ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN [ ] Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår afviklingsdisciplin, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, tilsynssamarbejde, levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og krav til tredjelandes værdipapircentraler
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår afviklingsdisciplin, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, tilsynssamarbejde, levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og krav til tredjelandes værdipapircentraler (EØS-relevant tekst) {SEC(2022) 160 final} - {SWD(2022) 75-76 final} ()
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår afviklingsdisciplin, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, tilsynssamarbejde, levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og krav til tredjelandes værdipapircentraler (EØS-relevant tekst) {SEC(2022) 160 final} - {SWD(2022) 75-76 final} ()
Aktører:
3_EN_resume_impact_assessment_part1_v5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0120/forslag/1865507/2544570.pdf
EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Brussels, 16.3.2022
SWD(2022) 76 final
COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT
EXECUTIVE SUMMARY OF THE IMPACT ASSESSMENT
Accompanying the document
Proposal for a
REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL
amending Regulation (EU) No 909/2014 as regards settlement discipline, cross-border
provision of services, supervisory cooperation, provision of banking-type ancillary
services and requirements for third-country central securities depositories
{COM(2022) 120 final} - {SEC(2022) 160 final} - {SWD(2022) 75 final}
Offentligt
KOM (2022) 0120 - SWD-dokument
Europaudvalget 2022
2
Executive Summary Sheet
Impact assessment on [proposal for CSDR REFIT].
A. Need for action
Why? What is the problem being addressed?
Central securities depositories (CSDs) have an essential role in the financing of an economy, recording issuance
and subsequent changes in the legal ownership of all securities transactions. End 2019, EUR 53 trillion of
securities were held by EU CSDs and transactions completed valued around EUR 1 120 trillion.
In 2014, the aim of CSDR was to facilitate cross-border settlement, enhance the safety of settlement markets
and make settlement more efficient. Seven years after CSDR’s adoption, stakeholders see: (i) limited progress in
the provision of cross-border services by CSDs; (ii) specific areas where the compliance costs are
disproportionate; and (iii) EU authorities indicating that there is insufficient insight into the activities of third-
country CSDs. The evaluation identified the following reasons for these problems: (i) burdensome and unclear
passporting requirements; (ii) insufficient cooperation between authorities in home and host Member States; (iii)
restrictive requirements for the provision of banking services; (iv) unclear and burdensome requirements for
settlement discipline; and (v) insufficient information about the activities of third-country CSDs in the EU. If these
problems are not addressed, a crucial foundation stone of a capital markets union will remain inefficient, to the
detriment of investors, issuers, banks, and CSDs. The EU post-trade landscape will remain fragmented along
national lines, impairing investment and limiting opportunities for issuance, to the detriment of the financial
system and growth in the EU.
What is this initiative expected to achieve?
The aim remains to ensure the safety and efficiency of settlement markets. It specifically aims to simplify the
passporting regime, enhance cooperation between supervisors in the EU, enhance CSDs’ access to banking
services related to settlement, clarify and make more proportionate settlement discipline measures and ensure
that EU authorities have the necessary information on the activities of third-country CSDs.
What is the value added of action at the EU level?
The 2020 Capital Markets Union Action Plan (CMU) underlined that amending CSDR could help develop a more
integrated post-trading landscape in the EU and contribute to the development of CMU. The objectives of CSDR
cannot be achieved by the Member States and national supervisors alone: they cannot solve the difficulties
arising from burdensome and unclear requirements or the risks resulting from diverging national supervisory
practices, in particular where they stem from primary or secondary legislation. National authorities cannot
address risks to EU financial stability that could potentially arise from the lack of information on the activities of
third-country CSDs. As such, the objectives of CSDR can, due to the scale and nature of the actions, be better
achieved at EU level in accordance with the principle of subsidiarity as set out in Article 5 of the TFEU.
B. Solutions
What legislative and non-legislative policy options have been considered? Is there a preferred
choice or not? Why?
The proposed package of options includes: a simplified passporting procedure for cross-border services;
establishment of mandatory supervisory colleges; facilitating the provision of banking-type ancillary services;
amendments to the settlement discipline regime; and changes to the rules for third-country CSDs.
The proposed policy options are legislative, as the operation of settlement services in the EU is governed by
CSDR. CSDR has a comprehensive regulatory framework for the settlement of financial instruments in the EU
as well as common rules on the organisation and conduct of CSDs to promote safe and efficient settlement.
CSDs are systemically important institutions for financial markets and need to operate under a unified regulatory
framework to ensure the integrity of the single market for financial services. Indeed, many of the problems stem
from the provisions of CSDR. For these reasons, in general, non-legislative options were not considered.
A wide range of options were assessed to address the problems identified. Some were discarded at an early
stage as inconsistent with the EU legal framework or with the aim to ensure a resilient and efficient market for
settlement in the EU, i.e. introducing a requirement for central banks to facilitate CSDs’ access to central bank
money or an unlimited use of banks to provide banking-type ancillary services. Others were dismissed as cost
3
inefficient (introduction of EU supervision).
Who supports which option?
The chosen options enjoy broad stakeholder support. The majority of stakeholders support, in general terms,
measures to facilitate the cross-border provision of services. CSDs, in particular, strongly support clarifications to
the passporting rules and the rules for banking-type ancillary services. Many stakeholders support enhanced
cooperation between authorities or the possibility to have more information on third-country CSDs providing
services in the EU. The vast majority of respondents to the public consultation support a more proportionate
settlement discipline regime.
C. Impacts of the preferred option
What are the benefits of the preferred option (if any, otherwise main ones)?
The overall package of options will have a positive effect through a more proportionate regulation of CSDs and
an enhanced competitiveness of the EU settlement market. Simplifying the passporting procedure with a simple
notification at host Member State level (instead of a prior approval as currently foreseen) could save CSDs EUR
10 million in the first year and ca. EUR 4 million annually thereafter. Supervisory changes related to the
establishment of supervisory colleges or amendments to the provision of banking-type ancillary services would
streamline procedures, resulting in more coherent supervision and easier access to certain services. These
benefits are difficult to quantify, but are expected to be significant for businesses and regulators. With regards to
the clarification and postponement of elements of the settlement discipline regime, the main benefits would be
deferred costs; i.e. connection costs to buy-in agents for market participants or the amount of trade that would
not disappear or migrate to non-EU venues (estimated at 4%-5% of total turnover). The simplification of the
passporting procedure and more clarity on the settlement discipline regime could alleviate some of ESMA’s
administrative burden in terms of Q&As. Finally, the impact of the preferred policy options on national authorities
should be generally positive. In particular, NCAs could face lower costs and time spent on passporting if the host
NCAs are simply notified.
What are the costs of the preferred option (if any, otherwise main ones)?
In terms of costs, ESMA would mainly be impacted by the participation in mandatory colleges and the
notification requirement for third-country CSDs, although the latter would be one-off cost . The overall impact of
the preferred policy options on NCAs would be net positive. Costs may be incurred by NCAs due to (i) the need
to monitor more closely the ancillary banking activities carried out under the new proposed framework (i.e. higher
thresholds and possibility for banking CSDs to provide banking services to non-banking CSDs) (ii) their
participation in (or organisation of) mandatory colleges. However, at the same time, NCAs should face lower
costs from the simplified passporting procedures. Finally, due to the notification requirement for third-country
CSDs, NCAs could have increased information through ESMA to identify and monitor risks. These costs are
difficult to quantify but would be limited as supervisory arrangements are not changed. No social or
environmental impacts are expected.
How will businesses, SMEs and micro-enterprises be affected?
The proposed policy options should not have any direct material impact on businesses. However, they will create
a more efficient and sound settlement system, notably through removing inefficiencies and promoting
competitiveness (e.g. through measures to facilitate the cross-border provision of services and reduce
disproportionate costs). This will indirectly positively impact all businesses, but SMEs in particular who could
benefit from lower cost of capital as their, at present, less liquid securities could become more liquid. Together
the proposed amendments could help attract SMEs to capital markets and contribute to the development of a
robust and integrated EU financial market.
Will there be significant impacts on national budgets and administrations?
No. The impact of the preferred policy options on NCAs would be limited but generally positive.
Will there be other significant impacts?
No.
D. Follow up
When will the policy be reviewed?
The policy’s effectiveness will be considered against CSDR’s general objectives and the specific objectives of the
review, 5 years after the measures apply. Indicators include: number of CSDs providing cross-border services;
number of supervisory colleges established; number of CSDs accessing banking services; growth of settlement
in foreign currencies; settlement efficiency rates; number of third-country CSDs applying for recognition/filing a
notification.
4
3_FR_resume_impact_assessment_part1_v2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0120/forslag/1865507/2550200.pdf
FR FR
COMMISSION
EUROPÉENNE
Bruxelles, le 16.3.2022
SWD(2022) 76 final
DOCUMENT DE TRAVAIL DES SERVICES DE LA COMMISSION
RÉSUMÉ DU RAPPORT D'ANALYSE D'IMPACT
accompagnant le document:
Proposition de
RÈGLEMENT DU PARLEMENT EUROPÉEN ET DU CONSEIL
modifiant le règlement (UE) nº 909/2014 en ce qui concerne la discipline en matière de
règlement, la fourniture transfrontière de services, la coopération en matière de
surveillance, la fourniture de services accessoires de type bancaire et les exigences
applicables aux dépositaires centraux de titres de pays tiers
{COM(2022) 120 final} - {SEC(2022) 160 final} - {SWD(2022) 75 final}
Offentligt
KOM (2022) 0120 - SWD-dokument
Europaudvalget 2022
2
Résumé de l’analyse d’impact
Analyse d’impact sur la [proposition de règlement sur les DCT REFIT].
A. Nécessité d’une action
Pourquoi? Quel est le problème à résoudre?
Les dépositaires centraux de titres (DCT) jouent un rôle essentiel dans le financement de l’économie,
enregistrant les titres nouvellement émis et les changements, subséquents à chaque opération, dans la
propriété légale des titres. Fin 2019, le montant des titres détenus par les DCT de l’UE atteignait 53 000 milliards
d’EUR et le volume des transactions réglées, quelque 1 120 000 milliards d’EUR.
En 2014, l’objectif du règlement sur les DCT était de faciliter le règlement transfrontière de titres, de renforcer la
sécurité des marchés du règlement et d’améliorer l’efficience du règlement de titres. Sept ans après l’adoption
du règlement sur les DCT, les parties prenantes constatent: i) que peu de progrès ont été accomplis dans la
fourniture transfrontière de services par les DCT; ii) que, dans des domaines spécifiques, les coûts de mise en
conformité sont disproportionnés; et iii) que, selon les autorités de l’UE, les activités des DCT de pays tiers ne
sont pas suffisamment connues. L’évaluation a montré que ces problèmes étaient causés par: i) la lourdeur et le
manque de clarté des exigences en matière de passeportage; ii) le manque de coopération entre les autorités
des États membres d’origine et d’accueil; iii) le caractère restrictif des exigences en matière de fourniture de
services bancaires; iv) le manque de clarté et la lourdeur des exigences relatives à la discipline en matière de
règlement; et v) le manque d’informations concernant les activités des DCT de pays tiers dans l’UE. Si rien n’est
fait pour remédier à ces problèmes, un élément fondamental de l’union des marchés des capitaux restera
inopérant, au détriment des investisseurs, des émetteurs, des banques et des DCT. L’environnement post-
marché de l’UE restera fragmenté selon les frontières nationales, ce qui nuira aux investissements et limitera les
possibilités d’émission, aux dépens du système financier et de la croissance dans l’Union.
Quels sont les objectifs de cette initiative?
L’objectif reste de garantir la sécurité et l’efficience des marchés du règlement. Plus précisément, l’initiative vise
à simplifier le régime de passeportage, à améliorer la coopération entre autorités de surveillance dans l’UE, à
améliorer l’accès des DCT aux services bancaires en lien avec le règlement de titres, à clarifier et à rendre plus
proportionnées les mesures relatives à la discipline en matière de règlement, et à faire en sorte que les autorités
de l’UE disposent des informations nécessaires sur les activités des DCT de pays tiers.
Quelle est la valeur ajoutée d’une action à l’échelle de l’Union?
Le plan d’action de 2020 pour l’union des marchés des capitaux (UMC) soulignait qu’une modification du
règlement sur les DCT pouvait contribuer au développement d’un environnement post-marché plus intégré dans
l’UE et donc contribuer au développement de l’UMC. Les objectifs du règlement sur les DCT ne peuvent pas
être atteints par les seuls États membres et autorités de surveillance nationales: ceux-ci ne peuvent pas
résoudre les difficultés liées à la lourdeur et au manque de clarté de certaines exigences ni les risques résultant
de pratiques nationales divergentes en matière de surveillance, en particulier lorsque ces exigences et pratiques
découlent du droit primaire ou du droit dérivé. Les autorités nationales ne peuvent pas non plus remédier aux
risques que pourrait représenter, pour la stabilité financière de l’UE, le manque d’informations sur les activités
des DCT de pays tiers. Les objectifs du règlement sur les DCT peuvent, en raison des dimensions et de la
nature de l’action envisagée, être mieux atteints au niveau de l’UE, conformément au principe de subsidiarité
consacré à l’article 5 du TUE.
B. Les solutions
Quelles sont les options législatives et non législatives envisagées? Y a-t-il une option privilégiée?
Pourquoi?
L’ensemble d’options proposé comprend: la simplification de la procédure de passeportage pour les services
transfrontières; la création obligatoire de collèges d’autorités de surveillance; la facilitation de la fourniture de
services accessoires de type bancaire; la modification du régime de discipline en matière de règlement; et la
modification des règles applicables aux DCT de pays tiers.
Les options stratégiques proposées sont de nature législative, étant donné que le fonctionnement des services
de règlement dans l’UE est régi par le règlement sur les DCT. Le règlement sur les DCT offre un cadre
réglementaire global pour le règlement des instruments financiers dans l’UE, ainsi que des règles communes
3
relatives à l’organisation des DCT et à la conduite de leurs activités afin de favoriser un règlement de titres sûr et
efficient. Les DCT sont des établissements d’importance systémique pour les marchés financiers et ont besoin
d’un cadre réglementaire unifié pour fonctionner et garantir l’intégrité du marché unique des services financiers.
En effet, bon nombre des problèmes recensés découlent des dispositions du règlement sur les DCT. C’est pour
ces raisons que, d’une manière générale, les options non législatives n’ont pas été prises en considération.
Un large éventail d’options a été évalué pour tenter de remédier aux problèmes recensés. Certaines ont été
écartées rapidement au motif qu’elles étaient incompatibles avec le cadre juridique de l’UE ou en vue d’assurer
la résilience et l’efficience du marché du règlement dans l’UE, à savoir les options prévoyant l’obligation pour les
banques centrales de faciliter l’accès des DCT à la monnaie de la banque centrale ou le recours illimité aux
banques pour fournir des services accessoires de type bancaire. D’autres ont été rejetées au motif qu’elles
étaient inefficientes au regard des coûts (introduction de la surveillance de l’UE).
Qui soutient quelle option?
Les options retenues bénéficient d’un large soutien des parties prenantes. D’une manière générale, la majorité
des parties prenantes soutient les mesures facilitant la fourniture transfrontière de services. Les DCT, en
particulier, appuient fermement l’idée de clarifier les règles en matière de passeportage et les règles concernant
les services accessoires de type bancaire. De nombreuses parties prenantes sont favorables à un renforcement
de la coopération entre autorités ou à la possibilité de disposer de davantage d’informations sur les DCT de
pays tiers qui fournissent des services dans l’UE. La grande majorité des participants à la consultation publique
se prononce en faveur d’un régime de discipline en matière de règlement plus proportionné.
C. Incidence de l’option privilégiée
Quels sont les avantages de l’option privilégiée (ou, à défaut, des options principales)?
Le paquet global d’options aura un effet positif en ce qu’il permettra une réglementation plus proportionnée des
DCT et renforcera la compétitivité du marché du règlement de l’UE. La simplification de la procédure de
passeportage, qui prévoit une simple notification à l’État membre d’accueil (au lieu d’une approbation préalable
de celui-ci dans la procédure actuelle) pourrait permettre aux DCT d’économiser 10 millions d’EUR la première
année puis environ 4 millions d’EUR par an. Les changements en matière de surveillance liés à la création de
collèges d’autorités de surveillance ou les changements concernant la fourniture de services accessoires de
type bancaire simplifieront les procédures, ce qui aboutira à une surveillance plus cohérente et facilitera l’accès
à certains services. Ces avantages sont difficiles à quantifier, mais ils devraient être importants pour les
entreprises et les autorités de régulation. En ce qui concerne la clarification et le report d’éléments du régime de
discipline en matière de règlement, les principaux avantages seraient le report de certains coûts, c’est-à-dire des
coûts de raccordement aux agents chargés du rachat d’office pour les acteurs du marché ou du volume des
transactions qui ne disparaîtra pas ou ne migrera pas vers des lieux situés hors de l’UE (compris entre 4 % et
5 % du chiffre d’affaires total, selon les estimations). La simplification de la procédure de passeportage et la
clarification du régime de discipline en matière de règlement pourraient alléger la charge administrative de
l’AEMF liée aux questions/réponses. Enfin, l’incidence des options stratégiques privilégiées sur les autorités
nationales devrait être globalement positive. En particulier, l’instauration de la simple notification pourrait réduire
les coûts des ANC de l’État membre d’accueil liés au passeportage et leur faire gagner du temps.
Quels sont les coûts de l’option privilégiée (le cas échéant, sinon des options principales)?
En ce qui concerne les coûts, le principal impact pour l’AEMF résultera de la participation aux collèges
obligatoires et, même s’il ne s’agit que d’un coût ponctuel, de l’obligation de notification imposée aux DCT de
pays tiers. L’incidence globale nette des options stratégiques privilégiées sur les ANC sera positive. Celles-ci
pourraient devoir engager des frais en raison i) de la nécessité de suivre de plus près les activités bancaires
accessoires menées au titre du nouveau cadre proposé (plafonds plus élevés et possibilité pour les DCT
bancaires de fournir des services bancaires aux DCT non bancaires) et ii) de leur participation aux collèges
obligatoires (ou de l’organisation de ces collèges). Il n’en reste pas moins que les ANC devraient aussi voir leurs
coûts diminuer grâce à la simplification de la procédure de passeportage. Enfin, en raison de l’obligation de
notification imposée aux DCT de pays tiers, les ANC pourront obtenir davantage d’informations de l’AEMF afin
de détecter et de suivre les risques. Ces coûts sont difficiles à chiffrer, mais ils devraient être limités puisque les
dispositifs de surveillance demeureront inchangés. Aucune incidence sociale ou environnementale n’est
attendue.
Quelle sera l’incidence sur les entreprises, les PME et les microentreprises?
Les options stratégiques proposées ne devraient avoir aucune incidence matérielle directe sur les entreprises.
En revanche, elles créeront un système de règlement plus efficient et plus solide, notamment en éliminant les
dysfonctionnements et en favorisant la compétitivité (par exemple, au moyen de mesures visant à faciliter la
4
fourniture transfrontière de services et à réduire les coûts disproportionnés). Cela profitera indirectement à
toutes les entreprises, mais en particulier aux PME, qui pourraient bénéficier d’une baisse du coût du capital du
fait que leurs titres, aujourd’hui moins liquides, pourraient devenir plus liquides. Globalement, les modifications
proposées pourraient contribuer à attirer les PME sur les marchés des capitaux et favoriser le développement
d’un marché financier de l’UE solide et intégré.
Y aura-t-il une incidence notable sur les budgets nationaux et les administrations nationales?
Non. L’incidence des options stratégiques privilégiées sur les ANC sera limitée mais globalement positive.
Y aura-t-il d’autres incidences notables?
Non.
D. Suivi
Quand la législation sera-t-elle réexaminée?
L’efficacité de la politique sera examinée au regard des objectifs généraux du règlement sur les DCT et des
objectifs spécifiques du réexamen, cinq ans après l’entrée en vigueur des mesures. Les indicateurs de
performance sont: le nombre de DCT fournissant des services transfrontières; le nombre de collèges d’autorités
de surveillance créés; le nombre de DCT ayant accès à des services bancaires; la croissance des règlements en
devises; les taux d’efficience des règlements; le nombre de DCT de pays tiers ayant présenté une demande de
reconnaissance/soumis une notification.
3_DA_resume_impact_assessment_part1_v2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0120/forslag/1865507/2552719.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.3.2022
SWD(2022) 76 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN
[…]
Ledsagedokument til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår afviklingsdisciplin,
grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, tilsynssamarbejde, levering af
bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og krav til tredjelandes værdipapircentraler
{COM(2022) 120 final} - {SEC(2022) 160 final} - {SWD(2022) 75 final}
Offentligt
KOM (2022) 0120 - SWD-dokument
Europaudvalget 2022
2
Resumé
Konsekvensanalyse vedrørende [Refit af CSD-forordningen]
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Værdipapircentraler (CSD'er) spiller en afgørende rolle i finansieringen af en økonomi, da de registrerer
udstedelse og efterfølgende ændringer af det juridiske ejerskab af alle værdipapirtransaktioner. I slutningen af
2019 var CSD'er i EU i besiddelse af værdipapirer til en værdi af 53 bio. EUR, og de afviklede transaktioner
beløb sig til ca. 1 120 bio. EUR.
I 2014 var formålet med CSD-forordningen at lette grænseoverskridende afvikling, øge sikkerheden på
afviklingsmarkederne og gøre afvikling mere effektiv. Syv år efter vedtagelsen af CSD-forordningen konstaterer
de interesserede parter: i) begrænset fremskridt med CSD'ers levering af grænseoverskridende tjenesteydelser,
ii) specifikke områder, hvor overholdelsesomkostningerne er uforholdsmæssigt høje, og iii) at EU-
myndighederne tilkendegiver, at de har utilstrækkeligt indblik i de aktiviteter, som udøves af tredjelandes CSD'er.
Ved evalueringen blev følgende centrale årsager til disse problemer identificeret: i) byrdefulde og uklare krav i
tilknytning til pasordningen, ii) utilstrækkeligt samarbejde mellem hjemlandets og værtslandets myndigheder, iii)
restriktive krav til levering af banktjenesteydelser, iv) uklare og byrdefulde krav til afviklingsdisciplin og v)
utilstrækkelige oplysninger om de aktiviteter, som tredjelandes CSD'er udøver i EU. Hvis disse problemer ikke
løses, vil én af kapitalmarkedsunions grundsten fortsat være ineffektiv, hvilket skader investorer, udstedere,
banker og CSD'er. Efterhandelsmiljøet i EU vil fortsat være fragmenteret efter nationale skillelinjer, hvilket
hæmmer investering og begrænser mulighederne for udstedelse til skade for det finansielle system og væksten i
EU.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Formålet er at skabe sikkerhed og effektivitet på afviklingsmarkederne. Det har specifikt til formål at forenkle
pasordningen, forbedre samarbejdet mellem EU's tilsynsmyndigheder, øge CSD'ers adgang til
banktjenesteydelser, der vedrører afvikling, præcisere og træffe mere forholdsmæssige foranstaltninger
vedrørende afviklingsdisciplin og sikre, at EU's myndigheder har de nødvendige oplysninger om de aktiviteter,
som udøves af tredjelandes CSD'er.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
I handlingsplanen fra 2020 vedrørende kapitalmarkedsunionen understreges det udtrykkeligt, at en ændring af
CSD-forordningen kan bidrage til at skabe et mere integreret efterhandelsmiljø i EU og til udviklingen af
kapitalmarkedsunionen. Målene med CSD-forordningen kan ikke nås af medlemsstaterne og de nationale
tilsynsmyndigheder alene: De kan ikke løse de vanskeligheder, der skyldes byrdefuld og uklare krav, eller
afbøde de risici, der skyldes uensartet national tilsynspraksis, navnlig når de stammer fra primær eller afledt ret.
Nationale myndigheder kan ikke afbøde de risici for EU's finansielle stabilitet, som potentielt kan forårsages af
manglen på oplysninger om aktiviteter, der udøves af tredjelandes CSD'er. Som sådan kan målene med CSD-
forordningen på grund af tiltagenes karakter bedre nås på EU-plan i overensstemmelse med nærhedsprincippet
i artikel 5 i TEUF.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
Den foreslåede løsningspakke omfatter: en forenklet procedure under pasordningen for grænseoverskridende
tjenesteydelser, oprettelse af obligatoriske tilsynskollegier, fremme af levering af bankmæssige accessoriske
tjenesteydelser, ændringer af ordningen for afviklingsdisciplin og ændringer af reglerne for tredjelandes CSD'er.
De foreslåede politiske løsninger er lovgivningsmæssige, da driften af afviklingstjenester i EU er reguleret ved
CSD-forordningen. CSD-forordningen indeholder et omfattende regelsæt for afvikling af finansielle instrumenter i
EU samt fælles regler for organisation og driften af CSD'er, som skal fremme sikker og effektiv afvikling. CSD'er
er systemisk vigtige institutter på de finansielle markeder og skal drives efter en fælles lovramme, der skal sikre
integriteten af det indre marked for finansielle tjenesteydelser. Mange af problemerne skyldes reelt CSD-
forordningens bestemmelser. Derfor blev der set bort fra de ikkelovgivningsmæssige løsninger.
3
En bred vifte af løsninger blev vurderet for at løse de konstaterede problemer. Nogle blev frasorteret på et tidligt
tidspunkt, da de er uforenelige med EU's lovramme eller med formålet om at skabe et modstandsdygtigt og
effektivt afviklingsmarked i EU, dvs. indførelse af et krav til centralbanker om at lette CSD'ers adgang til
centralbankpenge eller en ubegrænset brug af banker til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser.
Andre blev afvist, fordi de ikke var omkostningseffektive (indførelse af EU-tilsyn).
Hvem støtter hvilken løsning?
De valgte løsninger nyder bred opbakning blandt de interesserede parter. Størstedelen af de interesserede
parter bakker generelt op om foranstaltninger, der skal fremme grænseoverskridende levering af tjenesteydelser.
Navnlig CSD'er bakker stærkt op om præciseringer af reglerne under pasordningen og af reglerne for
bankmæssige accessoriske tjenesteydelser. Mange interesserede parter støtter op om forbedret samarbejde
mellem myndigheder eller muligheden for at få flere oplysninger om de CSD'er fra tredjelande, som leverer
tjenesteydelser i EU. Et overvejende flertal af respondenterne i den offentlige høring støtter op om en mere
forholdsmæssigt afpasset ordning for afviklingsdisciplin.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Den samlede løsningspakke vil få en positiv virkning gennem en mere forholdsmæssigt afpasset regulering af
CSD'er og en større konkurrenceevne på EU's afviklingsmarked. Med en forenkling af proceduren under
pasordningen i form af en simpel underretning på værtslandsplan (i stedet for en forudgående godkendelse som
det på nuværende tidspunkt er planlagt) vil CSD'er det første år kunne spare 10 mio. EUR og derefter ca.
4 mio. EUR om året. Tilsynsmæssige ændringer i tilknytning til oprettelsen af tilsynskollegier eller ændringer af
leveringen af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser vil strømline procedurerne og resultere i et mere
sammenhængende tilsyn og lettere adgang til visse tjenesteydelser. Disse fordele er vanskelige at kvantificere,
men de forventes at være af væsentlig betydning for virksomheder og lovgiverne. Med hensyn til præcisering og
udsættelse af elementer af ordningen for afviklingsdisciplin vil de vigtigste fordele være udskudte omkostninger,
dvs. markedsdeltageres omkostninger ved køb af tjenesteydelser fra dækningskøbsagenter eller den mængde
handel, som ikke vil forsvinde eller migrere til markedspladser uden for EU (anslået til 4 %-5 % af den samlede
omsætning). Forenklingen af proceduren under pasordningen og øget klarhed omkring ordningen for
afviklingsdisciplin kan lette en del af ESMA's administrative byrde med hensyn til spørgsmål & svar. Endelig bør
de foretrukne politiske løsninger have en generelt positiv indvirkning på de nationale myndigheder. Navnlig kan
de betyde, at nationale kompetente myndigheder får færre omkostninger og bruger mindre tid på
pasordningen, hvis de nationale kompetente myndigheder i værtslandet modtager en simpel underretning.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Med hensyn til omkostninger vil deltagelsen i obligatoriske tilsynskollegier og underretningspligten for CSD'er i
tredjelande få størst betydning for ESMA, selv om sidstnævnte vil være en engangsomkostning. De foretrukne
politiske løsninger vil overordnet set have en positiv nettoeffekt på nationale kompetente myndigheder.
Nationale myndigheder kan pådrage sig omkostninger på grund af i) behovet for en nøjere overvågning af den
accessoriske bankvirksomhed, der udøves under den nye foreslåede ramme (dvs. højere tærskler og mulighed
for, at bankmæssige CSD'er kan levere banktjenesteydelser til ikkebankmæssige CSD'er), og ii) deres
deltagelse (eller tilrettelæggelse af) obligatoriske tilsynskollegier. På samme tid bør nationale kompetente
myndigheder imidlertid pådrage sig færre omkostninger som følge af de forenklede procedurer under
pasordningen. Endelig kunne de kompetente nationale myndigheder som følge af underretningskravet for
tredjelandes CSD'er modtage flere oplysninger gennem ESMA, så de kan identificere og overvåge risici. Disse
omkostninger er vanskelige at kvantificere, men vil være begrænsede, da de tilsynsmæssige rammer forbliver
uændrede. Der forventes ingen sociale eller miljømæssige virkninger.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
De foreslåede politiske løsninger forventes ikke at få nogen direkte væsentlig indvirkning på virksomhederne. De
vil dog skabe et mere effektivt og sundt afviklingssystem, navnlig ved at fjerne ineffektive elementer og fremme
konkurrenceevnen (f.eks. gennem foranstaltninger, der skal lette grænseoverskridende levering af
tjenesteydelser og reducere uforholdsmæssigt høje omkostninger). Dette vil indirekte have en positiv indvirkning
på alle virksomheder og især SMV'er, som kan drage fordel af lavere kapitalomkostninger, da deres nuværende
mindre likvide værdipapirer kunne blive mere likvide. Tilsammen kan de foreslåede ændringer bidrage til at
tiltrække SMV'er på kapitalmarkederne og bidrage til udviklingen af et robust og integreret finansielt marked i
EU.
4
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Nej. De foretrukne politiske løsninger vil have begrænsede, men generelt begrænsede virkninger for nationale
kompetente myndigheder.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Nej.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Politikkens effektivitet vil blive vurderet i forhold CSD-forordningens generelle mål og de specifikke mål for
revisionen fem år efter foranstaltningernes ikrafttræden. Indikatorerne omfatter: antal CSD'er, som leverer
grænseoverskridende tjenesteydelser, antal oprettede tilsynskollegier, antal CSD'er, der har adgang til
banktjenesteydelser, vækst inden for afvikling i fremmed valuta, rater for afviklingseffektiviteten, antal CSD'er
fra tredjelande, der ansøger om anerkendelse/indgiver en underretning.