Svar på spm. nr. S 543: Hvorfor tilkendegav ministeren under 1. behandlingen af forslag nr. L 127 til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.) den 2. marts 2022, at der inden for de internationale konventioner kan ske en yderligere stramning i relation til frakendelse af indfødsret ved svig, når partierne bag aftalen om indfødsret fra april 2021 skriver, at »det sikres, at der sker frakendelse i videst muligt omfang«?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Til: Mattias Tesfaye
- Spørger: Morten Messerschmidt
- Minister: udlændinge- og integrationsministeren
Svar på spm. S 543.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s543/svar/1862269/2538925.pdf
Ministeren Side 1/2 7. marts 2022 Indfødsret Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2022 - 3680 Akt-id 1923682 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (DF) har den 3. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. S 543 til udlændinge- og integrationsministeren, som her- med besvares. Spørgsmål S 543: Hvorfor tilkendegav ministeren under 1. behandlingen af forslag nr. L 127 til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.) den 2. marts 2022, at der inden for de internationale konventioner kan ske en yderligere stram- ning i relation til frakendelse af indfødsret ved svig, når partierne bag aftalen om indfødsret fra april 2021 skriver, at »det sikres, at der sker frakendelse i videst mu- ligt omfang«? Svar: 1. På baggrund af indfødsretsaftalen indgået den 20. april 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fore- slås det i lovforslaget om ændring af indfødsretsloven (Frakendelse af statsborger- skab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.), der er blevet fremsat den 10. februar 2022, at der indføres en bestemmelse om, at en person, som er dømt for en strafbar handling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, skal fra- kendes sit danske statsborgerskab ved dom, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det foreslås videre, at der ved dom skal ske frakendelse af dansk statsborgerskab erhvervet ved svig, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Endelig foreslås det, at hvis nogen frakendes sit danske statsborgerskab ved dom på grund af svig, skal også vedkommendes barn frakendes statsborgerskabet ved dom, hvis barnet har erhvervet statsborgerskabet gennem vedkommende, med- mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og med- mindre barnet derved bliver statsløst. Offentligt Indfødsretsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22 Side 2/2 2. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der inden for ram- merne af Danmarks internationale forpligtelser vil kunne indføres en ordning, hvor- efter der som udgangspunkt skal ske frakendelse ved dom af dansk statsborgerskab for børn, der har afledt deres danske statsborgerskab fra personer, som ved dom frakendes deres danske statsborgerskab, som er erhvervet ved svig efter indføds- retslovens § 8 A, også selvom barnet derved vil blive statsløst. Det bemærkes i den forbindelse, at det kan medføre alvorlige konsekvenser for et barn, der på baggrund af en forælders svigagtige handlinger frakendes sit danske statsborgerskab til statsløshed. Forælderen vil, i modsætning til barnet, have udvist et svigagtigt forhold i forbindelse med erhvervelsen af dansk statsborgerskab og have haft mulighed for at gøre sig bekendt med konsekvenserne heraf, herunder at det vil kunne medføre frakendelse til statsløshed, ligesom forælderen i modsætning til barnet vil have accepteret en eventuel løsning fra et tidligere statsborgerskab. Uanset at det ville bringe virkningen af en uretmæssighed til ophør at frakende bar- net statsborgerskabet til statsløshed, er det regeringens opfattelse, at det for bar- net ville være en urimelig og uhensigtsmæssig konsekvens af forælderens handling. Der er derfor foreslået indsat et forbehold mod at gøre børn statsløse som følge af forældrenes svig, således at hvis nogen frakendes sin indfødsret efter § 8 A, stk. 1, skal også vedkommendes barn frakendes statsborgerskabet ved dom, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og medmindre barnet derved bli- ver statsløst. Mattias Tesfaye / Christina Fløystrup