Spm., om domstolene på eget initiativ ex officio skal tage stilling til frakendelse af statsborgerskab, uanset om spørgsmålet er rejst af anklagemyndigheden eller ej, til udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Udvalgsspørgsmål.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l127/spm/8/2539049.pdf

Indfødsretsudvalget
Til: Udlændinge- og integrationsministeren
Dato: 7. marts 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 127
Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. (Frakendelse af statsborgerskab
for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.).
Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)
Spørgsmål 8
Ministeren har under 1. behandlingen af lovforslaget anført, at "Som jeg sagde før, synes
jeg, det er helt legitimt, at lovgivningsmagten i paragrafferne og i loven forsøger at beskri-
ve, hvad der er den politiske intention. Og her er der et ønske om at understrege, at
statsborgerskabet skal fratages, hvis der er udført en kriminel handling, der er til fare for
statens vitale interesser. Jeg tror, at spørgeren har ret i, at det ofte i forvejen vil bringes
på bordet af anklagemyndigheden, som vil rejse det som et krav; så det vil alligevel blive
behandlet hos domstolene – ofte. Men nu understreger vi så fra lovgivningsmagtens side,
hvis ellers der er flertal for det, at det skal ske."
Mener ministeren hermed, at domstolene på eget initiativ ex officio skal tage stilling til
frakendelse af statsborgerskab uanset om spørgsmålet er rejst af anklagemyndigheden
eller ej?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susan Kronborg (RV).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Susan.Kronborg@ft.dk og til lov@ft.dk.
På udvalgets vegne
Marie Krarup
formand
1/1
Offentligt
L 127 - Spørgsmål 8
Indfødsretsudvalget 2021-22