Fremsat den 15. marts 2022 af Victoria Velasquez (EL) og Jakob Sølvhøj (EL)

Fremsat den 15. marts 2022 af Victoria Velasquez (EL) og Jakob Sølvhøj (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af rentesatserne for su-lån
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag
om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven),
således at renten på su-lån udgør diskontoen plus et tillæg på
1 pct., både under studietiden og i den efterfølgende afbeta-
lingsperiode, dog med et fast renteloft på 4 pct. Lovforslaget
skal ydermere indebære, at der ikke må opkræves yderlige-
re omkostninger, herunder omkostninger i forbindelse med
misligholdelse af de forpligtelser, der er fastsat, når låntage-
ren har betalt omkostninger, der tilsammen udgør 100 pct. af
det samlede lånebeløb.
Beslutningsforslag nr. B 187 Folketinget 2021-22
AX027498
Bemærkninger til forslaget
Su-lånet blev indført i 1988, hvor en fast rente på 4 pct.
under studietiden var en meget favorabel rente, som staten
gav de studerende.
Det var ikke hensigten, at staten skulle have renteindtæg-
ter i forbindelse med de studerendes su-lån, men gennem de
seneste år har staten haft en betragtelig indtægt, da renten
under studietiden fortsat ligger på 4 pct., på trods af at staten
låner pengene af Nationalbanken til en lavere rente. Fra
2017 til 2021 har staten således tjent godt 2,8 mia. kr. på
at låne penge til studerende. Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet forventer også at tjene i alt godt 2 mia. kr. på
studielån de næste 4 år, efter udgifter til administration og
tab på studielån er trukket fra (»Staten har de seneste år tjent
milliarder på studielån. Det er et problem, mener partier«,
Information, den 14. februar 2022).
Samtidig med at staten har oppebåret denne ikke tiltænkte
indtægt, oplever flere og flere, at de kæmper med at afbetale
deres su-lån.
For at sikre, at flest muligt har mulighed for at tage en ud-
dannelse og undgå gældsproblemer, skal der ske en ændring
af SU-loven. Renten på su-lånet skal sænkes og gennem
hele studietiden følge den model, der allerede er gældende
for afbetalingsperioden.
Det betyder, at renten vil svare til den til enhver tid fast-
satte officielle diskonto med et tillæg eller et fradrag, der
fastsættes på finansloven for det pågældende år. Tillægget
kan ikke overstige 1 pct., og renten kan ikke på noget tids-
punkt overstige 4 pct.
Forslagsstillerne ønsker ydermere at få stoppet den gælds-
spiral, som flere oplever at sidde fast i. Lavindkomstgrupper
skylder samlet set over 30 mia. kr. til det offentlige, hvoraf
flere er førtidspensionister, der har su-gæld. Det er en gæld,
de kan have meget svært ved at betale tilbage, fordi de ikke
kan arbejde grundet deres sygdom.
Der bør skabes en parallelitet til den politiske aftale om
et opgør med kviklån (»Aftale mellem regeringen (Socialde-
mokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Nye
Borgerlige om et opgør med kviklån«, Erhvervsministeriet,
den 19. december 2019), således at når der er betalt omkost-
ninger, der tilsammen udgør 100 pct. af det samlede lånebe-
løb, skal låntager ikke fortsat betale af på gælden. Dette
skal også gælde, såfremt der skulle være omkostninger for
mere end 100 pct. af lånebeløbet grundet omkostninger i
forbindelse med misligholdelse.
2
Skriftlig fremsættelse
Victoria Velasquez (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
rentesatserne for su-lån.
(Beslutningsforslag nr. B 187)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3