsparter finder, at det bør overvejes at give eud10 et andet navn.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Navnet indgår i den politiske aftale, som lovforslaget udmønter og ministeriet finder ikke anledning til
at ændre lovudkastet på dette punkt.
4.13. Minimumstimetal for lærerstyret undervisning
Flere høringsparter udtrykker bekymring for, om lærerstyret undervisning bliver defineret for snævert
til at kunne omfatte fx fjernundervisning eller individuelt tilrettelagt undervisning. Desuden er der skep-
sis over for, om forslaget vil resultere i højere kvalitet, når der ikke er indført krav om minimumstimetal
på hovedforløb og samtidig ikke er afsat midler til ansættelse af flere lærere.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Undervisningsministeriet bemærker, at en undersøgelse viser store variationer i undervisningstimetallet
på den samme uddannelse på forskellige skoler. Med aftalen forpligtes skolerne til at levere et højere
timetal og således hæve det ugentlige minimumstimetal med i gennemsnit fire timer inden for rammer-
ne af de nye arbejdstidsregler. Nogle skoler lever allerede op til de nye minimumstimetal, mens andre
skoler vil skulle igennem en tilpasning for at leve op til de nye krav. Derfor giver aftalen skolerne en
tilpasningsperiode frem til august 2016, før de fuldt ud skal leve op til de nye krav.
Det er på grundforløbet, at de unge i størst omfang falder fra. Når først de unge har fået en uddannel-
sesaftale, er det meget lettere at motivere dem og fastholde dem i uddannelsen. De kvalitetsproblemer,
som Undervisningsministeriet oplever på erhvervsuddannelserne, knytter sig således først og fremmest
til grundforløbet.
Lovforslaget ændrer ikke ved den hidtidige regel om, at fuldtidsundervisningen inkl. elevernes selv-
stændige opgaveløsning, hjemmearbejde, forberedelse mv. skal være af et omfang svarende til en fuld-
tidsbeskæftiget, dvs. 37 klokketimer om ugen. Inden for den ramme skal skolerne selv beslutte, hvordan
undervisningen tilrettelægges.
Fjernundervisning og andre moderne undervisningsformer er omfattet af lærerstyret undervisning, når
blot undervisningen er skemalagt, elevens deltagelse er obligatorisk og læreren er til stede eller umiddel-
bart tilgængelig, som det fremgår af lovforslaget.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.
4.14. Kompetenceløft til lærere
Danmarks Lærerforening og FTF foreslår, at de 10 ECTS-point skal være et af de obligatoriske modu-
ler på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.
23
Flere høringsparter foreslår, at kravet om de 10 ECTS-point fremrykkes til før år 2020. Der er behov
for, at lærerne får hævet deres kompetenceniveau nu og parallelt med reformens indførsel fra august
2015.
DE-L foreslår, at det tydeliggøres i bemærkningerne, hvordan ministeriet fortolker erhvervspædagogi-
ske kompetencer i et omfang, der svarer til 10 ECTS.
REU foreslår, at de fag-faglige kompetencer ikke skal være begrænset til specifikke uddannelsestilbud,
der giver 10 ECTS-point, men skal også kunne omfatte uddannelsestilbud, der giver kompetencer sva-
rende til 10 ECTS-point.
LO foreslår, at det skrives ind i bemærkningerne, at den pædagogiske opkvalificering skal suppleres
med både praktisk og teoretisk erhvervsfaglig opkvalificering.
DA finder det vigtigt, at kompetenceløftet også indebærer et markant løft af de fag-faglige kompeten-
cer. Behovet kan ikke løftes alene ved praktikophold i virksomhederne.
Håndværksrådet foreslår, at de undervisere, der allerede opfylder kravet om erhvervspædagogiske kom-
petencer svarende til 10 ECTS-point, får et tilbud (eller krav) om at gennemføre et virksomheds-forløb.
Alle undervisere skal have mulighed for både pædagogisk og fagfagligt kompetenceløft, så deltagelse i
erhvervspædagogisk efteruddannelse ikke udelukker den enkelte fra adgang til virksomhedsforløb.
DE-L foreslår, at det synliggøres, at de midler, der udmøntes til det pædagogiske kompetenceløft i 2013
[2014?] også kan bruges i 2014 [2015?], og også gerne fremadrettet.
Danske SOSU-skoler anbefaler, at kompetencemidlerne fordeles efter objektive kriterier, eksempelvis
efter antallet af årselever.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Vurderingen af lærernes behov for kompetenceudvikling og dermed hvilke konkrete kompetenceudvik-
lingsinitiativer, skolerne skal gennemføre, vil tage udgangspunkt i skolernes eksisterende efteruddannel-
sesindsats.
Derfor skal der gennemføres en kortlægning af lærernes nuværende pædagogiske og faglige kompeten-
ceniveau og deres deltagelse i efteruddannelse. Kortlægningen gennemføres i første halvår af 2014.
På baggrund af analysen udarbejdes der en konkret plan for udmøntningen af tilskudsmidlerne i 2014,
således, at tilskudsmidlerne kan komme ud til og disponeres på skolerne hurtigst muligt. Det vil admini-
strativt blive fastsat, at alle lærere inden 2020 skal have erhvervspædagogiske kompetencer, der i om-
fang svarer til 10 ECTS-point. Kravet træder i kraft i 2014, men får først virkning for alle lærere fra
2020. Dermed får skolerne tid til at sikre, at kravet opfyldes.
24
Skolerne aflægger årsregnskab efter statens regnskabsregler, hvilket bl.a. betyder, at regnskabsaflæggelse
sker efter det omkostningsbaserede regnskabsprincip. Efter dette princip henføres indtægter og om-
kostninger til det regnskabsår, som de vedrører, uanset betalingstidspunktet.
I det omfang udbetalte kompetencemidler i 2014 anvendes til initiativer til kompetenceudvikling i 2015
skal skolerne i overensstemmelse med det omkostningsbaserede regnskabsprincip foretage en periodi-
sering af de modtagne tilskud i balancen i årsregnskabet for 2014, således at det alene er den del af mid-
lerne, der anvendes til initiativer i 2014, der får resultatpåvirkende indflydelse i regnskabsåret 2014.
Det forudsættes, at skolerne overfor revisor kan dokumentere grundlaget for en eventuel periodisering.
Undervisningsministeriet er enig i, at lærernes kompetenceløft skal omfatte både lærernes faglige kom-
petencer og deres pædagogiske kompetencer for så vidt behovene er til stede. Bemærkningerne til lov-
forslaget er rettet i overensstemmelse hermed.
4.15. Undervisningsdifferentiering, niveaudeling og talentspor
Børnerådet savner tilbud rettet mod elever, som ikke kan deltage i talentudvikling. Vigtigt at alle elevers
særlige behov og forudsætninger tilgodeses.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår allerede af lovforslaget, at skolerne skal forpligtes til at implementere og anvende metoder
til undervisningsdifferentiering.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.
4.16. Bedre kobling af skoleforløb og virksomhedspraktik
Håndværksrådet foreslår, at skolerne forpligtes til at samarbejde med mindst de relevante praktikvirk-
somheder og de lokale uddannelsesudvalg om nye undervisningstilbud og bedre sammenhænge ml.
skoleophold og praktikuddannelse.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Reglerne om erhvervsuddannelserne forpligter allerede skolerne til at samarbejde med praktikvirksom-
hederne og de lokale uddannelsesudvalg om uddannelserne.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.
4.17. Justering af regler på social- og sundhedsområdet
Danske SOSU-skoler foreslår, at erhvervsuddannelseslovens § 43, stk. 5 (tvangsdimensioneringsbe-
stemmelsen) udvides til også at omfatte den pædagogiske assistentuddannelse.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget har til formål at udmønte aftale om "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser". Afta-
len indeholder ikke en udvidelse af anvendelsesområdet for erhvervsuddannelseslovens § 43, stk. 5.
25
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.
4.18. Styrkelse af uddannelsesgarantien
DA foreslår, at grundforløbet skal være bestået for at kunne påbegynde på et hovedforløb.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets afsnit 2.6.2., at uddannelsesgarantien vil blive udformet således, at elever,
som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik, har sikkerhed for, at
kunne gennemføre hele uddannelsen, hvis eleven opfylder kravene om egnethed, geografisk mobilitet
og aktiv praktikpladssøgning.
I kravet om egnethed ligger, som det også er tilfældet i dag, at eleven opfylder de krav, som gælder for
at påbegynde på det pågældende hovedforløb. En elev, der ikke opfylder et eller flere specifikke krav
for at starte på en uddannelses hovedforløb, er pr. definition ikke egnet til at påbegynde hovedforløbet.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.
4.18.1. Beskrivelse af uddannelsesgarantien
DE-L mener, at lovbemærkningerne bør udformes, så det tydeligt fremgår, at der er tre forskellige for-
mer for uddannelsesgaranti.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Uddannelsesgarantien er ens for alle elever i erhvervsuddannelserne, idet elever, som har gennemført
grundforløbet, har en garanti for at gennemføre en erhvervsuddannelse, men ikke en bestemt erhvervs-
uddannelse.
Elever, der ikke kan få en praktikplads, har mulighed for at blive optaget på et praktikcenter i en ud-
dannelse, der udbydes med skolepraktik, og under forudsætning af, at eleven lever optil EMMA-
kriterierne om at være egnet, faglig mobil, geografisk mobil og aktivt søgende.
Der findes derfor kun én uddannelsesgaranti.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.
4.18.2. Udbud af skolepraktik
Håndværksrådet mener, at fastlæggelse, af hvilke uddannelser der kan udbydes med skolepraktik, bør
ske i samråd med de faglige udvalg for de pågældende uddannelser.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Fastlæggelse af hvilke uddannelser, der kan udbydes med skolepraktik, sker efter indstilling fra Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ungdomsuddannelser. Efter gældende praksis høres de faglige
udvalg af rådet i forbindelse med dets afgivelse af indstilling. Ministeriet har ikke grundlag for at betviv-
le, at REU vil fortsætte denne praksis uændret.
26
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.
4.19. Generelt om den fokuserede vejledningsindsats
KL er stærkt kritisk over for den foreslåede besparelse på vejledningsområdet og finder, at besparelsen
står i skarp kontrast til lovforslagets udsagn om fokuseret, bedre og mere målrettet vejledning, idet disse
formuleringer skruer forventninger til den kommunale indsats op til et niveau, som ikke modsvares af
de ressourcer, UU-centrene får med lovforslaget. KL forventer, at op mod 1/3 af de ansatte på UU-
centrene skal afskediges.
Endvidere er KL stærkt kritisk over for den meget korte frist til ikrafttræden af lovforslagets § 2, da
besparelserne skal budgetteres, opgaverne og samspillet med folkeskolen og UU-centrene skal omdefi-
neres, kommunale tilbud skal nedlægges, og de unge skal visiteres til andre tilbud. Kommunerne har 1-2
måneder henover sommerferien til at komme på plads, og det finder KL er helt urimelige og urealisti-
ske arbejdsbetingelser.
KL tager forbehold for de kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget.
Flere høringsparter udtrykker tvivl om, hvorvidt alle elever vil bliver udfordret i deres uddannelsesvalg
og mange peger på misforholdet mellem lovforslagets intention om, at flere skal vælge en erhvervsud-
dannelse og den kraftige besparelse på vejledningsområdet, som betyder, at de unge, der i 8. klasse vur-
deres uddannelsesparat ikke vil få individuel vejledning. Mange peger på, at netop denne gruppes auto-
matvalg vil være stx.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af aftale om ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”, at ændringerne på vejled-
ningsområdet skal træde i kraft 1. august 2014, hvilket er en forudsætning for lovforslagets samlede
økonomi.
Udfordringen af de unges uddannelsesvalg vil ske gennem en flerleddet indsats, som omfatter emnet
Uddannelse og Job i udskolingen, den kollektive vejledning fra 7. klasse og frem og den obligatoriske
deltagelse i introduktionskurser i 8. klasse, ligesom de digitale vejledningsmuligheder – www.ug.dk og
eVejledning – vil blive udviklet, så også de vil udfordre uddannelsesvalget.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.
4.20. Introduktionskurser til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
KL efterlyser tydelige rammer for introduktionskurserne, herunder for samarbejdet med ungdomsud-
dannelsesinstitutionerne og for for- og efterbehandling af kurserne.
DE-L foreslår, at introduktionskurserne ikke må omfatte stx.
GL ønsker, at stx skal være obligatorisk.
DA foreslår, at alle elever skal introduceres til en erhvervsuddannelse.
27
Flere høringsparter foreslår, at alle skoleformer og ikke kun folkeskolen og ungdomsskolen skal omfat-
tes de obligatoriske introduktionskurser.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der vil blive fastsat specifikke regler for introduktionskurserne i en bekendtgørelse.
Det fremgår af aftale om ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”, at introduktionskurserne
skal omfatte en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse.
Der ændres ikke på lovforslagets indhold om, at introduktionskurserne fortsat er frivillige for de frie
skoler. En sådan ændring ville være forbundet med statslige merudgifter, hvilket ikke er indeholdt i
aftalen.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.
4.21. Fremrykning og forbedring af uddannelsesparathedsvurderingen
Flere høringsparter efterlyser kriterierne for de personlige og sociale forudsætninger i forhold til ud-
dannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse.
Flere høringsparter er betænkelige ved den automatisering, der ligger i forslaget, og den opdeling af
eleverne, dette medfører, samt at vurderingen skal foretages af elevens lærere og ikke af uddannede
vejledere.
LO er betænkelig ved det skarpe skel mellem de uddannelsesparate og de ikke-uddannelsesparate.
KL er bekymret for, at uddannelsesparathedsvurderingen bliver til en engangsbegivenhed i 8. klasse.
KL og Børne- og Kulturchefforeningen frygter en opgaveglidning fra UU’erne til folkeskolen.
Formandsskabet for Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning peger på, at
det ville være ønskeligt med et andet ord end ”ikke-uddannelsesparat” for elever i 8. klasse for at under-
strege processen i forløbet.
Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark er betænkelig ved fremrykningen og er kritiske overfor,
at vurderingen bl.a. baseres på karakterer.
DA foreslår, at alle elever får en ny uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse konkret i forhold
til uddannelsesvalget uanset, hvilken vurdering de har fået i 8. klasse.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Kriterier for de personlige og sociale forudsætninger vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
28
Formålet med fremrykningen af uddannelsesparathedsvurderingen er netop at finde frem til elever, der
har behov for en ekstra både skolemæssig og vejledningsmæssig indsats så tidligt som muligt, og med
lærernes kendskab til elevernes almene udvikling, er det naturligt, at vurderingen af opfyldelsen af de
fastsatte kriterier indgår i elevens elevplan. Den egentlige vejledning er fortsat UU’ernes ansvar.
Det har ikke været muligt at finde et bedre ord end ”ikke-uddannelsesparat”, men det skal understreges,
at der er tale om en proces, hvor en elev kan skifte fra den ene til den anden gruppe, hvilket også frem-
går af forslaget.
Det ligger ikke inden for rammerne af aftalen at foretage en uddannelsesparathedsvurdering af alle ele-
ver i 9. og 10. klasse, med mindre der sker ændringer i deres forudsætninger i forhold til vurderingen i
8. klasse eller 9. klasse.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.
4.22. Særlig indsats for dem, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate
KL efterlyser konkrete værktøjer og metoder til afgrænsning af de ikke-uddannelsesparate.
Formandsskabet for Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning og Dan-
marks Vejlederforening er kritiske over for, at øget brug af gruppevejledning knyttes sammen med en
ressourcebesparelse.
DA ønsker, at der følges op på lovforslagets intentioner om, at den særlige indsats gør ikke-
uddannelsesparate elever uddannelsesparate.
Håndværksrådet er bekymret over, at den obligatoriske brobygning kan vare ned til to dage.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening foreslår, at alle skal kunne få brobygning i 9. klasse.
DE-L er bekymret over, at brobygningen i 9. klasse alene er forbeholdt de ikke-uddannelsesparate ele-
ver.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Anvendelse af gruppevejledning er ikke obligatorisk, men skal anvendes, hvor det er relevant. Udviklin-
gen i uddannelsesparathed for de enkelte elever i løbet af udskolingen er ét af de elementer, der vil ind-
gå i det opfølgningsarbejde, der er under udvikling i ministeriet.
Der er ingen ændringer i omfanget af brobygningen i 9. klasse. I dag er det ikke en mulighed for alle
elever at få brobygning i 9. klasse, da kun de uafklarede kan få brobygning i 9. klasse. Omfanget for den
enkelte elev fastsættes ud fra en individuel vurdering.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.
4.23. Alle får vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
29
Flere høringsparter giver udtryk for en bekymring over beskæringen af individuel vejledning.
Formandsskabet for Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning peger på, at
fokuseringen og indskrænkningen af den individuelle vejledning bør kombineres med opskrivning og
konkretisering af andre vejledningsmæssige tiltag, der sikrer, at der ligger en personlig afklaringsproces
til grund for de unges uddannelsesvalg.
Børnerådet mener, at alle skal tilbydes individuel vejledning.
Flere høringsparter påpeger behovet for en klar definition og udvikling af den kollektive vejledning.
Flere høringsparter stiller sig tvivlende over for, hvorvidt UddannelsesGuiden og eVejledning vil være i
stand til at udfordre elevernes valg.
Flere høringsparter peger på, at der er behov for præcisering af UUs rolle i forhold til "Uddannelse og
Job" og en opkvalificering af lærerne til undervisning i emnet. Desuden peges der på, at det er centralt,
at erhvervslivet inddraget i et samarbejde om emnet.
DA foreslår, at der udarbejdes samarbejdsaftaler mellem grundskolerne og UU’erne.
Flere høringsparter foreslår, at erhvervslivet inddrages i "Uddannelse og Job".
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der henvises til bemærkningerne under pkt. 4.1.9. Undervisningsministeriet vil definere kollektiv vej-
ledning tydeligere. Inddragelse af det omgivende samfund indgår i udskolingen. UUs rolle i forbindelse
med "Uddannelse og Job" er beskrevet i lovforslaget.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.
4.24. Konsekvensændringer i uddannelsesplanen som følge af fokuseringen af vejledningsind-
satsen
Flere høringsparter ser et problem i, at forældre til uddannelsesparate elever nu bliver ansvarlige for det
endelig valg af uddannelse og mange også, at forældrene bliver ansvarlige for, at ansøgningsskemaet til
ungdomsuddannelser afsendes digitalt fra optagelse.dk.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det vil være omkostningsfuldt og en unødig administrativ opgave, hvis UU fortsat skulle være ansvarlig
for alle elever i 9. og 10. klasse får afsendt ansøgningen. Ændringen er endvidere en naturlig konse-
kvens af, at alle borgere fra november 2014 skal kommunikere digitalt med det offentlige.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.
4.25. Bortfald af øvrige kommunale tilbud til ikke-uddannelsesparate unge
30
UU Danmark og KL er ikke enig i lovforslagets bemærkninger om, at der ikke i nævneværdig grad er
udviklet særlige tilbud til de 15-17-årige, og finder, at uklarheden kan skyldes, at opgaven kan være pla-
ceret forskellige steder i kommunerne.
Endvidere finder UU Danmark og KL, at afskaffelsen af tilbuddene fra 1. august 2014 vil efterlade et
hul i indsatsen, efter som eud10 og den kombinerede ungdomsuddannelse først træder i kraft 1. august
2015.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der findes en række tilbud, som med fordel kan tilbydes de 15-17-årige ikke-uddannelsesparate, og som
også har udgjort den overvejende del af de tilbud, der hidtil er givet til målgruppen. Det drejer sig om
produktionsskoleforløb, ungdomsskolen og 10. klasse og fra august 2015 også den kombinerede ung-
domsuddannelse.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.
4.26. Øvrige opgavetilpasninger ift. vejledning
UU Danmark hilser det velkomment, at UUs vejledningsindsats kan udvides til unge under 30 år i job-
centerregi, men savner en præcisering af, at det drejer sig om indsatsen for de 18 – 29 årige, der har fået
et uddannelsespålæg.
Flere høringsparter er betænkelige ved, at den opsøgende indsats over for unge ufaglærte i beskæftigelse
fjernes og finder, at det er væsentligt at fastholde en indsats for at sikre, at disse unge også får en ud-
dannelsesmæssig ballast til at klare sig på arbejdsmarkedet.
UU Danmark er forundret over afskaffelse af individuel vejledning for unge uden for uddannelse.
Danmarks Vejlederforening er stærkt kritisk over for den foreslåede indsats over for unge 15-17-årige
uden for uddannelse og unge 18-24-årige, der ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsud-
dannelse. Forslaget om mere anvendelse af gruppevejledning til disse grupper findes absurd, fordi det
på ingen måde afspejler den virkelighed, vejledningen foregår i. Det fremhæves, at alene koordineringen
i forbindelse med at samle unge, som sandsynligvis ikke kender hinanden i forvejen, til tvungen delta-
gelse i et gruppevejledningsforløb vil blive voldsomt ressourcekrævende.
Håndværksrådet beklager fokuseringen på gruppevejledning fremfor individuel vejledning for unge-
gruppen.
DE-L foreslår, at erhvervsskolerne, som følge af at de igen har overtaget ansvaret for gennemførelses-
vejledningen, får forhøjet deres undervisningstaxameter.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår allerede af gældende lov, at UU ikke har ansvar for unge, der vejledes i andet regi, fx job-
centrene, men hvis en ung 18-29-årig får et uddannelsespålæg følger det af den foreslåede regel, at job-
centret mod betaling kan anmode UU om at vejlede den unge.
31
Den gruppe af fuldtidsbeskæftigede unge i alderen 18-24 år, der med forslaget ikke længere skal opsø-
ges af UU, er meget begrænset. Individuel vejledning for ungegruppen afskaffes ikke, anvendelse af
gruppevejledning er ikke obligatorisk, men skal anvendes, hvor det er relevant.
Undervisningsministeriet bemærker, at gennemførelsesvejledningen med aftalen også fremover er afløst
af en institutionsforpligtigelse til at fastholde elever og studerende i uddannelse. Derfor er der ikke afsat
midler til forhøjelse af undervisningstaxameteret til erhvervsuddannelserne som følge af gennemførel-
sesvejledning på erhvervsuddannelserne.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.
4.27. Udbud af erhvervsuddannelser
DA foreslår, at der senest fra august 2015 skal være fastsat kriterier for den bebudede udbudsrunde i
2017 af hensyn til forudberegningsmulighederne for skoler og faglige udvalg m.fl.
Danske Regioner peger på, at der er behov for regional koordinering af udbud af grundforløbsunder-
visning, at der er behov for at styrke unges muligheder for et påbegynde en erhvervsuddannelse i deres
nærområde og, at der i kommende udbud af hovedforløb tages højde for de regionale vækstpotentialer.
Region Hovedstaden ønsker en god geografisk dækning i regionen af de fire hovedområder.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening er bekymret for, om skoler, der ikke er godkendt til hovedforlø-
bet i finansuddannelsen, efter forslaget automatisk vil være godkendt hertil.
Havredal Praktiske Landbrugsskole ønsker mulighed for fortsat at kunne udbyde erhvervsuddannelsen
til landbrugsassistent, selv om skolen ikke er en godkendt institution for erhvervsrettet uddannelse.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Afgørelse om godkendelse til udbud af erhvervsuddannelser træffes af ministeren efter ansøgning fra
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler, institutioner eller virksomheder og efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). Kriterierne for be-
handling af ansøgningerne drøftes efter hidtidig praksis mellem ministeriet og REU i god tid før indkal-
delse af ansøgninger.
Ministeriet er enigt med DA i, at det vil være hensigtsmæssigt, at kriterierne for den kommende ud-
budsrunde fastlægges som led i implementeringen af de dele af reformen, som træder i kraft den 1. au-
gust 2015.
Ministeriet er også enigt i, at der skal tilstræbes den bedst mulige geografiske dækning med erhvervsud-
dannelsessteder, og at regionernes koordinerende rolle i forhold sammenhængen i udbud af ungdoms-
uddannelser fortsat omfatter erhvervsuddannelsernes grundforløb. Der sker ingen generelle ændringer
før fra 2017, og derfor bliver ingen skole automatisk godkendt til at udbyde hovedforløb, som den ikke
hidtil har kunnet udbyde, ligesom Havredal Praktiske Landbrugsskole, som ikke er en godkendt institu-
32
tion for erhvervsrettet uddannelse, fortsat bevarer sin godkendelse, men skal indstille sig på at indgå i
den kommende udbudsrunde i 2017 i lighed med alle andre godkendte udbydere.
I overensstemmelse med det anførte er bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen om udbuds-
spørgsmålet tilrettet efter høringen.
4.28. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
DE-L foreslår, at undervisningstaxametrene og bygningstaxametrene forhøjes i implementeringsperio-
den for at lette skolernes tilpasning til de aktivitetsmæssige konsekvenser af reformen.
DE-L forslår at undervisningstaxametrene reguleres op med 2-2,5 mio. kr. som følge af, at erhvervssko-
lerne i forbindelse med implementeringen af adgangskravene skal gennemføre optagelsessamtaler og
prøver.
Gymnasieskolernes Rektorforening stiller sig tvivlende over for reformens økonomiske virkninger og
forventede adfærdsændringer.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Da taxameterprincippet indebærer, at pengene følger eleven, vil skolerne i forbindelse med reformen på
kort sigt skulle tilpasse sig til de nye betingelser for optag og en ny uddannelsesstruktur.
På længere sigt er det hensigten, at den store indsats i forhold til øget kvalitet og sikring af mere attrak-
tive uddannelser skal indebære, at skolerne fremover kan tiltrække flere elever med tilstrækkelige forud-
sætninger til uddannelse. Med aftalen er der således konkret fastsat måltal for optag på eud efter grund-
skolen til 25 procent i 2020 og 30 procent og 2025.
Med aftalen er det sikret, at skolerne får god tid til tilpasning, der indfases fra efteråret 2015. I perioden
2015-2017 er der endvidere afsat 30 mio. kr. til forhøjelse af ministeriets pulje til nødlidende skoler.
Med aftalen er der ikke afsat midler til forhøjelse af undervisningstaxametrene på erhvervsuddannelser
som følge af, at der indføres optagelsessamtaler og afholdelse af prøver. Det skyldes, at erhvervsskoler-
ne allerede i dag skal have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger
fra påbegyndelse af undervisningen. Midlerne til vurderingen indgår således i det nuværende undervis-
ningstaxametertilskud.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget.
4.29. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
AUB bemærker, at det er vanskeligt præcist at beregne reformens betydning for AUBs økonomi.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet noterer sig AUBs bemærkning.
33
Oversigt over hørte myndigheder og organisationer samt modtagne høringssvar - udkast til
forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og andre love
(Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser)
Nr. Myndighed, organisation m.v.
Modtagne
hørings-
svar
Indholdsmæssi-
ge bemærknin-
ger
pr. 4/4-14 Ja Nej
1 Akademikerne x x
2 Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag x x
3 Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler
4 Boghandlerforeningen x x
5 Børne- og Kulturchefforeningen x x
6 Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)
7 Børnerådet x x
8 Danmarks Evalueringsinstitut x x
9 Danmarks Lærerforening x x
10 Danmarks Privatskoleforening x x
11 Danmarks Vejlederforening x x
12 Dansk Arbejdsgiverforening x x
13 Dansk Center for Undervisningsmiljø
14 Dansk Friskoleforening
15 Dansk Ungdoms Fællesråd
16 Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne x x
17 Danske Erhvervsskoler – Lederne x x
18 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
19 Danske Handicaporganisationer x x
20 Danske Regioner x x
21 Danske Skoleelever
22 Danske SOSU-skoler x x
23 Danske Universiteter x x
24 Datatilsynet x x
25 Det Centrale Handicapråd
26
Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og
Erhvervsvejledning
x x
27 Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig
28 Erhvervsskolelederne i Danmark
29 Efterskoleforeningen x x
30 Erhvervsskolernes Elevorganisation
31 Finanssektorens Arbejdsgiverforening x x
32 Foreningen af katolske skoler i Danmark
33 Foreningen af Kristne Friskoler
34
34 Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd x x
35 Foreningsfællesskabet Ligeværd x x
36
Forstanderforeningen for produktionsskoler/
produktionshøjskoler
x x
37 FSR – danske revisorer
38 Frie Fagskoler
39 Frie skolers Lærerforening x x
40 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd x x
41 Gymnasiernes Bestyrelsesforening
42 Gymnasieskolernes Lærerforening x x
43 Gymnasieskolernes Rektorforening x x
44 Husholdnings- og håndarbejdsskolerne
45 Håndværksrådet x x
46
Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut, Kultureqarnermut,
Naligiissitaanermut Naalakkersuisoqarfik (Grønlands Un-
dervisningsdepartement)
47 Institut for Menneskerettigheder x x
48 KL x x
49 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen x x
50 Landboungdom
51 Landbrug & Fødevarer x x
52 Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område
53 Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet
54 Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark x x
55 Landsforeningen af Ungdomsskoleledere x x
56 Landsorganisationen i Danmark x x
57 Landsforeningen af Produktionsskoleledere
58 Landsforeningen af Ungdomsskoleledere
59 Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
60 Lederforeningen for VUC x x
61 Lederne
62 Lilleskolerne
63 Lærernes Centralorganisation
64
Mentamálaráðið (Undervisnings-, forsknings- og Kultur-
ministeriet på Færøerne)
65 Private Gymnasier og Studenterkurser
66 Produktionsskoleforeningen x x
67 Professionshøjskolernes Rektorkollegium
68 Rigsrevisionen x x
69 Rådet for Børns Læring
70 Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser x x
71 Rådet for Etniske Minoriteter
72 Rådet for Voksen- og Efteruddannelse x x
35
73 Skole og Forældre x x
74 Skolelederforeningen
75 Ungdomsskoleforeningen x x
76 UU Danmark x x
77 VUC Bestyrelsesforening x x
Høringssvar fra parter, der ikke var på høringslisten
U1 Dansk Psykologforening x x
U2 Danske Landbrugsskoler x x
U3 Danske Professionshøjskoler x x
U4 Danske Speditører x x
U5 Det ny Havredal x x
U6 FOA x x
U7 Ingeniørforeningen IDA x x
U8 Handelsskolernes Lærerforening x x
U9 Region Hovedstaden x x
U10 Samrådet for ordblindhed og andre læsevanskeligheder x x
U11 Svendborg Internationale Maritime Academy x x
U12 Tandlægeforeningen x x
U13 Uddannelsesforbundet x x
U14 Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening x x


Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 195 Bilag 1
Offentligt