L 1 - svar på spm. 49 om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm del - spørgsmål 384 (2019-20), så svaret indeholder den senest gennemførte politik og de seneste aftaler (herunder finanslovsaftalen for 2022), fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. marts 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 49 (L 1) af 8. december
2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm del - spørgsmål 384 (2019-20), så svaret
indeholder den senest gennemførte politik og de seneste aftaler (herunder finans-
lovsaftalen for 2022)?
Svar
Der henvises til svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 438 af 8. september.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Offentligt
L 1 - endeligt svar på spørgsmål 49
Finansudvalget 2021-22


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. marts 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 438 (Alm. del) af 8.
september 2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekten på Gini-koefficienten og effekten på 1.-10. decil i
2030 af regeringens samlede økonomiske politik inklusiv udspillet ”Danmark kan
mere 1”? Der ønskes en oversigt, som indeholder virkningen af de enkelte
initiativer (herunder effekten af lavere dimittendsats) og en samlet virkning, jf.
tabel 1 i fakta-ark ”4.5. Fordelingsmæssige konsekvenser af skatte- og
afgiftsomlægningen” fra ”Danmark kan mere 1”. Opgørelsen bedes specifikt
medtage fordelingseffekter af forslagene om ændring i dimittenddagpenge og
højere dagpenge.
Svar
I besvarelsen indgår initiativer, som med de økonomiske ministeriers gængse reg-
neprincipper skønnes at have fordelingsvirkninger ved fuldt indfasede regler. Ud-
spillet Danmark kan mere 1 indgår ikke i besvarelsen, da der siden spørgsmålet blev
afgivet, er aftalt en reformpakke på baggrund af udspillet, Hurtigere i job, et stærkere
arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder. I besvarelsen er forde-
lingsvirkningerne af initiativer i følgende aftaler og udspil vurderet:
• Aftale om ret til seniorpension
• Finansloven for 2020
• Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
• Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
• Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen
• Aftale om en ny ret til tidlig tilbagetrækning
• Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
• Finansloven for 2021
• Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023
• Finansloven for 2022
• Reformpakken Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i
fremtiden og innovative virksomheder
Offentligt
L 1 - endeligt svar på spørgsmål 49
Finansudvalget 2021-22
Side 2 af 8
De enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i tre kategorier: 1) Initiativer, der har
direkte virkning på de disponible indkomster og dermed indkomstforskellene i be-
folkningen, 2) initiativer der vedrører forbrugsafgifter, og som ikke direkte påvir-
ker indkomstforskellene samt 3) initiativer, der er målrettet erhvervslivet.
Der skønnes ikke at være nævneværdige fordelingsvirkninger opgjort som den va-
rige virkning af initiativerne i Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi,
Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen og Finanslovsforslaget for
2022. Som en del af finansieringen af aftale om en ny ret til tidlig pension indgår blandt
andet initiativ om en nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats med en
provenuvirkning på 1,1 mia. fra 2024 og frem. Fordelingsvirkningerne af initiativet
indgår, på linje med øvrige initiativer, der har betydning for den offentlige service,
ikke i besvarelsen.
1) Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster
De oplistede aftaler og udspil indeholder en række initiativer, som enten påvirker
ydelsessystemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virk-
ning på de disponible indkomster.
I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-
ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.
Det betyder, at evt. adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.
Tabel 1 viser virkningerne på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten af
initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster.
For en række initiativer, der indgår i finansloven for 2020, er der ikke skønnet
over virkningerne, hvilket blandt andet hænger sammen med utilstrækkeligt bereg-
ningsgrundlag. Det gælder fastholdelse af regler for bo- og gaveafgiften, afskaf-
felse af forældrekøb i virksomhedsordningen mv., stramning af beskatning af lea-
sede firmabiler og justering af skatteregler vedr. aktieavancebeskatning. Af samme
årsag er der heller ikke skønnet over virkningen af ændring af fradragsretten for
private lønsikringer i reformpakken Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investerin-
ger i fremtiden og innovative virksomheder.
Det skal bemærkes, at der vedrørende forhøjelsen af det maksimale beskæftigel-
sesfradrag kun er anvist konkret finansiering for en del af lempelsen på nuværende
tidspunkt (den resterende finansiering kommer fra initiativet erhvervsstøttesane-
ring, som konkretiseres senere).
Side 3 af 8
Tabel 1
Direkte virkning på disponibel indkomst
Indkomstdecil Gini-
koef-
fici-
ent
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.
--- Gennemsnitlig ændring i pct.af disponibel indkomst ---
Pct.-
point
Aftale om ret til seniorpension
Lempelse i modregningsreglerne for pensionister 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,01 0,02 0,02 0,02 0,00 0,00
Finansloven for 2020
Fastholdelse af beskatningen af fri telefon
og datakommunikationsforbindelse
-0,01 -0,01 -0,01 -0,02 -0,03 -0,04 -0,06 -0,07 -0,09 -0,09 -0,02
Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 -0,14 -0,01
Nedsættelse af bundskatten 0,02 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,00
Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge 0,11 0,07 0,03 0,02 0,01 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 -0,01
Aftale om ny ret til tidlig tilbagetrækning
Fastholdelse af loft i investorfradrag1)
0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 -0,01 -0,01 -0,02 -0,53 -0,01
Fastholdelse af loft i aktiesparekontoen2)
0,00 0,00 0,00 0,00 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 0,00
Finansloven for 2021
Nedsættelse af bundskatten 0,01 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,00
Forhøjelse af loft i aktiesparekontoen 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00
Finansloven for 2022
Afskaffelse af håndværkerdelen under BoligJobord-
ningen
-0,01 -0,02 -0,02 -0,03 -0,04 -0,05 -0,05 -0,05 -0,06 -0,06 -0,01
Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked
Initiativer på dimittendområdet -0,20 -0,07 -0,03 -0,02 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01 0,00 0,00 0,01
Beskæftigelsestillæg i de første tre måneder
af dagpengeperioden
0,04 0,06 0,05 0,06 0,05 0,04 0,03 0,03 0,02 0,01 -0,01
Ændring af reglerne for tekniske belægninger når et
a-kassemedlem tilmelder/afmelder sig jobcenteret
0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
Forhøjet fradrag for fagforeningskontingent 0,00 0,00 0,00 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00 0,00
Forhøjet fribeløb til studerende på SU 0,06 0,04 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 -0,01
Afskaffelse af modregning af partners
arbejdsindkomst i førtids-, senior- og folkepension
0,01 0,01 0,02 0,04 0,08 0,12 0,20 0,24 0,27 0,15 0,04
Afskaffelse af modregning af egen arbejdsindtægt i
folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg
0,01 0,00 0,00 0,01 0,02 0,05 0,10 0,15 0,16 0,09 0,03
Afskaffelse af grøn check for ikke-pensionister -0,65 -0,24 -0,14 -0,15 -0,14 -0,13 -0,11 -0,09 -0,06 -0,03 0,05
Grøn check til børn fastholdes og forhøjes til 240 kr. 0,05 0,03 0,02 0,03 0,02 0,02 0,02 0,01 0,00 0,01 -0,01
Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag3)
0,00 0,01 0,02 0,04 0,07 0,09 0,10 0,10 0,10 0,07 0,01
Øvrige initiativer
Nedsættelse af bundskatten som følge af kommu-
nale skattestigninger (L 105, 2021-22)
0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00
Anm.: Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponibel indkomst. Virkningerne af de enkelte initiati-
ver er ikke summeret på tværs af aftalerne, hvilket blandt andet skyldes, at virkningen af initiativerne er opgjort enkeltvis.
1) Fastholdelse af loft er skønnet pba. L 101 - Forslag til Investorfradragslov svar på spm. nr. 1 af 20. november 2018.
2) Fastholdelse af loft er skønnet pba. L 26 - Forslag til Lov om aktiesparekontolov, revideret svar på spm. nr. 9 af 1. no-
vember 2018
3) 700 mio. kr. af den samlede finansiering af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget på 1,2 mia. kr. er betinget af, at der
besluttes konkret finansiering.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Side 4 af 8
2) Initiativer vedrørende forbrugsafgifter målrettet husholdningerne
Den disponible indkomst opgøres som de samlede bruttoindkomster fratrukket
personlige indkomstskatter og pensionsindbetalinger, men før betaling af forbrugs-
afgifter. Det afspejler, at indkomstforskellene søger at sammenligne befolkningens
forbrugsmuligheder og ikke betydningen af befolkningens forbrugsvalg. Ændrede for-
brugsafgifter påvirker dermed ikke befolkningens disponible indkomster direkte.
I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller
sig fra indkomstskatter ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en
adfærdsændring (og ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitets-
data om befolkningens forbrug. De tilgængelige oplysninger om befolkningens be-
taling af afgifter er generelt behæftet med betydelig usikkerhed.
Hvis afgiftsændringer beregningsteknisk betragtes som en ækvivalent ændring i ind-
komstskatterne, svarer de betragtede afgiftsændringer til, at forbrugsmulighederne
reduceres forholdsvist mest for personer i den nederste del af indkomstfordelin-
gen, jf. tabel 2.
Ændringerne i afgiftsbetalingen skal hovedsageligt ses i sammenhæng med æn-
dringen af tobaksafgiften, hvor afgiftsstigningen har til formål at frembringe en
adfærdsændring i form af mindre rygning, men ikke sigter på at ændre fordelingen
af forbrugsmulighederne. Højere tobaksafgifter kan således bidrage til mere lighed
i sundhed, hvis afgiftsforhøjelsen medfører, at færre begynder at ryge.
Som delvis finansiering af Aftale om kriminalforsorgens rammer 2022-25 blev der aftalt
en indførelse af moms på tv-abonnementer mv. Virkningen af initiativet indgår
ikke i besvarelsen grundet utilstrækkeligt datagrundlag.
Side 5 af 8
3) Initiativer målrettet erhvervslivet
Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, afgifter mv., antages
beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og vil dermed
beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og lønninger på-
virkes symmetrisk). Det skal ses i sammenhæng med, at en ændring i lønnen af-
spejler sig i en ændring i overførslerne via satsreguleringsprincipperne samt i en
ændring i de offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de offentlige over-
enskomster.
Virkninger af initiativer målrettet erhvervslivet fremgår af tabel 3.
Tabel 2
Betydning af de marginale ændringer i afgiftsbetalingen opgjort som ækvivalent virkning på
disponibel indkomst
Indkomstdecil Gini-
koef-
fici-
ent
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.
--- Gennemsnitlig ændring i pct.af disponibel indkomst ---
Pct.-
point
Finansloven for 2020
Forhøjelse af emballageafgiften på
bæreposer og engangsservice
-0,10 -0,07 -0,06 -0,06 -0,06 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,04 0,00
Forhøjelse af afgifterne på cigaretter og
røgtobak mv.
-1,49 -0,88 -0,78 -0,65 -0,55 -0,46 -0,39 -0,33 -0,26 -0,13 0,15
Indeksering af afgifter -0,01 -0,02 -0,02 -0,02 -0,02 -0,03 -0,03 -0,03 -0,02 -0,02 0,00
Forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og
onlinekasino
-0,07 -0,09 -0,08 -0,08 -0,07 -0,06 -0,05 -0,05 -0,04 -0,02 0,01
Afgift på væsker til e-cigaretter -0,03 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 0,00 0,00 0,00
Aftale om grøn omstillingen af vejtransporten
Grøn omstilling af vejtransport 0,00 0,00 -0,10 -0,10 -0,10 0,00 0,00 0,00 0,00 0,10 0,02
Finansloven for 2021
Aflysning af forudsat indeksering af punktafgifter 0,07 0,05 0,04 0,04 0,04 0,03 0,03 0,03 0,03 0,02 -0,01
Forhøjelse af vandafgiften -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
Klimaaftale for energi og industri mv.
Lavere afgift på elvarme (husholdninger) 0,04 0,03 0,03 0,03 0,03 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,00
Grøn fjernvarme, modernisering af
produktionsbindinger
0,05 0,03 0,03 0,02 0,02 0,02 0,01 0,01 0,01 0,01 -0,01
Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked
Nedsættelse af den alm. elafgift
med 17 øre/kWh i 2030
0,41 0,23 0,21 0,19 0,18 0,17 0,16 0,14 0,13 0,10 -0,03
Øvrige initiativer
Indførelse af afgift på nikotinprodukter (L 89B, 2021-
22) -0,05 -0,03 -0,03 -0,02 -0,02 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01 0,00 0,01
Anm.: Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponibel indkomst. Ændring i afgiftsbetaling er indreg-
net som ækvivalent ændring i disponibel indkomst. Virkningerne af de enkelte initiativer er ikke summeret på tværs af
aftalerne, hvilket blandt andet skyldes, at virkningen af initiativerne er opgjort enkeltvis.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Side 6 af 8
I det omfang, der er overnormal profit i den finansielle sektor, vil ejerne kunne
bære en del af byrden ved en særlig selskabsskat. Ejerne må forventes at bære den
fulde byrde af den del af den særlige selskabsskat, der falder på det overnormale
Tabel 3
Virkninger på disponibel indkomst af initiativer målrettet erhvervene
Indkomstdecil Gini-
koef-
fici-
ent
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.
--- Gennemsnitlig ændring i pct.af disponibel indkomst ---
Pct.-
point
Aftale om ny ret til tidlig tilbagetrækning
Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer -0,10 -0,10 -0,10 -0,10 -0,10 -0,10 -0,10 -0,10 -0,10 -0,10 0,00
Loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønnin-
ger på 7 mio. kr.
-0,06 -0,06 -0,06 -0,06 -0,06 -0,06 -0,06 -0,06 -0,06 -0,06 0,00
Særlig selskabsskat for den finansielle sektor -0,17 -0,17 -0,17 -0,17 -0,17 -0,17 -0,17 -0,17 -0,17 -0,17 0,00
Klimaaftale for energi og industri mv.
Grøn fjernvarme (modernisering af produktionsbin-
dinger) samt initiativ om bæredygtighedskrav til træ-
biomasse til energi.
0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00
Lavere afgift på elvarme (erhverv) 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,00
Grøn skattereform
Afgiftsforhøjelser, første fase -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 0,00
Øget bagatelgrænse for straksafskrivning 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,00
Investeringsvindue til 2022 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,00
Fastholdelse af bundfradrag i svovlafgiften 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
Grøn omstilling af vejtransporten
Kilometerbaseret vejafgift -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 0,00
Aftale om politiets og anklagemyndighedens øko-
nomi 2021-2023
Fremrykning af genberegningstidspunkt for leasing-
køretøjer
0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00
Aftale om kriminalforsorgens rammer 2022-25
Nedsættelse af rentekompensation i udbyttesager
og harmonisering af renteberegning
0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,00
Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked
Afskrivningssatsen på ejendomme nedsættes fra 4
til 3 pct.
-0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 0,00
Initiativer vedtaget under den tidligere regering
Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomhe-
der til erhvervsdrivende fonde
0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00
Ophævelse af fradragsregler for renteudgifter
på hybrid kernekapital m.v.
-0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 0,00
Indførelse af sælgerpantebrevsmodel 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
Omlægning af beskatning af overskudsvarme 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
Øvrige initiativer
EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen (L 211
A, 2020-21)
0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00
Justering af reglerne for beskatning af investerings-
institutter (L 211 A, 2020-21)
0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00
Anm.: Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponibel indkomst. Initiativer målrettet erhvervslivet,
herunder selskabsskatter, afgifter mv., antages at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og vil dermed bereg-
ningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og lønninger påvirkes symmetrisk). Virkningerne af de enkelte
initiativer er ikke summeret på tværs af aftalerne, hvilket blandt andet skyldes, at virkningen af initiativerne er opgjort
enkeltvis.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Side 7 af 8
afkast (ren profit). Ejerne vil i højere grad være personer i øverste del af ind-
komstfordelingen (samt udlændinge).
De samlede fordelingsvirkninger
Der er i spørgsmålet specifikt efterspurgt en oversigt over de samlede fordelings-
virkninger af regeringens økonomiske politik. I tabellen nedenfor er der til illustra-
tion foretaget en simpel summering af de enkelte initiativer præsenteret i tabel 1,
tabel 2 og tabel 3. Det er i den sammenhæng vigtigt at bemærke, at virkningerne af
de enkelte initiativer ikke er genberegnet i forbindelse med besvarelsen af dette
spørgsmål, men i høj grad bygger på tidligere offentliggjorte opgørelser i forbin-
delse med folketingssvar, faktaark mv. Det betyder, at ikke alle initiativerne er reg-
net på samme datagrundlag, og at nogle initiativer er opgjort med 2025-virkning,
mens andre er opgjort med 2030-virkning. De samlede fordelingsvirkninger er op-
gjort som summen af de isolerede virkninger, hvorfor summen af de enkelte initi-
ativer ikke omfatter eventuelle samspilseffekter.
Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster skønnes således sam-
let set at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,08 pct.-po-
int, jf. tabel 4.
Medtages den ækvivalente virkning af initiativer, som ikke har direkte betydning
for husholdningernes disponible indkomster, men kan have betydning for hus-
holdningernes forbrugsmuligheder (fx forbrugsafgifter), så skønnes indkomstfor-
skellene målt ved Gini-koefficienten at øges med 0,13 pct.-point. Særligt initiativet
om højere afgifter på røgtobak har fordelingsvirkninger. Ses der bort fra denne virk-
ning (som et bredt flertal i Folketinget bakker op om), er fordelingsvirkningen
(inkl. ækvivalent virkning af øvrige initiativer vedr. forbrugsafgifter) målt ved
Gini-koefficienten på 0,07 pct.-point.
Tabel 4
Oversigt over fordelingsvirkninger (indkomstforskelle samt virkning af forbrugsafgifter og initiativer
målrettet erhverv)
Indkomstdecil Gini-
koef-
fici-
ent
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.
--- Gennemsnitlig ændring i pct.af disponibel indkomst ---
Pct.-
point
Initiativer med direkte virkning på
disponible indkomster
-0,54 -0,05 0,04 0,10 0,20 0,31 0,46 0,54 0,56 -0,34 0,08
Initiativer vedr. forbrugsafgifter (ækvivalent virkning) -1,19 -0,76 -0,79 -0,67 -0,56 -0,40 -0,33 -0,26 -0,19 0,03 0,13
Initiativer målrettet erhvervslivet -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 0,00
Samlet virkning (inkl. ækvivalent virkning af initi-
ativer vedr. forbrugsafgifter)
-2,09 -1,17 -1,11 -0,94 -0,73 -0,45 -0,23 -0,08 0,01 -0,67 0,21
- Ekskl. initiativ om forhøjelse af afgifterne
på cigaretter og røgtobak mv.
-0,61 -0,30 -0,33 -0,28 -0,18 0,01 0,16 0,24 0,27 -0,55 0,07
Anm.: Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponibel indkomst. Ændring i afgiftsbetaling er indreg-
net som ækvivalent ændring i disponibel indkomst.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Side 8 af 8
Det bør bemærkes, at fordelingsvirkningerne målt ved Gini-koefficienten ikke for-
tæller hele historien om ulighed. Således indgår virkningerne af initiativer på vel-
færdsområdet ikke i besvarelsen, selv om de understøtter lige muligheder i sam-
fundet som fx at fjerne barrierer for social mobilitet og understøtte lige adgang til
uddannelse, arbejde og sundhed mv. Det kan fx være minimumsnormeringer, fri
tandlæge til unge, initiativer målrettet udsatte børn mv.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister