Tiltrådt aktstykke
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20211/aktstykke/aktstk219/20211_aktstk_afgjort219.pdf
Afgjort den 16. marts 2022 219 Indenrigs- og Boligministeriet. København, den 16. marts 2022. a. Indenrigs- og Boligministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der for at dække kommunale udgifter under ét til at tilvejebringe og yde indkvartering og forplejning til personer, der er fordrevet fra Ukraine, tilføres: – 15,0 mio. kr. til § 13.11.79. Reserver og budgetregulering Udgiften finansieres af den på finansloven for 2022 opførte bevilling på § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag. Der anmodes endvidere om tilslutning til, at der ved optagelse af ændret tekstanmærkning sker forlængelse af den eksisterende hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe og yde indkvartering og forplejning til personer, der er fordrevet fra Ukraine, således at hjemlen vil være gældende til den 4. april 2022. b. Med aktstykke nr. 213 tiltrådt den 10. marts 2022 blev der etableret hjemmel til, at kommunerne kan tilvejebringe og yde indkvartering og forplejning til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og at staten kan dække kommunale udgifter forbundet hermed. Aktstykket er alene gældende frem til ikrafttræden af særloven for fordrevne fra Ukraine. Der efterspørges mulighed for, at kommunerne fortsat får mulighed for at indkvartere fordrevne fra Ukraine, der er i landet, indtil de omfattede personer får en opholdstilladelse. Der lægges derfor op til, at ordningen forlænges. Forlængelsen foreslås at ske frem til den 4. april 2022. Regeringen vil forinden tage stilling, om der fortsat er et behov for, at nyankomne kan lade sig indkvartere i kommunerne. Der anmodes om Finansudvalgets tilslutning til at tilføre yderligere midler til den i forvejen afsatte reserve på § 13.11.79. Reserver og budgetregulering. Således foreslås at der afsættes yderligere 15,0 mio. kr. til at dække kommunale udgifter under ét til at tilvejebringe og yde indkvartering og forplejning til personer, der er fordrevet fra Ukraine, frem til den 4. april 2022. Kommunerne kan Aktstykke nr. 219 Folketinget 2021-22 DE000231 under ét få dækket udgifter på op til 500 kr. pr. plads pr. dag i perioden. Udgiften for staten foreslås finansieret ved overførsel af 15,0 mio. kr. fra § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag. Det kan til brug for et økonomisk skøn på et meget usikkert grundlag forudsættes, at der kan være 5.000 ukrainere, som ønsker kommunal indkvartering i gennemsnitligt 6 dage frem til den 4. april 2022. Det skønnes på den baggrund, at omkostningerne med stor usikkerhed kan være 15,0 mio. kr. De samlede udgifter til indkvartering og forplejning, som kommunerne samlet kan få dækket, opgø- res skønsmæssigt af Indenrigs- og Boligministeriet på baggrund af oplysninger fra kommunerne. På baggrund af denne opgørelse vil bloktilskuddet til kommunerne under ét blive søgt løftet tilsvarende via bloktilskudsaktstykket for 2023. Eventuelt uforbrugte midler tilbageføres til § 35.11.01. Merud gifter ved nye bevillingsforslag på bloktilskudsaktstykket. I tilfælde af merudgifter vil der skulle tages stilling til konkret håndtering heraf. Kommunerne kan inden for kommunalfuldmagten etablere og drive vandrerhjem (inkl. forplejnings- muligheder) mod at opkræve betaling (kostprisen). Baggrunden herfor er kommunernes almindelige interesse i at tilvejebringe og stille faciliteter til rådighed for borgernes fritidsaktiviteter. Hertil kommer, at kommuner antages at kunne varetage opgaver, der har til formål at fremme turismen i kommunen. Kommunerne har ikke hjemmel til inden for kommunalfuldmagtens rammer at udvide vandrehjemskapaciteten af hensyn til at tilvejebringe kost og logi til fordrevne fra Ukraine, fordi kommunen herved ville varetage en boligforsyningsopgave, som kommunen ikke har hjemmel til. Hvis kommunerne, i en overgangsperiode efter vedtagelsen af særloven, skal have mulighed for at varetage opgaver vedrørende indkvartering og forplejning af fordrevne fra Ukraine, er der således behov for at etablere en kortvarig hjemmel til dette ved nærværende aktstykke og tekstanmærkning. Der søges i dette aktstykke om tilslutning til en ordning, hvor kommunerne kan stille kost og logi til rådighed for fordrevne fra Ukraine i en overgangsperiode efter vedtagelsen af særloven frem til den 4. april 2022. Ordningen vedrører ikke spørgsmål om andre ydelser til eller forhold vedrørende fordrevne fra Ukraine. Etableringen af en sådan ordning ved aktstykke er usædvanlig, idet den ydelse, der stilles til rådighed for modtagergruppen, leveres af kommunerne. Det er imidlertid vurderingen, at ordningen i en ekstraordinær situation som den foreliggende vil kunne forlænges ved aktstykke frem til den 4. april 2022. Ordningen vil således bortfalde på dette tidspunkt. Der søges på den baggrund, i tillæg til den bevillingsmæssige hjemmel, en materiel hjemmel til, at kommunalbestyrelsen frem til den 4. april 2022 kan tilvejebringe og yde indkvartering og forplejning til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Indenrigs- og boligministeren kan fastætte nærmere regler herom. Det bemærkes, at det ikke vurderes administrativt muligt, at modellen kan udelukke personer, der har privat indkvartering eller i øvrigt ressourcer til at håndtere kost og logi. 2 Dispositioner på forslag til lov om tillægsbevilling for 2022 specificeres således: Udgift § 13.11.79. Reserver og budgetregulering 40. Samlet kompensation af kommunale udgifter vedr. kost og logi til fordrevne fra Ukraine 49. Reserver og budgetregulering 15,0 mio. kr. § 35.11.01 Merudgifter ved nye bevillingsforslag 10. Merudgifter ved nye bevillingsforslag 49. Reserver og budgetregulering -15,0 mio. kr. c. Sagen forelægges for Finansudvalget på nuværende tidspunkt med henblik på at forlænge hjemmelen til, at kommunerne kan tilvejebringe kost og logi uden egenbetaling til fordrevne fra Ukraine indtil 4. april. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til at afsætte en reserve til at dække kommunale udgifter under ét til at tilvejebringe og yde indkvartering og forplejning til personer, der er fordrevet fra Ukraine i perioden frem til den 4. april 2022. På forslag til lov om tillægsbevilling for 2022 opføres følgende: Udgift § 13.11.79. Reserver og budgetregulering 15,0 mio. kr. § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag -15,0 mio. kr. Under henvisning til ovenstående anmodes herudover om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2022 optages følgende ændrede tekstanmærkning under § 13. Indenrigs- og Boligministeriet: Materielle bestemmelser: ”Nr. 151 ad 13.11.79 Kommunalbestyrelsen kan frem til den 4. april 2022 tilvejebringe og yde indkvartering og forplej- ning til personer, der er fordrevet fra Ukraine, herunder personer, der søger om opholdstilladelse, og som ellers efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ville skulle indkvarteres i indkvarteringscentre, indtil de visiteres til kommunerne. Ordningen omfatter fordrevne, uanset om de er indrejst før eller efter særlovens ikrafttræden. Ordningen omfatter som hidtil også kommunale udgifter til privat indkvartering og forplejning i det omfang, kommunerne vælger at benytte private aktører. De personer, som i perioden frem til 4. april 2022 er blevet indkvarteret i henhold til aktstykke nr. 213 og dette aktstykke, vil fortsat kunne indkvarteres og forplejes i kommunalt regi. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler herom." 3 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 16. marts 2022 Kaare Dybvad Bek / Hans B. Thomsen Til Finansudvalget. Tiltrådt af Finansudvalget den 16-03-2022 4