EU-note om det danske forsvarsforbehold

Side 1 | 18
EU-note
Til orientering af Europaudvalgets medlemmer
Det danske forsvarsforbehold
Sammenfatning
I nærværende note gennemgås det danske forsvarsforbehold, som er en
del af det nationale kompromis fra 1992.
Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i ”udarbejdelsen og gen-
nemførelsen” af den del af EU-samarbejdet, der har indvirkning på for-
svarsområdet. Den konkrete formulering af forbeholdet betyder, at der fra
sag til sag vil skulle foretages en vurdering af, om forsvarsforbeholdet er
relevant. Vurderingen foregår i 3 trin:
1. Forbeholdet gælder kun for retsakter.
2. Forbeholdet gælder kun, når retsakterne har hjemmel i traktatens
artikel 26, stk. 1, artikel 42 og artikel 43-46
3. Forbeholdet gælder kun, når disse retsakter har indvirkning på
forsvarsområdet.
I tillæg hertil kan forsvarsforbeholdet også være relevant i tilfælde, hvor
dansk deltagelse i en ellers ikke forbeholdsbelagt aktivitet vil bidrage til
gennemførelsen af en forbeholdsbelagt aktivitet.
I praksis betyder forsvarsforbeholdet, at Danmark ikke deltager i EU’s mi-
litære missioner og operationer. Danmark bidrager ej heller til finansierin-
gen heraf.
I tillæg hertil deltager Danmark heller ikke i de øvrige dele af EU’s for-
svarssamarbejde med hjemmel i de pågældende artikler. Det gælder ek-
sempelvis det forstærkede samarbejde (PESCO) og EU’s forsvarsagen-
tur, der har til formål at videreudvikle medlemslandenes militære kapaci-
tet. Videre påvirker forsvarsforbeholdet – uden helt at forhindre – dansk
deltagelse i EU’s forsvarsfond.
16. marts 2022
Det Internationale
Sekretariat
Mathias Grønbek
Lydholm
EU-chefkonsulent
Offentligt
NPA Alm.del - Bilag 19
NATO's Parlamentariske Forsamling 2021-22
Side 2 | 18
Overordnet om det danske forsvarsforbehold
Det danske forsvarsforbehold er ét af de fire forbehold, som Danmark aftalte
med de øvrige EU-lande i december 1992 i den såkaldte Edinburgh-afgø-
relse. Forbeholdene skulle muliggøre, at Danmark sammen med de øvrige
lande kunne tiltræde Maastricht-traktaten efter det danske nej ved folkeaf-
stemningen i juni 1992. Forbeholdene blev siden traktatfæstet i 1997 i en
særlig protokol til EU-traktaten i forbindelse med vedtagelsen af Amster-
damtraktaten. Protokollen er siden blevet justeret et par gange - senest med
vedtagelsen af Lissabontraktaten i 2009.
Det danske forsvarsforbehold fremgår af art. 5 i Lissabontraktatens protokol
nr. 22 om Danmarks stilling og lyder:
Med hensyn til foranstaltninger, der træffes af Rådet i hen-
hold til artikel 26, stk. 1, artikel 42 og artikel 43-46 i traktaten
om Den Europæiske Union, deltager Danmark ikke i udarbej-
delsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner,
som har indvirkning på forsvarsområdet.
Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen heraf. Danmark vil
ikke forhindre de andre medlemsstater i at udvikle deres sam-
arbejde yderligere på dette område. Danmark vil ikke være
forpligtet til at bidrage til finansiering af aktionsudgifter i forbin-
delse med sådanne foranstaltninger eller til at stille militær ka-
pacitet til rådighed for Unionen. [EU-konsulentens fremhæv-
ninger]
Af protokollen fremgår det, at for at afgøre, om et forslag er omfattet af for-
svarsforbeholdet, er det således nødvendigt at afklare 3 spørgsmål:
1. Er der tale om en egentlig retsakt?
2. Har denne hjemmel i de omtalte artikler?
3. Har vedtagelsen eller gennemførelsen heraf ”indvirkning på forsvars-
området”?
Kun i de tilfælde, hvor der kan svares bekræftende på alle tre spørgsmål, er
forsvarsforbeholdet relevant.
Side 3 | 18
Er der tale om en retsakt?
I henhold til protokol nr. 22 vedrører forsvarsforbeholdet alene ”foranstaltnin-
ger”. Hermed henvises der til, at der skal være tale om retsakter og altså ikke
eksempelvis meddelelser fra Kommissionen eller udkast til rådskonklusioner.
Hvilken hjemmel har den pågældende retsakt?
Når det er etableret, at der er tale om en retsakt, skal man undersøge, om
den har hjemmel i en af følgende bestemmelser i EU-traktaten: TEU art. 26,
stk. 1, art. 42 og art. 43-46.
Har vedtagelsen ”indvirkning på forsvarsområdet”?
Ovennævnte artikler anvendes dog ikke alene som hjemmel til militære eller
forsvarsrelaterede vedtagelser, men også civile. F.eks. anvendes art. 42 og
43 både som hjemmel for udsendelsen af civile missioner, som ikke er forbe-
holdsbelagt, og militære missioner og operationer som er forbeholdsbelagt.
Der er derfor også behov for at foretage en vurdering af om den pågældende
retsakt har indvirkning på forsvarsområdet.
Mens afklaringen af, om der er tale om en retsakt, og hvilken hjemmel denne
har er en relativt ”mekanisk” øvelse, er der tale om en konkret, retlig vurde-
ring af, om indholdet af retsakten har indvirkning på forsvarsområdet.
I realiteten er vurderingen dog ofte ligetil. De enkelte missioner og operatio-
ner planlægges allerede fra starten ud fra en klar antagelse af, om der er tale
om et civilt eller militært tiltag.
Videre indikerer valget af finansieringsform, om der er tale om et civilt eller et
militært tiltag. Det fremgår således af TEU art. 41, stk. 1-2, at udgifter til EU’s
udenrigs- og sikkerhedspolitik afholdes over EU’s budget medmindre der er
tale om ”udgifter til operationer, der har indvirkning på militær eller forsvars-
området”. I sidstnævnte tilfælde vil finansieringen som udgangspunkt ske
gennem bidrag fra de deltagende EU-lande.
Hvad er effekten af forsvarsforbeholdet for Danmark?
Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen eller gennem-
førelsen1 af EU’s aktiviteter, der lever op til de 3 ovennævnte kriterier. Det
1
Udover de tilfælde, hvor en retsakt er direkte omfattet af forsvarsforbeholdet er det vigtigt at
holde sig for øje, at forbeholdet også betyder, at Danmark ikke bidrager til ”gennemførelsen” af
disse aktiviteter. Det betyder, at en retsakt, der ikke umiddelbart er omfattet af forsvarsforbehol-
det (f.eks. fordi den ikke har en omfattet hjemmel) godt kan være omfattet af forsvarsforbehol-
det, hvis den bidrager til gennemførelsen af et EU-tiltag, der er omfattet af forsvarsforbeholdet.
Den danske jurist Christian Thorning giver i sit kapitel om forsvarsforbeholdet i EU-retten i Dan-
mark (EU-retten i Danmark redigeret af Birgitte Egelund Olsen og Karsen Engsig Sørensen; Ju-
rist- og Økonomiforbundets Forlag, 2018) et eksempel herpå, idet et dansk FN-bidrag (konkret
Side 4 | 18
betyder, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af disse aktiviteter, at Dan-
mark er afskåret fra at deltage i selve aktiviteterne og ej heller bidrager finan-
sielt hertil.
En række konkrete områder, hvor Danmark i dag ikke deltager i det forsvars-
politiske samarbejde er gennemgået senere i denne note.
Hvordan opsiges forsvarsforbeholdet?
Danmark kan ensidigt og til enhver tid ophæve forsvarsforbeholdet. Der er
med andre ord ikke behov for at forhandle dette med vores EU-partnere. Til
gengæld er det aftalt mellem de politiske partier i Danmark og indskrevet i
lovbemærkningerne til tiltrædelsesloven i 1993 i forbindelse med Danmarks
ratifikation af Maastricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen, at forbeholdene
kun kan ophæves efter en ny dansk folkeafstemning.
Beslutningstagning på forsvarsområdet
EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder forsvarspolitikken, er et
mellemstatsligt samarbejde mellem de 27 EU-lande, hvor det er Rådet, som
er det centrale besluttende organ i EU. Europa-Parlamentet har alene en ge-
nerel høringsret på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.
Med EU-traktaten gælder som hovedregel krav om enstemmighed i Rådet på
spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og således
også på forsvarsområdet.
Det er værd at bemærke, at EU-traktaten indeholder en mulighed for at gå fra
enstemmighed til kvalificeret flertal i forbindelse med vedtagelser på det
udenrigs- og sikkerhedspolitiske område ved hjælp af en særlig passerellebe-
stemmelse i TEU art. 31, stk. 3. Af denne fremgår, at Det Europæiske Råd
med enstemmighed kan beslutte at lade et område inden for den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik overgå til afgørelser ved kvalificeret flertal.
Juncker-Kommissionen opfordrede i 2018 Det Europæiske Råd til at gøre
brug af denne bestemmelse for så vidt angår civile CSDP-missioner, sanktio-
ner og EU’s holdning i internationale menneskerettighedsfora. Det Europæi-
ske Råd fulgte ikke op på opfordringen.
Det skal dog her understreges, at TEU art. 31, stk. 4 gør det helt eksplicit, at
denne passerelle ikke kan anvendes for afgørelser, der har indvirkning på mi-
litær- eller forsvarsområdet. Forbeholdsbelagte områder, hvor der i dag er
FN’s MINUSMA-operation i Mali) var omfattet af forsvarsforbeholdet fordi det ville bidrage til
gennemførelsen af EU’s militære mission i Den Centralafrikanske Republik.
Side 5 | 18
krav om enstemmighed, kan således ikke uden en traktatændring overgå fra
enstemmighed til kvalificeret flertal.
EU-Domstolens rolle
EU-Domstolen har som udgangspunkt ikke kompetence på det udenrigs- og
sikkerhedspolitiske område og altså heller ikke på forsvarsområdet. Domsto-
len har alene kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel 40 i TEU,
som skal sikre, at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke berører EU-
institutionernes beføjelser og til at prøve lovligheden af visse afgørelser om
f.eks. restriktive foranstaltninger (sanktioner) over for fysiske eller juridiske
personer.2
EU-tiltag der er omfattet af forsvarsforbeholdet
EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik handler i dag både om krisehåndtering og
fredsbevarende indsatser uden for EU’s grænser og om spørgsmål om Euro-
pas interne sikkerhed, herunder beskyttelsen af EU’s område og dets bor-
gere.
Ifølge Folketingets egne opgørelser har Danmark til dato påberåbt sig for-
svarsforbeholdet i mindst 29 tilfælde.3 Nedenfor vil vi kort gennemgå, hvor-
dan forsvarsforbeholdet både har haft indvirkning på Danmarks deltagelse i
en række EU-missioner og operationer uden for EU’s grænser, samt 2 af de i
øjeblikket mest centrale initiativer på forsvarsområdet, nemlig det permanent
strukturerede samarbejde i PESCO og EU’s Forsvarsfond (EDF).
Der vil ikke være tale om en udtømmende gennemgang af alle EU-tiltag, som
er berørt af forsvarsforbeholdet. Men vi vil gennemgå et udpluk af de vigtig-
ste.
EU’s militære missioner og operationer
EU kan med hjemmel i TEU art. 42, stk. 1 og art. 43 gennemføre missioner
og operationer uden for EU’s grænser. Der skelnes i den forbindelse mellem
civile og militære missioner og operationer. I 14 tilfælde har Danmark påbe-
råbt sig forsvarsforbeholdet over for deltagelsen i militære missioner og ope-
rationer i EU-regi.
2
Se TEU artikel 24, stk. 1 og TEUF artikel 275.
3
Der hersker en del usikkerhed vedrørende de samlede tal, idet regeringen ikke har offentliggjort
en endelig oversigt over dette. Der er videre en del forskel på opgørelsesmetoden. Den 29 til-
fælde nævnt her dækker over 29 adskilte operationer, missioner og andre tiltag. Hver af disse
operationer, missioner og andre tiltag kan være ændret og forlænget flere gange, hvorfor for-
svarsforbeholdet er nævnt i flere retsakter end de 29. F.eks. vil militære operationer ofte skulle
forlænges hvert år, ligesom forsvarsforbeholdet også vil fremgå, når der skiftes kommandør el-
ler ændres i mandatet for operationen.
Side 6 | 18
Det er medlemsstaterne selv, som beslutter individuelt, om de ønsker at ud-
sende styrker til EU-missioner eller -operationer, som besluttes med enstem-
mighed i Rådet. Det er også medlemsstaterne, som selv stiller kapaciteter til
rådighed for missioner og operationer. Medlemsstaterne kan desuden frivilligt
beslutte at oprette multinationale styrker (f.eks. EU-kampgrupper), som kan
anvendes til EU-missioner og –operationer eventuelt med kort varsel (se
f.eks. Eurocorps).
Hovedparten af udgifterne til finansieringen af EU-missioner og -operationer
afholdes som nationale bidrag fra de enkelte bidragydende medlemsstater.
En mindre del af de samlede udgifter falder ind under kategorien fællesudgif-
ter4 og finansieres i fællesskab via den europæiske fredsfacilitet (EPF).5 Dan-
mark bidrager pga. forsvarsforbeholdet ikke til denne del af den europæiske
fredsfacilitet.6
EU’s militære missioner og operationer kan anvendes til række forskellige
formål7. Der er i realiteten få grænser for, hvilke opgaver EU’s militære missi-
oner og operationer kan være med til at løse8. Blandt typerne af missioner og
operationer er:
4
Fælles udgifter defineres i kapitel 7 (art. 44 og frem) samt bilag IV af den europæiske fredsfaci-
litet og omfatter eksempelvis udgifter til missionen/operationens hovedkvarter samt, til tider,
transport til og fra operationen og indkvartering afhængigt af den enkelte mission/operation.
5
Den europæiske fredsfacilitet blev vedtaget i 2021. Ind til 2021 blev fællesudgifter til militære
missioner og operationer finansieret via den såkaldte Athena-mekanisme, der nu er indlemmet i
den europæiske fredsfacilitet.
6
Danmark deltager dog i andre dele af den europæiske fredsfacilitet, herunder den del der i
2022 anvendes til at finansiere køb af våben til Ukraine under forudsætning af, at disse aktivite-
ter ikke bidrager til ”gennemførelsen” af forbeholdsbelagte aktiviteter.
7
Det nøjagtige formål med hver af de 7 aktive og 7 tidligere missioner er gennemgået i bilag 1 til
denne EU-note.
8
Art. 43, stk. 1 udstikker således vide rammer: ”De opgaver, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1,
i forbindelse med hvilke Unionen kan anvende civile og militære midler, omfatter fælles aktioner
på nedrustningsområdet, humanitære opgaver og redningsopgaver, rådgivnings- og bistands-
opgaver på det militære område, konfliktforebyggende og fredsbevarende opgaver og kamps-
tyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse og postkonflikt-stabilise-
ringsoperationer. Alle disse opgaver kan bidrage til bekæmpelse af terrorisme, herunder gen-
nem den støtte, som ydes tredjelande til bekæmpelse af terrorisme på deres område”.
Listen over formål i art. 43, stk. 1 er udtømmende, men dog ganske bred og der ses indtil videre
ikke umiddelbart eksempler på, at der blandt EU-landene har været ønske om at gennemføre
militære missioner eller operationer, der ikke er faldet under nogen af ovenstående kategorier.
Side 7 | 18
- EU-træningsmissioner (typisk navngivet EUTM efterfulgt af landet,
hvor missionen er aktiv): Træningsmissionerne har til formål at bi-
drage til ”kapacitetsopbygning” i det pågældende land. Det kan være
i form af træning af landets interne sikkerhedsstyrker eller hær med
henblik på oprørsbekæmpelse eller deltagelse i fredsbevarende ope-
rationer i FN- eller AU-regi i andre lande. Et element i træningen er
typisk menneskerettigheder.
- EU-landoperationer (typisk navngivet EUFOR efterfulgt af landet,
hvor operationen er aktiv): Disse militære operationer udfører oftest
en fredsbevarende rolle, men kan i princippet også være egentlige
militære interventioner.
- EU-flådeoperationer (typisk navngivet EUNAVFOR efterfulgt af et
navn på et område eller kodenavn for operationen): Flådeoperatio-
ner, der f.eks. kan have til formål at bekæmpe pirateri eller sikre en
våbenembargo mod et land.
Permanent struktureret samarbejde
EU-landene har i henhold til EU-traktaten mulighed for på forsvarsområdet at
etablere et såkaldt permanent struktureret samarbejde (PESCO), der har til
formål at give de medlemsstater, der ønsker det mulighed for på mere forplig-
tende vis at samarbejde på forsvarsområdet9. Oprettelsen af et permanent
struktureret samarbejde kan vedtages af et kvalificeret flertal af medlemssta-
terne i Rådet. Vedtagelser inden for rammerne af det permanent strukture-
rede samarbejde, med undtagelse af spørgsmål om medlemskab, kræver
dog enstemmighed blandt de deltagende lande.
I 2017 blev det permanent strukturerede samarbejde etableret. I dag deltager
25 medlemsstater. Kun Malta og Danmark deltager ikke. Danmark kan ikke
deltage på grund af forsvarsforbeholdet.
Det permanent strukturerede samarbejde har til formål at videreudvikle de
deltagende landes militære kapaciteter. Den primære forskel til det alminde-
lige forsvarssamarbejde er, at der med det permanent strukturerede samar-
bejde opstilles forpligtende mål, som medlemsstaterne skal leve op til (se
her).
Med henblik på at fremme opnåelse af de opstillede mål etableres en række
fælles PESCO-projekter (se listen her). Projekterne er frivillige samarbejder
på en række områder, herunder både udviklingen af nye militære kapaciteter
(såsom droner, anti-ubådsvåben og en ny europæisk angrebshelikopter) og
9
TEU art. 46.
Side 8 | 18
forbedring af det eksisterende samarbejde f.eks. gennem en fælles efterret-
ningsskole, kompetenceudvikling for militære trænere, der skal kunne deltage
i EU-missioner og et center for samarbejde på cyberområdet.
EU’s forsvarsfond
EU’s forsvarsfond, som blev vedtaget i 2021, er ikke omfattet af forsvarsfor-
beholdet. Det skyldes, at hjemlen for forsvarsfonden er fundet i EU’s fælles
industripolitik.10 Fondens formål er at fremme EU’s forsvarsindustris konkur-
renceevne, innovation, effektivitet og teknologiske autonomi og derved bi-
drage til EU’s strategiske autonomi ved at støtte det grænseoverskridende
samarbejde mellem medlemsstater samt samarbejdet mellem virksomheder,
forskningscentre, nationale myndigheder, internationale organisationer og
universiteter i hele Unionen både i forsknings- og udviklingsfasen af forsvars-
produkter og -teknologier.11
Danmark kan derfor godt deltage i Forsvarsfonden samt i finansieringen
heraf. Forsvarsfonden er således et godt eksempel på et tiltag, der kun lever
op til 2 af de 3 kriterier for, hvornår et tiltag er omfattet af forsvarsforbeholdet.
Beslutningen om at oprette Forsvarsfonden er truffet i form af en egentlig
retsakt og må antages at have indvirkning på forsvarsområdet, selvom ho-
vedformålet er industripolitik. Men fordi hjemlen ikke er en af de i forbeholdet
oplistede er Fonden ikke omfattet af forbeholdet.
Danmarks deltagelse i det arbejde, der finder sted i regi af Fonden, er dog
underlagt visse begrænsninger pga. forsvarsforbeholdet. F.eks. kan Danmark
ikke deltage i udviklingsprogrammer i regi af det permanent strukturerede
samarbejde (PESCO; se ovenfor), der opnår bonus fra Fonden. Danmark
kan heller ikke deltage i Forsvarsagenturets arbejde (se nedenfor), hvorfor
Danmark ikke kan være med til at forme Forsvarsagenturets indspil til priori-
teringen af arbejdet i Fonden.12
Muligheden for ”et fælles forsvar”
Af traktatens art. 42, stk. 2 fremgår en ambition om, en gang i fremtiden, at
skabe et fælles forsvar:
Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis ud-
formning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et
10
TEUF art. 173, stk. 3, art. 182, stk. 4, art. 183 og art. 188, stk. 2.
11
Se forordning 2021/697 (her).
12
Se regeringens samlenotat om forslaget, herunder særligt vedrørende konsekvenserne for
Danmark her. Se også svar på udvalgsspørgsmål her.
Side 9 | 18
fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed
træffer afgørelse herom.
Det er dog yderst uklart, hvad der her konkret menes med ”fælles forsvar”, og
der er ikke tale om en bindende målsætning, som skaber nogen forpligtelse
for medlemslandene.
Mens det er uklart, hvad ”fælles forsvar” kan betyde (positiv definition) er
traktaten dog klar ift., hvad det ikke kan betyde (negativ definition). National
sikkerhed er ene og alene en medlemsstatskompetence.13 Samtidig står det
klart, at enhver udmøntning skal respektere nationale sikkerheds- og for-
svarspolitiske valg, herunder eksempelvis medlemskab af NATO og de for-
pligtelser, der følger heraf (TEU art. 42, stk. 2 (andet afsnit)):
Unionens politik i denne afdelings betydning berører ikke den
særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og for-
svarspolitik og skal overholde de forpligtelser, som visse med-
lemsstater, hvis fælles forsvar foregår i Den Nordatlantiske
Traktats Organisation (NATO), har i henhold til den nordatlan-
tiske traktat, og skal være forenelig med den fælles sikker-
heds- og forsvarspolitik, der er fastlagt inden for denne
ramme.
Forsvarsagenturet
Danmark deltager ikke i EU’s Forsvarsagentur (TEU art. 45), men har dog
fået observatørstatus heri. Forsvarsagenturet har til opgave at bidrage til fast-
læggelsen af målene for medlemsstaternes militære kapaciteter og overvåge,
hvorvidt disse overholdes. Agenturet bidrager også til at skabe samspil mel-
lem medlemsstaternes militære anskaffelsesprocedurer og støtter forskning i
forsvarsteknologi. Forsvarsagenturet arbejder videre på at styrke forsvars-
sektorens industrielle og teknologiske basis og på at øge effektiviteten af mili-
tære udgifter. Forsvarsagenturet bidrager i den forbindelse til arbejdet i For-
svarsfonden blandt andet ved at identificere, hvilke projekter der er særligt in-
teressante ud fra ovenstående.
Forpligtelsen til gensidig bistand
EU-traktatens art. 42, stk. 7 indeholder en forpligtelse til gensidig bistand:
Hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit
område, skal de øvrige medlemsstater i overensstemmelse
med artikel 51 i De Forenede Nationers pagt yde den pågæl-
13
Det fremgår af TEU art. 4, stk. 2, at national sikkerheds er det enkelte EU-lands eneansvar.
Side 10 | 18
dende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger in-
den for deres formåen. Dette berører ikke den særlige karak-
ter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik.
[EU-konsulentens fremhævning]
Denne gensidige bistandsforpligtelse bliver til tider sammenlignet med
NATO’s ”musketer ed” i NATO-pagtens artikel 5. EU’s forpligtelse til gensidig
bistand er dog væsensforskellig fra NATO-pagtens. Dette skyldes ikke mindst
understregningen af, at det i EU er op til medlemsstaterne selv at vurdere,
hvad der forstås med ”al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres for-
måen”. Bistandsforpligtelsen i EU er således ikke begrænset til militær bi-
stand og forpligtelsen betyder ikke, at EU er en militær alliance på linje med
NATO.
EU’s bistandsforpligtelse blev taget i brug i forbindelse med terrorangrebene i
Paris i 2015, hvor den franske regering henviste hertil og Rådet anerkendte
dette.
Det er værd at bemærke, at Danmark allerede i dag er forpligtet til at yde
gensidig bistand i EU, idet Danmark dog ikke vil kunne bidrage til et fælles
europæisk militært svar herpå. Danmark vil således kunne yde bistand inden
for rammerne af ”[Danmarks] formåen”.
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
Side 11 | 18
Bilag 1: EU-missioner og -operationer omfattet af forsvarsforbeholdet
Igangværende missioner og operationer
ALTHEA/BiH
Påbegyndelsesdato 2. december 2004
Formål og indhold Målene for operationen er at sikre fred gennem (1)
at støtte Bosnien og Hercegovinas (BiH)
bevæbnede styrker gennem kollektiv og
kombineret træning hen imod NATO-standarder.
(2) Yde afskrækkelse og overholde ansvaret af
Dayton/Parisaftalen.
Styrken monitorerer udvikling i BiH og er i tæt
dialog med lokale sikkerhedsudbydere. Operatio-
nen er tilstede i små teams af soldater på tværs af
landet. Styrken kan deployeres både til lands og i
luften og er udstyret og trænet til at reagere på
forskellige situationer, hvis krævet.
Styrken understøtter ikke-spredning og
bortskaffelse af våben fra krigen i 1992-1995 samt
minerydning gennem ekspertise, støtte,
uddannelse og monitorering.
Juridisk grundlag findes fra bl.a. UNSCR 1551
(2004)
Kilder LexUriServ.do (europa.eu)
European Union Force in BiH - Mission Back-
ground (euforbih.org)
EU NAVFOR Somalia
Påbegyndelsesdato 10. november 2008
Formål og indhold De primære formål med missionen er at beskytte
World Food Programmes (WFP) fartøjer samt
andre sårbare fartøjer mod pirateri. Desuden skal
operationen afskrække, forhindre og hæmme
pirateri samt væbnet røveri til søs. Et sekundært
formål er monitorering af ulovlige fiskeaktiviteter
samt ulovlig trækul-, våben- og narkotikahandel (i
overensstemmelse med UNSCR 2182).
EU NAVFOR-enheder og krigsskibe sikrer, at
WFP-fartøjerne er beskyttede ved den somaliske
Side 12 | 18
kyst. Ydermere patruljerer og monitorer
krigsskibene og andre enheder under NAVFOR
gennem rutinemæssig visuel eller fysisk kontrol af
fartøjer. Derudover mødes man med lokale
søfarende for at opnå bedre maritime praksisser
og kendskab til lokale forhold.
Kilder LexUriServ.do (europa.eu)
Mission | EUNAVFOR
EUNAVFOR MED IRINI
Påbegyndelsesdato 31. marts 2020
Formål og indhold Formålet er at implementere FN’s våbenembargo i
Libyen effektivt gennem anvendelse af luft-,
satellit- og maritime aktiviteter.
Missionen har især mandat til at udføre
inspektioner af fartøjer på åbent hav uden for
Libyens kyst. Derudover overvåger man
krænkelser begået via luft- og landruter.
Sekundært skal missionen:
 Overvåge og indsamle oplysninger om
ulovlig eksport fra Libyen af petroleum, rå-
olie og raffinerede petroleumsprodukter.
 Bidrage til kapacitetsopbygning og træning
af den libyske kystvagt og flåde.
 Bidrage til at afbryde forretningsmodellen
for menneskesmugling og deres netværk
gennem informationsindsamling og patrul-
jering med fly.
Kilder Operation EUNAVFOR MED IRINI: Mission
(operationirini.eu)
EUTM RCA
Påbegyndelsesdato 17. juli 2016
Formål og indhold Missionen skal bidrage til forsvarssektorreformen
(SSR) af den Centralafrikanske Republik (CAR)
ved at assistere Forces Armées Centrafricaines
(FACA). Målet er at understøtte opbygningen af et
moderne, effektivt, etnisk balanceret og
demokratisk ansvarligt FACA. Missionen sker i
samarbejde med FN’s mission MINUSCA.
Side 13 | 18
Med forlængelsen blev mandatet udvidet til også
at yde strategisk rådgivning præsidentens kabinet,
hvor det tidligere kun omfattede strategisk
rådgivning til forsvarsministeriet, militært personale
og væbnede styrker.
Missionens aktiviteter består af strategisk
rådgivning til politiske og militære autoriteter,
operationel træning og uddannelse af militært
personale.
Kilder About Military Training mission in the Central Afri-
can Republic (EUTM RCA) - European External
Action Service (europa.eu)
EUTM Somalia
Påbegyndelsesdato 7. april 2010
Formål og indhold For det 6. mandat (seneste) er målet med
missionen at styrke det somaliske forsvars
institutioner. Aktiviteterne er inddelt i tre søjler:
træning, mentoring og rådgivning.
Kilder EUTM-Somalia
EUTM Mali
Påbegyndelsesdato 17. januar 2013
Formål og indhold Formålet er at imødekomme Malis bevæbnede
styrkers operationelle behov gennem:
 Uddannelsesstøtte af Malis bevæbnede
styrker
 Uddanne og rådgive inden for kommando
og kontrol, logistikkæde og menneskelige
ressourcer samt uddannelse inden for hu-
manitær folkeret samt beskyttelse af civile
og menneskerettigheder
Finder dets juridiske grundlag i UNSCR 2071
(2012)
Kilder EUR-Lex - 32013D0034 - DA - EUR-Lex
(europa.eu)
Mission EUTM Mozambique
Påbegyndelsesdato 15. oktober 2021
Formål og indhold Militær træningsmission, som skal støtte og træne
mozambiske bevæbnede styrker, så de kan
Side 14 | 18
beskytte civilbefolkningen og genoprette fred og
sikkerhed i Cabo Delgado-provinsen.
Aktiviteter:
 Militærtræning og operationel forberedelse
 Specialiseret træning, inklusiv bekæm-
pelse af terrorisme
 Træning og uddannelse ift. at beskytte ci-
vilbefolkningen samt compliance med in-
ternational humanitær lov og menneske-
rettigheder
 Fremme agenda om kvinder, fred og sik-
kerhed
Kilder About European Union Training Mission in
Mozambique - European External Action Service
(europa.eu)
Afsluttede missioner og operationer
EUNAVFOR MED Operation Sophia
Aktiv 22. juni 2015 – 31. marts 2020
Formål og indhold Flådeoperation der havde til formål at afbryde
forretningsmodellen for migrantsmuglere og
menneskesmuglere i det sydlige centrale
Middelhav. Missionen har medvirket til at arrestere
og overføre mistænkte smuglere og
menneskehandlere til italienske myndigheder samt
neutralisere fartøjer, hvilket skete gennem
boarding, eftersøgning, beslaglæggelse og
”diversion” af mistænkte fartøjer.
Yderligere aktiviteter:
 Træne den libyske kystvagt og flåde,
samt monitorere træningen for at sikre
langsigtet effektivitet
 Implementere FN’s våbenembargo i over-
ensstemmelse med UNSCR 2292 (2016)
and 2357 (2017)
 Udføre overvågningsaktiviteter og ind-
samle information om ulovlig handel af
Side 15 | 18
olieeksport fra Libyen i overensstem-
melse med UNSCR 2146 (2014) and
2362 (2017).
Kilder https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-
releases/2018/05/14/eunavfor-med-operation-
sophia-operation-to-contribute-to-better-
information-sharing-on-crime-in-the-
mediterranean/
https://www.europarl.europa.eu/legislative-
train/theme-towards-a-new-policy-on-
migration/file-eunavfor-med-operation-sophia
CONCORDIA/FYROM
Aktiv 31. marts 2003 - 15. december 2003
Formål og indhold Hovedformålet var at bidrage til et stabilt og sikkert
miljø i Makedonien efter forespørgsel fra
regeringen samt tillade implementeringen af Ohrid-
rammeaftalen. Missionen skulle følge op på
NATO-operationen ”Allied Harmony”, og
operationen anvendte NATO’s aktiver og
kapaciteter.
Missionen havde til formål at opnå fred, demokrati
og velstand.
Kilder European Union - EEAS (European External Ac-
tion Service) | Mission description (europa.eu)
LexUriServ.do (europa.eu)
EUFOR Tchad/RCA
Aktiv 28. januar 2008 – 5. marts 2009
Formål og indhold Missionen var efter aftale med regeringerne for
Chad og den Centralafrikanske Republik, missio-
nen er nu blevet overtaget af FN-missionen MI-
NURCAT.
Formålet var (1) at beskytte civile, især flygtninge
og fordrevne, (2) at facilitere humanitær hjælp og
den frie bevægelighed for dets personel samt (3)
at bidrage til at beskytte FN-personel, facilitere
installationer og udstyr og at sikre frihed og
sikkerhed til eget personel og andre bidragere.
Side 16 | 18
Missionen involverede 3.700 tropper fra EU-lande
og samtidig var der 23 medlemslande
repræsenteret i OHQ.
EUFOR patruljerede regelmæssigt og planlagde
målrettede operationer.
Finder det juridiske grundlag I UNSCR 1778
(2007)
Kilder https://eeas.europa.eu/archives/csdp/missions-
and-operations/eufor-tchad-rca/mission-
description/index_en.htm
https://eeas.europa.eu/archives/csdp/missions-
and-operations/eufor-tchad-
rca/pdf/01032009_factsheet_eufor-tchad-
rca_en.pdf
EUMAM RCA
Aktiv 16. marts 2016 (varighed sat til 12 måneder)
Formål og indhold Formålet var at understøtte en reform af
sikkerhedssektoren med hensyn til FACA (de
bevæbnede styrker i den Centralafrikanske
Republik (CAR)). Missionen havde til formål at
rådgive de militære autoriteter karakteriseret af
professionalisme, demokratisk kontrolleret og
etnisk repræsentativt. Derudover skulle missionen
bistå FN’s egen mission (MINUSCA).
Rådgivningen indebar, hvordan man håndterer
militære styrker, forberedelse af fremtidige
systemiske reformer og ekspertise ifm. træning.
Derudover ville man kunne udføre begrænset ikke-
operationel træning, med forudsætning af
yderligere politisk beslutning og en gradvis tilgang.
Kilder https://eeas.europa.eu/archives/csdp/missions-
and-operations/eumam-rca/mission-
description/index_en.htm
ARTEMIS/DRC
Aktiv 12. juni 2003 – 1. september 2003
Side 17 | 18
Formål og indhold Formålet var at bidrage til at stabilisere
sikkerhedssituationen og forbedre den
humanitære situation i Bunia. Missionen fungerede
som en midlertidig løsning indtil FN
fredsbevarende mission kunne overtage i
september. Missionen inkluderede både
luftfartøjer og tropper på landjorden.
I overensstemmelse med UNSCR 1484 (2003)
Kilder https://eeas.europa.eu/archives/csdp/missions-
and-operations/artemis-drc/mission-
description/index_en.htm
EUFOR RD Congo
Aktiv 30. juli – 30. november 2006
Formål og indhold Missionen understøttede FN’s mission (MONUC)
og er udført under aftale med myndighederne fra
Congo. Missionen forløb over et historisk valg i
Congo, og tropperne havde muligheden for at
intervenere i forskellige dele af landet for at holde
regionen stabil.
Finder dets juridiske grundlag i UNSCR 1671
Kilder https://eeas.europa.eu/archives/csdp/missions-
and-operations/eufor-rd-
congo/pdf/01012007_1_factsheet_eufor-rd-
congo_en.pdf
https://eeas.europa.eu/archives/csdp/missions-
and-operations/eufor-rd-congo/index_en.htm
EUFOR RCA
Aktiv 10. februar 2014 – 15. marts 2015
Formål og indhold Missionen havde til formål at skabe et sikkert miljø
i Bangui-området i den Centralfrikanske Republik
med henblik på at overlevere ansvaret til
afrikanske partnere. Styrkerne bidrog til at
beskytte den mest udsatte del af populationen
samt at skabe forholdene til at bidrage med
humanitær hjælp.
Finder dets juridiske grundlag i UNSCR 2134
(2014)
Side 18 | 18
Kilder https://eeas.europa.eu/archives/csdp/missions-
and-operations/eufor-rca/index_en.htm
Det bemærkes, at Rådet den 1. april 2011 vedtog en militær mission til Li-
byen (EUFOR Libya). Denne blev dog aldrig aktiveret grundet udviklingen i
landet.