Betænkning afgivet den 15. marts 2022

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 15. marts 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine
[af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, KF, EL, DF og NB)
indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets
Forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage
fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3.
behandling.
Flertallet indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets Forretningsordens § 12, stk. 1, således at
2. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 1.
behandling.
Flertallet indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets Forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der
skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til
lovforslaget kommer til 2. behandling.
Flertallet indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1, således at
3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2.
behandling.
2. Ændringsforslag
Der er stillet 12 ændringsforslag.
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 1-6, herunder om deling af lovfor-
slaget. Dansk Folkepartis og Nye Borgerliges medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 7, 8 og 10, Enhedsli-
stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
9 og 11, og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget
har stillet ændringsforslag nr. 12.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, SF og RV) vil stemme imod
ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.
Et flertal i udvalget (S og V) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (DF og NB) vil stemme hver-
ken for eller imod lovforslaget. Mindretallet stemmer for
ændringsforslag nr. 7, 8 og 10. Mindretallet kan principielt
støtte ændringsforslaget om deling af lovforslaget, men har
stillet ændringsforslag til det udelte forslag i stedet.
Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget
til vedtagelse. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag
nr. 9, 11 og 12.
Et tredje mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget
til vedtagelse. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag
nr. 9 og 12.
Et fjerde mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil
stemme for ændringsforslag nr. 9, 11 og 12.
Et femte mindretal i udvalget (KF) vil stemme for æn-
dringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretallet
indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse. Min-
dretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkas-
telse. Hvis delingen ikke vedtages, indstiller mindretallet
lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag nr. 7, 8 og
10.
Et sjette mindretal i udvalget (FG) indstiller lovforslaget
til forkastelse. Mindretallet vil stemme imod de stillede æn-
dringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu-
it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok-
kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i
udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil-
linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget er forfærdede over den
russiske invasion af Ukraine, som har medført en humanitær
Til lovforslag nr. L 145 Folketinget 2021-22
AX027508
Offentligt
L 145 - Bilag 5
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
katastrofe og allerede har tvunget flere millioner ukrainere
til at flygte fra deres krigshærgede hjemland.
Venstres holdning har altid været, at flygtninge skal hjæl-
pes i deres nærområde. Ukraine er et europæisk land, og
Danmark er en del af dets nærområde. Derfor har Danmark
et ansvar for at hjælpe dem, der nu er drevet på flugt fra
Ukraine.
På den baggrund indgik regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-
sten, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 4. marts
2022 en aftale om hjælp til fordrevne ukrainere, som ud-
møntes i dette lovforslag.
Venstre mener, at fordrevne ukrainere, der kommer til
Danmark, hurtigst muligt skal have mulighed for at blive en
del af det danske samfund, det danske arbejdsmarked og det
danske uddannelsessystem. Derfor mener Venstre, at der er
brug for denne særlov.
Venstre anerkender, at det bliver en udfordring for Dan-
mark at tage imod et stort antal flygtninge fra Ukraine.
Venstre er meget opmærksomme på de udfordringer, til-
strømningen af ukrainske flygtninge kan medføre for civil-
samfundet, landets kommuner, arbejdsgivere m. fl. Det er
udfordringer som kapacitets- og flaskehalsudfordringer, der
utvivlsomt vil opstå, når kommunerne med kort varsel skal
håndtere et betydeligt antal flygtninge. Venstre finder det
derfor nødvendigt, at regeringen tæt følger de udfordringer,
der måtte opstå, for at sikre, at de forskellige aktører, herun-
der kommunerne, har de nødvendige værktøjer til at løfte
den store opgave.
Venstre vil gerne anerkende de mange danskere, der har
ydet hjælp, støtte og bistand til ukrainerne både i nabolande-
ne og i Danmark.
Venstre noterer sig samtidig, at de ukrainere, der bor i
Danmark i dag, bidrager positivt til det danske samfund
både i deres lokalmiljø og på det danske arbejdsmarked.
Socialistisk Folkeparti
SF’s medlemmer af udvalget finder, at Ruslands krige-
riske angreb på Ukraine, ført an af Vladimir Putin, er et
angreb på den frie verden. Ruslands foragtelige handlinger
vil for evigt være en skamplet, når historiebøgerne om det
21. århundrede engang skal skrives.
Historien vil dømme os på, hvordan vi reagerede. Derfor
skal vi selvfølgelig reagere med åbne arme og med et umis-
forståeligt budskab til ukrainerne: I er velkomne her, lige så
længe jeres hjemland er taget fra jer af Putins had til jeres
nationale selvstændighed. SF støtter derfor særloven.
Vi har dog særlig fire betænkeligheder ved loven, som vi
gerne vil påpege:
For det første frygter SF, at man ikke lokalt har de
fornødne ressourcer til en ordentlig flygtningemodtagel-
se. Børns modtagelse er fuldstændig afgørende for, om de
får en god eksistens i Danmark, hvilket især er vigtigt, hvis
de kommer til at være her i årevis. I SF har vi foreslået et
særligt børnetilskud til kommunerne, der skal hjælpe til med
flygtningemodtagelsen.
For det andet ville det være klogt, om regeringen brugte
denne anledning til at overveje, om det virkelig er retfærdigt
at kanalisere så mange penge fra udviklingsbistanden over
i dansk flygtningemodtagelse. Det er jo nogle af verdens
absolut mest udsatte, de midler går fra.
For det tredje finder SF, at det ville være fornuftigt med
en garanti for sagsbehandlingstiderne. Vi har jo desværre
set – både generelt i asylsystemet og med andre særlove –
hvordan vi kan love hinanden på Christiansborg, at flygtnin-
ge skal sluses hurtigt ud i samfundet, kun for at se sagsbe-
handlingstiderne trække ud. Loven burde indeholde et loft
over sagsbehandlingstiden, som Folketinget giver garanti for
økonomisk. Hvis systemet ikke kan overholde tiderne, har
man mulighed for at bruge ekstra ressourcer og få dette
forbrug dækket af ekstra bevillinger fra Folketinget.
For det fjerde finder SF det trist, at der i Folketinget
er så mange partier, der ikke ønsker at give flygtninge ge-
nerelt samme gode muligheder for at integrere sig, bidrage
og blive en del af det danske samfund, som vi nu giver
ukrainerne. Det skal selvfølgelig ikke afholde os fra at give
ukrainerne en god start på livet i Danmark, men det ville
klæde Folketingets partier at genoverveje deres tilgang til
flygtningemodtagelse i Danmark generelt, når nu man blø-
der så meget op over for ukrainerne.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder det pro-
blematisk, at de ukrainske flygtninge ikke kan håndteres af
myndighederne med den eksisterende udlændingelov. Kon-
trasten til, hvordan vi modtager andre flygtninge, står skarpt.
For det Radikale Venstre er det vigtigt at understrege, at
en flygtning er en flygtning, uanset hvor vedkommende er
flygtet fra.
Det er også vigtigt, at særloven lægger sig tæt op ad
det i EU vedtagne direktiv om midlertidig beskyttelse af
ukrainske flygtninge.
Til sidst kritiserer Radikale Venstre finansieringsmodel-
len. Det er bekymrende, at finansieringen i så høj grad,
som lovforslaget lægger op til, baseres på midler, der skulle
gå til udviklingsbistand de fattigste steder i verden. Det er
katastrofalt for hjælpen til verdens fattigste lande, når udvik-
lingsprojekter lukkes ned med dags varsel. Der bør være
penge til begge dele. Derfor insisterer vi på, at finansierin-
gen, i højere grad end regeringen lægger op til, kommer fra
de generelle reserver og kun i mindre grad fra udviklingsbi-
stand.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at det er
problematisk og dybt diskriminerende, at der skal gælde
forskellige regler for mennesker, der har samme behov for
beskyttelse. Fremfor en særlov ønsker Enhedslisten at lave
generelle forbedringer i udlændingeloven, der skal gælde
alle mennesker på flugt. Enhedslisten anerkender dog, at
der ikke er flertal for en human flygtningepolitik, og ønsker
forsat at hjælpe flygtninge fra Ukraine bedst muligt, hvorfor
forslaget om en særlov støttes. Det bemærkes dog, at En-
hedslisten ser det som en klokkeklar forskelsbehandling og
diskrimination af mennesker på flugt på baggrund af deres
nationalitet, kultur og geografi. Hertil bemærkes også, at
2
man tidligere har set, at forhastede særlove ofte medfører
endnu længere sagsbehandlingstid end det almindelige asyl-
system, hvorfor en generel tilpasning af udlændingeloven,
så den kan håndtere lignende situationer med massetilstrøm-
ning, vil være at foretrække.
Enhedslisten støtter ikke finansieringen af lovforslaget,
idet den primære finansiering hidrører fra midler afsat til
udviklingsbistand. Det kan ikke være rigtigt, at de i verden,
som har allermindst, nu skal have endnu mindre, samtidig
med at et flertal i Folketinget har afsat et beløb, der på
årsbasis er ni gange større, til militær oprustning.
Det er afgørende, at flygtninge både får mulighed for at
få et trygt sted at opholde sig, og at de oplever at blive
set som ligeværdige på det danske arbejdsmarked, når de
skal i job her. Desværre er der mange kedelige eksempler
på, at eksempelvis ukrainske borgere er blevet udnyttet af
arbejdsgivere som billig arbejdskraft, og at virksomheder
er gået langt for at omgå overenskomsterne. Derfor er der
behov for at sikre, at de ukrainske flygtninge, der kommer,
får retten til danske løn- og ansættelsesvilkår. For Enheds-
listen er det vigtigt, at personer, der flygter fra krig, ikke
risikerer at blive udsat for grov udnyttelse af arbejdsgivere,
der først og fremmest vil have billig arbejdskraft. Derfor
stiller vi et ændringsforslag, der kan sikre, at flygtninge, der
har mulighed for at arbejde, omfattes af sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår, så de arbejdsretligt har lovhjemmel til at
kunne løfte en sag mod en arbejdsgiver, der skulle forbryde
sig mod dette.
Nye Borgerlige
Nye Borgerliges medlem af udvalget støtter, at ukrain-
ske statsborgere drevet på flugt på grund af Ruslands inva-
sion kan få ophold i Danmark uden om det normale asylsy-
stem. De bør have adgang til et så normalt liv som muligt
i Danmark så hurtigt som muligt. De skal have et sted at
bo, børnene skal i skole, og de voksne skal have mulighed
for at finde et job og blive selvforsørgende. Nye Borgerlige
kan ikke støtte den del af lovforslaget, som giver de samme
rettigheder til migranter fra bl.a. Mellemøsten og Nordafri-
ka. Ikkeukrainske statsborgere bør behandles efter de gæl-
dende regler på lige fod med andre migranter, der ankommer
til Danmark. Nye Borgerlige stiller ændringsforslag om at
fjerne adgangen til ophold uden om asylsystemet for alle
andre grupper end ukrainske statsborgere. Bliver ændrings-
forslaget vedtaget, stemmer Nye Borgerlige for lovforsla-
get. Bliver ændringsforslaget forkastet, vil Nye Borgerlige
undlade at stemme for lovforslaget.
Frie Grønne
Frie Grønnes medlem af udvalget bemærker, at et flertal i
Folketinget onsdag den 16. marts 2022 forventes at vedtage
en særlov for ukrainske flygtninge, der er flygtet fra Rus-
lands invasion af Ukraine. Særloven betyder, at ukrainere
ikke skal trækkes igennem det asylhelvede, som de seneste
regeringer har skabt for alle andre flygtninge. Ukrainerne
kan derimod arbejde fra dag et, deres børn kan komme i
skole, og de kan få lov til at bo og leve ude i samfundet som
værdige mennesker.
Naturligvis skal vi hjælpe ukrainske flygtninge, men de
er ikke de eneste flygtninge i verden, der har brug for vores
hjælp. Derfor ville vi have loven til at gælde alle flygtninge.
Frie Grønne kan under ingen omstændigheder stemme
for dette særlovforslag, der alene gælder for ukrainere, ik-
ke fordi vi ikke vil hjælpe flygtninge fra Ukraine – det
mener vi, at vi skal – men fordi lovforslaget er et udtryk
for statssanktioneret racisme. Den skaber et A- og B-hold
af flygtninge i Danmark, hvor de brune flygtninge fra Syri-
en, Afghanistan, Irak, Somalia osv. fortsat skal leve under
umenneskelige forhold i asylcentre, hvor de ikke aner, om
de nogensinde får muligheden for at opbygge et bare nogen-
lunde værdigt liv.
Mange partier forsøger at retfærdiggøre racismen med,
at Ukraine jo er vores »nærområde«, men sandheden er, at
flygtningekonventionen ikke siger noget som helst om »næ-
rområder«. Det er et politisk opfundet begreb. Tværtimod
siger flygtningekonventionens artikel 3 klart og tydeligt, at
alle flygtninge skal have de samme rettigheder.
Nogle partier har ligefrem været så åbenlyse med deres
racisme, at de ikke ville have særloven til at gælde de
mennesker, der er i Ukraine med flygtningestatus, altså de
afghanere, syrere osv., som Ukraine har modtaget tidlige-
re. Heldigvis skelner regeringen ikke mellem ukrainere og
de mange, der allerede har fået ophold i Ukraine som flygt-
ning. Sådan burde det være i forhold til alle flygtninge, der
kommer til Danmark.
5 Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (KF):
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A. »Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til
ukrainske statsborgere, der er fordrevet fra Ukraine« omfat-
tende § 1, nr. 1 og 3, og §§ 2-42.
B. »Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til per-
soner, der har flygtningestatus i Ukraine, og som er fordre-
vet fra Ukraine« omfattende § 1, nr. 2 og 3, § 2, § 3, stk. 1
og 2, og §§ 4-10 og 13-42.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
2) I § 1, nr. 3, udgår »eller havde den 24. februar 2022
status som flygtning i Ukraine«.
[Ændring af persongruppe]
3) I § 5 udgår 2. pkt.
[Konsekvensændring]
3
c
Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
4) I § 1, nr. 3, udgår »er ukrainsk statsborger eller«.
[Ændring af persongruppe]
5) § 5 affattes således:
»§ 5 En ansøgning om opholdstilladelse efter § 1 kan
afvises, såfremt ansøgeren har opnået statsborgerskab eller
opholdstilladelse uden for Ukraine og sit hjemland.«
[Konsekvensændring]
6) I § 10, stk. 1, nr. 1, udgår », jf. dog § 11«.
[Konsekvensændring]
d
Ændringsforslag til det udelte lovforslag
Til § 1
Af et mindretal (DF og NB):
7) Nr. 2 udgår.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
[Udeladelse af persongruppe]
8) I nr. 3, der bliver nr. 2, udgår »eller havde den 24.
februar 2022 status som flygtning i Ukraine«.
[Udeladelse af persongruppe]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og RV):
9) I § 1 indsættes efter nr. 2 som nye numre:
»3) Udlændingen er den 24. februar 2022 eller senere ud-
rejst af Ukraine og havde på tidspunktet for udrejsen
en gyldig permanent opholdstilladelse udstedt i over-
ensstemmelse med ukrainsk ret.
4) Udlændingen er den 24. februar 2022 eller senere ud-
rejst af Ukraine og havde på tidspunktet for udrejsen en
ansøgning om international beskyttelse under behand-
ling i Ukraine.«
Nr. 3 bliver herefter nr. 5
[Udvidelse af persongruppe]
Af et mindretal (DF og NB):
10) I § 5 udgår 2. pkt.
[Konsekvensændring]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):
11) I § 9 indsættes efter »arbejdstilladelse«: », og er om-
fattet af sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår«.
[Personer omfattet af denne lov skal arbejde på sædvanlige
løn- og ansættelsesvilkår]
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):
Til § 35
12) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 45 b indsættes:
Ȥ 45 c. Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er
ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 30, stk. 2, i lov
om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordre-
vet fra Ukraine, for en mindreårig person, som meddeles
opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse
til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og som ikke er
omfattet af § 45, stk. 8, et tilskud på 5.000 kr. pr. må-
ned, for hver mindreårig person, som bor eller opholder
sig i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil det samlede antal
af personer, der har opnået opholdstilladelse efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet
fra Ukraine, har nået 20.000. Hvis der herefter meddeles
opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse
til personer, der er fordrevet fra Ukraine, skal det individu-
elle tilskud pr. mindreårige person reduceres proportionelt,
så den samlede udgift ikke stiger. Der kan ikke ydes grund-
tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 4, eller refusion
for udgifter til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller
introduktionsprogram efter stk. 5 til en kommunalbestyrelse,
der modtager tilskud efter 1. pkt.««
[Tilskud til mindreårige]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget opdeles i to lovforslag såle-
des, at et lovforslag omfatter ukrainske statsborgere, der er
fordrevet fra Ukraine, og et lovforslag omfatter udlændinge,
der har flygtningestatus i Ukraine, og som er fordrevet fra
Ukraine.
Efter en opdeling af lovforslaget som foreslået vil det
under A nævnte lovforslag have titlen »Forslag til lov om
midlertidig opholdstilladelse til ukrainske statsborgere, der
er fordrevet fra Ukraine« og omfatte § 1, nr. 1 og 3, og
§§ 2-42 i det oprindelige lovforslag. Lovforslaget omhand-
ler dermed kun ukrainske statsborgere, der er fordrevet fra
Ukraine.
Det andet lovforslag vil have titlen »Forslag til lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der har flygtninge-
status i Ukraine, og som er fordrevet fra Ukraine« og omfat-
te § 1, nr. 2 og 3, § 2, § 3, stk. 1 og 2, §§ 4-10 og §§ 13-42
i det oprindelige lovforslag. Lovforslaget omhandler dermed
kun personer, der har flygtningestatus i Ukraine, og som er
fordrevet fra Ukraine.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås det, at der i lovforslagets
§ 1, nr. 3, udgår »eller havde den 24. februar 2022 status
som flygtning i Ukraine«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af opde-
ling af lovforslaget, hvorefter de foreslåede bestemmelser
angående personer, der har flygtningestatus i Ukraine og er
fordrevet fra Ukraine, ikke længere skal indgå i lovforslaget.
4
Ændringen, der skal ses i sammenhæng med ændrings-
forslag nr. 3, vil betyde, at kun ukrainske statsborgere, der
er fordrevet fra Ukraine, vil have mulighed for at ansøge om
opholdstilladelse efter lovforslaget.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 5,
2. pkt., udgår.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af opde-
ling af lovforslaget, hvorefter de foreslåede bestemmelser
angående personer, der har flygtningestatus i Ukraine og er
fordrevet fra Ukraine, ikke længere skal indgå i lovforslaget.
Ændringen, der skal ses i sammenhæng med ændrings-
forslag nr. 2, vil betyde, at en ansøgning efter lovforslagets §
1 kan afvises, hvis udlændingen er statsborger i et andet land
uden for Ukraine eller allerede har opnået opholdstilladelse i
et andet land uden for Ukraine.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, 1. pkt.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget foreslås det, at der i lovforslagets
§ 1, nr. 3, udgår »er ukrainsk statsborger eller«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af opde-
ling af lovforslaget, hvorefter de foreslåede bestemmelser
angående personer, der er ukrainske statsborgere og fordre-
vet fra Ukraine, ikke længere skal indgå i lovforslaget.
Ændringen, der skal ses i sammenhæng med ændrings-
forslag nr. 5 og 6, vil betyde, at kun personer, der har flygt-
ningestatus i Ukraine og er fordrevet fra Ukraine, vil have
mulighed for at ansøge om opholdstilladelse efter lovforsla-
get.
Til nr. 5
I lovforslagets § 5 forslås det, at en ansøgning om op-
holdstilladelse efter lovforslagets § 1 kan afvises, hvis ud-
lændingen er statsborger i et andet land uden for Ukraine
eller allerede har opnået opholdstilladelse i et andet land
uden for Ukraine. For en udlænding, der den 24. februar
2022 havde status som flygtning, foreslås det, at en ansøg-
ning alene kan afvises, såfremt ansøgeren har opnået stats-
borgerskab eller opholdstilladelse uden for Ukraine og sit
hjemland.
Med ændringsforslaget foreslås det, at den foreslåede § 5
nyaffattes, således at bestemmelsen alene omfatter personer,
der den 24. februar 2022 havde flygtningestatus i Ukraine.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af opde-
ling af lovforslaget, hvorefter de foreslåede bestemmelser
angående personer, der er ukrainske statsborgere og fordre-
vet fra Ukraine, ikke længere skal indgå i lovforslaget.
Ændringen, der skal ses i sammenhæng med ændrings-
forslag nr. 4 og 6, vil betyde, at en udlænding, der den
24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine, vil
kunne få afvist sin ansøgning om opholdstilladelse efter lov-
forslagets § 1, såfremt ansøgeren har opnået statsborgerskab
eller en gyldig opholdstilladelse i et andet land, der ikke er
ansøgerens hjemland, og hvor den pågældende således må
antages at kunne opholde sig lovligt. Det vil f.eks. være, i
tilfælde af at en udlænding har opnået opholdstilladelse i et
andet EU-land efter direktivet om midlertidig beskyttelse.
En ansøgning vil kunne afvises, uden at der foretages en
realitetsbehandling af ansøgningen. Det vil sige, at ansøg-
ningen vil kunne afvises, uden at der foretages en vurdering
af, hvorvidt ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for at
blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget foreslås det, at der i lovforslagets
§ 10, stk. 1, nr. 1, udgår », jf. dog § 11«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af opde-
ling af lovforslaget, hvorefter de foreslåede bestemmelser
angående personer, der er ukrainske statsborgere og fordre-
vet fra Ukraine, ikke længere skal indgå i lovforslaget.
Til nr. 7
Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 1,
nr. 2, udgår, hvorefter lovforslagets § 1, nr. 3, bliver § 1, nr.
2.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af
at de foreslåede bestemmelser angående personer, der har
flygtningestatus i Ukraine og er fordrevet fra Ukraine, ikke
længere skal indgå i lovforslaget.
Ændringen, der skal ses i sammenhæng med ændrings-
forslag nr. 8 og 10, vil betyde, at kun ukrainske statsborgere,
der er fordrevet fra Ukraine, vil have mulighed for at ansøge
om opholdstilladelse efter lovforslaget.
Til nr. 8
Med ændringsforslaget foreslås det, at der i lovforslagets
§ 1, nr. 3, der som følge af ændringsforslag nr. 1 bliver §
1, nr. 2, udgår »eller havde den 24. februar 2022 status som
flygtning i Ukraine«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af,
at de foreslåede bestemmelser angående personer, der har
flygtningestatus i Ukraine og er fordrevet fra Ukraine, ikke
længere skal indgå i lovforslaget.
Ændringen, der skal ses i sammenhæng med ændrings-
forslag nr. 7 og 10, vil betyde, at kun ukrainske statsborgere,
der er fordrevet fra Ukraine, vil have mulighed for at ansøge
om opholdstilladelse efter lovforslaget.
Til nr. 9
Det følger af lovforslagets § 1, at der efter ansøgning vil
kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er
fordrevet fra Ukraine i følgende tilfælde:
1) Udlændingen er ukrainsk statsborger og er den 24.
februar 2022 eller senere udrejst af Ukraine, hvor den på-
gældende på tidspunktet for udrejsen havde bopæl.
2) Udlændingen havde den 24. februar 2022 status som
flygtning i Ukraine og er den 24. februar 2022 eller senere
udrejst af Ukraine.
3) Udlændingen er ukrainsk statsborger eller havde den
24. februar 2022 status som flygtning i Ukraine og enten
opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24.
februar 2022.
Det foreslås, at der i § 1 indsættes et nyt nummer 01,
hvorefter der vil kunne meddeles opholdstilladelse til en
5
udlænding, der den 24. februar 2022 eller senere er udrejst
af Ukraine og på tidspunktet for udrejsen havde en gyl-
dig permanent opholdstilladelse udstedt i overensstemmelse
med ukrainsk ret.
Det betyder, at en udlænding vil kunne meddeles op-
holdstilladelse, såfremt den pågældende på tidspunktet for
udrejsen havde en gyldig permanent opholdstilladelse ud-
stedt i overensstemmelse med ukrainsk ret.
Det foreslås endvidere, at der i § 1 indsættes et nyt nr.
02, hvorefter der vil kunne meddeles opholdstilladelse til
en udlænding, der den 24. februar 2022 eller senere er ud-
rejst af Ukraine og på tidspunktet for udrejsen havde en
ansøgning om international beskyttelse under behandling i
Ukraine. Det betyder, at en udlænding vil kunne meddeles
opholdstilladelse, såfremt den pågældende på tidspunktet for
udrejsen havde en ansøgning om international beskyttelse
under behandling hos de ukrainske myndighederne. Ved an-
søgning om international beskyttelse forstås en ansøgning
om opholdstilladelse i Ukraine på baggrund af regler sva-
rende til udlændingelovens § 7, stk. 1-3. Det vil efter be-
stemmelsen ikke være en betingelse for at blive meddelt
opholdstilladelse, at der i Ukraine er truffet en endelig afgø-
relse i ansøgerens sag om international beskyttelse. Det vil
dog være en forudsætning, at ansøgningen er registreret af
de ukrainske myndigheder, og at ansøgeren har en verseren-
de sag om international beskyttelse i Ukraine.
Til nr. 10
Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 5,
2. pkt., udgår.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af
at de foreslåede bestemmelser angående personer, der har
flygtningestatus i Ukraine og er fordrevet fra Ukraine, ikke
længere skal indgå i lovforslaget. Ændringen skal ses i sam-
menhæng med ændringsforslag nr. 7 og 8.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, 1. pkt.
Til nr. 11
Med ændringsforslaget er det hensigten, at personer, der
er omfattet af lovforslaget og dermed kan antage arbejde i
Danmark uden arbejdstilladelse, skal arbejde på sædvanlige
løn- og ansættelsesvilkår.
Det er hensigten at sikre personkredsen ordentlige ar-
bejdsvilkår og imødegå, at der sker social dumping.
Til nr. 12
Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 35
tilføres et nyt nr. 10, hvoraf det fremgår, at staten yder et
tilskud på 5.000 kr. til den kommunalbestyrelse som efter §
30, stk. 2, er ansvarlig for integrationsindsatsen for en min-
dreårig person, som meddeles opholdstilladelse efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, som bor eller opholder sig i kommunen, og som
ikke er omfattet af § 45, stk. 8.
Det bemærkes i den forbindelse, at tilskuddet ydes, indtil
det samlede antal af personer, der har opnået opholdstilla-
delse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der er fordrevet fra Ukraine, har nået 20.000. Hvis der her-
efter meddeles opholdstilladelse efter lov om midlertidig op-
holdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, skal
det individuelle tilskud pr. mindreårige ledsagede person
reduceres proportionelt, så den samlede udgift ikke stiger.
Det bemærkes endvidere, at der ikke kan ydes grundtil-
skud efter integrationslovens § 45, stk. 4, eller refusion
for udgifter til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller
introduktionsprogram efter stk. 5 til en kommunalbestyrelse,
der modtager tilskud efter 1. pkt.
De økonomiske konsekvenser af det foreslåede vil blive
finansieret af det forventede provenu fra personer, der med-
deles opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilla-
delse til personer, der er fordrevet fra Ukraines deltagelse på
det danske arbejdsmarked.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. marts 2022 og var til
1. behandling den 15. marts 2022. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integra-
tionsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Danish-Belarusian Culture Socie-
ty »Beladania« vedørende lov om midlertidig opholdstilla-
delse til belarusere, der er fordrevet fra Ukraine.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 14. marts 2022 dette udkast til udvalget, jf. UUI
alm. del – bilag 68. Den 15. marts 2022 sendte udlændinge-
og integrationsministeren høringssvarene til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 60 spørgsmål
til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva-
relse, som ministeren har besvaret med undagelse af spørgs-
mål nr. 59 og 60, som forventes besvaret inden 2. behand-
ling.
6
Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) fmd. Leif Lahn Jensen (S)
Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Carl Valentin (SF)
Halime Oguz (SF) Anne Sophie Callesen (RV) Kathrine Olldag (RV) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL)
Sikandar Siddique (FG) Mads Fuglede (V) Anne Rasmussen (V) Heidi Bank (V) Erling Bonnesen (V)
Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Morten Messerschmidt (DF)
Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF) Rasmus Jarlov (KF) Mette Thiesen (NB) Carsten Kissmeyer (V)
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Dansk Folkeparti (DF) 10
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10
7