Fremsat den 16. marts 2022 af Leif Lahn Jensen (S), Thomas Danielsen (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Skaarup (DF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Lars Løkke Rasmussen (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG)

Fremsat den 16. marts 2022 af Leif Lahn Jensen (S), Thomas Danielsen (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Skaarup (DF), Peter Seier Christensen (NB),
Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA),
Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Lars Løkke Rasmussen (V) og Hans Kristian Skibby (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om ligestilling i lønforhold mellem offentlige fag (borgerforslag)
Med dette borgerforslag ønsker vi at forpligte regeringen
til politisk handling. Vi foreslår, at regeringen indkalder til
trepartsforhandlinger hurtigst muligt med henblik på at ska-
be ligestilling i lønforhold mellem offentlige fag.
De kvindedominerede fags løn blev fastlåst, da de sam-
let set blev indplaceret nederst i lønhierarkiet med tjeneste-
mandsreformen i 1969. Placeringen bliver cementeret gang
på gang med rammesætningen for den danske model på det
offentlige område. Det politisk skabte lønefterslæb kan ikke
udlignes gennem overenskomstforhandlinger. Derfor kræver
det politisk handling.
Beslutningsforslag nr. B 190 Folketinget 2021-22
AX027504
Bemærkninger til forslaget
Den historiske årsag: Tjenestemandsreformens jerngreb
om løndannelsen.
Den nuværende værdisætning af kvindedominerede fag er
i høj grad et resultat af tjenestemandsreformen fra 1969,
hvor datidens politikere indplacerede offentlige faggrupper
på løntrin og generelt indplacerede kvindedominerede fag-
grupper lavest. Det er dokumenteret i undersøgelsen fra
Institut for Menneskerettigheder fra 2020 af ph.d. Astrid
Elkjær Sørensen (»Kvindefag i historisk skruetvinger - En
analyse af Tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet
i offentlige lønninger fra 1969 til 2019«, Institut for Menne-
skerettigheder, 2020).
Cementeringen af lønhierarkiet: Den danske model på det
offentlige område.
Den danske model på det offentlige område fastholder de
kvindedominerede fag nederst i hierarkiet. Værdisætningen
på tværs af de kvindedominerede fag er fortsat så lav, at
det er praktisk umuligt at løfte dem til en tidssvarende løn
inden for rammerne af den danske forhandlingsmodel på det
offentlige område.
Resultatet: Velfærdssamfundets rekrutterings- og fasthol-
delsesproblemer.
I dag er der massive rekrutterings- og fastholdelsesproble-
mer i flere fag på det offentlige arbejdsmarked. Det er svært
at besætte stillinger til f.eks. pædagog, jordemoder og syge-
plejerske. Ligeledes er ansøgertallet til velfærdsuddannelser-
ne faldende. Det er en politisk opgave at sikre, at den danske
velfærdsstat kan tiltrække kvalificeret personale.
Det er et politisk ansvar at skabe ligestilling i lønforholde-
ne på det offentlige arbejdsmarked.
Hvis en ulighed eksisterer længe nok, kan det forveksles
med en naturlov. Det er tjenestemandsreformen fra 1969
ikke. Den blev skabt politisk, og konsekvenserne kan kun
løses politisk. Folketinget bør indkalde til trepartsforhand-
linger og tage et nødvendigt opgør med strukturel uligeløn i
Danmark.
Derfor står vi sammen: Socialrådgivere, jordemødre, pæ-
dagoger og sygeplejersker på vegne af alle berørte faggrup-
per på det offentlige arbejdsmarked og den samlede lige-
lønsbevægelse.
Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om
et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnå-
et det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves
for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsfor-
slag i Folketinget. Borgerforslaget er oprindelig indgivet af
Susanne Both, København, som hovedstiller med Christine
Beckett Olsen, Greve, Frida Pernille Groth Rasmussen, Kø-
benhavn, Anni Jessen Spiele, Ballerup, Marie Pallesgaard
Vithen, København, Marie Vedsted Christiansen, Gentofte,
Ina Hartmann Hansen, Aarhus, Vibeke Kline Lange Frost,
København, og Katrine Louise Vilien, København, som
medstillere. Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for
Folketinget er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne
af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager
sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget
kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med
intentionerne bag ordningen for borgerforslag. Fremsættel-
sen kan således ikke tages som udtryk for, at forslagsstiller-
ne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
2
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S), Thomas Danielsen (V), Peter Skaarup (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Andreas Steenberg
(RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG),
Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt
(UFG), Lars Løkke Rasmussen (V) og Hans Kristian Skibby (UFG):
Vi tillader os herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling i
lønforhold mellem offentlige fag (borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 190)
Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast-
satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor-
gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
som beslutningsforslag i Folketinget. Fremsættelsen er ale-
ne udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier,
som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde
en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive be-
handlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne
bag ordningen for borgerforslag. Fremsættelsen kan således
ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis
støtter forslagets indhold.
3