Aktstykke 213

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20211/aktstykke/aktstk213/20211_aktstk_anmeldt213.pdf

213
Indenrigs- og Boligministeriet. København, den 10. marts 2022.
a. Indenrigs- og Boligministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der for at dække
kommunale udgifter under ét til at tilvejebringe og yde indkvartering og forplejning til personer, der
er fordrevet fra Ukraine, tilføres:
– 20,0 mio. kr. til § 13.11.79. Reserver og budgetregulering
Udgiften finansieres af den på finansloven for 2022 opførte bevilling på § 35.11.01. Merudgifter ved
nye bevillingsforslag.
Der anmodes endvidere om tilslutning til, at der ved optagelse af tekstanmærkning etableres hjemmel
til, at kommunalbestyrelsen frem til den forventede ikrafttræden af en særlov for fordrevne fra
Ukraine kan tilvejebringe og yde indkvartering og forplejning til personer, der er fordrevet fra
Ukraine.
b. Der er den 4. marts 2022 indgået en politisk aftale mellem regeringen, SF, EL, RV, KD, V og LA om,
at der skal udarbejdes en særlov vedr. midlertidig opholdstilladelse for personer, der er fordrevet fra
Ukraine, som vil give adgang til en række services, herunder passende indkvartering, sociale ydelser
mv. Nærværende aktstykke tager sigte på samme persongruppe, som forventes omfattet af særloven.
Det forventes, at forslaget til særloven vil blive hastebehandlet. Trods hastebehandlingen vil der
imidlertid være en kort periode frem til særlovens ikrafttræden, hvor en række fordrevne fra Ukraine
enten må søge asyl eller arrangere privat indkvartering. Det bemærkes, at personer, der er fordrevet
fra Ukraine, straks ved ansøgning om asyl vil blive omfattet af Udlændingestyrelsens indkvarterings-
og underholdsforpligtelse. Ordningen etableres således, at persongruppen ikke er nødsaget til at søge
asyl.
Der anmodes om Finansudvalgets tilslutning til at afsætte en reserve på 20,0 mio. kr. til at dække
kommunale udgifter under ét til at tilvejebringe og yde indkvartering og forplejning til personer, der
er fordrevet fra Ukraine, i perioden frem til den forventede ikrafttræden af særloven. Kommunerne
kan få dækket udgifter på op til 500 kr. pr. plads pr. dag i perioden frem til den forventede
Aktstykke nr. 213 Folketinget 2021-22
DE000227
ikrafttræden af særloven. Udgiften for staten foreslås finansieret ved overførsel af 20,0 mio. kr. fra §
35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag.
Det kan til brug for et økonomisk skøn på et meget usikkert grundlag forudsættes, at der kan
være et sted mellem 1.000-5.000 ukrainere, som ønsker kommunal indkvartering frem til særlovens
ikrafttræden. Det skønnes på den baggrund, at omkostningerne med stor usikkerhed kan være mellem
4 og 20 mio. kr. (ved 8 dages ophold for de 1.000-5.000 ukrainere).
De samlede udgifter til indkvartering og forplejning, som kommunerne samlet kan få dækket, opgø-
res skønsmæssigt af Indenrigs- og Boligministeriet på baggrund af oplysninger fra kommunerne. På
baggrund af denne opgørelse vil bloktilskuddet til kommunerne under ét blive søgt løftet tilsvarende
via bloktilskudsaktstykket for 2023. Eventuelt uforbrugte midler tilbageføres til § 35.11.01. Merud­
gifter ved nye bevillingsforslag på bloktilskudsaktstykket. I tilfælde af merudgifter vil der skulle
tages stilling til konkret håndtering heraf.
Kommunerne kan inden for kommunalfuldmagten etablere og drive vandrerhjem (inkl. forplejnings-
muligheder) mod at opkræve betaling (kostprisen). Baggrunden herfor er kommunernes almindelige
interesse i at tilvejebringe og stille faciliteter til rådighed for borgernes fritidsaktiviteter. Hertil
kommer, at kommuner antages at kunne varetage opgaver, der har til formål at fremme turismen i
kommunen. Kommunerne har ikke hjemmel til inden for kommunalfuldmagtens rammer at udvide
vandrerhjemskapaciteten af hensyn til at tilvejebringe kost og logi til fordrevne fra Ukraine, fordi
kommunen herved ville varetage en boligforsyningsopgave, som kommunen ikke har hjemmel
til. Kommunerne har derfor på nuværende tidspunkt ikke hjemmel til tilvejebringe og yde kost og
logi til alle personer i Danmark, der er fordrevet fra Ukraine.
Hvis kommunerne, frem til der ved lov etableres et lovgrundlag herfor, skal have mulighed for at
varetage opgaver vedrørende indkvartering og forplejning af fordrevne fra Ukraine, er der således
behov for at etablere en kortvarig hjemmel til dette ved nærværende aktstykke og tekstanmærkning.
Der etableres derfor ved aktstykket en ordning, hvor kommunerne kan stille kost og logi til rådighed
for fordrevne fra Ukraine i overgangsperioden frem til den forventede ikrafttræden af særloven.
Etableringen af en sådan ordning ved aktstykke er usædvanlig, idet den ydelse, der stilles til rådighed
for modtagergruppen, leveres af kommunerne. Det er imidlertid vurderingen, at der i en ekstraordi-
nær situation som den foreliggende vil kunne etableres en ordning som den beskrevne ved aktstykke
frem til den forventede ikrafttræden af den kommende særlov. Ordningen vil således bortfalde på
dette tidspunkt.
Der søges på den baggrund, begrundet i de væsentlige hensyn som beskrevet ovenfor samt den
korte gyldighedsperiode, i tillæg til den bevillingsmæssige hjemmel, en materiel hjemmel til, at
kommunalbestyrelsen frem til særlovens ikrafttræden kan tilvejebringe og yde indkvartering og
forplejning til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Indenrigs- og boligministeren kan fastætte
nærmere regler herom.
Det bemærkes, at det ikke vurderes administrativt muligt, at modellen kan udelukke personer, der har
privat indkvartering eller i øvrigt ressourcer til at håndtere kost og logi.
2
Dispositioner på forslag til lov om tillægsbevilling for 2022 specificeres således:
Udgift
§ 13.11.79. Reserver og budgetregulering
40. Samlet kompensation af kommunale udgifter vedr. kost og logi til
fordrevne fra Ukraine (Ny underkonto)
49. Reserver og budgetregulering 20,0 mio. kr.
§ 35.11.01 Merudgifter ved nye bevillingsforslag.
10. Merudgifter ved nye bevillingsforslag
49. Reserver og budgetregulering -20,0 mio. kr.
c. Sagen forelægges for Finansudvalget på nuværende tidspunkt med henblik på at etablere hjemmel
til, at kommunerne kan tilvejebringe kost og logi uden egenbetaling til fordrevne fra Ukraine indtil
særlovens forventede ikrafttræden.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til at afsætte en reserve
til at dække kommunale udgifter under ét til at tilvejebringe og yde indkvartering og forplejning til
personer, der er fordrevet fra Ukraine i perioden frem til særlovens ikrafttræden. På forslag til lov om
tillægsbevilling for 2022 opføres følgende:
Udgift
§ 13.11.79. Reserver og budgetregulering 20,0 mio. kr.
§ 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag. -20,0 mio. kr.
Under henvisning til ovenstående anmodes herudover om tilslutning til, at der på forslag til lov om
tillægsbevilling for 2022 optages følgende tekstanmærkning under § 13. Indenrigs- og Boligministe-
riet:
Materielle bestemmelser:
”Nr. 151 ad 13.11.79
Kommunalbestyrelsen kan frem til ikrafttrædelsen af særloven for fordrevne fra Ukraine tilveje-
bringe og yde indkvartering og forplejning til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Indenrigs- og
boligministeren kan fastætte nærmere regler herom. ”
3
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 10. marts 2022
Kaare Dybvad Bek
/ Hans B. Thomsen
Til Finansudvalget.
4