Skriftlig fremsættelse (16. marts 2022)
Tilhører sager:
Aktører:
DG370
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l148/20211_l148_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (16. marts 2022) Transportministeren (Trine Bramsen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om udvikling af statsvejnettet, ophævelse af lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund og ændring af ligningsloven (Lovforslag nr. L 148) Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035, da lovforslaget bemyndiger transportministeren til at 1) udbygge E45 Østjy- ske Motorvej og E45 Nordjyske Motorvej på strækningen mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord samt udbygge Djur- slandsmotorvejen mellem Aarhus Nord og tilslutningsanlæg nr. 20 Skejby fra 4 til 6 spor, 2) udbygge E45 Østjyske Motorvej på strækningen mellem Vejle og Skanderborg fra 4 til 6 spor, 3) udbygge Hillerødsmotorvejens forlængelse fra motortrafikvej til motorvej, og 4) udbygge vejen mellem Ålbæk og Skagen (rute 40) til en 2 + 1 vej. Loven vil udgøre miljøgodkendelsen af de udførte miljø- konsekvensvurderinger. I forbindelse med miljøkonsekvens- vurderingen for Ålbæk-Skagen er det vurderet, at der vil være en påvirkning på prioriterede naturtyper i et Natura 2000-område, og denne påvirkning er væsentlig. Det medfø- rer, at det konkrete projekt ikke kan igangsættes, før der er indhentet en udtalelse fra EU-Kommissionen. Det følger af habitatdirektivet. Til brug for anlægsprojekterne indeholder lovforslaget en række bestemmelser, som regulerer projekterne i forhold til miljø og planlægning, varetagelse af naturhensyn, lednings- arbejder mv. Foruden at udgøre hjemlen til at udføre diverse anlægs- projekter, indeholder lovforslaget også er forslag om at op- hæve lov om en fast fjordforbindelse ved Frederikssund. Ophævelsen vil betyde, at det eksisterende forbud mod kørsel med lastbiler eller lastvognstog med en totalvægt på 3,5 tons eller derover på Kronprins Frederiks Bro ud over i forbindelse med varetagelse af vejbestyrelsesarbejde på nærliggende kommunale veje ophører. Det foreslås endelig at foretage en konsekvensændring af ligningsloven som følge af afskaffelsen af broafgift for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund (Kronprinsesse Marys Bro). Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 148 Folketinget 2021-22 Transportmin., j.nr. 2021-1660 DG000370