B 32 - svar på spm. 2 om, hvilke ’brugerorganisationer’ ministeren refererer til, når hun anfører, at organisationerne skulle være skeptiske over for at indføre id-kort til socialt udsatte, fra social- og ældreministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Retsudvalg
Folketingets Retsudvalg har d. 7. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 2 til
B 32 til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Britt Bager (KF).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren oplyse, hvilke ’brugerorganisationer’ ministeren refererer til, når
hun anfører, at organisationerne skulle være skeptiske over for at indføre id-
kort til socialt udsatte?
Og vil ministeren samtidig oplyse, hvad brugerorganisationerne har ytret om
emnet?”
Svar:
Social- og Ældreministeriet har forud for 1. behandlingen af B 32 om id-kort til
de mest udsatte borgere med stofmisbrug fået tilkendegivelser fra Gadejuristen
og Stenbroens Jurister i forhold til muligheden for at indføre et id-kort.
Gadejuristen tilkendegav i februar 2021, at Gadejuristen ikke ser mening i at
udarbejde en løsning med et kort, hvis det ikke udløser nye rettigheder, da et
kort der alene giver adgang til at udløse eksisterende rettigheder blot vil være
et bureaukratisk snubletrin for en allerede udsat gruppe.
Samtidig udtrykte Gadejuristen i et medsendt notat (bilag 1) bekymring for, at
en ordning, der indebærer at socialt udsatte kan få udstedt et særligt id-kort til
brug for fremvisning til politiet, risikerer at være til skade for de personer i
målgruppen for strafundtagelserne, der ikke har fået udstedt et sådant kort.
Gadejuristen udtrykte også bekymring for, hvorvidt processen med ansøgning,
visitation og udstedelse af kortet vil være effektiv i forhold til målgruppen.
Social- og Ældreministeriet var i februar 2022 i dialog med Stenbroens Jurister
om et id-kort. Stenbroens Jurister fremsendte i den forbindelse det notat af 7.
februar 2022 (bilag 2), som jeg ved, udvalget også er bekendt med. I notatet
udtrykkes bl.a. bekymring for, at et id-kort kan komme til at påføre i forvejen
udsatte borgere en administrativ byrde, ligesom der forudses praktiske
udfordringer i, at både borgerens stofbrug og sociale forhold løbede kan ændre
sig.
Efter 1. behandlingen af B 32 om id-kort til de mest udsatte borgere med
stofmisbrug har Brugernes Akademi tilmed fremsendt deres stillingtagen til et
id-kort. Brugernes Akademi giver i henvendelsen udtryk for, at de betragter et
Sagsnr.
2022 - 1467
Doknr.
538856
Dato
11-03-2022
Offentligt
B 32 - endeligt svar på spørgsmål 2
Retsudvalget 2021-22
2
id-kort som stigmatiserende, men at det lige nu er den bedste mulighed for at
passe på de mest udsatte stofbrugere på gaden.
Jeg mener, at de forskellige tilkendegivelser fra aktørerne vedrørende et id-kort
understreger, at der er behov for en nærmere undersøgelse og drøftelse af,
hvordan vi bedst muligt sikrer, at de mest udsatte borgere med stofmisbrug
ikke sanktioneres med bøder og konfiskering af narkotika til eget forbrug.
Regeringen er derfor også opsat på at undersøge muligheden for at indføre et
id-kort eller andre løsninger nærmere med inddragelse af Rigspolitiet og
relevante organisationer på området.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. NOTAT: ID-kort, hjælp og værdighed
Bilag 2. Beslutningsforslag B32 om id-kort


Gadejuristen The Street Lawyers
Værnedamsvej 7a, 1. sal, 1819 Frederiksberg C • Tlf. 33310075 • kontakt@gadejuristen.dk • www.gadejuristen.dk • CVR nr. 25048482
17. februar 2021
J.nr. 12526
fbs
NOTAT: ID-kort, hjælp og værdighed
Id-kortets formål er efter beskrivelsen i forståelsespapiret er, at sikre de mest udsatte stofmis-
brugere mere hjælp og værdighed.1
I et nyligt folketingssvar er det uddybet, at de faglige drøf-
telse om kortet bl.a. omhandler muligheden for at tilrettelægge et initiativ, der styrker forhol-
dene for de mest udsatte borgere med et stofmisbrug, uden at det har negativ indflydelse på
politiets arbejde på narkotikaområdet eller eksempelvis gør udsatte borgere med et stofmisbrug
sårbare over for at blive udnyttet til kriminalitet.2
I den kontekst, statsministeren tidligere har
omtalt id-kortet, skulle det desuden modvirke at udsatte stofbrugere jagtes af politiet får bøder,
de ikke skal have.3
Det er på denne baggrund Gadejuristens opfattelse og udgangspunkt at intentionen med det
aftalte i forståelsespapiret er, at styrke forholdene for udsatte stofafhængige, herunder særligt
i relation til politiets arbejde på narkotikaområdet.
Retssikkerhed i stofbesiddelsessager
Gadejuristen er meget positiv overfor, at regeringen med forståelsespapiret forpligtede sig til at
sikre stofafhængige bedre hjælp og værdighed. Vi ser dog også udfordringer ved at knytte disse
forbedringer til et id-kort. For så vidt angår politiets indsats overfor udsatte stofbrugere kan
kortet være direkte problematisk.
Politiet er efter lovgivningen og administrative instrukser i dag forpligtet til at foretage konkrete
vurderinger af stofbrugeres sociale forhold og eventuelle afhængighed i alle sager om besiddelse
af stoffer til eget brug, da vurderingen er udslagsgivende for, om sagen skal forfølges med straf,
eller om særlige undtagelser gør sig gældende. Problemet er efter Gadejuristens klare og veldo-
kumenterede opfattelse i dag, at politiet i mange tilfælde ikke indhenter de nødvendige oplys-
ninger og foretager den påkrævede vurdering.
Gadejuristen kan være bekymret for, at en ordning der indebærer at socialt udsatte kan få
udstedt et særligt id-kort til brug for fremvisning til politiet, risikerer at være til skade for de
personer i målgruppen for strafundtagelserne der ikke har fået udstedt et sådant kort. Gadeju-
risten er desuden bekymret for, hvorvidt processen med ansøgning, visitation og udstedelse af
kortet vil være effektiv i forhold til målgruppen.
Gadejuristen bemærker, at justitsministeren for nyligt er blevet spurgt af Folketingets Retsud-
valg, om det vil være muligt at indføre en funktion i politiets sagsstyringssystem (POLSAS),
1
https://ufm.dk/ministeriet/regeringsgrundlag-vision-og-strategier/regeringen-mette-frederiksens-forstaelsespapir
2
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/sou/spm/235/svar/1746014/2334187/index.htm
3
https://www.dr.dk/nyheder/politik/socialdemokratiet-vil-give-stofmisbrugere-id-kort-saa-politiet-lader-dem-vaere#!/
Offentligt
B 32 - endeligt svar på spørgsmål 2
Retsudvalget 2021-22
Side 2
således at sagsbehandleren i sager om stofbesiddelse skal bekræfte at der er tilvejebragt oplys-
ninger og foretaget en vurdering af sigtedes sociale forhold og stofbrug. Det fremgår af justits-
ministerens svar, at dette er teknisk muligt.
Efter Gadejuristens opfattelse vil en sådan løsning være et enkelt og effektivt redskab til at sikre,
at politiet får indhentet og dokumenteret de relevante oplysninger og foretaget den påkrævede
vurdering. Gadejuristen kan i øvrigt oplyse, at Statsadvokaten i København i en ny afgørelse har
fastslået, at politiet skal sikre sig, at de vurderinger, der ligger til grund for overvejelser om
sanktionsvalget fremgår af rapportmaterialet.
Gadejuristen indgår meget gerne i en dialog med Justitsministeriet og andre relevante myndig-
heder om fordelene ved en sådan funktion. Gadejuristen ser derudover gerne, at der gøres en
større indsats for at sikre, at der i alle dele af politiet er kendskab til de særlige undtagelsesregler
og tages det nødvendige hensyn til målgruppens særlige behov.
Fra straf til hjælp
Gadejuristen er nødt til i denne sammenhæng at bemærke, at brugen af straf mod stofbrugere
ikke har været effektiv til at begrænse hverken stofbrug eller -problembrug i Danmark. Det bør
derfor overvejes om der er tilgange til stofbesiddelse der er mere effektive end den nuværende
tilgang.
Vi bemærker, at statsminister Mette Frederiksen tidligere har udtrykt et ønske om at kigge på
erfaringerne fra Portugal, der i 2001 afkriminaliserede besiddelse af stoffer til eget brug. De
portugisiske erfaringer har været så positive at lignende tilgange nu overvejes i flere lande.
Herunder i Norge, hvor regeringens rusreformudvalg i december 2019 fremlagde et forslag til
en norsk narkotikapolitisk reform efter portugisisk forbillede netop med henblik på at sikre stof-
brugere i Norge bedre hjælp.4
Reformforslaget indebærer at stofbrugere i stedet for straf skal
henvises til en rådgivningsenhed, der kan give vejledning om behandlingstilbud mv.
Gadejuristen forventer, at regeringen – i lyset af ønsket i forståelsespapiret om at sikre udsatte
stofbrugere mere hjælp og værdighed – gør sig overvejelser om, hvorvidt resultaterne og anbe-
falingerne i det norske rusreformudvalgs redegørelse gør sig tilsvarende gældende for Danmark.
Gadejuristen stiller sig meget gerne til rådighed for drøftelser om en dansk reform, der kan
forskyde indsatsen ift. stofbrugere fra straf til hjælp og værdighed.
Øvrige tiltag
For så vidt angår nye initiativer eller styrkelse af eksisterende ordninger mv. vil Gadejuristen
gerne indgå i en nærmere dialog om konkrete tiltag. Emnerne kunne bl.a. være:
- Kvalitet og fleksibilitet i behandlingen, såvel den sociale som den medicinske
- Sikring af (akut) abstinensbehandling
- Revidering af heroinbehandlingen, der netop er evalueret af Sundhedsstyrelsen
4
https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/nou-2019-26/id2683531/


Abel Cathrines Gade 21, st.th
1654 København V
(+45) 33 33 05 05
CVR: 42350176
kontakt@stenbroensjurister.dk
sikkermail@stenbroensjurister.dk
stenbroensjurister.dk
Til ordførerne
7. februar 2022
Beslutningsforslag B32 om id-kort
På tirsdag behandler Folketinget beslutningsforslaget B 32 om id-kort til de mest udsatte
borgere med stofmisbrug. Med forslaget sætter SF fokus på undtagelsen fra bødestraf for
socialt udsatte, der besidder stof på sig til eget brug,
Den særlige strafundtagelse fremgår direkte af strafbestemmelsen i lov om euforiserende
stoffer. Alligevel har der været problemer med implementeringen lige siden Folketinget vedtog
loven i 2007.
Der er tale om et retsområde, vi i Stenbroens Jurister følger tæt, fordi det har stor betydning
for mennesker, vi arbejder for. Helt aktuelt fører vi en oplysningskampagne til socialt udsatte
om reglen. Se mere på www.gulekort.dk
Stenbroens Jurister er en specialiseret retshjælp for stærkt stofafhængige og andre gadefolk,
stiftet i 2021 af samtlige tidligere medarbejdere i Gadejuristen. De erfaringer fra sager og
undersøgelser, der henvises til i beslutningsforslaget, findes og videreføres derfor i dag i
Stenbroens Jurister.
Vi hilser debatten velkommen, og vi har stor sympati for, at SF med forslaget vil forbedre
vilkårene for udsatte stofbrugere.
Samtidig finder vi det vigtigt at fastholde, at det allerede er gældende ret, at de mest udsatte
stofbrugere ikke skal straffes for besiddelse af stoffer til eget brug. Reglen findes i lov om
euforiserende stoffer § 3, stk. 1, 3. pkt. og er præciseret i Rigsadvokatens meddelelse om
narkotika. Når der i dag indledes en straffesag om stofbesiddelse, er det således politiets og
anklagemyndighedens ansvar, at undtagelsen anvendes.
Det er derfor afgørende, at en eventuel ordning med et id-kort ikke udformes på en måde, der
forringer den udsattes målgruppes retssikkerhed eller tilsidesætter myndighedernes
eksisterende forpligtelser.
Offentligt
B 32 - endeligt svar på spørgsmål 2
Retsudvalget 2021-22
2 / 4
Et væsentligt problem
Rettigheden, som forslaget vedrører, er allerede klar: Hvis en sigtet er stærkt stofafhængig og
vedkommendes sociale forhold taler for det, så skal politiet afslutte sagen med en advarsel –
hver gang den pågældende tages med stof til eget brug.
Stenbroens Jurister har netop indhentet nye tal fra Rigsadvokaten om praksis på området.
Opgørelsen viser, at der kun blev meddelt en advarsel for stofbesiddelse til eget brug i 121
tilfælde i 2021.
I lyset af det meget store antal sager hvert år (21.574 afgørelser i 2021) forekommer det helt
usandsynligt, at der ikke er flere sager heriblandt, hvor der skulle være meddelt en advarsel.
Det meget lave antal advarsler igen i 2021 er ikke endegyldigt i sig selv, Men det underbygger
erfaring fra konkrete sager og tidligere undersøgelser af bl.a. Center for Rusmiddelforskning og
Justitia, der har italesat at politiet ikke anvender advarselsbestemmelsen korrekt
Beslutningsforslaget fra SF adresserer således et væsentligt problem for socialt udsattes
retssikkerhed.
Id-kortet
Som vi forstår id-kortet i såvel beslutningsforslagets som i forståelsespapirets forstand, er der
ikke tale om et kort, der giver nogen nye rettigheder.
Det antages, at ordningen vil indebære en eller anden form for forudgående ansøgning og
visitation for at få kortet udstedt. Det kan vi ikke se gennemført uden at påføre i forvejen
udsatte borgere en administrativ byrde. Vi forudser også praktiske udfordringer i, at både
borgerens stofbrug og sociale forhold jo løbede kan ændre sig.
For at undgå, at ansvaret forflyttes fra myndighederne til borgeren, er det efter vores opfattelse
afgørende, at en eventuel ordning med id-kort ikke træder i stedet for en selvstændig
opstramning hos politiet og anklagemyndigheden, så det sikres at sigtedes personlige forhold
altid inddrages i straffesagsbehandlingen.
Id-kortet kan ikke blive frikort for sælgere
Til gengæld er vi i Stenbroens Jurister helt uforstående overfor den bekymring, som
politiforbundets tidligere formand har udtrykt i pressen om en ”risiko for, at bagmænd og
pushere går fri, hvis misbrugere udstyres med et id-kort”.
Den særlige regel gælder alene socialt udsattes stofbesiddelse til eget brug. Undtagelsen
gælder ikke, hvis der er tale om smugling eller salg mv. Fremvisning af et id-kort, som det
foreslåede, vil derfor være uden relevans for straffesagen.
Det kan siges med fuldkommen sikkerhed, at politiet altid vurderer, om en stofbesiddelse er til
eget brug eller til salg, for da det journalføres som forskellige sagstyper, er betjenten nødt til at
vurdere det senest ved oprettelsen af sagen i politiets system.
3 / 4
Hvad er problemets kerne?
Politiet og anklagemyndigheden er allerede i dag forpligtet efter retsplejeloven og
Rigsadvokatens instrukser til at undersøge og vurdere sigtedes sociale forhold og stofbrugets
karakter i sager om stofbesiddelse til eget brug.
Viser undersøgelsen, at den sigtede er stærkt stofafhængig og lever af fx kontanthjælp eller
førtidspension, så har politiet pligt til at afslutte sagen med meddelelse af tiltalefrafald med
advarsel. Der må ikke udstedes et bødeforelæg.
Erfaring og konkrete undersøgelser siger os imidlertid, at det væsentlige problem på dette
område er, at politiet sjældent får undersøgt sigtedes forhold, men at sagerne alligevel
forfølges med bødeforelæg af anklagemyndigheden.
I modsætning til spørgsmålet om eget brug eller salg, findes der ikke nogen mekanisme i
politiets system, der sikrer, at vurderingen faktisk foretages.
Derfor har det fra flere sider været foreslået, at problemstillingen angribes ved at indføre en
funktion i politiets sagsbehandlingssystemer, der sikrer, at de relevante forhold altid
undersøges og beskrives, samt ved at anklagemyndigheden ophører med at udstede
bødeforelæg, før forholdene er dokumenteret på sagen.
Dette tiltag anbefaler Stenbroens Jurister også.
Politiets forudsætninger
Det fremhæves i beslutningsforslaget, at Københavns Politi til brug for besvarelse af spørgsmål
1618 (REU 2020-21, Alm. del) har oplyst, at politikredsen ikke har forudsætning for selvstændigt
at foretage vurdering af, om en sigtet har et misbrug.
Stenbroens Jurister håber, at Folketingets partier er opmærksomme på, hvor
bemærkelsesværdig denne udtalelse er.
I bemærkningerne til lovforslaget fra 2007, hvor advarselsreglen blev indført, anførte
Justitsministeriet, at der ikke ville blive behov for politiet for at indhente lægeerklæringer eller
udtalelser fra andre myndigheder om sigtedes personlige forhold:
”Politiet har i almindelighed et godt kendskab til den gruppe af personer, hvor både de sociale
hensyn og karakteren af narkotikamisbruget taler for anvendelse af advarsel. Det vil derfor
normalt ikke være nødvendigt at indhente oplysninger fra andre myndigheder om den
pågældendes indtægtsforhold, og der vil formentlig kun i sjældne tilfælde være behov for at
indhente en lægeerklæring om den pågældendes misbrug.”1
Denne formulering er siden blevet gentaget ordret af skiftende justitsministre overfor
Retsudvalget, både skriftligt (i 2008) og mundtligt (på samråd i 2016).
1
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200612L00201
4 / 4
Socialministeren har selv i 2012, dengang som sundhedsminister, oplyst til Folketinget i
lovforslaget om stofindtagelsesrum, at ”Politiet foretager allerede i dag en vurdering af, om der
er tale om en person med en stærk afhængighed af euforiserende stoffer som følge af et
længere og vedvarende forbrug, idet dette kan være afgørende for, om den pågældende skal
tildeles en advarsel eller en bøde.” 2
Det fremgik så sent som i september 2020 af et svar fra justitsministeren til Retsudvalget, at
det ifølge Københavns Politi ”beror på et konkret politimæssigt skøn, når der skal tages stilling
til, hvorvidt en sigtet er stofmisbruger og stærkt afhængig – og dermed også, hvorvidt der bør
udstedes en bøde eller gives en advarsel.” (REU 2019-20, Alm. del, sp. 1499)3
Men i det nylige svar 1618, fremgår det nu fra Københavns Politi, ”at vurderingen af, hvorvidt
en person er misbruger eller ej, ud fra politikredsens opfattelse først og fremmest vil basere sig
på en social- og sundhedsfaglig vurdering. Politikredsen har ikke forudsætninger for
selvstændigt at foretage en sådan vurdering i forbindelse med sigtelse af personer for
besiddelse mv. af euforiserende stoffer, medmindre der er tale om helt åbenlyse tilfælde, hvor
personen f.eks. er kendt fra misbrugsmiljøet i byen.”4
Når regeringen således nu har oplyst til Folketinget, at politiet kun i helt åbenlyse tilfælde kan
foretage den vurdering, som lovgivningen kræver, forventer Stenbroens Jurister, at regeringen
i forbindelse med debatten om beslutningsforslaget, vil komme ind på, hvordan
myndighederne vil sikre, at reglerne faktisk anvendes, som de er vedtaget af Folketinget.
Vi håber i den forbindelse, at ordførerne vil udfordre regeringen på, om ikke de
retssikkerhedsmæssige fordele ved indførelse af en kontrolfunktion i politiets
sagsbehandlingssystemer, vil opveje de administrative og praktiske udfordringer, der for
politiet kunne være forbundet hermed. I modsætning til indførelse af et id-kort, vil denne
løsning ikke medføre nye administrative byrder for den i forvejen stærkt udsatte målgruppe.
Med venlig hilsen
Stenbroens Jurister
Filip Soos
2
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201112L00185
3
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/reu/spm/1499/svar/1687998/2242099/index.htm
4
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/reu/spm/1618/svar/1817720/2460950/index.htm