B 47 - svar på spm. 2 om, hvordan en potentiel CO2-afgiftsmodel påvirker udfasning af kul på Nordjyllandsværket, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om fremrykning af udfasningen af kul fra Nordjyllandsværket til 2025. (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Marie Bjerre
Svar på spm 2 B47.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b47/spm/2/svar/1866114/2545766.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 21. marts 2022 J nr. 2022-32 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 4. marts 2022 stillet mig føl- gende spørgsmål 2 til beslutningsforslag B47, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V). Spørgsmål 2 Vil ministeren redegøre for, hvordan en potentiel CO2-afgiftsmodel, som anbefalet i ekspertgruppens første delrapport til en grøn skattereform, påvirker udfasning af kul på Nordjyllandsværket? Ministeren bedes herunder redegøre for, hvornår Nord- jyllandsværket vil kunne forventes at udfase kullet under den anbefalede CO2-af- giftsmodel, hvor meget CO2 denne CO2-afgiftsmodel forventes at reducere udled- ningen fra Nordjyllandsværket med i 2025, og hvilke omkostninger det forventes at have for forbrugerne og værket ved implementering af CO2-afgiftsmodellen. Svar Ekspertgruppen for en grøn skattereform anbefaler, at der lægges CO2-afgift på fossile brændsler til elproduktion, og at der samtidig sker en delvis omlægning af energiafgiften på rumvarme til CO2-afgift. En omlægning af energiafgiften på rum- varme mod CO2-afgift vil øge afgiften på kul, idet kul giver et større CO2-udslip pr. energienhed sammenlignet med andre fossile brændsler, fx naturgas. Dermed vil en omlægning balanceret efter CO2-indhold alt andet lige reducere tilskyndelsen til at anvende kul på kraftvarmeværkerne. Ekspertgruppens anbefalinger vil dermed alt andet lige øge omkostningerne ved såvel varme- som elproduktion på Nordjyl- landsværket. Øgede omkostninger til varmeproduktion forbundet med en delvis omlægning af energiafgiften på rumvarmeafgiften til CO2-afgift vurderes umiddelbart at kunne overvæltes på varmeforbrugerne. De øgede omkostninger til elproduktion forventes ikke direkte at kunne overvæltes i prisen, da elprisen fastlægges på et internationalt marked. Det er usikkert, i hvilket omfang de ændrede forbrugerpriser og øgede om- kostninger vil påvirke den samlede produktion på Nordjyllandsværket. Det er ligeledes usikkert, om de øgede omkostninger til el- og varmeproduktion, der følger af afgiftsmodellerne, samlet set er tilstrækkeligt til, at kuludfasningen på Nordjyllandsværket fremrykkes i forhold til den allerede planlagte nedlukning i 2028. Det skyldes, at der er andre forhold end omkostningen forbundet med at an- vende kul til el- og varmeproduktion, der påvirker beslutningen om fremrykning, herunder bl.a. muligheder for indtjening på systemydelser til elsystemet og omkost- ningerne forbundet med at fremrykke etableringen af varmeproduktionsanlæg, der Offentligt B 47 - endeligt svar på spørgsmål 2 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22 Side 2/2 skal erstatte kul i varmeproduktionen på Nordjyllandsværket, i forhold til den plan- lagte nedlukning i 2028. Det er således vanskeligt på det foreliggende grundlag at vurdere effekten af af- giftsmodellerne på såvel den generelle drift på Nordjyllandsværket som implikatio- ner for udfasningen af kul på værket, herunder også omkostninger for forbrugerne. En beslutning om en fremrykning af kul-udfasningen på Nordjyllandsværket afgøres i sidste ende af værkets ejer. Med venlig hilsen Dan Jørgensen