Fremsat den 15. marts 2022 af Morten Dahlin (V) og Preben Bang Henriksen (V)

Fremsat den 15. marts 2022 af Morten Dahlin (V) og Preben Bang Henriksen (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om at afskaffe strafrabatten i voldtægtssager, hvor offer og gerningsmand
kender hinanden på forhånd
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af in-
deværende folketingsår at kortlægge baggrunden for rets-
praksis i voldtægtssager og indkalde til forhandlinger om,
hvordan praksis for voldtægtssager kan ændres, således at
udgangspunktet for strafudmålingen i voldtægssager efter
straffelovens § 216 er den samme, uanset om gerningsmand
og offer kender hinanden på forhånd.
Beslutningsforslag nr. B 186 Folketinget 2021-22
AX027481
Bemærkninger til forslaget
Voldtægt er et af de mest traumatiserende overgreb, som
et menneske kan udsættes for, og krænkelsen kan have al-
vorlige og langvarige konsekvenser for offeret.
Med forslaget ønsker forslagsstillerne i højere grad at sik-
re retfærdighed for voldtægtsofre.
Formålet med forslaget er at afskaffe den rabat, man ser i
strafudmålingen i voldtægtssager, hvor f.eks. gerningsmand
og offer kender hinanden perifert. Forslagsstillerne finder,
at det er en mindst lige så stor krænkelse af individet og
et kæmpe tillidsbrud, hvis man bliver voldtaget af en Tinder-
flirt, en kollega, én, man møder i byen, eller en tidligere/nu-
værende partner, som hvis voldtægten sker, ved at offeret
bliver overrumplet af en ukendt gerningsmand i en park.
Forslagsstillerne ønsker derfor, at regeringen kortlægger
baggrunden for retspraksis i voldtægssager og indkalder
til forhandlinger om, hvordan praksis for strafudmålingen
i voldtægtssager kan ændres, således at domstolene frem-
adrettet ikke opdeler sagerne i overfaldsvoldtægter, kontakt-
voldtægter og de mildeste tilfælde af voldtægter, men sådan
at der fremover fastsættes et fuldstændig fælles udgangs-
punkt for strafudmåling i alle de nævnte sagstyper.
Forslaget ændrer dog ikke på, at strafudmålingen fortsat
vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende el-
ler formildende omstændigheder, jf. hermed de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Baggrund og regler
Udgangspunktet for strafudmålingen for en enkeltstående
fuldbyrdet overfaldsvoldtægt er fængsel i 3 år og 6 måne-
der, hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændighe-
der. Derimod er straffen i udgangspunktet fængsel i 2 år
og 6 måneder og op mod 3 år ved enkeltstående fuldbyrdet
samleje i andre sager end overfaldsvoldtægt, hvis der ikke
foreligger andre skærpende omstændigheder. Andre sager
kan være voldtægt, der sker i forbindelse med socialt sam-
vær eller i parforhold. Det fremgår af lovbemærkningerne til
lov nr. 635 af 8. juni 2016. Straffen i de mildeste tilfælde
af voldtægt, f.eks. i visse passivitetssituationer, udmåles til
omkring 1 år og 2 måneder, jf. punkt 2.1.2.4. i de alminde-
lige bemærkninger til lovforslag nr. L 85 af 11. november
2020. Se f.eks. U 2022.430 Ø.
Det er forslagsstillernes helt klare holdning, at en voldtægt
er en voldtægt, uanset om man kender eller ikke kender
gerningsmanden på forhånd.
Det understreges således med forslaget, at forslagsstillerne
ønsker at opnå, at der fremover ikke skal være forskel på det
tilfælde, hvor en voldtægt er begået af en ukendt gernings-
mand, og det tilfælde, hvor offeret kender gerningsmanden
i forvejen, f.eks. har chattet med vedkommende eller er i et
længerevarende parforhold.
Eksempler på retspraksis for voldtægter
I sagen TfK2019. 164 blev gerningsmanden fundet skyl-
dig i en voldtægt, hvor gerningsmanden havde mødt offeret
sidst på aftenen på en bar. Han havde tilbudt kvinden at
sove hos sig, de havde kysset, men kvinden havde gjort det
klart over for manden, at der ikke skulle ske noget seksu-
elt. Gerningsmanden havde herefter udsat kvinden for vold,
herunder givet hende flere lussinger, hvilket havde medført,
at hendes ene trommehinde sprang, og gerningsmanden hav-
de voldtaget hende vaginalt og analt. Landsretten lempede
byrettens dom og idømte gerningsmanden fængsel i 2 år
og 6 måneder. Retten lagde vægt på kvindens skader, samt
karakteren og grovheden af den udøvede vold.
I sagen TfK2017. 1253 havde gerningsmanden trukket of-
feret fra en bar til sin lejlighed nærved. Han spyttede hende
flere gange i ansigtet, tog kvælertag og tvang hende til oral-
sex. Efterfølgende voldtog han hende op ad et hegn uden for
lejligheden. Gerningsmanden og offeret havde tidligere ved
en anden lejlighed haft seksuelt samkvem. Gerningsmanden
blev idømt fængsel i 2 år og 6 måneder.
I en sag, hvor Vestre Landsret afsagde dom den 17. juni
2020, blev en kvinde voldtaget analt af sin daværende kæ-
reste. I byretten lagde man ved strafudmålingen på den ene
side vægt på, at der var tale om en grov seksuel krænkelse,
og på den anden side på den begrænsede voldsudøvelse,
og at der var tale om en voldtægt i et bestående kæreste-
forhold. Landsretten tiltrådte med samme begrundelse som
byretten, at straffen var fastsat som sket.
Forslagsstillerne må på baggrund af retspraksis konstatere,
at en voldtægt, hvor offer og gerningsmand kender hinanden
eller sågar er i et kæresteforhold, medfører, at domstolene i
udgangspunktet straffer voldtægten lavere, end hvis det var
en overfaldsvoldtægt.
Det er med andre ord eksempler, som illustrerer situatio-
ner, hvor forslagsstillerne ønsker, at domstolene ved straf-
udmålingen af en voldtægt helt skal se bort fra, hvorvidt
personerne kender hinanden.
Det betyder således, at forslagsstillerne med beslutnings-
forslaget pålægger regeringen at kortlægge baggrunden for
retspraksis for voldtægtssager og indkalder til forhandlinger
om, hvordan man fremover afskaffer den strafrabat, der sker
i strafudmålingen, når det drejer sig om en voldtægt begået
i et bestående parforhold, eller i det tilfælde, hvor tiltalte og
forurettede kender hinanden.
Yderligere baggrund for forslaget
En voldtægt er en voldtægt, hvad enten offeret er mand
eller kvinde. Derfor understreges det, at forslaget er helt
kønsneutralt. Dog er ofre for voldtægt i 84 pct. af tilfældene
kvinder.
Ifølge tal fra det Kriminalpræventive Råd er gennemsnit-
ligt 11.800 kvinder årligt blevet udsat for voldtægt eller
voldtægtsforsøg i perioden 2018-2020. 67 pct. af voldtæg-
2
terne eller forsøgene på voldtægt er sket i private hjem
(»Voldtægt i tal og statistik«, Det Kriminalpræventive Råd).
Ifølge forslagsstillerne tydeliggøres det således med for-
slaget, at Danmark står ved den internationale aftale, som
Danmark har ratificeret ved Europarådets konvention til fo-
rebyggelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet af 11.
maj 20211 (også kendt som Istanbulkonventionen), og som
især beskytter sårbare kvinder.
Det følger af Istanbulkonventionens artikel 36 og artikel
46, der omhandler henholdsvis voldtægt og skærpende om-
stændigheder, at det kan være en skærpende omstændighed,
at den strafbare handling er begået mod en tidligere eller
nuværende ægtefælle eller partner m.v.
Forslagsstillerne er derfor af den opfattelse, at det er i
tråd med at følge vores internationale forpligtelser, at vi i
Danmark sikrer, at udgangspunktet for strafudmålingen er
det samme i parforhold som uden for parforhold.
Finansiering
Det forudsættes, at regeringen udarbejder forslag, der er
økonomisk gennemregnede, og hvor der er anvist forslag
til finansiering, og at dette kan danne grundlag for de ef-
terfølgende politiske forhandlinger om ændring af praksis
for voldtægtssager. I Venstres finanslovsforslag er der også
anvist finansiering til denne strafskærpelse.
3
Skriftlig fremsættelse
Morten Dahlin (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe
strafrabatten i voldtægtssager, hvor offer og gerningsmand
kender hinanden på forhånd.
(Beslutningsforslag nr. B 186)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4