B 66 - svar på spm. 1 om det er muligt at bruge de nye regler vedr. stalking, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om skærpet straf for chikane mod offentligt ansatte tjene-
stemænd i fritiden m.v. (B 66), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 8. maj 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Tom Behnke (KF).
Karen Hækkerup
/
Lise Bitsch
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 20. maj 2014
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: David Neutzsky-Wulff
Sagsnr.: 2014-0038-0026
Dok.: 1166253
Retsudvalget 2013-14
B 66 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om skærpet straf for chikane mod offentligt an-
satte tjenestemænd i fritiden m.v. (B 66):
”Er det muligt at bruge de nye regler vedr. stalking ift. politi-
folk og deres familie, der oplever chikane fra kriminelle, som
ønsker at genere politimanden eller dennes familie, og i hvilket
omfang bruges den mulighed i dag?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Ved lov nr. 112 af 3. februar 2012 blev reglerne om tilhold, op-
holdsforbud og bortvisning samlet i én lov. Formålet med loven var
en styrkelse af indsatsen for at beskytte personer mod at blive udsat
for fredskrænkelse, forfølgelse og chikane, herunder stalking.
Det fremgår af forarbejderne til loven (lovforslag nr. L 10 af 9. no-
vember 2011, de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.1.3.), at den
personkreds, der er beskyttet ved loven, bl.a. er offentligt ansatte, der
bliver krænket af personer, som de kommer i kontakt med i kraft af
deres arbejde.
Ansatte i politi og anklagemyndighed, der bliver krænket under ud-
førelsen af deres arbejde, er således beskyttet. Det samme gælder an-
satte i politi og anklagemyndighed, der i anledning af deres arbejde
bliver krænket i deres fritid.
2. Efter § 1 i lov om tilhold mv. kan en person forbydes at opsøge en
anden ved personlig, mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder
ved elektronisk kommunikation, ligesom den pågældende kan forby-
des på anden måde at kontakte eller følge efter den anden (tilhold).
Det fremgår af lovens § 2, stk. 1, at et tilhold kan gives, hvis der er
begrundet mistanke om, at en person har krænket en andens fred ved
at forfølge eller genere den anden ved kontakt mv., eller hvis den
pågældende har begået et strafbart forhold mod den anden, der kan
sidestilles med en sådan fredskrænkelse, og der er bestemte grunde
til at antage, at den pågældende vil fortsætte med at krænke den an-
den ved at opsøge eller følge efter den anden.
Herudover kan en person gives et tilhold, hvis der er begrundet mis-
tanke om, at den pågældende har begået eller forsøgt at begå én af en
række nærmere angivne grovere personfarlige forbrydelser i straffe-
loven, og den forurettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædel-
3
sens grovhed ikke findes at skulle tåle kontakt mv. med den pågæl-
dende.
Efter lovens § 3 kan en person endvidere gives et forbud mod at op-
holde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i nærheden af
en anden persons bolig eller arbejds-, uddannelses- eller opholdssted
eller andet område, hvor denne ofte færdes (opholdsforbud).
Efter § 4 kan et opholdsforbud bl.a. gives – forudsat at betingelserne
for at give et tilhold er opfyldt – når der er mistanke om en oftere
gentagen krænkelse eller en forsætlig overtrædelse af et tilhold, og et
tilhold ikke kan anses for tilstrækkeligt til at beskytte den anden per-
son.
3. Et tilhold er som udgangspunkt et forbud mod enhver kontakt. Det
er ikke afgørende, om kontakten sker direkte eller indirekte.
Et tilhold er således et forbud mod bl.a. at opsøge en anden ved per-
sonlig, mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder ved elektronisk
kommunikation, eller på anden måde kontakte og følge efter den an-
den. Som eksempler på henvendelser via elektronisk kommunikation
nævnes i forarbejderne bl.a. e-mails, sms og beskeder via sociale
netværk (f.eks. Facebook og Twitter). Sådanne henvendelser vil
kunne indgå i grundlaget for et tilhold eller udgøre en overtrædelse
af et allerede givet tilhold. Det samme vil eksempelvis adfærd i form
af overvågning (f.eks. ved at opholde sig umiddelbart uden for den
forurettedes bopæl eller opholdssted) eller det at følge efter foruret-
tede.
Ved vurderingen af, om der er grundlag for at give et tilhold, eller
om der er tale om en overtrædelse af et allerede givet tilhold, er det
ikke afgørende, om der er tale om direkte kontakt. Det afgørende er,
om den pågældendes adfærd reelt har karakter af en henvendelse el-
ler kontakt til den forurettede. Eksempelvis kan en meddelelse gen-
nem Facebook – selvom den ikke direkte er adresseret til den foru-
rettede – indgå i grundlaget for et tilhold eller udgøre en overtrædel-
se af et allerede givet tilhold, hvis meddelelsen reelt er rettet (også)
til forurettede og ikke alene til andre.
Det kan også indgå i grundlaget for et tilhold eller udgøre en over-
trædelse af et allerede givet tilhold, hvis der er tale om chikane i
form af nedsættende omtale, der udbredes via internettet ved anven-
delse af sociale netværk med den følge, at der kommer henvendelser
fra andre personer med ubehagelige meddelelser til den forurettede
via internettet eller på anden måde – i hvert fald hvis omtalen ud-
trykkeligt eller reelt har karakter af opfordring til andre om at rette
henvendelse til den forurettede.
4. Der er mulighed for, at tilhold og opholdsforbud, hvis betingelser-
ne for at give et tilhold eller opholdsforbud i øvrigt er opfyldt, kan
udstrækkes til at omfatte et medlem af forurettedes husstand, herun-
4
der et barn eller en ægtefælle, hvis det findes nødvendigt af hensyn
til formålet med tilholdet eller opholdsforbuddet.
Også i tilfælde, hvor tilholdet alene er givet i forhold til den foruret-
tede, vil henvendelser til medlemmer af forurettedes husstand kunne
være omfattet af tilholdet, hvis henvendelsen konkret må anses for
reelt at være en henvendelse til forurettede eller forsøg herpå. Så-
danne henvendelser vil også kunne danne grundlag for at give et se-
parat tilhold i forhold til et andet medlem af husstanden.
5. Det kan tilføjes, at Rigsadvokaten i øjeblikket er i færd med at ud-
arbejde retningslinjer for håndteringen af og strafpåstande i sager
vedrørende overtrædelse af straffelovens §§ 119, stk. 1, og 121 (om
vold og trusler mv. mod offentligt ansatte). I den forbindelse vil også
mulighederne for anvendelse af reglerne om tilhold og opholdsfor-
bud ved chikane af bl.a. ansatte i politi og anklagemyndighed og de-
res pårørende, herunder i forbindelse med chikane på internettet, bli-
ve belyst. Retningslinjerne forventes færdiggjort i løbet af sommeren
2014.”
Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der
har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan i den anledning oplyse, at en opgørelse af sager
vedrørende chikane og stalking af polititjenestemænd, hvor regler
har fundet anvendelse, vil kræve en manuel gennemgang af et stort
antal sager under i alt syv forskellige gerningskoder i politiets sags-
behandlingssystem. Baggrunden herfor er, at der ikke i politiets
sagsbehandlingssystem er gerningskoder, som specifikt retter sig
mod meddelte tilhold, opholdsforbud eller bortvisninger i sager, hvor
polititjenestemænd eller deres familier er forurettede.
Rigspolitiet har ikke umiddelbart fundet anledning til at iværksætte
en sådan omfattende manuel gennemgang, som vil være særdeles
ressourcekrævende.
Rigspolitiet kan i øvrigt henvise til Justitsministeriets besvarelse af
7. maj 2014 af spørgsmål nr. 1087 (Alm. del) fra Folketingets Rets-
udvalg. Det oplyses bl.a. heri, at en arbejdsgruppe med repræsentan-
ter fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Østjyllands Politi og Politifor-
bundet har udarbejdet en rapport, som blev offentliggjort den 4. fe-
bruar 2014, om indsatsen vedrørende chikane, trusler og vold mod
ansatte i politi og anklagemyndighed. Rapporten indeholder en ræk-
ke forslag til fremadrettede fokusområder i forhold til registrerings-
praksis, strafforfølgning samt indsats vedrørende chikane og trusler
på internettet, uddannelse, arbejdsmiljø og italesættelse.
Der blev i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten foretaget en
national kortlægning af erfaringer på området, herunder omfanget af
sager/hændelser mod ansatte i politikredsene. Det bemærkes, at der
5
ikke i den forbindelse er foretaget en særskilt opgørelse af sager,
hvor der er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning.”
Justitsministeriet kan henholde sig til udtalelserne fra Rigsadvokaten og
Rigspolitiet.