Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar samt Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar
Tilhører sager:
Aktører:
Udenrigsministeriets følgeskrivelse
https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0061/bilag/1/2543345.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Bilag Sagsnummer Kontor 3 2022-45 EKN 15. marts 2022 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens meddelelse om Kommissionens bidrag til det eu- ropæiske forsvar og Køreplan for kritiske teknologier inden for sik- kerhed og forsvar Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Forsvarsmini- steriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar, KOM (2022) 0060, og Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og for- svar, KOM (2022) 0061. Jeppe Kofod Offentligt KOM (2022) 0061 - Bilag 1 Europaudvalget 2022
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forsvarspakke
https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0061/bilag/1/2543346.pdf
Side 1 af 17
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens meddelelse om ’Kommissionens bidrag til det
europæiske forsvar, KOM (2022) 60 final, og ’Køreplan for kri-
tiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar, KOM (2022) 61
final
Nyt notat.
1. Resumé
Europa-Kommissionen (Kommissionen) offentliggjorde den 15. februar
2022 dens forsvarspakke bestående af dels en meddelelse om ’Kom-
missionens bidrag til det europæiske forsvar (KOM (2022) 60 final),
dels en meddelelse om en ’Køreplan for kritiske teknologier inden for
sikkerhed og forsvar’ (KOM (2022) 61 final).
Forsvarspakken skal ses i lyset af det forværrede trusselsbillede i og
omkring Europa, der har skabt fremdrift i EU’s forsvars- og sikkerheds-
politik. Forsvarspakken indeholder initiativer inden for en række områ-
der af væsentlig betydning for opretholdelse af EU’s sikkerhed og skal
bl.a. ses som Kommissionens indspil til EU’s kommende Strategiske
Kompas, der skal sætte retning for EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik
det næste årti. Initiativerne adresserer et bredt spektrum af områder
fra forsvarsindustri og kapabiliteter inden for flere domæner til hybride
trusler, cyberangreb, trusler i rummet, militær mobilitet, klimaforan-
dringer samt nye og disruptive teknologier. Formålet med forsvarspak-
ken er således at styrke EU’s evne til at imødegå de komplekse trusler,
som Europa står over for, ved brug af en bred palet af redskaber i en
verden, der er i konstant udvikling.
Forsvarspakken er Kommissionens egen, hvorfor medlemslandene ikke
har været involveret i udarbejdelsen af forsvarspakken. Forsvarspakken
er en sammenfatning af initiativer på tværs af forsvars- og sikkerheds-
området og får ikke umiddelbart konsekvenser af økonomisk og lovgiv-
ningsmæssig karakter for Danmark. I det omfang Kommissionens med-
delelser udmøntes i konkrete forslag, vil det skulle vurderes, om det vil
14. marts 2022
Offentligt
KOM (2022) 0061 - Bilag 1
Europaudvalget 2022
Sagsnr.: 2022/000431
Dok.nr.: 347093
Side 2 af 17
medføre lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.
Regeringen er foreløbigt positivt indstillet over for de foreslåede initia-
tiver, idet der lægges op til en styrkelse af Europas sikkerhed gennem
en række vigtige initiativer inden for forsvars- og sikkerhedsområdet.
Regeringen ser frem til opfølgende drøftelser om mulig implementering
af de enkelte initiativer i Rådet. Regeringen tilslutter sig således med-
delelsen med forbehold for, at de økonomiske konsekvenser endnu ikke
er kendt, og der vil skulle ses på de enkelte initiativers eventuelle øko-
nomiske konsekvenser ved udmøntning af initiativerne i konkrete for-
slag.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 15. februar 2022 offentliggjort dens
forsvarspakke. Forsvarspakken består af dels en meddelelse om ’Kom-
missionens bidrag til det europæiske forsvar (KOM (2022) 60 final), dels
en ’Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar’ (KOM
(2022) 61 final).
Forsvarspakken skal ses i lyset af det forværrede trusselsbillede i og
omkring Europa, der har skabt fremdrift i EU’s forsvars- og sikkerheds-
politik. Konflikter og kriser i Europas nærområde har en naturlig ind-
virkning på europæisk sikkerhed. På den baggrund finder Kommissio-
nen, at EU bør blive mere modstandsdygtig og bedre rustet til at imø-
degå udfordringer gennem tættere samarbejde på forsvarsområdet
med henblik på at gøre EU til en stærkere sikkerhedsaktør.
Endvidere skal særligt meddelelsen ’Køreplan for kritiske teknologier
inden for sikkerhed og forsvar’ ses i lyset af Kommissionens opdaterede
industristrategi fra 2021 (KOM (2021) 350), der blandt andet fokuserer
på identificering og imødekommelse af Europas strategiske
afhængigheder, heriblandt udvikling af kapaciteter. Til dette formål
blev den opdaterede industristrategi suppleret af et arbejdsdokument
fra Kommissionens tjenestegrene vedrørende en analyse af Europas
strategiske afhængigheder (SWD (2021) 352).
Rum-, forsvars- og sikkerhedsindustrierne er af strategisk betydning
for Europa. Det Europæiske Råd understregede i dets konklusioner den
2. oktober 2020, at strategisk autonomi og samtidig bevarelse af en
åben økonomi er et centralt mål for Unionen, og opfordrede til at ud-
vikle EU's autonomi i rumsektoren og et mere integreret forsvarsindu-
strielt grundlag.
Sagsnr.: 2022/000431
Dok.nr.: 347093
Side 3 af 17
Forsvarspakken indeholder initiativer inden for en række områder af
væsentlig betydning for opretholdelse af EU’s sikkerhed. Initiativerne
adresserer et bredt spektrum af områder fra forsvarsindustri og kapa-
biliteter inden for flere domæner til hybride trusler, cyberangreb, trus-
ler i rummet, militær mobilitet, klimaforandringer samt nye og disrup-
tive teknologier.
Overordnet sigter forsvarspakken mod en mere fælleseuropæisk til-
gang til forsvarsområdet, herunder inden for kapabilitetsudvikling og -
anskaffelse. Derudover tager forsvarspakken højde for, at trusler mod
europæisk sikkerhed i stigende grad også har ikke-militær karakter
med hybride trusler som f.eks. cyberangreb, desinformation og senest
instrumentalisering af migration.
Kommissionen bebudede, at den ville præsentere køreplanen for kriti-
ske teknologier inden for sikkerhed og forsvar i Kommissionens hand-
lingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne af
22. februar 2021. Heraf fremgik det, at Kommissionen ville udvikle tek-
nologikøreplaner for at sætte skub i innovationen inden for kritiske tek-
nologier til forsvar, rumfart og relaterede civile sektorer samt stimulere
grænseoverskridende samarbejde inden for EU ved hjælp af alle rele-
vante EU-instrumenter.
Forsvarspakken er Kommissionens egen, hvorfor medlemslandene ikke
har været involveret i udarbejdelsen af forsvarspakken. Forsvarspak-
ken skal bl.a. ses som et indspil til det videre arbejde med udvikling af
EU’s Strategiske Kompas, der skal sætte retningen for EU’s forsvars-
og sikkerhedspolitik det næste årti. Kompasset har særlig fokus på kri-
sestyring, partnerskaber, kapabiliteter og modstandskraft og forventes
vedtaget på det kommende EU-ministermøde blandt udenrigs- og for-
svarsministre den 21. marts 2022 og endosseret af stats- og regerings-
cheferne på Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2022.
3. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens forsvarspakke er at styrke EU’s evne til
at imødegå de komplekse trusler, som Europa står over for, ved brug
af bred palet af redskaber i en verden, der er i konstant udvikling.
Forsvarspakken initiativer er inddelt i følgende hovedafsnit:
Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar
• Investeringer i forsvarsforskning og -kapaciteter
• Fremme af synergier mellem civil og forsvarsrelateret forskning og
innovation samt mindsket strategisk afhængighed
• Fælles indkøb af kapaciteter
• Eksportkontrol
Sagsnr.: 2022/000431
Dok.nr.: 347093
Side 4 af 17
• Rummet
• Modstandsdygtighed, herunder hybride trusler, cybersikkerhed og
-forsvar, militær mobilitet og klimaforandringer
Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar
• Kritiske teknologier og strategisk afhængighed på sikkerheds- og
forsvarsområdet
• Fremme af forskning, teknologisk udvikling og innovation for kriti-
ske teknologier inden for sikkerhed og forsvar
• Mindsket strategisk afhængighed, hvad angår kritiske teknologier
og værdikæder inden for sikkerhed og forsvar
• Ekstern dimension
Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar
Investeringer i forsvarsforskning og -kapaciteter
Den Europæiske Forsvarsfond er Kommissionens største og mest ambiti-
øse investeringsprogram for forsvarsforskning og kapabilitetsudvikling.
Inden udgangen af 2022 vil Kommissionen have investeret 1.9 mia. EUR
i forsknings- og udviklingsaktiviteter som svar på medlemsstaternes ka-
pabilitetskrav. Dette vil initiere grænseoverskridende udviklingssamar-
bejde målrettet kritiske og prioriterede teknologiområder og stimulere in-
novation på forsvarsområdet med særligt fokus på små og mellemstore
virksomheder (SMV).
Den Europæiske Forsvarsfond vil i perioden 2021-2027 investere ca. 8
mia. EUR til forskning i, og udvikling af, store og komplekse forsvarsplat-
forme og systemer, disruptive teknologier og fremme af dual-use fra især
SMV’er. Finansieringen af den Europæiske Forsvarsfond sker inden for EU
budgettet og er vedtaget i rammerne for den flerårige finansielle ramme
2021-2027.
Kommissionen har, med udgivelse af forsvarsfondens flerårige perspek-
tiv, mulighed for at indarbejde medlemsstaternes prioriterede kapabili-
tetsområder som følge af endossementet af det Strategiske Kompas.
Forsvarsfonden danner, med incitamenterne for grænseoverskridende
forsknings- og udviklingsaktiviteter samt mængden af fondsmidler,
grundlag for målrettet investering i den europæiske forsvarsteknologiske
og industrielle base (EDTIB).
Kommissionen vil i forsvarspakken skabe yderligere incitamenter for
medlemsstaternes fælles investeringer i udvikling af strategiske forsvars-
kapaciteter, herunder ved fælles anskaffelse på baggrund af de udviklede
kapaciteter.
Sagsnr.: 2022/000431
Dok.nr.: 347093
Side 5 af 17
Fremme af synergier mellem civil og forsvarsrelateret forskning og inno-
vation samt mindsket strategisk afhængighed
I sin køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar ud-
stikker Kommissionen en kurs for at fremme forskning, teknologisk ud-
vikling og innovation og mindske EU's strategiske afhængighed, når det
gælder kritiske teknologier og værdikæder inden for sikkerhed og forsvar.
Køreplanen er et bud på de næste skridt for EU og medlemsstaterne, når
det kommer til:
• at udpege teknologier, der er kritiske for EU's sikkerhed og forsvar
• fra starten at fremme en EU-dækkende strategisk og koordineret
tilgang til disse kritiske teknologier ved at udnytte potentialet i
forsknings-, teknologiudviklings- og innovationsprogrammer
• at mindske strategiske afhængighedsforhold.
I Observatoriet for Kritiske Teknologier vil der blive indført en mekanisme
til at kortlægge vurderinger af den kritiske betydning, som visse tekno-
logier har for sikkerheds- og forsvarssektoren, på grundlag af input fra
medlemsstaterne og industrien. Resultater vil få afgørende betydning
med hensyn til at styrke Unionens forskning, teknologiudvikling og inno-
vation inden for disse teknologier ved hjælp af en EU-dækkende koordi-
neret tilgang.
Kommissionen vil også udarbejde en tilgang, der tilskynder til forskning
og innovation med dobbelt anvendelse på EU-plan, og indføre en ordning
for forsvarsinnovation til støtte for innovation og iværksætteri inden for
kritiske teknologier i tæt samarbejde med det innovationsknudepunkt på
forsvarsområdet, der skal oprettes af Det Europæiske Forsvarsagentur.
Fælles indkøb af kapaciteter
Fælles indkøb af europæisk-udviklede forsvarskapaciteter styrker inter-
operabiliteten mellem medlemsstaternes væbnede styrker samt støtter
konkurrenceevnen hos den europæiske forsvarsteknologiske og industri-
elle base.
Til at understøtte fælles indkøb er der særligt to instrumenter:
• Den Europæiske Forsvarsfond, hvor medlemsstater angiver en in-
tention om fælles anskaffelse af projekternes slutprodukt eller ko-
ordineret anvendelse af de udviklede teknologier. Intentionen er en
forudsætning for fondstildeling.
• Forsvars- og sikkerhedsdirektivet (2009/81/EC) indeholder en de-
dikeret undtagelse for offentlige udbudsregler for kooperative og
internationale forsknings- og udviklingsprojekter. Kommissionen
Sagsnr.: 2022/000431
Dok.nr.: 347093
Side 6 af 17
har udgivet særskilte retningslinjer for anvendelse af undtagelses-
artiklen (13C).
Kommissionen vil i forsvarspakken skabe yderligere incitamenter for
fælles indkøb af fællesudviklede forsvarsprodukter, bl.a. ved en
genovervejelse af forsvarsfondens bonusordning (mulighed for øget fi-
nansieringsgrad) for medlemsstater, der forpligter sig (fremfor angiver
en intention) om fælles indkøb eller optag af ejerskab for de udviklede
kapaciteter.
Yderligere vil Kommissionen fremsætte forslag om momsfritagelse for
fællesindkøb af forsvarskapaciteter.
Eksportkontrol
Kommissionen opfordrer til at fortsætte bestræbelserne på øget har-
monisering i medlemslandenes tilgange til eksportkontrol. Kommissio-
nen har særligt fokus på, hvordan medlemslandene kan håndtere ek-
sportkontrolprocedurer for forsvarskapabiliteter produceret i fælles-
skab, herunder med midler fra Den Europæiske Forsvarsfond. Hensig-
ten er bl.a. at sikre disse produkters konkurrencedygtighed på det in-
ternationale marked. Der henvises i denne sammenhæng til de igang-
værende drøftelser i regi af EU-arbejdsgruppen for kontrol med kon-
ventionelle våben (COARM), som bl.a. har nedsat en uformel fokus-
gruppe, der skal komme med forslag til at håndtere eksportkontrolpro-
cedurer for fællesproducerede forsvarskapabiliteter. Samtidig under-
streges det, at eksportkontrol er national kompetence.
Rummet
Kommissionen har til hensigt at styrke forsvarsdimensionen af rumområ-
det på EU-niveau gennem en række initiativer. Den overordnede ramme
for dette vil være det Strategiske Kompas og i forlængelse heraf forslaget
om en EU rumstrategi for sikkerhed og forsvar. Kommissionen vil derud-
over have fokus på hhv. EU rumbaserede tjenesters modstandsdygtighed
og beskyttelsen af EU rumkapaciteter. Derfor foreslås der bl.a. en forord-
ning, om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for 2022-
2027. Kommissionen vil undersøge mulighederne for at reducere eksiste-
rende strategisk teknologisk afhængighed, bl.a. ved brug af EU finansie-
ringsinstrumenter, samt udrulle en mere modstandsdygtig og bedre sik-
ret Copernicustjeneste til statslige formål. Slutteligt vil Kommissionen i
samarbejde med EU’s Højtstående Repræsentant udforske mulighederne
for at drage nytte af solidaritet, gensidig assistance og krisehåndterings-
mekanismer i tilfælde af angreb på rumbaserede kapaciteter eller angreb
der stammer fra rummet.
Modstandsdygtighed
Sagsnr.: 2022/000431
Dok.nr.: 347093
Side 7 af 17
Kommissionen bemærker, at Europas modstandsdygtighed bør styrkes.
Det anerkendes, at sikkerhed og forsvar generelt hører under medlems-
staternes nationale kompetence, men det bemærkes, at visse trusler går
på tværs af landegrænser, herunder bl.a. cyberområdet og klimahændel-
ser. Derfor finder Kommissionen det vigtigt, at EU's tilgang til disse trusler
også samtænkes på tværs af medlemsstaterne og på tværs af det civile
og militære område.
Hybride trusler
Kommissionen præsenterer i sin meddelelse en række initiativer med
henblik på at styrke EU’s modstandsdygtighed over for hybride trusler.
Baggrunden for initiativerne er ikke mindst det igangværende arbejde
med at udvikle en hybrid værktøjskasse, der har til hensigt at styrke EU’s
evne til at detektere, mitigere og levere koordinerede modsvar på hybride
trusler og angreb, der går på tværs af domæner. Den hybride værktøjs-
kasse vil indgå i det Strategiske Kompas og refererer i øvrigt til strategien
for EU’s sikkerhedsunion fra 2020, hvori hybride trusler identificeres som
et prioriteret indsatsområde for EU og dets medlemsstater. Konkret læg-
ger Kommissionen op til, at man efter vedtagelsen af det Strategiske
Kompas vil bidrage til at levere et overblik fsva. de instrumenter af hhv.
intern og ekstern karakter, som EU og dets medlemsstater i dag har til
sin disposition, samt igangværende og kommende initiativer som yderli-
gere vil kunne bringes i anvendelse inden for rammerne af den hybride
værktøjskasse. Kommissionen vil yderligere overveje, hvordan man kan
være behjælpelig med at stille eksperter til rådighed for de forventede
Hybrid Rapid Response Teams, der i givet fald vil indgå som et element i
den hybride værktøjskasse, hvilket vil muliggøre, at der vil kunne udsen-
des nationale- og EU-eksperter dels til støtte for medlemslande og dels
til støtte for partnerlande samt eventuelt også i regi af EU’s missioner og
operationer. Foruden ovenstående fremlægger Kommissionen sin inten-
tion om i 2023 at gennemføre en undersøgelse og vurdering af medlems-
staternes opfyldelse af en række referencekrav til modstandsdygtighed
(resilience baselines).
Cybersikkerhed og -forsvar
Kommissionen præsenterer i sin meddelelse en række initiativer, der skal
styrke EU’s forsvar mod cybertruslen. Baggrunden for initiativerne er
blandt andet målsætningerne i EU’s strategi for cybersikkerhed (2020),
der styrker Europas kollektive modstandsdygtighed over for cybertrusler.
For at øge modstandsdygtigheden på cyberområdet er flere initiativer al-
lerede iværksat, heriblandt forordningen om cybersikkerhed, EU’s værk-
tøjskasse til 5G-sikkerhed og Direktivet for foranstaltninger, der skal sikre
et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele
Unionen (NIS-direktivet), der er under revision med Kommissionens for-
slag om NIS2-direktivet. Også anbefalingen om en fælles cyberenhed
Sagsnr.: 2022/000431
Dok.nr.: 347093
Side 8 af 17
(JCU), det ventede forslag om en styrkelse af cyber- og informationssik-
kerheden i EU’s institutioner og den kommende retsakt for modstands-
dygtighed på cyberområdet, hvor Kommissionen overvejer at indarbejde
en forsvarsdimension, skal understøtte EU’s strategi for cybersikkerhed.
Anskaffelsen af sikker kvantenetværkskommunikation (Euro QCI) skal
herudover styrke den kritiske kommunikationsinfrastruktur mellem med-
lemsstater og med tredjelande. For at styrke de igangværende initiativer
og værktøjer, forbereder Kommissionen nye forslag til sikkerhedsmæs-
sige foranstaltninger. Heriblandt skal yderligere styrkelse af de teknolo-
giske kapabiliter på cyberområdet styrkes med en strategisk dagsorden
for Cyberkompetencecentret (CCCN), der kan være med til at afsøge mu-
lige synergier mellem civile og militære teknologier til dual-use brug.
Kommissionen arbejder ligeledes på etableringen af både nationale sik-
kerhedsoperationscentre (SOCs) og grænseoverskridende platforme til
at dele efterretningsmæssig viden om cybertruslen (EU SOCs).
Militær mobilitet
Militær mobilitet anses af Kommissionen som et flagskib inden for EU-
NATO samarbejdet. Der er afsat 1,69 mia. euro til formålet i EU’s budget
for 2021-2027. Ved udgangen af 2022 vil Kommissionen sammen med
EU’s Højtstående Repræsentant foreslå en opdatering af den fælles hand-
lingsplan for militær mobilitet. Hensigten er at dække konstaterede behov
i relation til digitalisering i transport, transportinfrastrukturens resiliens
mod cyber-angreb og kunstig intelligens.
Klimaforandringer
Kommissionen understreger i sin meddelelse dels behovet for at forsvars-
sektoren skal tilpasse sig de ændrede operationsvilkår, som følge af kli-
maforandringer, og dels at forsvarsområdet skal bidrage til de generelle
målsætninger under den europæiske grønne aftale. Konkret vil Kommis-
sionen, EU’s Udenrigstjeneste og Det Europæiske Forsvarsagentur fore-
lægge en statusrapport for implementeringen af køreplanen for klimaæn-
dringer og forsvar fra 2020. Kommissionen vil ligeledes evaluere initiati-
ver relateret til klima og forsvar i rammerne af Kommissionens eksiste-
rende instrumenter med henblik på at styrke eventuelle synergier. Der-
udover nævnes en ny politikramme, hvor energiefterspørgslen skal ned-
bringes og energi-modstandsdygtighed styrkes, ligesom styrkelse af
energirelaterede direktiver ift. det militære infrastrukturområde. Kom-
missionen og EU's Højtstående Repræsentant vil desuden øge samarbej-
det på medarbejderniveau med NATO, FN samt relevante bilaterale part-
nere fsva. klima, sikkerhed og forsvar. Endelig fokuserer Kommissionen
på sikring af investeringer til forsvarsindustrien, bl.a. gennem initiativer
vedrørende bæredygtig finansiering. Dog bemærker Kommissionen, at
operationelt virke fortsat er prioriteret i arbejdet med at gøre forsvars-
området grønnere.
Sagsnr.: 2022/000431
Dok.nr.: 347093
Side 9 af 17
Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar
Europas velstand, sikkerhed og levevis sikres ved at forblive på forkant
med den teknologiske udvikling.
Med køreplanen for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar
følges der op på en anmodning fra Det Europæiske Råd af 25.-26. fe-
bruar 2021 om at forelægge en køreplan for at fremme forskning, tek-
nologisk udvikling og innovation (FTU&I) og mindske Unionens strate-
giske afhængighed, når det gælder kritiske teknologier og værdikæder
inden for sikkerhed og forsvar.
Køreplanen blev forelagt på det uformelle topmøde i Paris den 10.-11.
marts 2022, og den vil indgå i det Strategiske Kompas. I køreplanen
beskrives Unionens og medlemsstaternes kommende tiltag med hen-
blik på i fællesskab at nå ovennævnte mål, navnlig ved at:
• udpege teknologier af kritisk betydning for Unionens sikkerhed og
forsvar og fremme disse gennem Unionens FTU&I-programmer
• sikre, at forsvarshensyn tages mere i betragtning dels i Unionens
civile FTU&I-programmer og dels i industri- og handelspolitikker, alt
efter hvad der er relevant, samtidig med at der i FTU&I-program-
merne på forsvarsområdet også tages bedre højde for teknologiers
civile anvendelsesmuligheder
• fra første færd fremme en EU-dækkende strategisk og koordineret
tilgang til kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar for at
gøre bedst mulig brug af Unionens og medlemsstaternes FTU&I-
programmer, opnå synergier mellem civile og forsvarsrelaterede
kredse inden for forskning, teknologisk udvikling og innovation og
afbøde den strategiske afhængighed af eksterne kilder og
• så vidt muligt koordinere med andre ligesindede partnere såsom
USA og NATO på gensidigt fordelagtige vilkår.
Kritiske teknologier og strategiske afhængigheder inden for sikkerhed
og forsvar
I Kommissionens handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars-
og rumindustrierne anerkendes den voksende betydning, som disrup-
tive teknologier og støtteteknologier fra det civile område har for Euro-
pas fremtidige sikkerhed og forsvar, og behovet for at fremme gensidig
inspiration og synergier mellem civile og forsvarsrelaterede teknolo-
gier.
De særlige træk ved sikkerheds- og forsvarssektorerne
Strukturen af Unionens forsvarsindustri spænder bredt, idet den består
af store multinationale selskaber og små og mellemstore aktører. Ef-
terspørgslen kommer næsten udelukkende fra de nationale regeringer,
Sagsnr.: 2022/000431
Dok.nr.: 347093
Side 10 af 17
som også holder kontrol med alle indkøb af forsvarsrelaterede produk-
ter og teknologier samt eksporten heraf. Uensartetheden, hvad angår
nationale krav og nationale offentlige udgifter og investeringer, frag-
menterer fortsat Unionens forsvarsmarked. Forsvarssektoren følger
derfor ikke de konventionelle regler og forretningsmodeller. Dette gør
det vanskeligt for industrien at gennemføre betydelige selvfinansierede
FTU&I-projekter på forsvarsområdet.
Unionens sikkerhedsindustri står over for de samme udfordringer.
Kommissionen vil forelægge en undersøgelse af Unionens sikkerheds-
marked i 2022 for at opnå yderligere indsigt i denne komplekse sektor.
Kommissionen vil i første halvår af 2022 sammenfatte forslag med hen-
blik på at fremme vedtagelsen af de kapacitetsdrevne tilgange, der skal
anvendes på tværs af sikkerhedssektorer.
Kortlægning af kritiske teknologier og strategisk afhængighed på sik-
kerheds- og forsvarsområdet
Kommissionen fremfører, at der er behov for en større indsats for yder-
ligere at øge forståelsen af Unionens strategiske afhængighed, og hvor-
dan den kan udvikle sig og risikere at føre til yderligere sårbarheder.
Arbejdet omfatter en anden runde af dybdegående undersøgelser af
følsomme økosystemer og et overvågningssystem inden for rammerne
af Observatoriet for Kritiske Teknologier ("observationscentret").
Kommissionen har påbegyndt arbejdet på dybdegående undersøgelser
af forsvars- og sikkerhedsteknologiske områder, herunder cybersikker-
hedsområdet, for at støtte den opdaterede industristrategi og udviklin-
gen af observationscentret. Der er gennemført to indledende casestu-
dier inden for de forsvarsteknologiske områder autonome systemer og
halvledere. Formålet var at udpege fælles mønstre på tværs af disse
forsvarsteknologiske områder, navnlig hvad angår årsagerne til af-
hængighed og de dermed forbundne risici samt de indledende mulig-
heder for at afbøde dem.
En struktureret tilgang, i overensstemmelse med EU-reglerne, er nød-
vendig, for at Unionen kan holde sig på forkant med kritiske teknologier
og tillige afdække og afbøde strategisk afhængighed på sikkerheds- og
forsvarsområdet. Denne køreplan har til formål at tilvejebringe en så-
dan tilgang, der vil skulle integreres i det Strategiske Kompas.
Observatoriet for Kritiske Teknologier
Observationscentret skal bidrage til et mere struktureret fremsyn og
strategiske overvejelser angående kritiske teknologier inden for sikker-
hed og forsvar med henblik på at udpege prioriterede områder for der-
igennem at fremme forskning og innovation, nedbringe den eksiste-
Sagsnr.: 2022/000431
Dok.nr.: 347093
Side 11 af 17
rende strategiske afhængighed og undgå, at afhængighedsforhold op-
står på andre områder. Endvidere vil der blive taget højde for at undgå
dobbeltarbejde ift. andre initiativer.
Observationscentret vil udpege, overvåge og vurdere kritiske teknolo-
gier for rumsektoren, forsvarssektoren og relaterede civile sektorer.
Det vil også udpege, overvåge og analysere eksisterende og forvente-
lige teknologikløfter samt grundlæggende årsager til strategiske af-
hængighedsforhold og sårbarheder. En mekanisme i form af en særlig
ekspertgruppe til udveksling og drøftelse i et fortroligt miljø med med-
lemsstaterne vil blive oprettet i observationscentret.
Kommissionen vil inden udgangen af 2022 og derefter hvert andet år
på grundlag af data fra observationscentret forelægge medlemssta-
terne en klassificeret rapport om kritiske teknologier og risici i forbin-
delse med strategiske afhængighedsforhold, der påvirker sikkerheden,
rummet og forsvaret. Kommissionen vil på grundlag af disse rapporter
udarbejde teknologikøreplaner, som vil omfatte afbødende foranstalt-
ninger med henblik på dels at fremme FTU&I og dels mindske den stra-
tegiske afhængighed inden for sikkerhed og forsvar.
Når observationscentrets aktiviteter er veletablerede, kan dets opgaver
udvides til at omfatte andre sektorer som anført i den opdaterede in-
dustristrategi.
Fremme af forskning, teknologisk udvikling og innovation for kritiske
teknologier inden for sikkerhed og forsvar
Teknologikøreplanerne, som Kommissionen vil udarbejde på grundlag
af observationscentrets vurderinger, vil underbygge aktiviteter fra
FTU&I-programmering inden for kritiske teknologier til udvikling af
større flagskibsinitiativer, der vil bidrage til at styrke Unionens konkur-
renceevne og modstandsdygtighed i sikkerheds- og forsvarssekto-
rerne. Anvendelsen af de disponible finansielle ressourcer må effektivi-
seres gennem en bedre koordinering af Unionens og de nationale eksi-
sterende FTU&I-programmer og -instrumenter.
Overvindelse af skellet mellem Unionens civile og forsvarsrelaterede
FTU&I
Kommissionen forpligtede sig til senest i 2022 at styrke den interne
koordinering mellem EU-programmer og –instrumenter, for at frigøre
de enorme fordele for økonomisk vækst, det indre marked og de euro-
pæiske borgeres sikkerhed, der opstår i kraft af synergier mellem civil
og forsvarsrelateret FTU&I. Gennemførelsen af dette mål kan viderefø-
res i 2023.
Sagsnr.: 2022/000431
Dok.nr.: 347093
Side 12 af 17
Kommissionen vil i 2023 lette udvekslingen mellem den civile sektor og
forsvarssektoren ved at forberede en tilgang på EU-plan, som skal gen-
nemføres fuldt ud på mellemlang til lang sigt på tværs af EU-program-
mer og -instrumenter, med henblik på at fremme FTU&I med dobbelt
anvendelse. Denne indsats vil også indgå i midtvejsevalueringen af re-
levante sektorprogrammer, f.eks. fondene, som er omfattet af forord-
ningen om fælles bestemmelser, herunder midler til beredskab på
sundhedsområdet.
Sammenkædning af EU-programmer og -instrumenter med nationale
programmer og instrumenter til støtte for FTU&I målrettet kritiske tek-
nologier inden for sikkerhed og forsvar
EU-programmer og -instrumenter yder en betydelig finansiering til
FTU&I-aktiviteter. En EU-dækkende koordinering er påkrævet for at
opnå teknologisk suverænitet på visse kritiske teknologiområder, da
medlemsstaterne finansierer størstedelen af sådanne aktiviteter.
Medlemsstaterne opfordres til i det Strategiske Kompas at påtage sig
fra første færd sammen med Kommissionen at udvikle en EU-dæk-
kende strategisk koordineret tilgang til kritiske teknologier, der er re-
levante for sikkerhed og forsvar. Kommissionen vil tage hensyn til an-
dre koordineringsstrukturer såsom det nye EU-Innovationscenter for
Indre Sikkerhed, der ledes af Den Stående Komité for det Operationelle
Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI), og det nye EU-Innovati-
onscenter for Forsvar, som Det Europæiske Forsvarsagentur skal op-
rette.
De klassificerede rapporter om kritiske teknologier og de teknologikø-
replaner, som Kommissionen har forberedt, danner et udgangspunkt
for drøftelser mellem medlemsstaternes myndigheder og Kommissio-
nen. Målet vil være ud fra teknologikøreplanerne at udpege de områ-
der, hvor indsatsen haster mest, og mobilisere Unionens og medlems-
staternes programmer, instrumenter og politikker for at håndtere dem
på en koordineret måde i overensstemmelse med EU-statsstøttereg-
lerne.
Prioriteterne ajourføres regelmæssigt for at sikre, at de fortsat er rele-
vante, og at der skabes værdi for pengene. Kommissionen vil samar-
bejde med medlemsstaterne om at finde frem til den bedste meka-
nisme til at lette dette koordineringsarbejde (f.eks. observationscen-
trets ekspertgruppe).
Støtte til innovation og iværksætteri på sikkerheds- og forsvarsområdet
— oprettelse af en EU-ordning for forsvarsinnovation
Kommissionen har støttet innovative nystartede virksomheder og
SMV'er, som beskæftiger sig med sikkerhed, inden for rammerne af
Sagsnr.: 2022/000431
Dok.nr.: 347093
Side 13 af 17
Horisont 2020. Horisont Europa vil fortsætte denne støtte, men nystar-
tede virksomheder og SMV'er på sikkerhedsområdet vil stadig have be-
hov for yderligere målrettet støtte for at lette deres adgang til marke-
det. Ved at udforske nye instrumenter med henblik på at støtte inno-
vation med dobbelt anvendelse kan deres produktionskapacitet, kon-
kurrenceevne og bæredygtighed styrkes.
Kommissionen har iværksat lignende aktiviteter inden for rammerne af
Den Europæiske Forsvarsfond for at udvikle en værktøjskasse for for-
svarssektoren og innovation med dobbelt anvendelse. Der arbejdes i
øjeblikket på følgende værktøjer, der dækker forsvarssektoren, nye
teknologier og dobbelt anvendelse: Forsvarsinnovation gennem for-
svarsfonden, en blandingsfacilitet for forsvarsinvesteringer under In-
vestEU og CASSINI-initiativ målrettet forsvarsområdet, som alle vil
kunne understøtte start-ups og SMV’er inden for forsvarsområdet.
Kommissionen vil i 2022 oprette et innovationsvæksthus, der skal
støtte udviklingen af nye teknologier og forme innovation med dobbelt
anvendelse i tråd med handlingsplanen for synergier, som kan spille en
vigtig rolle med hensyn til at bygge bro over kløften mellem civile og
forsvarsrelaterede FTU&I-programmer. Efter en systematisk analyse af
resultaterne af den teknologiske udviklings tidlige fase vil væksthuset
fremhæve projekter og/eller teknologier, der potentielt kan anvendes i
sikkerheds-, rum- eller forsvarssektoren, over for relevante tjenester i
Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på potentiel udbre-
delse. Kommissionen vil vurdere, hvordan adgangen til yderligere fi-
nansieringsmuligheder, f.eks. EIC's overgangsfinansieringsordning el-
ler Den Europæiske Forsvarsfond, kan lettes for disse fremhævede pro-
jekter, hvis det er relevant.
Kommissionen vil identificere, hvordan værktøjskassen kan knyttes til
instrumenter, der understøtter innovation inden for sikkerhedsdomæ-
net (f.eks. Horisont Europa) eller cybersikkerhed.
Kommissionens og Den Europæiske Forsvarsfonds komplementære
stærke sider bør samles under en "EU-ordning for forsvarsinnovation".
I ordningen vil Kommissionen, på grundlag af sine erfaringer med gen-
nemførelsen af EU-budgettet med henblik på at støtte FTU&I til for-
svarsformål, civile formål og dobbelte anvendelsesformål, spille en cen-
tral rolle med hensyn til at stimulere innovation inden for rammerne af
EDTIB. Den Europæiske Forsvarsfond vil yderligere sammenknytte og
understøtte medlemsstaternes indsats via sit forsvarsinnovationscenter
i kraft af sin forsvarsekspertise, herunder med hensyn til at sammen-
føre nye og disruptive teknologier og militære kapacitetsbehov. Kom-
Sagsnr.: 2022/000431
Dok.nr.: 347093
Side 14 af 17
missionen og Den Europæiske Forsvarsfond vil i et tæt og synergipræ-
get samarbejde fremskynde sikkerheds- og forsvarsinnovation for Uni-
onen og dens medlemsstater.
Kommende tiltag:
• Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til i det Strategiske
Kompas at påtage sig fra første færd at udvikle en EU-dækkende
strategisk koordineret tilgang til kritiske teknologier, der er rele-
vante for sikkerhed og forsvar.
• I 2023 vil Kommissionen gennemgå eksisterende EU-instrumenter
og foreslå yderligere måder, hvorpå der på EU-niveau kan bakkes
op om FTU&I med dobbelt anvendelse.
• Kommissionen vil støtte innovation og iværksætteri for kritiske tek-
nologier inden for sikkerhed og forsvar baseret på følgende værk-
tøjer: a) Den Europæiske Forsvarsfonds særlige aktioner, b) en ny
blandingsfacilitet for forsvarsinvesteringer inden for rammerne af
InvestEU, c) et nyt CASSINI-initiativ målrettet forsvarsområdet, d)
et nyt innovationsvæksthus for nye teknologier og innovation med
dobbelt anvendelse i 2022 og e) øget støtte til innovationsnetværk.
• Kommissionen vil sammen med Den Europæiske Forsvarsfond og
dens forsvarsinnovationscenter oprette en EU-ordning for forsvars-
innovation for at øge tempoet i sikkerheds- og forsvarsinnovation
inden for Unionen og dens medlemsstater.
Mindsket strategisk afhængighed, hvad angår kritiske teknologier og
værdikæder inden for sikkerhed og forsvar
Kommissionen vil på baggrund af observationscentret, og i forlængelse
af den opdaterede industristrategi fra 2021, systematisk vurdere sik-
kerheds- og forsvarsdimensionerne ved implementering og revision af
eksisterende industripolitiske- og handelsinstrumenter samt ved plan-
lægning af nye.
I køreplanen oplister Kommissionen eksisterende instrumenter og ind-
satsområder, der kan bidrage til at reducere strategiske afhængigheder
i kritiske teknologier og værdikæder inden for sikkerheds- og forsvars-
området: Fokus på forsvarsområdet i udvalgte industrialliancer og
eventuelt i Important Projects of Common European Interest (IPCEI),
mere strategisk tilgang i EU-finansieringsprogrammer, anvendelse af
eksisterende og udvikling af nye standarder på hybrid/forsvarsområ-
det, screening af udenlandske investeringer, tiltag til forbedring af kri-
tisk infrastruktur, handlingsplan for opbygning af en cirkulær økonomi,
en dataforordning der skal give virksomheder og borgere bedre kontrol
over deres data, samt en bred handelspolitisk indsats.
I forhold til det videre arbejde fremhæves følgende tre indsatser:
Sagsnr.: 2022/000431
Dok.nr.: 347093
Side 15 af 17
• Kommissionen undersøger muligheden for et fokus på forsvarsom-
rådet i initiativer såsom industrialliancen for cloud- og edge samt
industrialliancen for halvledere.
• Kommissionen vil sammen med medlemslandene identificere og i
2023 rapportere om behovet for at risikovurdere forsyningskæder
af kritisk infrastruktur, især på det digitale område, for bedre at
beskytte EU's sikkerheds- og forsvarsinteresser.
• Kommissionen opfordrer alle medlemslande, der endnu ikke har en
national mekanisme til screening af direkte udenlandske investerin-
ger, til at oprette en sådan.
Ekstern dimension
Kommissionen og EU’s Højtstående repræsentant vil, sammen med
NATO og i rammen af de fælles erklæringer om EU-NATO samarbejdet,
undersøge, hvordan man kan fremme samarbejdet om konkrete initia-
tiver i henholdsvis EU og NATO.
5. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
6. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om
meddelelser fra Kommissionen.
7. Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om
meddelelser fra Kommissionen.
8. Konsekvenser
Meddelelserne forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige
konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-
mien eller beskyttelsesniveauet. I det omfang Kommissionens medde-
lelser udmøntes i konkrete forslag, vil det skulle vurderes, om de en-
kelte forslag vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser eller kon-
sekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelses-
niveauet.
Det bemærkes, at Danmark som følge af forsvarsforbeholdet ikke del-
tager i udarbejdelsen, vedtagelsen og gennemførelsen af Unionens af-
gørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Dan-
mark vil derfor ikke have mulighed for at deltage i udmøntningen af de
initiativer i forsvarspakken, som vil være omfattet af forsvarsforbehol-
det.
Sagsnr.: 2022/000431
Dok.nr.: 347093
Side 16 af 17
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter
afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillings-
ramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
9. Høring
Specialudvalget for civilbeskyttelsesområdet samt øvrige relevante mi-
nisterier har været hørt ved udarbejdelsen af grund- og nærhedsnota-
tet.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelserne.
11. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forsvarspakke velkommen. Regerin-
gen er foreløbigt positivt indstillet over for de foreslåede initiativer, idet
der lægges op til en styrkelse af Europas sikkerhed gennem en række
vigtige initiativer inden for forsvars- og sikkerhedsområdet. Regeringen
ser frem til opfølgende drøftelser om mulig implementering af de enkelte
initiativer i Rådet.
Regeringen stiller sig særdeles positivt over for, at Kommissionen med
nævnte meddelelse engagerer sig i spørgsmålet om en styrkelse af Uni-
onens og medlemsstaternes evne til imødegåelse af hybride trusler.
Med etableringen af en hybrid værktøjskasse vil Kommissionens bety-
delige pulje af instrumenter kunne bringes i spil på strategisk og koor-
dineret vis i forbindelse med hybride angreb. Derudover er regeringen
enig med Kommissionen i, at cybertruslen er kompleks og alvorlig, og
at EU’s cybersikkerhed og cyberforsvar skal styrkes. Regeringen ser
frem til det videre arbejde med bl.a. NIS2-direktivet samt forhandlin-
gerne af den kommende retsakt for modstandsdygtighed på cyberom-
rådet. Regeringen finder det her vigtigt, at ny og eksisterende lovgiv-
ning samordnes, så der ikke skabes unødige administrative og økono-
miske byrder for virksomheder og offentlige myndigheder. Derudover
imødeser regeringen Kommissionens øgede grønne fokus på forsvars-
området som følge af klimaforandringer.
Regeringen støtter initiativer, der kan være med til at løse grænseover-
skridende udfordringer på EU’s forsvarsmarked. I arbejdet med tekno-
logiudvikling og innovation i forsvarssektoren, finder regeringen, at et
overordnet fokus på konkurrenceevne samt adgang for strategiske
samarbejdspartnere er vigtigt.
Regeringen støtter derudover ambitionen om, at EU skal have stærke
teknologiske kapaciteter og kompetencer samt stræbe efter lederskab
inden for visse kritiske teknologier. Her er det centralt, at identificerin-
gen af kritiske afhængigheder er evidensbaseret og sker på baggrund
Sagsnr.: 2022/000431
Dok.nr.: 347093
Side 17 af 17
af grundig analyse. I arbejdet med teknologiudvikling og innovation i
forsvarssektoren, finder regeringen, at et overordnet fokus på konkur-
renceevne samt adgang for strategiske samarbejdspartnere er vigtigt.
Regeringen finder det formålstjenesteligt at forstå ’flagskibsprojekter’
som ’flagskibstemaer’ frem for udviklingsprojekter drevet af store enkelt-
virksomheder eller medlemsstater.
Regeringen ser positivt på Kommissionens etablering af et nyt Obser-
vatoriet for Kritiske Teknologier samt teknologikøreplaner, der kan
sikre en regelmæssig overvågning samt analyse. Regeringen finder det
i den forbindelse vigtigt, at identificeringen af kritiske teknologier sker
på baggrund af nærmere analyse og en transparent proces baseret på
klare kriterier. Regeringen hilser desuden velkomment, at Kommissio-
nen undersøger muligheden for et fokus på forsvarsområdet i regi af
industrialliancen for halvledere og industrialliancen for data, edge og
cloud.
Regeringen er endvidere enig med Kommissionen i, at Europa skal tage
et større sikkerhedspolitisk ansvar. En dagsorden, som Danmark aktivt
støtter inden for rammerne af det danske forsvarsforbehold. Regerin-
gen støtter desuden et udvidet samarbejde mellem EU og NATO, der kan
udnytte de forskellige styrker i de to organisationer.
Regeringen tilslutter sig meddelelsen med forbehold for, at de økono-
miske konsekvenser endnu ikke er kendt, og at der vil skulle ses på de
enkelte initiativers eventuelle økonomiske konsekvenser ved udmønt-
ning af initiativerne i konkrete forslag.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar
https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0061/bilag/1/2543347.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 15.2.2022
COM(2022) 60 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar
Offentligt
KOM (2022) 0061 - Bilag 1
Europaudvalget 2022
1
1. Indledning
Internationalt står Den Europæiske Union i dag over for øget global ustabilitet og
geopolitiske gnidninger, hvilket anerkendes i den første omfattende EU-trusselsanalyse, der i
november 2020 blev foretaget som led i forberedelserne til EU's kommende strategiske kompas.
Samtidig med at konflikter og kriser i og uden for vores nabolande indvirker direkte på vores
egen sikkerhed, er vores samfund og økonomier selv mål for udefrakommende sofistikerede
hybride trusler, herunder cyberangreb og desinformationskampagner. Imens skaber klimakrisen
og biodiversitetstabet udfordringer for den globale sikkerhed i almindelighed og for civil-
militære operationer i særdeleshed.
Alt det, der foregår og har fundet sted på og omkring vores grænser på land, i luften og til søs
samt i cyberspace, langs vigtige søruter og i det ydre rum, understreger, at vi skal være bedre
forberedt, mere kompetente og mere modstandsdygtige. I lyset af det høje tempo i det
teknologiske kapløb mellem USA og Kina skal Den Europæiske Union udbygge og sikre sit
teknologiske forspring. Unionen er nødt til at udvikle sig i takt med udviklingen i de geopolitiske
forbindelser og med ændringerne i miljøet. I den forbindelse må den intensivere og fremskynde
sin kollektive evne til at forsvare og sikre sine grundlæggende værdier og sine borgere. Et
kvantespring inden for europæisk forsvar er en integreret og uundværlig forudsætning for
at sikre Unionen og dens borgere i de kommende årtier.
Nuværende og tidligere begivenheder er en påmindelse om, at europæerne er nødt til at indgå et
tættere forsvarssamarbejde, både for at sikre deres egen sikkerhed og samtidig blive en stærkere
garant for andres sikkerhed, ved brug af Unionens enestående og alsidige række værktøjer. EU
tager allerede aktivt del i forsøg på at løse de mange åbne og fastfrosne konflikter i vores østlige
og sydlige nabolande samt i flere regioner på vores nabokontinent Afrika. Den nylige russiske
militære opbygning langs Ukraines østlige grænse, i Belarus og i Sortehavsregionen er
sammen med Moskvas forsøg på at forstyrre, splitte og omlægge sikkerhedsarkitekturen i Europa
en udfordring for den internationale regelbaserede orden. Det er også en påmindelse til os om, at
vi er nødt til at opbygge et stærkere europæisk forsvar i tæt partnerskab med Den Nordatlantiske
Traktats Organisation (NATO). Den bratte afslutning på den internationale militærmission i
Afghanistan i august 2021 lærte os, at Europa skal være bedre rustet til selv at håndtere
komplekse stabiliseringsopgaver og akutte nødsituationer. Vi har set, hvordan ustabilitet kan
danne grobund for terrorisme og sende mennesker på flugt, og hvordan globale og regionale
magter kan udnytte sådanne situationer til at opnå indflydelse og adgang til ressourcer. Desuden
skaber klimaændringerne endnu større potentiale for konflikter i og mellem stater, hvilket øger
kompleksiteten.
Samtidig er EU nødt til at øge sit eget beredskab og sin egen kapacitet og modstandsdygtighed
for bedre at kunne beskytte sine borgere. Vi ser en stigende tendens til, at truslerne mod EU's
sikkerhed ikke kun er af militær karakter. Vi står over for mere skadelige cyberangreb, der er
rettet mod vores kritiske enheder, og som lammer industrianlæg, energiforsyningsfaciliteter,
byforvaltninger og hospitaler, alt imens udenlandsk informationsmanipulation og indblanding
også truer selve kernen i vores demokratier. Lukasjenkoregimets statssponsorerede hybride
angreb, der udnytter migranter i et politisk spil, er et klart eksempel på en ny type hybride
2
kampagner, der har til formål at undergrave, tvinge og manipulere os uden brug af væbnede
angreb. EU har reageret på situationen ved at yde humanitær støtte, tage diplomatisk kontakt til
tredjelande, støtte vores medlemsstater og sanktionere de ansvarlige. Covid-19-pandemien har
samtidig understreget behovet for øget modstandsdygtighed, eftersom det i pandemiens tidlige
faser i 2020 var de væbnede styrker, der ydede logistisk, sikkerhedsmæssig og medicinsk bistand
til de civile myndigheder. Under disse hurtigt skiftende omstændigheder er Den Europæiske
Union nødt til at styrke sit beredskab, sine kompetencer og sin modstandsdygtighed ved
navnlig at forbedre sine stødabsorptionsmekanismer og udvide sin værktøjskasse, så den
kan benyttes i alle relevante sektorer.
Medlemsstaterne arbejder på at kunne imødegå alle trusler og udfordringer med større robusthed
ved hjælp af EU's nye strategiske kompas ("det strategiske kompas"), der skal vedtages af
medlemsstaterne i marts 2022. Med kompasset vil der blive fastlagt en fælles strategisk vision
for det næste årti, og der vil blive udstukket en kurs for, hvordan EU vil styrke sin evne til at
handle og reagere på forskellige kriser og udfordringer, hvordan det vil sikre sine interesser og
beskytte sine borgere, hvordan det vil investere og innovere for i fællesskab at kunne udvikle de
nødvendige kompetencer og teknologier, samt hvordan det vil udbygge partnerskaber baseret på
EU's værdier og interesser. Med nærværende meddelelse yder Europa-Kommissionen endnu et
bidrag til denne indsats.
Den Europæiske Union må handle nu for at styrke sin forsvarskapacitet i den aktuelle kontekst
og samtidig sætte EU i stand til at klare sig på fremtidens kamppladser med en ny generation af
avancerede teknologier, der kan imødegå cyber- og hybride trusler, trusler fra rummet og fra
samarbejdsbaserede og autonome systemer baseret på konnektivitet og kunstig intelligens (AI).
Samtidig er det industrielle økosystem, der udgøres af forsvarssektoren, luft- og rumfartssektoren
og sikkerhedssektoren, et højteknologisk industrielt økosystem, der ikke blot er en afgørende
drivkraft for Europas åbne strategiske autonomi og teknologiske suverænitet, men også en vigtig
bidragyder til vækst og innovation. Ud over at være med til at garantere borgernes sikkerhed i
Den Europæiske Union kan den europæiske forsvarssektor bidrage til en bæredygtig økonomisk
genopretning efter pandemien og til den generelt innovative karakter af et økosystem, der
potentielt kan bidrage betydeligt til den grønne omstilling og have positivt afsmittende
virkninger i form af civile anvendelsesformål.
Vi kan kun nå vores mål ved at udvikle, indkøbe og anvende militærudstyr i fællesskab. EU
har indført nye værktøjer og instrumenter1
for at modvirke de langvarige fragmenteringer, der
gør Europas forsvarssektor mindre effektiv og gør Unionen og medlemsstaterne dårligere i stand
til at opbygge næste generation af forsvarskapaciteter, som vil være afgørende for både Europas
egen fremtidige sikkerhed og dets evne til at garantere sikkerheden i og uden for sine nabolande.
Navnlig Den Europæiske Forsvarsfond2
er med et budget på næsten 8 mia. EUR for 2021-27
allerede en banebrydende faktor i oprettelsen af et europæisk forsvarsøkosystem, der kan
1
Heri indgår Den Europæiske Forsvarsfond, det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) og den
samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD).
2
PE/11/2021/INIT.
3
tilvejebringe topmoderne interoperable forsvarsteknologier og interoperabelt forsvarsmateriel,
som vil styrke Unionens handlefrihed og teknologiske suverænitet og konkurrenceevne.
På baggrund af disse udfordringer vil Europa-Kommissionen fortsat arbejde tæt sammen med
den højtstående repræsentant og medlemsstaterne om at:
o sikre en effektiv og målrettet gennemførelse af de innovative instrumenter og initiativer,
som vi har iværksat, såsom Den Europæiske Forsvarsfond og handlingsplanen for militær
mobilitet, bl.a. gennem en række supplerende foranstaltninger som foreslået i denne
meddelelse
o støtte et tættere forsvarssamarbejde mellem medlemsstaterne og mellem
industrisektorer, understøttet af de nødvendige finansielle ressourcer og øgede udgifter
forbundet med samarbejdet i overensstemmelse med eksisterende forpligtelser med det
formål at øge omkostningseffektiviteten, styrke interoperabiliteten, fremme innovation og
forbedre industriens konkurrenceevne og modstandsdygtighed
o styrke vores evne til at reagere, både over for akutte kriser, herunder cyberangreb og
hybride kampagner, og over for langsigtede udfordringer og geopolitisk strid i
strategiske områder, baseret på en tilgang på tværs af ministerier og myndigheder, og
styrke teknologier med dobbelt anvendelse samt civil-militære synergier på tværs af en bred
vifte af kommissionsledede politikker, værktøjer og instrumenter
o opretholde og styrke det tætte samarbejde med NATO i overensstemmelse med de
indgåede forpligtelser og aftalte principper for samarbejdet mellem EU og NATO i henhold
til de fælles erklæringer samt med andre vigtige internationale partnere såsom De Forenede
Nationer (FN) og ligesindede bilaterale partnere, herunder USA, Norge3
og Canada.
I en geopolitisk og teknologisk kontekst, der ændrer sig konstant, og i lyset af det kommende
uformelle topmøde i Paris den 10.-11. marts 2022 rummer denne meddelelse et bud på konkrete,
nye foranstaltninger og initiativer på en række kritiske områder samt udpegelse af centrale
succesfaktorer, der er nødvendige for at opnå et mere konkurrencedygtigt og harmoniseret
europæisk forsvarsmarked, herunder:
- øgede investeringer i forsvarsforskning og -kapaciteter, der er udviklet inden for en
EU-samarbejdsramme
- fremme af synergier mellem civil og forsvarsrelateret forskning og innovation samt
mindsket strategisk afhængighed
- tilskyndelse til fælles indkøb af forsvarskapaciteter, der er udviklet gennem
samarbejde inden for EU
- opfordring til medlemsstaterne til fortsat at strømline og samordne deres praksis
yderligere inden for eksportkontrol, navnlig for så vidt angår forsvarskapaciteter, som
er udviklet inden for en EU-ramme
- styrkelse på EU-plan af sikkerheds- og forsvarsdimensionen i rummet
3
Som medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
4
- styrket europæisk modstandsdygtighed, bl.a. ved at øge cybersikkerheden og afbøde
cybertrusler og andre hybride trusler, forbedre den militære mobilitet og håndtere de
udfordringer, som klimaændringerne skaber på forsvarsområdet.
Ved hjælp af disse byggesten og ved at trække på synergierne mellem interne og eksterne
politikker, herunder dem, der blev skabt i forbindelse med strategien for sikkerhedsunionen af
2020, vil Kommissionen i de kommende år gennem målrettede initiativer og projekter fortsat
bidrage aktivt til opbygningen af en europæisk forsvarsunion, idet den benytter alle sine
tilgængelige værktøjer til bedre at kunne afbøde de hastigt skiftende og komplekse trusler, vi står
over for.
2. Øgede investeringer i forsvarsforskning og -kapaciteter, der er udviklet inden for en
EU-samarbejdsramme
Den Europæiske Forsvarsfond er et ambitiøst, afbalanceret og inklusivt program, der sikrer et
stærkt engagement fra medlemsstaterne, således at de finansierede projekter opfylder de
væbnede styrkers operationelle behov ved at bane vejen for fremstilling og indkøb. Kriterierne
for støtteberettigelse sikrer, at markedet holdes åbent, samtidig med at den europæiske
forsvarsindustris konkurrenceevne styrkes, og EU's sikkerhed og strategiske interesser beskyttes.
Ved udgangen af 2022 vil Europa-Kommissionen have investeret 1,9 mia. EUR i projekter
vedrørende forsvarsforskning og kapacitetsudvikling og vil dermed have imødekommet
medlemsstaternes kapacitetsbehov. Dette vil igangsætte et vigtigt storstilet samarbejde om
kapacitetsudvikling med udbedring af kritiske mangler og fremme af innovation på
forsvarsområdet, herunder navnlig inden for nicheområder. Samarbejdet vil omfatte mindre
projekter og åbne indkaldelser, der øger deltagelsen af nystartede virksomheder og små og
mellemstore virksomheder (SMV'er) på tværs af grænserne, idet op til 8 % af fondens budget for
2021 er afsat til finansiering af disruptive forsvarsteknologier, og ca. 6 % er afsat til åbne
indkaldelser for SMV'er. De udgør 48 % af de 1 100 enheder, der har indsendt forslag, og 20 %
af den samlede finansiering4
, som der er anmodet om i forbindelse med indkaldelserne under
Den Europæiske Forsvarsfond i 20215
. Kommissionen vil fortsat arbejde for, at flere SMV'er
deltager på tværs af EU, bl.a. ved at tilskynde til integration af de mest innovative og
konkurrencedygtige SMV'er i forsyningskæderne.
I forbindelse med de første indkaldelser af forslag, der blev offentliggjort i 2021, planlægges det
allerede at afsætte ca. 700 mio. EUR til projekter vedrørende store og komplekse
forsvarsplatforme og -systemer såsom næste generation af kampsystemer, en køretøjsflåde,
multifunktionelle og modulære offshorepatruljefartøjer og et ballistisk missilforsvar.
4
Inklusive underentreprenører.
5
Under forløberen for Den Europæiske Forsvarsfond, programmet for udvikling af den europæiske
forsvarsindustri, udgjorde SMV'er i 2020, som der er tilgængelige opgørelser for, 35 % af enhederne, og de
modtog 30 % af den samlede finansiering af de 26 projekter, uden at deltagelsen af underleverandører, der ofte er
SMV'er, er medregnet.
5
Via det forudgående udviklingsprogram6
blev der også ydet et samlet tilskud på
ca. 140 mio. EUR til to store kapacitetsudviklingsprojekter af stor strategisk betydning.
Gennem MALE RPAS støttes udviklingen af en drone til brug i mellemstor højde og med lang
flyvetid. Projektet bidrager til opbygningen af teknologisk suverænitet inden for droner, som er
et kritisk aktiv for medlemsstaternes væbnede styrker. Den europæiske sikre softwaredefinerede
radio (ESSOR) vil forbedre interoperabiliteten ved at skabe en europæisk standardisering inden
for sikre kommunikationsteknologier på forsvarsområdet. Andre relevante finansierede projekter
har bl.a. fokus på kommando og kontrol, beslutningstagning, der bygger på kunstig intelligens
(AI), samarbejdsbaseret krigsførelse, cyberforsvar eller rumbaseret observation.
Udvikling af forsvarskapaciteter er en langsigtet proces, der kræver koordineret og forudgående
planlægning. De strategiske retningslinjer for Den Europæiske Forsvarsfond fastlægges i
overensstemmelse med de forsvarskapaciteter, som medlemsstaterne i fællesskab har
udpeget som prioriteter inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
(FSFP), herunder navnlig i forbindelse med kapacitetsudviklingsplanen (CDP) og i
overensstemmelse med andre EU-forsvarsrelaterede initiativer såsom den samordnede årlige
gennemgang vedrørende forsvar (CARD) og det permanente strukturerede samarbejde (PESCO).
For at sikre gennemsigtighed og forudsigelighed, navnlig med henblik på planlægningen af de
nationale forsvarsbudgetter, har Kommissionen desuden udarbejdet et vejledende og fleksibelt
flerårigt perspektiv for de kommende fire år, som hvert år skal tages op til fornyet overvejelse i
lyset af udviklingen på området. Ud over at sikre både gennemsigtighed og forudsigelighed
sikrer perspektivet overensstemmelse mellem de forskellige samarbejdsprojekter vedrørende
forsvarskapaciteter såvel som sammenhæng i arbejdsprogrammerne i hele Den Europæiske
Forsvarsfonds løbetid. I den henseende vil Kommissionen og medlemsstaterne fortsat styrke det
flerårige årlige perspektiv under hensyntagen til centrale kapaciteter og strategiske
katalysatorer, som medlemsstaterne vil udpege som prioriteter efter vedtagelsen af det
strategiske kompas.
I kraft af sin funktion som katalysator vil Den Europæiske Forsvarsfond således fortsat bane
vejen for målrettede forsvarsinvesteringer til støtte for den europæiske forsvarsteknologiske
og -industrielle base (EDTIB) og tilsvarende prioriteter, som EU-medlemsstaterne i fællesskab
har udpeget. For bedre at kunne støtte udviklingen af storstilede projekter vedrørende
forsvarskapaciteter bør det i forbindelse med midtvejsevalueringen af Den Europæiske
Forsvarsfond vurderes at muliggøre flerårige arbejdsprogrammer. Det er ligeledes vigtigt at
sikre, at andre horisontale politikker såsom initiativer vedrørende bæredygtig finansiering
fortsat er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions bestræbelser på at gøre det
lettere for den europæiske forsvarsindustri at få tilstrækkelig adgang til finansiering og
investeringer.
For at styrke både samarbejdet inden for rammerne af Den Europæiske Forsvarsfond og
integrationen af det indre marked for forsvarsmateriel yderligere vil Kommissionen også fortsat
6
Programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri.
6
samarbejde med medlemsstaterne om at udnytte mulighederne i direktiv 2009/43/EF7
om
overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Unionen med henblik på at lette overførsler i
forbindelse med EU-finansierede samarbejdsprojekter. Ved at rådgive om reglerne og
procedurerne i direktiv 2009/43/EF og arbejde for at skabe konsensus blandt medlemsstaterne vil
Kommissionen søge at forenkle overførslen af forsvarsrelaterede produkter inden for det indre
marked, navnlig inden for rammerne af EU-finansierede samarbejdsprojekter, og gøre det lettere
at udveksle bedste praksis.
Hvis den overordnede effektivitet af forsvarsudgifterne i EU skal øges, er det af afgørende
betydning at styrke koordineringen, målrette indsatsen og højne niveauet i forbindelse med
samarbejdsbaserede forsvarsinvesteringer, samtidig med at der også tages hensyn til eksisterende
tilsagn såsom dem, der er indgået i PESCO-sammenhæng, om regelmæssigt at øge
forsvarsbudgetterne. Den kollektive tilvejebringelse af strategiske forsvarskapaciteter kan kun
opnås gennem koordineret planlægning samt EU-investeringer og nationale offentlige
investeringer, der er rettet mod fælles forsknings- og udviklingsprioriteter på forsvarsområdet.
På den baggrund vil Kommissionen også videreudvikle incitamenter, der kan tilskynde
medlemsstaterne til i fællesskab at investere i strategiske forsvarskapaciteter, især når
disse er udviklet og/eller indkøbt inden for en EU-samarbejdsramme. Kommissionen agter
at medtage et kapitel med bemærkninger om udvikling, hindringer og muligheder i forbindelse
med multinationale forsvarskapacitetsprojekter i den årlige rapport om det indre marked,
som normalt offentliggøres i forbindelse med det europæiske semesters efterårspakke. I den
forbindelse kunne Kommissionen også overveje, hvordan den kollektive indsats for at sikre og
koordinere den del af medlemsstaternes medfinansiering, der kanaliseres via Den Europæiske
Forsvarsfond, kan øges med henblik på at få mere valuta for pengene.
Kommende tiltag
Med Den Europæiske Forsvarsfond vil Kommissionen fortsat aktivt tilskynde
medlemsstaterne til at afgrænse prioriteterne og katalysatorerne for strategiske
forsvarskapaciteter nærmere efter vedtagelsen af det strategiske kompas på grundlag af
den reviderede CDP og resultaterne af CARD. Det vil bidrage til at afstemme
forsvarsplanlægningen og de kollektive udgifter til at understøtte udviklingen heraf.
Kommissionen vil videreudvikle incitamenter, der kan tilskynde medlemsstaterne til i
fællesskab at investere i strategiske forsvarskapaciteter, navnlig dem, der skal udvikles
og/eller indkøbes inden for en EU-samarbejdsramme, og den vil rapportere om
udviklingen, hindringerne og mulighederne i forbindelse med multinationale
forsvarskapacitetsprojekter i den årlige rapport om det indre marked.
I 2022 vil Kommissionen fortsat samarbejde med medlemsstaterne om at lette overførsel
af EU-finansierede forsvarsrelaterede produkter inden for det indre marked ved især at
fremme den fulde udnyttelse af mulighederne i direktiv 2009/43/EF.
7
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for
overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet.
7
3. Fremme af synergier mellem civil og forsvarsrelateret forskning og innovation samt
mindsket strategisk afhængighed
I sin køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar, der vedtages parallelt med
nærværende meddelelse8
, udstikker Kommissionen en kurs for at fremme forskning, teknologisk
udvikling og innovation og mindske EU's strategiske afhængighed, når det gælder kritiske
teknologier og værdikæder inden for sikkerhed og forsvar.
Køreplanen, der bygger på ajourføringen af "den nye industristrategi fra 2020: opbygning af et
stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning9
" og handlingsplanen om synergier
mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne10
, er et bud på de næste skridt for EU og
medlemsstaterne, når det kommer til:
at udpege teknologier, der er kritiske for EU's sikkerhed og forsvar
fra starten at fremme en EU-dækkende strategisk og koordineret tilgang til disse kritiske
teknologier ved at udnytte potentialet i forsknings-, teknologiudviklings- og
innovationsprogrammer
at mindske strategiske afhængighedsforhold.
Dette kræver større bevidsthed om den kritiske betydning, som visse teknologier såsom
halvledere har for sikkerheds- og forsvarssektoren, samt nærmere kortlægning af de dertil
knyttede strategiske afhængighedsforhold og mulige afbødningsforanstaltninger under
overvejelse af det alsidige udvalg af kilder og risikoen for, at den operationelle anvendelse af
teknologien kan kompromitteres eller nægtes11
. Som led i Observatoriet for Kritiske
Teknologier12
("observatoriet") vil der blive indført en særlig mekanisme til at kortlægge
sådanne vurderinger på grundlag af input fra medlemsstaterne og industrien. Observatoriets
resultater vil få afgørende betydning med hensyn til at styrke Unionens forskning,
teknologiudvikling og innovation inden for disse teknologier ved hjælp af en EU-dækkende
koordineret tilgang. Dette arbejde supplerer en bredere indsats for at sikre forsyningen af kritiske
civile varer på bl.a. sundheds- og energiområdet13
.
Kommissionen vil også udarbejde en tilgang, der tilskynder til forskning og innovation med
dobbelt anvendelse på EU-plan, og indføre en ordning for forsvarsinnovation til støtte for
innovation og iværksætteri inden for kritiske teknologier i tæt samarbejde med det
8
COM(2022) 61 final.
9
COM(2021) 350 final.
10
COM(2021) 70 final.
11
For så vidt angår halvledere henvises der til den ledsagende køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed
og forsvar, afsnit 2.2, og Kommissionens meddelelse, "En lovpakke om europæiske mikrochips" (COM(2022)
45 final).
12
I samarbejde med Kommissionens relevante tjenestegrene og Det Europæiske Forsvarsagentur.
13
I overensstemmelse med Kommissionens forslag COM(2021) 577 af 16.9.2021 om en ramme for
foranstaltninger til sikring af forsyninger af kriserelevante medicinske modforanstaltninger i tilfælde af en
folkesundhedsmæssig krisesituation, COM(2021) 660 af 13.10.2021 om håndtering af stigende energipriser og
COM(2021) 350 om ajourføring af den nye industristrategi.
8
innovationsknudepunkt på forsvarsområdet, der skal oprettes af Det Europæiske Forsvarsagentur
(EDA).
Endelig vil Kommissionen med henblik på at mindske strategiske afhængighedsforhold fortsat
systematisk vurdere sikkerheds- og forsvarshensyn ved gennemførelse og revision af
eksisterende — eller ved udformning af nye — EU-instrumenter.
4. Tilskyndelse til fælles indkøb af kapaciteter, der er udviklet gennem samarbejde inden
for EU
Medlemsstaternes fælles indkøb af europæiske forsvarskapaciteter øger i væsentlig grad de
europæiske nationale væbnede styrkers interoperabilitet og styrker EDTIB's
konkurrenceevne, navnlig gennem større stordriftsfordele.
Medlemsstaterne har imidlertid endnu ikke opfyldt det mangeårige europæiske
samarbejdsbaserede kollektive benchmark for indkøb af forsvarsmateriel14
på 35 % af de
samlede udgifter til forsvarsmateriel, som de har forpligtet sig til inden for rammerne af PESCO-
samarbejdet15
. Ifølge EDA brugte medlemsstaterne16
i 2020 ca. 37 mia. EUR på indkøb af
forsvarsmateriel (dvs. indkøb af nyt forsvarsmateriel). Af dette beløb blev kun ca. 11 %
(ca. 4,1 mia. EUR)17
brugt på europæisk samarbejdsbaseret indkøb af forsvarsmateriel (dvs.
indkøb af nyt forsvarsmateriel i samarbejde med andre medlemsstater). Det vil sige, at
størstedelen af medlemsstaternes udgifter til indkøb af forsvarsmateriel (ca. 89 %) blev afholdt
på nationalt plan og/eller i samarbejde med tredjelande.
2020 er ikke nogen undtagelse og kan endda betragtes som del af en tendens, der i de seneste år
er gået i negativ retning. Faktisk har procentdelen af europæiske samarbejdsbaserede indkøb af
forsvarsmateriel været konstant faldende siden 2016, og tallet for 2020 er det hidtil laveste, siden
man begyndte at indsamle sådanne data (i 2005).
To EU-instrumenter baner allerede vejen for fælles indkøb. Som en betingelse for finansiel
støtte til udviklingstiltag kræves det i henhold til forordningen om Den Europæiske
Forsvarsfond, at medlemsstaterne har til hensigt at indkøbe det endelige produkt eller anvende
teknologien på en koordineret måde. Direktiv 2009/81/EF om offentlige indkøb af
forsvarsmateriel indeholder bestemmelser om en særlig undtagelse fra reglerne om offentlige
indkøb for samarbejdsprojekter baseret på forskning og udvikling (FoU)18
. Undtagelsen gælder
også for de senere faser af et produkts livscyklus end FoU-fasen, hvis indkøbskontrakterne
tildeles inden for rammerne af samme samarbejdsprojekt. I 2019 offentliggjorde Kommissionen
en meddelelse19
om vejledning om de forskellige muligheder for udbudssamarbejde i henhold til
14
I november 2007 godkendte EDA-styringsrådet fire kollektive benchmarks for investeringer, herunder
benchmarket om at bruge 35 % af de samlede udgifter til materiel på europæiske samarbejdsbaserede indkøb af
materiel.
15
EUR-Lex - 32021H1117(01) - DA - EUR-Lex (europa.eu).
16
Med undtagelse af Danmark.
17
På grundlag af data fra 11 medlemsstater.
18
Artikel 13 i direktiv 2009/81/EF.
19
2019/C 157/01.
9
direktivet. Der vil være yderligere støtte til rådighed for medlemsstaterne, navnlig gennem
Ekspertgruppen vedrørende Forsvars- og Sikkerhedsindkøb.
Kommissionen agter i endnu højere grad at tilskynde medlemsstaterne til fælles indkøb af
europæiske forsvarskapaciteter, herunder i forbindelse med drift og vedligeholdelse. I den
henseende er der imidlertid en række praktiske finansielle og skattemæssige forhindringer, der
skal overvindes.
Kommissionen vil undersøge muligheden for en momsfritagelse til støtte for fælles indkøb og
fælles ejerskab af forsvarskapaciteter, der er udviklet gennem samarbejde inden for EU.
Disse kapaciteter vil være til medlemsstaternes rådighed med henblik på missioner og
operationer inden for rammerne af FSFP20
eller inden for rammerne af FN, NATO og nationale
tiltag. En sådan foranstaltning kan især være til gavn for kapaciteter, der er udviklet inden for en
EU-samarbejdsramme (Den Europæiske Forsvarsfond og/eller PESCO og/eller inden for
rammerne af EDA). Det kan i den forbindelse overvejes med afsæt i det europæiske konsortium
for en forskningsinfrastruktur21
at fastsætte en retlig ramme, der indeholder en momsfritagelse
for materiel, som medlemsstaternes konsortier ville købe og eje.
På grundlag af erfaringerne fra den foreløbige evaluering af Den Europæiske Forsvarsfond vil
Kommissionen ligeledes overveje at styrke det nuværende bonussystem i Den Europæiske
Forsvarsfond for at give et finansielt incitament på betingelse af, at medlemsstaterne
forpligter sig til i fællesskab at erhverve og/eller eje de forsvarskapaciteter, der er under
udvikling22. Dette vil give et stærkere incitament til at sikre, at samarbejdet går videre end FoU-
fasen til også at omfatte erhvervelse samt drift og vedligeholdelse.
På grundlag af arbejdet i Ekspertgruppen vedrørende den Finansielle Værktøjskasse kan nye
finansieringsløsninger desuden føre til, at medlemsstaterne i højere grad anvender allerede
eksisterende enheder til fælles indkøb såsom EDA eller Den Fælles Organisation for
Forsvarsmaterielsamarbejde (OCCAR, forkortelse for Organisation Conjointe de Coopération
en matière d'Armement). Kommissionen vil navnlig vurdere, om det ifølge bestemmelserne i
forordningen om Den Europæiske Forsvarsfond, f.eks. bestemmelserne vedrørende
prækommercielle udbud23
, er muligt at yde finansiel støtte til ordregivende myndigheder og
enheder til fælles indkøb med henblik på nærmere at koordinere disses udbudsprocedurer,
herunder ved at dække administrations-/transaktionsomkostninger forbundet med fælles indkøb
af forsvarsforsknings- og -udviklingstjenester.
Kommende tiltag
Senest i begyndelsen af 2023 vil Kommissionen fremlægge forslag om at muliggøre en
20
I overensstemmelse med de multinationale styrker, der er omhandlet i artikel 42, stk. 3, i traktaten om Den
Europæiske Union.
21
I forbindelse med det europæiske konsortium for en forskningsinfrastruktur (ERIC) er der anvendt en særlig
oprettelsesform, der fremmer etablering og drift af forskningsinfrastrukturer af europæisk interesse.
22
Ud over støtteberettigelseskravet i artikel 21, stk. 3, litra a), i forordningen om Den Europæiske Forsvarsfond,
ifølge hvilken der skal være en hensigt om at indkøbe det endelige produkt eller anvende teknologien på en
koordineret måde.
23
Artikel 17 i forordningen om Den Europæiske Forsvarsfond.
10
momsfritagelse til støtte for fælles indkøb og ejerskab af forsvarskapaciteter, der er
udviklet gennem samarbejde inden for EU, under overholdelse af
Verdenshandelsorganisationens regler.
Senest medio 2023 vil Kommissionen på grundlag af den allerede tilgængelige ekspertise
bygge videre på arbejdet i Ekspertgruppen vedrørende den Finansielle Værktøjskasse med
henblik på at foreslå nye finansieringsløsninger for at lette medlemsstaternes fælles
indkøb af strategiske EU-forsvarskapaciteter.
Efter den foreløbige evaluering af Den Europæiske Forsvarsfond24
vil Kommissionen
undersøge muligheden for at ændre artikel 13 i forordning (EU) 2021/697 om oprettelse
af Den Europæiske Forsvarsfond for at styrke bonussystemet i Den Europæiske
Forsvarsfond, hvis medlemsstaterne forpligter sig til i fællesskab at erhverve og/eller
eje de forsvarskapaciteter, der er under udvikling.
5. Opfordring til medlemsstaterne om fortsat i højere grad at strømline og samordne
deres praksis inden for eksportkontrol
Selv om medlemsstaterne har ansvaret for at udstede eksporttilladelser vedrørende militærudstyr,
vurderer de deres afgørelser på grundlag af Rådets fælles holdning25
, hvori der fastsættes fælles
kriterier for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr. Heri indføres der også
procedurer for meddelelse af afslag og konsultationer med henblik på øget konvergens i
medlemsstaternes anvendelse af deres politikker for eksport af forsvarsrelaterede produkter.
Da det gradvist vil blive normen snarere end undtagelsen at udvikle fælles forsvarskapaciteter i
EU, vil medlemsstaterne imidlertid kunne drage fordel af øget udveksling af bedste praksis
og en deraf følgende gradvist mere samordnet tilgang til kontrol med våbeneksport. På
grundlag af det forudgående arbejde og i erkendelse af, at eksport er en afgørende succesfaktor
for forretningsmodellen i den europæiske forsvarsindustri, bakker Kommissionen op om, at
medlemsstaterne gradvist strømliner og samordner deres praksis yderligere inden for
våbeneksportkontrol, især hvad angår de forsvarskapaciteter, som de udvikler sammen, navnlig
inden for rammerne af Den Europæiske Forsvarsfond.
I den forbindelse glæder Kommissionen sig over Rådets igangværende overvejelser26 om
eksport af kapaciteter, der er udviklet inden for en EU-ramme, og opfordrer medlemsstaterne til
at fortsætte disse drøftelser med henblik på at lette eksportkontrolprocedurerne for sådanne
produkter. I den proces kan der også trækkes på erfaringerne fra bilaterale og multilaterale aftaler
mellem medlemsstaterne om kapaciteter, der er udviklet i fællesskab.
For ikke at hæmme samarbejdet bør dette arbejde fremme fastlæggelsen af klare og let
gennemførlige procedurer. Der bør fastlægges effektive eksportkontrolforanstaltninger for at
24
Den foreløbige evaluering skal foretages senest fire år (i 2025) efter påbegyndelsen af gennemførelsesperioden
for fonden, jf. artikel 29 i forordningen om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond.
25
Fælles holdning 2008/944/FUSP.
26
I Undergruppen vedrørende Eksport af Konventionelle Våben (COARM), som hører under Ikkesprednings- og
Våbeneksportgruppen.
11
sikre produkter, der er finansieret inden for rammerne af Den Europæiske Forsvarsfond,
tilstrækkelig og konkurrencedygtig adgang til de internationale markeder, med respekt for
medlemsstaternes suveræne beslutninger, under fuld overholdelse af deres relevante retlige
forpligtelser og under hensyntagen til deres nationale sikkerhedsinteresser. For fortsat at gøre det
attraktivt at udvikle fælles forsvarskapaciteter opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til
at tilstræbe en tilgang, hvor de i princippet ikke forhindrer hinanden i at eksportere
militærudstyr og -teknologi, der er udviklet i samarbejde, til et tredjeland. Dette kunne
gælde for planlagt eksport af materiel eller teknologi, der indeholder komponenter fra en anden
medlemsstat, og som overstiger en vis bagatelgrænse.
Kommende tiltag
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at undersøge, hvordan de kan strømline og
gradvist samordne deres praksis inden for våbeneksportkontrol yderligere, især hvad
angår de forsvarskapaciteter, der er udviklet i fællesskab, navnlig inden for en EU-
ramme, og derved sikre produkter, der er finansieret inden for rammerne af Den
Europæiske Forsvarsfond, tilstrækkelig og konkurrencedygtig adgang til de internationale
markeder, uden at det berører medlemsstaternes suveræne beslutninger.
6. Styrkelse på EU-plan af forsvarsdimensionen i rummet
Rummet er et strategisk område, hvad angår EU's handlefrihed og sikkerhed. Samtidig er det
et mere og mere omstridt område med stadig større trængsel og et område, der præges af en
tiltagende magtkamp.
Der er et presserende behov for at løse disse udfordringer. En ny EU-rumstrategi for sikkerhed
og forsvar, som medlemsstaterne i øjeblikket overvejer i forbindelse med det strategiske kompas,
bør bidrage til at opbygge en fælles forståelse af rumrelaterede risici og trusler, udvikle passende
måder at reagere bedre og hurtigere på i tilfælde af kriser, styrke vores modstandsdygtighed og
gøre fuld brug af de fordele og muligheder, der er forbundet med rumområdet. Uden at foregribe
indholdet af den fremtidige fælles strategi vil følgende tiltag blive overvejet:
For det første bør EU's rumaktiver27 beskyttes bedre for at øge EU's modstandsdygtighed
både i rummet og over for trusler fra rummet.
I den fælles meddelelse om styring af trafikken i rummet28
giver Kommissionen og den
højtstående repræsentant konkrete retningslinjer for, hvordan man kan forbedre beskyttelsen af
EU's rumaktiver og fremme en mere bæredygtig udnyttelse af rummet. Kommissionen vil
navnlig styrke sine rumovervågningsaktiver ved at udvide sine tjenester til overvågning og
sporing i rummet (SST) og udvikle beslægtede teknologier såsom automatisk
kollisionsforebyggelse eller kunstig intelligens.
27
EU's rumprogram består af fire komponenter: Galileo/EGNOS til positionsbestemmelse, navigation og
tidsbestemmelse, Copernicus til jordobservation, GOVSATCOM til sikker statslig satellitkommunikation og
SSA til kendskab til situationen i rummet.
28
JOIN(2022) 4 final.
12
Kommissionen vil også bakke yderligere op om udvikling af projekter vedrørende kendskab til
situationen i rummet (SSA) og kapaciteter til tidlig varsling på forsvarsområdet. Sådanne
projekter vil bidrage til opbygningen af avancerede kommando- og kontrolkapaciteter i rummet
(SC2), forbedrede SSA-sensorer og systemer for tidlig varsling mod trusler fra ballistiske
missiler og nye hypersoniske missiler29
.
For det andet vil Kommissionen styrke sikkerheds- og forsvarsdimensionen i de
eksisterende og fremtidige EU-ruminfrastrukturer i samarbejde med den højtstående
repræsentant.
Galileos statsregulerede tjeneste (PRS)30
tilbyder en navigationstjeneste, der er forbeholdt
statsligt autoriserede brugere, til følsomme applikationer. Disse kræver en høj grad af
tjenestekontinuitet ved hjælp af robuste, krypterede signaler, navnlig på sikkerheds- og
forsvarsområdet. PRS-tjenesten er udformet til at kunne tilbyde ubegrænset og uafbrudt adgang
til tjenesten i hele verden. Den er et klart bevis på, at en fælles infrastruktur under civil kontrol
kan opfylde forsvars- og sikkerhedsbehovene.
Forslaget til forordning om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for 2022-
202731
, der vedtages parallelt med denne meddelelse som en del af rumpakken, vil ved hjælp af
sikker statslig kommunikation gøre EU mere modstandsdygtigt på konnektivitetsområdet. Det vil
helt fra starten omfatte forsvarskrav for så vidt angår modstandsdygtighed, og konstellationen
med satellitter i en jordnær bane (LEO) vil gøre det muligt at medbringe nyttelaster, der bidrager
til andre komponenter i EU's rumprogram. Systemet vil blive udviklet med udgangspunkt i
GOVSATCOM og synergier med Den Europæiske Forsvarsfond.
I den videre udvikling af Copernicus bør der også så vidt muligt tages hensyn til
forsvarsbehovene, idet der lægges særlig vægt på de fornødne sikkerheds- og
præstationsniveauer, og arbejdet underbygges af den rette forvaltning baseret på tillid.
For at bidrage til udviklingen af forsvarsdimensionen af eksisterende og kommende EU-
ruminfrastrukturer vil Kommissionen støtte udviklingen af rumforsvarskapaciteten gennem
Den Europæiske Forsvarsfond. Til dato er der afsat ca. 130 mio. EUR til finansiering af
rumrelaterede foranstaltninger under fonden og dens forgængerprogrammer.
Kommissionen støtter udviklingen af platforme for samarbejde om fremtidige
forsvarsudfordringer og søger også at forbedre deres resultater ved at gøre bedst mulig brug af
eksisterende og fremtidige europæiske rumaktiver. For eksempel medfinansieres projektet
"Galileo for EU Defence" (GEODE) med 44 mio. EUR32
og har til formål at udvikle
europæiske standardiserede militære navigationsmodtagere, der er kompatible med Galileo PRS.
Der vil også blive investeret over 22 mio. EUR i at forbedre sensorer og kommando- og
29
Projekterne understøttes af Den Europæiske Forsvarsfond og forløberne herfor.
30
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1104/2011/EU af 25. oktober 2011 om reglerne for adgang til den
statsregulerede tjeneste, der leveres af det globale satellitbaserede navigationssystem etableret under Galileo-
programmet (EUT L 287 af 4.11.2011, s. 1).
31
COM(2022) 57 final.
32
Via programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri.
13
kontrolinfrastruktur (C2) til militær EU-rumovervågningsbevidsthed samt i at udvikle en
rumbaseret kapacitet til tidlig varsling.
Som led i arbejdsprogrammet for Den Europæiske Forsvarsfond for 2021 vil fonden afsætte 50
mio. EUR til både rum- og jordbaseret overvågning af navigationskrigsførelse (NAVWAR)
og europæiske teknologier til satellitkommunikation, der er modstandsdygtige over for
jamming.
For det tredje vil Kommissionen arbejde på at mindske EU's dermed forbundne
strategiske afhængighed af kritiske teknologier, f.eks. inden for mikrochips, kvanteteknologi
og kunstig intelligens. For at opnå dette vil Kommissionen tilstræbe størst mulig synergi med
rumrelaterede initiativer, der gennemføres under Kommissionens eksisterende instrumenter
(herunder Den Europæiske Forsvarsfond, Horisont Europa33
, rumprogrammet, Det Europæiske
Innovationsråd og InvestEU), og vil gøre brug af Observatoriet for Kritiske Teknologier.
Kommissionen vil også styrke modstandsdygtigheden i rumrelaterede europæiske
forsyningskæder for at sikre ruminfrastrukturernes integritet, sikkerhed og drift.
For det fjerde vil Kommissionen i samarbejde med den højtstående repræsentant og i
overensstemmelse med hver sit mandat gennemføre udvidelsen af den nuværende
trusselsreaktionsmekanisme34 under Galileo til at omfatte systemer og tjenester under de
andre komponenter i EU's rumprogram. Dette vil yderligere styrke
sikkerhedsforvaltningen af EU's ruminfrastrukturer, så der kan reageres bedre på trusler,
og det vil fremme indførelsen af en passende forvaltning blandt de relevante aktører. De vil også
forbedre situationsbevidstheden på EU-plan gennem bedre anvendelse af rumdata i tæt
samarbejde med medlemsstaterne og systematisk samarbejde mellem relevante
agenturer/organer, der driver EU-infrastrukturer.
Kommissionen og den højtstående repræsentant vil også bidrage til medlemsstaternes
bestræbelser på yderligere at øge den gensidige bistand og styrke krisereaktionsmekanismerne,
herunder gennem øvelser og ved at øge beredskabet over for trusler, fremme interoperabilitet og
støtte en fælles strategisk tilgang.
Kommende tiltag
Efter vedtagelsen af det strategiske kompas vil Kommissionen og den højtstående
repræsentant foreslå en fælles EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar.
Kommissionen vil inden udgangen af 2022 undersøge, hvordan beskyttelsen af EU's
rumaktiver kan forbedres yderligere, især gennem flere SST-tjenester (overvågning og
sporing i rummet), bedre resultater af EU-SST og fuld udnyttelse af EU-industriens
potentiale.
33
Ved udtrykket "Horisont Europa" forstås i dette dokument dels særprogrammet til gennemførelse af Horisont
Europa og dels Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi. Aktiviteterne under disse fokuserer
udelukkende på civile anvendelser.
34
I overensstemmelse med forordning (EU) 2021/696 om Unionens rumprogram og Rådets afgørelse (FUSP)
2021/698 af 30. april 2021 om sikkerheden i systemer og tjenester, der indføres, drives og anvendes som led i
Unionens rumprogram, og som kan berøre Unionens sikkerhed.
14
I 2022 og fremover vil Kommissionen fremme en tilgang med "indbygget dobbelt
anvendelse" for EU's ruminfrastrukturer for at kunne tilbyde nye modstandsdygtige
tjenester, der opfylder de statslige behov. I den forbindelse opfordrer Kommissionen
Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at vedtage forslaget til forordning om oprettelse
af EU-programmet for sikker konnektivitet for 2022-2027.
Kommissionen vil intensivere indsatsen for at mindske strategisk teknologisk
afhængighed og øge modstandsdygtigheden i forsyningskæderne i forbindelse med
ruminfrastruktur, navnlig gennem EU's finansieringsinstrumenter og EU-Observatoriet
for Kritiske Teknologier.
Kommissionen vil etablere en passende forvaltning af EU's ruminfrastrukturer i tæt
samarbejde med medlemsstaterne på grundlag af modellen for Galileo PRS. Den vil
vurdere gennemførligheden af at udvikle og udrulle en mere modstandsdygtig og bedre
sikret Copernicustjeneste til statslige formål35
, hvor der så vidt muligt tages hensyn til
forsvarsbehovene.
Inden udgangen af 2022 vil Kommissionen og den højtstående repræsentant også
undersøge muligheden for at aktivere mekanismer for solidaritet, gensidig bistand og
krisereaktion i tilfælde af angreb fra rummet eller trusler mod rumbaserede aktiver.
7. Øget europæisk modstandsdygtighed
EU må styrke sin modstandsdygtighed for at forebygge, afværge og modstå fremtidige chok. På
grund af de naturlige forbindelser med de nationale sikkerheds- og forsvarspolitikker ligger
ansvaret for at imødegå disse trusler primært hos medlemsstaterne. Visse sårbarheder er
imidlertid fælles for alle medlemsstater, og nogle trusler strækker sig over grænserne, f.eks.
angreb rettet mod grænseoverskridende net og infrastrukturer samt klimaændringer.
EU's tilgang går ud på at sikre en smidig integration af den eksterne og interne dimension. Den
kombinerer nationale og EU-dækkende civile og militære hensyn med henblik på at fremme
konkrete løsninger og samtidig fremme øget modstandsdygtighed og vedvarende operationel
effektivitet.
7.1. Imødegåelse af hybride trusler
I 2020 udpegede Kommissionen i strategien for EU's sikkerhedsunion36
hybride trusler som et
af de prioriterede områder, hvor der skal sættes ind for at øge EU's sikkerhed. Strategien
beskriver grundlaget for en fornyet tilgang til disse stadigt skiftende trusler, der dækker hele
spektret af tiltag — fra tidlig opdagelse, analyse, bevågenhed, opbygning af modstandsdygtighed
og forebyggelse til krisestyring og konsekvenshåndtering.
35
Copernicus' PRS-lignende tjeneste.
36
COM(2020) 605 final.
15
Kortlægningen af foranstaltninger37
, der har til formål at styrke modstandsdygtigheden og
imødegå hybride trusler, omfatter over to hundrede værktøjer og foranstaltninger på EU-
plan, hvoraf langt de fleste ledes eller støttes af Kommissionen. Kommissionens forslag på
forskellige områder, herunder forslaget til forordning om digitale tjenester38
og forslaget til
direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed39
, samt den reviderede EU-
civilbeskyttelsesmekanisme40
vil bidrage yderligere til dette stigende antal EU-værktøjer til
imødegåelse af hybride trusler.
Modstandsdygtighed er en af de vigtigste forudsætninger for at imødegå hybride trusler. I et
fælles arbejdsdokument fra januar 202241
er der udpeget 53 elementer af referencekrav til
modstandsdygtighed42
på EU-plan. Udpegningen af referencekrav blev bebudet i strategien for
sikkerhedsunionen og har været et afgørende første skridt til at spore og objektivt måle
fremskridt på dette område.
I den forbindelse vil Kommissionens tjenestegrene, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-
Udenrigstjenesten) og Generalsekretariatet for Rådet gennemføre øvelsen "EU Integrated
Resolve PACE" i november 2022, bl.a. med henblik på hybride trusler, herunder deres
cyberdimension. Denne øvelse vil blive gennemført under den højtstående repræsentants
overordnede ansvar med deltagelse af medlemsstaterne og EU-agenturerne og i et parallelt og
koordineret format (PACE) med NATO.
Kommissionen har også tilpasset indsatsen efter truslernes hastigt skiftende karakter. Efter
krisen ved EU's grænse til Belarus foreslog den foranstaltninger til at tackle
instrumentaliseringen af migration, herunder sortlistning af transportvirksomheder, der er
involveret i menneskehandel eller menneskesmugling til EU43
.
Covid-19-pandemien har vist, at det er nødvendigt med en bedre koordineret indsats over for
sundhedskriser på EU-plan. På et tidspunkt, hvor kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare
trusler kan bringe folkesundheden i fare, er EU's Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på
Sundhedsområdet (HERA) afgørende for at styrke EU's beredskab og indsats over for alvorlige
grænseoverskridende sundhedstrusler. Myndigheden skal gøre det muligt hurtigt at tilvejebringe,
give adgang til og distribuere nødvendige modforanstaltninger. På grundlag af erfaringerne fra
de tidlige faser af pandemien vil indsatsen for at øge den militære bistand til civile myndigheder i
denne henseende fortsætte.
Kommende tiltag
Senest i 2023 vil Kommissionen i samarbejde med den højtstående repræsentant og
37
SWD(2020) 152 final.
38
COM(2020) 825 final.
39
COM(2020) 829 final.
40
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/836 af 20. maj 2021.
41
SWD(2022) 21 final.
42
Benchmarks, der dækker situationer, hvor disse er et udgangspunkt såvel som et tilsigtet mål, eller rådgivning
om minimumskrav.
43
COM(2021) 753 final.
16
medlemsstaterne vurdere de sektorspecifikke referencekrav til modstandsdygtighed for at
kortlægge eventuelle mangler og behov samt tage skridt til at afhjælpe dem.
Efter vedtagelsen af det strategiske kompas vil Kommissionen bidrage til EU's fremtidige
værktøjskasse til afbødning af hybride trusler ved at sikre, at medlemsstaterne har et
fuldstændigt overblik over, hvilke interne instrumenter og foranstaltninger der findes til at
imødegå hybride trusler, der berører EU og dets medlemsstater. De foranstaltninger, der
indgår i kortlægningen i 2020 af imødegåelsen af hybride trusler, samt Kommissionens
og den højtstående repræsentants nylige forslag på områder som kritisk infrastruktur og
desinformation vil blive taget med i betragtning.
Efter vedtagelsen af det strategiske kompas vil Kommissionen overveje at udpege
eksperter på relevante politikområder, som efter anmodning kan indsættes som en del af
et hurtigt EU-hybridberedskabshold, i synergi med de foreslåede fælles
cyberberedskabshold.
Sideløbende hermed vil Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten i
fællesskab tage EU-drejebogen for imødegåelse af hybride trusler op til revision.
Inden udgangen af 2022 vil Kommissionen i samarbejde med den højtstående
repræsentant fastlægge en samlet vision for sine hurtige varslingsmekanismer og navnlig
muligheden for at skabe et bedre overblik over situationsbevidstheden i koordinering og
komplementaritet med andre eksisterende EU-mekanismer. Dette vil styrke Unionens
kapacitet til overvågning og tidlig opdagelse, forebyggelse og beredskab, herunder
modstandsdygtighed, og reaktion over for hybride trusler.
Kommissionen vil på grundlag af sin ekspertise og sine instrumenter bidrage til EU's
indsats for at opbygge modstandsdygtighed i partnerlandene.
7.2. Styrkelse af cybersikkerhed og cyberforsvar
Håndtering af cybersikkerhedstrusler er en af de mest komplekse sikkerheds- og
forsvarsudfordringer i dag, navnlig i betragtning af truslernes stigende antal og virkninger og den
særlige, avancerede kapacitet, som statslige aktører har udviklet på dette område.
EU er nødt til at beskytte kritiske net- og informationssystemer og spille en ledende rolle med
hensyn til at garantere det globale internets sikkerhed, stabilitet, modstandsdygtighed og frihed.
Vi er nødt til at fremme cybersikkerhed og cyberforsvar i Europa ved at styrke vores samarbejde,
investere mere virkningsfuldt i avanceret kapacitet og fastsætte passende regler, der muliggør en
bedre sammenkædning af alle cyberdimensioner. Disse bestræbelser bør fokusere på at beskytte
borgerne, virksomhederne og EU's interesser, afsløre og afskrække ondsindede cyberaktiviteter
og forsvare os mod cyberangreb og derved bidrage til international sikkerhed og stabilitet og
konsolidere EU's potentiale for cyberforsvar med afskrækkende virkning.
17
Kommissionen og den højtstående repræsentant har allerede fastlagt ambitiøse foranstaltninger,
der bidrager til at nå disse mål, i EU's strategi for cybersikkerhed fra december 202044
. Der er
indført en række vigtige instrumenter, der skal øge EU's modstandsdygtighed, navnlig direktivet
om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og
informationssystemer i hele Unionen (NIS)45
, forordningen om cybersikkerhed46, direktivet
om angreb på informationssystemer47
samt gennemførelsen af EU-værkstøjskassen til
udrulning af sikre 5G-net48
, henstillingen om en koordineret reaktion på væsentlige
cybersikkerhedshændelser og -kriser49 og rammen for EU's cyberforsvarspolitik (2018-
ajourføring)50. Kommissionen har også vedtaget en delegeret retsakt51
i henhold til
radioudstyrsdirektivet52
, der fastsætter retlige krav til cybersikkerhedsforanstaltninger, som
producenterne skal tage hensyn til i forbindelse med konstruktion og fremstilling af radioudstyr.
Endelig har Kommissionen forelagt en henstilling om en fælles cyberenhed53
og har i
december 2020 fremsat et forslag om revision af NIS-direktivet54
, som nu er til behandling i
Europa-Parlamentet og Rådet. I overensstemmelse med dette ambitionsniveau vil Kommissionen
om kort tid fremlægge forslag til forbedring af cybersikkerhed og informationssikkerhed i EU's
institutioner, organer og agenturer.
Det flerårige arbejdsprogram for 2021-25 for henholdsvis et digitalt Europa og Connecting
Europe-faciliteten (CEF — den digitale sektor) vil støtte etableringen af en sikker
kvantekommunikationsinfrastruktur (Euro QCI). CEF vil også støtte anden kritisk
kommunikationsinfrastruktur, herunder visse backboneforbindelser mellem medlemsstaterne og
med tredjelande, med de højeste sikkerhedsstandarder.
For at supplere disse instrumenter og yderligere mindske angrebsfladen og eksponeringen for
risici bør sikkerheden og standardiseringen af produkter og tjenester inden for informations- og
kommunikationsteknologi (IKT) styrkes. Dette gælder navnlig sikkerheden i kritiske hardware-
og softwarekomponenter. Kommissionen er derfor i færd med at udarbejde nye forslag om
horisontale sikkerhedskrav, som skal udgøre det centrale element i den forordning om
cyberrobusthed, der blev bebudet i talen om Unionens tilstand55
. Her kan det overvejes at
44
JOIN(2020) 18 final.
45
Direktiv (EU) 2016/1148 om sikkerhed i net- og informationssystemer (NIS).
46
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions
Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og
om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed).
47
Direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013.
48
COM(2020) 50 final.
49
Kommissionens henstilling (EU) 2017/1584 af 13. september 2017 om en koordineret reaktion på væsentlige
cybersikkerhedshændelser og -kriser, C/2017/6100.
50
14413/18 (19/11/2018).
51
C(2021) 7672.
52
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes
love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet.
53
C(2021) 4520 final.
54
COM(2020) 823 final.
55
Tale om Unionens tilstand 2021 — Styrkelse af Unionens sjæl — 15. september 2021.
18
indarbejde en forsvarsdimension, navnlig i forbindelse med en mulig udvikling af fælles og
hybride standarder for cybersikkerhed.
For yderligere at styrke den teknologiske kapacitet i EU og hos dets cyberforsvarsaktører
(primært medlemsstaternes forsvarsstyrker) vil der blive tilstræbt øget samarbejde mellem
relevante aktører om planlægningen af civile og forsvarsmæssige investeringer med henblik på
udvikling og brug af relevante teknologier. Industri-, Teknologi- og
Forskningskompetencecentret for Cybersikkerhed og Netværket af Koordinationscentre
(CCCN)56
vil i 2022 vedtage sin strategiske dagsorden for cyberinvesteringer. Dagsordenen kan
omfatte mulige synergier mellem civile og forsvarsbaserede teknologier og potentielle
teknologier med dobbelt anvendelse, idet der tilstræbes synergi med andre EU-programmer,
herunder Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa og Den Europæiske Forsvarsfond,
på en koordineret måde og under overholdelse af de relevante forvaltningsregler.
Kommissionen har allerede afsat 38,6 mio. EUR57 til seks cyberforsvarsprojekter. Med
dette budget støttes bl.a. udviklingen af en europæisk platform for cybersituationsbevidsthed og
et projekt om teknologier til sikker og modstandsdygtig kommunikation. Den Europæiske
Forsvarsfond vil fortsat støtte udviklingen af cyberforsvarskapacitet. I 2021 iværksatte fonden to
specifikke indkaldelser med en finansieringsramme på 33,5 mio. EUR. Alle projekter
vedrørende forsvarskapacitet har en cyberdimension, og cyberforsvar vil fortsat være en prioritet
for Den Europæiske Forsvarsfond i de kommende år.
Som led i et bedre beredskab over for potentielle omfattende hændelser og kriser i Unionen er
øget koordinering afgørende for at sikre situationsbevidsthed, hurtigt kortlægge potentielle
indsatsbehov og -ressourcer og opnå en effektiv kommunikation mellem relevante aktører på
medlemsstats- og EU-plan med henblik på at afbøde potentielle virkninger i Unionen.
For at optrappe afsløringen af ondsindede cyberaktiviteter og øge situationsbevidstheden
arbejder Kommissionen sammen med medlemsstaterne om at oprette grænseoverskridende
platforme til udveksling af efterretninger om cybersikkerhedstrusler og samtidig styrke
kapaciteten i sikkerhedsoperationscentre (SOC'er) på nationalt plan i hele EU. Formålet med
disse grænseoverskridende platforme ("EU-SOC'er") er at muliggøre udveksling af data om
cybersikkerhedstrusler fra forskellige kilder samt af værktøjer og kapaciteter i stor skala inden
for pålidelige rammer. EU-SOC'erne vil blive udstyret med næste generation af ultrasikre
værktøjer og infrastrukturer. Dette bør gøre det muligt at forbedre den kollektive
afsløringskapacitet og sikre, at myndigheder og relevante enheder advares rettidigt. Disse tiltag
vil modtage finansiel støtte fra programmet for et digitalt Europa, navnlig gennem fælles indkøb
med henblik på udvikling og drift af EU-SOC'er, herunder avancerede værktøjer og
infrastrukturer, samt en indkaldelse af forslag til støtte for SOC-kapacitet i medlemsstaterne.
Som næste skridt kan det også overvejes sammen med medlemsstaterne at fremme samarbejdet
mellem den civile og den militære sektor på nationalt plan på dette område.
56
PE/28/2021/INIT.
57
Via programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri.
19
Hvad angår reaktionen på hændelser bør cybersikkerhedssamarbejdet mellem medlemsstaterne
udvides, herunder gennem et muligt samarbejde mellem civile og militære indsatshold. Den
fælles cyberenhed har til formål at bringe alle relevante cybersikkerhedskredse (dvs. diplomatiet,
civilsamfundet, de retshåndhævende myndigheder og forsvaret) sammen om at sikre en EU-
koordineret reaktion på omfattende cyberhændelser og -kriser samt at tilbyde bistand til
genopretningen efter sådanne angreb. Forsvaret vil således kunne samarbejde og koordinere
strukturelt med andre cybersikkerhedskredse gennem den fælles cyberenhed.
Udvikling af cyberfærdigheder gennem fælles uddannelse og øvelser er også afgørende for en
effektiv modstandsdygtighed over for cyberangreb, da det vil forbedre cyberkapaciteten, udvikle
en fælles forståelse og opbygge en fælles reaktionskapacitet. Medlemsstaterne kan også overveje
et styrket civil-militært samarbejde om cyberuddannelse og fælles øvelser, der bygger på Det
Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademis og Det Europæiske Forsvarsagenturs
cyberuddannelses- og øvelsesprogrammer.
Kommende tiltag
Senest i tredje kvartal af 2022 vil Kommissionen foreslå en forordning om
cyberrobusthed, der har til formål at øge cybersikkerheden i produkter og tilhørende
tjenester på det indre marked.
For at oprette de nye "EU-SOC"-platforme til udveksling af efterretninger og værktøjer
vedrørende cybertrusler vil Kommissionen senest i andet kvartal af 2022 offentliggøre en
indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på at udvælge værtsenheder for EU-
SOC'er, ledsaget af en særlig køreplan. Dette skal bane vej for opbygning af strategisk
EU-kapacitet til at afsløre og udveksle oplysninger om cybertrusler.
Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at øge beredskabet over for
omfattende cybersikkerhedshændelser gennem øget koordinering, herunder afdækning af
potentielle behov og ressourcer med henblik på at tilrettelægge modforholdsreglerne.
I 2022 vil der blive fremsat forslag om en strategisk dagsorden for Kompetencecentret for
Cybersikkerhed, herunder om teknologier med dobbelt anvendelse og synergier mellem
den civile og den militære sektor, der skal nedfældes på en koordineret måde sammen
med de relevante aktører.
Kommissionen vil sammen med den højtstående repræsentant fortsat støtte
medlemsstaterne i oprettelsen af den fælles cyberenhed, navnlig dens mekanisme for
gensidig bistand, og vil tilskynde til civil-militært samarbejde om at lette
informationsudvekslingen og koordineringen mellem forsvarseksperter og andre kredse
(dvs. civilsamfundet, retshåndhævende myndigheder og diplomatiet).
Kommissionen vil anmode de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle
harmoniserede standarder til støtte for den nyligt vedtagne delegerede retsakt til
supplering af direktivet om radioudstyr for så vidt angår cybersikkerhed og privatlivets
fred.
Kommissionen vil samarbejde med den højtstående repræsentant om en videreudvikling
20
af EU's cyberforsvarspolitik, der skal forelægges medlemsstaterne inden udgangen af
2022.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at overveje at tilrettelægge fælles
cyberforsvarskurser og -øvelser i samarbejde med de eksisterende programmer for civile
og forsvarsbaserede uddannelser og øvelser.
7.3. Styrkelse af militær mobilitet
Via gennemførelsen af handlingsplanen for militær mobilitet tager EU allerede betydelige skridt
til at øge mobiliteten for militært personel, materiel og udstyr i og uden for EU og dermed
forbedre vores evne til at reagere hurtigt på en krise eller med henblik på rutinemæssige
aktiviteter såsom øvelser. Militær mobilitet er også et flagskibsprojekt inden for samarbejdet
mellem EU og NATO.
Med et EU-budget for 2021-2027 på 1,69 mia. EUR til støtte for transportinfrastruktur med
dobbelt anvendelse er militær mobilitet et centralt element i den nye Connecting Europe-facilitet
(CEF)58
. Arbejdsprogrammet for 2021-2023 omfatter et årligt øremærket budget på 330 mio.
EUR, og de første indkaldelser af forslag blev iværksat i september 2021.
Militær mobilitet indgår også i Den Europæiske Forsvarsfonds arbejdsprogram for 2021.
Udviklingen af et digitalt system til sikker og hurtig udveksling af oplysninger vedrørende
militær mobilitet er et af de to emner i indkaldelsen af forslag om soldater- og logistiksystemer
med et vejledende budget på 50 mio. EUR for indkaldelsen som helhed.
Den 14. december 2021 foreslog Kommissionen en revision af forordningen om det
transeuropæiske transportnet (TEN-T). Forslaget har bl.a. til formål at styrke standarderne for
civil og militær mobilitet og udvide TEN-T-kortene til at omfatte nye ruter, der er vigtige for
militær mobilitet.
Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser på at bidrage til militær mobilitet i og uden for EU,
herunder ved at tage emnet i betragtning i relevante lovgivningsforslag og initiativer, navnlig
inden for transport og grænseoverskridende procedurer.
Kommende tiltag
Inden udgangen af 2022 vil Kommissionen sammen med den højtstående repræsentant
foreslå en ajourføring af den fælles handlingsplan for militær mobilitet, som kan dække
de behov, der konstateres i forbindelse med digitalisering inden for transport,
transportinfrastrukturens cyberrobusthed og kunstig intelligens.
7.4. Håndtering af de udfordringer, som klimaændringerne skaber på forsvarsområdet
58
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-
faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014.
21
Klimaændringer og tab af biodiversitet udgør nye sikkerhedstrusler. Det har fortsat høj prioritet
at opretholde den operationelle effektivitet, men forsvarssektoren er nødt til at tilpasse sig
klimaændringernes sikkerhedsrelaterede følger, bl.a. operationer under mere ekstreme
klimaforhold, samt bidrage til afbødning som led i EU's klimaændringspolitik, navnlig den
europæiske grønne pagt. Forbedring af energieffektiviteten, øget brug af vedvarende energi, hvor
det er muligt, og reduktion af emissionerne i denne sektor samt beskyttelse af biodiversiteten og
en styrket cirkulær økonomi bør integreres i den kollektive indsats for at opnå klimaneutralitet
senest i 2050.
Cirkulære systemer kan have store fordele for forsvarsindustrien og indkøb af materiel, da de kan
øge ressourceeffektiviteten, give større åben strategisk autonomi med hensyn til visse kritiske
materialer og forlænge og optimere forsvarsmateriellets nytteværdi59
. Mulighederne for
konstruktionsforbedringer med henblik på demontering, genbrug af komponenter, reparation,
renovering og genfremstilling af forsvarsmateriel vil blive kortlagt og støttet. Dette gælder også
mulighederne for at opgradere forsvarsmateriel, så det fortsat kan fungere under stadig mere
barske miljøforhold i operationsområderne.
I den forbindelse er Kommissionen fast besluttet på at gennemføre EU's fælles køreplan for
klimaændringer og forsvar af 202060
, og Kommissionens tjenestegrene vil sammen med EU-
Udenrigstjenesten og Det Europæiske Forsvarsagentur forelægge en første årlig statusrapport
herom i første halvdel af 2022. 2021-arbejdsprogrammet for Den Europæiske Forsvarsfond61
omfatter allerede emner vedrørende energistyring og energieffektivitet. Der er afsat 133 mio.
EUR til en specifik indkaldelse af forslag, der vedrører disse emner, til støtte for forskning i og
udvikling af forsvarsteknologier og -produkter. En tilsvarende indsats optrappes i NATO og FN
samt af USA og andre partnere, og EU vil derfor intensivere sine dialoger på medarbejderniveau
om sammenhængen mellem klima, sikkerhed og forsvar.
Kommende tiltag
I første halvdel af 2022 vil Kommissionens tjenestegrene, EU-Udenrigstjenesten og Det
Europæiske Forsvarsagentur fremlægge den første statusrapport om gennemførelsen af
køreplanen for klimaændringer og forsvar.
I løbet af 2022 vil Kommissionen vurdere de klima-/forsvarsrelaterede initiativer, der
gennemføres under Kommissionens eksisterende instrumenter (herunder Den Europæiske
Forsvarsfond, Horisont Europa, Horisont 2020, CEF og LIFE) med henblik på at øge
potentielle synergier.
Inden udgangen af 2022 vil Kommissionen opstille en politikramme, der trækker på
klima-/forsvarsaspekterne af instrumenter ledet af Kommissionen, med det mål at bidrage
til at mindske energiefterspørgslen og gøre kritiske teknologier, der anvendes af civile
sikkerhedsaktører og væbnede styrker, mere energirobuste og udvikle konkrete
59
IF CEED (europa.eu)Circular defence - News & insight - Cambridge Judge Business School.
60
12741/20.
61
I forordningen om Den Europæiske Forsvarsfond hedder det, at "fonden [bidrager] til at integrere klimatiltag i
EU-politikker og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål".
22
klimarobuste løsninger på denne baggrund.
I løbet af 2022 vil Kommissionen undersøge potentialet for at øge energirelaterede
retningslinjers indvirkning på militær infrastruktur (f.eks. kontorer, hovedkvarterer,
kaserner, hospitaler, akademier), herunder mulighederne for grønne offentlige indkøb,
som led i den europæiske grønne pagt (dvs. den nye energieffektivitetsforanstaltning
"renoveringsbølgen", revisionen af direktivet om energieffektivitet og direktivet om
bygningers energimæssige ydeevne).
I løbet af 2022 vil Kommissionen og den højtstående repræsentant øge og intensivere
samarbejdet på medarbejderniveau med NATO, FN og relevante bilaterale partnere
såsom USA og Canada om sammenhængen mellem klimasikkerhed og forsvar.
8. Konklusion
I en verden, der er mere kompleks, konfliktfyldt, konkurrencepræget og forbundet end
nogensinde før, må EU optrappe sin indsats for at forsvare sine strategiske interesser og værdier.
EU's kommende strategiske kompas for sikkerhed og forsvar vil indeholde ambitiøse mål for
Europas langsigtede sikkerhed og forsvar, og nærværende meddelelse er et aktivt bidrag til
fastlæggelsen af disse mål.
Til dette formål har Kommissionen navnlig udpeget følgende nye hovedområder som vigtige for
at gøre det europæiske forsvarsmarked endnu mere konkurrencedygtigt:
- at se nærmere på, hvordan medlemsstaterne kan tilskyndes yderligere til at investere i
centrale strategiske kapaciteter og afgørende katalysatorer, der udvikles og/eller
indkøbes inden for en EU-samarbejdsramme
- at tilskynde yderligere til fælles indkøb af forsvarskapaciteter, der er udviklet gennem
samarbejde inden for EU, herunder gennem momsfritagelse og en mulig styrkelse af
bonussystemet i Den Europæiske Forsvarsfond
- at opfordre medlemsstaterne til at fortsætte med at strømline og koordinere deres
praksis yderligere inden for våbeneksportkontrol, navnlig for så vidt angår
forsvarskapaciteter, som er udviklet inden for en EU-samarbejdsramme.
Kommissionen vil også gennemføre de centrale initiativer til støtte for Europas forsvar, der
allerede er iværksat, blandt andet Den Europæiske Forsvarsfond og militær mobilitet, samt de
tiltag, der er afgørende for at styrke Europas modstandsdygtighed, navnlig i rummet, og for at
imødegå hybride trusler, styrke cybersikkerheden og håndtere de udfordringer, som
klimaændringerne skaber på forsvarsområdet.
Kommissionen er fortsat rede til at overveje yderligere tiltag på baggrund af de fremskridt, der
opnås, og udviklingen i de trusler og udfordringer, som Unionen vil stå over for i fremtiden.
Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar
https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0061/bilag/1/2543348.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 15.2.2022
COM(2022) 61 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar
Offentligt
KOM (2022) 0061 - Bilag 1
Europaudvalget 2022
1
1. Indledning
Europas velstand, sikkerhed og levevis kan kun sikres ved, at vi forbliver på forkant med den
teknologiske udvikling. Nye teknologier skaber forandring i sikkerheds- og forsvarssektorerne
hurtigere end nogensinde før og udvisker skillelinjen mellem det civile og det militære område.
Digitale teknologier påvirker i særlig grad den etablerede magtbalance i det globale
sikkerhedslandskab. Det er derfor afgørende at sikre, at Unionens sikkerheds- og
forsvarssektorer forbliver teknologisk egnede til formålet.
Mange kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar stammer stadig oftere fra det civile
område og anvender kritiske komponenter med dobbelt anvendelse. For at øge tempoet i
innovationen på tværs af områder og fremme teknologisk suverænitet inden for sikkerheds- og
forsvarssektorerne er der behov for en bedre udveksling mellem civile og forsvarsrelaterede
forsknings- og innovationskredse. Unionen har i lyset af sin mangeårige ekspertise inden for den
civile sektors teknologiske udvikling og sine nye forsvarssamarbejdsinstrumenter1
gode
forudsætninger for at påtage sig en ledende rolle. Dette forudsætter dog, at ressourcerne udnyttes
mere effektivt, og at der er vilje til at udforske mulighederne for dobbelt anvendelse, samtidig
med at Unionens grundlæggende værdier opretholdes. Det indebærer også, at strategiske
afhængighedsforhold og sårbarheder i værdi- og forsyningskæderne for disse teknologier skal
mindskes.
Opsplitningen af Europas sikkerheds- og forsvarskapacitet har ført til økonomisk ineffektivitet,
mindsket den operationelle kapacitet og øget den strategiske afhængighed. Den igangværende
revolution inden for sikkerheds- og forsvarsteknologier og Unionens nye
forsvarssamarbejdsinstrumenter giver Unionen mulighed for at undgå at gentage fortidens
fejltagelser, udbygge sin eksisterende kapacitet og opretholde sin økonomiske velstand og
sikkerhed. Det fremtidige europæiske teknologi- og innovationslandskab inden for
sikkerheds- og forsvarssektoren bør fra første færd udvikles inden for rammerne af EU-
samarbejdet.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen anerkendte i sin tale om Unionens tilstand i 20212
,
at arbejdet med at udvikle et europæisk forsvarsøkosystem er påbegyndt, men at der er behov for
en europæisk forsvarsunion. Inden for rammerne af EU's strategiske kompas ("det strategiske
kompas"), der skal vedtages af medlemsstaterne i marts 2022, vil der blive fastlagt en fælles
strategisk vision for det kommende årti, og det vil blive skitseret, hvordan Unionen vil styrke sin
handlekraft og evne til at reagere på forskellige kriser og udfordringer, sikre sine interesser og
beskytte sine borgere samt investere og innovere med henblik på i fællesskab at udvikle den
nødvendige kapacitet og teknologi og udbygge partnerskaber baseret på Unionens værdier og
interesser.
1
Den Europæiske Forsvarsfond, den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD) og det
permanente strukturerede samarbejde vedrørende forsvar (PESCO).
2
Kommissionsformand Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand 2021.
2
Med denne køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar følges der op på en
anmodning fra Det Europæiske Råd af 25.-26. februar 20213
om at forelægge en køreplan for at
fremme forskning, teknologisk udvikling og innovation (FTU&I) og mindske Unionens
strategiske afhængighed, når det gælder kritiske teknologier og værdikæder inden for sikkerhed
og forsvar. Køreplanen vil blive forelagt på det uformelle topmøde i Paris den 10.-11. marts
2022, og den vil indgå i det strategiske kompas. I køreplanen beskrives Unionens og
medlemsstaternes kommende tiltag med henblik på i fællesskab at nå ovennævnte mål, navnlig
ved at:
udpege teknologier af kritisk betydning for Unionens sikkerhed og forsvar og fremme disse
gennem Unionens FTU&I-programmer
sikre, at forsvarshensyn tages mere i betragtning dels i Unionens civile FTU&I-programmer
og dels i industri- og handelspolitikker, alt efter hvad der er relevant, samtidig med at der i
FTU&I-programmerne på forsvarsområdet også tages bedre højde for teknologiers civile
anvendelsesmuligheder
fra første færd fremme en EU-dækkende strategisk og koordineret tilgang til kritiske
teknologier inden for sikkerhed og forsvar for at gøre bedst mulig brug af Unionens og
medlemsstaternes FTU&I-programmer, opnå synergier mellem civile og forsvarsrelaterede
kredse inden for forskning, teknologisk udvikling og innovation og afbøde den strategiske
afhængighed af eksterne kilder og
så vidt muligt koordinere med andre ligesindede partnere såsom USA og Den Nordatlantiske
Traktats Organisation (NATO) på gensidigt fordelagtige vilkår.
2. Kritiske teknologier og strategisk afhængighed på sikkerheds- og forsvarsområdet
I ajourføringen af "Den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til
fremme af Europas genopretning" ("den ajourførte industristrategi")4
af maj 2021 bekræftes det,
at teknologisk lederskab fortsat er en væsentlig drivkraft for Unionens konkurrenceevne og
innovation — navnlig inden for såkaldt "kritiske teknologier"5
. Endvidere understreges
betydningen af at afdække og afbøde strategisk afhængighed inden for "følsomme økosystemer",
bl.a. "nær- og social økonomi og civilsikkerhed" og "luft- og rumfart og forsvar", for at sikre
Unionens modstandsdygtighed.
I Kommissionens handlingsplan om synergier mellem den civile industri og forsvars- og
rumindustrien ("handlingsplanen for synergier")6
af februar 2021 anerkendes den voksende
betydning, som disruptive teknologier og støtteteknologier fra det civile område har for Europas
fremtidige sikkerhed og forsvar, og behovet for at fremme gensidig inspiration og synergier
mellem civile og forsvarsrelaterede teknologier. Den indeholder en række nøgleaktioner med det
3
Erklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd af 26. februar 2021.
4
COM(2021) 350 final.
5
Kommissionen er som led i sit arbejde med Observatoriet for Kritiske Teknologier i færd med at definere, hvad
der forstås ved "kritisk" i rumfartssektoren, forsvarssektoren og tilknyttede civile sektorer (herunder sikkerhed).
6
COM(2021) 70 final.
3
formål at tilskynde til at udveksle oplysninger og samarbejde mellem civile og forsvarsrelaterede
kredse med udgangspunkt i Unionens FTU&I-programmer og -instrumenter.
2.1. De særlige træk ved sikkerheds- og forsvarssektorerne
Strukturen af Unionens forsvarsindustri spænder bredt, idet den består af store multinationale
selskaber og små og mellemstore aktører. Efterspørgslen kommer næsten udelukkende fra de
nationale regeringer, som også holder kontrol med alle indkøb af forsvarsrelaterede produkter og
teknologier samt eksporten heraf. Uensartetheden, hvad angår nationale krav og nationale
offentlige udgifter og investeringer, fragmenterer fortsat Unionens forsvarsmarked og risikerer i
visse tilfælde at hæmme interoperabiliteten mellem medlemsstaternes nationale væbnede styrker.
Forsvarssektoren følger derfor ikke de konventionelle regler og forretningsmodeller, der gælder
for mere traditionelle markeder, og den har derfor begrænset råderum til at påvirke tilknyttede
investeringer og markedsvalg. Dette gør det vanskeligt for industrien at gennemføre betydelige
selvfinansierede FTU&I-projekter på forsvarsområdet.
Unionens sikkerhedsindustri står over for de samme udfordringer, da markederne ligeledes
overvejende er nationale, men endnu mere fragmenterede. Dens kundegruppe spænder bredt
(f.eks. politistyrker, interne sikkerhedsagenturer, toldkontorer, grænsemyndigheder og private
sikkerhedstjenester), aktiviteterne finder sted på forskellige niveauer (lokalt, regionalt og
nationalt), og organisationen varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Kommissionen vil
forelægge en undersøgelse af Unionens sikkerhedsmarked i 2022 for at opnå yderligere
indsigt i denne komplekse sektor. Desuden vil Kommissionen i første halvår af 2022
sammenfatte forslag med henblik på at fremme vedtagelsen af de kapacitetsdrevne tilgange, der
skal anvendes på tværs af sikkerhedssektorer. Disse forslag vil styrke den tidlige og
fremadskuende udpegning af behov og løsninger inden for sikkerhed og retshåndhævelse.
Rummet og cyberspace er strategiske "katalysatorer" for sikkerheds- og forsvarssektorerne.
Rumsektoren deler mange af disse sektorers særlige træk, bl.a. lav markedsvolumen og
begrænset indflydelse på det private marked for komponenter. Modstandsdygtigheden i
rumsektorens programmer og værdikæder har kritisk betydning for Unionens sikkerheds- og
forsvarsmål. Cyberspace spiller også en stadig vigtigere rolle på tværs af forsvarskapaciteter, og
dette område kræver opmærksomhed og investeringer. Med den hastige stigning i antallet af
cyberangreb, der er rettet mod både civile og forsvarsrelaterede aktiver og net, og den civile
sektors styrkede rolle med hensyn til innovation og standardisering på cyberområdet er der
behov for at knytte cybersikkerhed og cyberforsvar tættere sammen. I Kommissionens bidrag til
det europæiske forsvar i forbindelse med det strategiske kompas ("meddelelsen om forsvar"), der
indgår i denne forsvarspakke, skitseres yderligere foranstaltninger for disse to sektorer.
2.2. Kortlægning af kritiske teknologier og strategisk afhængighed på sikkerheds- og
forsvarsområdet
Den ajourførte industristrategi rummer en bredt funderet kortlægning og analyse af Unionens
strategiske afhængighed og kapacitet baseret på en første runde af dybdegående undersøgelser af
4
følsomme økosystemer7
. Dette arbejde har dannet grundlag for politiske tiltag til støtte for øget
modstandsdygtighed i Unionen, men det anerkendes også, at der er behov for en større indsats
for yderligere at øge vores forståelse af Unionens strategiske afhængighed, og hvordan den kan
udvikle sig og risikere at føre til yderligere sårbarheder. Dette arbejde omfatter en anden runde af
dybdegående undersøgelser af følsomme økosystemer og et overvågningssystem inden for
rammerne af Observatoriet for Kritiske Teknologier ("observationscentret"), se afsnit 2.3.
Kommissionen har påbegyndt arbejdet på dybdegående undersøgelser af forsvars- og
sikkerhedsteknologiske områder, herunder cybersikkerhedsområdet, for at støtte den ajourførte
industristrategi og udviklingen af observationscentret. Der er indtil videre gennemført to
indledende casestudier inden for de forsvarsteknologiske områder autonome systemer og
halvledere, der betragtes som repræsentative stikprøver i kraft af deres tværgående relevans for
militære kapaciteter på forskellige områder, jf. tekstboks 1. Formålet var at udpege fælles
mønstre på tværs af disse forsvarsteknologiske områder, navnlig hvad angår årsagerne til
afhængighed og de dermed forbundne risici samt de indledende muligheder for at afbøde dem.
Ifølge casestudierne præges forsvarssektoren af stort set de samme strategiske
afhængighedsforhold og sårbarheder som andre følsomme økosystemer, navnlig hvad angår
teknologikløfter, (kritiske) råstoffer, færdigheder og lave FTU&I-investeringer samt
eksterritoriale bestemmelser i lande uden for Unionen. Der peges også på, at den strategiske og
følsomme karakter (f.eks. højere standarder for informationssikkerhed og forsyningssikkerhed)
af sektorens aktiviteter og dens forholdsvis marginale markedsstørrelse generelt gør sårbarheden
mere udtalt.
Det fremgår endvidere af casestudierne, at nogle af Unionens globale konkurrenter iværksætter
mere offensive og defensive foranstaltninger for at fremme kritiske teknologier og håndtere
strategisk afhængighed, end det hidtil har været tilfældet i Unionen. De knytter f.eks. på en mere
systematisk måde nationale forsvarshensyn til den civile sektors teknologiske udvikling, de
investerer kraftigt i deres indenlandske forskning, teknologiske udvikling, innovation og
industrielle kapacitet, de tiltrækker eksterne investorer og anvender til tider aggressive
overtagelsesstrategier i tredjelande. De beskytter desuden deres egen industrielle ekspertise og
indflydelse ved at udnytte den indbyrdes afhængigheds afsmittende virkninger eller ved at
anvende strenge eksterritoriale bestemmelser for at begrænse tredjelandes adgang til teknologier.
Unionen råder selv over værktøjer til at styrke sin industrielle kapacitet i overensstemmelse med
EU-reglerne, men en hæmsko består i den stadig relativt fragmenterede efterspørgsel på
Unionens forsvarsmarked, det historisk betingede strenge skel mellem civil henholdsvis
forsvarsrelateret FTU&I på EU-niveau og medlemsstaternes komparative underinvestering i den
europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB). Medlemsstaternes kollektive
udgifter til forsvarsinnovation (2,5 mia. EUR eller 1,2 % af forsvarsudgifterne) halter fortsat
bagefter det mål på 2 %, som Det Europæiske Forsvarsagentur fastsatte for 15 år siden.
7
SWD(2021) 352 final.
5
Markedskræfterne har ført til en situation, hvor intet land i sig selv kan opnå fuld teknologisk
suverænitet inden for et givet teknologiområde, men hvor der foregår et globalt kapløb om
teknologisk lederskab og de dermed forbundne økonomiske og militære fordele. Dette kan
forværre Unionens eksisterende strategiske afhængighed og skabe afhængighedsforhold på nye
områder, medmindre den griber ind. En struktureret tilgang er nødvendig, for at Unionen kan
holde sig på forkant med kritiske teknologier og tillige afdække og afbøde strategisk
afhængighed på sikkerheds- og forsvarsområdet. Denne køreplan har til formål at tilvejebringe
en sådan tilgang, der vil skulle integreres i EU's strategiske kompas.
Tekstboks 1: Casestudier — autonome systemer og halvledere til forsvarsområdet
I Kommissionens analysearbejde angående autonome forsvarssystemer med særlig vægt på
kunstig intelligens (AI) og maskinlæring blev der udpeget relevante kritiske teknologier og fire
hovedområder, hvor Unionen har et efterslæb: færdigheder, data, hardware og test. De mulige
foranstaltninger, hvormed disse områder kan styrkes, vil bygge på Unionens eksisterende
strategi for kunstig intelligens8
og dertil knyttede politiske initiativer samt medlemsstaternes
nationale strategier for kunstig intelligens. De omfatter FTU&I-aktiviteter (f.eks. øget
tilgængelighed af data og AI-træning samt link til det europæiske processorinitiativ),
infrastruktur (f.eks. cloud computing-kapacitet til forsvarsformål og indenlandske
testfaciliteter) og beskyttelse af eksisterende kritiske aktiver (f.eks. screening af udenlandske
direkte investeringer).
Det fremgik af analysearbejdet vedrørende halvledere til forsvarsområdet, at halvledere
benyttes overalt i forsvarsmateriel, og at det eksisterende og fremtidige afhængighedsforhold
for de mest avancerede halvlederes vedkommende navnlig skyldes manglen på EU-intern
kapacitet (produktionsanlæg). Kommissionen har indføjet afbødende foranstaltninger i
forslaget til en lovpakke om europæiske mikrochips, som blev vedtaget den 8. februar 20229
,
og som har til formål at skabe et avanceret europæisk økosystem for mikrochips for at forbedre
Unionens kapacitet på dette område og dermed også imødekomme forsvarssektorens behov.
2.3. Observatoriet for Kritiske Teknologier
Manglende fremsyn med hensyn til teknologiernes fremtidige betydning ligger til grund for en
del af Unionens eksisterende strategiske afhængighed af tredjelande (f.eks. fjernstyrede systemer
og halvledere). Unionen har behov for et mere struktureret fremsyn og strategiske overvejelser
angående kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar med henblik på at udpege
prioriterede områder for derigennem at fremme forskning og innovation, nedbringe den
eksisterende strategiske afhængighed og undgå, at afhængighedsforhold opstår på andre områder.
Observatoriet for Kritiske Teknologier, som Kommissionen for indeværende er ved at oprette i
overensstemmelse med handlingsplanen for synergier (foranstaltning nr. 4), vil bidrage til disse
8
COM(2018) 237 final.
9
COM(2022) 45 final.
6
overvejelser. Der vil i arbejdsmetoderne blive taget hensyn til andre lignende initiativer10
for at
undgå dobbeltarbejde. Dette vil gøre det muligt at finjustere listen over kritiske teknologier i
handlingsplanen for synergier for at afspejle udviklingen i teknologilandskabet og
kapacitetsbehovene.
Observationscentret vil udpege, overvåge og vurdere kritiske teknologier for rumsektoren,
forsvarssektoren og relaterede civile sektorer samt deres potentielle anvendelse og relaterede
værdi- og forsyningskæder. Det vil også udpege, overvåge og analysere eksisterende og
forventelige teknologikløfter samt grundlæggende årsager til strategiske afhængighedsforhold og
sårbarheder.
Det vil være afgørende at nå til enighed med medlemsstaterne om en meningsfuld
detaljeringsgrad for at drøfte disse spørgsmål på EU-niveau og om behovet for at dele relevante
data mellem medlemsstaterne og med Kommissionen. En mekanisme i form af en særlig
ekspertgruppe til udveksling og drøftelse i et fortroligt miljø med medlemsstaterne vil blive
oprettet i observationscentret. Her drøftes bl.a. fremkomsten af nye og disruptive teknologier for
at undgå nye afhængighedsforhold for sikkerheds-, forsvars- og rumindustrien. Den højtstående
repræsentant og de tilknyttede tjenestegrene vil blive inddraget i denne proces.
Kommissionen vil inden udgangen af 2022 og derefter hvert andet år på grundlag af data fra
observationscentret forelægge medlemsstaterne en klassificeret rapport om kritiske teknologier
og risici i forbindelse med strategiske afhængighedsforhold, der påvirker sikkerheden, rummet
og forsvaret. Kommissionen vil på grundlag af disse rapporter udarbejde teknologikøreplaner,
som vil omfatte afbødende foranstaltninger med henblik på dels at fremme FTU&I og dels
mindske den strategiske afhængighed, der påvirker sikkerheden og forsvaret.
Når observationscentrets aktiviteter er veletablerede, kan dets opgaver udvides til at omfatte
andre sektorer som anført i den ajourførte industristrategi.
Kommende tiltag:
I 2022 vil Kommissionen nedsætte en ekspertgruppe for at lette udvekslingen med
medlemsstaterne angående kritiske teknologier og kritiske værdi- og forsyningskæder. Den
vil indgå i Observatoriet for Kritiske Teknologier på områderne forsvar, rumfart og
tilknyttede civile sektorer. Formålet vil være at:
gennemføre regelmæssige samråd med medlemsstaternes myndigheder med henblik på at
udarbejde den klassificerede rapport
sikre en hensigtsmæssig håndtering af følsomme og klassificerede oplysninger, der kan
udveksles inden for rammerne af Observatoriet for Kritiske Teknologier, og af tilhørende
rapporter og køreplaner.
Medio 2022 vil Kommissionen forelægge en undersøgelse af Unionens sikkerhedsmarked;
undersøgelsen vil bidrage til at lette forståelsen af de særlige vilkår på markedet for civil
sikkerhed, støtte udpegningen af kritiske teknologier og strategisk afhængighed og
10
Det kan dreje sig om støtte og værktøjer inden for avancerede teknologier til industrien (ATI), overvågning af
kritiske teknologier for rumsektoren, den overordnede strategiske forskningsdagsorden (OSRA),
teknologibyggeblokke (TBB) og Det Europæiske Forsvarsagenturs vigtige strategiske aktiviteter.
7
underbygge den nye kapacitetsdrevne tilgang til sikkerhedsaktiviteter og andre FTU&I-
aktiviteter.
Desuden vil Kommissionen senest medio 2022 udarbejde en sammenfatning af forslag med
henblik på at fremme vedtagelsen af de kapacitetsdrevne tilgange, der skal anvendes på tværs
af sikkerhedssektorer.
3. Fremme af forskning, teknologisk udvikling og innovation for kritiske teknologier
inden for sikkerhed og forsvar
De teknologikøreplaner, som Kommissionen vil udarbejde på grundlag af observationscentrets
vurderinger, vil underbygge en vifte af aktiviteter fra FTU&I-programmering inden for kritiske
teknologier til udvikling af større flagskibsinitiativer, der vil bidrage til at styrke Unionens
konkurrenceevne og modstandsdygtighed i sikkerheds- og forsvarssektorerne. For at opfylde
disse mål må anvendelsen af de disponible finansielle ressourcer effektiviseres gennem en bedre
koordinering af Unionens og de nationale eksisterende FTU&I-programmer og -instrumenter.
3.1. Overvindelse af skellet mellem Unionens civile og forsvarsrelaterede FTU&I
Kommissionen forpligtede sig i henhold til sin handlingsplan for synergier (foranstaltning nr. 2)
til senest i 2022 at styrke den interne koordinering mellem EU-programmer og -instrumenter, jf.
tekstboks 2, for at frigøre de enorme fordele for økonomisk vækst, det indre marked og de
europæiske borgeres sikkerhed, der opstår i kraft af synergier mellem civil og forsvarsrelateret
FTU&I.
Gennemførelsen af dette mål kan videreføres i 2023 (f.eks. gennem bedre planlægning og
synkronisering samt vejledning af medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder), men visse
hindringer vil være vanskeligere at imødegå på kort og mellemlang sigt og kan forudsætte andre
berørte parters medvirken. Dette er navnlig tilfældet, hvis der i de retlige bestemmelser i EU-
programmers og -instrumenters basisretsakter fastsættes praktiske begrænsninger. Aktiviteter
med dobbelt anvendelse kan eksempelvis finansieres inden for rammerne af Connecting Europe-
faciliteten (CEF) og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), hvorimod der i
aktiviteter, som gennemføres inden for rammerne af Horisont Europa11
, fokuseres på civile
anvendelsesformål; der findes ingen ramme for direkte støtte til sådanne aktiviteter i FTU&I-
programmer og -instrumenter. Tilsvarende rummer Den Europæiske Investeringsbanks
udlånspolitik stadig restriktioner for forsvarssektoren.
For at lette udvekslingen mellem den civile sektor og forsvarssektoren, navnlig hvad angår
kritiske teknologier, vil Kommissionen i 2023 forberede en tilgang på EU-plan, som skal
gennemføres fuldt ud på mellemlang til lang sigt på tværs af EU-programmer og -instrumenter,
med henblik på at fremme FTU&I med dobbelt anvendelse. Denne indsats vil også indgå i
11
Ved udtrykket "Horisont Europa" forstås i dette dokument særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa
og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, og aktiviteterne herunder fokuserer udelukkende på
civile anvendelsesformål.
8
midtvejsevalueringen af relevante sektorprogrammer, f.eks. fondene, som er omfattet af
forordningen om fælles bestemmelser, herunder midler til beredskab på sundhedsområdet.
Tekstboks 2: EU-programmer og -instrumenter til støtte for FTU&I for kritiske
teknologier af relevans for sikkerhed og forsvar og etableringen af deres infrastruktur
inden for rammerne af det flerårige finansielle program (2021-2027)
- I Den Europæiske Forsvarsfond afsættes 8 mia. EUR til forsvarsrelateret forskning og
udvikling. 4-8 % af Den Europæiske Forsvarsfonds forsknings- og udviklingsbudget vil blive
øremærket til disruptive teknologier, dvs. op til 100 mio. EUR om året.
- I Horisont Europa, under søjle II "Globale udfordringer og europæisk industriel
konkurrenceevne", afsættes 1,6 mia. EUR til forskning og innovation på området
civilsikkerhed under klyngen "Civilsikkerhed for samfundet", samtidig med at kritiske
teknologier støttes under klyngerne "Det digitale område, industri og rummet", "Klima,
energi og mobilitet" og "Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø".
Supplerende aktiviteter finansieres under søjle I "Videnskabelig topkvalitet" af Det
Europæiske Innovationsråd (EIC) og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi
(EIT) under søjle III "Et innovativt Europa" samt europæiske partnerskaber, der samler og
mobiliserer ressourcer for at sikre Unionens teknologiske lederskab og åbne strategiske
autonomi på kritiske områder.
- Programmet for et digitalt Europa vil fremme udbredelsesaktiviteter, der er relevante for
kritiske teknologier inden for de prioriterede områder cybersikkerhed, kunstig intelligens og
supercomputere.
- Industri-, Teknologi- og Forskningskompetencecentret for Cybersikkerhed og Netværket af
Koordinationscentre vedtager i 2022 en strategisk dagsorden for investeringer på
cyberområdet, der bidrager til Horisont Europa og Programmet for et digitalt Europa.
Synergier mellem civile og forsvarsrelaterede teknologier og teknologier med dobbelt
anvendelse kan udforskes via forbindelser til Den Europæiske Forsvarsfond i
overensstemmelse med de gældende regler.
- ESI-fondene (navnlig hvad angår Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den
Europæiske Socialfond Plus) kan anvendes til støtte for EDTIB.
- Blandt andre relevante EU-programmer, -fonde og -instrumenter tælles rumprogrammet,
Connecting Europe-faciliteten, InvestEU-programmet, genopretnings- og resiliensfaciliteten,
Life-programmet, offentlig-private partnerskaber og blandingsfaciliteter.
3.2. Sammenkædning af EU-programmer og -instrumenter med nationale programmer og
instrumenter til støtte for FTU&I målrettet kritiske teknologier inden for sikkerhed og
forsvar
EU-programmer og -instrumenter yder en betydelig finansiering til FTU&I-aktiviteter inden for
sikkerhed og forsvar i Unionen, men medlemsstaterne finansierer fortsat størstedelen af sådanne
aktiviteter, og opsplitningen af sikkerheds- og forsvarsmarkederne udgør fortsat et alvorligt
problem. Derfor er en EU-dækkende koordinering påkrævet for at opnå teknologisk suverænitet
på visse kritiske teknologiområder og mindske den strategiske afhængighed inden for andre.
Medlemsstaterne opfordres til i det strategiske kompas at påtage sig fra første færd
sammen med Kommissionen at udvikle en EU-dækkende strategisk koordineret tilgang til
9
kritiske teknologier, der er relevante for sikkerhed og forsvar, under fuld hensyntagen til den
alsidighed og kompleksitet, der er forbundet med at forvalte Unionens og de nationale
programmer og instrumenter. I denne tilgang vil der også blive taget hensyn til andre
koordineringsstrukturer såsom det nye EU-Innovationscenter for Indre Sikkerhed, der ledes af
Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI), og det
nye EU-Innovationscenter for Forsvar, som Det Europæiske Forsvarsagentur skal oprette.
De klassificerede rapporter om kritiske teknologier og de teknologikøreplaner, som
Kommissionen har forberedt, danner et udgangspunkt for drøftelser mellem medlemsstaternes
myndigheder og Kommissionen. Målet vil være ud fra teknologikøreplanerne at udpege de
områder, hvor indsatsen haster mest, og mobilisere Unionens og medlemsstaternes programmer,
instrumenter og politikker for at håndtere dem på en koordineret måde i overensstemmelse med
EU-statsstøttereglerne. Derved sikres det, at investeringerne målrettes de områder, der har størst
betydning for EU-borgernes sikkerhed. Prioriteterne ajourføres regelmæssigt for at sikre, at de
fortsat er relevante, og at der skabes værdi for pengene.
Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at finde frem til den bedste mekanisme
til at lette dette koordineringsarbejde (f.eks. observationscentrets ekspertgruppe).
3.3. Støtte til innovation og iværksætteri på sikkerheds- og forsvarsområdet — oprettelse af
en EU-ordning for forsvarsinnovation
Unionen må udnytte sit innovationssamfunds fulde potentiale bedre til støtte for sikkerhed og
forsvar. Dette kræver, at ikketraditionelle aktører og eksisterende innovative nystartede
virksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) inden for de to sektorer bistås med
at overvinde deres betydelige teknologiske, administrative og reguleringsmæssige hindringer og
hindringer for markedsadgang samt med at overholde de høje sikkerhedsstandarder og opnå
adgang til finansiering. Forsvarsmarkedet er ofte bygget op omkring enkelte store aktører, der
støttes af en række specialiserede SMV'er, som har begrænset direkte adgang til dette marked.
Som følge heraf kan det være vanskeligt for innovative SMV'er på forsvarsområdet at opnå
adgang til finansiering, hvilket kan gøre dem mere tilbøjelige til at henvende sig til eller blive
opsøgt af udenlandske investorer. Der er tale om en lignende situation for innovative SMV'er på
sikkerhedsområdet, som står over for tilsvarende udfordringer med hensyn til at opsøge
potentielle kunder eller opnå adgang til målrettet finansiering12
.
Kommissionen støtter innovative nystartede virksomheder og SMV'er, som beskæftiger sig med
sikkerhed, inden for rammerne af Horisont 2020, hvor den tildelte finansiering og de samlede
succesrater inden for rammerne af den samfundsmæssige udfordring 7 "Civilsikkerhed for
samfundet" har ligget over gennemsnittet for små innovatorer. Horisont Europa vil fortsat yde
denne støtte, men nystartede virksomheder og SMV'er på sikkerhedsområdet vil stadig have
behov for yderligere målrettet støtte for at lette deres adgang til markedet. Ved at udforske nye
instrumenter med henblik på at støtte innovation med dobbelt anvendelse kan deres
produktionskapacitet, konkurrenceevne og bæredygtighed styrkes.
12
Trusler og muligheder for SMV'er og nystartede virksomheder inden for EU's forskning og innovation på
sikkerhedsområdet, CERIS SSRI virtuelt arrangement, 30. april 2021.
10
Kommissionen har iværksat lignende aktiviteter inden for rammerne af Den Europæiske
Forsvarsfond for at udvikle en værktøjskasse for forsvarssektoren og innovation med dobbelt
anvendelse, der dækker de teknologiske modenhedsniveauer (TRL)13
1-9. Der arbejdes i
øjeblikket på følgende værktøjer, der dækker forsvarssektoren, nye teknologier og dobbelt
anvendelse:
a) Forsvarsinnovation gennem Den Europæiske Forsvarsfond — nærmere bestemte aktioner
undersøges i øjeblikket for bedre at støtte projekter, som er målrettet disruptive teknologier
og innovative og fremtidsorienterede forsvarsløsninger, der navnlig tilskynder innovative
SMV'er, innovative laboratorier og forsknings- og teknologiorganisationer til at deltage.
Disse aktioner kan antage forskellige former, f.eks. virksomhedscoaching
(arbejdsprogrammet for 2021), teknologiske udfordringer (arbejdsprogrammet for 2022) og
hackathons eller præmier (arbejdsprogrammet for 2023 eller derefter). De vil også trække på
relevante erfaringer fra EIC og kan knyttes til det nye CASSINI-initiativ målrettet
forsvarsområdet.
b) En blandingsfacilitet for forsvarsinvesteringer under InvestEU — oprettelsen af en sådan
facilitet vil gøre det muligt for Kommissionen at garantere investeringer, som foretages af
finansielle formidlere i hele Unionen, i SMV'er, der beskæftiger sig med innovation eller
strategisk forsvar. Dette vil lette problemerne i forbindelse med den begrænsede adgang til
finansiering for SMV'er, der udvikler lovende teknologier til det europæiske forsvar,
samtidig med at der stilles pålidelig kapital til rådighed, og fjendtlige overtagelser fra
tredjelandes enheder undgås. Hvis innovative SMV'er på forsvarsområdet og
midcapselskaber får bedre adgang til egenkapitalfinansiering, vil det støtte deres vækst og i
sidste instans gavne EDTIB's innovationsevne. Kommissionen vil også undersøge, om der er
behov for yderligere instrumenter til støtte for centrale markedsaktører i værdikæden.
c) CASSINI-initiativ målrettet forsvarsområdet — dette initiativ søger inspiration fra det
eksisterende CASSINI-initiativ til støtte for SMV'er og nystartede virksomheder i
rumindustrien. De vil blive tilbudt tjenester såsom virksomhedsudvikling og -netværk (f.eks.
matchmaking og business accelerator) samt præmier og konkurrencer (herunder hackathons
og mentorordninger mv.), der supplerer ovennævnte blandingsfacilitet for
forsvarsinvesteringer.
d) Innovationsvæksthus — Kommissionen vil i 2022 oprette et innovationsvæksthus, der skal
støtte udviklingen af nye teknologier og forme innovation med dobbelt anvendelse i tråd med
handlingsplanen for synergier (foranstaltning nr. 6), som kan spille en vigtig rolle med
hensyn til at bygge bro over kløften mellem civile og forsvarsrelaterede FTU&I-programmer.
Efter en systematisk analyse af resultaterne af den teknologiske udviklings tidlige fase vil
væksthuset fremhæve projekter og/eller teknologier, der potentielt kan anvendes i
13
Siden 2014 har Unionen i vid udstrækning anvendt en TRL-skala (Technology Readiness Level) i forbindelse
med sine FTU&I-programmer og -instrumenter. På skalaen skelnes der mellem ni niveauer af teknologisk
modenhed, der spænder fra grundforskning på TRL 1 til et slutprodukt, der er klar til at komme ind på markedet
på TRL 9. Da en teknologis anvendelsespotentiale og dermed potentiale for dobbelt anvendelse typisk afdækkes
ved TRL 5-6, kan det antages, at en teknologi er "neutral" ved TRL 1-4.
11
sikkerheds-, rum- eller forsvarssektoren, over for relevante tjenester i Kommissionen og
medlemsstaterne med henblik på potentiel udbredelse. Kommissionen vil vurdere, hvordan
adgangen til yderligere finansieringsmuligheder, f.eks. EIC's overgangsfinansieringsordning
eller Den Europæiske Forsvarsfond, kan lettes for disse fremhævede projekter, hvis det er
relevant.
e) Støtte til innovationsnetværk — tværnationale forsvarsinnovationsnetværk kan spille rollen
som innovationsformidlere og tilskynde til, at der indarbejdes innovative løsninger i
samarbejdsprojekter. Med teknologiscouting afdækkes og udpeges nye innovative løsninger
og teknologier med potentielt fordelagtige anvendelsesmuligheder i forsvarssektoren.
Forskningscentre og tekniske testfaciliteter vil derefter teste relevansen af sådanne
teknologier fra det civile område og udveksle bedste praksis. Det Europæiske
Forsvarsagentur bliver en central partner for Kommissionen i forbindelse med
gennemførelsen af en anden del af foranstaltning nr. 6 inden for rammerne af
handlingsplanen for synergier.
Kommissionen vil påpege, hvordan værktøjskassen kan knyttes til instrumenter til støtte for
innovation inden for sikkerhed (f.eks. Horisont Europa) eller cybersikkerhed (f.eks. netværket af
nationale koordinationscentre for cybersikkerhed i samarbejde med de europæiske digitale
innovationsknudepunkter).
Kommissionens og Den Europæiske Forsvarsfonds komplementære stærke sider bør samles
under en "EU-ordning for forsvarsinnovation". I denne ordning vil Kommissionen på grundlag
af sine erfaringer med gennemførelsen af EU-budgettet med henblik på at støtte FTU&I til
forsvarsformål, civile formål og dobbelte anvendelsesformål spille en central rolle med hensyn
til at stimulere innovation inden for rammerne af EDTIB. Den Europæiske Forsvarsfond vil
yderligere sammenknytte og understøtte medlemsstaternes indsats via sit
forsvarsinnovationscenter i kraft af sin forsvarsekspertise, herunder med hensyn til at
sammenføre nye og disruptive teknologier og militære kapacitetsbehov. Kommissionen og Den
Europæiske Forsvarsfond vil i et tæt og synergipræget samarbejde fremskynde sikkerheds- og
forsvarsinnovation for Unionen og dens medlemsstater.
3.4. Færdigheder
Mangel på færdigheder og mangel på arbejdskraft, navnlig højtkvalificerede medarbejdere med
baggrund i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, udgør store
udfordringer for forsvars- og sikkerhedsindustrien, der i lighed med mange andre
højteknologiske industrier er yderst afhængige af disse ressourcer. Da teknologierne og
trusselsbilledet er i hastig forandring, er det vigtigt for industrien i højere grad at nå ud til nye og
unge forskere og iværksættere, bl.a. kvinder, ved at anlægge en inklusiv og imødekommende
tilgang, der omfatter alle talenter og færdigheder og hele den disponible arbejdsstyrke.
I november 2020 lancerede Kommissionen pagten for færdigheder med en første bølge af
færdighedspartnerskaber i de tre vigtigste industrielle økosystemer, dvs. industrien for
mikroelektronik, bilindustrien samt luft- og rumfartsindustrien og forsvarsindustrien under ét.
Medlemmerne af pagten (industrien, universiteter og uddannelsesorganisationer samt
arbejdsmarkedets parter) har forpligtet sig til at sikre et kontinuerligt og bæredygtigt udbud af
12
færdigheder på de områder, hvor behovet er størst, ved at opkvalificere 200 000 arbejdstagere og
omskole 300 000 personer med en offentlig og privat investering på 1 mia. EUR senest i 2030.
Kommende tiltag:
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til i det strategiske kompas at påtage sig fra første
færd at udvikle en EU-dækkende strategisk koordineret tilgang til kritiske teknologier, der er
relevante for sikkerhed og forsvar.
I 2023 vil Kommissionen gennemgå eksisterende EU-instrumenter og foreslå yderligere
måder, hvorpå der på EU-niveau kan bakkes op om FTU&I med dobbelt anvendelse.
Kommissionen vil støtte innovation og iværksætteri for kritiske teknologier inden for
sikkerhed og forsvar baseret på følgende værktøjer: a) Den Europæiske Forsvarsfonds
særlige aktioner, b) en ny blandingsfacilitet for forsvarsinvesteringer inden for rammerne af
InvestEU, c) et nyt CASSINI-initiativ målrettet forsvarsområdet, d) et nyt
innovationsvæksthus for nye teknologier og innovation med dobbelt anvendelse i 2022 og e)
øget støtte til innovationsnetværk.
Kommissionen vil sammen med Den Europæiske Forsvarsfond og dens
forsvarsinnovationscenter oprette en EU-ordning for forsvarsinnovation for at øge tempoet i
sikkerheds- og forsvarsinnovation inden for Unionen og dens medlemsstater.
4. Mindsket strategisk afhængighed, hvad angår kritiske teknologier og værdikæder
inden for sikkerhed og forsvar
Unionen har foruden sine FTU&I-programmer og -instrumenter flere politiske værktøjer, der kan
bidrage til at mindske dens strategiske afhængighed, hvad angår kritiske teknologier og
værdikæder inden for sikkerheds- og forsvarssektorerne. De bidrager til at styrke Unionens
industrielle kapacitet, konkurrenceevne, teknologiske suverænitet og modstandsdygtighed, men
også til at beskytte den igangværende og fremtidige teknologiske udvikling og kapacitet.
Kommissionen vil på grundlag af arbejdet i Observatoriet for Kritiske Teknologier og den
ajourførte industristrategi systematisk vurdere hensynet til sikkerheden og forsvaret, hvis det er
relevant, når den gennemfører og gennemgår eksisterende eller udformer nye industrielle og
handelsmæssige EU-instrumenter for at sikre, at de egner sig til formålet.
Industrialliancer — industrialliancer samler en bred vifte af partnere (f.eks. offentlige og
private aktører samt civilsamfundet) i fælles tiltag vedrørende centrale EU-politiske mål i
specifikke industrisektorer eller værdikæder. De bygger på principperne om åbenhed,
gennemsigtighed, mangfoldighed og inklusion og fungerer i fuld overensstemmelse med
konkurrencereglerne. Industrialliancer kan, hvis det er relevant, omfatte specifikke
arbejdsområder med henblik på at mindske den strategiske afhængighed inden for
sikkerheds- og forsvarssektorerne. Dette overvejes i den europæiske alliance for industrielle
data og edge- og cloudteknologier og i industrialliancen om processorer og
halvlederteknologier.
Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse — vigtige projekter af fælleseuropæisk
interesse iværksættes af medlemsstaterne og er underlagt Unionens statsstøtteregler. De er
13
udformet til at samle viden, ekspertise, finansielle ressourcer og økonomiske aktører i hele
Unionen med henblik på at overvinde markedssvigt eller systemiske svigt og
samfundsmæssige udfordringer, som ikke har kunnet imødegås af private aktører alene. Dette
gælder navnlig banebrydende innovation og central infrastruktur. Der kan tages hensyn til
sikkerheds- og forsvarsaspekter i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse. Dette kan
være tilfældet i det kommende andet vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse om
mikroelektronik, der blev bebudet i lovpakken om mikrochips.
EU's finansieringsprogrammer — Unionen har altid haft en åben forsknings- og
innovationspolitik. Den er styret af princippet om åben strategisk autonomi og har til formål
at sikre lige vilkår og gensidighed. I Unionens globale tilgang til forskning og innovation
tilskyndes der til strategiske partnerskaber med ligesindede partnere i overensstemmelse med
Unionens internationale forpligtelser (f.eks. NATO, USA, Canada, Japan og Sydkorea)14
.
Samtidig er det nødvendigt for Unionen at sikre, at dens strategiske interesser bevares. For
2021-2027 har Kommissionen præciseret og harmoniseret reglerne for tredjelandes
deltagelse — og hvorvidt enheder kan komme i betragtning til at deltage — på tværs af EU-
programmer og -instrumenter. Der er fastsat særlige betingelser for deltagelse i
sikkerhedsfølsomme aktiviteter for visse programmer (Horisont Europa, Programmet for et
digitalt Europa, Den Europæiske Forsvarsfond, rumprogrammet og Connecting Europe-
faciliteten), og de er yderligere præciseret i de relevante arbejdsprogrammer for at beskytte
Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser. Den igangværende gennemgang af
Kommissionens finansforordning vil også skabe større klarhed om, hvordan Unionens åbne
strategiske autonomi kan opretholdes, dvs. fuldt ud beskytte Unionens væsentlige
sikkerhedsinteresser under overholdelse af dennes internationale forpligtelser.
Standarder — ifølge handlingsplanen for synergier fremmer Kommissionen anvendelsen af
eksisterende hybride standarder for det civile område og forsvarsområdet og udviklingen af
nye standarder senest ved udgangen af 2022 (foranstaltning nr. 5) og hensynet til forsvaret i
Kommissionens standardiseringspolitik og -tiltag. EU-strategien for standardisering15
har til
formål at sikre Unionens lederskab med hensyn til at fastsætte civile standarder, men den vil
også være yderst relevant for forsvarssektoren, eftersom næsten 80 % af de standarder, der
anvendes i forsvarssektoren, stammer fra civile sektorer. Kommissionen vil sammen med
interesserede parter (f.eks. Det Europæiske Forsvarsagentur) undersøge muligheden for at
medtage forsvarets behov i den fremtidige standardiseringsindsats, som den støtter for at gøre
standarderne mere forenelige med forsvarets behov.
Screening af udenlandske direkte investeringer — Unionen er et af verdens mest åbne
miljøer for udenlandske investeringer og et af de vigtigste mål for udenlandske direkte
investeringer i verden. Nærmere bestemte investeringer kan dog også undergrave Unionens
væsentlige sikkerhedsinteresser. For at forebygge sådanne risici har Unionen indført en
ramme, der har været operationel siden oktober 2020, for screening af udenlandske direkte
14
Det må dog bemærkes, at EU-virksomheder ikke har adgang til hovedparten af vores partneres forsvarsrelaterede
forsknings- og udviklingsprogrammer.
15
COM(2022) 31 final
14
investeringer. I den første årsrapport om screening af udenlandske direkte investeringer
bekræftes betydningen af en effektiv screening af udenlandske direkte investeringer på
medlemsstatsniveau og et tæt samarbejde på EU-niveau med fokus på potentielle risici for
sikkerheden eller den offentlige orden. Medlemsstaterne opfordres til at oprette nationale
mekanismer til screening af udenlandske direkte investeringer; 18 medlemsstater har allerede
indført en sådan mekanisme, og yderligere seks medlemsstater arbejder på at indføre en.
Kommissionen vil evaluere forordningen og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en
rapport senest i oktober 2023.
Kritisk infrastruktur — nye og disruptive teknologier opstår i et stadig hurtigere tempo,
hvilket har haft en betydelig indvirkning på sikkerheden af udstyr, infrastruktur og tjenester
samt værdi- og forsyningskæder inden for strategiske sektorer, herunder inden for
sikkerheds- og forsvarssektorerne. Unionen og medlemsstaterne må i højere grad tage højde
for sårbarheder af den art i forbindelse med relevante risikovurderinger og overvågning og i
forbindelse med gennemførelsen af forholdsregler, som opbygger modstandsdygtighed over
for sikkerhedstrusler, f.eks. hybride trusler eller cybertrusler. Der vil være behov for EU-
koordinering for at sikre, at medlemsstaterne opretholder et fremtidssikret niveau af
modstandsdygtighed og konsekvente sikkerhedsstandarder på EU-plan for derved at undgå
sårbarheder.
Intelligent og cirkulær materialeanvendelse — den nye handlingsplan for den cirkulære
økonomi af marts 2020 er en hjørnesten i den europæiske grønne pagt, Unionens nye
dagsorden for bæredygtig vækst. Innovation og nye forretningsmodeller, der er baseret på
øget ressourceeffektivitet, udvikling af nye materialer, fremme af sekundære råmaterialer og
mere bæredygtige offentlige indkøb, vil ikke blot bevare miljøet, men også sikre industrien
adgang til materialer. Additive fremstillingsteknikker, grønne indkøb og
materialegenanvendelse kan, hvis de gennemføres korrekt, også bidrage til at styrke
konkurrenceevnen i Unionens sikkerheds- og forsvarsindustri og til Unionens
modstandsdygtighed.
Datasikkerhed — den europæiske strategi for data indeholder foranstaltninger, hvormed det
sikres, at enkeltpersoner og virksomheder kan bevare kontrollen over deres data. Dette vil
blive taget op i den datalov, som Kommissionen vil vedtage i begyndelsen af 2022.
Som led i det multilaterale projekt om fælles datainfrastrukturer og -tjenester (der samler den
europæiske cloudsammenslutning og det fælles europæiske dataområde) fremmer
Kommissionen investeringer (f.eks. via programmet for et digitalt Europa, Connecting
Europe-faciliteten og Next Generation EU-fonden) i cloud-to-edge kapacitet, som er sikker,
modstandsdygtig, energieffektiv og tilgængelig i realtid, og som sikrer tjenestekvaliteten i
hele Europa. Sikring af teknologioverførsel inden for cloud- og edgeteknologi mellem den
civile industri (navnlig sikkerhedsindustrien) og forsvars- og rumindustrien vil øge den
teknologiske suverænitet. Den europæiske alliance for industrielle data og edge- og
cloudteknologier danner en platform, hvor det vil være muligt at fremme sådanne synergier.
Handelspolitik — de globale forsyningskæders kompleksitet og sårbarhed er ikke kun et
problem for Unionen. Andre lande er afhængige af Unionen ("omvendt afhængighed"), og
handel (eller "indbyrdes afhængighed") kan bidrage til at stabilisere de globale værdikæder.
15
Unionen står også rede til at handle beslutsomt og forsvare sig mod illoyal handelspraksis,
f.eks. brug af konkurrenceforvridende udenlandske subsidier, samtidig med at den agerer i
overensstemmelse med sine internationale forpligtelser. Unionen vil fortsat udnytte sine
handels- og konkurrenceredskaber bedst muligt, samtidig med at det sikres, at EU-
værktøjerne er effektive og ajourførte. Kommissionen har derfor foreslået nye instrumenter,
f.eks. forordningen om udenlandske subsidier16
, der tager fat på konkurrenceforvridning på
det indre marked som følge af udenlandske subsidier.
Andre relevante politiske foranstaltninger (f.eks. indførelse af en potentiel fritagelse for
merværdiafgift (moms) og lettelse af overførslen af EU-finansierede forsvarsprodukter) er nævnt
i meddelelsen om forsvar.
Kommende tiltag:
Kommissionen undersøger muligheden for at indføje forsvarsrelaterede aspekter i
arbejdsområderne inden for initiativer såsom den europæiske alliance for industrielle data
og edge- og cloudteknologier samt industrialliancen om processorer og
halvlederteknologier.
I 2023 vil Kommissionen sammen med medlemsstaterne kortlægge og aflægge rapport om
behovet for en risikovurdering af forsyningskæder for kritisk infrastruktur, navnlig på det
digitale område, for bedre at beskytte Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser.
Kommissionen opfordrer alle de resterende medlemsstater til at oprette en national
mekanisme til screening af udenlandske direkte investeringer.
5. Den eksterne dimension
Samarbejde med ligesindede partnere i hele verden er afgørende for at øge Unionens
modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed og samtidig mindske den strategiske afhængighed
og øge de gensidige fordele. Princippet om gensidighed spiller en vigtig rolle i denne
forbindelse. Unionens traditionelle partnere inden for teknologi, sikkerhed og forsvar omfatter
medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (navnlig Norge),
kandidatlandene, naboskabslandene og andre tredjelande (f.eks. USA, Canada, Japan og
Sydkorea) samt internationale organisationer (f.eks. NATO). De seneste udvekslinger foregik
navnlig i følgende fora:
5.1. Handels- og teknologirådet mellem EU og USA
Handels- og teknologirådet mellem EU og USA holdt sit første møde den 29. september 2021. I
den fælles erklæring bekræftede Unionen og USA deres tilsagn om at "fokusere på at fremme
modstandsdygtighed i forsyningskæden og forsyningssikkerhed i nøglesektorer med henblik på
den grønne og digitale omstilling og beskyttelsen af vores borgere" og dens mål om at "øge
gennemsigtigheden af udbud og efterspørgsel, kortlægge de respektive eksisterende
sektorkapaciteter, udveksle oplysninger om politiske foranstaltninger og forsknings- og
udviklingsprioriteter og samarbejde om strategier til fremme af modstandsdygtighed i
16
COM(2021) 223 final.
16
forsyningskæden samt diversificering". Det igangværende arbejde i arbejdsgrupperne om sikre
forsyningskæder (herunder behandles halvledere for sig), IKT-sikkerhed, eksportkontrol og
screening af investeringer er yderst relevant for denne køreplan. Den nyligt indledte dialog
mellem Unionen og USA om sikkerhed og forsvar kan også danne et forum for at drøfte disse
spørgsmål.
5.2. Partnerskab med NATO
På topmødet i Bruxelles i 2021 fastlagde NATO's ledere en ambitiøs dagsorden for teknologier,
navnlig ny og disruptiv teknologi17
. Dette affødte yderligere retningslinjer for det arbejde, der
udføres i overensstemmelse med NATO's gennemførelsesstrategi for ny og disruptiv teknologi,
som blev godkendt af NATO's forsvarsministre i februar 2021.
Kommissionen og den højtstående repræsentant vil overvåge fremskridtene med hensyn til
relevante NATO-initiativer på området gennem regelmæssig kontakt med NATO på
arbejdsgruppeniveau med henblik på en eventuel gensidigt acceptabel og gavnlig interaktion
med relevante EU-initiativer i fuld åbenhed over for medlemsstaterne, samtidig med det undgås
at skabe nye eller øge eksisterende teknologi- eller kapacitetsrelaterede afhængighedsforhold.
Kommende tiltag:
Kommissionen og den højtstående repræsentant vil i forbindelse med handels- og
teknologirådet mellem EU og USA og den nyligt indledte dialog mellem Unionen og USA
om sikkerhed og forsvar undersøge, hvordan modstandsdygtigheden i forsyningskæden kan
fremmes, og beskyttelsen af vores borgere sikres.
Kommissionen og den højtstående repræsentant vil sammen med NATO inden for
rammerne af de fælles erklæringer om samarbejdet mellem EU og NATO og i fuld åbenhed
over for medlemsstaterne undersøge, hvordan gensidigt acceptabel og gavnlig interaktion
kan fremmes mellem deres respektive relevante initiativer.
6. Konklusion
Den globale geopolitiske situation er fortsat kompleks, og kapløbet om nye teknologier af
relevans for sikkerhed og forsvar fortsætter. Derfor må Unionen og dens medlemsstater styrke
samarbejdet om teknologier, der er afgørende for Europas sikkerhed og forsvar på lang sigt, og
bestræbelserne på at mindske den dermed forbundne strategiske afhængighed.
I denne køreplan foreslås et tæt samarbejde med medlemsstaterne om at udpege teknologier og
værdikæder af kritisk betydning for sikkerhed og forsvar — og de grundlæggende årsager til den
dermed forbundne strategiske afhængighed inden for rammerne af Observatoriet for Kritiske
Teknologier — for at understøtte en EU-dækkende strategisk koordineret tilgang til kritiske
teknologier, der er relevante for sikkerhed og forsvar, hvorved Unionens og de nationale FTU&I-
programmer og -instrumenter udnyttes optimalt.
17
Dette omfattede beslutningen om at lancere DIANA (Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic) og
en NATO-innovationsfond.
17
For at forbedre sikkerheds- og forsvarssektorernes konkurrenceevne og modstandsdygtighed vil
observationscentrets arbejde og det relaterede arbejde inden for rammerne af den ajourførte
industristrategi også bidrage til at sikre, at sikkerheds- og forsvarshensyn tages mere i
betragtning i Unionens industri- og handelspolitikker, hvis det er relevant og i overensstemmelse
med Unionens konkurrenceregler og internationale forpligtelser.
Forslagene i denne køreplan har til formål at bidrage til FTU&I-dimensionen i EU's strategiske
kompas, hvorigennem medlemsstaterne vil fastsætte ambitiøse, langsigtede mål for en væsentlig
forbedring af Europas sikkerhed og forsvar.