Fremsat den 15. marts 2022 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 15. marts 2022 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Alex Ahrendtsen (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at fremme den danske håndværkerkultur
Folketinget pålægger regeringen at gennemføre initiativer til fremme af erhvervsuddannelser og vilkårene for Danmarks
kommende håndværkerstand.
Beslutningsforslag nr. B 185 Folketinget 2021-22
AX027497
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne finder dette beslutningsforslag nødven-
digt for at sikre relevant, uddannet og tilstrækkelig arbejds-
kraft i morgendagens Danmark. Der er akut mangel på fag-
lært arbejdskraft, og det vil forblive virkeligheden de næste
mange år, hvis ikke vi retter kursen op med det samme.
Dansk Folkeparti er bekymret for, at hvis vi ikke formår
at gøre noget ved problemet, bliver prisen stor både menne-
skeligt og i kroner og øre. Omkostningerne for videnssam-
fundet bliver sammenhængskraften, social og politisk pola-
risering, vores skattede tryghed og ikke mindst vores tillid
til hinanden. Vi kan ikke bare blæse på de udfordringer, der
er, med at få uddannet unge på en relevant og meningsfuld
måde. Prisen er simpelthen for høj. Der er for meget på spil.
Den voldsomme centralisering og den himmelråbende nai-
ve drøm om et samfund uden produktion har også en geo-
grafisk slagside, som kun få havde forestillet sig. For hvad
sker der, når der er langt til uddannelse, virksomhederne
ikke kan tiltrække arbejdskraft og staten lukker sygehusene
og politistationerne og tilmed lægger kommunerne sammen?
I dag har vi et samfund, som vi kan være stolte af, men
også et samfund med plads til forbedringer. Vores uddannel-
sespolitik er et af de steder, vi kan forbedre gevaldigt. Vi
skal nemlig ikke lave det samme allesammen. Vi skal kom-
plimentere hinandens svagheder og udnytte hinandens styr-
ker.
Danmark har brug for arbejdskraft på alle niveauer og i
alle fag – ikke kun djøf’ere og akademikere. Vi skal fremad-
rettet sikre social mobilitet, meningsfuld beskæftigelse og en
produktivitet, der gør os i stand til at løfte stærkere og stær-
kere med de samme medarbejdere. Danskerne har i meget
stor målestok hænderne skruet godt på, og det skal vi også
være stolte af og udnytte.
Forslagsstillerne anerkender, at et opgør med indoktrine-
ringen til at skulle tage lange videregående uddannelser,
som starter allerede tidligt i folkeskolen, bliver svær. Det
kommer til at tage tid at gøre op med idéen om, at alle skal
være akademikere.
En del af forklaringen på uddannelsesræset ligger i myten
om videnssamfundets behov for, at alle skal gå på universi-
tetet. Gudskelov er den myte bristet noget så eftertrykkeligt
selv for Socialdemokratiet og selv for undervisningsministe-
ren, der i en artikel på altinget.dk har udtalt: »Det har jo og-
så vist sig at være vrøvl fra ende til anden.« (»Rosenkrantz-
Theils analyse af erhvervsuddannelsernes tilbagegang: Selv-
ejet og myten om videnssamfundet«, altinget.dk/uddannelse,
den 7. maj 2021). Vi har brug for og skal tilskynde til
uddannelse af enhver slags.
Ikke mindst håndværksfagene og de tekniske uddannel-
ser skriger på flere elever og studerende efter lang tids
forfordeling og forsømmelse. Store hæderkronede danske
virksomheder med en milliardeksport kan ikke finde den
arbejdskraft, de har brug for i Danmark, og hele 44 pct. af
virksomhederne ville gerne have produceret mere, hvis de
kunne skaffe arbejdskraft (»Forgæves rekrutteringer giver
produktionstab til hver anden virksomhed«, DI, den 5. okto-
ber 2021). Ganske tankevækkende har eksempelvis Køben-
havns Kommune 100 kommunikationsansatte.
Vi bør kigge mod især Schweiz, som vi har mange lighe-
der med, og som har knækket koden til at sikre et diversi-
ficeret uddannelsessystem med mange muligheder for alle
gennem hele livet. Hele to tredjedele af en schweizisk ung-
domsårgang får således en erhvervsuddannelse (»Vocational
Education and Training« (VET), State Secretariat for Edu-
cation, Research and Innovation SERI, den14. september
2021), hvor det i Danmark er omtrent en femtedel, og set
over et livsforløb ender et lige stort antal i begge lande med
en videregående uddannelse, nemlig 55-60 pct. I Schweiz
har de forstået, at man uden de fornødne færdigheder ikke
kan omsætte viden til gode produkter. Viden og færdigheder
hører sammen og komplimenterer hinanden.
Det er afgørende for vores virksomheder og fremtidige
velstand, at vi ikke kun har kvalificeret, men også den rette
arbejdskraft. Har vi ikke det, vil vi ikke opleve produktivi-
tetsstigninger og øget velstand. Forslagsstillerne vil gerne
rette op på den skævhed, der er opstået, både i fordelingen
af uddannelsesmæssige baggrunde i befolkningen og geo-
grafisk set. Vi er slet ikke i tvivl om, at initiativerne vil gøre
det nemmere at opnå en meningsfuld beskæftigelse og et
godt liv i hele Danmark.
Gennemførelsen af initiativerne i beslutningsforslaget er
et ydmygt forsøg på at rette op på den skade, som myten
om akademikernes videnssamfund har forvoldt. Det er et
samfund, hvor en arbejdsløs designer mener, at hun er for
god til et rengøringsjob (»Arbejdsløs designer siger nej til
rengøringsjob: »Jeg har andre ambitioner og interesser««,
Berlingske.dk, den 2. september 2021), alt imens rengø-
ringsassistentens skat dækker halvdelen af den arbejdsløses
dagpengesats. Det er et samfund uden konsekvenser, og som
kun drives af en selvrealiserende migkultur uden blik for,
hvad der er godt for samfundet, og hvad der er rimeligt over
for andre.
Kort sagt, skal vi væk med myten om »bedre« uddannet
og have respekten og ærbødigheden for det arbejdende folk
tilbage.
Folketinget pålægger regeringen at tage et opgør med ud-
dannelsessnobberiet og styrke håndværkertraditionen ved at
arbejde for at skabe en kulturændring omkring erhvervsud-
dannelser og faglært arbejde. Det skal ske ved følgende
initiativer:
– Mere praksisfaglighed i folkeskolen.
– Nye og bedre erhvervsrettede udskolingstilbud.
– Flere timelærere med høj praksisfaglighed.
– Styrkelse af kernekompetencer i dansk og matematik i
folkeskolen.
– Bedre muligheder for eux – praksisfaglighed og boglige
evner understøtter hinanden.
– Erhvervspraktik i 8. og 9. klasse.
– Bedre rammevilkår for erhvervsuddannelser.
2
– Etablering af flere campusområder for at skabe et attrak-
tivt studiemiljø.
– Eftersyn af læreplaner og bedre vilkår for voksenelever.
– Fleksibel dimensionering og flere uddannelsesveje på
erhvervsakademierne.
3
Skriftlig fremsættelse
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at fremme den danske
håndværkerkultur.
(Beslutningsforslag nr. B 185)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4