Fremsat den 8. maj 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Fremsat den 8. maj 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om
folkeskolen og forskellige andre love
(Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.)
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
439 af 29. april 2013, foretages følgende ændringer:
1. To steder i § 1, stk. 2, nr. 1, udgår »unge«.
2. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »unge« til: »uddannelsessøgen-
de«.
3. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »de unges« til: »de uddannel-
sessøgendes«.
4. I § 4, stk. 3, indsættes efter »øget gennemførelse,«: »om
minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundfor-
løbet«.
5. § 5 ophæves og i stedet indsættes:
»§ 5. En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om
optagelse til påbegyndelse til grundforløbets 1. del senest i
august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervis-
ningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet under-
visningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren:
1) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i hen-
holdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10. -klasse-
prøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende
prøve og
2) er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-
nelse, beskæftigelse m.v.
Stk. 2. En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1,
nr. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en hel-
hedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en
samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre
en erhvervsuddannelse.
Stk. 3. En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1,
nr. 2, har dog adgang, hvis den ansøgte skole på baggrund af
en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemfø-
re en erhvervsuddannelse.
Stk. 4. En ansøger kan ikke optages til grundforløbets 1,
hvis ansøgeren har:
1) været optaget til grundforløbets 1. del,
2) modtaget undervisning på en produktionsskole af
mindst et års varighed rettet mod optagelse til en er-
hvervsuddannelse eller
3) gennemført et år af en gymnasial uddannelse.
§ 5 a. En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om
optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvori an-
søgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folke-
skoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har
adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren:
1) opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og
2) den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansø-
geren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervs-
uddannelse.
Stk. 2. En ansøger, som ikke opfylder betingelserne i stk.
1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helheds-
vurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en sam-
tale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsud-
dannelse, eller hvis betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, ved regler
fastsat i medfør af § 4, stk. 2, helt eller delvist er fraveget for
den pågældende uddannelse.
Stk. 3. En ansøger har uanset stk. 1 adgang til grundforlø-
bets 2. del, hvis der søges om optagelse i direkte forlængelse
af gennemførelse af grundforløbets 1. del.
Lovforslag nr. L 195 Folketinget 2013-14
Undervisningsministeriet, j. nr. 019.87S.351
AT004864
Stk. 4. En ansøger uden en uddannelsesaftale, der omfat-
ter grundforløbets 2. del, kan kun optages til grundforløbets
2. del tre gange.
§ 5 b. En ansøger med uddannelsesaftale har uanset be-
stemmelserne i §§ 5 og 5 a, stk. 1-3, direkte adgang til
grundforløbets 2. del, men optages dog til 1. del, hvis:
1) det er omfattet af uddannelsesaftalen, og
2) ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse senest i
august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt un-
dervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller
har afsluttet undervisningen i 10. klasse.
§ 5 c. Optagelse på skole til en uddannelses hovedforløb
er betinget af, at eleven har gennemført 2. del af et adgangs-
givende grundforløb, jf. dog § 12, stk. 1, 3. pkt., eller har
mindst tilsvarende kvalifikationer. Eleven skal endvidere
have indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2, § 66 e, stk. 1,
§ 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1. Elever i uddannelser, som
ikke er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og elever i euv,
som ikke er i beskæftigelse, jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, optages
dog uden uddannelsesaftale.
Stk. 2. En skole kan optage elever uden uddannelsesaftale
til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven har gennem-
ført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående sko-
leperioder i hovedforløbet, og eleven er eller umiddelbart
før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i
lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med
uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner,
som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen.
Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller ud-
valg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt ud-
valg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte regler om, at adgang til en uddannelses hovedfor-
løb tillige er betinget af, at et særligt studiekompetencegi-
vende forløb er gennemført i henhold til lov om studiekom-
petencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddan-
nelse (eux) m.v.«
6. I § 6, stk. 1, ændres »§ 5« til: »§§ 5-5 c«.
7. § 6, stk. 3, § 7 og § 9, stk. 2, ophæves.
8. I § 8 indsættes efter »skole«: », herunder om forsøg med
betinget optagelse, om krav til forudgående undervisning og
prøver samt om skolens helhedsvurdering, jf. §§ 5 og 5 a«.
9. § 12, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over
fire år og seks måneder. En erhvervsuddannelse består af et
grundforløb og et hovedforløb og kan tillige indeholde et
særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i
medfør af § 5 c, stk. 3. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af
20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers
varighed.«
10. I § 12, stk. 2, ændres »grundforløbet« til: »grundforlø-
bets 2. del«.
11. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§
12, stk. 1, 3. pkt.,«, og »§ 24, stk. 3 og 4« ændres til: »§ 24,
stk. 2«.
12. § 14 affattes således:
»§ 14. Uddannelsernes grundforløb organiseres af skoler-
ne inden for rammer, hvorom undervisningsministeren fast-
sætter regler efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggen-
de Erhvervsrettede Uddannelser.«
13. I § 15, stk. 1, udgår »som ungdomsuddannelser«.
14. I § 15, stk. 5, indsættes efter »skal kunne trindeles«: »,
og at en uddannelse, der ikke indeholder et særligt studie-
kompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5
c, stk. 3, skal indeholde et særligt trin«.
15. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »de enkelte fællesindgan-
ge« til: »grund-«.
16. I § 18, stk. 2, ændres »bestemte fællesindgange« til:
»grund-«, og efter »hovedforløb« indsættes: »og uddannel-
ser med forløb gennemført i henhold til lov om studiekom-
petencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddan-
nelse (eux) m.v.«
17. I § 18, stk. 3, udgår »bestemte«.
18. I § 19, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§
12, stk. 1, 3. pkt.,«.
19. I § 19 b, 1. pkt., udgår »eller overgangskursus, jf. § 66 b,
stk. 4,«.
20. I § 22, nr. 2, udgår »valgfri«, og »§ 24, stk. 3 og 4« æn-
dres til: »§ 24, stk. 2«.
21. § 23, stk. 1, affattes således:
»Grundforløbets 1. del omfatter introducerende, bred og
almen erhvervsfaglig undervisning med faglig progression i
forhold til en fagretning samt løbende afklaring af elevens
uddannelsesvalg. Grundforløbets 2. del omfatter uddannel-
sesspecifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de
adgangskrav, der stilles ved overgangen til skoleundervis-
ning i uddannelsens hovedforløb, jf. stk. 2, og anden under-
visning, som sigter mod elevens opfyldelse af uddannelsens
mål.«
22. I § 24, stk. 1, 1. pkt., ændres »områdefag, specialefag«
til: »erhvervsfag, uddannelsesspecifikke fag«, og 2. pkt. op-
hæves.
23. § 24, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
24. § 25, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstil-
ling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser regler om grundfagenes mål, indhold, niveau og
bedømmelseskriterier.«
2
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
25. I § 25, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »§ 24, stk. 4« til:
»§ 24, stk. 2«.
26. I § 26, stk. 1, 2. pkt., ændres »krav til ungdomsuddannel-
serne« til: »kravene i § 1, stk. 2«.
27. § 26, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Erhvervsfag omfatter praktisk og teoretisk under-
visning, som sigter mod en eller flere uddannelser og bidra-
ger til at give eleven generel erhvervskompetence.
Stk. 3. Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og te-
oretisk undervisning, der har til formål at give eleven en
specifik erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag
blandt de uddannelsesspecifikke fag, der er godkendt for ud-
dannelsen.
Stk. 4. En arbejdsmarkedsuddannelse, der er godkendt
som et valgfrit specialefag i en erhvervsuddannelse eller er
optaget i en erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d,
kan ikke udbydes som enkeltfag.«
28. I § 31, stk. 4, ændres »§ 5, stk. 5,« til: »§ 5 c, stk. 2,«.
29. I § 33, stk. 3, 1. pkt., ændres »områdefags og speciale-
fags vedkommende« til: »uddannelsesspecifikke fag i ho-
vedforløbet«.
30. I § 33 a, stk. 1, indsættes efter »give unge«: »og voks-
ne«.
31. I § 33 a, stk. 2, ændres »et forløb« til: »et eux-forløb«,
og efter »opnået« indsættes: »en gymnasial eksamen, der gi-
ver«.
32. I § 33 b indsættes efter »eux-bevis«: »eller et bevis for
opnået generel studiekompetence, jf. § 3 a i lov om studie-
kompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsud-
dannelse (eux) m.v.«, og »gymnasial eksamen« ændres til:
»eksamen fra en gymnasial uddannelse«.
33. I § 35, stk. 1, nr. 8, udgår », stk. 1«.
34. § 35, stk. 1, nr. 9, affattes således:
»9) Organisering af uddannelsernes grundforløb, jf. § 14.«
35. § 35, stk. 1, nr. 12, affattes således:
»12) Regler om grundfag, jf. § 25, stk. 2.«
36. I § 35, stk. 1, nr. 17, ændres »§ 48, stk. 6,« til: »§ 48,
stk. 1 og 6,«.
37. § 35, stk. 1, nr. 22, affattes således:
»22) Hvilke uddannelser der udbydes med skolepraktik, jf.
§ 66 b, stk. 3.«
38. I § 35, stk. 1, nr. 24, ændres »§ 66 o« til: »§§ 66 o og 66
z«.
39. I § 35, stk. 1, indsættes som nr. 26:
»26) Regler om krav til afslutning af et særligt studiekom-
petencegivende forløb ved overgang til en uddannel-
ses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 3.«
40. I § 38, stk. 1, nr. 4, ændres »områdefag og specialefag«
til: »uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet«.
41. § 38, stk. 1, nr. 6, ophæves.
Nr. 7 bliver herefter nr. 6.
42. I § 38, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 6, ændres »§ 12, stk. 1,
2. pkt.,« til: »§ 12, stk. 1, 3. pkt.,«.
43. I § 38, stk. 9, ændres »fælles områdefag, jf. § 25, stk. 3,«
til: »krav om gennemførelse af et særligt studiekompetence-
givende forløb (eux) ved overgang til en uddannelses hoved-
forløb, jf. § 5 c, stk. 3.«
44. I § 43, stk. 1, 1. pkt., ændres »erhvervsuddannelsernes
grundforløb« til: »et grundforløbs 2. del, og af praktikcentre,
jf. § 66 b«.
45. § 43, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal
stille praktikpladser til rådighed inden for social- og sund-
hedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse.«
46. I § 43, stk. 5, udgår »for institutionerne«.
47. I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3, kapitel 7 a og §
66 l« til: »§ 5 c, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, kapitel 7 a, § 66 l,
stk. 1, og § 66 p, stk. 1«.
48. I § 48, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »bestemte uddannel-
ser«: », og om, at uddannelsesaftaler om erhvervsuddannel-
ser for voksne, jf. kapitel 7 d, kan indgås uden praktikperio-
der«.
49. I § 58, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 24, stk. 3 og 4,« til: »§ 24,
stk. 2,«.
50. I § 66 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres »§ 5, stk. 3,« til: »§ 5 c,
stk. 1, 1. pkt.,«.
51. § 66 b, stk. 3, affattes således:
»Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,
hvilke uddannelser der udbydes med skolepraktik.«
52. § 66 b, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
53. I § 66 e, stk. 2, 1. pkt., ændres », jf. § 66 b, stk. 3« til: »i
henhold til § 66 b, stk. 3«, og i 2. pkt. ændres »§ 66 b, stk.
5,« til: »§ 66 b, stk. 4,«.
54. Efter kapitel 7 c indsættes:
3
»Kapitel 7 d
Erhvervsuddannelse for voksne (euv)
§ 66 u. Erhvervsuddannelse for voksne (euv) er en særlig
tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekse-
luddannelser, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 2. Euv har samme mål, niveau og afsluttende prøve
som den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge og giver
ret til tilsvarende uddannelsesbevis og samme betegnelse.
Stk. 3. Euv kan udbydes af skoler, institutioner og virk-
somheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende ho-
vedforløb, jf. § 18.
§ 66 v. Elever, der er fyldt 25 år på tidspunktet for er-
hvervsuddannelsens begyndelse, skal gennemføre uddannel-
sen som euv.
Stk. 2. En euv indledes med en vurdering af elevens prak-
tiske og teoretiske kompetencer med udgangspunkt i målene
for uddannelsen samt eventuel grundforløbsundervisning.
Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumen-
tation fra eleven og et eventuelt kompetenceafklarende for-
løb og kan have en varighed fra en halv dag op til 10 dage.
Stk. 3. Kompetencevurderingen skal være omfattet af ele-
vens eventuelle uddannelsesaftale, jf. kap. 7, med en virk-
somhed.
§ 66 x. De faglige udvalg udvikler standardiserede hoved-
forløb for voksne og bestemmer indholdet i regler om ele-
vers fritagelse for skole- og praktikdele, jf. § 4, stk. 2, § 13,
stk. 3, og § 38, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Hvad angår både skoleundervisning og praktikud-
dannelse skal et hovedforløb tilrettelagt for voksne i almin-
delighed være af kortere varighed end hovedforløbet i den
tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Praktikuddannel-
sen kan højst vare to år.
Stk. 3. For hovedforløb, hvor vedkommende faglige ud-
valg ikke har udviklet et standardiseret hovedforløb, jf. stk.
1, tilrettelægger skolen uanset bestemmelserne i § 13, stk. 4,
erhvervsuddannelsen for voksne efter regler, fastsat af un-
dervisningsministeren i medfør af § 13, stk. 3.
§ 66 y. Skolen vejleder eleven og udarbejder i samråd
med denne og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddan-
nelsesplan for eleven. Uddannelsesplanen udarbejdes på
grundlag af reglerne om uddannelsen og skolens vurdering
af elevens kompetencer inden for følgende rammer, således
at elevens uddannelse bliver så kort som mulig:
1) Elever, der har mindst to års relevant erhvervserfaring,
skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb
for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannel-
se. Elever, der påbegynder forløbet efter en længereva-
rende ledighedsperiode, og som derfor har et særligt
behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds- og uddan-
nelsesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodul af op
til ni ugers varighed.
2) Elever, der har mindre end to års relevant erhvervserfa-
ring eller har en forudgående uddannelse, skal gennem-
føre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne
med praktikuddannelse og med mulighed for at modta-
ge undervisning fra grundforløbets 2. del.
3) Elever, der hverken har relevant erhvervserfaring eller
forudgående uddannelse, skal gennemføre et uddannel-
sesforløb, der i omfang og varighed svarer til en er-
hvervsuddannelse for unge, dog uden grundforløbets 1.
del.
Stk. 2. Uddannelsesforløbet, jf. stk. 1, kan yderligere af-
kortes på baggrund af elevens individuelle kompetencer.
Stk. 3. I uddannelsesplanen angives de teoretiske og prak-
tiske kompetencer, som skolen har anerkendt, jf. § 66 v, stk.
2, og det uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre, jf. stk.
1.
Stk. 4. Uddannelsesplanen gælder for det samlede uddan-
nelsesforløb, uanset hvilken skole, der optager eleven under
forløbet. Uddannelsesplanen revideres efter regler, der fast-
sættes i medfør af § 66 z.
§ 66 z. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte regler om kompetencevurdering og uddannelses-
planer for euv, herunder regler, hvorefter en elev kan ind-
bringe en afgørelse truffet af skolen vedrørende elevens
praktiske kompetencer for vedkommende faglige udvalg.«
§ 2
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
671 af 21. juni 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 326 af
11. april 2012, § 21 i lov nr. 493 af 21. maj 2013 og § 42 i
lov nr. 1605 af 26. december 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2 a, stk. 5, 1. pkt., udgår »om særlige forløb«.
2. I § 2 a, stk. 5, 2. pkt., ændres »I de særlige forløb« til: »I
tilbud efter 1. pkt.«
3. I § 2 a, stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
4. § 2 b, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til befordring til
unge, der deltager i tilbud efter § 2 a, stk. 5, i det omfang
tilbuddet ikke allerede er omfattet af en anden befordrings-
ordning.«
5. § 2 c affattes således:
Ȥ 2 c. En elev skal ved udgangen af grundskolens 9.
klasse have en plan for sin videre uddannelse, som skal in-
deholde:
1) Elevens mål for uddannelse efter grundskolen.
2) Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, be-
skæftigelse eller anden aktivitet, der kan føre frem til,
at eleven bliver uddannelsesparat.
3) Ungdommens Uddannelsesvejlednings eller skolens
vurdering efter § 2 g af, om eleven har de faglige, per-
sonlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige
for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannel-
se.
4
4) Forældremyndighedens indehavers eventuelle bemærk-
ninger.
Stk. 2. For elever, der vælger 10. klasse, skal det af ud-
dannelsesplanen endvidere fremgå, hvad eleven vil opnå
med undervisningsforløbet i 10. klasse.
Stk. 3. Forældremyndighedens indehaver eller eleven
selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, har
ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4. For elever på skoler, hvor Ungdommens Uddan-
nelsesvejledning forestår vejledningen, har Ungdommens
Uddannelsesvejledning ansvaret for uddannelsesplanen, hvis
eleven vurderes ikke-uddannelsesparat, jf. §§ 2 g og 2 h. Det
samme gælder for elever på skoler, jf. § 4, hvor Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen.
Stk. 5. Elevens uddannelsesplan underskrives af eleven og
forældremyndighedens indehaver og i tilfælde omfattet af
stk. 4 tillige af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Stk. 6. Indtil eleven fylder 18 år, skal uddannelsesplanen
revideres, når det er påkrævet, jf. stk. 3 og 4. Revision af ud-
dannelsesplanen skal ske i samarbejde med eleven og foræl-
dremyndighedens indehaver. I 10. klasse foretager Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning, henholdsvis skolen, hvis Ung-
dommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejlednin-
gen, jf. § 4, den løbende revision af uddannelsesplanen for
alle elever.
Stk. 7. Hvis eleven søger om optagelse i en ungdomsud-
dannelse eller 10. klasse, anvendes elevens uddannelsesplan
som ansøgning om optagelse. Hvis eleven søger en er-
hvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller 10. klasse,
sender Ungdommens Uddannelsesvejledning eller den, der
efter stk. 3 og 4 har ansvaret for at udarbejde uddannelses-
planen, elevens uddannelsesplan til den først prioriterede in-
stitution, jf. dog § 2 h, stk. 3. I andre tilfælde sendes uddan-
nelsesplanen til den kommune, hvor eleven er tilmeldt fol-
keregisteret.
Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om uddannelsesplanens form og indhold og om frister m.v.«
6. I § 2 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Det skal endvidere fremgå af uddannelsesplanen, om der
i 10. klasse skal iværksættes en særlig indsats, som nævnt i
§ 2 g, stk. 3.«
7. I § 2 e ændres »§ 2 c, stk. 5« til: »§ 2 c, stk. 6«.
8. § 2 g affattes således:
»§ 2 g. Elever i folkeskolen, der i 9. og 10. klasse søger
om optagelse til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial
uddannelse, skal have en vurdering af, om de har de faglige,
personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for
at påbegynde og gennemføre ungdomsuddannelsen (uddan-
nelsesparathed), jf. dog stk. 7. Der vurderes til enten grup-
pen af gymnasiale uddannelser eller gruppen af erhvervsud-
dannelser, medmindre eleven har ønske om begge kategori-
er, hvor der vurderes til begge.
Stk. 2. Vurderingen indledes i 8. klasse og foretages, med-
mindre særlige forhold gør sig gældende, i overensstemmel-
se med stk. 1. Vurderingen omfatter på dette klassetrin alle
elever. Elever, der i 8. klasse har mindst 4,0 i gennemsnit af
standpunktskarakterer, og hvor skolens leder vurderer, at de
sociale og personlige forudsætninger er tilstrækkelige, anses
for uddannelsesparate, også efter 9. og 10. klasse, jf. dog
stk. 5 og 6. For øvrige elever, jf. dog § 2 h, foretager Ung-
dommens Uddannelsesvejledning efter regler udstedt i med-
før af § 2 i og på grundlag af oplysninger fra elevens skole
en vurdering af, om eleven er uddannelsesparat efter stk. 1.
Stk. 3. For ikke-uddannelsesparate elever, jf. stk. 2, iværk-
sætter Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens le-
der i samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats
for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat ved
afslutningen af 9. klasse. For elever, der ikke er uddannel-
sesparate efter 9. klasse, jf. stk. 4-6, og som ønsker at gå i
10. klasse, vurderes, hvad der skal iværksættes i 10. klasse
for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat i lø-
bet af 10. klasse.
Stk. 4. For de elever, der er nævnt i stk. 3, foretager Ung-
dommens Uddannelsesvejledning en ny vurdering af, om de
har opnået de faglige, sociale og personlige forudsætninger,
der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ung-
domsuddannelse.
Stk. 5. For elever, der er vurderet uddannelsesparate i 8.
klasse, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning ale-
ne en fornyet vurdering i 9. klasse, hvis elevens faglige ni-
veau falder, eller skolens leder vurderer, at elevens sociale
og personlige forudsætninger har ændret sig væsentligt i ne-
gativ retning. Der foretages endvidere en fornyet vurdering,
hvis eleven søger en anden kategori af ungdomsuddannelse.
Den fornyede vurdering foretages alene, eleven unge søger
en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse
eller ønsker at gå i 10. klasse, jf. stk. 3.
Stk. 6. Stk. 5, 1. og 2. pkt., gælder også for elever i 10.
klasse, der er vurderet uddannelsesparate i 9. klasse.
Stk. 7. En elev, der har indgået en uddannelsesaftale efter
lov om erhvervsuddannelser eller er optaget på en uddannel-
sesinstitution, anses for uddannelsesparat.
Stk. 8. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning ved
vurderingen i 9. eller 10. klasse vurderer, at en elev ikke er
uddannelsesparat, kan forældremyndighedens indehaver el-
ler eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyn-
dighed, forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der
udbyder den kategori af ungdomsuddannelse, som eleven
ønsker at søge optagelse til, foretager en ny vurdering af, om
eleven er uddannelsesparat. Efter anmodning fra Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning foretager ungdomsuddannel-
sesinstitutionen vurderingen. Ungdomsuddannelsesinstitu-
tionens vurdering træder i stedet for den vurdering, som
Ungdommens Uddannelsesvejledning har foretaget.«
9. Efter § 2 g indsættes i kapitel 1 c:
»§ 2 h. § 2 g gælder også for elever i den kommunale
ungdomsskoles heltidsundervisning.
Stk. 2. § 2 g gælder endvidere også for elever på de sko-
ler, der er nævnt i § 4, og hvor Ungdommens Uddannelses-
vejledning forestår vejledningen. For elever, der går på sko-
ler, der er nævnt i § 4, hvor Ungdommens Uddannelsesvej-
5
ledning ikke forestår vejledningen, foretager skolen uddan-
nelsesparathedsvurderingen.
Stk. 3. Hvis elevens skole har foretaget uddannelsespara-
thedsvurderingen i 9. eller 10. klasse, jf. stk. 2, 2. pkt., og
eleven ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse, hvortil
elevens forudsætninger efter skolens vurdering ikke er til-
strækkelige, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning
i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret, en ny
vurdering af, om eleven er uddannelsesparat.
§ 2 i. Undervisningsministeren fastsætter på følgende om-
råder nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen,
jf. §§ 2 g og 2 h:
1) Kriterier for de faglige, sociale og personlige forudsæt-
ninger, der skal indgå.
2) Det karaktergennemsnit, der skal være opnået for at op-
fylde de faglige forudsætninger.
3) De standpunktskarakterer, der skal indgå i vurderingen.
4) Mulighed for at få foretaget revurdering eller gå til op-
tagelsesprøve på uddannelsesinstitutionen.
5) Procedurer, tidsfrister og lign, herunder frist for, hvor-
når oplysninger, der skal bruges i vurderingen, skal væ-
re til disposition.
6) Mulighed for fravigelser af reglerne for enkelte elever i
helt særlige tilfælde.«
10. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Vejledningen skal endvidere gives til unge under
25 år med bopæl eller længevarende ophold i kommunen,
når de pågældende hverken er i fuldtidsbeskæftigelse, i gang
med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en vide-
regående uddannelse efter, at de har forladt grundskolen el-
ler 10. klasse. Andre unge under 25 år skal have vejledning,
hvis de henvender sig herom. Ungdommens Uddannelses-
vejledning kan efter anmodning fra og finansieret af jobcen-
tret yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et ud-
dannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
11. § 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal sørge
for, at der tilrettelægges en særlig målrettet vejledningsind-
sats for elever, der ikke er uddannelsesparate i 8., 9. eller 10.
klasse, jf. § 2 g.«
12. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der for
elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko
for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddan-
nelse, etableres en mentorordning eller i helt særlige tilfælde
en anden indsats i overgangen til ungdomsuddannelse.«
13. I § 5, stk. 5, ændres »om den særlige indsats ved over-
gangen til ungdomsuddannelse« til: »anden indsats«.
14. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne
uddannelse og job skal tilrettelæggelses i samarbejde med
Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. lov om folkesko-
len. Vejledningen bygger bl.a. på den viden og de færdighe-
der, som eleverne har tilegnet sig i emnet, og undervisnin-
gen i emnet har betydning for, at eleverne kan træffe valg
om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grund-
lag.«
15. I overskriften til kapitel 2 a ændres »Brobygning m.v.«
til: »Introduktionskurser og brobygning«.
16. I § 10 a indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Introduktionskurser i 8. klasse er vejlednings- og under-
visningsforløb, der skal bidrage til, at den unge bliver afkla-
ret og motiveret for at vælge og gennemføre en ungdomsud-
dannelse. Kurserne skal omfatte introduktion til mindst en
erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannel-
se.«
Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.
17. § 10 b, stk. 1, affattes således:
»Elever i folkeskolens 8. klasse og i den kommunale ung-
domsskoles heltidsundervisning på tilsvarende klassetrin
skal ved introduktionskurser til ungdomsuddannelser forbe-
redes på valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klas-
se. Introduktionskurser kan tillige tilbydes 8. klasses elever i
andre skoleformer.«
18. § 10 b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Introduktionskurser efter stk. 1 i 8. klasse har en samlet
varighed på fem dage.«
19. § 10 c, stk. 1, affattes således:
»Som led i den indsats, der skal iværksættes i medfør af §
2 g, stk. 3, skal elever i folkeskolen og i den kommunale
ungdomsskoles heltidsundervisning deltage i brobygning i
9. klasse, medmindre lederen af elevens skole i samråd med
Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke
vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannelse. Der kan
endvidere tilbydes brobygning til elever i 9. klasse i andre
skoleformer som led i indsatsen for ikke-uddannelsesparate
elever.«
20. I § 10 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»10. klasse«: », jf. dog stk. 4,«.
21. I § 10 d indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Elever, der i henhold til lov om folkeskolen følger
undervisningen i erhvervsrettet 10. klasse (eud10), skal del-
tage i brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse i
seks uger, svarende til 126 timer.«
22. I § 12, stk. 3, udgår »regler om regler«.
23. § 14 affattes således:
Ȥ 14. Undervisningsministeren sikrer, at der sker en ko-
ordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansø-
gere til ungdomsuddannelserne med henblik på, at ansøger-
ne optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og
uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv res-
sourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på ud-
dannelserne. Undervisningsministeren kan for ungdomsud-
6
dannelserne fastsætte nærmere regler om koordinering, her-
under fastsætte regler om anvendelse af internetbaseret
kommunikation og digital signering.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren sikrer for de
videregående uddannelser, at der sker en koordinering af ud-
dannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til uddannel-
serne med henblik på, at ansøgerne optages på den højest
muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og
således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den
samlede optagelseskapacitet på uddannelserne. Reglerne om
koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af an-
søgere til de videregående uddannelser, herunder fastsættel-
se af regler om internetbaseret kommunikation og digital
signering, fastsættes efter forhandling med kulturministe-
ren.«
24. I § 15 e, 2. pkt., indsættes efter »videregivelse«: », her-
under om hvilke særlige oplysninger på individniveau om
unge under 30 år, der må udveksles mellem Ungdommens
Uddannelsesvejledning og de kommunale jobcentre«.
§ 3
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27.
maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013,
§ 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013, lov nr. 1641 af 26.
december 2013 og § 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014,
foretages følgende ændringer:
1. § 7 a affattes således:
Ȥ 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktions-
kurser til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om ud-
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v.
Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens
leder iværksætter fra 8. klasse en målrettet indsats for ele-
ver, der er vurderet ikke-uddannelsesparate, jf. lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. I den målrettede indsats indgår obligato-
risk brobygning i 9. klasse, medmindre skolens leder i sam-
råd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at
det ikke vil gavne elevens muligheder for fortsat uddannel-
se. Den målrettede vejledningsindsats og brobygning sker
efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«
2. § 13 b, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Elevplanen skal for hver elev på 8. og 9. klasse-
trin indeholde oplysninger til brug for vurderingen af ele-
vens uddannelsesparathed, jf. lov om vejledning om uddan-
nelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse,
m.v. Elevplanen skal indeholde oplysninger om:
1) Hvilken ungdomsuddannelse eleven påtænker at søge
efter 9. eller 10. klasse.
2) En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale
og personlige forudsætninger for at påbegynde og gen-
nemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
3) Den besluttede indsats, der skal iværksættes over for
elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klas-
se eller senere.«
3. Efter § 19 d indsættes:
Ȥ 19 dd. Kommunalbestyrelsen skal foruden den almin-
delige 10. klasse, jf. §§ 19 b-d, tilbyde et erhvervsrettet 10. -
klasseforløb (eud10), som er særligt målrettet elever, der er
motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ik-
ke opfylder de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om er-
hvervsuddannelser, eller er usikre på, om en erhvervsuddan-
nelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelægges som et hel-
årsforløb, der omfatter mindst 840 årlige undervisningsti-
mer.
Stk. 2. Eud10 omfatter den obligatoriske del af 10. klasse,
jf. § 19 c, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Brobygning, jf. § 19 c, stk. 4, omfatter brobygning
svarende til 126 undervisningstimer til erhvervsrettet ung-
domsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Stk. 4. Den valgfri del af eud10 omfatter 294 undervis-
ningstimer og skal introducere til erhvervsuddannelserne, jf.
lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der mindst
samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddan-
nelse, svarende til 252 undervisningstimer. Heri indgår de
126 timers brobygning, jf. stk. 3. Kommunalbestyrelser og
institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, indgår over-
enskomster om samarbejdet, således at eleverne kan introdu-
ceres til alle de hovedområder, som erhvervsuddannelsernes
grundforløb er organiseret inden for.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af elever,
der kan optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for
optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan optages.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om indholdet i den valgfri del af eud10 og om samarbejdet
om eud10 med en institution, der udbyder erhvervsuddan-
nelse, herunder om overenskomsten m.v.«
4. § 19 e, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan ved indgåelse af overens-
komst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
tilbyde et 10. -klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med
1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Eleven skal
opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov
om erhvervsuddannelser, for at kunne påbegynde forløbet.«
5. I § 19 e indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan henlægge erhvervsret-
tede 10. -klasseforløb, som nævnt i stk. 1 og 2 samt § 19 dd,
til ungdomsskolens heltidsundervisning, jf. lov om ung-
domsskoler. Eud10 skal tilrettelægges i overensstemmelse
med § 19 dd.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
6. I § 19 e, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3«
til: »stk. 1-4«, og i 2. pkt. ændres »ordningen« til: »ordnin-
gerne i stk. 1-4«.
7
7. Efter § 19 e, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om kombinationen af 10. klasse og 1. del af erhvervsud-
dannelsens grundforløb, jf. stk. 1, herunder om overenskom-
stens indhold.«
8. I § 19 f, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Elever, der har fulgt undervisningen i eud10, jf. § 19 dd,
skal aflægge prøve i dansk og matematik, hvis de ikke ved
afslutningen af 9. klasse har opnået mindst 2,0 i karakter-
gennemsnit i hvert af fagene ved folkeskolens 9. -klasseprø-
ver.«
9. I § 19 g indsættes som 3. pkt.:
»For eud10, jf. § 19 dd, gælder bestemmelsen i § 22, stk.
8.«
10. I § 22 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
»Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst
med en skole, jf. stk. 1, nr. 3-6, om udbud af eud10. Forlø-
bet skal tilrettelægges i overensstemmelse med § 19 dd. Fi-
nansieringen heraf er et anliggende mellem kommunalbesty-
relsen og den pågældende skole.
Stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
krav til indholdet af overenskomsten, der er nævnt i stk. 8.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
§ 4
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 148 af 12. februar 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. For elever under erhvervsuddannelse for voksne,
jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, ydes refusion
efter stk. 1 med en særlig takst for voksne, såfremt arbejds-
giver udbetaler voksenløn. Udbetales almindelig elevløn,
ydes refusion med de takster, der gælder for elever under 25
år. For elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov
om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiven tidligst opnå ret
til lønrefusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgi-
ven forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i
sammenhængende tre måneder eller ved deltidsbeskæftigel-
se i en sammenhængende periode, der svarer til tre måne-
ders fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse uanset,
om arbejdsgiver udbetaler voksenløn eller almindelig elev-
løn.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
2. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »betingelserne for
udbetaling af refusionsbeløb, herunder nærmere betingelser
for anvendelse af en særlig sats for voksne elever,« til: »reg-
ler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb«.
3. I § 5, stk. 2, 1. pkt., udgår »valgfri«, og »§ 24, stk. 3 og 4«
ændres til: »§ 24, stk. 2«.
4. I § 6, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i erhvervsuddannel-
ser«: », herunder erhvervsuddannelser for voksne og for ele-
ver omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddan-
nelser på vilkår som nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt.,«.
5. I § 7 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »elev«: », herunder
en elev under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d
i lov om erhvervsuddannelser,«.
6. I § 9, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 5,« til: »§ 5 c, stk. 2,«.
7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 5,« til: »§ 5 c, stk.
2,«.
8. § 18, stk. 1, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»I 2015 udgør bidraget 2.154 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i
2013-pris- og lønniveau. I 2016 udgør bidraget 2.093 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau. Herefter ud-
gør bidraget 2.110 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-
pris- og lønniveau.«
9. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler i 2014 et bidrag på
566 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag i 2013-pris- og lønniveau. I 2015 udgør bidra-
get 546 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønni-
veau.«
10. I § 18, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »554« til:
»507«, og i 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »537« til:
»490«.
§ 5
I lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende
eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter "give unge": "og voksne".
2. § 2 affattes således:
»§ 2. En elev, som efter denne lov gennemfører et eux-
forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervis-
ning på A-, B- og C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over
ret til bevis for den gennemførte erhvervsuddannelse efter
lov om erhvervsuddannelser ret til bevis for at have opnået
en gymnasial eksamen, der giver generel studiekompetence
(eux-bevis).«
3. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres "Et forløb, hvor der i en er-
hvervsuddannelse indgår undervisning på gymnasialt ni-
veau, skal for at kunne give ret til eux-bevis omfatte:" til:
"Et eux-forløb skal omfatte:", og i § 3, stk. 3 og 4, og § 4,
stk. 2, ændres "forløb, der kan give ret til eux-bevis," til:
"eux-forløb".
4. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
eux-forløb, hvor undervisning på gymnasialt niveau afslut-
8
tes i et særskilt studiekompetencegivende forløb forud for en
erhvervsuddannelses hovedforløb. I sådanne forløb får ele-
verne et bevis for opnået generel studiekompetence, når de
krævede prøver, jf. § 5, er aflagt ved afslutningen af det stu-
diekompetencegivende forløb, og det samlede eksamensre-
sultat beregnet ud fra prøvekarakterer og afsluttende stand-
punktskarakterer er bestået.«
5. § 4, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Undervisningsministeren beslutter efter samråd med det
relevante faglige udvalg, i forhold til hvilke erhvervsuddan-
nelser, herunder trin og specialer, der skal udformes eux-for-
løb.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter inddragel-
se af det relevante faglige udvalg nærmere regler om ind-
hold og tilrettelæggelse af eux-forløbet. Det kan i den for-
bindelse fastsættes, at fag på gymnasialt niveau i forløbet
skal være fra en eller flere bestemte gymnasiale uddannel-
ser. Eux-forløb udformes uden eventuel trindeling.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gym-
nasialt niveau så vidt muligt knyttes an til den konkrete
elevgruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, pro-
jekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage
viden, begreber og indhold fra den enkelte elevs uddannel-
se.«
7. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2,« til: »§ 4, stk. 3,«,
og i 2. pkt. udgår »i den valgfri del af et grundforløb og«.
8. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Undervisningsministeren fastsætter regler om, at lærere
med en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD 2. del),
som har undervisningskompetence til erhvervsuddannelse,
men ikke opfylder kravene til lærerkvalifikationer i §§
29-31 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx), med nærmere fast-
lagt fagdidaktisk supplering kan opnå undervisningskompe-
tence i eux-forløb i relevante gymnasiale merkantile fag.«
9. I § 7, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »udstedelse af«: »bevis
for opnået studiekompetence, jf. § 3 a, og«.
10. I § 8 indsættes efter »eux-bevis«: »eller et bevis for op-
nået generel studiekompetence, jf. § 3 a«, og »en gymnasial
eksamen« ændres til: »en eksamen fra en gymnasial uddan-
nelse«.
§ 6
I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående
uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 881 af 8. august 2011, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1372 af 28. december 2011, § 13 i lov nr.
1373 af 28. december 2011 og § 3 i lov nr. 623 af 12. juni
2013, foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel udgår »erhvervsrettet grunduddannelse og«.
2. I § 1, stk. 1, udgår »grunduddannelse og«.
3. I § 2 udgår »grunduddannelse for voksne, jf. kapitel 2,
og«.
4. Kapitel 2 ophæves.
5. Overskriften før § 23 ophæves.
6. §§ 23 og 24 ophæves.
7. I § 30 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 7, stk. 2, og« og », jf. dog
§ 7, stk. 4«.
§ 7
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011, som ændret
senest ved § 9 i lov nr. 80 af 28. januar 2014, foretages
følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
»En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan ind-
gå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at vareta-
ge 10. -klasseundervisning, jf. folkeskoleloven.«
2. I § 33 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. §
1, stk. 1, kan efter aftale med en eller flere produktionssko-
ler varetage nærmere bestemte administrative opgaver i
overensstemmelse med stk. 1. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I § 33 a, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:
»og 2«.
§ 8
I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 456
af 23. maj 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:
»I beregningen indgår kombinationsforløb, jf. stk. 4, ik-
ke.«
2. Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20 a. En produktionsskole kan efter aftale med en eller
flere produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettet
uddannelse varetage nærmere bestemte administrative opga-
ver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitu-
tioner.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om varetagelsen af de administrative opgaver, jf. stk.
1.«
9
§ 9
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
880 af 8. august 2011, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 80
af 28. januar 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 48 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Til kursister, som får udstedt bevis for bestået
prøve i social- og sundhedsuddannelsens trin 1 som er-
hvervsuddannelse for voksne, eller den pædagogiske assi-
stentuddannelse som erhvervsuddannelse for voksne, tilba-
gebetales deltagerbetalingen efter stk. 1.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav
til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen.«
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk.
2-5.
Stk. 2. Lovens §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. august 2014.
Stk. 3. Lovens § 4, nr. 8 og 9, træder i kraft den 1. januar
2015.
Stk. 4. Lovens § 4, nr. 1-7 og 10, §§ 6 og 9 træder i kraft
den 1. august 2015.
Stk. 5. Lovens § 1, nr. 45 og 46, træder i kraft den 1. janu-
ar 2016.
§ 11
Stk. 1. Offentlige og private arbejdsgivere kan ansætte
elever til social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og den pæ-
dagogiske assistentuddannelse ud over de elever, der er op-
taget af uddannelsesinstitutionen, i et antal svarende til højst
halvdelen af det antal praktikpladser, som regionsrådet hen-
holdsvis kommunalbestyrelsen har stillet til rådighed for in-
stitutionerne i regionen, jf. § 43, stk. 4, i lov om erhvervsud-
dannelser, indtil 31. december 2015.
Stk. 2. Institutioner, der er godkendt til at udbyde social-
og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentud-
dannelse, fordeler de elever, der er optaget i medfør af § 6,
stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, mellem de offentlige
arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser, herunder prak-
tikpladser i private virksomheder, til rådighed, jf. § 43,
stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, og formidler, at ansæt-
telsesforholdet mellem den enkelte elev og arbejdsgiver
kommer i stand. Arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser
til rådighed, har, medmindre særlige omstændigheder gør
sig gældende, pligt til at ansætte de elever, der er henvist af
institutionen. 1. og 2. pkt. gælder indtil 31. december 2015.
Stk. 3. Lovens § 2, nr. 8, 9, 11 og 16-19, finder anvendel-
se for elever, der påbegynder undervisningen i 8. klasse i
skoleåret 2014/15 eller senere. For elever, der går i 9. klasse
i skoleåret 2014/15 eller tidligere har afsluttet undervisnin-
gen i 9. klasse, henholdsvis går i 10. klasse i skoleårene
2014/15 og 2015/16 eller tidligere har afsluttet undervisnin-
gen i 10. klasse, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Lovens § 3, nr. 1 og 2, finder anvendelse for ele-
ver, der påbegynder undervisningen i 8. klasse i skoleåret
2014/15 eller senere. For elever, der går i 9. klasse i skole-
året 2014/15 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 9.
klasse, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. Lovens § 9 ikke finder anvendelse for kursister,
der påbegynder almen voksenuddannelse før 1. august 2015.
Stk. 6. Lovens § 1, nr. 1-44, 47-50 og 52-54, og § 5, nr. 1
og 7, finder ikke anvendelse for uddannelser, der er påbe-
gyndt eller påbegyndes før 1. august 2015. For sådanne ud-
dannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. Sko-
len fastsætter eventuelle overgangsordninger for elever, der
er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler,
og som ønsker optagelse efter de nye regler.
Stk. 7. Ved fastsættelse af regler i medfør af lovens § 1,
nr. 51, kan undervisningsministeren fastsætte, at de hidtidige
regler skal finde anvendelse for elever, der søger om opta-
gelse til skolepraktik i et praktikcenter på baggrund af un-
dervisning, der er påbegyndt før 1. august 2015.
Stk. 8. Lovens § 6 finder ikke anvendelse for elever, der
har påbegyndt eller påbegynder en grunduddannelse for
voksne før den 1. august 2015. For sådanne elever finder de
hidtil gældende regler anvendelse. Eleverne kan under ud-
dannelsesforløbet modtage godtgørelse og tilskud til befor-
dring efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Sko-
len fastsætter eventuelle overgangsordninger for elever, der
er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler,
og som ønsker optagelse efter de nye regler.
Stk. 9. Lovens § 3, nr. 3-10, finder anvendelse for under-
visningen i 10. klasse fra skoleåret 2015/16 og senere.
Stk. 10. Lovens § 2, nr. 20 og 21, finder anvendelse for
elever, der påbegynder undervisningen i 10. klasse i skole-
året 2015/16 eller senere.
Stk. 11. For perioden 1. august 2015-31. juli 2021 overfø-
rer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et beløb til staten til
dækning af udgifter for den overgangsordning for elever,
der er nævnt i stk. 8, 3. pkt. Undervisningsministeren bereg-
ner årligt beløbets størrelse og fastsætter betalingstidspunk-
terne.
Stk. 12. Lovens § 2, nr. 6, om status for uddannelsespara-
thedsvurdering finder anvendelse for elever, der påbegynder
10. klasse i skoleåret 2016/17 eller senere. For elever, der
går i 9. klasse i skoleåret 2014/15 eller tidligere har afsluttet
undervisningen i 9. klasse, henholdsvis går i 10. klasse i
skoleårene 2014/15 og 2015/16 eller tidligere har afsluttet
undervisningen i 10. klasse, finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 13. Uanset bestemmelserne i § 18, stk. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser, som ændres ved denne lovs § 1, nr. 15,
opretholdes de gældende godkendelser af institutioner m.v.
til at udbyde erhvervsuddannelsernes grund- og hovedfor-
løb, indtil undervisningsministeren senest med virkning fra
den 1. august 2017 tilbagekalder eller ændrer godkendelser-
ne. En godkendelse til at udbyde en af de hidtidige erhvervs-
faglige fællesindgange omfatter fra lovens ikrafttræden tilli-
ge godkendelse til at udbyde grundforløb i de uddannelser,
som hidtil har været henført til fællesindgangen efter regler
10
fastsat i medfør af den nuværende § 14, stk. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser.
Stk. 14. Undervisningsministeren kan fastsætte en over-
gangsordning for elever, der følger et 20/20 forløb, efter de
hidtil gældende bestemmelser herom i folkeskolelovens § 19
e, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013.
11
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
2. Lovforslagets indhold
2.1. Enklere struktur og mere overskuelighed
2.1.1. Mere overskueligt valg mellem fire hovedområder
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Den foreslåede ordning
2.1.2. Nye grundforløb med ensartet varighed og opbygning
på tværs af hovedområder
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Den foreslåede ordning
2.1.3. Indhold i det nye grundforløb
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Den foreslåede ordning
2.1.4. Klare krav for optag til hovedforløbet
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Den foreslåede ordning
2.1.5. Eux i den nye struktur
2.1.5.1. Gældende ret og Undervisningsministeriets overve-
jelser
2.1.5.2. Den foreslåede ordning
2.1.6. Det merkantile område i den nye struktur
2.1.6.1. Gældende ret
2.1.6.2. Den foreslåede ordning
2.1.7. Social- og sundhedsuddannelserne i den nye struktur
2.1.7.1. Gældende ret
2.1.7.2. Den foreslåede ordning
2.2. Erhvervsuddannelse for voksne og lønrefusion
2.2.1. Erhvervsuddannelse for voksne
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2.2. Lønrefusion
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Klare adgangskrav
2.3.1. Eleverne skal have opnået karakteren 02 i dansk og
matematik samt alternative adgangsveje
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Den foreslåede ordning
2.3.2. Styrkelse af produktionsskolernes rolle
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Den foreslåede ordning
2.4. Ny erhvervsrettet 10. klasse (eud10)
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Mere og bedre undervisning
2.5.1. Minimumstimetal for lærerstyret undervisning
2.5.1.1. Gældende ret
2.5.1.2. Den foreslåede ordning
2.5.2. Kompetenceløft til lærere
2.5.2.1. Gældende ret
2.5.2.2. Den foreslåede ordning
2.5.3. Undervisningsdifferentiering, niveaudeling og talent-
spor
2.5.3.1. Gældende ret
2.5.3.2. Den foreslåede ordning
2.5.4. Bedre kobling af skoleforløb og virksomhedspraktik
2.5.4.1. Gældende ret
2.5.4.2. Den foreslåede ordning
2.5.5. Ledelses- og skoleudvikling
2.5.5.1. Gældende ret
2.5.5.2. Den foreslåede ordning
2.6. Fortsat indsats for praktikpladser
2.6.1. Justering af regler på social- og sundhedsområdet
12
2.6.1.1. Gældende ret
2.6.1.2. Den foreslåede ordning
2.6.2. Styrkelse af uddannelsesgarantien
2.6.2.1. Gældende ret
2.6.2.2. Den foreslåede ordning
2.7. Fokusering af vejledningsindsatsen
2.7.1. Introduktionskurser til de erhvervsrettede ungdomsud-
dannelser
2.7.1.1. Gældende ret
2.7.1.2. Den foreslåede ordning
2.7.2. Fremrykning og forbedring af uddannelsesparathed-
svurderingen
2.7.2.1. Gældende ret
2.7.2.2. Den foreslåede ordning
2.7.3. Særlig indsats for dem der ikke umiddelbart er uddan-
nelsesparate
2.7.3.1. Gældende ret
2.7.3.2. Den foreslåede ordning
2.7.4. Alle får vejledning, og alle skal udfordres i deres ud-
dannelsesvalg
2.7.4.1. Gældende ret
2.7.4.2. Den foreslåede ordning
2.7.4.3. Konsekvensændringer i uddannelsesplanen som føl-
ge af fokuseringen af vejledningsindsatsen
2.7.4.3.1. Gældende ret
2.7.4.3.2. Den foreslåede ordning
2.7.5. Prioriteret videreførelse af Ungepakke II og øvrige
opgavetilpasninger
2.7.5.1. Bortfald af øvrige kommunale tilbud til ikke-uddan-
nelsesparate unge
2.7.5.1.1. Gældende ret
2.7.5.1.2. Den foreslåede ordning
2.7.5.2. Øvrige opgavetilpasninger
2.7.5.2.1. Gældende ret
2.7.5.2.2. Den foreslåede ordning
2.7.5.3. Ændringer i 10. klasses 20/20-ordning som følge af
indførelse af adgangsforudsætninger og ændret indhold i
eud
2.7.5.3.1. Gældende ret
2.7.5.3.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med dette lovforslag foreslås blandt andet indført en enk-
lere og mere overskuelig struktur for erhvervsuddannelser-
nes grundforløb, mere og bedre undervisning, klare ad-
gangskrav, ny erhvervsuddannelse for voksne, bedre vide-
reuddannelsesmuligheder og et attraktivt ungdomsuddannel-
sesmiljø for erhvervsuddannelserne. Desuden styrkes under-
visningstilbuddene til unge med behov for en særlig indsats
i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser dels
ved at indføre en ny erhvervsrettet 10. klasse, dels ved at gi-
ve produktionsskolerne bedre muligheder for at opkvalifice-
re motiverede unge, som ikke opfylder de foreslåede ad-
gangskrav til erhvervsuddannelserne. Samtidig foreslås æn-
dringer af vejledningsindsatsen, så den fokuseres på en tidli-
gere, bedre og mere målrettet indsats for grundskoleelevers
overgang til ungdomsuddannelse. Lovforslaget indeholder
desuden en række konsekvensændringer i forskellige love.
Danmark har brug for dygtige faglærte. Vi har brug for
mennesker, der både kan bruge hoved og hænder i produkti-
onen, på kontoret og inden for service og omsorg. Dygtige
faglærte, der både kan tænke kreativt og praktisk, skal være
med til at fastholde og skabe nye arbejdspladser inden for
produktions-, anlægs- og serviceerhverv.
Danmark har en mere end 100 år lang tradition for gode
erhvervsuddannelser, der i en vekslen mellem skoleunder-
visning og oplæring i virksomhederne og i tæt samspil med
arbejdsmarkedets parter har leveret veluddannede og kvalifi-
cerede faglærte til industri, byggeri, handel og service.
Men over en årrække har der ikke været et tilstrækkeligt
fokus på erhvervsuddannelsernes betydning. Erhvervsud-
dannelserne står i dag med tre store udfordringer:
– Færre og færre unge søger ind på erhvervsuddannelser-
ne. Søgningen direkte fra 9. og 10. klasse er således fal-
det fra 30 pct. for ti år siden til 20 pct. i dag.
13
– Mange af dem, der påbegynder en erhvervsuddannelse,
gennemfører ikke. Næsten 50 pct. falder fra undervejs.
– Elevernes meget forskellige alder med en betydelig an-
del af voksne elever udfordrer erhvervsuddannelsernes
karakter af ungdomsuddannelse.
Den vigende søgning og det store frafald hænger sammen
med en række udfordringer i erhvervsuddannelserne:
– De unge har svært ved at overskue erhvervsuddannelses-
systemet og se de muligheder, som en erhvervsuddan-
nelse giver – både for beskæftigelse og som vej til videre
uddannelse. Det er en udfordring for motivationen til at
tage en erhvervsuddannelse.
– Mange unge er ikke i tilstrækkelig grad afklarede efter
grundskolen og fravælger en erhvervsuddannelse eller
tager først en gymnasial ungdomsuddannelse for at ud-
skyde den svære beslutning om fremtidig levevej. Er-
hvervsuddannelsessystemet kræver i dag, at unge på
15-17 år er i stand til at vælge, hvilket faglært job de sig-
ter efter, fx murer eller mediegrafiker, efter kun få ugers
uddannelse.
– Der er ubalance på praktikpladsområdet. På nogle ud-
dannelsesområder er der mangel på praktikpladser, mens
der på andre er mangel på elever. Erhvervsuddannelser-
ne bygger på vekslen mellem undervisning på en skole
og praktik i en virksomhed. Der er imidlertid fortsat en
udfordring for en række elever at få en uddannelsesaftale
og komme i virksomhedspraktik. De unge har dog med
aftalen om finansloven for 2013 fået en styrket uddan-
nelsesgaranti.
– Hver fjerde ung, der påbegynder en erhvervsuddannelse,
har ikke de mest basale kundskaber i dansk eller mate-
matik. Det er et problem både for den enkelte, der har
svært ved at følge med, og for en god undervisning, der
kan tilgodese alle.
– Kvaliteten af undervisningen skal forbedres, og alle ele-
ver skal møde passende udfordringer. I dag har mange
undervisere ved erhvervsuddannelserne ikke tilstrække-
lige pædagogiske kompetencer.
– De unge efterspørger et stærkt ungdomsuddannelsesmil-
jø. Ungdomsuddannelsesmiljøet på erhvervsuddannel-
serne er i dag for svagt og mange steder fraværende. Det
giver en skæv fordeling af de unge på de kompetencegi-
vende gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannel-
ser.
Det har medført, at erhvervsuddannelsernes omdømme er
lavt. I dag skygger svaghederne for de mange styrker, er-
hvervsuddannelserne har, og for de gode grunde, der er til at
vælge en erhvervsuddannelse.
Grundstenen for dygtige elever ved erhvervsuddannelser-
ne lægges allerede i folkeskolen. Med aftale om Et fagligt
løft af folkeskolen fra juni 2013 er fundamentet skabt for, at
eleverne ved afslutningen af folkeskolen vil være dygtigere
end i dag. Det vil forbedre deres muligheder for videre ud-
dannelse, herunder på erhvervsuddannelserne. Men der er
også brug for forandringer i selve erhvervsuddannelserne.
Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre),
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti er på den baggrund
enige om at gennemføre en ambitiøs reform med grundlæg-
gende ændringer og forbedringer af erhvervsuddannelserne
m.v., jf. aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddan-
nelser af 24. februar 2014.
Der er i dag ikke fastsat klare mål for erhvervsuddannel-
sernes udvikling. Aftalepartierne opstiller derfor fire over-
ordnede mål for erhvervsuddannelserne. Målene skal sætte
en tydelig ramme og retning for de kommende års arbejde
på uddannelsesinstitutionerne, ligesom målene vil sikre et
veldefineret opfølgningsgrundlag, så både regeringen og de
enkelte uddannelsesinstitutioner bliver målt på opnåede re-
sultater. Det overordnede mål er, at der skal blive flere dyg-
tige erhvervsuddannede med kvalifikationer, som lever op
til virksomhedernes behov.
De fire mål for erhvervsuddannelsernes udvikling er op-
stillet i følgende målbare resultatmål:
1) Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte
efter 9. eller 10. klasse:
Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direk-
te efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på
mindst 30 pct. i 2025. Det skal bl.a. ske ved, at alle ele-
ver udfordres i deres uddannelsesvalg. Det er intentio-
nen, at flere kvalificerede elever starter på og fuldfører
en erhvervsuddannelse. Det er samtidig intentionen at
minimere dobbeltuddannelse, ved at færre fremover
tager mere end én ungdomsuddannelse.
2) Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse:
Fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60
pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025.
3) Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de
bliver så dygtige, de kan:
Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel af ele-
ver med ekspertniveauer, talentspor og/eller eux-forløb
– skal øges år for år og den høje beskæftigelse for ny-
uddannede skal opretholdes.
4) Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes:
Elevernes trivsel skal øges ved oprettelse af attraktive
ungdomsuddannelsesmiljøer. Der vil blive foretaget
målinger på de enkelte skoler, som fx skal indbefatte
praktikvirksomhedernes oplevelse af undervisningen
og samspillet mellem teori på skolen og praktik i virk-
somheden.
Resultatmålene skal bruges til den samlede opsamling på
reformen samt på institutionsniveau, hvor institutionerne
kan måle egen udvikling og sammenligne sig med hinanden.
Institutionerne skal i lovgivningen forpligtes af målene. Det-
te sikrer, at de klare mål bliver fulgt op af klar styring, som
understøtter indfrielse af målene både centralt og lokalt på
de enkelte institutioner, herunder i forbindelse med det nye
statslige kvalitetstilsyn. Det er med til at ansvarliggøre insti-
tutionerne. På samme måde som i dag offentliggøres data
for status på disse resultatmål og supplerende indikatorer
som udgangspunkt på både nationalt niveau og institutions-
niveau på en offentlig portal.
14
På denne baggrund skal lovforslaget bidrage til følgende
initiativer, der tilsammen skal understøtte, at ovenstående
mål indfries:
– Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø
– Enklere og mere overskuelig struktur
– Ny erhvervsuddannelse for voksne (euv)
– Klare adgangskrav
– Ny erhvervsrettet 10. klasse
– Mere og bedre undervisning
– Fortsat indsats for praktikpladser
– Fokusering af vejledningsindsatsen
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
Dette lovforslag og de samtidigt fremsatte lovforslag om
en ny kombineret ungdomsuddannelse og om et nyt ung-
domsuddannelsesråd har til formål at udmønte den oven-
nævnte aftale på de områder, som kræver lovgivning.
Det foreslås, at erhvervsuddannelserne gøres mere attrak-
tive ved, at de unge møder et fagligt og stærkt ungdomsud-
dannelsesmiljø. Grundforløbet ændres til fremover at være
ensartet i opbygning og som udgangspunkt varighed på
tværs af uddannelser.
Det foreslås derudover, at erhvervsuddannelsernes struk-
tur forenkles og gøres mere overskuelig for de unge og deres
forældre.
Det foreslås desuden, at der skabes bedre forudsætninger
for, at der kan udformes studiekompetencegivende eksamen
på alle relevante erhvervsuddannelser, og at erhvervsuddan-
nelsesfag på højt niveau kan sidestilles med gymnasiale fag.
Det foreslås endvidere, at der etableres en ny type er-
hvervsuddannelse for voksne (euv) på 25 år og derover for
at skabe en mere attraktiv, overskuelig og målrettet vej fra
ufaglært til faglært for voksne.
I forbindelse med euv foreslås ændringer i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der bl.a. medfører samme
lønrefusion til virksomheder med voksenelever, uanset om
eleverne har behov for praktikuddannelse.
Det foreslås fremdeles, at der fastlægges klare adgangs-
krav for at tydeliggøre, hvilke grundlæggende forudsætnin-
ger, som er nødvendige for at følge undervisningen og gen-
nemføre en erhvervsuddannelse.
Det foreslås herudover, at der oprettes en ny erhvervsrettet
10. klasse (eud10) med det fokus at forberede eleverne til
erhvervsuddannelserne og gøre dem klar til at opfylde ad-
gangskravene.
Det foreslås tillige, at kvaliteten i erhvervsuddannelserne
forbedres markant gennem mere og bedre undervisning.
Det foreslås tilmed, at reglerne om elevers indgåelse af
uddannelsesaftaler inden for social- og sundhedsuddannel-
sesområdet ændres, så de følger reglerne for det resterende
erhvervsuddannelsesområde.
Det foreslås yderligere, at der sættes ind med en fokuse-
ring af vejledningsindsatsen ved dels en tidligere og mere
målrettet indsats over for grundskoleelever, dels en målret-
ning af vejledningsressourcerne.
Endelig foreslås en række konsekvensrettelser i forskelli-
ge love.
Øvrige initiativer, der forudsætter regulering, udmøntes
administrativt dels med hjemmel i hidtidige bemyndigelses-
bestemmelser, dels med hjemmel i nye bestemmelser, som
er indeholdt i dette lovforslag.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Enklere og mere overskuelig struktur
2.1.1. Mere overskueligt valg mellem fire hovedområder
2.1.1.1. Gældende ret
De 107 erhvervsuddannelser er grupperet i 12 erhvervs-
faglige fællesindgange, som bl.a. har til formål at skabe ud-
dannelsesmæssige fællesskaber og derved give muligheder
for samlæsning mellem beslægtede uddannelser og således
øge et funktions- og kompetencefællesskab mellem uddan-
nelserne inden for en indgang. Der er knyttet et meget for-
skelligt antal uddannelser til de forskellige indgange. Der er
fx tilknyttet mere end 25 uddannelser til indgangen Produk-
tion og udvikling, mens der i indgangen Krop og stil er tre
uddannelser. Strukturen har indebåret, at de unge har skullet
foretage deres konkrete uddannelses- og erhvervsvalg senest
to uger efter påbegyndelsen af grundforløbsundervisningen.
Endelig kan det nævnes, at lovens krav til strukturen inde-
bærer, at alle unge, der gennemfører et grundforløb skal ha-
ve mulighed for at afslutte et hovedforløb inden for den
valgte indgang enten i virksomhedspraktik, i skolepraktik el-
ler i en af de uddannelser, der ikke indeholder praktikuddan-
nelse.
2.1.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de nuværende 12 fællesindgange til er-
hvervsuddannelserne nedlægges, og der oprettes fire nye er-
hvervsfaglige hovedområder, som tilsammen præsenterer al-
le erhvervsuddannelser. Hovedområderne vil få andre funk-
tioner end de hidtidige fællesindgange, bl.a. fordi hovedom-
råderne kun får betydning for organiseringen af grundforlø-
bets 1. del, jf. afsnit 2.1.2.
Uddannelserne vil således ikke blive henført til de fire ho-
vedområder på en entydig måde, således som det har været
tilfældet for fællesindgangene. Derfor vil uddannelsesgaran-
tien heller ikke være afgrænset af hovedområderne, men
gælde hele spektret af uddannelser uanset hovedområde. Der
vil blive foretaget de nødvendige administrative konse-
kvensrettelser som følge heraf.
Hovedområdernes endelige udformning fastsættes admini-
strativt med hjemmel i en ny bemyndigelsesbestemmelse og
efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-
rettede Uddannelser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærknin-
gerne hertil.
2.1.2. Nye grundforløb med ensartet varighed og opbygning
på tværs af hovedområder
15
2.1.2.1. Gældende ret
Erhvervsuddannelserne er opdelt i et grundforløb og et ho-
vedforløb. Grundforløbet foregår på skolen og kan normalt
indledes uden, at eleven har en uddannelsesaftale med en
virksomhed. Deltagelse i (veksel)uddannelsernes hovedfor-
løb kræver, at eleven har en uddannelsesaftale, er eller har
været i praktik i udlandet eller er optaget til skolepraktik.
Eleverne begynder typisk på en uddannelse ved at blive
optaget i et grundforløb. Den normerede varighed af grund-
forløbet varierer fra otte til 76 uger afhængig af, hvilket ho-
vedforløb det pågældende grundforløb retter sig mod. Hertil
kommer en række muligheder for at tilpasse grundforløbet
til den enkeltes elevs ønsker og forudsætninger. Grundforlø-
bene kan forlænges med op til 40 ugers valgfri undervisning
efter elevens ønske. Tilsvarende kan grundforløbene afkor-
tes på baggrund af elevens forudgående uddannelse og/eller
erhvervserfaring.
Erhvervsuddannelsessystemet rummer dog mange tilrette-
læggelsesformer af grundforløbet:
– Elever kan i almindelighed begynde uddannelserne en-
ten via skoleadgangsvej (optag til grundforløb uden ud-
dannelsesaftale) eller praktikadgangsvej (med uddannel-
sesaftale, der omfatter grundforløbet).
– Uddannelserne kan også tilrettelægges som Ny mester-
lære, hvor et års praktisk oplæring i en virksomhed helt
eller delvis træder i stedet for grundforløbet.
– Den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse er
baseret på samme model for tilrettelæggelse som Ny me-
sterlære. Den produktionsskolebaserede erhvervsuddan-
nelse kan dog kun tilrettelægges for elever inden for en
defineret målgruppe.
– Grundforløbet kan af skolerne tilrettelægges individuelt
og som særlige grundforløbspakker for definerede mål-
grupper.
2.1.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at grundforløbene bliver ensartet i opbygning
på tværs af hovedområder. Det samlede grundforløb fast-
lægges med en varighed på indtil ét år (40 skoleuger) fordelt
på en 1. del, som varer 20 skoleuger, og en 2. del, som varer
indtil 20 skoleuger. Grundforløbets 1. del forbeholdes ele-
ver, som søger om optagelse til påbegyndelse senest i august
måned året efter, at de forlod 9. eller 10. klasse. Elever, som
har deltaget i et produktionsskoleforløb målrettet optagelse
til erhvervsuddannelserne af mindst et års varighed eller har
gennemført et helt år af en gymnasial uddannelse, får dog
ikke adgang til 1. del.
For de unge betyder det, at de påbegynder et grundforløbs
1. del inden for et af hovedområderne og derfor ved uddan-
nelsesstart kun skal forholde sig til disse fire områder.
Den nye struktur indebærer, at elever kun kan påbegynde
grundforløbets 1. del én gang. Derved undgås det, at elever
cirkulerer rundt i grundforløbet uden at komme i gang med
den uddannelsesspecifikke undervisning i 2. del. Det bety-
der også, at elever, der én gang har gennemført grundforlø-
bets 1. del, men ønsker at starte på en ny erhvervsuddannel-
se, fordi de fortryder deres uddannelsesvalg, skal starte di-
rekte på 2. del af grundforløbet rettet mod den nye erhvervs-
uddannelse. Elevernes omvalg indebærer i dag et uddannel-
sesforlængende forløb, og mange elever gennemfører flere
hele grundforløb. Den nye opbygning med gradvis speciali-
sering og senere uddannelsesvalg skal reducere disse uhen-
sigtsmæssigheder betydeligt.
Uddannelsesvalget skal ske efter 1. del (20 uger).
Elever, som søger om optagelse til påbegyndelse i perio-
den fra januar til august året efter, at de har afsluttet 9. eller
10. klasse, kan vælge, om de ønsker optagelse til grundfor-
løbets 1. eller 2. del.
Det nye grundforløb opbygges med gradvis specialisering
frem mod valg af hovedforløb og praktik, hvilket bidrager til
at kvalificere elevernes uddannelsesvalg, herunder ift. prak-
tikmuligheder.
Den nuværende mulighed for at tilrettelægge forlængede
grundforløb bortfalder, herunder den administrativt fastsatte
mulighed for at oprette grundforløbspakker.
Derimod opretholdes de nuværende muligheder for korte-
re grundforløb, idet en uddannelses 2. del af grundforløbet
kan blive kortere end 20 uger, hvis det faglige udvalg for
uddannelsen afgiver indstilling til undervisningsministeren
herom, ligesom der kan ske individuel afkortning af grund-
forløbets 2. del på baggrund af elevens forudgående uddan-
nelse og/eller erhvervserfaring.
Mulighederne for at begynde på en erhvervsuddannelse
via den såkaldte Ny mesterlære, hvor grundforløbet helt el-
ler delvis erstattes af praktisk oplæring i en virksomhed, æn-
dres ikke. Det vil således være muligt at erstatte grundforlø-
bets 2. del med Ny mesterlære.
Andre elever under 25 år starter direkte på grundforløbets
2. del, der har en varighed på indtil 20 uger. Behov for yder-
ligere supplering kan dækkes i det ordinære voksen- og ef-
teruddannelsessystem efter gældende regler.
For elever på 25 år og derover henvises til afsnit 2.2.
Elever med uddannelsesaftale med en virksomhed kan
vælge at starte direkte på 2. del af grundforløbet, hvis ud-
dannelsesaftalens parter er enige herom.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 9, 10 og 21, og
bemærkningerne hertil.
2.1.3. Indhold i det nye grundforløb
2.1.3.1. Gældende ret
Indholdet i de nuværende grundforløb er primært beskre-
vet som kompetencemål, som eleverne skal opnå i løbet af
grundforløbet med henblik på at starte på skoleundervisnin-
gen i hovedforløbet og i mindre omfang som grundfag og
andre fag. Der er endvidere fag og kompetencemål, som er
fælles for alle uddannelser i fællesindgangen eller for en
flerhed af uddannelser inden for indgangen, og der er fag og
kompetencemål, som er specifikke for den enkelte uddan-
nelse.
Grundforløbet giver således en bred indføring i de kompe-
tencer, som eleverne skal opnå i indgangens uddannelser
16
samtidig med, at de skal opnå kompetencer rettet specifikt
mod den enkelte uddannelse. Ethvert grundforløb skal der-
for sigte på et eller flere konkrete hovedforløb, idet eleverne
dog kan vælge om undervejs.
Skoleundervisningen i grundforløbet består af grundfag,
fælles kompetencemål og kompetencemål, der er særlige for
den enkelte uddannelse. Grundfagene er traditionelt de fag,
der især medvirker til at styrke elevernes almene og generel-
le kompetencer, herunder videreuddannelseskompetencer.
Grundforløbets indhold og niveau er sammensat således,
at de kan gennemføres af elever, der har opfyldt undervis-
ningspligten efter folkeskoleloven.
Grundforløbet kan for den enkelte elev udover det obliga-
toriske indhold bestå af valgfrie dele, der så vidt muligt skal
integreres med den obligatoriske del. Grundforløbets valgfri
dele kan maksimalt vare 40 uger og kan bestå af undervis-
ning, der støtter elevens tilegnelse af almene og faglige
kundskaber, højere niveauer der udbygger elevens studie-
kompetence samt i begrænset omfang undervisning, der af-
klarer elevens uddannelsesvalg eller der støtter elevens per-
sonlige udvikling.
Hvis en arbejdsmarkedsuddannelse indpasses i en grund-
læggende erhvervsrettet uddannelse, bortfalder målet som
selvstændigt mål i arbejdsmarkedsuddannelserne, og det kan
i stedet udbydes som enkeltfag, jf. § 10 i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. Dette indebærer bl.a., at faget ikke
længere er omfattet af efteruddannelsesudvalgenes kompe-
tence, men overgår til de faglige udvalgs kompetence. Deri-
mod fremgår det af den gældende § 26, stk. 3, 3. pkt., i lov
om erhvervsuddannelser, at en arbejdsmarkedsuddannelse,
der er godkendt som et valgfrit specialefag i en erhvervsud-
dannelse, ikke kan udbydes som enkeltfag.
2.1.3.2. Den foreslåede ordning
Grundforløbet skal give eleverne grundlæggende er-
hvervsrettet faglighed, det vil sige grundlæggende faglige
kompetencer og almene kompetencer samt bedre tid til og
grundlag for deres endelige uddannelsesvalg. Grundforløbet
foreslås opbygget med gradvis specialisering frem mod valg
af hovedforløb og praktik, hvilket skal bidrage til at kvalifi-
cere elevernes uddannelsesvalg, herunder give eleven en re-
alistisk opfattelse af mulighederne for at opnå en praktik-
plads og for fremtidig beskæftigelse og videreuddannelse.
Det foreslås, at grundforløbets 1. del tilrettelægges med
henblik på, at eleverne udvikler almene og generelle er-
hvervsfaglige kompetencer. Samtidig skal eleverne få
kendskab til de forskellige fagområder, herunder til praktik-,
beskæftigelses- og videreuddannelsesmulighederne samt
mulighederne for at drive selvstændig virksomhed, inden de
efter 20 uger skal vælge en konkret erhvervsuddannelse.
Uddannelsesmålene for grundforløbets 1. del skal være fæl-
les for alle hovedområder.
Undervisningens indhold i grundforløbets 1. del skal mere
specifikt rettes mod følgende fælles kompetenceområder og
tilrettelægges forskelligt og med forskellige vægte alt efter
den anvendte erhvervsfaglige praksis inden for det pågæl-
dende hovedområde:
– Introducerende erhvervsfaglige kompetencer: Eleverne
deltager i og udfører relevante og konkrete arbejdsopga-
ver og -processer inden for et hovedområde og en fagret-
ning. I arbejdsopgaverne og -processerne indgår arbejds-
miljømæssige problemstillinger, sikkerhed, ergonomi,
lære at følge og indgå i en arbejdsproces.
– Faglige kompetencer - erhvervsfaglig viden, proces og
metodefag: Gennem konkrete arbejdsopgaver inden for
en fagretning sættes fokus på elevernes forståelse af fx
produktivitet, produktudvikling og sammenhæng mel-
lem udbud og efterspørgsel. Eleverne lærer faglig doku-
mentation, faglig kommunikation, innovation, iværksæt-
teri, metodelære, arbejdsplanlægning og samarbejde.
– Generelle og almene kompetencer: Samarbejdsrelatio-
ner, opgaveplanlægning, kundeservice, arbejdsplads-
kompetence, personlig hygiejne, sundhed og bevægelse,
praktikpladssøgning, samfundsforhold, herunder ar-
bejdsmarkedsforhold (i forlængelse af den forståelse ele-
verne har fået fra undervisningen i "Uddannelse og Job"
i grundskolen) og eksempelvis følgende grundfag: Mate-
matik, naturvidenskabelige fag, dansk og engelsk.
– Studiekompetence eller grundlæggende færdigheder
gennem grund- og valgfag, fx læse-, skrive- og regne-
færdigheder.
Grundforløbets 1. del vil komme til at bestå af erhvervs-
fag, grundfag og valgfag, herunder eventuelt eux-fag. Un-
dervisningen i erhvervsfag vil være bestemt af fagretningen,
således at undervisningen giver grundlæggende faglige
kompetencer inden for de erhverv, som fagretningen sigter
imod. Fagretningen giver således både generelle erhvervs-
faglige kompetencer og specifikke faglige kompetencer in-
den for de pågældende erhverv.
Undervisningen gennemføres helhedsorienteret og projek-
torganiseret i holdfællesskaber for at sikre sammenhæng, re-
levans og optimal læring i forløbene. Eleverne arbejder med
praktiske projekter, der kendetegner typiske arbejdsproces-
ser inden for det hovedområde og den fagretning, eleven har
valgt.
En fagretning skal være styrende for holddannelsen og un-
dervisningens organisering i projekter og skal som hovedre-
gel vise hen mod flere konkrete erhverv og altid indebære,
at de generelle erhvervsfaglige kompetencer, som undervis-
ningen sigter på, ikke alene opnås ved at koncentrere under-
visningen om et enkelt erhverv. En fagretning vil komme til
at bestå af fagligt tematiserede projekter inden for et hoved-
område, hvorom undervisningen i hold eller klasser er op-
bygget.
Grundforløbets 2. del vil komme til at bestå af grundfag,
valgfag og uddannelsesspecifikke fag. Målene for fagene
følger de adgangskrav, der stilles til hovedforløbene efter de
faglige udvalgs bestemmelse. Undervisningen skal give fag-
lige kompetencer, der retter sig mod det hovedforløb, eleven
har valgt, og afsluttes med en grundforløbsprøve, som i al-
mindelighed skal være bestået, hvis eleven skal kunne fort-
sætte undervisningen i hovedforløbet.
17
Elever, der ikke starter på grundforløbets 1. del, men som
ønsker at følge et eux-forløb, vil forud for optagelse til
grundforløbets 2. del skulle opnå kompetencer svarende til
de grundfag på C-niveau, som indgår i grundforløbets 1. del
for eux-elever, jf. afsnit 2.1.5. Dette kan ske ved merit fra
evt. delvist gennemført gymnasial undervisning eller fra en-
keltfagsundervisning. Det vil med hjemmel i § 8, stk. 4, i
lov om åben uddannelse blive fastsat administrativt, at er-
hvervsuddannelseselever kan opnå refusion for aflagt delta-
gerbetaling til undervisning, der på denne måde har været
nødvendig for at nå de krævede niveauer for at kunne starte
på grundforløbets 2. del, hvis de efterfølgende fuldfører det-
te som led i et eux-forløb.
Med henblik på at sikre, at arbejdsmarkedsuddannelser,
der optages i erhvervsuddannelse for voksne, ligesom valg-
fri specialefag ikke løsrives fra deres oprindelige sammen-
hæng i AMU, foreslås § 26, stk. 3, 3. pkt., i lov om er-
hvervsuddannelser, som bliver 4. pkt., udvidet til også at
omfatte disse arbejdsmarkedsuddannelser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21-24 og 27, og be-
mærkningerne hertil.
2.1.4. Klare krav for optag til hovedforløbet
2.1.4.1. Gældende ret
Et grundforløb afsluttes med en vurdering, hvor elevens
tilegnelse af de kompetencemål, som kræves for at begynde
i det eller de konkrete hovedforløb for uddannelsen, som
elevens uddannelsesplan har sigtet på, vurderes. Forud for
vurderingen deltager eleven i en grundforløbsprøve. Grund-
forløbsprøven skal som udgangspunkt ikke være bestået,
men de faglige udvalg kan i særlige tilfælde bestemme, at
eleverne i en uddannelse ved overgangen fra grundforløbet
til skoleundervisningen i hovedforløbet skal opfylde bestem-
te krav om gennemførte fag og niveauer, herunder eventuel-
le beståkrav fx grundforløbsprøven, såfremt opfyldelsen af
kravene er nødvendige for at opnå slutmålene i uddannelsen
eller i et eller flere af uddannelsens specialer. Kravene skal
kunne opfyldes inden for den vejledende varighed af grund-
forløbet med de forudsætninger, som i almindelighed kan
forventes, at elever besidder ved afslutning af grundskolens
9. klasse.
2.1.4.2. Den foreslåede ordning
Som følge af opdelingen af grundforløbet i to dele, jf. af-
snit 2.1.2., vil grundforløbsprøven blive placeret ved afslut-
ningen af grundforløbets 2. del. Det vil endvidere med
hjemmel i § 4 stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser admini-
strativt blive fastsat, at grundforløbsprøven fremover skal
være bestået, for at eleven kan påbegynde et hovedforløb,
medmindre det faglige udvalg for uddannelsen indstiller det
modsatte.
De faglige udvalgs kompetence til at stille krav om speci-
fikke kompetencer, som eleven skal have tilegnet sig forud
for optagelse til hovedforløbet, udvides, og udvalgene vil få
mulighed for at bestemme, at det kræves, at et eller flere
grundfag er bestået med en bestemt karakter eller niveau for,
at eleven kan starte på hovedforløbet, og at eleven har opnå-
et bestemte uddannelsesspecifikke kompetencer, dog såle-
des, at de samlede adgangskrav til hovedforløbet skal kunne
nås i et eux-forløb for uddannelsen.
Undervisningsministeriet vil desuden opfordre de faglige
udvalg til at udarbejde vejledende kataloger ("varedeklarati-
on") over deltagerforudsætninger for de enkelte erhvervsud-
dannelser, således at de unge og deres vejledere på forhånd
kan have klarhed over, hvad der kræves af udøverne af de
pågældende erhverv.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 21, og bemærk-
ningerne hertil.
2.1.5. Eux i den nye struktur
2.1.5.1. Gældende ret og Undervisningsministeriets overve-
jelser
Eux er en mulighed for, at en elev kan gennemføre sin er-
hvervsuddannelse i en særlig tilrettelæggelse, der ud over
den almindelige erhvervsuddannelsesundervisning omfatter
undervisning og prøveaflæggelse i fag m.v. på gymnasialt
niveau. Erhvervsuddannelsen i en sådan særlig tilrettelæg-
gelse betegnes "eux-forløb". Når eleven gennemfører og be-
står et eux-forløb, får den pågældende ved siden af sit er-
hvervsuddannelsesbevis et eux-bevis, der giver generel stu-
diekompetence på linje med en eksamen fra de gymnasiale
uddannelser. Herved kan eux medvirke til, at unge menne-
sker, som har interesse for en ungdomsuddannelse, der giver
erhvervskompetence, men samtidig ønsker at holde mulig-
heden for videregående uddannelse åben, vælger en er-
hvervsuddannelse efter grundskolen.
Lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende
eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
(herefter "eux-loven") indeholder nogle helt overordnede
krav, hvad angår indhold, omfang, tilrettelæggelse, prøver
m.v., som alle eux-forløb skal leve op til. Herudover inde-
holder den en bemyndigelse til undervisningsministeren til
at fastsætte nærmere regler om, hvilke krav et eux-forløb i
forhold til en bestemt erhvervsuddannelse skal opfylde, for
at forløbet kan give ret til eux-bevis. I de enkelte eux-forløb
indgår også grundfag fra erhvervsuddannelserne på C-ni-
veau, der er et gymnasialt niveau – enten som det afslutten-
de gymnasiale niveau i faget eller som et led i opbygningen
af det afsluttende gymnasiale niveau i faget.
Samspillet mellem denne lov og lov om erhvervsuddan-
nelser fremgår af erhvervsuddannelseslovens kapitel 4 a, jf.
lovforslagets § 1.
Det grundlæggende rationale bag eux-forløbene er, at den
undervisning på gymnasialt niveau, der indgår, skal have et
tilsvarende omfang, dvs. et sammenligneligt antal fag og ni-
veauer, som en højere forberedelseseksamen (hf), dog såle-
des at uddannelsestiden til brug for undervisning i fag på
gymnasialt niveau afkortes på baggrund af, at mange af de
kompetencer, som eleverne kan opnå gennem undervisning i
fagene fra erhvervsuddannelsens fagrække, reelt bidrager til,
at eleverne kan opnå de nødvendige studiekompetencer. Den
almindelige erhvervsuddannelsesundervisning og den gym-
18
nasiale undervisning forudsættes således sammentænkt og
tilrettelagt i en hensigtsmæssig helhed, som gør det muligt at
udnytte synergien herimellem. Derudover indgår et princip
om, at praktikuddannelsen kan afkortes som følge af, at mål-
gruppen for eux-forløb er uddannelsesstærke og motiverede
elever, som lærer hurtigere, end erhvervsuddannelseselever i
almindelighed kan forventes at gøre, og at praktikvirksom-
heder, som ansætter eux-elever, er indstillede på at prioritere
elever med potentiale for de gymnasiale niveauer.
Siden vedtagelsen af eux-loven i 2010 har Undervisnings-
ministeriet godkendt eux-forløb for i alt 24 erhvervsuddan-
nelser og udstedt regler herom. Forløbene vedrører alle tek-
niske erhvervsuddannelser, herunder uddannelser fra land-
brugsområdet. I bestræbelserne på at få udbredt eux-forløb
har fokus for såvel ministeriet som de faglige udvalg været
på at udforme det enkelte forløb optimalt hver for sig. De
enkelte faglige udvalg har i praksis fået adgang til at be-
stemme indholdet i forløbet, hvad angår bl.a. rækken af fag
på C-, B- og A-niveau, varighed af skole- og praktikperio-
der, afkortning af uddannelsestiden i de gymnasiale fag m.v.
Der er således kun i begrænset grad taget tværgående hen-
syn ved udformning af forløbene. De eksisterende eux-for-
løb er hver for sig tilrettelagt med fokus på at udnytte syne-
rgien mellem den konkrete erhvervsuddannelse og de rele-
vante gymnasiale fag mest muligt med den hensigt at skabe
de kortest mulige eux-forløb. Det har haft den konsekvens,
at der ikke har været særlig opmærksomhed på at opnå ens-
artede forløb på tværs af uddannelser, og at de hidtil god-
kendte eux-forløb varierer meget med hensyn til i øvrigt
sammenlignelige forhold.
Som det fremgår af den i afsnit 1 nævnte aftale om Bedre
og mere attraktive erhvervsuddannelser, har denne decentra-
le tilgang haft nogle ulemper. Skolerne oplever således, at
samlæsningsmulighederne i eux-forløb på tværs af erhvervs-
uddannelser og mulighederne for at skabe et tydeligt eux-
uddannelsesmiljø er for svage. Endelig gør de meget varie-
rende eux-forløb det vanskeligt for skolerne at kommunike-
re over for de unge og potentielle praktikvirksomheder,
hvad eux-forløb er og indebærer for elever og virksomheder.
Derfor oplever selv de største erhvervsskoler at have udfor-
dringer med at tiltrække et tilstrækkeligt elevvolumen og
med at skabe et rentabelt og velfungerende eux-tilbud.
Det er i lovforslag nr. L 195 (Folketinget 2009-10), jf.
Folketingstidende 2009-10, Tillæg A, forudsat, at udstedelse
af regler om eux-forløb i forhold til en bestemt erhvervsud-
dannelse kun vil ske, hvis der må antages at ville være en ri-
melig efterspørgsel efter eux netop i forhold til den pågæl-
dende uddannelse. I den skriftlige fremsættelse af lovforsla-
get blev det nævnt, at beslutningen træffes på baggrund af
en faglig vurdering af, om den pågældende erhvervsuddan-
nelse er egnet, dvs. at den i sig selv har et passende teoretisk
indhold, og på baggrund af efterspørgsel fra potentielle ele-
ver og virksomheder samt fra øvrige interessenter fra det på-
gældende erhvervsområde. Endvidere er det i lovforslagets
bemærkninger forudsat, at undervisningsministeren vil ind-
drage det for de pågældende erhvervsuddannelser relevante
faglige udvalg i forbindelse med udformning af reglerne.
Det fremgik i den forbindelse, at hvis der fastsættes krav til
det samlede eux-forløbs nærmere struktur, herunder forde-
ling på skoleperioder og praktikperioder, som afviger fra de
almindelige regler om den pågældende erhvervsuddannelse,
er det en forudsætning, at det faglige udvalg godkender reg-
lerne. Den administrative praksis for indførelse af eux er til-
rettelagt i overensstemmelse hermed.
2.1.5.2. Den foreslåede ordning
Fremover skal flere unge have mulighed for at påbegynde
et eux-forløb, så de styrker deres muligheder for videregåen-
de uddannelse. Derfor skal eux tilbydes på alle relevante ud-
dannelser og inden for alle fire hovedområder.
Det foreslås, at begrebet "eux-forløb" indføres i eux-lo-
vens lovtekst, og at det præciseres, at Undervisningsministe-
riet har en initiativforpligtelse og ansvar for at sikre, at der
bliver udformet eux-forløb på alle relevante erhvervsuddan-
nelser, og for, at eux-forløb kan blive en reel mulighed for
flere elever end i dag.
Begrebet "eux-forløb", der som anført ovenfor betegner
det samlede forløb bestående af såvel erhvervsuddannelsen
som de ekstra uddannelseselementer på gymnasialt niveau,
er anvendt i bekendtgørelser som opfølgning på loven. Det
er med ændringen intentionen, at eux-forløb skal stå tydeli-
gere i uddannelsesbilledet for elever, der skal vælge ung-
domsuddannelse, som et klart markeret alternativ til er-
hvervsuddannelser uden generel studiekompetence og til
gymnasiale uddannelser uden generel eller specifik er-
hvervskompetence.
Fastsættelsen af, i forhold til hvilke erhvervsuddannelser
der skal udformes eux-forløb, vil normalt ske efter indstil-
ling fra de faglige udvalg. Det foreslås dog, at undervis-
ningsministeren i situationer, hvor det faglige udvalg ikke
indstiller, at en erhvervsuddannelse udbydes med eux, alli-
gevel kan beslutte, at der skal udformes et eux-forløb, hvis
vægtige uddannelsespolitiske hensyn taler for dette. En be-
slutning om at indføre et givent eux-forløb vil dog ikke blive
truffet uden, at der er gennemført drøftelser med det faglige
udvalg om sagen, ligesom det faglige udvalg vil blive ind-
draget, når de nærmere regler for indhold og tilrettelæggelse
af det pågældende eux-forløb udformes. Det skal ske med
henblik på at sikre balance mellem hensyn til relevans af
fag, forløbets struktur, skolernes tilrettelæggelse og udbuds-
muligheder samt andre relevante hensyn. Såfremt der skulle
opstå behov derfor, vil undervisningsministeren dog kunne
nedsætte et udviklingsudvalg efter § 37, stk. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser til at tilrettelægge et givent eux-forløb.
Den nye struktur for og det nye indhold i grundforløbet i
erhvervsuddannelserne, jf. afsnit 2.1.2.-2.1.3., vil i sig selv
nødvendiggøre, at samtlige uddannelsers nærmere indhold
tages op til revision i det enkelte faglige udvalg, herunder
indholdet af de allerede eksisterende eux-forløb.
Som det fremgår ovenfor, vil Undervisningsministeriet in-
den for de overordnede rammer, der fremgår af eux-loven,
udarbejde en fælles ramme for indhold og tilrettelæggelse af
eux-forløb (dog eksklusiv den særlige merkantile model, jf.
afsnit 2.1.6. og § 5, nr. 4, og bemærkningerne hertil). Dette
19
er et markant led i bestræbelserne på at sikre, at langt flere
elever får en reel mulighed for at vælge eux-forløb. Dette in-
debærer, at skolernes vilkår for udbud af eux-forløb skal væ-
re gode, således at den geografiske dækning af udbud af
eux-forløb forbedres. Gode vilkår for skolernes udbud for-
udsætter et bedre grundlag for samlæsning, således at sko-
lerne i højere grad, end det er tilfældet i dag, kan danne
hold, hvor elever fra forskellige erhvervsuddannelsers eux-
forløb undervises sammen.
Forudsætningerne for samlæsning er, at eleverne undervi-
ses i samme fag og på samme tidspunkt, ligesom det er en
fordel, hvis det enkelte fag har den samme varighed på
tværs af eux-forløb. Dette mål tilsiger en højere grad af ens-
artethed, hvad angår fagrække, varighed og placering af sko-
le- og praktikperioder m.v.. Endvidere skal den fælles ram-
me sikre, at det bliver lettere for unge, der er i målgruppen
for eux, at sætte sig ind i, hvad et eux-forløb består af og
nærmere indebærer, set i forhold til de almindelige er-
hvervsuddannelser – og omvendt, at det bliver lettere for
skolerne at forklare eux-forløbenes karakteristika – ikke
mindst over for arbejdsgivere, som overvejer at indgå ud-
dannelsesaftaler om eux-forløb. Også her tilsiger målet altså
en højere grad af ensartethed. Den kommende nye, fælles
ramme skal herudover sikre, at hensynet til den konkrete er-
hvervsuddannelse og elevernes videreuddannelsesmulighe-
der også tilgodeses ved fastlæggelsen af de endelige regler
for det enkelte eux-forløb. De eksisterende eux-forløbs pro-
filer og eventuelle behov for ændringer vil blive behandlet i
den forbindelse under hensyn til, at elevernes erhvervsfagli-
ge kompetencer ikke må svækkes som resultat af samlæs-
ning og skabelse af eux-uddannelsesmiljøer.
Rammen vil blive udarbejdet efter dialog med skolerne,
arbejdsmarkedets parter og de faglige udvalg og efter ind-
stilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser. I den forbindelse identificeres grupper af er-
hvervsuddannelser med et fagligt fællesskab, der kan danne
udgangspunkt for udvikling af forventeligt fire til fem varie-
rende modeller for, hvordan et eventuelt eux-forløb skal ud-
formes. Hver model supplerer de grundlæggende krav fra
eux-loven i forhold til de ovennævnte parametre (se nærme-
re nedenfor), men efterlader også et spillerum for det enkelte
faglige udvalg i forhold til den specifikke udformning af
eux-forløb på den enkelte uddannelse. Undervisningsmini-
steren fastsætter de konkrete modeller efter dialog med de
faglige udvalg for de relevante uddannelser. Den fælles,
centrale ramme og de nævnte modeller vil blive fastsat i en
bekendtgørelse udstedt med hjemmel i § 4, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser.
Det faglige fællesskab, der skal danne udgangspunkt for
de omtalte grupper af uddannelser, refererer dels til den
overordnede profil af erhvervsuddannelserne, dvs. indholdet
af de ordinære forløb, men især til fælles ønsker/muligheder
i forhold til de supplerende rammer for eux-forløbet, hvad
angår fagrække, afkortning m.v. Det er ikke hensigten, at
hver gruppe af uddannelser skal være lige stor, men alle
grupper vil i udgangspunktet bestå af flere uddannelser.
Det forudsættes med lovforslaget, at der i overensstem-
melse med den politiske aftale herom skal udvikles fælles
rammer og konkrete eux-modeller i dialog med skolerne, ar-
bejdsmarkedets parter og de faglige udvalg. De faglige ud-
valgs bidrag skal tilgodese, at virksomhederne har interesse
i at oprette praktikpladser. Når eux-modellerne er udviklet,
vil der blive taget stilling til behovet for at iværksætte forsøg
med rammerne fra 2016 eller senere.
En fælles, central ramme for eux-forløb vil komme til at
omfatte en række forskellige elementer. Det forventes, at der
i den kommende bekendtgørelse bl.a. vil blive taget stilling
til følgende:
1) Krav om undervisning i en række grundfag på C-ni-
veau i henholdsvis grundforløbets 1. og 2. del.
Det vil fx kunne fastsættes, at nogle af disse fag skal
være fælles for alle eux-forløb, og at ét af fagene skal
være fælles for alle eux-forløb inden for den enkelte
model. Herved er der sikkerhed for, at der på skolerne
kan samlæses på tværs i disse fag i grundforløbet. Det
vil endvidere kunne fastsættes, at det sidste grundfag
på C-niveau i grundforløbets 2. del målrettes den kon-
krete erhvervsuddannelse.
2) Krav om en fastere struktur for den gymnasiale fagræk-
ke på eux-forløbenes hovedforløb.
Det gælder for alle eux-forløb, at to af de gymnasiale
fag på hovedforløbet udgøres af engelsk B og dansk A,
ligesom der indgår en større skriftlig opgave og et ek-
samensprojekt, jf. eux-lovens § 3, stk. 1. I hver model
vil det f.eks. kunne fastsættes, at en række fag er ens
inden for modellen. Det kan endvidere forventes fast-
sat, at enkelte fag inden for en model kan variere fra
uddannelse til uddannelse. Endelig vil der blive fastsat
regler med krav til valgfag i det enkelte eux-forløb. Det
skal sikres, at det enkelte eux-forløb får et tilsvarende
omfang, dvs. et sammenligneligt antal fag og niveauer,
som en højere forberedelseseksamen (hf).
3) Krav om en mere ensartet varighed af undervisning i de
gymnasiale fag i hovedforløbet efter afkortning.
Det vil kunne fastsættes for den enkelte model, hvor
mange uger den reelle undervisning (dvs. efter afkort-
ning) i disse fag samlet set skal omfatte. Herudover vil
der i den enkelte model blive fastsat en fælles afkort-
ning af uddannelsestiden i de enkelte gymnasiale fag.
4) Krav om en mere ensartet struktur for længde af skole-
og praktikperioder.
Kravene fastsættes med henblik på at sikre, at eleverne
på tværs af eux-forløb i videst mulige omfang er på
skolen i samme periode, så der bliver bedre muligheder
for samlæsning på tværs.
5) Krav om både erhvervsfaglig og gymnasial undervis-
ning i de enkelte skoleperioder i hovedforløbet.
Det vil kunne fastsættes, at skoleperioder skal bestå af
undervisning i både gymnasiale fag og erhvervsuddan-
nelsesfag i et hensigtsmæssigt forhold, der udnytter
muligheden for synergi mellem de enkelte aktiviteter.
6) Krav til placering af undervisningen i de enkelte gym-
nasiale fag m.v. på hovedforløbet.
20
Kravene skal fastsættes således, at der sikres den enkel-
te skole mulighed for en hensigtsmæssig planlægning
og tilrettelæggelse af undervisningen.
Det er ikke intentionen, at der i den fælles, centrale ramme
fastsættes regler om, hvornår eux-forløbet afsluttes. Afslut-
ningstidspunktet afhænger af varigheden af såvel hovedfor-
løbets skoleperioder som praktikperioder. Det enkelte fagli-
ge udvalg har rådighed over praktiktiden, herunder om og i
givet fald hvor meget praktiktiden afkortes på eux-forløb.
En person, der har gennemført et eux-forløb, er som ud-
gangspunkt bedre stillet end almindelige dimittender fra er-
hvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, idet
vedkommende har to muligheder, nemlig enten at benytte
sin erhvervskompetence på arbejdsmarkedet eller sin gene-
relle studiekompetence til at søge optagelse til videregående
uddannelse.
For optagelse til de videregående uddannelser er de almin-
delige ansøgningsfrister den 15. marts for personer, som sø-
ger gennem kvote 2, og den 5. juli for personer, som søger
gennem kvote 1.
Det enkelte faglige udvalg må overveje, om det i fastlæg-
gelsen af den samlede varighed af praktiktiden på eux-forløb
skal indgå som en målsætning, at forløbet slutter hensigts-
mæssigt i forhold til optagelsesterminerne på de videregåen-
de uddannelser, eller om udvalget i stedet vurderer, at det ik-
ke er et afgørende hensyn, at eux-studenterne har mulighed
for at påbegynde videregående uddannelse i umiddelbar for-
længelse af erhvervelsen af eux-bevis.
Når en bekendtgørelse med den fælles, centrale ramme og
et mindre antal konkrete modeller foreligger, kan der tages
stilling til, i forhold til hvilke uddannelser der i første om-
gang skal udformes (eller nybeskrives) eux-forløb. Herefter
fastsættes som led i reglerne for den enkelte erhvervsuddan-
nelse de nærmere regler for eux-forløbet i en tæt dialog mel-
lem ministeriet og det faglige udvalg.
Det foreslås endelig, at der i eux-loven indskrives en be-
myndigelse til undervisningsministeren til at udforme en
eux-model, som indeholder et grundforløb, et efterfølgende
studiekompetencegivende forløb på ét år og et hovedforløb.
Modellen giver eleverne mulighed for efter det studiekom-
petencegivende forløb enten at fortsætte deres eux-forløb på
hovedforløbet eller i stedet at benytte deres generelle studie-
kompetence. Eleverne får udstedt et bevis for den opnåede
generelle studiekompetence efter afslutningen af det studie-
kompetencegivende forløb og får udstedt et eux-bevis, når
den samlede erhvervsuddannelse er gennemført. Denne be-
myndigelse påtænkes kun anvendt for de merkantile uddan-
nelser, jf. afsnit 2.1.6 og § 5, nr. 4, og bemærkningerne her-
til.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 2-6, og bemærknin-
gerne hertil.
2.1.6. Det merkantile område i den nye struktur
2.1.6.1. Gældende ret
De merkantile grundforløb har en varighed på 38 uger for
elever, der ønsker at gennemføre en uddannelse på trin 1,
mens grundforløbet har en varighed på 76 uger for elever,
der ønsker at gennemføre en uddannelses speciale (trin 2).
Uddannelsen til sundhedsservicesekretær adskiller sig fra de
andre uddannelser i fællesindgangen ved, at den er skoleba-
seret og derfor ikke indeholder praktikuddannelse. Grund-
forløb hertil har en varighed på 18 uger.
Grundforløbene til de enkelte uddannelser indeholder for
store dele undervisning i de samme fag og områder på tværs
af fællesindgangen, men er forskellige i forhold til, hvilke
niveaukrav der kræves for at kunne påbegynde skoleunder-
visningen i hovedforløbet til de enkelte uddannelser. Disse
krav er ikke i udbredt grad målrettet mod de forskellige ud-
dannelsers aftagergrupper.
Detail- og handelsuddannelserne består begge af to trin af
hver ét års varighed. Uddannelsernes specialer, som er de
højeste niveauer inden for uddannelserne, har titel af assi-
stent med undtagelse af to specialer inden for detail, som
retter sig mod dekoratørdelen af detailbranchen og følgelig
har titlerne - dekoratør og blomsterdekoratør.
Elever, der allerede har gennemført en gymnasial uddan-
nelse forud for ansøgning om optagelse til det merkantile
grundforløb, får merit for store dele af grundforløbet, såle-
des at disse elevers grundforløb består af obligatorisk under-
visning i grundforløbet af maksimalt 12 ugers varighed. Ele-
ver med en hhx får merit for hele grundforløbet. Eleverne
får ikke merit for dele af hovedforløbet, hvorfor de skal gen-
nemføre hele dette, medmindre de tidligere har opnået andre
kompetencer, som kan danne grundlag for godskrivning ef-
ter reglerne herom.
2.1.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de merkantile uddannelser får samme
grundforløbsstruktur som de øvrige uddannelser med en 1.
del og en 2. del. Elever, der optages på grundforløbets 1.
del, jf. afsnit 2.1.2., får dermed et merkantilt grundforløb af
et års varighed mod op til to år i dag.
Indholdet i grundforløbets 2. del for de merkantile uddan-
nelser vil blive sammensat ud fra de specifikke kompeten-
cer, som arbejdsmarkedet efterspørger inden for hver enkelt
af de merkantile uddannelser.
Det foreslås yderligere, at adgangen til hovedforløbet i
visse uddannelser, som udgangspunkt kontoruddannelse
med specialer og finansuddannelsen, gøres betinget af, at
vedkommende elev har gennemført et særligt studiekompe-
tencegivende forløb af ét års varighed i henhold til lov om
studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux) eller har gennemført en gymnasial
uddannelse.
Elever, som måtte forlade erhvervsuddannelsen efter at
have gennemført det studiekompetencegivende forløb af ét
års varighed efter grundforløbet, får ret til bevis for opnået
generel studiekompetence. Elever, som yderligere gennem-
fører erhvervsuddannelsens hovedforløb, får ret til et eud-
bevis og et eux-bevis.
21
Det foreslås, at undervisningsministeren bliver bemyndi-
get til at fastsætte, at en uddannelse, der ikke indeholder et
særligt studiekompetencegivende forløb, jf. forslaget til § 5
c, stk. 3, skal indeholde et særligt trin. Ministerens fastsæt-
telse skal ske efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggen-
de Erhvervsrettede Uddannelser.
Den foreslåede hjemmel forventes anvendt til at indføre et
trin 3 på hovedforløbene til detail- og handelsuddannelserne,
som er målrettet den gruppe elever, der via et klassisk er-
hvervsuddannelsesforløb går den mere praktiske vej end eux
og har kompetencer til at blive butiks- eller salgsledere. Ho-
vedforløbet på disse uddannelser inkl. trin 3 får en samlet
varighed på tre år. Den nærmere afklaring af indholdet i
trinene skal ske administrativt efter indstilling fra det pågæl-
dende faglige udvalg i overensstemmelse med lovens almin-
delige ordning.
For elever med en afsluttet gymnasial uddannelse vil der
administrativt med hjemmel i § 4, stk. 2, i lov om erhvervs-
uddannelser blive indført standardgodskrivning på alle de
uddannelser, der i dag henhører til den merkantile fællesind-
gang, så studenterne får merit for dele af grundforløbet og
den studiekompetencegivende del af eux-forløbet samt for
en del af praktikuddannelsen og skoleundervisningen i ho-
vedforløbet. Godskrivning til sundhedsservicesekretærud-
dannelsen skal fastsættes nærmere, idet den ikke bliver om-
fattet af eux-modellen og ikke indeholder praktikuddannel-
se.
Elever, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, skal
gennemføre et grundforløbs 2. del på op til 10 uger.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og § 5, nr. 4 og 5,
og bemærkningerne hertil.
2.1.7. Social- og sundhedsuddannelserne i den nye struktur
2.1.7.1. Gældende ret
På social- og sundhedsuddannelserne gør en række særli-
ge forhold sig gældende, som stammer fra uddannelsesord-
ningerne fra før 2007, hvor social- og sundhedsskolerne
overgik til statsligt selveje og 2008, hvor uddannelserne
blev en del af det samlede erhvervsuddannelsessystem.
Social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske as-
sistentuddannelse retter sig primært mod ansættelse i kom-
muner og regioner. Social- og sundhedsuddannelsen består
af to trin: Social- og sundhedshjælper, som inklusiv grund-
forløbet varer ét år og syv måneder, hvoraf skoleundervis-
ningen på hovedforløbet udgør 24 uger, og social- og sund-
hedsassistent, som varer yderligere ét år og otte måneder,
hvoraf skoleundervisningen på hovedforløbet udgør yderli-
gere 32 uger. Den pædagogiske assistentuddannelse varer
inklusiv grundforløbet to år og ni en halv måned. Skoleun-
dervisningen i hovedforløbet varer 54 uger.
Grundforløbet er ikke obligatorisk for elever, der har
mindst ét års uddannelse eller ét års arbejdserfaring, der er
erhvervet efter undervisningspligtens opfyldelse efter folke-
skoleloven, eller har anden relevant erfaring, der svarer til
nævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i
udlandet. Elever, der har gennemført et andet grundforløb
inden for fællesindgangen sundhed, omsorg og pædagogik
kan få godskrevet grundforløbet til social- og sundhedsud-
dannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse.
Flere erhvervsskoler tilbyder i dag elever med behov for
især sprogundervisning ekstra undervisning på grundforlø-
bet i dansk og eventuelt matematik. Dette gælder bl.a. for
social- og sundhedsskolerne, som tilbyder tosprogede elever
med utilstrækkelige danskkundskaber særligt tilrettelagte
grundforløb af op til 60 ugers varighed, hvor eleverne blandt
andet får ekstra undervisning i dansk. Denne opkvalificering
i dansk og matematik kan også ske via FVU og avu.
Der er i gældende lovgivning ingen bestemmelser, hvoref-
ter kursister på almen voksenuddannelse kan få erlagt delta-
gerbetaling tilbagebetalt.
2.1.7.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de for social- og sundhedsuddannelsen og
den pædagogiske assistentuddannelse fastsatte regler om, at
grundforløbet reelt kun er obligatorisk for elever, som kom-
mer direkte fra 9. klasse afskaffes, så grundforløbsstrukturen
for social- og sundhedsuddannelserne bliver den samme
som for de øvrige uddannelser.
Det betyder, at alle elever under 25 år, der ønsker optagel-
se til social- og sundhedsuddannelserne, fremover skal gen-
nemføre grundforløbet, også selv om de har et års uddannel-
se eller erhvervserfaring efter grundskolen.
Desuden har de voksne elever på 25 år og derover, der
fremover skal gennemføre via erhvervsuddannelse for voks-
ne (euv), jf. lovforslagets § 1, nr. 54, på baggrund af en
konkret realkompetencevurdering, mulighed for at få op til
20 ugers grundforløbsundervisning. Dog vil elever på 25 år
og derover med mindst to års relevant erhvervserfaring få et
standardiseret uddannelsesforløb uden grundforløbsunder-
visning.
Til elever, der er fyldt 25 år, som skal gennemføre social-
og sundhedsuddannelsens trin 1 (social- og sundhedshjæl-
per) eller den pædagogiske assistentuddannelse uden grund-
forløbsundervisning, og som ikke opfylder eventuelle krav
om specifikke kompetencer, som eleven skal have tilegnet
sig forud for optagelse til hovedforløbene til social- og
sundhedsuddannelsens trin 1 eller den pædagogiske assi-
stentuddannelse, kan skolerne tilbyde et opkvalificerende
skoleforløb (euv-pakke). Grundfagene i euv-pakken udby-
des som enkeltfagsundervisning inden for gældende regler
om åben uddannelse. Det er hensigten med hjemmel i lov
om åben uddannelse at sikre, at erhvervsuddannelseselever
kan opnå refusion for aflagt deltagerbetaling til undervis-
ning, der på denne måde har været nødvendig for at kunne
påbegynde hovedforløbet via euv, hvis de efterfølgende
fuldfører hovedforløbet til social- og sundhedsuddannelsens
trin 1 eller den pædagogiske assistentuddannelse.
Det foreslås ligeledes, at der for kursister på almen vok-
senuddannelse, som får udstedt bevis for gennemført trin 1
på social- og sundhedsuddannelsen eller den pædagogiske
assistentuddannelse, etableres mulighed for at opnå refusion
for aflagt deltagerbetaling til undervisning, der har været
22
nødvendig for at kunne påbegynde hovedforløbet via euv.
Betalingen vil blive refunderet, når eleven har gennemført
trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen (social- og sund-
hedshjælper) eller den pædagogiske assistentuddannelse.
Gennemfører eleven ikke én af de to uddannelser, kan del-
tagerbetalingen ikke refunderes.
Det vil endvidere blive fastsat administrativt med hjem-
mel i § 13, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at skoleun-
dervisningen i hovedforløbet til social- og sundhedsuddan-
nelsens trin 1 og den pædagogiske assistentuddannelse af-
kortes med hver syv uger i forhold til i dag.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 7 og 9, og be-
mærkningerne hertil.
2.2. Erhvervsuddannelse for voksne og lønrefusion
2.2.1. Erhvervsuddannelse for voksne
2.2.1.1. Gældende ret
I dag har voksne på 25 år eller derover mulighed for at op-
nå kompetence på erhvervsuddannelsesniveau på to måder;
enten via ordinær erhvervsuddannelse (eud) efter lov om er-
hvervsuddannelser eller via grunduddannelse for voksne
(GVU) efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og vi-
deregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne.
Voksne har mulighed for at blive optaget til og gennemfø-
re erhvervsuddannelserne på lige fod med unge.
Når en elev er optaget til en erhvervsuddannelse, udarbej-
der skolen sammen med eleven og den eventuelle praktik-
virksomhed en personlig uddannelsesplan for eleven. Til
brug for udarbejdelsen af uddannelsesplanen gennemfører
skolen inden for to uger fra påbegyndelsen af undervisnin-
gen en vurdering af elevens kompetencer i almindelighed.
Vurderingen foretages som en integreret del af grundfor-
løbsundervisningen. Vurderingen skal foretages på grundlag
af elevens eventuelle forudgående skoleundervisning, ud-
dannelse og beskæftigelse. Inden for enkelte uddannelser er
der fastsat standardmeritter for tidligere gennemført uddan-
nelse. Målestokken for kompetencevurderingen er målene
for uddannelsen efter reglerne om denne.
Hvis skolens afgørelse om godskrivning går ud på, at ele-
vens skoleundervisning skal afkortes med mere end fire
uger, skal skolen underrette det faglige udvalg herom, så ud-
valget kan træffe afgørelse om, hvorvidt elevens samlede
uddannelsestid kan afkortes.
Hvis vurderingen viser, at eleven allerede har kompeten-
cer, som efter reglerne om uddannelsen skal opnås i praktik-
delen af uddannelsen, skal skolen forelægge spørgsmålet om
afkortning af praktiktiden for det faglige udvalg, som så
træffer afgørelse herom.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) yder lønrefu-
sion til arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale ud-
betaler overenskomstmæssig løn under skoleophold til ele-
ver under erhvervsuddannelse, jf. lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Der er fastsat takster for lønrefusion for
elever under 25 år og en højere takst for elever på 25 år og
derover. Det er en forudsætning for at modtage den høje
takst, at arbejdsgiver udbetaler voksenløn. Taksterne fast-
sættes på de årlige finanslove. AUB yder tillige tilskud til
befordringsudgifter, som arbejdsgivere afholder i forbindel-
se med elevers skoleophold.
Grunduddannelse for voksne (GVU) er et individuelt til-
rettelagte forløb, som gennemføres efter en uddannelses-
plan, der udarbejdes af skolen på baggrund af en realkompe-
tencevurdering. Realkompetencevurderingen foretages før
eleven optages i GVU-forløbet.
Adgang til GVU er betinget af, at ansøgeren, inden der
udarbejdes en uddannelsesplan, er fyldt 25 år, har mindst to
års relevant erhvervserfaring og har forudsætninger svaren-
de til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for
uddannelsen. Uddannelsesforløbet indeholder ikke praktik.
De faglige udvalg skal ikke godkende uddannelsesplaner,
men skolen skal snarest muligt underrette vedkommende
faglige udvalg om de personlige uddannelsesplaner, som
den har fastsat for deltagerne inden for erhvervsuddannel-
serne. På grundlag heraf vurderer de faglige udvalg behovet
for eventuelle ændringer i reglerne om de pågældende er-
hvervsuddannelser. Det faglige udvalg kan endvidere gen-
nem de lokale uddannelsesudvalg rådgive institutionen om
fremtidig praksis med hensyn til fastsættelse af uddannelses-
planer.
GVU har samme mål og niveau som den tilsvarende er-
hvervsuddannelse, og målestokken for kompetencevurderin-
gen er således målene for erhvervsuddannelsen. Uddannel-
sen afsluttes med samme prøver og tilsvarende uddannelses-
bevis og giver ret til samme betegnelse som den tilsvarende
erhvervsuddannelse. Uddannelsesplanen kan på baggrund af
kompetencevurderingen gå ud på, at ansøgerne indstilles di-
rekte til svendeprøve eller anden afsluttende prøve.
Et GVU-forløb kan bl.a. omfatte enkeltfag inden for er-
hvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser (AMU),
der giver merit i en erhvervsuddannelse efter bestemmelser-
ne herom, og værkstedtræning. Forløbet kan tilrettelægges
som deltids- eller heltidsuddannelse.
Beskæftigede og selvstændige erhvervsdrivende deltagere
i GVU kan efter nærmere bestemmelser opnå løntabsgodt-
gørelse (VEU-godtgørelse) og befordringstilskud, jf. lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Tilskud kan efter
nærmere bestemmelser udbetales til deltagerens arbejdsgi-
ver. VEU-godtgørelsen kan højst udgøre et beløb, der svarer
til 80 pct. af højeste dagpengesats pr. uge, jf. bekendtgørelse
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Der henvises til afsnit 2.2.2.
2.2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der fremover skal være et enstrenget sy-
stem for voksne til at opnå kompetence på erhvervsuddan-
nelsesniveau. Konkret foreslås det, at der oprettes en ny til-
rettelæggelsesmåde af erhvervsuddannelserne for voksne
(euv) på 25 år eller derover, der skal reguleres i lov om er-
23
hvervsuddannelser. Som konsekvens heraf foreslås det, at
grunduddannelse for voksne (GVU) nedlægges. I den for-
bindelse foreslås det, at bestemmelserne om GVU i lov om
erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne ophæves.
Efter forslaget vil der gælde samme adgangskrav til er-
hvervsuddannelse for voksne som til erhvervsuddannelse for
unge. Det er således som hovedregel en betingelse for gen-
nemførelse af hovedforløbet i en erhvervsuddannelse for
voksne, at der mellem den voksne og en eller flere virksom-
heder er indgået en uddannelsesaftale, jf. § 48, jf. herved
lovforslagets § 1, nr. 48. Dette gælder også for voksne, som
skal gennemføre en euv uden praktikuddannelse. For voks-
ne, som ikke er i beskæftigelse, vil der dog ikke gælde et så-
dan krav om uddannelsesaftale. Lovens generelle bestem-
melser om uddannelsesaftaler og skolepraktik vil finde an-
vendelse.
Der vil være tre veje til erhvervsuddannelse for voksne:
1) Voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring
skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voks-
ne uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Forlø-
bet kan afkortes yderligere på baggrund af en vurdering
af den enkelte voksnes kompetencer.
2) Voksne med relevant erhvervserfaring, som ikke opfyl-
der varighedskravet i nr. 1, eller med en tidligere gen-
nemført uddannelse, eller eventuelt en kombination af
disse forudsætninger, skal have et standardiseret ud-
dannelsesforløb for voksne med grundforløbsundervis-
ning og praktikuddannelse. Både skoledelen og prak-
tikdelen vil være kortere end i erhvervsuddannelsen for
unge. Forløbet kan afkortes yderligere på baggrund af
en vurdering af den enkelte voksnes kompetencer.
3) Voksne uden relevant erhvervserfaring eller forudgåen-
de uddannelse skal have et uddannelsesforløb, der i
omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse
for unge, dog kun med grundforløbets 2. del (20 uger).
Voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring er
omfattet af nr. 1, ikke nr. 2, uanset om de også har en tidli-
gere uddannelse.
De faglige udvalg skal udvikle standardiserede hovedfor-
løb for voksne inden for rammer, som fastsættes af under-
visningsministeren. De faglige udvalg skal endvidere fast-
sætte kriterier for standardmerit for relevant erhververfaring
og tidligere uddannelse, som kan medføre afkortning af
praktikuddannelsen og skoledelen, herunder kriterier for op-
fyldelse af to års relevant erhvervserfaring.
Det er hensigten at anvende bemyndigelsesbestemmelsen i
§ 13, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser til at fastsætte
regler om, at skoleundervisningen i hovedforløbet som ud-
gangspunkt skal være 10 pct. kortere end skoleundervisnin-
gen i den tilsvarende ungdomsuddannelse. Endvidere er det
hensigten med hjemmel i § 13, stk. 3, i lov om erhvervsud-
dannelser at fastsætte regler om, at euv skal tilrettelægges
med en fagdidaktik og pædagogik, der er tilpasset voksne.
Det fastsættes direkte i loven, at praktikuddannelsen i stan-
dardiserede forløb for voksne højst kan vare to år, jf. forsla-
get til § 66 x, stk. 2. Denne bestemmelse har kun betydning
for forløb, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 2, idet forløb
omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, ikke indeholder praktik og
forløb omfattet af bestemmelsens nr. 3 består af den fulde
uddannelse.
Hvis et fagligt udvalg ikke udfører opgaven med at udvik-
le standardiserede hovedforløb for voksne, vil undervis-
ningsministeren have mulighed for at nedsætte et udvik-
lingsudvalg med henblik på at udføre opgaven, jf. lovens §
37, stk. 2 og 3.
Hvis det pågældende faglige udvalg ikke har udviklet et
standardiseret hovedforløb for voksne, skal skolen tilrette-
lægge skoleundervisningen i hovedforløbet inden for de
rammer, som fastsættes af undervisningsministeren, jf. for-
slaget til § 66 x, stk. 3.
Den enkelte elevs konkrete uddannelsesforløb fastlægges
på baggrund af en grundig og systematisk realkompetence-
vurdering som led i optagelsen til uddannelsen med ud-
gangspunkt i de på forhånd fastlagte standardiserede uddan-
nelsesforløb for voksne.
Realkompetencevurderingen vil bestå af en objektiv gene-
rel vurdering og af en individuel vurdering. De faglige ud-
valg skal inden for de af undervisningsministeren fastlagte
rammer opstille de relevante kriterier for standardmerit for
uddannelse og erhvervserfaring som grundlag for den objek-
tive generelle vurdering. Skolerne skal foretage den konkre-
te vurdering på baggrund af disse. Den individuelle vurde-
ring vil afgøre, om den enkeltes uddannelsesforløb skal af-
kortes udover det, der eventuelt er givet som led i den objek-
tive generelle vurdering. De faglige udvalg træffer afgørelse
om yderligere afkortning af praktikuddannelsen på baggrund
af øvrig erhververfaring, og skolerne foretager det konkrete
skøn for yderligere afkortning af skoleundervisningen. Real-
kompetencevurderingen vil således være et fælles ansvar for
skolerne og de faglige udvalg.
Der henvises til § 1, nr. 54, og § 6 og bemærkningerne
hertil.
2.2.2. Lønrefusion
2.2.2.1. Gældende ret
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selv-
ejende institution, der har til formål at administrere refusi-
ons- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det
fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende. AUB
bidrager endvidere til finansiering af VEU-godtgørelse
(godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse) og befordringsudgifter i henhold til lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. Alle arbejdsgi-
vere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, betaler bidrag til AUB.
AUB yder efter AUB-lovens §§ 4 og 5 lønrefusion til ar-
bejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt
løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse
eller til elever, der efter beslutning truffet af AUBs bestyrel-
se kan sidestilles hermed. Lønrefusion for erhvervsuddan-
nelseselever forudsætter, at der foreligger en uddannelsesaf-
24
tale, jf. kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser. Taksterne
for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstil-
ling fra AUBs bestyrelse. Taksterne udgør i 2014 fra 2.200
kr. til 3.140 kr. pr. uge for elever under 25 år og 4.490 kr.
pr. uge for elever på 25 år og derover, der modtager voksen-
løn (høj takst). Voksne erhvervsuddannelseselever med en
uddannelsesaftale, der sikrer eleven en ved overenskomst
fastsat løn, der mindst svarer til den laveste løn, en ikke-fag-
lært arbejder inden for det pågældende område er berettiget
til, udløser efter AUB-lovens § 4, stk. 3, lønrefusion med
den høje takst, som er fastsat på finansloven. Staten betaler
efter AUB-lovens § 5, stk. 2, en del af lønrefusionen, der ve-
drører valgfri supplerende undervisning, der er studieforbe-
redende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedfor-
løb.
Voksne erhvervsuddannelseselever med en uddannelsesaf-
tale efter lov om erhvervsuddannelser og voksenløn udløser
efter AUB-lovens § 4, stk. 3, lønrefusion med den høje
takst, som er fastsat på finansloven.
AUB yder efter AUB-lovens §§ 6 og 7 tilskud til befor-
dringsudgifter, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse
med elevens skoleophold. AUBs bestyrelse fastsætter regler
om ordningen, jf. AUB-lovens § 15. Ordningen omfatter al-
le erhvervsuddannelseselever og elever, som af bestyrelsen
er sidestillet hermed. Efter AUB-lovens § 7 a kan elever
modtage visse ydelser fra AUB, når arbejdsgiver går kon-
kurs eller afgår ved døden.
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at euv-elever med en uddannelsesaftale, jf.
lovforslagets § 1, nr. 54, der har behov for praktik, udløser
lønrefusion m.v. til arbejdsgiver efter de hidtil gældende
regler herom. For så vidt angår euv-elever med mindst to års
relevant erhvervserfaring, som ikke har behov for praktik, jf.
forslaget til ny § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddan-
nelser, modtager arbejdsgivere fra AUB samme lønrefusion
under elevernes skoleophold, som for euv-elever med behov
for praktik, dvs. med høj lønrefusionstakst, hvis arbejdsgiver
udbetaler voksenløn. Arbejdsgiver kan dog først opnå ret til
lønrefusion fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiver har beskæf-
tiget den pågældende i en periode svarende til fuldtidsansæt-
telse i mindst tre måneder. Det er endvidere en betingelse, at
uddannelsesaftalen er indgået i overensstemmelse med be-
stemmelserne herom i erhvervsuddannelsesloven, at der
foreligger en af skolen fastsat uddannelsesplan, som følges,
og at eleven efter uddannelsesaftalen modtager sædvanlig
overenskomstmæssig løn til voksne elever. Lønrefusionen
kan ikke overstige den udbetalte løn. De nærmere regler om
ordningen og om betingelserne for udbetaling fastsættes af
bestyrelsen for AUB, jf. AUB-lovens § 4, stk. 3, der bliver
stk. 4. Statens delvise finansiering efter AUB-lovens § 5,
stk. 2, af lønrefusion, der vedrører studieforbedrende supple-
rende undervisning, i en erhvervsuddannelses grund- og/
eller hovedforløb vil også gælde for euv-eleverne.
Befordringsordningen efter AUB-lovens §§ 6 og 7 vil ef-
ter forslaget omfatte alle voksne elever under uddannelse ef-
ter lov om erhvervsuddannelser, for elever omfattet af er-
hvervsuddannelseslovens § 66 y, stk. 1, nr. 1, dog først efter
tre måneders sammenhængende fuldtidsbeskæftigelse hos
samme arbejdsgiver. Bestemmelsen i AUB-lovens § 7 a om
tilskud til elever, når arbejdsgiver går konkurs m.v., vil lige-
ledes omfatte alle euv-elever. Øvrige ydelser efter AUB-lo-
ven angår efter deres karakter ikke den særlige gruppe voks-
ne elever, der som følge af mindst to års relevant beskæfti-
gelse, ikke har behov for praktik.
Den nye lønrefusion og øvrige tilskud administreres lige-
som den gældende lønrefusion m.v. af AUB.
Størrelsen af AUB-bidragene efter AUB-lovens § 18, stk.
1 og 2, justeres som følge af udvidelsen med den nye gruppe
af euv-elever og nedlæggelsen af GVU, jf. afsnit 2.2.1. Bi-
draget efter AUB-lovens § 18, stk. 1, der medgår til finan-
siering af lønrefusion og befordringstilskud m.v. skal øges,
mens bidraget efter AUB-lovens § 18, stk. 2, der medgår til
hel eller delvis finansiering af VEU-godtgørelse m.v., jf.
AUB-lovens § 15 b, skal nedsættes tilsvarende. Det samlede
arbejdsgiverbidrag til AUB påvirkes ikke af nærværende
forslag. Det samlede bidrag er dog faldende som følge af
bortfaldet af præmie- og bonusordningerne.
Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne her-
til samt afsnit 4.
2.3. Klare adgangskrav
2.3.1. Eleverne skal have opnået karakteren 02 i dansk og
matematik samt alternative adgangsveje
2.3.1.1. Gældende ret
Adgang til erhvervsuddannelserne reguleres i dag ved to
mekanismer med forskellige formål: adgangskrav (optagel-
seskrav) og adgangsbegrænsning (kapacitetsstyring).
Adgangskrav (optagelseskrav) har til formål at sikre, at
eleverne har de kompetencer, der forudsættes nødvendige
for at kunne gennemføre uddannelsen.
Adgangsbegrænsning (kapacitetsstyring) har til formål at
regulere antallet af elever i en erhvervsuddannelse i overens-
stemmelse med arbejdsmarkedets forventede behov for ud-
dannet arbejdskraft og praktikpladsmulighederne inden for
uddannelsen.
Alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkesko-
leloven, har adgang til en erhvervsuddannelse. Adgang i
umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse forudsætter
dog, at eleven er vurderet uddannelsesparat, jf. nedenfor.
Alle, der opfylder ovennævnte betingelser, har umiddel-
bart krav på at blive optaget i et grundforløb efter eget valg.
For alle unge, der forlader 9. og 10. klasse og søger om
optagelse til en ungdomsuddannelse, skal der foretages en
vurdering af, om den unge er uddannelsesparat. Vurderingen
foretages af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU),
hvis UU har ansvaret for vejledningen af eleven, ellers af
elevens skole (visse frie skoler). Vurderingen fremgår af
elevens uddannelsesplan, som alle skal have ved udgangen
af 9. klasse.
25
Eleverne anses for uddannelsesparate, hvis de har de fagli-
ge, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige
for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der vurderes til
henholdsvis de gymnasiale uddannelser under ét og er-
hvervsuddannelserne under ét. Der er tale om en samlet vur-
dering af kompetencer. I grundlaget skal indgå elevens
standpunkts- og prøvekarakterer. Grundet prøvetidspunkter
er sidstnævnte primært en mulighed i 10. klasse.
En elev med uddannelsesaftale, der har krav på at blive
optaget til undervisning, eller er optaget på en uddannelse,
anses automatisk for uddannelsesparat.
Hvis UU vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat til
en erhvervsuddannelse, og eleven og den eventuelle foræl-
dremyndighedsindehaver ikke er enig heri, skal der foreta-
ges en ny vurdering af en udbyder af erhvervsuddannelser.
Undervisningsministeren er bemyndiget til at fastsætte
regler om krav til ansøgerens danskkundskaber ved optagel-
se til skoleundervisning. Denne bemyndigelse er anvendt til
at give den enkelte skole mulighed for at fastsætte krav til
ansøgerens danskkundskaber ved optagelsen til grundforlø-
bet eller en uddannelses hovedforløb. Kravene vil gælde for
alle elever uanset etnisk herkomst. Kravene vil dog ikke fin-
de anvendelse for elever, der har indgået uddannelsesaftale.
Kravene kan højst omfatte sprogkundskaber svarende til
Prøve i Dansk 3 eller Prøve i Dansk 2 suppleret med mindst
seks måneders erhvervserfaring inden for det relevante be-
skæftigelsesområde.
Når sådanne krav er fastsat i skolens lokale undervisnings-
plan, skal skolen afvise at optage elever, som ikke opfylder
kravene.
I den erhvervsfaglige fællesindgang "medieproduktion" er
der fire uddannelser (film- og tv-produktionsuddannelsen,
fotograf, grafisk tekniker og mediegrafiker), hvor det er en
betingelse for optagelse til uddannelsen, at eleven forinden
har gennemført en farvesynstest. For film- og tv-produkti-
onsuddannelsen er det tillige en betingelse, at eleven har
gennemført en høretest. Det er ikke et krav, at eleven skal
opnå bestemte testresultater, men alene at testen er gennem-
ført. Skolen vejleder eleverne om betydningen af de opnåe-
de testresultater.
I de erhvervsuddannelser, hvor beskæftigelsesmuligheder-
ne begrunder det, kan der etableres adgangsbegrænsning.
Hvis der er etableret adgangsbegrænsning til en uddannelse
indebærer det, at skolen kun kan optage de elever i grund-
forløbet, som har indgået uddannelsesaftale, eller som kan
rummes inden for en årligt fastsat kvote, hvortil skolen skal
optage de bedst egnede ansøgere.
For film- og tv-produktionsuddannelsen, fotograf og me-
diegrafiker, der alle er adgangsbegrænsede uddannelser, vil
testresultatet, jf. oven for, indgå i skolens vurdering af den
enkelte ansøgers egnethed til uddannelsen. Skolens kriterier
og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser
med adgangsbegrænsning skal fremgå af skolens lokale un-
dervisningsplan.
2.3.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse
til at fastsætte krav om forudgående undervisning og prøver
til ansøgere, der ønsker optagelse til en erhvervsuddannelse,
og om skolens helhedsvurdering af ansøgere med den tilhø-
rende optagelsesprøve og samtale. Bemyndigelsen vil blive
anvendt til at stille krav om, at ansøgere til en erhvervsud-
dannelse har opnået et gennemsnit på mindst 2,0 i henholds-
vis dansk og matematik ved 9. - eller 10. -klasseprøverne el-
ler kan dokumentere faglige kvalifikationer fx via avu eller
anden ungdomsuddannelse, der i niveau og resultat svarer
hertil. Fx vil bestået dansk på trin 4 (FVU) og bestået mate-
matik på trin 2 (FVU) give tilstrækkelige kompetencer til at
kunne gennemføre et grundforløb.
Det foreslås, at elever, der har indgået en uddannelsesafta-
le med en virksomhed, har direkte adgang til optagelse til en
erhvervsuddannelse uanset eventuelle karakterkrav og ud-
dannelsesparathedsvurderinger.
Herudover foreslås det, at ansøgere, som ikke kan opfylde
karakterkravet, jf. ovenfor, eller kravet om at være blevet
vurderet uddannelsesparat, kan optages på en erhvervsskole
på baggrund af en helhedsvurdering, der bygger på ansøge-
rens resultat ved en centralt udviklet og fastsat prøve i dansk
og matematik og en personlig samtale, der har til formål at
afdække ansøgers specifikke faglige potentiale. En ansøger,
der er vurderet ikke-uddannelsesparat, men har opnået et
gennemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved
den centralt stillede prøve, kan optages, hvis erhvervsskolen
på baggrund af en samtale vurderer, at ansøgeren kan gen-
nemføre en erhvervsuddannelse.
Hvis særlige hensyn taler for det, kan undervisningsmini-
steren efter forslaget og efter indstilling fra det faglige ud-
valg, undtage enkelte erhvervsuddannelser fra kravene til re-
sultater i dansk og/eller matematik. Dette vil i givet fald om-
fatte den konkrete uddannelse og dermed kun de elever, der
starter direkte på grundforløbets 2. del.
Det foreslås, at adgang til grundforløbets 2. del begrænses
for elever uden uddannelsesaftale, således at de alene kan
optages på et sådant tre gange. Herefter vil de kunne optages
til et nyt på baggrund af indgåelse af en uddannelsesaftale,
der omfatter det pågældende grundforløbs 2. del.
Undervisningsministeren får med lovforslaget desuden be-
myndigelse til at fastsætte regler om forsøg med betinget
optagelse, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 8, og bemærk-
ningerne hertil.
2.3.2. Styrkelse af produktionsskolernes rolle
2.3.2.1. Gældende ret
For deltagere, der gennemfører et produktionsskoleforløb
på mere end tre måneder, skal der i forløbet indgå meritgi-
vende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannel-
se, medmindre særlige forhold taler herimod.
Kombinationsforløb er undervisningsforløb, der indehol-
der elementer fra undervisningen på produktionsskolen og
på en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Kombinati-
26
onsforløbene er derfor velegnede til at bygge bro mellem
skoleformerne og skabe en glidende og individuelt tilrette-
lagt overgang til bl.a. erhvervsuddannelsessystemet. Det gi-
ver deltagerne mulighed for at få erfaringer med krav og
indhold i en kompetencegivende ungdomsuddannelse samti-
dig med, at de er tilknyttet produktionsskolens værkstedstil-
bud og tætte lærerkontakt og vejledning.
Kombinationsforløbet skal vare mindst to uger og højst
fem uger. Mindstemålet skyldes hensynet til at statuere en
bagatelgrænse. Begrænsningen på fem uger skyldes hensy-
net til at sikre, at elever, der i længere tid kan følge en kom-
petencegivende uddannelse på en erhvervsskole, ikke skal
være elever på en produktionsskole.
For det enkelte forløb begrænses varigheden af det kombi-
nerede forløb desuden af bestemmelsen i lovens § 2, stk. 7,
om at op til 1/3 af et produktionsskoleforløb kan anvendes
til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved
eller i medfør af anden uddannelseslov. Hvis det samlede
forløb for en elev varer 12 uger kan kombinationen med en
erhvervsuddannelse således højst vare en tredjedel, altså fire
uger, hvilket yderligere forudsætter, at der ikke i de rester-
ende otte uger indgår undervisning, uddannelser eller kurser,
som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov.
Uddannelsesinstitutionerne på Undervisningsministeriets
område kan indgå i et samarbejde om at styrke og udvikle
institutionernes administrative funktioner i form af admini-
strative fællesskaber. Formålet er at sikre den størst mulige
effektivisering, løsning af rekrutteringsproblemer og en øget
kvalitet i den administrative opgavevaretagelse.
Samarbejdet mellem de omfattede institutioner kan foregå
inden for samme institutionstype eller på tværs af instituti-
onstyperne, idet det administrative fællesskab er rettet mod
de tekniske og administrative opgaver samt driftsfunktioner,
som institutionerne i vidt omfang har til fælles.
Der gælder intet geografisk nærhedskrav til det admini-
strative fællesskab, og institutionerne kan derfor samarbejde
lokalt, regionalt og på tværs af landet, altså uanset hvor den
enkelte institution er beliggende.
Følgende institutioner kan deltage i et fællesskab:
– Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse.
– Institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
– Professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler.
– Erhvervsakademier.
– Medie- og journalisthøjskolen.
– Private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til hø-
jere forberedelseseksamen (hf-kurser).
Det er ikke muligt for en produktionsskole at indgå i ad-
ministrative fællesskaber med institutioner under Undervis-
ningsministeriets ressort.
2.3.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at varigheden af kombinationsforløb ikke
indgår i beregningen af den 1/3 af et produktionsskolefor-
løb, der kan anvendes til undervisning, uddannelser og kur-
ser, som er oprettet ved eller i medfør af anden uddannelses-
lov.
En del af de unge, som ikke umiddelbart kan optages i er-
hvervsuddannelser efter de nye adgangsforudsætninger, vil
som hidtil være unge, der bedre kan tilegne sig de manglen-
de faglige forudsætninger gennem undervisning, der tager
udgangspunkt i praktisk arbejde og produktion end fx gen-
nem almen voksenuddannelse på VUC. Men den nævnte
1/3-regel kan være en begrænsning for en hensigtsmæssig
tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud for denne del af
produktionsskolernes målgruppe, navnlig efter indførelsen
af adgangskrav ved optagelse til erhvervsuddannelserne.
Som en konsekvens af de ændrede adgangskrav på er-
hvervsuddannelserne, foreslås det derfor, at produktionssko-
ler får bedre muligheder for at målrette produktionsskolefor-
løb til den del af målgruppen, som på forhånd er motiveret
for erhvervsrettet uddannelse, men som på grund af mangel-
fulde skolekundskaber har brug for opkvalificering i fx
dansk, matematik og it for at kunne optages i en erhvervsud-
dannelse samtidig med, at de deltager i meritgivende er-
hvervsrettede kombinationsforløb. Som følge heraf ændres
lov om produktionsskoler, således at den erhvervsrettede
kombinationsundervisning ikke beslaglægger muligheder
for kompetencegivende enkeltfagsundervisning gennem 1/3-
reglen.
Ungdommens Uddannelsesvejledning skal efter erhvervs-
uddannelsesreformens gennemførelse have skærpet op-
mærksomhed på at vejlede unge, der ikke umiddelbart lever
op til adgangsforudsætningerne, til opkvalificering gennem
almen undervisning og kombinationsforløb på produktions-
skoler.
Hvis erhvervsuddannelse er et realistisk perspektiv, skal
det yderligere være et mål, at eleven får merit for dele af er-
hvervsuddannelsen gennem kombinationsforløbet.
Alternativt kan erhvervsgrunduddannelsen (egu) være et
mål for unge, for hvem gennemførelse af en erhvervsuddan-
nelse ikke er et realistisk mål.
Det foreslås, at produktionsskoler og institutioner for er-
hvervsrettede uddannelse kan indgå i administrative fælles-
skaber. På denne måde kan produktionsskolerne i højere
grad fokusere på deres kerneopgave. Administrationen kan
med lovforslaget udføres af en anden institution. En produk-
tionsskole kan med forslaget varetage administrative opga-
ver for andre produktionsskoler, eller produktionsskolen kan
indgå i et administrativt fællesskab med en erhvervsskole.
Samling af administrative funktioner kan medvirke til at mi-
nimere produktionsskolernes ressource- og tidsforbrug på
administration, idet institutionssamarbejdet gennem stor-
driftsfordele vil kunne udføre en mere effektiv administrati-
on.
Med forslaget bliver det også muligt at knytte tættere bånd
mellem produktionsskolerne og aftager institutionerne i
form af erhvervsskolerne. På denne måde styrkes produkti-
onsskolernes rolle i forhold til at sikre, at flest mulige elever
får en erhvervsuddannelse.
27
Forslaget kræver ændringer i såvel produktionsskoleloven
som i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 2 og 3, og § 8, nr. 2,
og bemærkningerne hertil.
2.4. Ny erhvervsrettet 10. klasse (eud10)
2.4.1. Gældende ret
Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af
en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt en 1-årig 10. klasse.
Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning
i 10. klasse i folkeskolen til børn og unge, der bor eller op-
holder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem opta-
get i folkeskolen.
10. klasse er et tilbud til unge, der efter grundskolen har
behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af ud-
dannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddan-
nelse. Der er ikke visitation til 10. klasse, så alle, der ønsker
tilbuddet, kan benytte det, så længe den pågældende elev ik-
ke er fyldt 18 år eller har afsluttet undervisningen i 10. klas-
se. Der er stor frihed for kommunalbestyrelsen til efter loka-
le prioriteringer, ønsker og behov at tilrettelægge undervis-
ningen i 10. klasse, så den passer til den forskellighed, der er
i en ungdomsårgang.
Ved en ændring af folkeskoleloven og lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse i 2010, lov nr. 640 af 14. juni
2010, blev det muligt for en kommunalbestyrelse at indgå
overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsud-
dannelse, om at henlægge undervisningen i 10. klasse til in-
stitutionen, således at institutionen efter overenskomst med
kommunalbestyrelsen varetager undervisningen i 10. klasse
på vegne af kommunalbestyrelsen og under dennes ansvar.
Det blev desuden muligt at samarbejde med en institution,
der udbyder erhvervsuddannelse, om et 10. klasseforløb, der
består af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en er-
hvervsuddannelses grundforløb (den såkaldte 20/20-ord-
ning).
Undervisningen i den almindelige 10. klasse består af en
obligatorisk del, som omfatter undervisning i dansk, mate-
matik og engelsk, en selvvalgt opgave, 1 uges obligatorisk
brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv. Eleverne modtager
vejledning og skal udfærdige en uddannelsesplan. Der skal
desuden tilbydes målrettet læseundervisning til elever med
læsevanskeligheder. 10. klasse omfatter herudover en valgfri
del, der består af tilbud om undervisning i dansk, matematik
og engelsk (ekstra undervisning), fysik/kemi og tysk og
fransk (tysk og fransk skal kun tilbydes til elever, der har
fulgt undervisningen som tilbudsfag i grundskolen). Dertil
kommer tilbud om undervisning i mindst tre af en række
fag, herunder fag målrettet ungdomsuddannelserne, som pri-
mært er værkstedsfag. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde
andre undervisningsaktiviteter. Eleverne skal tilbydes bro-
bygning i højst 5 uger, dog kun i 4 uger, hvis 10. klasse er
på 20 uger eller mindre, til erhvervsrettet ungdomsuddannel-
se eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ung-
domsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesper-
spektiv. Der skal tilbydes prøver. Det er frivilligt for eleve-
rne, om de ønsker at deltage i prøverne.
10. klasse kan tilrettelægges som helårsforløb eller korte-
re. Ved undervisningsforløb, der er tilrettelagt som helårs-
forløb, udgør det mindste antal årlige undervisningstimer
840. Ved 10. -klasseforløb af kortere varighed, reduceres ti-
metallet tilsvarende.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Med forslaget oprettes der en ny linje i 10. klasse, hvor
undervisningen skal målrettes erhvervsuddannelserne. For-
slaget om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) sikrer, at der er
et målrettet tilbud til netop de unge, der ønsker optagelse til
en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men som ikke opfyl-
der adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en er-
hvervsuddannelse er det rette valg. Indholdet af undervisnin-
gen i eud10 skal derfor i særlig grad målrettes forberedelse
og introduktion til erhvervsuddannelserne, herunder afkla-
ring af om en erhvervsuddannelse er det rette valg.
Forløbet skal tilrettelægges, så det især retter op på eleve-
rnes manglende uddannelsesparathed, herunder svage fær-
digheder i dansk og matematik, og skal introducere de unge
til de fire nye hovedområder i erhvervsuddannelserne.
For unge, der ikke mindst havde 2,0 i gennemsnit i hen-
holdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9. -klasseprø-
ver ved start på eud10, bliver det obligatorisk at aflægge
prøve i dansk og matematik ved afslutningen af eud10.
Den enkelte elev og dennes forældre bestemmer selv, om
pågældende ønsker at søge eud10, et andet 10. -klasseforløb
fx på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, eller
den almindelige 10. klasse.
Ligesom for folkeskolens almindelige 10. klasse består
eud10 af en obligatorisk del og en valgfri del, dog således at
en del af den valgfri del overgår til at være obligatoriske ele-
menter, idet det bliver obligatorisk at deltage i seks ugers
brobygning. De fem ugers frivillig brobygning, som i dag
skal tilbydes eleverne i folkeskolens 10. klasse, vil i eud10
således overgå til at være obligatorisk. Eud10 skal tilrette-
lægges som helårsforløb og varer således altid et helt skole-
år.
Den obligatoriske del vil grundlæggende være tilsvarende
indholdet i den almindelige 10. klasse, men med en betoning
i forhold til erhvervsuddannelserne. Det gælder i forhold til
den selvvalgte opgave og den obligatoriske brobygning, der
skal være til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Hele den
valgfrie del skal specifikt introducere til erhvervsuddannel-
serne med fag og elementer, der introducerer til de fire nye
hovedområder.
Der fastsættes et samlet krav om samarbejde med en er-
hvervsskole på mindst 30 pct. af undervisningstiden. Det vil
sige mindst 252 undervisningstimer i løbet af skoleåret,
hvilket omregnet vil svare til i størrelsesordenen mindst 12
uger inklusive de seks ugers brobygning. Der vil være mu-
lighed for yderligere samarbejde, således at fx hele den
valgfri del kan indgå. Det samlede timetal for eud10 vil ud-
gøre mindst 840 undervisningstimer som for den almindeli-
28
ge 10. klasse fordelt med 420 undervisningstimer (omregnet
20 uger) til den obligatoriske del, 126 undervisningstimer til
obligatorisk brobygning (omregnet seks uger) samt 294 un-
dervisningstimer (omregnet 14 uger) til den valgfri del. Det
bemærkes, at der ved fastlæggelsen af undervisningstiden
regnes 60 minutters undervisning lig med en undervisnings-
time.
Alle kommuner forpligtes til at tilbyde eud10. Det sker
som led i kommunernes gældende forpligtigelse til at tilbyde
10. klasse til unge under 18 år. Organiseringen af de forskel-
lige 10. klassetilbud er inden for rammerne af lovgivningen
op til den enkelte kommunalbestyrelse i overensstemmelse
med lokale prioriteringer, ønsker og behov.
Kommunalbestyrelsen fastsætter kapaciteten i eud10, men
det skal i kapacitetsfastlæggelsen tilstræbes, at der tilbydes
pladser nok til, at alle, der tilhører den primære målgruppe,
kan optages. Undervisningsministeriet vil sørge for, at det
følges løbende, om kommunerne opretter eud10-tilbud i til-
strækkeligt omfang.
Kommunalbestyrelsen skal indgå overenskomst med en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om samarbej-
det i eud10.
Kommunalbestyrelsen vil som i dag kunne indgå overens-
komst med en erhvervsskole om varetagelse af 10. -klas-
seundervisningen, herunder eud10, så længe kravene til ind-
hold, varighed m.v. er opfyldt, og så længe ansvaret entydigt
er kommunalt.
Eleverne vil modtage vejledning om 10. klasse, herunder
eud10, jf. de almindelige regler om vejledning. Processen
med afklaring af, hvad der skal ske efter 9. klasse, vil bl.a.
blive understøttet af uddannelsesparathedsvurderingen i 8.
klasse og styrkelse af undervisningen i det obligatoriske em-
ne Uddannelse og Job.
Reglerne om brobygning reguleres i lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf-
tigelse m.v. Der vil derfor ske konsekvensændringer i denne
lov som følge af forslagets indhold om seks ugers obligato-
risk brobygning i eud10. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 2, nr. 21.
Eud10 vil også kunne tilbydes i den kommunale ung-
domsskole som led i heltidsundervisningen. Såfremt ung-
domsskolen udbyder eud10, skal det ske efter samme regler
som gælder for folkeskolen.
Bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed vil bli-
ve ændret i overensstemmelse hermed.
Der vil ikke kunne indgås overenskomst mellem en ung-
domsskole og en erhvervsskole om, at en erhvervsskole va-
retager 10. -klasseundervisningen, på vegne af ungdomssko-
len.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil.
2.5. Mere og bedre undervisning
2.5.1. Minimumstimetal for lærerstyret undervisning
2.5.1.1. Gældende ret
Alle erhvervsuddannelseselever skal i dag have undervis-
ning, selvstændig opgaveløsning og hjemmearbejde m.v.
svarende til 37 klokketimer om ugen, men der er ikke i lov-
givningen fastsat regler om minimumstimetal for lærerstyret
undervisning.
2.5.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at alle elever skal sikres et vist niveau af læ-
rerstyret undervisning, uanset hvor de tager deres erhvervs-
uddannelse. Derfor skal der indføres et minimumstimetal for
lærerstyret undervisning på grundforløbet på 25 klokketimer
om ugen fra august 2015, stigende til mindst 26 klokketimer
fra august 2016 og frem.
Med hjemmel i den foreslåede ændring til § 4, stk. 3, i lov
om erhvervsuddannelser, vil det administrativt blive fastsat,
at minimumstimetallet skal ses som et samlet gennemsnit
over et grundforløb. Den lærerstyrede undervisning skal væ-
re skemalagt, elevens deltagelse skal være obligatorisk, og
læreren skal være til stede eller umiddelbart tilgængelig.
Forslaget omfatter, at skolerne fremover skal dokumente-
re, at omfanget af lærerstyret undervisning opfylder mini-
mumskravet, dvs. at eleverne har fået tilbudt den undervis-
ning, de som minimum har krav på, og at der centralt fast-
lægges nærmere rammer for, hvad lærerstyret undervisning
indbefatter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkninger-
ne hertil.
2.5.2. Kompetenceløft til lærere
2.5.2.1. Gældende ret
Der stilles erhvervsfaglige og pædagogiske krav til lærer-
nes undervisningskompetencer på erhvervsuddannelserne.
Kravene til erhvervsfaglige kompetencer omfatter grund-
læggende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant
professionsuddannelse, relevant og aktuel erhvervserfaring
(2-5 år) samt kompetencer svarende til niveauet i den er-
hvervsgymnasiale fagrække (bred almen baggrund).
Hvad angår lærernes pædagogiske kompetencer er krave-
ne til fastansatte lærere, som er ansat fra den 1. januar 2013,
at de skal have pædagogiske kompetencer mindst svarende
til en pædagogisk diplomuddannelse (PD) senest fire år efter
ansættelse. Den enkelte skole kan fravige de pædagogiske
kompetencekrav for lærere i tidsbegrænsede ansættelser på
maksimalt ét år og timelærere med halv tid eller derunder.
Skolen skal udarbejde en plan for lærergruppens kompe-
tenceudvikling og skal i samråd med lærerne tilrettelægge
lærergruppens og den enkelte lærers faglige og pædagogiske
videre- og efteruddannelse med henblik på nødvendig forny-
else og tilpasning af lærernes kompetencer, herunder med
supplerende erhvervserfaring og vejledning om pædagogisk
praksis.
Det er ikke i lovgivningen fastsat, hvad der kan indgå i
disse videre- og efteruddannelsesforløb.
2.5.2.2. Den foreslåede ordning
29
Det vil administrativt blive fastsat, at alle lærere inden
2020 skal have erhvervspædagogiske kompetencer, der i
omfang svarer til 10 ECTS-point. Niveaumæssigt kan kom-
petenceløftet være et modul fra en pædagogisk diplomud-
dannelse, fx fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkninger-
ne hertil.
2.5.3. Undervisningsdifferentiering, niveaudeling og talent-
spor
2.5.3.1. Gældende ret
Uddannelserne skal tilrettelægges mest hensigtsmæssigt
med henblik på at styrke elevernes evner og interesser for et
fagområde. Der stilles endvidere krav om, at selve skoleun-
dervisningen udføres med den relevante differentiering i for-
hold til bl.a. at bidrage til den enkelte elevs personlige ud-
vikling og styrke elevens forudsætninger for at kunne vare-
tage de relevante funktioner inden for den valgte uddannel-
se. Eleverne skal herunder kunne vælge undervisning på hø-
jere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag.
Flere skoler tilbyder eleverne deltagelse i faglige konkur-
rencer eller forløb med ekstra udfordringer og fokus på fx
innovation eller deres fag i et internationalt perspektiv, fx
SkillsDenmark eller Centres of Excellence (CoE), som er et
projekt initieret af DI med økonomisk støtte fra Industriens
Fond og oprettet på fire erhvervsskoler. Målet med CoE er
at udvikle undervisningsforløb på højt niveau for uddannel-
ser inden for fremstilling og cleantech.
Flere skoler markedsfører linjer med højere niveauer som
talentspor for at tiltrække stærke elever. Skolerne skal tilret-
telægge undervisningen i grundforløbene både som indivi-
duelt tilrettelagte forløb og som særligt strukturerede grund-
forløbspakker til forskellige målgrupper. For eksempel ud-
bydes grundforløbspakker for de stærke elever.
Erhvervsuddannelserne er som udgangspunkt trindelte og
typisk i to trin. Der er i dag også udviklet trin 3 på seks er-
hvervsuddannelser med fokus på højt fagligt niveau eller ge-
nerelle brede kompetencer, der går igen på flere uddannelser
fx inden for ledelse og planlægning eller innovation og
iværksætteri.
For at tilgodese de stærke elever, opereres der med fire
præstationsstandarder inden for de enkelte uddannelser,
hvorved man forstår de niveauer, som de faglige udvalg kan
beskrive område- og specialefag på. Niveauerne spænder fra
begynder- til ekspertniveau.
Eleven og praktikvirksomheden kan som erhvervsrettet
påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddan-
nelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de
valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil fire
uger. Påbygning finder sted på hovedforløbet eller umiddel-
bart herefter.
Elever i erhvervsuddannelser kan tage studierettet påbyg-
ning for at supplere erhvervskompetencen med hel eller del-
vis studiekompetence. Eleven skal kunne vælge studierette-
de enkeltfag, hvilket vil sige almene grundfag, erhvervs-
gymnasiale samt andre særlige fag på gymnasialt niveau.
Studierettet påbygning kan vare indtil 1½ år som heltidsun-
dervisning. Påbygning finder sted på hovedforløbet eller
umiddelbart herefter.
Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux) findes på 24 erhvervsuddannelser
og giver eleverne et tilbud om at gennemføre studierettet un-
dervisning på gymnasialt niveau og opnå generel studie-
kompetence. Eleverne opnår et eux-bevis sammen med de-
res uddannelsesbevis. Eux-beviset giver eleverne ret til at
følge gymnasiale suppleringskurser (GSK) med henblik på
supplering af den generelle studiekompetence.
2.5.3.2. Den foreslåede ordning
For at de unge får mulighed for at udvikle deres potentiale
fuldt ud, vil det administrativt med hjemmel i § § 4, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser blive fastsat, at skolerne skal
forpligtes til at implementere og anvende metoder til under-
visningsdifferentiering.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkninger-
ne hertil.
2.5.4. Bedre kobling af skoleforløb og virksomhedspraktik
2.5.4.1. Gældende ret
Der stilles krav om, at grundforløbet i en erhvervsuddan-
nelse skal være en praksisnær fleksibel indledende del af er-
hvervsuddannelsen. Undervisningen skal tilrettelægges med
udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov
således, at eleven fra grundforløbets begyndelse møder rele-
vant faglighed i praksisnære sammenhænge.
Skolen skal i øvrigt tilrettelægge undervisningen, sådan at
eleven opnår indsigt og færdigheder i det enkelte fag og dets
faktiske anvendelse i de andre fag og praksisområder, der er
knyttet til det valgte erhvervsområde. Teori og problemløs-
ning skal understøtte hinanden, så faget bidrager til elevens
erhvervsfaglige uddannelse med kompetencer, der indgår i
uddannelsen.
Skolen skal foretage en pædagogisk og økonomisk hen-
sigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen og kan
give uddannelsen en lokal tilpasning, som skolen udvikler i
samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og de kon-
krete praktikvirksomheder.
2.5.4.2. Den foreslåede ordning
Det vil blive fastsat administrativt med hjemmel i § 4, stk.
1, i lov om erhvervsuddannelser, at elevernes evne til at
koble teori og praksis skal understøttes ved, at den praksis-
relaterede undervisning på både grund- og hovedforløb styr-
kes.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkninger-
ne hertil.
2.5.5. Ledelses- og skoleudvikling
2.5.5.1. Gældende ret
30
Det påhviler skolerne at udarbejde en plan for deres ledel-
sesgruppers kompetenceudvikling. Skolen skal kunne doku-
mentere tilstedeværelsen af pædagogiske ledelseskompeten-
cer mindst svarende til et modul af 10 ECTS point eller 1/6
årsværk i en diplomuddannelse i pædagogisk ledelse.
Skolen fastsætter lokale undervisningsplaner for hen-
holdsvis grund- og hovedforløb i uddannelserne. Undervis-
ningsplanen er skolens dokumentation for undervisningen
og skal foreligge færdigudarbejdet inden undervisningens
begyndelse. Den lokale undervisningsplan skal indeholde
beskrivelse af det pædagogiske, didaktiske og metodiske
grundlag for undervisningens gennemførelse, herunder valg
af undervisnings- og arbejdsformer.
2.5.5.2. Den foreslåede ordning
Der vil administrativt med hjemmel i § 4, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser bl.a. blive fastsat regler om, at kravet
om, at der på hver skole skal være pædagogiske ledelses-
kompetencer mindst svarende til et modul i diplomuddan-
nelse i pædagogisk ledelse fra finanslovsaftalen om "Bedre
erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti" af 8.
november 2012 videreføres og justeres således, at den pæda-
gogiske ledelseskompetence sikres hos ledere med ansvar
for den løbende pædagogiske og didaktiske udvikling af ud-
dannelserne.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkninger-
ne hertil.
2.6. Fortsat indsats for praktikpladser
2.6.1. Justering af regler på social- og sundhedsområdet
2.6.1.1. Gældende ret
På social- og sundhedsuddannelserne gør en række særli-
ge forhold sig gældende, som stammer fra uddannelsesord-
ningerne fra før 2007, hvor social- og sundhedsskolerne
overgik til statsligt selveje og 2008, hvor uddannelserne
blev en del af det samlede erhvervsuddannelsessystem.
Social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske as-
sistentuddannelse retter sig primært mod ansættelse i kom-
muner og regioner. Social- og sundhedsuddannelsen består
af to trin: Social- og sundhedshjælper og social- og sund-
hedsassistent.
Uddannelserne på området er omfattet af en dimension-
eringsaftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner,
som løber til og med 2015.
På social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske
assistentuddannelse råder skolerne over et antal praktikplad-
ser, som kommuner og regioner har stillet til rådighed, og
som fordeles til de elever, der optages. For social- og sund-
hedsuddannelsens trin 1 (social- og sundhedshjælper) og
den pædagogiske assistentuddannelse gælder en særlig regel
om, at arbejdsgiverne, dvs. kommuner og regioner, maksi-
malt kan udvælge halvdelen af de elever, de er forpligtede
til at ansætte (50/50-reglen). Skolerne råder tilsvarende over
mindst halvdelen af de dimensionerede pladser. Skolerne
udvælger de øvrige elever og anviser dem til ansættelse hos
arbejdsgiverne, som har pligt til at ansætte eleverne.
2.6.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at reglerne, om at de offentlige arbejdsgivere
maksimalt kun kan udvælge halvdelen af det antal elever,
som de er forpligtede til at ansætte inden for social- og
sundhedsuddannelsens trin 1 og den pædagogiske assisten-
tuddannelse, ophæves med virkning fra udløbet af dimensi-
oneringsaftalen den 31. december 2015.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 7, og bemærk-
ningerne hertil.
2.6.2. Styrkelse af uddannelsesgarantien
2.6.2.1. Gældende ret
Uddannelserne er grupperet i 12 erhvervsfaglige fælles-
indgange, som skal gøre uddannelsesbilledet mere overskue-
ligt, så eleven kan nøjes med at vælge mellem indgangene
frem for at skulle vælge direkte mellem de 107 uddannelser.
Der er knyttet et meget forskelligt antal uddannelser til de
forskellige indgange. Der er fx tilknyttet mere end 25 ud-
dannelser til indgangen Produktion og udvikling, mens der i
indgangen Krop og stil er tre uddannelser.
Det er et krav til denne struktur, at alle unge, der gennem-
fører et grundforløb inden for en af de 12 indgange, har mu-
lighed for at afslutte et hovedforløb inden for den valgte ind-
gang enten i virksomhedspraktik eller skolepraktik eller en
af de uddannelser, der ikke indeholder praktikuddannelse.
Dette krav konstituerer uddannelsesgarantien.
2.6.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at uddannelsesgarantien tilpasses erhvervs-
uddannelsernes nye struktur, jf. afsnit 2.1.2. Det indebærer,
at den ikke længere vil være afgrænset til hver af de 12 ind-
gange, men fremover vil kunne dække hele spektret af ud-
dannelser – uanset hovedområde. Dermed har eleverne ud-
dannelsesgaranti i forhold til hele spektret af uddannelser og
uafhængigt af hovedområde, når de er optaget til et grund-
forløb og har bestået dets 2. del.
Det foreslås, at negativlisten, der angiver hvilke uddannel-
ser, der ikke udbydes med skolepraktik, omdannelse til en
positivliste, således at den angiver, hvilke uddannelser der
udbydes med skolepraktik i et praktikcenter, i stedet for
hvilke uddannelser der ikke gør.
Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen til undervis-
ningsministeren til at fastsætte, at adgangen til skolepraktik
på en uddannelse begrænses, bortfalder. Ministeren vil her-
efter ikke længere kunne fastsætte, at adgangen til skole-
praktik forudsætter, at eleven kan optages inden for en kvote
hertil. Uddannelserne vil herefter blive udbudt med eller
uden skolepraktik. Reglerne om optagelse følger de hidtil
gældende regler om optagelse til skolepraktik.
Uddannelsesgarantien vil herefter blive udformet således:
A. Elever, som gennemfører grundforløbets 2. del i en ud-
dannelse, som udbydes med skolepraktik har sikkerhed for,
at kunne gennemføre hele uddannelsen, hvis eleven opfylder
31
kravene om egnethed, geografisk mobilitet og aktiv praktik-
pladssøgning.
B. Elever, som gennemfører grundforløbets 2.del i en ud-
dannelse, som ikke udbydes med skolepraktik, har sikkerhed
for at få tilbud om optagelse til grundforløbets 2. del i en ud-
dannelse, som udbydes med skolepraktik eller uden praktik
og med mest mulig merit for allerede gennemførte og be-
ståede elementer. Dette tilbud gives højst to gange, jf. afsnit
2.3.1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 12 og 51, og be-
mærkningerne hertil.
2.7. Fokusering af vejledningsindsatsen
2.7.1. Introduktionskurser til de erhvervsrettede ungdoms-
uddannelser
2.7.1.1. Gældende ret
I dag kan kommunalbestyrelsen beslutte, om der skal til-
bydes eleverne i folkeskolen og i heltidsundervisningen på
den kommunale ungdomsskole introduktionskurser til ung-
domsuddannelserne i 8. klasse. Introduktionskurserne er un-
dervisnings- og vejledningsforløb på institutioner, der udby-
der ungdomsuddannelse. Kurserne kan have en varighed af
op til 5 dage, der kan afvikles samlet eller spredt over skole-
året. Elever, der gennemfører introduktionskurser, skal in-
troduceres til flere ungdomsuddannelsesmuligheder, der er
relevante for den enkelte. Der kan etableres introduktions-
kurser af uddannelsesinstitutioner, der udbyder en eller flere
af følgende ungdomsuddannelser: Erhvervsuddannelserne
(grundforløbet i en fællesindgang), uddannelsen til højere
teknisk eksamen (htx), uddannelsen til studentereksamen
(stx) og uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf).
For elever i de frie grundskoler, efterskoler, husholdnings-
skoler og håndarbejdsskoler bestemmer skolen, i hvilken ud-
strækning eleverne skal deltage i introduktionskurser.
De nærmere regler om introduktionskurser er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 875 af 7. juli 2010 om brobygning og in-
troduktionskurser til ungdomsuddannelserne.
2.7.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at alle elever i folkeskolens 8. klasse og i den
kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning fremover
skal deltage i introduktionskurser i 5 dage. Det foreslås end-
videre, at kurserne skal omfatte en erhvervsuddannelse eller
en erhvervsgymnasial uddannelse. Det sker for at styrke de
unges kendskab til erhvervsuddannelserne. Der vil herud-
over fortsat kunne indgå introduktion til en almen gymnasial
uddannelse.
Det foreslås endvidere, at der i lighed med brobygningen i
9. og 10. klasse fastsættes et formål og indhold for introduk-
tionskurserne, så de i højere grad fokuserer på at udfordre
og forberede elevernes valg af ungdomsuddannelse efter 9.
eller 10. klasse.
Det vil fortsat være frivilligt for andre skoleformer, om de
vil benytte muligheden for at tilbyde introduktionskurser i 8.
klasse. Hvis andre skoleformer benytter muligheden, sker
det efter de samme retningslinjer, som gælder for folkesko-
len.
Som konsekvens af indførelse af obligatorisk introduktion
i 8. klasse ændres den gældende § 7 a i folkeskoleloven i
overensstemmelse hermed.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkninger-
ne hertil.
2.7.2. Fremrykning og forbedring af uddannelsesparathed-
svurderingen
2.7.2.1. Gældende ret
Med ændring af lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. blev der
indført regler om vurdering af uddannelsesparathed forud
for optagelse også til erhvervsuddannelserne. Når en elev
søger om optagelse til en ungdomsuddannelse i umiddelbar
forlængelse af 9. eller 10. klasse, skal kommunalbestyrelsen
gennem skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning
vurdere, om eleven besidder de nødvendige faglige, person-
lige og sociale kompetencer for at kunne gennemføre en er-
hvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Hvis Ung-
dommens Uddannelsesvejledning vurderer, at eleven ikke
har tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en ud-
dannelse, vurderes det i forbindelse med arbejdet med ud-
dannelsesplanen, om eleven har behov for andre tilbud, in-
den ungdomsuddannelsen kan påbegyndes.
Ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal desuden foretage
en vurdering af, om en elev kan optages, hvis forældrene,
trods Ungdommens Uddannelsesvejlednings vurdering, fast-
holder, at eleven skal søge optagelse til ungdomsuddannel-
sen.
2.7.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at uddannelsesparathedsvurderingen af de
enkelte elever bliver rykket frem fra 9. til 8. klasse, og at der
i forlængelse heraf sker en forenkling af den eksisterende
uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse. Samtidig
forbedres grundlaget for vurderingen, så den hviler på klare,
objektive kriterier for de faglige, sociale og personlige for-
udsætninger, herunder karakterer.
Det foreslås endvidere, at vurderingen i 8. klasse skal om-
fatte alle elever, uanset om de pågældende ønsker at påbe-
gynde en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9. el-
ler 10. klasse, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Det sker for at understøtte en tidlig proces med fokus på at
gøre eleverne uddannelsesparate ved afslutningen af skolen.
Ændringen skal understøtte en øget systematik og kvalitet
i arbejdet med uddannelsesparathed frem mod afslutningen
af 9. og 10. klasse og dermed fortsat være et værdifuldt
værktøj for lærere og vejledere i deres dialog med eleverne.
Vurderingen baseres på klare, objektive kriterier for de fag-
lige, sociale og personlige forudsætninger, herunder et opnå-
et karakterniveau, som skal sikre, at gruppen med særlige
vejledningsbehov identificeres tidligere end i dag og såle-
des, at indsatsen for, at eleverne kan blive uddannelsespara-
te, iværksættes tidligere, så eleverne får den fornødne hjælp
32
til at blive uddannelsesparate frem mod afslutningen af 9. el-
ler 10. klasse.
Der vil blive fastsat nærmere kriterier for, hvad der som
minimum skal indgå i vurderingen af de sociale og personli-
ge forudsætninger, fx samarbejdsevne, social ansvarlighed,
mødestabilitet, motivation, selvstændighed og ansvarsfuld-
hed.
De faglige forudsætninger vil blive vurderet ud fra eleve-
rnes standpunktskarakterer. Eleverne skal have opnået
mindst 4,0 i gennemsnit i standpunktskarakterer for at leve
op til de faglige forudsætninger for at være uddannelsespa-
rate i 8. klasse.
I forbindelse med den løbende evaluering af elevernes ud-
bytte af undervisningen, understøttet af elevplansarbejdet i
folkeskolen, vil lærerne skulle vurdere, om eleverne opfyl-
der de sociale og personlige forudsætninger, og notere dette
i elevplanen.
Som det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 8, vil eleven i
uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse automatisk bli-
ve vurderet uddannelsesparat, hvis eleven har et gennemsnit
af standpunktskarakterer på mindst 4,0, og skolens leder (i
praksis lærerne) i den individuelle vurdering i elevplanen
har vurderet, at eleven ikke har særlige personlige eller soci-
ale udfordringer, der gør det vanskeligt for eleven at vælge,
påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det vil fortsat være op til Ungdommens Uddannelsesvej-
ledning at foretage vurderingen af elever, der ikke opfylder
de nævnte kriterier. Af denne gruppe forventes en del elever
med standspunktskaraktergennemsnit under 4,0 samt elever
fra fx prøvefrie skoler at blive vurderet uddannelsesparate af
vejlederne i samarbejde med skolen.
Indsatsen for de ca. 20 pct. af eleverne, der ikke umiddel-
bart vil blive vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, forbed-
res ved, at såvel skole som vejledere systematisk og tidligt
identificerer dem, der har brug for særlige faglige og vejled-
ningsmæssige indsatser fra både skole og vejleder for at un-
derstøtte, at eleverne bliver uddannelsesparate ved grund-
skolens afslutning. Disse indsatser følges i 9. klasse op med
bl.a. obligatorisk brobygning. Samtidig skærpes indholdet af
denne brobygning, så den målrettes denne gruppes særlige
udfordringer. Der henvises nærmere til bemærkningerne til
§ 2, nr. 19.
Som konsekvens af forslaget vil der ske en ændring af fol-
keskolelovens regler om indholdet i elevplaner. Der henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3.
I 9. og 10. klasse vil uddannelsesparathedsvurderingen
blive forenklet. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 2, nr. 8.
For så vidt angår fastsættelse af kriterier for, hvad der skal
ligge til grund for vurderingen på disse klassetrin, vil de fag-
lige kriterier i 9. og 10. klasse svare til de foreslåede ad-
gangskrav til erhvervsuddannelserne, jf. lovforslagets § 1,
nr. 5 og 8.
Det fremgår af aftale om Bedre og mere attraktive er-
hvervsuddannelser af 24. februar 2014, at der iværksættes en
analyse, der skal afdække, hvordan 9. - og 10. -klasseprø-
verne får øget betydning, herunder en vurdering af, om det
kan ske ved indførelse af karakterniveau, optagelsessamtaler
eller lignende.
Analysen skal senest være færdig ultimo april 2014. Re-
sultaterne af analysen vil umiddelbart efter analysens fær-
diggørelse blive forelagt gymnasieforligskredsen med hen-
blik på drøftelser af ændring af adgangsreglerne til de gym-
nasiale uddannelser. Aftalepartierne er enige om, at ad-
gangskrav til de gymnasiale uddannelser skal afspejle ele-
vens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at
gennemføre en gymnasial uddannelse.
For de gymnasiale uddannelser vil ordningen derfor svare
til i dag, således at der ikke fastsættes nærmere krav til,
hvad der skal indgå i den faglige vurdering af, om eleven
har de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde
en ungdomsuddannelse, udover at der som i dag skal indgå
elevens standpunkts- og prøvekarakterer.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkninger-
ne hertil.
2.7.3. Særlig indsats for dem der ikke umiddelbart er uddan-
nelsesparate, herunder obligatorisk brobygning
2.7.3.1. Gældende ret
Ungdommens Uddannelsesvejledning skal i dag tilrette-
lægge en særlig vejledningsindsats for elever, der har en
øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ung-
domsuddannelse. Der skal herunder for denne gruppe sikres
en særlig indsats ved overgangen til ungdomsuddannelse –
perioden fra 1. marts og indtil den unge er forankret i ung-
domsuddannelsen.
I dag vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning i 9.
klasse (foråret) om unge, der søger optagelse til en ung-
domsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10.
klasse, er uddannelsesparate. Hvis Ungdommens Uddannel-
sesvejledning i den forbindelse vurderer, at eleven har be-
hov for personlig støtte for at blive uddannelsesparat, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde eleven den nødvendige per-
sonlige støtte, jf. § 2 g, stk. 3, og § 5, stk. 2 og 3, i lov om
vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v.
Elever, der i folkeskolens 9. klasse er uafklarede om valg
af ungdomsuddannelse, skal tilbydes brobygning til ung-
domsuddannelse, hvis skolen vurderer, at det vil gavne ele-
vens mulighed for fortsat uddannelse. Brobygning kan des-
uden tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer.
2.7.3.2. Den foreslåede ordning
Indsatsen for de elever, der ikke er uddannelsesparate i 8.
klasse, vil bestå af såvel en skole- som en vejledningsind-
sats.
Vejledningsindsatsen baseres på en konkret vurdering og
vil oftest være en helhedsorienteret indsats, hvor eleven fag-
ligt skal styrkes og samtidigt udfordres i sit uddannelsesvalg
for at kunne træffe et kvalificeret valg. Det vil være skolens
ansvar at sikre, at eleven får det nødvendige løft af de fagli-
33
ge, sociale og personlige kompetencer, men denne indsats
skal understøttes af vejledningsaktiviteterne.
Disse indsatser suppleres i 9. klasse med bl.a. obligatorisk
brobygning. Samtidig skærpes indholdet af denne brobyg-
ning, så den målrettes denne gruppes særlige udfordringer.
Det foreslås, at reglerne om brobygning i 9. klasse ændres
således, at det foruden de elever, der følger reglerne om sær-
lige forløb til opfyldelse af undervisningspligten, og som i
dag kan være i brobygning i fire uger i 9. klasse, alene er de
elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, der
kan komme i brobygning i 9. klasse.
Det foreslås endvidere, at brobygningen for ikke-uddan-
nelsesparate elever bliver obligatorisk for folkeskolens ele-
ver og for elever, der deltager i den kommunale ungdoms-
skolens heltidsundervisning. Skolens leder kan dog i samråd
med Ungdommens Uddannelsesvejledning og med foræl-
drenes accept vurdere, at brobygning ikke skal være en del
af indsatsen, hvis det ikke vil gavne elevens muligheder for
fortsat uddannelse. Der kan fx være tale om situationer, hvor
det vurderes, at eleven har større gavn af at kunne koncen-
trere sig om en faglig indsats. Varigheden af brobygningen
vil fortsat være fra to til ti dage.
Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets
§ 2, nr. 19.
Som konsekvens heraf ændres bestemmelsen i folkeskole-
lovens § 7 a i overensstemmelse med reguleringen i lov om
vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkninger-
ne hertil.
2.7.4. Alle får vejledning, og alle skal udfordres i deres ud-
dannelsesvalg
2.7.4.1. Gældende ret
Vejledningen skal bidrage til, at valg af ungdomsuddan-
nelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte
og samfundet, herunder at alle gennemfører en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse.
Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden
en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder
ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsud-
dannelse. De nærmere regler om, hvad der skal indgå i vej-
ledningen, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 873 af 7. juli
2010 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og er-
hverv. Det fremgår bl.a., at vejledningen skal tilrettelægges,
så den omfatter kollektiv vejledning, gruppevejledning og -
for unge, som har eller vil få vanskeligheder ved at vælge,
påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse eller
vælge et erhverv - individuel vejledning.
Der er i 2012 gennemført en evaluering af initiativerne i
aftale om Flere unge i uddannelse og job fra 2009 (Unge-
pakke II). Evalueringen anbefalede, at der fremover fokuse-
res på to indsatser: Indsatsen for unge, der ikke er parate til
at påbegynde en ungdomsuddannelse og fastholdelse af un-
ge, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Der er foreta-
get en budgetanalyse af vejledningsindsatsen (Analyse af
vejledningsindsatsen i overgangen fra grundskole til ung-
domsuddannelse). Analysen kortlægger tidsforbruget for de
enkelte opgaver, der varetages af Ungdommens Uddannel-
sesvejledning, og foreslår en række initiativer til fokusering
af vejledningsindsatsen, så den koncentreres om de unge,
som ikke er uddannelsesparate og har sværest ved at beslutte
sig for valg af uddannelse eller erhverv. Analysens kortlæg-
ning og forslag er indgået i overvejelserne om ændringer og
tilpasninger på vejledningsområdet.
2.7.4.2. Den foreslåede ordning
Vejledningsindsatsen fokuseres med henblik på dels en
tidligere, bedre og mere målrettet indsats for grundskoleele-
ver, der er i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddan-
nelse, dels en målretning af vejledningsressourcerne for at
tilvejebringe varig finansiering til en prioriteret videreførel-
se af Ungepakke II.
Med den fremrykkede uddannelsesparathedsvurdering i 8.
klasse, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 8, sker
der en sikring af, at gruppen af unge med et særligt vejled-
ningsbehov systematisk kan identificeres tidligere end i dag.
Der vil blive fastsat regler om, at den individuelle vejled-
ning fortsat skal gives til de elever, der har eller vil få van-
skeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en
ungdomsuddannelse eller vælge et erhverv. Men som noget
nyt vil det blive fastsat, at denne gruppe primært omfatter de
elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate i 8. klasse. End-
videre forudsættes indsatsen for denne gruppe justeret, såle-
des at gruppevejledning anvendes i større grad end den indi-
viduelle vejledning.
Alle skal have vejledning, men ikke alle har brug for indi-
viduel vejledning. Fokuseringen indebærer, at vejlednings-
indsatsen for elever uden særlige vejledningsbehov – ud
over de obligatoriske introduktionskurser i fem dage og den
kollektive vejledning – i højere grad vil blive baseret på
bedre brug af digitale midler som UddannelsesGuiden
(ug.dk) og eVejledning, hvor der også ydes individuel vej-
ledning af uddannede vejledere.
UddannelsesGuiden forbedres med særligt fokus på vej-
ledning af elever uden særlige behov. Der udvikles afkla-
ringsværktøjer, hvor eleverne på egen hånd kan afdække eg-
ne stærke og svage sider og præferencer i forhold til et ud-
dannelsesvalg. Desuden udvikles et temaområde med mål-
gruppe-rettet information om erhvervsuddannelserne. Til
understøtning af undervisningen i folkeskolens obligatoriske
emne "Uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsoriente-
ring" udarbejdes der materiale til vejledere og lærere, som
sikrer inddragelse af UddannelsesGuiden i undervisningen.
For de uddannelsesparate vil indsatsen fokusere på kollek-
tiv vejledning om valg af uddannelse og erhverv, herunder
introduktion til ungdomsuddannelserne, og der vil fortsat
blive tilbudt informationsmøder til alle elever og forældre.
Vejledningen bliver i større grad tænkt som et lærings- og
undervisningsforløb, hvor læring sker i samspil med lærerne
og eleverne. Udviklingen af vejledningen følges tæt, især
34
den kollektive vejledning med hensyn til både udbytte og ef-
fekt.
Det forudsættes, at gruppevejledning anvendes i højere
grad end i dag, da metoden giver mange muligheder for bå-
de fleksibilitet og bedre grundlag for refleksion og valgpa-
rathed hos den enkelte. Når vejledning foregår i fællesska-
ber, har den enkelte deltager flere positioner at deltage fra
set i forhold til den individuelt tilrettelagte samtale med to
deltagere. Konkret oplever den unge ikke at være den eneste
i hele verden, der har problemer, og gennem erfaringer fra
de andre deltagere får pågældende hjælp og styrke til at for-
bedre sig fagligt og foretage uddannelsesvalget.
Til at understøtte og udfordre elevernes valg af ungdoms-
uddannelse skærpes formålet med folkeskolens obligatori-
ske emne uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorien-
tering (UEA), så undervisningen i højere grad udfordrer ele-
vernes valg af ungdomsuddannelse, jf. aftale om Et fagligt
løft af folkeskolen. Der er i forbindelse hermed igangsat et
arbejde med nye Fælles Mål for bl.a. det obligatoriske emne.
Fra 1. august 2014 ændrer UEA navn, så emnet fremover
hedder "Uddannelse og Job". Der henvises til lov nr. 406 af
28. april 2014. I nærværende lovforslags § 2, nr. 14, er nav-
net derfor ændret til den nye betegnelse.
Med nærværende forslag kommer der i lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf-
tigelse m.v. en reference til folkeskoleloven. Endvidere spe-
cificeres det direkte i vejledningsloven, at vejledningen bl.a.
bygger på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har
tilegnet sig i det obligatoriske emne.
Forslaget indebærer et løft af uddannelses- og jobunder-
visningen, så skolen i højere grad fremover vil kunne ind-
drage vejledere.
Konkret vil udfordringen ske i form af et mere systema-
tisk arbejde med elevens uddannelsesparathed, hvori under-
visningen i "Uddannelse og Job" er et vigtigt element. Her-
ved vil eleverne få større kendskab til arbejdslivet, de for-
skellige jobmuligheder og de uddannelser, der fører frem
mod forskellige job.
Fokuseringen af uddannelse og job sker ligeledes ved, at
Ungdommens Uddannelsesvejledning i højere grad samar-
bejder med lærerne i udskolingen, så den almindelige under-
visning og længere skoledag kan spille bedre sammen med
de forskellige vejledningsaktiviteter, herunder bl.a. den kol-
lektive vejledning, introduktionskurser til ungdomsuddan-
nelse, brobygning, virksomhedsbesøg m.v. Derved kan
grundlaget for den enkelte elevs valgparathed understøttes
bedre i den daglige undervisning, således at teori og praksis
kan spille bedre sammen, og så valg af ungdomsuddannelse
kan ske mere kvalificeret.
Uddannelse og job skal således i endnu højere grad skabe
basisfundamentet for og samspillet med vejledningen af den
store gruppe af unge, som vurderes at være uddannelsespa-
rate. Herved vil vejlederne i endnu højere grad kunne kon-
centrere den målrettede og differentierede vejledning mod
de elever, der har behov for en særlig indsat for at blive ud-
dannelsesparate.
Til understøttelse af undervisningen i folkeskolens obliga-
toriske emne "Uddannelse og Job" udarbejdes materiale til
vejledere og lærere, som sikrer inddragelse af Uddannelses-
Guiden i undervisningen.
Med folkeskolereformen skal skolerne i højere grad åbne
sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en
større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og forenings-
liv i skolen ved, at kommunerne forpligtes til at sikre et
samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kom-
munale musik-, kunst- og kulturskoler til et gensidigt samar-
bejde. Det er op til den enkelte skoleledelse at beslutte,
hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. I den under-
støttende undervisning kan der fx indgå praktiske eller pro-
jektorienterede forløb og andre anvendelsesorienterede læ-
ringsformer samt læringsaktiviteter i relation til de obligato-
riske emner, herunder som nævnt "Uddannelse og Job" fx i
form af virksomhedsbesøg. I udskolingen kan den understøt-
tende undervisning endvidere anvendes til at gøre eleverne
mere uddannelsesparate fx ved samarbejdsaftaler med lokale
virksomheder og ungdomsuddannelsesinstitutioner eller
særlige indsatser som intensive læse- eller matematikkurser.
Det kan også være læringsaktiviteter, der skal gøre eleverne
parate til voksenlivet som fx privatøkonomi, demokratisk
deltagelse m.v.
Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne her-
til.
2.7.4.3. Konsekvensændringer i uddannelsesplanen som føl-
ge af fokuseringen af vejledningsindsatsen
2.7.4.3.1. Gældende ret
Elever skal ved udgangen af grundskolens 9. klasse have
en plan for elevens videre uddannelse. For elever, hvor Ung-
dommens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen, har
Ungdommens Uddannelsesvejledning ansvaret for, at der
udarbejdes uddannelsesplaner. For elever på øvrige skoler
har elevens skole ansvaret. I folkeskolen bygger uddannel-
sesplanen på de oplysninger, der indgår i elevens elev- og
uddannelsesplan, der udarbejdes i 8. og 9. klasse. Indtil ele-
verne fylder 18 år, skal Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning løbende revidere uddannelsesplanen, når det er påkræ-
vet. Revisionen skal ske i samarbejde med eleven og foræl-
dremyndighedens indehaver.
På skoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke
forestår vejledningen, er skolen ansvarlig for at revidere ud-
dannelsesplanen, når det er påkrævet. Eleverne har pligt til
at følge uddannelsesplanen, og de 15-17 årige skal være i
uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Kommunal-
bestyrelsen fører tilsyn med, om pligten overholdes.
2.7.4.3.2. Den foreslåede ordning
Alle elever skal fortsat have en uddannelsesplan ved ud-
gangen af grundskolens 9. klasse. Planen skal fortsat anven-
des til brug for ansøgning om en ungdomsuddannelse, til-
melding til 10. klasse eller planlægning af, hvordan eleven
bliver uddannelsesparat eller i øvrigt overholder pligten til at
være i uddannelse, beskæftigelse mv.
35
Som følge af forslagets indhold om en fokusering af vej-
ledningsindsatsen indeholder forslaget en ændring af ansva-
ret for udarbejdelse af uddannelsesplanen ved udgangen af
9. klasse og senere, således at forældrene til uddannelsespa-
rate elever selv har ansvaret for, at der udarbejdes en uddan-
nelsesplan.
Ungdommens Uddannelsesvejledning vil fortsat have an-
svaret for uddannelsesplanen for de elever, der ikke er ud-
dannelsesparate i 8. klasse eller senere.
I 10. klasse udgør uddannelsesplanen det arbejdsredskab,
hvorefter undervisningen tilrettelægges. Der skal indgå op-
lysninger om ønsker til forløb, prøver, brobygning, status på
uddannelsesparathed m.m.
Der påtænkes fastsat regler om, at det skal indgå i vejled-
ningen af eleverne, hvordan uddannelsesplanen udarbejdes,
anvendes til ansøgning om optagelse til en ungdomsuddan-
nelse m.m.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil.
2.7.5. Prioriteret videreførelse af Ungepakke II og øvrige
opgavetilpasninger.
2.7.5.1. Bortfald af øvrige kommunale tilbud til ikke-uddan-
nelsesparate unge
2.7.5.1.1. Gældende ret
Alle 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse,
beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de un-
ge gennemfører en uddannelse. Det skal beskrives i den un-
ges uddannelsesplan, hvordan forpligtigelsen opfyldes.
Kommunerne har pligt til at føre tilsyn med, om de 15-17-
årige følger deres uddannelsesplan. Til støtte herfor stiller
Undervisningsministeriet via Ungedatabasen oplysninger
om den unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status
til rådighed for kommunerne. Hvis uddannelsesplanen efter
grundskolen ikke følges, har kommunerne pligt til at drøfte
med den unge og forældrene, hvordan uddannelsesplanen
kan justeres, så den unge igen kommer i gang med en aktivi-
tet.
Kommunerne har pligt til inden for et givent tidsrum at
stille relevante tilbud til rådighed for de 15-17-årige. Til
brug herfor kan kommunerne trække på de eksisterende til-
bud som fx produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelser og
ungdomsskoler. Ved indførelsen af pligten for de 15-17-åri-
ge til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivi-
tet fik kommunerne en række nye redskaber og indsatsmu-
ligheder, så som virksomhedspraktik, bedre mentorordnin-
ger og kommunale tilbud.
Endvidere har jobcentrene efter en konkret vurdering mu-
lighed for at give tilbud til unge under 18 år, som har behov
for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats.
Der kan være tale om vejledning og opkvalificering, jf. ka-
pitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og om virk-
somhedspraktik, jf. samme lovs kapitel 11.
2.7.5.1.2. Den foreslåede ordning
Initiativet om, at alle 15-17-årige skal følge deres uddan-
nelsesplan og være i uddannelse, beskæftigelse eller anden
aktivitet, vurderes som et godt redskab til at understøtte, at
så mange som muligt fortsætter i uddannelse, jf. evaluerin-
gen af Ungepakke II.
Da det er vurderingen, at der primært er anvendt gængse
tilbud som fx produktionsskoler, og da der ikke er udviklet
særlige tilbud i nævneværdig grad, vurderes det, at behovet
for tilbud til de ikke-uddannelsesparate unge kan opfyldes
ved hjælp af de eksisterende tilbud samt den kommende
kombinerede ungdomsuddannelse, jf. det samtidigt fremsat-
te lovforslag herom, og den ny erhvervsrettede 10. klasse
(eud10). Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsens for-
pligtelse til at give tilbud om særlige forløb ophæves.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkninger-
ne hertil.
2.7.5.2. Øvrige opgavetilpasninger
2.7.5.2.1. Gældende ret
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 873 af 7. juli 2010 om
vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, at
Ungdommens Uddannelsesvejledning gennem en opsøgende
og opfølgende indsats skal tilbyde unge, der hverken er i
gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en
videregående uddannelse, vejledning om valg af uddannelse
og erhverv. Det fremgår endvidere, at vejledningen omfatter
individuel vejledning samt bistand til at løse praktiske pro-
blemer i forbindelse med den unges bestræbelser på at be-
gynde på en uddannelse eller komme i beskæftigelse.
Desuden er kommunalbestyrelsen i dag forpligtet til at yde
vejledning til unge under 25 år med bopæl eller længevaren-
de ophold i kommunen, der ikke har fuldført eller gennem-
ført en ungdomsuddannelse, efter at de har forladt grundsko-
len eller 10. klasse. Endvidere skal andre unge under 25 år i
kommunen have vejledning, hvis de henvender sig herom.
2.7.5.2.2. Den foreslåede ordning
For at foretage en tilpasning af de samlede udgifter til
Ungdommens Uddannelsesvejledning, der muliggør en prio-
riteret videreførelse af Ungepakke II, foreslås endvidere
supplerende justeringer af UU-centrenes opgaver. Det gæl-
der bl.a. i forlængelse af den tidligere og mere objektive ud-
dannelsesparathedsvurdering, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, en
målretning af UU-vejledernes individuelle vejledning af ele-
ver med særlige vejledningsbehov, samt af 15-17-årige og
18-24-årige, der ikke er i gang med eller har fuldført en ung-
domsuddannelse.
Ændringerne i indsatsen for de unge med særlige vejled-
ningsbehov, for gruppen af 15-17-årige uden for uddannelse
og for gruppen af 18-24-årige, som ikke er i gang med eller
har gennemført en ungdomsuddannelse, består i en fokuse-
ring på gruppevejledning frem for individuel vejledning.
Samtidig reduceres Ungdommens Uddannelsesvejled-
nings opsøgende forpligtelse over for 18-24-årige, så Ung-
dommens Uddannelsesvejledning ikke længere skal bruge
tid på at opsøge unge, som er i fuldtidsbeskæftigelse, og der-
36
for ikke har behov for vejledning. Ved fuldtidsbeskæftigelse
forstås beskæftigelse i mindst 30 timer pr. uge.
I forlængelse af kontanthjælpsreformen præciseres det i
lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v., at Ungdommens Uddannel-
sesvejledning, på initiativ fra og finansieret af jobcenteret,
kan yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et ud-
dannelsespålæg.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 10, og bemærknin-
gerne hertil.
2.7.5.3. Ændringer i 10. klasses 20/20-ordning som følge af
indførelse af adgangsforudsætninger og ændret indhold i er-
hvervsuddannelsernes grundforløb
2.7.5.3.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 19 e, stk. 1, kan kommunalbesty-
relsen i samarbejde med en institution, der udbyder er-
hvervsuddannelse, tilbyde et 10. klasse-forløb, der består af
20 uger i folkeskolen eller den kommunale ungdomsskole,
efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb.
Eleven er indskrevet 20 uger i folkeskolen/ungdomsskolen,
derefter optages eleven i en erhvervsuddannelses grundfor-
løb. Det er en betingelse, at undervisningen i grundforløbet
omfatter undervisning, hvis indhold og niveau svarer til de
obligatoriske 10. klassefag, dansk, matematik og engelsk.
Efter 20 uger i grundforløbet kan den unge afslutte 10. klas-
se med folkeskolens prøver og samtidig have hele eller dele
af et grundforløb.
Kommunalbestyrelsen har endvidere mulighed for at ind-
gå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervs-
uddannelse, om varetagelse af 10. -klasseundervisningen på
vegne af kommunalbestyrelsen og under dennes ansvar, jf.
folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 7, og stk. 8. En 20/20-ord-
ning kan indgå heri. Disse samarbejdsmuligheder med er-
hvervsskoler blev indført ved lov nr. 640 af 14. juni 2010.
2.7.5.3.2. Den foreslåede ordning
Lovforslagets § 1, nr. 5, 8, 9, 14 og 21, om ændret indhold
i grundforløbene samt indførelse af adgangskrav til eud,
medfører, at den gældende 20/20-ordning ikke kan viderefø-
res uden tilpasninger. Evalueringen af Ungepakke II fra sep-
tember 2012 viste bl.a., at lederne af 10. klasse centre (in-
klusive skoler med 10. klasse) fremførte problemer med
manglende fleksibilitet i 20/20-ordningen.
Det foreslås på denne baggrund, at ordningen ændres, så
der fremover bliver tale om et mere fleksibelt forløb, der
kombinerer 10. klasse og 1. del af eud-grundforløbet, så der
bliver tale om et mere integreret forløb. Der bliver fortsat ta-
le om 20 uger, der er kommunalt finansieret, bortset fra bro-
bygningsperioden på op til fem uger, der fortsat er finansie-
ret gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud, og 20
uger, der er finansieret ved statstaxameter, til erhvervsud-
dannelsens grundforløb.
Det skal fremover fremgå af en overenskomst mellem
kommunalbestyrelsen og den institution, der udbyder er-
hvervsuddannelsens grundforløb, hvordan den nærmere or-
ganisering, tilrettelæggelse m.m. er i forløbet. Det skal her-
under sikres, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for den
del, der vedrører undervisningen i 10. klasse, mens instituti-
onen, der udbyder erhvervsuddannelse, er ansvarlig for
grundforløbet.
Som følge af de nye adgangskrav til erhvervsuddannelser-
nes grundforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 6, vil det
alene være elever, der er uddannelsesparate og opfylder ad-
gangskravet, der kan påbegynde det kombinerede 10. klas-
se-eud-grundforløb.
Den kommunale ungdomsskole vil som i dag også kunne
tilbyde ordningen som led i 10. klasses heltidsundervisning.
Bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed vil blive
ændret i overensstemmelse hermed.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
De samlede udgifter til reformen udgør i alt ca. 3,6 mia.
kr. i perioden 2014-2020. Der er usikkerhed forbundet med
reformens økonomiske virkninger. Navnlig er det vanskeligt
præcist at forudsige de adfærdsændringer, reformen vil med-
føre. Det er en del af den politiske aftale om reformen, at
udviklingen, herunder aftalens økonomiske forudsætninger,
skal følges tæt.
På længere sigt er det forventningen, at tilgangen på er-
hvervsuddannelserne vil være højere end i dag på trods af
faldende ungdomsårgange, idet reformens initiativer forven-
tes at øge attraktiviteten af uddannelserne og dermed tiltræk-
ke flere elever direkte fra 9. eller 10. klasse end i dag. Det
afspejles i opfyldelse af måltallene om, at mindst 25 pct.
skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10.
klasse i 2020 og mindst 30 pct. i 2025, får en effekt. Opfyl-
delse af måltallene vil således betyde, at andelen af elever,
der kommer direkte efter 9. eller 10. klasse, er ca. 5 procent-
point større i 2020 og ca. 10 procentpoint større i 2025 end i
2013.
Reformen er finansieret ved udmøntning af den afsatte re-
serve til erhvervsuddannelserne, optagelse af en negativ
budgetregulering på Undervisningsministeriets område fra
2017, Forsøgs- og udviklingsmidler på Undervisningsmini-
steriets område og målretning af vejledningsindsatsen. Sam-
tidig sker der en omfordeling mellem år i perioden 2014-19.
Den negative budgetregulering på Undervisningsministe-
riets område på 435 mio. kr. i 2017, 426 mio. kr. i 2018 og
2019 og 355 mio. kr. varigt herefter udmøntes i fællesskab
mellem aftalepartierne på baggrund af en samlet budgetana-
lyse af ungdomsuddannelsesområdet m.v., der skal under-
støtte en effektiv institutionsdrift og en målrettet uddannel-
sesadfærd.
Aftalepartierne er enige om, at den udestående budgetre-
gulering findes ved at frigøre et økonomisk potentiale gen-
nem en kortlægning og vurdering af den samlede instituti-
onsøkonomi og uddannelsesadfærd på ungdomsuddannel-
sesområdet m.v. Dette kan bl.a. ske ved en vurdering af om-
37
kostningsstrukturer, takstniveauer og elevernes uddannelses-
valg, herunder omvalg og fravalg.
Budgetanalysen færdiggøres i august 2015 og forelægges
aftalepartierne. Den konkrete udmøntning af budgetregule-
ringen aftales i efteråret 2015 og indbudgetteres på finanslo-
ven for 2016. Udmøntning af budgetreguleringen er en for-
udsætning for partiernes deltagelse i aftalekredsen.
Tabel 1 viser de forventede økonomiske konsekvenser af
reformen, hvor der ikke tages højde for reformens effekter
på langt sigt, der skal føre til opfyldelse af målsætningen om
en større søgning direkte fra grundskolen til erhvervsuddan-
nelserne (25 pct. i 2020 og 30 pct. i 2025).
Som det fremgår af tabel 1, vil der især være udgifter i re-
formens første år, hvilket bl.a. skyldes midler til en styrket
kvalitet, herunder en strategisk efteruddannelsesindsats af
underviserne på erhvervsskolerne. I modsat retning trækker
mindreudgifter som følge af bl.a. den enklere struktur på er-
hvervsuddannelserne samt erhvervsuddannelse for voksne,
der vil medføre mere målrettede uddannelsesforløb for per-
soner på 25 år eller derover.
Tabel 1: Udgiftsvirkning som følge af reform
Mio. kr. 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Indfaset
(2021)
1. Adgangskrav 6 6 2 2 2 2 2
2. Eud-forberedende forløb 0 77 185 253 237 192 163
heraf kommunale udgifter 0 0 71 38 20 0 0
3. Enklere struktur 0 9 -29 -65 -74 -72 -62
4. Styrket kvalitet 542 494 454 453 453 453 453
5. Erhvervsuddannelse for voksne 0 -34 -77 -131 -148 -157 -158
heraf pulje til RKV og forløb på SOSU m.v. 0 26 70 85 103 103 103
6. Kombineret ungdomsuddannelse (netto) 0 43 53 118 117 117 117
Heraf bruttoudgifter 0 68 177 242 241 241 241
Heraf mindreudgifter på øvrige uddannelser 0 25 -124 -124 -124 -124 -124
7. Styrket uddannelsesgaranti 7 31 34 34 34 34 34
8. Vejledning og prioriteret videreførelse af UPII 173 49 35 29 29 29 29
9. SU-stipendier 0 11 -295 -155 -176 -177 -194
10. Pulje til nødlidende skoler 0 10 10 10 0 0 0
Initiativer i alt 728 696 372 547 474 421 384
Anm. : Der kan forekomme afrundinger til nærmeste hele
tal.
Udgiftsskønnene vedr. reformens afsnit 1-10 initiativer
fremgår nedenfor.
Ad 1 i tabel 1: Adgangskrav
Udgifterne til optagelsesprøver dækker over omkostninger
i forbindelse med etablering af it-baserede optagelsesprøver
på 4 mio. kr. i de første to år. Hertil kommer løbende drifts-
og vedligeholdelsesarbejde og indholdsmæssig udvikling af
prøverne på 2 mio. kr. Udgiftsskønnene baserer sig på erfa-
ringerne med de nuværende it-baserede prøver (fx nationale
test i folkeskolen).
Ad 2 i tabel 1: Eud-forberedende forløb
De statslige taxameterudgifter til eud-forberedende aktivi-
teter på især vuc skønnes at udgøre 163 mio. kr. fuldt indfa-
set. Den stigende aktivitet kan primært henføres til opkvali-
ficering via almen voksenundervisning af voksne, som frem-
over ikke opfylder adgangskravene til eud, brobygning mv.
Dertil kommer merudgifter i SU.
Endelig vil der være kommunale merudgifter til merakti-
vitet i 10. klasse m.v. i en overgangsperiode frem til og med
2018.
Ad 3 og 5 i tabel 1: Enklere struktur og erhvervsuddannel-
se for voksne
Der forventes samlet set mindreudgifter på 220 mio. kr. til
statslige taxametertilskud fuldt indfaset, hvilket skal ses i ly-
set af forventet flytning af aktivitet til forberedende forløb
og den kombinerede ungdomsuddannelse. Ligeledes bidra-
ger de mere målrettede uddannelsesforløb på både de tekni-
ske og merkantile uddannelser for elever, der ikke kommer
direkte fra 9. eller 10. klasse mv., til forventede mindreud-
gifter. Endelig forventes der mindreudgifter ved løbende
omvalg, idet eleverne kun kan deltage i den første del af de
nye grundforløb (de 20 uger) én gang.
Der afsættes samtidig midler til realkompetencevurdering
mv., som vil være afgørende for en velfungerende erhvervs-
uddannelse for voksne.
De nye ét-årige grundforløb for elever, der kommer direk-
te fra 9. eller 10. klasse, eller inden for et år efter afslutnin-
gen af 9. /10. klasse søger om optagelse til en erhvervsud-
dannelse, herunder SOSU, samt udbygningen af eux på det
merkantile område, forventes at medføre højere taxamete-
rudgifter på erhvervsuddannelserne. Dertil kommer udgifter
i SU.
Ad 4 i tabel 1: Styrket kvalitet
Det fremgår af tabel 1, at der i perioden 2014-2016 er af-
sat en ramme til kvalitetsudvikling på 542 mio. kr. faldende
til 454 mio. kr. Disse midler indgik i aftale om Bedre er-
hvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti og er en
forhøjelse på knap 200 mio. kr. i perioden 2014-2016 i for-
38
hold til niveauet i 2013, som udgjorde 433 mio. kr. Fra 2017
og frem afsættes 453 mio. kr. årligt til kvalitetsudvikling
mv., som både vil sikre en videreførelse af de midler, der al-
lerede er udmeldt i taksterne til institutionerne og herudover
en ramme til kvalitetsudvikling. Det forhøjede tilskud til
kvalitetsudvikling i 2014-2016 afspejler, at der i reformens
første år vil blive gennemført en betydelig ledelsesudvikling
og efteruddannelse af lærere mv.
Reformen indebærer, at der afsættes midler til kvalitetsud-
vikling også efter 2017, som ellers ville være bortfaldet i
2017, jf. aftale om Bedre erhvervsuddannelser og en styrket
uddannelsesgaranti. Reformen giver således mulighed for at
sikre skolerne en langsigtet planlægningsramme, idet mid-
lerne til kvalitet afsættes varigt.
Hovedparten af kvalitetsmidlerne udmøntes direkte til
skolerne via taxametertilskuddet, mens der i perioden
2014-2016, hvor reformen er under implementering, også
udmøntes midler via puljer.
Ad 6 i tabel 1: Kombineret ungdomsuddannelse
De årlige driftsudgifter skønnes at udgøre 241 mio. kr. år-
ligt fuldt indfaset, heraf 238 mio. kr. til taxameterudgifter og
3 mio. kr. til visitation m.v. Dertil kommer merudgifter i
SU.
Med etableringen af den kombinerede ungdomsuddannel-
se forventes der samtidig mindreudgifter på eud, produkti-
onsskoler og øvrige forberedende uddannelser på i alt 124
mio. kr. årligt. I beregningen er der taget højde for et taxa-
meterniveau, der svarer til takstniveauet på de tekniske
grundforløb samt en flytning af aktivitet fra erhvervsuddan-
nelser, produktionsskoler m.v., idet der vil være en del ele-
ver, som i dag starter på en erhvervsuddannelse eller pro-
duktionsskole m.v., som fremover vil blive visiteret til den
kombinerede ungdomsuddannelse. Mindreudgifterne på 124
mio. kr. er modregnet i omkostningerne til den kombinerede
ungdomsuddannelse, jf. tabel 1.
Ad 7 i tabel 1: Styrket uddannelsesgaranti
Merudgifterne skyldes dels, at der er afsat 17 mio. kr. år-
ligt fuldt indfaset til en forøgelse af antallet af skolepraktik-
pladser på elektriker- og anlægsstruktøruddannelsen med i
alt 170 pladser, dels, at der er afsat 17 mio. kr. årligt fuldt
indfaset til en yderligere forhøjelse af antallet af skoleprak-
tikpladser.
Ad 8 i tabel 1: Vejledning og prioriteret videreførelse af
UPII
Udgifterne på 173 mio. kr. i 2014, 49 mio. kr. i 2015, 35
mio. kr. i 2016 og 29 mio. kr. i 2017 og frem skal muliggøre
en gradvis indfasning af de foreslåede ændringer af vejled-
ningsindsatsen i overgangen fra grundskole til ungdomsud-
dannelse, jf. tabel 2.
Tabel 2: Provenuvirkning ved bedre og mere omkostningseffektiv vejledning og prioriteret videreførelse af UPII
Mio. kr. 2014 2015 2016 2017
Tidligere og mere objektiv uddannelsesparathedsvurdering -11 -51 -65 -69
Klarere snitflader mellem jobcentre og UU-centre -1 -2 -2 -2
Prioriteret videreførelse af UPII 157 140 140 140
Øvrige opgavetilpasninger -4 -68 -68 -68
Teknisk videreførelse af bevillingsmæssige konsekvenser 2011-2013 32 31 30 29
I alt 173 49 35 29
Anm. : Der kan forekomme afrundinger til nærmeste hele
tal.
Ad 9 i tabel 1: SU-udgifter
Forslaget om enklere struktur på erhvervsuddannelserne
og erhvervsuddannelser for voksne medfører samlet set min-
dreudgifter til SU på 194 mio. kr. fuldt indfaset efter tilbage-
løb af skatter og afgifter. Heraf er der mindreudgifter som
følge af målrettede eud-forløb for elever, der ikke kommer
direkte fra 9. /10. klasse og merudgifter til forberedende ud-
dannelser og den kombinerede ungdomsuddannelse.
Ad 10 i tabel 1: Pulje til nødlidende skoler
Udbyderne af erhvervsuddannelserne vil skulle tilpasse
sig reformens aktivitetsmæssige konsekvenser. Afhængigt af
sammensætningen af skolernes nuværende udbud rammes
nogle skoler relativt hårdere økonomisk af reformens initia-
tiver. Puljen til institutionsudvikling m.v. forhøjes derfor
med 10 mio. kr. i 2015, 2016 og 2017. Af puljen finansieres
udgifter i forbindelse med spaltninger og sammenlægning af
institutioner og tilskud til institutioner, der er kommet i en
særlig vanskelig økonomisk situation.
De udgiftsmæssige konsekvenser af lovforslaget indebæ-
rer årlige statslige merudgifter på 466 mio. kr. fuldt indfaset
og kommunale mindreudgifter på henholdsvis 82 mio. kr.
fuldt indfaset, jf. tabel 3.
Tabel 3: Udgifter opdelt på stat, kommuner og regioner
Mio. kr. 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Indfaset (2021)
Statslige udgifter 695 760 379 592 536 503 466
Kommunale udgifter 33 -64 -7 -45 -62 -82 -82
Regionale udgifter - - - - - - -
Udgifter i alt 728 696 372 547 474 421 384
39
Anm. : Der kan forekomme afrundinger til nærmeste hele
tal.
Initiativet om eud10 giver anledning til kommunale mer-
udgifter på 129 mio. kr. i perioden 2016-2018. Vejlednings-
indsatsen indebærer kommunale mindreudgifter på 82 mio.
kr. fuldt indfaset. Følgende initiativer i vejledningsindsatsen
bidrager til kommunale mindreudgifter: Fokusering af vej-
ledningsindsatsen, fremrykning og forbedring af uddannel-
sesparathedsvurderingen, bortfald af kommunale tilbud til
ikke-uddannelsesparate unge, øvrige opgavetilpasninger
samt øvrige UPII-initiativer, der prioriteres videreført.
Satsen for lønrefusion til den eksisterende GVU-målgrup-
pe stiger fra 80 til 110 pct. i euv. Eventuelle omfordelings-
mæssige konsekvenser heraf mellem stat, region og kommu-
ne kendes ikke.
Det præciseres, at de bevillingsmæssige konsekvenser i
2014 af aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddan-
nelser optages på forslag til lov om tillægsbevilling 2014;
herunder overførsel mellem hovedkonti, 183,0 mio. kr., fra
§ 20.11.79.33, Reserve til bedre kvalitet i erhvervsuddannel-
ser, til nyoprettet § 20.38.11, Bedre og mere attraktive er-
hvervsuddannelser, forhøjelse af taksten til kombinations-
forløb, § 20.51.11, fra 25.920 kr. til 51.840 kr. i indeværen-
de finansår, samt forhøjelse af tilskud til praktikpladsaftaler,
§ 20.31.11.30, Tilskud til praktikpladsaftaler, fra hhv. 4.800
kr. og 9.600 kr. pr. aftale til 7.000 kr. og 14.000 kr. pr. afta-
le, samt tilskud til øget aktivitet på produktionsskolerne, §
20.51.11, 83,8 mio. kr. samt produktionsskoleydelse, §
20.51.12, 21,6 mio. kr.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Aftalepartierne er enige om at forlænge profilen for AUB-
bidragets størrelse fra aftale om Bedre erhvervsuddannelser
og styrket uddannelsesgaranti med to år, dvs. med et bidrag
på 2.973 kr. i 2014, 2.700 kr. i 2015 samt 2.600 kr. i 2016,
2017 og 2018 (2013-pl). AUB-bidraget pl-reguleres som
hidtil årligt og dets aktuelle sats fastlægges som hidtil på de
årlige finanslove. Forslaget indebærer således et uændret
samlet AUB-bidrag til og med 2018.
Ændringerne i AUB’s udgifter, hvor der ikke tages højde
for de uddannelsespolitiske målsætninger om øget tilgang,
fordeler sig, som det fremgår af tabel 4. Samlet set betyder
reformen mindreudgifter for AUB på ca. 417 mio. kr. frem
til 2018, således at der frem mod 2018 ses en forbedring i
AUBs nuværende negative egenkapital.
Tabel 4. Økonomiske konsekvenser for AUB som følge af eud-reformen
Mio. kr. 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Indfaset
(2021)
Skolepraktikydelse sfa. trin 3 på merkantile
uddannelser
0 0 0 0 1 2 4
Skolepraktikydelse sfa. uddannelsesgaranti 18 36 40 44 44 44 44
Skolepraktikydelse sfa. afkortning på euv -5 -10 -11 -12 -13 -13 -13
Lønrefusion sfa. nyt trin 3 0 0 0 0 3 11 23
Lønrefusion sfa. afkortning af euv 0 0 -11 -44 -59 -66 -72
Lønrefusion sfa. færre eud-elever på grund af
den kombinerede ungdomsuddannelse og
forberedende uddannelse mm.
0 -41 -55 -60 -57 -51 -47
Lønrefusion sfa. 7 uger færre på SOSU 0 -35 -97 -125 -125 -125 -125
Lønrefusion sfa. overgang fra VEU-godtgø-
relse til euv-refusion*
0 21 41 41 41 41 41
Overgangsordning for studenter 0 0 4 4 4 4 0
Mindreudgifter i alt 13 -29 -90 -151 -160 -152 -144
Anm. : Der kan forekomme afrundinger til nærmeste hele
tal.
Med lovforslaget skal refusion til den nuværende GVU-
målgruppe fremover udbetales via AUB. Det kan øge admi-
nistrationen for AUB.
Med reformen nedjusteres det forventede formålsbestemte
bidrag inden for AUB til VEU-godtgørelse m.v. pr. 1. januar
2015, samtidig med at bidraget til lønrefusion m.v. forøges
tilsvarende. Justeringen udgør 20 kr. pr. bidragsudløsende
fuldtidsansat (5/12-effekt) svarende til 38 mio. kr. Fra 2016
og frem, hvor bidragsjusteringen er fuldt indfaset, udgør ju-
steringen 47 kr. pr. bidragsudløsende fuldtidsansat, svarende
til 90 mio. kr. Beløbet svarer dels til de nuværende udgifter
til VEU-godtgørelse til elever i GVU, dels til, at satsen for
lønrefusion til den eksisterende GVU-målgruppe stiger fra
80 til 110 pct. i euv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets § 2, nr. 5, om ændret ansvarsfordeling for
udarbejdelse af uddannelsesplaner, betyder at forældre til
elever, der er vurderet uddannelsesparate, ikke længere får
bistand af Ungdommens Uddannelsesvejledning til udarbej-
delsen af den uddannelsesplan, der ved udgangen af 9. klas-
se skal anvendes til at søge om optagelse til en ungdomsud-
dannelse og lignende inden nærmere fastsatte frister.
Herudover har lovforslaget ingen administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
40
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. marts til
4. april 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Be-
styrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Bog-
handlerforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne-
og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerå-
det, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerfor-
ening, Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Vejleder-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for
Undervisningsmiljø, Dansk Friskoleforening, Dansk Ung-
doms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne,
Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Dan-
ske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,
Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervs-
vejledning, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nord-
schleswig, Erhvervsskolelederne i Danmark, Efterskolefor-
eningen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssekto-
rens Arbejdsgiverforening, Foreningen af katolske skoler i
Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af
tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfælles-
skabet Ligeværd, Forstanderforeningen for produktionssko-
ler/produktionshøjskoler, FSR – danske revisorer, Frie Fag-
skoler, Frie skolers Lærerforening, Funktionærernes og Tje-
nestemændenes Fællesråd, Gymnasiernes Bestyrelsesfor-
ening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskoler-
nes Rektorforening, Husholdnings- og håndarbejdsskolerne,
Håndværksrådet, Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut, Kul-
tureqarnermut, Naligiissitaanermut Naalakkersuisoqarfik
(Grønlands Undervisningsdepartement), Institut for Menne-
skerettigheder, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Landboungdom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrel-
sen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for
social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klas-
seskoler i Danmark, Landsforeningen for Ungdomsskolele-
dere, Landsorganisationen i Danmark, Landsforeningen af
Produktionsskoleledere, Landsforeningen af Ungdomsskole-
ledere, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Le-
derforeningen for VUC, Lederne, Lilleskolerne, Lærernes
Centralorganisation, Mentamálaráðið (Undervisnings-,
forsknings- og Kulturministeriet på Færøerne), Private
Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen,
Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rigsrevisionen,
Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, Skole og Forældre,
Skolelederforeningen, Ungdomsskoleforeningen, UU Dan-
mark og VUC Bestyrelsesforening.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Stat:
Ingen
Kommuner:
2015 64 mio. kr.
2016 7 mio. kr.
2017 45 mio. kr.
2018 62 mio. kr.
2019 82 mio. kr.
Indfaset (2021): 82 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Stat:
2014 695 mio. kr.
2015 760 mio. kr.
2016 379 mio. kr.
2017 592 mio. kr.
2018 536 mio. kr.
2019 503 mio. kr.
Indfaset (2021): 466 mio. kr.
Kommuner:
2014 33 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Økonomiske konsekvenser for AUB
som følge af reformen:
2015 29 mio. kr.
2016 90 mio. kr.
2017 151 mio. kr.
2018 160 mio. kr.
2019 152 mio. kr.
Indfaset (2021) 144 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for AUB
som følge af reformen:
2014 13 mio. kr.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Refusion til den nuværende GVU-
målgruppe udbetales fremover via
AUB. Det kan øge administrationen
for AUB.
41
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
(Lov om erhvervsuddannelser)
Til nr. 1-3
Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre særlige regler
for erhvervsuddannelse for voksne (euv) som en integreret
del af erhvervsuddannelsesloven, jf. afsnit 2.2.
Som konsekvens heraf udgår eller ændres angivelserne af
"unge" i § 1, stk. 2, nr. 1-3, således at bestemmelserne om-
fatter alle elever uanset deres alder.
Til nr. 4
Det foreslås, at den nuværende bemyndigelse til undervis-
ningsministeren i § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
udtrykkeligt udvides til, at ministeren kan fastsætte regler
om minimumstimetal for lærerstyret undervisning.
Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at institu-
tionerne skal sikre, at elever på et grundforløb på en er-
hvervsuddannelse fra august 2015 i gennemsnit modtager
tilbud om lærerstyret undervisning i mindst 25 klokketimer
pr. undervisningsuge og fra august 2016 i mindst 26 klokke-
timer pr. undervisningsuge. Det vil blive fastsat, at skolerne
skal dokumentere, at omfanget af lærerstyret undervisning
opfylder minimumskravet, dvs. at eleverne har fået tilbudt
den undervisning, de som minimum har krav på.
Ved lærerstyret undervisning forstås, at læreren tilrette-
lægger en undervisning, hvori læreren har en aktiv rolle. I
erhvervsuddannelserne indgår læreren typisk aktivt i følgen-
de tre former for undervisningsaktiviteter: Formidling af
fagligt stof, demonstration af en færdighed, vejledning og
løbende evaluering i forbindelse med elevernes selvstændige
opgave- eller problemløsning. Disse aktiviteter kan udføres
for større eller mindre elevgrupper og for enkelte elever.
Lærerstyret undervisning skal være skemalagt, elevens
deltagelse skal være obligatorisk, og læreren skal være til
stede eller umiddelbart tilgængelig. Der vil med hjemmel i
bestemmelsen blive fastlagt rammer for, hvad lærerstyret
undervisning indbefatter.
Den nuværende bemyndigelse i § 4, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser skal endvidere som noget nyt anvendes
til at fastsætte, at alle lærere inden 2020 skal have erhvervs-
pædagogiske kompetencer, der i omfang svarer til 10 ECTS-
point. Niveaumæssigt kan kompetenceløftet være et modul
fra en pædagogisk diplomuddannelse, fx fra Diplomuddan-
nelsen i erhvervspædagogik.
Vurderingen af lærernes behov for kompetenceudvikling
skal omfatte lærernes erhvervspædagogiske og erhvervsfag-
lige kompetencer og tage udgangspunkt i skolernes eksister-
ende efteruddannelsesindsats. Der vil i første halvår af 2014
blive gennemført en kortlægning af lærernes nuværende pæ-
dagogiske og faglige kompetenceniveau og deres deltagelse
i efteruddannelse.
Herudover permanentgøres kravet fra finansloven for
2013 om, at fastansatte lærere, som er ansat fra den 1. januar
2013, skal erhverve sig kompetencer mindst svarende til en
gennemført pædagogisk diplomuddannelse inden for fire år
efter ansættelsestidspunktet.
Der afsættes midler til, at lærere kan komme i kortere for-
løb i en virksomhed. Formålet er, at lærerne ajourfører deres
viden om den nyeste faglige udvikling inden for faget og
branchen sådan, at lærerne klædes på til at styrke dels prak-
sisrelateret undervisning på grundforløbet, dels samarbejdet
med praktikoplærere i praktikvirksomhederne om tilrette-
læggelse og gennemførelse af undervisningen og praktikud-
dannelsens indhold.
Til yderligere styrkelse af erhvervsuddannelsernes kvalitet
vil den nuværende bemyndigelse i § 4, stk. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser blive anvendt til at stille krav til skolerne
om øget undervisningsdifferentiering.
En styrket undervisningsdifferentiering vil bl.a. dreje sig
om, at lærerne udvikler forskellige metoder til at formidle
og forklare fagligt stof for eleverne, der tager udgangspunkt
i elevernes forskellige måder at lære på og i deres faglige
forudsætninger.
Det vil således blive fastsat, at:
– erhvervsskolerne skal udbyde fag på flere niveauer med
henblik på at kunne udfordre eleverne bedst muligt,
– erhvervsskolerne bl.a. skal gennemføre talentspor på alle
relevante uddannelser senest i 2016 og tilbyde intensiv
træning i relevante faglige kompetencer som forberedel-
se til deltagelse i konkurrencer, og
– for at understøtte niveaudelingen skal de faglige udvalg
for uddannelserne udvikle undervisningsmål for relevan-
te erhvervsfag og uddannelsesspecifikke fag på højere
niveauer end de obligatoriske.
Med hjemmel i § 4, stk. 1 og 3, i lov om erhvervsuddan-
nelser vil det endvidere som noget nyt blive fastsat, at eleve-
rnes evne til at koble teori og praksis skal understøttes ved,
at den praksisrelaterede undervisning på både grund- og ho-
vedforløb styrkes.
Skolerne skal afsætte tid til, at lærerne systematisk forbe-
reder eleverne på indholdet af den kommende praktikperio-
de, herunder hvordan den hænger sammen med den netop
afsluttede skoleperiode og ligeledes samler op på elevernes
læring efter en afsluttet praktikperiode.
For at styrke elevernes evne til at koble teori og praksis
indføres der administrativt med hjemmel i § 4, stk. 1, i lov
om erhvervsuddannelser - både på grund- og hovedforløb -
et nyt kompetencemål, som skal sikre en optimering af læ-
ringsmulighederne i vekseluddannelserne.
42
Endelig vil der med en ligeledes ny anvendelse af hjemlen
i § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser i bemærkningerne
blive fastsat regler om, at kravet om, at der på hver skole
skal være pædagogiske ledelseskompetencer mindst svaren-
de til et modul i diplomuddannelse i pædagogisk ledelse fra
finanslovsaftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket
uddannelsesgaranti af 8. november 2012 videreføres og ju-
steres således, at den pædagogiske ledelseskompetence sik-
res hos ledere med ansvar for den løbende pædagogiske og
didaktiske udvikling af uddannelserne.
Der vil tillige ske en permanentgørelse af kravet til er-
hvervsskolerne fra 2013 om at implementere og anvende et
fælles didaktisk og pædagogisk grundlag for udviklingen af
undervisningen på de enkelte skoler. Dette grundlag skal ud-
møntes i konkrete handlinger, fx afprøvning og implemente-
ring af en metode til differentiering.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.5.1.-2.5.5.
Til nr. 5
Til § 5
Det foreslås med § 5, stk. 1, at en ansøger, som søger om
optagelse til påbegyndelse senest i august måned året efter,
at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folke-
skoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har
adgang til grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren mindst har
opnået et gennemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk og matema-
tik ved 9. - eller 10. -klasseprøver og er vurderet uddannel-
sesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Som en undtagelse fra ovenstående hovedregel foreslås
det i § 5, stk. 2, at en ansøger, som opfylder kravene til at
blive optaget til grundforløbets 1. del med undtagelse af ka-
rakterkravet, alligevel har adgang, hvis den ansøgte skole ud
fra en helhedsvurdering på baggrund af en prøve og en sam-
tale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsud-
dannelse.
Som en yderligere undtagelse foreslås det i § 5, stk. 3, at
en ansøger, som opfylder kravene til at blive optaget til
grundforløbets 1. del med undtagelse af kravet om at være
vurderet uddannelsesparat, alligevel har adgang, hvis den
ansøgte skole på baggrund af en samtale vurderer, at ansø-
geren kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
For ansøgere, som hverken opfylder betingelserne om
henholdsvis karakterkrav og uddannelsesparathedsvurde-
ring, jf. de foreslåede § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, finder reglen i
det foreslåede § 5, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Det foreslås med § 5, stk. 4, at en elev kun kan optages til
grundforløbets 1. del én gang. Derved sikres det, at eleverne
undgår at cirkulere rundt i grundforløbet uden at komme i
gang med den uddannelsesspecifikke undervisning i 2. del.
Det betyder også, at elever, der én gang har gennemført
grundforløbets 1. del, men ønsker at starte på en ny er-
hvervsuddannelse, fordi de fortryder deres uddannelsesvalg,
skal starte direkte på 2. del af grundforløbet rettet mod den
nye erhvervsuddannelse.
Med § 5, stk. 5, foreslås det, at elever, som har deltaget i
et produktionsskoleforløb målrettet optagelse til erhvervsud-
dannelserne af mindst et års varighed eller har gennemført et
helt år af en gymnasial uddannelse, ikke får adgang til 1. del
uanset optagelsestidspunktet. Denne bestemmelse har til for-
mål at sikre, at elever, som på anden måde har tilegnet sig
de kompetencer, som er målet med undervisningen i grund-
forløbets 1. del, ikke får mulighed for at gentage denne un-
dervisning. Bestemmelsen medvirker desuden til at undgå,
at eleverne cirkulerer rundt i mellem de forskellige ung-
domsuddannelser uden at komme nærmere et egentligt ud-
dannelsesvalg.
Efter folkeskolelovens § 32 er ethvert barn, der bor her i
landet, undervisningspligtigt efter reglerne i folkeskolelo-
vens §§ 33-35, medmindre det omfattes af bestemmelser om
undervisningspligt i anden lovgivning. Det samme gælder
børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måne-
der. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i un-
dervisningen i folkeskolens grundskole eller i en undervis-
ning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i fol-
keskolen. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det
kalenderår, hvor barnet fylder seks år.
Efter folkeskolelovens § 34, stk. 1, er undervisningsplig-
ten opfyldt den 31. juli ved afslutningen af undervisningen
på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest
den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller
har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen,
jf. folkeskolelovens § 33, stk. 2-7. Børn og unge, der kom-
mer til Danmark, omfattes således ikke af undervisnings-
pligten, hvis de på baggrund af deltagelse i undervisning i et
andet land og efter deres skolealder, dvs. det antal år barnet
eller den unge har været undervist i, må antages at have af-
sluttet uddannelse, der er ligestillet med folkeskolens grund-
skole. Som anført omfattes barnet eller den unge under alle
omstændigheder ikke af undervisningspligten fra og med
den 31. juli i det kalenderår, de fylder 17 år.
Kravet, om at ansøgeren mindst skal have opnået et gen-
nemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - el-
ler 10. -klasseprøver, er opfyldt, hvis eleven kan dokumen-
tere disse resultater eller på anden måde kan dokumentere
faglige kvalifikationer, fx via almen voksenuddannelse
(avu), eller anden ungdomsuddannelse, fx helt eller delvist
gennemført gymnasial uddannelse, der i niveau og resultat
svarer til disse resultater.
Kravet, om at en ansøger skal være vurderet uddannelses-
parat af Ungdommens Uddannelsesvejledning er en videre-
førelse af den gældende optagelsesbetingelse, jf. § 5, stk. 1,
2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Det samme gælder
muligheden for, at ansøgere kan blive optaget til grundforlø-
bet på baggrund af en samtale med den ansøgte institution,
selvom eleven er vurderet ikke-uddannelsesparat, jf. forsla-
get til § 5, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.
Formålet med de nye adgangskrav er, at de unge, der opta-
ges på erhvervsuddannelserne, har bedre forudsætninger for
at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse end hidtil. Det-
te skal bl.a. ske ved, at de unge og deres lærere allerede i
grundskolen får skærpet deres opmærksomhed på, at eleve-
43
rne tilegner sig de grundlæggende faglige færdigheder i
dansk og matematik. Samtidig vil det bidrage til at gøre ele-
verne mere attraktive for de arbejdsgivere, der overvejer at
indgå en uddannelsesaftale.
§ 5, stk. 3 og 5, i lov om erhvervsuddannelser bliver med
lovforslagets § 1, nr. 5, flyttet til § 5 c, stk. 1 og 2, mens § 5,
stk. 4, flyttes til § 5 b.
Forslaget indebærer, at den gældende lovs § 5, stk. 6, om
at de offentlige arbejdsgivere maksimalt kan udvælge halv-
delen af det antal elever, som de er forpligtede til at ansætte
inden for social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og den pæ-
dagogiske assistentuddannelse, med virkning fra udløbet af
dimensioneringsaftalen den 31. december 2015 ophæves.
Til § 5 a
Det foreslås med § 5 a, stk. 1, at en ansøger, som søger
om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvori
ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til fol-
keskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse,
har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren mindst
har opnået et gennemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk og ma-
tematik ved 9. - eller 10. -klasseprøver eller tilsvarende og
den ansøgte skole på baggrund af en samtale vurderer, at an-
søgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
Som en undtagelse fra ovenstående hovedregel foreslås
det i § 5 a, stk. 2, at en ansøger, som ikke har opnået et gen-
nemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik
ved 9. - eller 10. -klasseprøver, alligevel har adgang, hvis
den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund
af en prøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gen-
nemføre en erhvervsuddannelse. Det foreslås ligeledes med
bestemmelsen, at hvis særlige hensyn taler for det, kan un-
dervisningsministeren efter indstilling fra det faglige udvalg
undtage enkelte erhvervsuddannelser fra kravene til resulta-
ter i dansk og/eller matematik. Dette vil i givet fald omfatte
den konkrete uddannelse og dermed kun de elever, der star-
ter direkte på grundforløbets 2. del.
Det forslås med § 5 a, stk. 3, at ansøgere har adgang til et
grundforløbs 2. del uanset kravet i stk. 1, når der søges om
optagelse hertil i direkte forlængelse af et gennemført
grundforløbs 1. del. Disse elever har allerede opfyldt krave-
ne i den foreslåede § 5, hvorfor de ikke behøver gøre det
igen i forbindelse med optagelse til grundforløbets 2. del,
hvis det sker i direkte forlængelse.
Det foreslås med § 5 a, stk. 4, at ansøgere, der har været
optaget tre gange til et grundforløbs 2. del, kun kan optages
til grundforløbets 2. del igen, hvis ansøgeren har en uddan-
nelsesaftale, der omfatter det ansøgte grundforløb. Eleven er
således ikke afskåret fra at kunne blive optaget til grundfor-
løbets 2. del, selvom eleven har været optaget tre gange.
Til § 5 b
Det foreslås med § 5 b, at en ansøger med uddannelsesaf-
tale uanset de foreslåede betingelser for optagelse i §§ 5 og
5 a, har direkte adgang til grundforløbets 2. del. Hvis uddan-
nelsesaftalen omfatter både 1. og 2. del af grundforløbet og
ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse senest i au-
gust måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervis-
ningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet
undervisningen i 10. klasse, skal ansøgeren optages til
grundforløbets 1. del. På denne måde bliver det valgfrit for
elev og arbejdsgiver om elever i målgruppen for grundforlø-
bets 1. del skal gennemføre dette eller ej.
Til § 5 c
Den foreslåede § 5 c, stk. 1, er en videreførelse af den
gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, i lov om erhvervsuddan-
nelser samt to yderligere tilføjelser til bestemmelsen. Tilfø-
jelserne består af en henvisning til § 66 p, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser og et nyt 3. pkt. om optagelse til ho-
vedforløbet for elever i de tre skolebaserede erhvervsuddan-
nelser og i euv.
Tilføjelsen af henvisningen til § 66 p, stk. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser er en konsekvensændring som følge af
en tidligere ændring af lov om erhvervsuddannelser, jf. § 1,
nr. 2, i lov nr. 580 af 1. juni 2010 om ændring af lov om er-
hvervsuddannelser, lov om produktionsskoler og lov om er-
hvervsgrunduddannelse m.v. (Produktionsskolebaseret er-
hvervsuddannelse og indberetningsportal for erhvervsgrun-
duddannelse), hvor denne henvisning ikke blev indsat.
Det foreslåede 3. pkt. om optagelse til hovedforløbet for
elever i de tre skolebaserede erhvervsuddannelser og i euv
har til formål dels at præcisere, at elever, som det hidtil har
været tilfældet, kan optages uden uddannelsesaftale i de tre
hovedforløb, som ikke indeholder praktikuddannelse (pt. ud-
dannelserne til byggemontagetekniker, sundhedsservicese-
kretær og web-integrator), dels at elever i den nye euv uden
praktikuddannelse tilsvarende kan optages uden uddannel-
sesaftale, hvis de ikke er i beskæftigelse og derfor skal have
SU under uddannelsen. Beskæftigede euv-elever forudsættes
derimod at skulle have uddannelsesaftale, jf. lovforslagets §
1, nr. 47.
Det foreslåede § 5 c, stk. 2, er en videreførelse af den gæl-
dende § 5, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser. Som følge
af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på
erhvervsuddannelsernes grundforløb tilføjes den gældende
bestemmelse et krav om, at eleven skal have gennemført 2.
del af uddannelsens grundforløb for at kunne få ret til opta-
gelse til skoleundervisning på hovedforløb på baggrund af
lønnet beskæftigelse i udlandet. Dermed stilles der ikke krav
om, at eleven har gennemført grundforløbets 1. del.
Det foreslås med § 5 c, stk. 3, at undervisningsministeren
bliver bemyndiget til at fastsætte krav om, at optagelse til
bestemte hovedforløb forudsætter, at eleven har gennemført
et særligt studiekompetencegivende forløb. Bestemmelsen
har til formål at give mulighed for, at undervisningsministe-
ren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser kan fastsætte, at elever, der øn-
sker optagelse til hovedforløbet på kontor med specialer og
finansuddannelsen, forud for optagelsen skal have gennem-
ført uddannelsens grundforløb og et særligt studiekompeten-
cegivende forløb i henhold til lov om studiekompetencegi-
vende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)
m.v.
44
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.6., 2.3.1. og 2.6.1.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 5, om forslag til nye optagelseskrav for er-
hvervsuddannelserne.
Til nr. 7
Det foreslås, at § 6, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
ophæves, således at institutioner, der er godkendt til at ud-
byde social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske
assistentuddannelse, ikke længere skal fordele de ansøgende
elever mellem de offentlige arbejdsgivere, der har stillet
praktikpladser, herunder praktikpladser i private virksomhe-
der, til rådighed og formidle, at ansættelsesforholdet mellem
den enkelte elev og arbejdsgiver kommer i stand.
På tilsvarende måde vil ophævelsen af bestemmelsen
medføre, at de offentlige arbejdsgivere, der hidtil har stillet
praktikpladser, herunder praktikpladser i private virksomhe-
der, til rådighed for institutionerne, ikke længere vil være
forpligtet hertil. Den nuværende forpligtelse for disse ar-
bejdsgivere til at ansætte de elever, der bliver henvist af in-
stitutionen afskaffes også i denne forbindelse.
Ophævelse af § 7 i lov om erhvervsuddannelser om krav
til elevernes danskkundskaber er en konsekvensændring af
lovforslagets § 1, nr. 8, om forslag til en udvidelse af under-
visningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om
optagelse til skole, herunder bemyndigelse til at fastsætte
regler om elevernes karakter fsva. dansk fra 9. - og 10. -
klasseprøver.
Ophævelse af § 9, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser er
en konsekvensændring som følge af lovforslaget § 1, nr. 21,
om forslag til afskaffelse af valgfri undervisning i grundfor-
løbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag
til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.1. og 2.6.1.
Til nr. 8
Det foreslås, at undervisningsministeren bliver bemyndi-
get til at fastsætte bestemmelser om forsøg med betinget op-
tagelse, krav til forudgående undervisning og prøver samt
om skolens helhedsvurdering af ansøgere med den tilhøren-
de optagelsesprøve og samtale.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om forsøg med betin-
get optagelse vil blive anvendt til at kunne etablere forsøg i
15 udvalgte kommuner. Med forsøget får elever, som efter
erhvervsskolens vurdering er tæt på at have forudsætninger
for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiverede
for at tilegne sig de nødvendige kvalifikationer, mulighed
for gennem et sommerkursus at tilegne sig forudsætninger
svarende til et karakterniveau på 2 i henholdsvis dansk og
matematik inden uddannelsesstart. Efter gennemført som-
merkursus går eleverne op til den faglige del af optagelses-
prøven igen, og såfremt eleven består, optages eleven på
grundforløbets 1. del.
Sommerkurserne etableres som en forsøgsordning over to
år i 15 udvalgte kommuner. Udbudsmaterialet udsendes til
samtlige kommuner i landet, hvor der dels stilles overordne-
de krav til indhold og organisering af kurserne, dels krav om
opfyldelse af en række indikatorer, som vil indgå i udvæl-
gelsen af kommuner.
Kursernes placering i kommunalt regi vil som udgangs-
punkt medføre, at kun elever bosiddende i den kommune,
som udbyder kurserne, får tilbudt sommerkurser, hvor det
skønnes relevant. Det medfører desuden, at erhvervsskoler-
ne kun har mulighed for at tilbyde elever bosiddende i oven-
nævnte kommuner betinget optagelse og sommerkurser. Der
skal derfor lægges op til tværkommunale samarbejder i til-
delingskriterierne, således at kommuner, som afholder kur-
serne, forpligtes til at optage elever fra andre kommuner,
hvis de har ledige pladser. I de tilfælde hvor flere elever,
end der kan optages, søger sommerkurserne, er det UU, som
foretager den endelige visitering, idet elever fra den pågæl-
dende kommune dog har fortrinsret.
Der skal desuden fastsættes klare regler for, hvornår et
kursus kan aflyses (for få tilmeldte) og regler for tilbagemel-
ding til UU/erhvervsskolen.
I relation til det foreslåede krav om, at ansøgere til en er-
hvervsuddannelse skal have opnået et gennemsnit på mindst
2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10. -
klasseprøver får undervisningsministeren bemyndigelse til
at fastsætte regler om, hvilke prøver, der kan udgøre det for
9. - eller 10. -klasseprøve, og hvilke elementer fra disse prø-
ver, som indgår i beregning af gennemsnittet for henholds-
vis dansk og matematik. Ministeren bemyndiges ligeledes til
at fastsætte regler om, hvordan kravet kan opfyldes for ele-
ver, der er fritaget for at aflægge prøve efter folkeskolelo-
ven.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om en optagelsesprø-
ve vil blive anvendt til at udarbejde en faglig test på niveau
med kravene til at opnå et gennemsnit på 2,0 i henholdsvis
dansk og matematik i 9. - eller 10. -klasseprøver. Testen vil
få en faglig toning med et alment erhvervsrettet udgangs-
punkt i praktiske situationer og vil være anvendelsesoriente-
ret. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om skolens vurde-
ring af ansøgere vil bl.a. blive anvendt til at sikre, at det kun
i helt særlige tilfælde vil være muligt for ansøgere at blive
optaget på en erhvervsuddannelse, hvis man ikke lever op til
de faglige krav. Skabelonen for den faglige del af samtalen
fastsættes af ministeren efter udtalelse fra de faglige udvalg,
ligesom ministeren efter udtalelse fra Rådet for de Grund-
læggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætter regler om
skolernes samlede vurdering.
Den gældende bemyndigelse i § 8 i lov om erhvervsud-
dannelser vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at an-
søgere i forbindelse med indgivelse af deres ansøgning skal
tilkendegive deres interesse med hensyn til valg af fagret-
ning m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.1.
Til nr. 9
45
Det foreslås, at grundforløbene skal være ensartede i op-
bygning og varighed på tværs af hovedområder. Det samle-
de grundforløb fastlægges med en varighed på indtil ét år
(40 skoleuger). Grundforløbet opdeles i to dele (1. og 2. del)
på henholdsvis 20 skoleuger og indtil 20 skoleuger.
Den nuværende mulighed for at tilrettelægge forlængede
grundforløb bortfalder, herunder den med hjemmel i § 4,
stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser administrativt fastsatte
mulighed for at oprette grundforløbspakker og valgfri un-
dervisning.
Derimod opretholdes de nuværende muligheder for korte-
re grundforløb, idet grundforløbets 2. del til en uddannelse
kan blive kortere end 20 uger, hvis det faglige udvalg for
uddannelsen afgiver indstilling til undervisningsministeren
herom, ligesom grundforløbets 1. og 2. del kan afkortes for
den enkelte elev på baggrund af dennes forudgående uddan-
nelse eller erhvervserfaring efter reglerne om realkompeten-
cevurdering.
Mulighederne for at begynde på en erhvervsuddannelse
via den såkaldte Ny mesterlære, hvor grundforløbet helt el-
ler delvis erstattes af praktisk oplæring i en virksomhed, æn-
dres ikke, således at det er muligt at erstatte grundforløbets
2. del med Ny mesterlære.
Som konsekvens af indførelsen af den nye 1. del af grund-
forløbet for elever fra 9. og 10. klasse hæves grænsen for
uddannelsernes lovfæstede normale samlede varighed fra fi-
re år til fire år og seks måneder. De faglige udvalg, som fast-
sætter længden af uddannelsernes varighed, kan dermed i al-
mindelighed ikke fastsætte uddannelsernes varighed på mere
end fire år og seks måneder, inkl. grundforløbets 1. del, mod
fire år i dag.
Der foreslås endvidere en tilføjelse til § 12, stk. 1, der er
begrundet i, at det for visse uddannelser på det merkantile
område vil blive obligatorisk, at der efter grundforløbet skal
gennemføres et særligt studiekompetencegivende forløb for
at få adgang til hovedforløbet, jf. herved de almindelige be-
mærkninger, afsnit 2.1.5., in fine, og afsnit 2.1.6., samt be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9, og § 5, nr. 4.
§ 12 omhandler uddannelsernes varighed i almindelighed,
hvorfor bestemmelsen ikke berører den mulighed for for-
længelse af det samlede erhvervsuddannelsesforløb, som et
aktivt tilvalg af et eux-forløb efter den almindelige model – i
modsætning til den nævnte særlige merkantile model – vil
indebære for den enkelte elev.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 10
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på er-
hvervsuddannelsernes grundforløb.
Til nr. 11
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på er-
hvervsuddannelsernes grundforløb og som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 23, om forslag til afskaffelse af valgfri under-
visning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 9
og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes
grundforløb.
Til nr. 12
Det foreslås, at undervisningsministeren bliver bemyndi-
get til at fastsætte nærmere regler om rammerne for skoler-
nes organisering af uddannelsernes grundforløb. Fastsættel-
sen skal ske efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggen-
de Erhvervsrettede Uddannelser.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive brugt til at fast-
sætte, at skolernes udbud af grundforløbets 1. del skal tilret-
telægges inden for fire hovedområder, således at undervis-
ningen af skolerne bliver tilrettelagt i fagretninger, som bl.a.
skal give eleverne mulighed for afklaring af uddannelsesøn-
sker ved at præsentere eleverne for mulighederne efter af-
slutningen af grundforløbets 1. del. Fagretningerne forventes
at skulle præsentere eleverne for flere forskellige uddannel-
sesområder inden for ét eller i begrænset omfang to hoved-
områder.
Undervisningen i grundforløbets 1. del forventes yderlige-
re at skulle bibringe eleverne grundlæggende faglige kom-
petencer inden for de erhverv, som de enkelte fagretninger
sigter imod. Fagretningen skal omfatte både erhvervsfag,
grundfag og valgfag og bidrage til, at eleverne får både ge-
nerelle erhvervsfaglige kompetencer og specifikke faglige
kompetencer inden for de pågældende erhverv.
Uddannelsesmålene for grundforløbets 1. del skal være
fælles for alle hovedområder og fagretninger, så eleverne
kan vælge mellem alle 106 erhvervsuddannelser uanset med
hvilken fagretning, de har gennemført grundforløbets 1. del.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.1.
Til nr. 13
Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre særlige regler
for erhvervsuddannelse for voksne (euv) som en integreret
del af erhvervsuddannelsesloven, jf. afsnit 2.2.
Som konsekvens heraf udgår angivelsen af "ungdomsud-
dannelser" i § 15, stk. 1, således at bestemmelsen omfatter
alle elever uanset deres alder.
Til nr. 14
Det foreslås, at undervisningsministeren bliver bemyndi-
get til at fastsætte, at en uddannelse, der ikke indeholder et
særligt studiekompetencegivende forløb, jf. forslaget til § 5
c, stk. 3, skal indeholde et særligt trin. Ministerens fastsæt-
telse skal ske efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggen-
de Erhvervsrettede Uddannelser.
Den foreslåede hjemmel forventes anvendt til at indføre et
trin 3 på hovedforløbene til detail- og handelsuddannelserne,
som er målrettet den gruppe elever, der via et "klassisk" er-
hvervsuddannelsesforløb går den mere praktiske vej end eux
og har kompetencer til at blive butiks- eller salgsledere. Ho-
vedforløbet på disse uddannelser inkl. trin 3 får en samlet
varighed på tre år. Den nærmere afklaring af indholdet i
46
trinene skal ske administrativt efter indstilling fra det pågæl-
dende faglige udvalg i overensstemmelse med lovens almin-
delige ordning.
Til nr. 15
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på er-
hvervsuddannelsernes grundforløb.
Til nr. 16
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på er-
hvervsuddannelsernes grundforløb, hvorved fællesindgange-
ne nedlægges.
Det foreslås, at bemyndigelsen til undervisningsministe-
ren i § 18, stk. 2, om at ministeren kan pålægge en skole at
udbyde et grund- eller hovedforløb, fremover også vil kunne
anvendes til at pålægge en skole, der er godkendt til at udby-
de grund- og hovedforløb til en erhvervsuddannelse, at ud-
byde uddannelsen som eux-forløb.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.1. og 2.1.5.
Til nr. 17-19
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på er-
hvervsuddannelsernes grundforløb.
Til nr. 20
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 21, om forslag til afskaffelse af valgfri under-
visning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 9
og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes
grundforløb.
Til nr. 21
Det foreslås, at grundforløbets 1. del tilrettelægges, så ele-
verne udvikler almene og generelle erhvervsfaglige kompe-
tencer. Samtidig får eleverne kendskab til de forskellige fa-
gområder, herunder til praktik- og beskæftigelsesmulighe-
derne, inden de efter 20 uger skal vælge en konkret er-
hvervsuddannelse. Grundforløbets 1. del deles op i fire ho-
vedområder, som alle har fælles uddannelsesmål.
Når de unge i fremtiden skal søge optagelse i en ungdoms-
uddannelse efter 9. eller 10. klasse, vil de således primært
skulle vælge mellem fire gymnasiale uddannelser og fire ho-
vedområder inden for erhvervsuddannelserne.
Hovedområderne skal kommunikere elevernes valgmulig-
heder på en enkel måde og samtidig opfange elevernes inte-
resser og skabe motivation hos de unge for at vælge en er-
hvervsuddannelse umiddelbart efter grundskolen eller 10.
klasse. Hovedområderne skal bidrage til, at de unge kan se
sig selv i et fællesskab, hvor de oplever identitet i forhold til
andre unge i valget af uddannelse, som er en væsentlig fak-
tor, når unge vælger ungdomsuddannelse.
Eleverne vil forud for valget af hovedområde skulle vejle-
des om, hvilke erhverv og videreuddannelsesmuligheder et
hovedområde i særlige grad retter sig i mod, samtidig med,
at det skal være tydeligt, at det endelige valg af en specifik
erhvervsuddannelse først skal foretages ved afslutningen af
grundforløbets 1. del.
Undervisningens indhold i grundforløbets 1. del skal mere
specifikt rettes mod følgende fælles kompetenceområder og
tilrettelægges forskelligt og med forskellige vægte alt efter
den anvendte erhvervsfaglige praksis inden for det pågæl-
dende hovedområde:
– Introducerende erhvervsfaglige kompetencer: Eleverne
deltager i og udfører relevante og konkrete arbejdsopga-
ver og -processer inden for et hovedområde og en fagret-
ning. I arbejdsopgaverne og -processerne indgår arbejds-
miljømæssige problemstillinger, sikkerhed, ergonomi,
lære at følge og indgå i en arbejdsproces.
– Faglige kompetencer - erhvervsfaglig viden, proces og
metodefag: Gennem konkrete arbejdsopgaver inden for
en fagretning sættes fokus på elevernes forståelse af fx
produktivitet, produktudvikling og sammenhæng mel-
lem udbud og efterspørgsel. Eleverne lærer faglig doku-
mentation, faglig kommunikation, innovation, iværksæt-
teri, metodelære, arbejdsplanlægning og samarbejde.
– Generelle og almene kompetencer: Samarbejdsrelatio-
ner, opgaveplanlægning, kundeservice, arbejdsplads-
kompetence, personlig hygiejne, sundhed og bevægelse,
praktikpladssøgning, samfundsforhold, herunder ar-
bejdsmarkedsforhold (i forlængelse af den forståelse ele-
verne har fået fra undervisningen i "Uddannelse og Job"
i grundskolen) og eksempelvis følgende grundfag: Mate-
matik, naturvidenskabelige fag, dansk og engelsk.
– Studiekompetence eller grundlæggende færdigheder
gennem grund- og valgfag, fx læse-, skrive- og regne-
færdigheder.
Undervisningen gennemføres helhedsorienteret og projek-
torganiseret i holdfællesskaber for at sikre sammenhæng, re-
levans og optimal læring i forløbene. Eleverne arbejder med
praktiske projekter, der kendetegner typiske arbejdsproces-
ser inden for det hovedområde og den fagretning, eleven har
valgt.
En fagretning skal være styrende for holddannelsen og un-
dervisningens organisering i projekter og skal som hovedre-
gel vise hen mod flere konkrete erhverv og altid indebære,
at de generelle erhvervsfaglige kompetencer, som undervis-
ningen sigter på, ikke alene opnås ved at koncentrere under-
visningen om et enkelt erhverv. En fagretning vil bestå af
fagligt tematiserede projekter inden for et hovedområde,
hvorom undervisningen i hold eller klasser er opbygget.
Ved ansøgningen om optagelse til et hovedområde får ele-
verne lejlighed til at tilkendegive interesse for en bestemt
fagretning inden for et hovedområde, svarende til gymnasie-
ansøgeres mulighed for at angive ønsker om studieretning.
Grundforløbets 2. del omfatter hovedsagelig uddannelses-
specifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de
adgangskrav, der fastsættes efter de faglige udvalgs bestem-
melse for overgang til skoleundervisningen i hovedforløbet,
samt i fornødent omfang anden undervisning, som sigter
47
mod elevens opfyldelse af uddannelsens mål, fx mål om op-
nåelse af studiekompetencegivende eksamen (eux).
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.3.
Til nr. 22
Det foreslås, at undervisningen i grundforløbets 1. del skal
bestå af erhvervsfag, grundfag og valgfag, herunder eventu-
elt eux-fag. Undervisningen i erhvervsfag vil være bestemt
af fagretningen, således at undervisningen giver grundlæg-
gende faglige kompetencer inden for de erhverv, som fagret-
ningen sigter imod. Fagretningen giver således både gene-
relle erhvervsfaglige kompetencer og specifikke faglige
kompetencer inden for de pågældende erhverv.
Det foreslås, at grundforløbets 2. del skal bestå af grund-
fag, valgfag og uddannelsesspecifikke fag. Målene for fage-
ne følger de adgangskrav, der stilles til hovedforløbene efter
de faglige udvalgs bestemmelse. Undervisningen skal give
faglige kompetencer, der retter sig mod det hovedforløb,
eleven har valgt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.3.
Til nr. 23
Det foreslås, at der ikke længere skal være mulighed for at
tilbyde eleverne valgfri undervisning i grundforløbet, såle-
des at grundforløbet alene består af obligatorisk undervis-
ning og eventuelle valgfag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.3.
Til nr. 24
Bestemmelsen om fastsættelse af kompetencemål, som
skal være fælles for flere uddannelser, har været anvendt til
at skabe fælles kompetencemål for uddannelser i en er-
hvervsfaglig fællesindgang.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om for-
slag til ophævelse af de erhvervsfaglige fællesindgange,
foreslås det, at bestemmelsen udgår.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.2.
Til nr. 25
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 21, om forslag til afskaffelse af valgfri under-
visning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 9
og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes
grundforløb.
Til nr. 26
Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre særlige regler
for erhvervsuddannelse for voksne (euv) som en integreret
del af erhvervsuddannelsesloven, jf. afsnit 2.2.
Som konsekvens heraf ændres angivelsen af "ungdomsud-
dannelserne" i § 26, stk. 1, 2. pkt., således at bestemmelsen
omfatter alle elever uanset deres alder.
Til nr. 27
Det foreslås, at undervisningen i grundforløbets 1. del vil
bestå af erhvervsfag, mens resten af tiden udfyldes af grund-
fag og valgfag, herunder eventuelt eux-fag. Undervisningen
i erhvervsfag vil være bestemt af fagretningen, således at
undervisningen giver grundlæggende faglige kompetencer
inden for de erhverv, som fagretningen sigter imod. Fagret-
ningen giver således både generelle erhvervsfaglige kompe-
tencer og specifikke faglige kompetencer inden for de på-
gældende erhverv.
Grundforløbets 2. del vil komme til at bestå af uddannel-
sesspecifikke fag. Uddannelsesspecifikke fag på det højeste
faglige niveau betegnes specialefag. Målene for fagene føl-
ger de adgangskrav, der stilles til hovedforløbene efter de
faglige udvalgs bestemmelse. Undervisningen skal give fag-
lige kompetencer, der retter sig mod det hovedforløb, eleven
har valgt.
Ved at bestemme, at arbejdsmarkedsuddannelse i er-
hvervsuddannelse for voksne i lighed med valgfri speciale-
fag i eud ikke kan udbydes som enkeltfag, opnår man, at
disse arbejdsmarkedsuddannelser fortsat er forankret i
AMU. Det afgørende for, om en arbejdsmarkedsuddannelse,
der på en af disse måder indgår i eud, er omfattet af bestem-
melsen, er ikke, om det faglige udvalg har inddraget ar-
bejdsmarkedsuddannelsen alene ved en henvisning til den
bestående beskrivelse inden for AMU-systemet eller har
omformuleret denne, men om der reelt i det væsentlige be-
står identitet mellem faget i eud og arbejdsmarkedsuddan-
nelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.3.
Til nr. 28
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 5, hvorved den nuværende bestemmelse i §
5, stk. 5, rykkes til det foreslåede § 5 c, stk. 2.
Til nr. 29
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på er-
hvervsuddannelsernes grundforløb.
Til nr. 30
Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre særlige regler
for erhvervsuddannelse for voksne (euv) som en integreret
del af erhvervsuddannelsesloven, jf. afsnit 2.2.
Som konsekvens heraf indsættes "og voksne" i § 33 a, stk.
1, således at bestemmelsen omfatter alle elever uanset alder.
Til nr. 31
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 5, nr. 2 og 3, om forslag til i eux-lovens tekst at
indføre begrebet "eux-forløb" samt foretage en terminolo-
gisk præcisering, hvorefter eux er en gymnasial eksamen.
Til nr. 32
48
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 5, nr. 10, om forslag til i eux-loven at indskrive en
adgang til at supplere et bevis for opnået generel studiekom-
petence fra et afbrudt eux-forløb efter den særlige merkanti-
le eux-model med gymnasiale suppleringskurser (GSK)
samt i eux-lovens tekst at foretage en terminologisk præcise-
ring, hvorefter eux er en gymnasial eksamen.
Til nr. 33
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 7, om forslag til ophævelse af § 9, stk. 2, i
lov om erhvervsuddannelser.
Til nr. 34 og 35
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på er-
hvervsuddannelsernes grundforløb.
Til nr. 36
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 48, om forslag til oprettelse af en uddannel-
sesaftale om erhvervsuddannelse for voksne uden praktikpe-
rioder.
Til nr. 37
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 51, om forslag til omdannelse af negativli-
sten til skolepraktik til en positivliste.
Til nr. 38
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 54, om forslag til en ny § 66 z om bemyndi-
gelse til undervisningsministeren til at fastsætte regler om
kompetencevurdering og uddannelsesplaner for euv, herun-
der regler, hvorefter en elev kan indbringe en afgørelse truf-
fet af skolen vedrørende elevens praktiske kompetencer for
vedkommende faglige udvalg.
Til nr. 39
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 5, om forslag til ny § 5 c, stk. 1, om optagel-
seskrav for erhvervsuddannelsernes hovedforløb.
Til nr. 40-42
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på er-
hvervsuddannelsernes grundforløb.
Til nr. 43
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på er-
hvervsuddannelsernes grundforløb, herunder ophævelsen af
de erhvervsfaglige fællesindgange.
Til nr. 44
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på er-
hvervsuddannelsernes grundforløb.
Til nr. 45
Det foreslås, at regionsrådene og kommunalbestyrelsernes
pligt til at stille praktikpladser til rådighed for de institutio-
ner, som er godkendt til at udbyde social- og sundhedsud-
dannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, ændres,
således at de fremover ikke er forpligtet til at stille praktik-
pladserne til rådighed for de enkelte institutioner, men for
uddannelserne i regionen som hele.
Forpligtelsen hertil er således ikke specificeret på antal og
steder som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, men denne for-
pligtelse betyder, at undervisningsministeren fortsat har mu-
lighed for at pålægge regionsrådene og kommunalbestyrel-
serne hver at stille et årligt mindste antal praktiksteder til so-
cial- og sundhedsuddannelsen til rådighed, jf. § 43, stk. 5, i
lov om erhvervsuddannelser.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.6.1.
Til nr. 46
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 45, om forslag til ændring af forpligtelsen til
at stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, som
er godkendt til at udbyde social- og sundhedsuddannelsen.
Til nr. 47 og 48
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 5, hvorved den nuværende bestemmelse i §
5, stk. 5, rykkes til det foreslåede § 5 c, stk. 2.
Tilføjelsen af henvisningen til § 66 p, stk. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser er en konsekvensændring som følge af
en tidligere ændring af lov om erhvervsuddannelser, jf. § 1,
nr. 2, i lov nr. 580 af 1. juni 2010 om ændring af lov om er-
hvervsuddannelser, lov om produktionsskoler og lov om er-
hvervsgrunduddannelse m.v. (Produktionsskolebaseret er-
hvervsuddannelse og indberetningsportal for erhvervsgrun-
duddannelse), hvor denne henvisning ikke blev indsat.
For at skabe mulighed for, at voksne elever under uddan-
nelse efter forslaget til kapitel 7 d om euv, som ikke skal ha-
ve praktikuddannelse, alligevel kan indgå en lønnet uddan-
nelsesaftale med en virksomhed, foreslås ministeren bemyn-
diget til at fastsætte regler om, at sådanne uddannelsesaftaler
kan indgås uden praktikperioder. Dette er en fravigelse fra
lovens almindelige ordning, hvorefter en uddannelsesaftale
som hovedregel skal omfatte alle en uddannelses praktik- og
skoleophold.
Ændringen er en forudsætning for, at ændringerne i lov-
forslagets § 4, om lønrefusion for euv-elever kan blive til
gavn for elever og virksomheder uanset, om et konkret euv-
forløb er med eller uden praktikuddannelse.
Til nr. 49
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slaget § 1, nr. 21, om forslag til afskaffelse af valgfri under-
visning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 9
og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes
grundforløb.
49
Til nr. 50
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 5, hvorved den nuværende bestemmelse i §
5, stk. 5, rykkes til det foreslåede § 5 c, stk. 2.
Til nr. 51
Det foreslås, at undervisningsministerens hjemmel, til at
fastsætte hvilke uddannelser der ikke udbydes med skole-
praktik, ændres, således at ministeren får hjemmel til at fast-
sætte, hvilke uddannelser der udbydes med skolepraktik.
Antallet af uddannelser, der udbydes med skolepraktik, vil i
den forbindelse blive overvejet efter indstilling fra Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen til ministeren til
at fastsætte, at adgangen til skolepraktik på en uddannelse
begrænses, bortfalder. Ministeren vil herefter ikke længere
kunne fastsætte, at adgangen til skolepraktik forudsætter, at
eleven optages inden for en kvote hertil. Uddannelserne vil
herefter blive udbudt med eller uden skolepraktik i et prak-
tikcenter. Reglerne om optagelse følger de hidtil gældende
regler om optagelse til skolepraktik.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.6.2.
Til nr. 52
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på er-
hvervsuddannelsernes grundforløb.
Til nr. 53
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 51, om forslag til omdannelse af negativli-
sten til skolepraktik til en positivliste og som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 52, om forslag til ophæves af § 66 b, stk. 4, i
lov om erhvervsuddannelser som følge af lovforslagets § 1,
nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannel-
sernes grundforløb.
Til nr. 54
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 7 d om er-
hvervsuddannelse til voksne (euv) i lov om erhvervsuddan-
nelser. Euv vil være den fremtidige vej til erhvervsuddan-
nelse for voksne på 25 år og derover, jf. forslaget til § 66 v.
Euv følger, hvor andet ikke er bestemt i eller i henhold til
bestemmelser i loven som affattet ved dette lovforslag den
almindelige ordning for erhvervsuddannelse for unge. For
eksempel vil euv være omfattet af lovens kapitel 7 om ele-
vernes retlige forhold, herunder bestemmelserne om uddan-
nelsesaftaler med praktikvirksomheder henholdsvis skoleaf-
taler for elever i skolepraktik på praktikcentre. Som det
fremgår af lovforslagets § 1, nr. 47, bliver der mulighed for
at indgå uddannelsesaftaler uden praktikuddannelse i euv,
således at elever uden praktikuddannelse også er sikret mu-
lighed for at oppebære løn under uddannelsen.
Det følger tillige af lovens § 5, stk. 3, § 66 a, stk. 3, og §
66 e, at elever, som kan optages til et hovedforløb i en ud-
dannelse, som omfatter praktikuddannelse, uden at have
gennemført et grundforløb, kun kan optages med uddannel-
sesaftale eller skoleaftale efter reglerne om skolepraktik.
En euv indledes med en vurdering af elevens praktiske og
teoretiske kompetencer (realkompeten-cevurdering), med
udgangspunkt i målene for uddannelsen samt eventuel
grundforløbsundervisning. Kompetencevurderingen foreta-
ges på grundlag af dokumentation fra eleven og et eventuelt
kompetenceafklarende forløb og kan have en varighed fra en
halv dag op til ti dage.
Dette indebærer, at aftaleparterne ikke ved påbegyndelsen
af euv-forløbet vil kende uddannelsens indhold og uddan-
nelsesperiodens eksakte længde. Derfor vil den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 48, om en bemyndigelse
til ministeren til at fastsætte nærmere regler om at uddannel-
sesaftaler kan indgås med voksne uden praktikuddannelse
sammenholdt med de gældende bestemmelser om formkrav
til uddannelsesaftaler blive anvendt til at sikre, at disse ud-
dannelsesaftaler kan indgås med angivelse af et forbehold
for ændringer på baggrund af den gennemførte realkompe-
tencevurdering.
Det bemærkes yderligere, at en uddannelsesaftale efter lo-
vens almindelige regler er uopsigelig efter en gensidig prø-
vetid på tre måneder, medmindre der opstår misligholdelse
eller bristede forudsætninger. Hvis en realkompetencevurde-
ring ikke fører til det ønskede eller forudsatte resultat kan
aftalen derfor bringes til ophør af en af parterne eller af beg-
ge parter efter aftale.
For at udelukke enhver tvivl om, at realkompetencevurde-
ringen skal være omfattet af uddannelsesaftalen, indeholder
forslaget til § 66 v, stk. 3, en udtrykkelig bestemmelse om,
at realkompetencevurderingen, som indleder en euv, skal
være omfattet af elevens eventuelle uddannelsesaftale. Der-
ved er bestemmelsen med til at sikre, at voksne i beskæfti-
gelse kan bevare en voksenløn under realkompetencevurde-
ringen. Arbejdsgiveren modtager AUB-lønrefusion herfor,
jf. forslaget i § 4. Elever, som skal påbegynde en euv med
grundforløb, kan begynde med eller uden uddannelsesaftale
på samme måde som unge elever, ligesom elever uden ud-
dannelsesaftale vil have adgang til skolepraktik i et praktik-
center efter lovens almindelge regler.
Euv vil have samme mål og niveau som den tilsvarende
erhvervsuddannelse for unge samt de samme afsluttende
prøver og giver ret til tilsvarende uddannelsesbevis og sam-
me betegnelse, jf. forslaget til § 66 u, stk. 2.
Et hovedforløb tilrettelagt for voksne skal i almindelighed
være af kortere varighed end hovedforløbet i den tilsvarende
ungdomsuddannelse, både hvad angår skoleundervisning og
praktikuddannelse, og praktikuddannelsen for de afkortede,
standardiserede forløb kan højst vare to år, jf. forslaget til §
66 x, stk. 2.
Efter forslaget skal de faglige udvalg udvikle standardise-
rede hovedforløb for voksne, og de vil kunne bestemme ind-
holdet i regler om elevers fritagelse for skole- og praktikde-
le, jf. erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 2, § 13, stk. 3, og
§ 38, stk. 1, nr. 1, dog kan praktikuddannelsen i standardise-
rede, afkortede forløb som nævnt højst vare to år. Hvis det
50
faglige udvalg ikke har udviklet et standardiseret hovedfor-
løb, vil skolen skulle tilrettelægge skoleundervisningen i ho-
vedforløbet inden for de rammer, som fastsættes af under-
visningsministeren. Endvidere vil undervisningsministeren
have mulighed for at nedsætte et udviklingsudvalg med hen-
blik på at udføre opgaven, jf. erhvervsuddannelseslovens §
37, stk. 2 og 3. Der henvises til forslaget til § 66 x.
Det er hensigten at anvende bemyndigelsesbestemmelsen i
§ 13, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser til at fastsætte
regler om, at skoleundervisningen i hovedforløbet som ud-
gangspunkt skal være 10 pct. kortere end skoleundervisnin-
gen i den tilsvarende ungdomsuddannelse. Skoleundervis-
ningen i euv forudsættes afkortet i forhold til erhvervsud-
dannelsen for unge, fordi euv forudsættes gennemført i et
voksenpædagogisk miljø og fordi voksne på grund af større
modenhed og erfaringer forventes at lære hurtigere. Der kan
være eksempler på erhvervsuddannelser, hvor skoleunder-
visningen i forvejen er relativt kort, og hvor der derfor kan
være grundlag for at afkorte med mindre end 10 pct. Dette
gælder fx trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen og uddan-
nelsen til industrioperatør.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt
til at sikre, at de standardiserede hovedforløb for voksne
som udgangspunkt skal tilrettelægges som sammenhængen-
de forløb, hvor det er udgangspunktet, at unge og voksne
skal undervises på separate hold. Erhvervsskolerne vil dog
få mulighed for at samlæse holdene for unge og voksne, så
der kan oprettes bæredygtige miljøer. Endvidere er det hen-
sigten, at fastsætte regler om, at euv skal tilrettelægges med
en fagdidaktik og pædagogik, der er tilpasset voksne. Ind-
holdsmæssigt er det hensigten at fastsætte regler om, at ar-
bejdsmarkedsuddannelse kan indgå i forløbene. Det er for-
ventningen, at arbejdsmarkedsuddannelser vil udgøre en
meget betydelig del af de forudgående uddannelser og kur-
ser, som skal give standardmerit i euv, og at disse kursusty-
per også i almindelighed vil indgå i grundlaget for individu-
el merit i relevant omfang.
De faglige udvalg får til opgave at udvikle standardisere-
de, afkortede uddannelsesforløb for voksne, som bygger på
disse forudsætninger.
Den enkelte elevs uddannelsesforløb skal efter forslaget til
§ 66 y, stk. 1, gennemføres efter en personlig uddannelses-
plan. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag en vurde-
ring af elevens teoretiske og praktiske kompetencer (real-
kompetencevurdering), der som nævnt kan have en varighed
fra en halv dag op til 10 dage.
Kompetencevurderingen vil bestå af en objektiv generel
vurdering og af en individuel vurdering. Den generelle vur-
dering vil bygge på faste objektive kriterier for godskriv-
ning, som skolerne skal foretage den konkrete vurdering af
den enkelte elev på baggrund af. De faglige udvalg skal op-
stille de relevante kriterier for godskrivning for relevant ud-
dannelse og erhvervserfaring som grundlag for den generel-
le vurdering. Den individuelle vurdering vil afgøre, om den
enkeltes uddannelsesforløb skal afkortes udover det, der
eventuelt er givet som led i den objektive generelle vurde-
ring. Det faglige udvalg træffer afgørelse om afkortning af
praktikuddannelsen på baggrund af øvrig erhvervserfaring.
Skolerne skal foretage det konkrete skøn for yderligere af-
kortning, som følge af anden skoleundervisning.
Kompetencevurderingen vil foregå på grundlag af doku-
mentation fra eleven, som skolen skal indhente og bedøm-
me, herunder ved at inddrage tilgængelige registerbaserede
oplysninger o.l. i nødvendigt omfang. Dokumentation kan
eksempelvis være beviser fra tidligere uddannelse og kurser
samt udtalelser fra tidligere og nuværende arbejdsgivere om
praktisk erfaring. Som led i den individuelle kompetence-
vurderingen kan der evt. gennemføres et kompetenceafkla-
rende forløb, som eksempelvis vil kunne omfatte værksteds-
baserede øvelser, en screening eller test.
Efter forslaget til § 66 y, stk. 1, skal elevens uddannelses-
plan tillige udarbejdes inden for følgende rammer:
1) Elever, der har mindst to års relevant erhvervserfaring,
skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb
for voksne uden grundforløbsundervisning og uden
praktikuddannelse. Forløbet kan yderligere afkortes på
baggrund af elevens individuelle kompetencer. Konkret
vil det kunne medføre, at det i elevens uddannelsesplan
fastsættes, at eleven indstilles direkte til svendeprøve
eller anden afsluttende prøve på det pågældende uddan-
nelsestrin eller i uddannelsen. Elever, der påbegynder
forløbet efter en længerevarende ledighedsperiode, og
som derfor har et særligt behov for at få styrket deres
arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, kan tilbydes
et suppleringsmodul af op til ni ugers varighed.
2) Elever med relevant erhvervserfaring, som ikke opfyl-
der varighedskravet i nr. 1, eller med en forudgående
uddannelse – eller eventuelt en kombination af disse
forudsætninger – skal gennemføre et standardiseret ud-
dannelsesforløb for voksne med praktik og med mulig-
hed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2.
del. Forløbet kan afkortes på baggrund af elevens indi-
viduelle kompetencer.
3) Elever uden relevant erhvervserfaring eller forudgåen-
de uddannelse, skal gennemføre et uddannelsesforløb,
der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddan-
nelse for unge, dog uden grundforløbets 1. del. Forlø-
bet kan afkortes på baggrund af elevens individuelle
kompetencer.
Det vil bero på skolens skøn, om elever, der påbegynder
hovedforløbet uden praktik efter en længere ledighedsperio-
de, har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmar-
keds- og uddannelsesparathed og derfor skal tilbydes et sup-
pleringsmodul af op til ni ugers varighed, jf. forslaget til §
66 y, stk. 1, nr. 1. Det vil bl.a. bero på, hvad den pågældende
har foretaget sig i sin ledighedsperiode.
Efter forslaget til § 66 y, stk. 3, kan en elevs uddannelses-
plan på grundlag af kompetencevurderingen gå ud på, at ele-
ven indstilles direkte til svendeprøve eller anden afsluttende
prøve.
Undervisningsministeren bemyndiges efter forslaget til §
66 z til at fastsætte regler om kompetencevurderinger og ud-
dannelsesplaner. Det er hensigten at anvende bemyndigelsen
til at fastsætte regler om, hvordan kompetencevurderingen
51
skal foregå, samt om fastsættelse og justering af uddannel-
sesplaner. Reglerne skal efter forslaget fastsættes efter ind-
stilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.1.
Til § 2
(Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v.)
Til nr. 1
Som led i forpligtelsen for unge 15-17-årige til at være i
uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, er kommu-
nerne forpligtet til at give de nødvendige tilbud, herunder
som særlige forløb, som kan afdække og udvikle den unges
interesser og føre til, at den unge bliver uddannelsesparat.
Da der især er anvendt gængse tilbud som fx produktions-
skoler, og da kommunerne ikke har udviklet særlige tilbud i
nævneværdig grad, vurderes det, at behovet for tilbud til de
ikke-uddannelsesparate unge kan opfyldes ved hjælp af de
eksisterende tilbud samt den nye kombinerede ungdomsud-
dannelse, jf. det samtidigt fremsatte forslag herom, og det
nye erhvervsrettede 10. klasseforløb (eud10), der henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3. Det foreslås
derfor, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at give til-
bud om særlige forløb ophæves.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.7.5.1.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 2, nr. 1, om bortfald af de kommunale særlige til-
bud.
Til nr. 3
Der er alene tale om rettelse af en misvisende henvisning.
Til nr. 4
Der er dels tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 2, nr. 1, om bortfald af de særlige kommuna-
le tilbud, dels om opretholdelse af kommunalbestyrelsens
mulighed for at yde tilskud til befordring til unge, der delta-
ger i forløb, hvor der ikke er tilknyttet en anden befordrings-
tilskudsordning.
Til nr. 5
Bestemmelsen nyaffattes.
I § 2 c, stk. 1 og 2, er det fastlagt, hvad elevens uddannel-
sesplan skal indeholde, og at det af uddannelsesplanen for
elever, der vælger at gå i 10. klasse, skal fremgå, hvad ele-
ven vil opnå med at gå i 10. klasse. Disse bestemmelser
foreslås opretholdt uændret.
Alle elever skal efter gældende regler have en uddannel-
sesplan ved udgangen af grundskolens 9. klasse. Efter gæl-
dende regler er Ungdommens Uddannelsesvejledning, hen-
holdsvis skolen, hvis denne ikke betjenes af Ungdommens
Uddannelsesvejledning, ansvarlig for, at der udarbejdes en
uddannelsesplan. Med forslaget overgår ansvaret til foræl-
drene og eleven, hvis eleven er uddannelsesparat. For de ik-
ke uddannelsesparate elever vil ansvaret for at udarbejde en
uddannelsesplan fortsat være hos Ungdommens Uddannel-
sesvejledning.
Desuden rummer forslaget til nyaffattelse af § 2 c en ræk-
ke konsekvensændringer som følge af den ændrede ansvars-
fordeling for uddannelsesplaner, jf. ovenfor. I 10. klasse
foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning, henholdsvis
skolen, hvis denne ikke betjenes af Ungdommens Uddannel-
sesvejledning, den løbende revision af uddannelsesplanen
for alle elever.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.7.4.3.
Til nr. 6
Forslaget har til formål at sikre, at det bliver skrevet ind i
uddannelsesplanen, om der er behov for en særlig indsats i
10. klasse med henblik på, at eleven kan blive uddannelses-
parat ved udgangen af 10. klasse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.7.2.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
indsættes et nyt stykke i § 2 c.
Til nr. 8
Med forslaget sker der en nyaffattelse af § 2 g.
Efter den gældende bestemmelse skal der ske en vurdering
af, om elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de nødven-
dige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at
gennemføre en ungdomsuddannelse (er uddannelsesparate).
Der er ikke fastsat regler om, hvilke kriterier der skal lægges
vægt på i vurderingen af de faglige, sociale og personlige
kompetencer, bortset fra, at karakterer og prøvekarakterer
skal indgå i den faglige vurdering. De nærmere regler om
uddannelsesparathed er udmøntet i bekendtgørelse nr. 874 af
7. juli 2010.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 2 g, stk. 1, skal ele-
ver, der forlader folkeskolens 9. og 10. klasse, og i umiddel-
bar forlængelse heraf søger om optagelse i en ungdomsud-
dannelse, fortsat have en vurdering af, om eleverne er ud-
dannelsesparate. Tilsvarende gælder for elever i andre skole-
former, og der henvises herom til forslagets § 2 h.
Med det foreslåede § 2 g, stk. 2, igangsættes processen al-
lerede i 8. klasse, således at uddannelsesparathedsvurderin-
gen rykkes frem til 8. klasse, og vurderingen omfatter på
dette tidspunkt som noget nyt alle elever. Alle elever vil så-
ledes fremover skulle angive, om de påtænker at søge en
gymnasial ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse,
medmindre der foreligger særlige forhold. Der kan være tale
om unge, der er i målgruppen for den særligt tilrettelagte
ungdomsuddannelse (STU).
52
Bestemmelsens § 2 g, stk. 2, fastsætter, hvornår eleverne i
8. klasse er uddannelsesparate, og der derfor ikke er behov
for, at der skal iværksættes en særlig indsats, jf. § 2 g, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i § 2 g, stk. 3, fastsætter, at
der for elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate i 8. klas-
se, skal iværksættes en målrettet indsats for, at eleven så vidt
muligt kan blive uddannelsesparat ved udgangen af 9. klas-
se. Der er tale om såvel en skole- som en vejledningsindsats.
Det er skolens leders ansvar at iværksætte skoleindsatsen,
mens Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for
vejledningsindsatsen. For at se indsatsen i en sammenhæng,
der gensidigt kan understøtte arbejdet med at gøre den unge
uddannelsesparat, aftales indsatserne i et samarbejde mellem
skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Skoleind-
satsen forudsættes at ske inden for det almindelige arbejde
med opfølgning på det faglige udbytte af undervisningen,
herunder udvikling af elevens alsidige færdigheder som per-
sonlige og sociale kompetencer. Men skolen er med forsla-
get forpligtet til at vurdere, hvilken indsats der skal til i den
sidste del af skoleforløbet i 8. og 9. klasse for elever, der er
vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse.
Med de foreslåede bestemmelser i § 2 g, stk. 4-6, sker der
en forenkling af den uddannelsesparathedsvurdering, der i
dag foretages i 9. eller 10. klasse, således at der for elever,
der var uddannelsesparate i 8. klasse, alene sker en fornyet
vurdering, hvis det faglige niveau senere falder, eller skolen
vurderer, at de sociale og personlige forudsætninger har
ændret sig væsentligt i negativ retning. Der henvises nærme-
re herom til forslagets § 2, nr. 9. Der foretages for denne
gruppe i 9. klasse en vurdering, hvis eleven søger optagelse
til en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9.
klasse. Der foretages også en vurdering, hvis eleven ønsker
at gå i 10. klasse. Der er her tale om en status, så der om
nødvendigt kan iværksættes en indsats i 10. klasse for at un-
derstøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat ved afslut-
ningen af 10. klasse.
For elever, der ikke var uddannelsesparate i 8. klasse,
foretages altid en ny vurdering i 9. klasse. Dette gælder dog
ikke elever, der forlader skolen uden at påbegynde en ung-
domsuddannelse. Denne gruppe af elever vil fortsat være
omfattet af pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse el-
ler anden aktivitet, indtil eleven er fyldt 18 år. Det samme
gælder for elever i 10. klasse.
Bestemmelsen i § 2 g, stk. 7, er i princippet en uændret vi-
dereførelse af gældende stk. 5 om, at elever, der har indgået
en uddannelsesaftale eller er optaget på en uddannelsesinsti-
tution, ikke skal have foretaget en vurdering af, om de er ud-
dannelsesparate, da det anses for at være tilfældet. Det gæl-
der også, selv om den unge er vurderet ikke-uddannelsespa-
rat ved vurderingen i 8., 9. eller 10. klasse.
Som tilfældet er i dag, har den unge og forældrene ret til
at få revurderet vurderingen af, om den unge er uddannel-
sesparat. Der kan finde en revurdering sted i 9. klasse, hen-
holdsvis 10. klasse, hvis den unge søger om optagelse til en
ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse,
henholdsvis 10. klasse, og er vurderet ikke-uddannelsesparat
af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der vil blive fast-
sat nærmere regler om betingelser for revurdering, optagel-
sesprøve, proces, tidsfrister m.m., jf. bemyndigelsen i § 2 i.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.7.2.
Til nr. 9
Til § 2 h
Bestemmelsen er ny.
Efter gældende regler er elever i heltidsundervisningen i
de kommunale ungdomsskoler og elever i de frie skoler og
efterskoler også omfattet af reglerne om, at der skal finde en
vurdering af elevernes uddannelsesparathed sted i 9. klasse,
hvis eleverne søger om optagelse til en ungdomsuddannelse
i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse.
Med forslaget lægges der op til, at elever, der går på sko-
ler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vej-
ledningen, jf. § 4 i lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., det vil
typisk sige friskoler og private grundskoler, som udgangs-
punkt skal følge samme regler som folkeskolen. Endvidere
lægges der op til, at elever i den kommunale ungdomsskoles
heltidsundervisning også er omfattet af bestemmelsen.
For skoler, der ikke vejledes af Ungdommens Uddannel-
sesvejledning, typisk efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, vil det fortsat være skolen, der i første
omgang alene er ansvarlig for uddannelsesparathedsvurde-
ringen. Såfremt eleven vurderes ikke-parat i 9. klasse, og
elev og forældre ikke er enige heri, vil det fortsat være Ung-
dommens Uddannelsesvejledning, der foretager en fornyet
vurdering, jf. det foreslåede § 2 h, stk. 2.
Undervisningsministeren bliver med forslaget bemyndiget
til at fastsætte nærmere regler om uddannelsesparathedsvur-
deringen for andre skoleformer og kan herunder fravige § 2
g. Der vil være behov for at tilpasse ordningen, så der fx
tages højde for, at visse frie skoler ikke giver standpunktska-
rakterer eller afholder folkeskolens prøver.
Der forventes fastsat regler om, at uddannelsesparathed-
svurderingen skal foretages efter samme faglige kriterier
som for folkeskolen, jf. bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 8. Der vil endvidere gælde de samme kriterier for vur-
dering af de sociale og personlige forudsætninger som for
folkeskolen. Hvis der ikke gives karakterer, vil det være op
til den enkelte skole at afgøre, om eleven har et fagligt ni-
veau svarende til kravet for elever i folkeskolen.
Skolerne vil, som tilfældet er for folkeskolen, skulle
iværksætte en særlig indsats for elever, der ikke er uddan-
nelsesparate. For skoler, der vejledes af Ungdommens Ud-
dannelsesvejledning, vil der være tale om en særlig vejled-
ningsindsats såvel fra skolen som fra Ungdommens Uddan-
nelsesvejledning. For skoler, der ikke vejledes af Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning, bestemmer skolen opfølgnin-
gens nærmere indhold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 8.
Til § 2 i
53
Bestemmelsen er ny.
Undervisningsministeren er i dag bemyndiget til at fast-
sætte nærmere regler om vurderingen af elevers uddannel-
sesparathed. Bemyndigelsen er benyttet til at fastsætte nær-
mere regler om bl.a. samarbejdet mellem Ungdommens Ud-
dannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne
om vurderingen af uddannelsesparatheden samt om revurde-
ringer, procedurer, tidsfrister m.m. Der vil fortsat blive fast-
sat regler herom. Det gælder bl.a. om, hvornår uddannelses-
parathedsvurderingen skal være foretaget, interaktionen med
ungdomsuddannelserne herom, frister og procedurer i for-
bindelse med revurderinger, optagelse m.m.
Med forslaget udvides bemyndigelsen, så ministeren fast-
sætter kriterier for, hvilke faglige, sociale og personlige
kompetencer der skal indgå i vurderingen. Der vil for de
faglige kriterier blive tale om et sæt af kriterier ved vurde-
ringen i 8. klasse og et andet ved vurderingen i 9 og 10.
klasse.
Der vil blive fastsat nærmere kriterier for, hvad der skal
indgå i vurderingen af de sociale og personlige forudsætnin-
ger, fx samarbejdsevne, social ansvarlighed, mødestabilitet,
motivation, selvstændighed og ansvarsfuldhed.
For så vidt angår de faglige forudsætninger, fremgår det af
lovforslagets § 2, nr. 8, at eleverne skal have mindst 4,0 i
gennemsnit i standpunktskarakterer for at leve op til de fag-
lige forudsætninger for at være umiddelbart uddannelsespa-
rate ved vurderingen i 8. klasse. Det vil sige, at uddannelses-
parathedsvurderingen er en forventet vurdering af, om den
pågældende elev vil være uddannelsesparat i 9. klasse uden
en særlig målrettet indsats. I forbindelse med den løbende
evaluering af eleverne i folkeskolen, herunder elevplansar-
bejdet, vil lærerne skulle vurdere, om eleverne opfylder de
sociale og personlige forudsætninger, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 3, nr. 2. De elever, der gør det og samtidig
har et gennemsnit af standpunktskaraktererne på mindst 4,0,
vil automatisk blive vurderet uddannelsesparate. Med disse
kriterier ventes ca. 70 pct. af eleverne automatisk og uden
Ungdommens Uddannelsesvejlednings involvering at blive
vurderet uddannelsesparate.
For de resterende ca. 30 pct. af eleverne, der ikke opfylder
alle tre kriterier, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning
foretage en nærmere vurdering af eleverne, bl.a. under hen-
syntagen til den uddannelsesretning, den unge konkret måtte
ønske. Der skal foretages en bred faglig vurdering af, om
elevens faglige niveau vurderes at være tilstrækkeligt for at
kunne gennemføre enten en erhvervsuddannelse eller en
gymnasial uddannelse ved afslutningen af 9. klasse uden en
særlig målrettet indsats. Der indgår karakterer og faglige
vurderinger, herunder særligt niveauet i dansk og matema-
tik.
Af denne gruppe vil forventeligt ca. 10 pct. point blive
vurderet uddannelsesparate efter en nærmere vurdering af
Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der vil herunder væ-
re elever fra de prøvefrie skoler. Der henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.
Det skønnes på den baggrund, at ca. 20 pct. af en folke-
skoleårgang vil blive vurderet ikke-uddannelsesparate og
derfor skal have en særlig indsats i 9. klasse, både i folke-
skolen og af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Vurderingen i 9. klasse og 10. klasse vil blive foretaget på
baggrund af de samme kriterier for de sociale og personlige
forudsætninger, men også på baggrund af den særlige ind-
sats, eleverne har fået i 8. og 9. klasse, herunder den obliga-
toriske brobygning.
Kravene til de faglige forudsætninger vil i 9. klasse blive
fastsat svarende til de adgangskrav, der foreslås til erhvervs-
uddannelserne. Det vil sige mindst karakteren 2,0 i gennem-
snit i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9. -
klasseprøver. Der henvises til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 5 og 8. De faglige krav til uddannelsesparathed-
svurderingen vil derfor i 9. og 10. klasse blive fastsat til
mindst 2,0 i gennemsnit i standpunktskarakterer i hvert af
fagene dansk og matematik, når der søges om optagelse til
en erhvervsuddannelse.
Der vil blive fastsat nærmere regler om mulighederne for
revurdering, hvis den unge vurderes ikke-uddannelsesparat i
9. eller 10. klasse. Det forventes fastsat, at såfremt den unge
ikke opfylder de faglige, sociale eller personlige forudsæt-
ninger, men opnår mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og mate-
matik ved folkeskolens 9. - eller 10. -klasseprøve, kan den
pågældende komme til samtale på en erhvervsskole for vur-
dering af, om institutionen vurderer den pågældende uddan-
nelsesparat.
Elever, der ikke opnår mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og
i matematik, og ønsker optagelse til en erhvervsuddannelse,
vil kunne komme til en optagelsesprøve, jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 5 og 8.
Med bestemmelsen bemyndiges undervisningsministeren
til at fastsætte, hvilke standpunktskarakterer der skal indgå i
vurderingen, og hvornår de skal være til disposition for vur-
deringen. Det fremgår af folkeskoleloven, at der skal gives
standpunktskarakterer mindst to gange om året på 8., 9. og
10. klassetrin. Der er ikke krav til, hvornår standpunktska-
raktererne skal være afgivet. For at understøtte, at indsatsen
for ikke-uddannelsesparate elever kan iværksættes så tidligt
som muligt i 8. klasse, vil der blive fastsat regler om, at det
sæt af standpunktskarakterer, der skal anvendes ved vurde-
ringen, skal være tilgængelige til brug herfor inden en nær-
mere fastsat dato i skoleåret. Det samme gælder standpunkt-
skaraktererne i dansk og matematik i 9. og 10. klasse. Dato-
erne foreslås fastsat ved ministerbemyndigelse for ikke at
fastlåse muligheden for at ændre datoerne, hvis det skulle
vise sig at være mere hensigtsmæssigt, herunder i forbindel-
se med det arbejde, der igangsættes om udmøntning af reg-
lerne i bekendtgørelsesform. Frie skoler, der anvender
standpunktskarakterer, vil være omfattet af tilsvarende fri-
ster. Det vil endvidere blive fastsat, hvornår de øvrige oplys-
ninger, der skal ligge til grund for vurderingen, skal være til
disposition herfor, herunder oplysninger om vurderingen af
elevernes sociale og personlige forudsætninger. Tidspunktet
herfor vil være det samme som for standpunktskaraktererne.
54
For så vidt angår skoleformene i § 2 h, kan der være be-
hov for at tilpasse ordningen, så der fx tages højde for, at
visse frie skoler ikke giver standpunktskarakterer eller af-
holder folkeskolens prøver.
Der forventes fastsat regler om, at uddannelsesparathed-
svurderingen skal foretages efter samme faglige kriterier
som for folkeskolen, jf. bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 8. Der vil endvidere gælde de samme kriterier for vur-
dering af de sociale og personlige forudsætninger som for
folkeskolen. Hvis der ikke gives karakterer, vil det være op
til den enkelte skole at afgøre, om eleven har et fagligt ni-
veau svarende til kravet for elever i folkeskolen.
Det fremgår af aftale om Bedre og mere attraktive er-
hvervsuddannelser af 24. februar 2014, at der skal gennem-
føres drøftelser i gymnasieforligskredsen om ændring af ad-
gangsreglerne til de gymnasiale uddannelser. Der skal ske
en afdækning af, hvordan afgangsprøverne får øget betyd-
ning, herunder en vurdering af, om det kan ske ved indførel-
se af karakterniveau, optagelsessamtaler eller lignende. Der
foretages en analyse, der skal være færdig ultimo april 2014
og umiddelbart herefter vil blive forelagt gymnasieforligs-
kredsen med henblik på drøftelser af ændring af adgangsreg-
lerne til de gymnasiale uddannelser.
Der vil derfor ikke blive fastsat centrale kriterier for, hvil-
ket karakterniveau der skal indgå i uddannelsesparathed-
svurderingen af de faglige forudsætninger til de gymnasiale
ungdomsuddannelser. Det vil sige, at vurderingen i 9. og 10.
klasse vil følge de samme rammer som i dag. For elever, der
er vurderet parate i 8. klasse, men er faldet i det faglige ni-
veau i 9. klasse, jf. lovforslagets § 2 g, stk. 5, vil det derfor
være op til Ungdommens Uddannelsesvejledning ud fra ele-
vens opnåede standpunktskarakterer mm. at vurdere, om ni-
veauet er tilstrækkeligt for at kunne gennemføre en gymna-
sial ungdomsuddannelse.
Der vil være mulighed for, at undervisningsministeren kan
fastsætte regler om fravigelse af reglerne for enkelte elever i
særlige tilfælde
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.7.2.
Til nr. 10
Efter gældende regler har Ungdommens Uddannelsesvej-
ledning en opsøgende forpligtelse over for unge i kommu-
nen, der ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsud-
dannelse eller videregående uddannelse, efter at de har for-
ladt grundskolen eller 10. klasse.
Med forslaget ophæves Ungdommens Uddannelsesvejled-
nings opsøgende forpligtelse over for unge, der er i fuldtids-
beskæftigelse. Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås beskæfti-
gelse i mindst 30 timer om ugen.
Endvidere præciseres det, at Ungdommens Uddannelses-
vejledning efter anmodning og på initiativ fra jobcentret kan
yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannel-
sespålæg. Finansieringen heraf er jobcentrets ansvar.
For at foretage en tilpasning af de samlede udgifter til
Ungdommens Uddannelsesvejledning, foretages en målret-
ning af Ungdommens Uddannelsesvejlednings individuelle
vejledning af elever med særlige vejledningsbehov samt af
15-17-årige og 18-24-årige, der ikke er i gang med eller har
fuldført en ungdomsuddannelse.
Ændringerne i indsatsen for elever med særlige vejled-
ningsbehov, for gruppen af 15-17-årige uden for uddannelse
og for gruppen af 18-24-årige, som ikke er i gang med eller
har gennemført en ungdomsuddannelse, består i en øget an-
vendelse af gruppevejledning frem for individuel vejled-
ning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.7.5.1.
Til nr. 11 og 12
Indsatsen for de ca. 20 pct. af eleverne, der ikke umiddel-
bart vil blive vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, forbed-
res ved, at såvel skole som vejledere systematisk og tidligt
identificerer dem, der har brug for særlige faglige og vejled-
ningsmæssige indsatser fra både skole og vejleder allerede
fra 8. klasse for at understøtte, at eleverne kan blive uddan-
nelsesparate ved grundskolens afslutning. Disse indsatser
følges i 9. klasse op med bl.a. obligatorisk brobygning.
Samtidig skærpes indholdet af denne brobygning, så den
målrettes denne gruppes særlige udfordringer. Der henvises
nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 19.
Efter den gældende § 5, stk. 3, har kommunalbestyrelsen
pligt til at tilrettelægge en særlig indsats for udsatte elever
ved ovegangen til ungdomsuddannelserne (perioden fra den
1. marts og ind i ungdomsuddannelsen). Den særlige indsats
udmøntes bl.a. i overdragelsesmøder, som afholdes af Ung-
dommens Uddannelsesvejledning med de relevante parter.
Den særlige indsats fortsætter, indtil den unge ikke længere
anses for at være i særlige vanskeligheder i forbindelse med
overgangen til ungdomsuddannelserne. Kommunalbestyrel-
sen er endvidere forpligtet til at etablere en mentorordning.
Med forslaget om fremrykket uddannelsesparathedsvurde-
ring til 8. klasse og en målrettet indsats fra dette tidspunkt
for ikke-uddannelsesparate elever, forventes det, at der vil
blive mindre behov for den særlige indsats i overgangen.
Bestemmelsens § 5, stk. 3, der videreføres med ændret
ordlyd, om mentorordningen - og i ganske særlige tilfælde
en anden indsats i overgangen til ungdomsuddannelse - vil
fremover være beregnet til uddannelsesparate elever, som
ikke desto mindre er i fare for ikke at påbegynde ungdoms-
uddannelsen. Det kan fx dreje sig om elever, som har søgt
en erhvervsuddannelse, og som ikke var uddannelsesparate i
8. kl., men er blevet det i 9. klasse, fordi deres standpunkt-
skarakterer er over 2 i dansk og matematik, men samlet sta-
dig ligger lavt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.7.3.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
ændrede formulering af § 5, stk. 3.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 12.
55
Til nr. 14
Det fremgår af folkeskoleloven, at undervisningen i det
obligatoriske emne Uddannelse og Job skal tilrettelægges i
samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. I be-
kendtgørelse nr. 873 af 7. juli 2010 om vejledning om valg
af ungdomsuddannelse og erhverv fremgår, at Ungdommens
Uddannelsesvejledning bistår skolen med tilrettelæggelsen
af undervisningen i emnet. Det fremgår endvidere, at vejled-
ningen bl.a. bygger på de kundskaber og færdigheder, som
eleverne har tilegnet sig i det obligatoriske emne.
Med forslaget kommer der i lov om vejledning om uddan-
nelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v. en reference til folkeskoleloven, så der er overensstem-
melse mellem de to lovgivninger. Endvidere specificeres det
direkte i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., at vejledningen bl.a.
bygger på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har
tilegnet sig i det obligatoriske emne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.7.4.
Til nr. 15
Da kapitlet også omhandler introduktionskurser, indsættes
dette ord i overskriften til kapitel 2 a.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.7.1.
Til nr. 16
Som led i forslaget om at genindføre obligatoriske intro-
duktionskurser i 8. klasse for elever i folkeskolen, foreslås
det, at der i lighed med brobygning i 9. klasse og senere ind-
sættes et formål for introduktionskurserne i 8. klasse.
Til nr. 17 og 18
Med forslaget bliver det obligatorisk for folkeskolens ele-
ver og elever i den kommunale ungdomsskoles heltidsun-
dervisning at deltage i fem dages introduktion til ungdoms-
uddannelse. Det vil blive overvejet, om bekendtgørelsen om
ungdomsskolens virksomhed skal ændres i den forbindelse.
Introduktionskurserne i 8. klasse vil forsat kunne tilbydes
til elever i andre skoleformer. Der vil blive fastsat regler om,
at dette vil ske efter samme retningslinjer som for folkesko-
lens elever, herunder at eleven skal introduceres for mindst
en erhvervsrettet eller en erhvervsgymnasial ungdomsud-
dannelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 16.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.7.1.1.
Til nr. 19
Efter gældende regler skal elever i folkeskolens 9. klasse
tilbydes brobygning, hvis de er uafklarede om deres uddan-
nelsesvalg, og hvis skolen og Ungdommens Uddannelses-
vejledning vurderer, at det vil gavne elevens mulighed for
fortsat uddannelse. Brobygning kan desuden tilbydes elever
i andre skoleformer under tilsvarende omstændigheder.
Som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 8, om en målret-
tet indsats for ikke-uddannelsesparate elever ændres bestem-
melsen. Det foreslås, at elever, der ikke er uddannelsespara-
te i 8. klasse, som led i den målrettede indsats, jf. lovforsla-
gets § 2 g, stk. 3, skal deltage i obligatorisk brobygning,
medmindre skolens leder og Ungdommens Uddannelsesvej-
ledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens mulighed for
forsat uddannelse. Det samme gælder for elever, der delta-
ger i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning.
Det vil blive overvejet, om bekendtgørelsen om ungdoms-
skolens virksomhed skal ændres i den forbindelse.
Bemyndigelsen i den gældende vejledningslovs § 10 g vil
blive benyttet til at fastsætte nærmere regler om brobygnin-
gen i 9. klasse som led i den målrettede indsats for, at eleven
bliver uddannelsesparat. Der vil herunder blive fastsat regler
om, at den institution, der brobygges til, ved afslutningen af
forløbet kan udtale sig om elevens faglige, sociale og per-
sonlige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddan-
nelse, henholdsvis en gymnasial uddannelse (uddannelses-
parathed).
Stk. 2 viderefører muligheden for, at brobygningen i 9.
klasse kan vare op til fire uger for elever, der opfylder un-
dervisningspligten i særlige forløb, jf. folkeskolelovens § 9,
stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, samt § 33, stk. 2, for de frie sko-
ler.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.7.3.
Til nr. 20 og 21
Lovforslagets § 3, nr. 4, foreslår indført en erhvervsrettet
10. klasse (eud10), som målrettet forbereder til erhvervsud-
dannelse. Eud10 omfatter seks ugers brobygning til er-
hvervsrettet ungdomsuddannelse, som det bliver obligato-
risk for eleverne at deltage i. I overensstemmelse hermed
foreslås § 10 d, der regulerer den obligatoriske brobygning i
10. klasse, ændret.
Til nr. 22
Der er alene tale om en sproglig rettelse.
Til nr. 23
Bestemmelsen omhandler koordinering af optagelse til
henholdsvis ungdomsuddannelser og videregående uddan-
nelser, effektiv ressourceudnyttelse mm.
Den ændrede affattelse af bestemmelsen er en konsekvens
af, at uddannelse på videregående niveau ved ressortomlæg-
ningen i efteråret 2011 blev overført til det daværende Mini-
sterium for Forskning, Innovation og Videregående Uddan-
nelse. Dette ministerium hedder nu Ministeriet for Uddan-
nelse og Forskning. De bemyndigelser, som den nugælden-
de § 14 tillægger undervisningsministeren, foreslås frem-
over delt mellem undervisningsministeren og uddannelses-
og forskningsministeren.
Til nr. 24
Bestemmelsen tilsigter at præcisere, hvilke oplysninger
der kan udveksles mellem Ungdommens Uddannelsesvej-
56
ledning og de kommunale jobcentre. Dette forudsættes at
kunne ske inden for persondatalovens rammer.
Til § 3
(Lov om folkeskolen)
Til nr. 1
Bestemmelsen nyaffattes.
Introduktion til ungdomsuddannelse i 8. klasse (introduk-
tionskurser) og brobygning i 9. klasse er reguleret i lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-
nelse og beskæftigelse m.v. Folkeskolelovens § 7 a tjener
som reference til denne lovgivning, så det samlet kan ses af
folkeskoleloven, hvad der indgår i folkeskolen. Kommunal-
bestyrelsen bestemmer i dag, om eleverne skal deltage i in-
troduktionskurser af op til fem dages varighed til ungdoms-
uddannelserne i 8. klasse, jf. reglerne herom i lov om vejled-
ning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. Elever, der i 9. klasse er uafklarede i valg
af ungdomsuddannelse, skal tilbydes brobygning til ung-
domsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
I medfør af lovforslagets § 2, nr. 17, foreslås reglerne
ændret, så det bliver obligatorisk for eleverne at deltage i
fem dages introduktion til ungdomsuddannelse i 8. klasse.
Endvidere indgår i det i lovforslagets § 2, nr. 8 og 19, at ele-
ver, for hvem der skal iværksættes en målrettet indsats for at
understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat i 9. klasse,
skal deltage i brobygning som led i indsatsen.
Som konsekvens heraf ændres folkeskolelovens § 7 a i
overensstemmelse hermed.
Det bemærkes, at introduktionsforløb efter den foreslåede
§ 7 a, stk. 1, kan medregnes i timetalsmodellen, jf. folkesko-
lelovens § 16, da der er tale om forløb for den samlede klas-
se. Derimod indgår målrettede forløb og brobygning efter
den foreslåede § 7 a, stk. 2, ikke i timetalsmodellen, efter-
som der ikke her er tale om forløb for den samlede klasse,
men for enkeltelever.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.1
og 2.7.3.
Til nr. 2
Det foreslås, at folkeskolelovens § 13 b, stk. 4, nyaffattes.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 150, som
er vedtaget som lov nr. 406 af 28. april 2014, at udover for-
enklingen med fællesbetegnelsen elevplan, skal elevplanens
opfølgningsdel i højere grad danne grundlag for at tilrette-
lægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fo-
kus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg og
gøre dem parate til at kunne gennemføre en ungdomsuddan-
nelse. Det blev i den forbindelse forvarslet, at der i forbin-
delse med reformen af erhvervsuddannelserne kunne ske
yderligere ændringer i reglerne om elevplaner som følge af
udspillets forslag om en fokusering af vejledningsindsatsen,
herunder fremrykket uddannelsesparathedsvurdering til 8.
klasse.
I forlængelse heraf foreslås § 13 b, stk. 4, ændret i forhold
til det i lov nr. 406 af 28. april 2014 vedtagne § 13 b, stk. 4.
I medfør af denne lovændring blev det fastsat, at elevplanen
for elever på 8. og 9. klassetrin til brug for afklaring af vide-
re uddannelse skal indeholde oplysninger om, hvilke mål
eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter
10. klasse samt om den besluttede opfølgning på disse, hvis
det ud fra en helhedsvurdering af eleven anses for væsent-
ligt. Bestemmelsen videreførte med redaktionelle og sprog-
lige ændringer - i lyset af de ændringer, der blev foretaget i
§ 13 b, stk. 1, - den indtil 1. maj 2014 gældende bestemmel-
se i folkeskolelovens § 13 b, stk. 2.
Som følge af nærværende lovforslags § 2, nr. 8, fremryk-
kes processen med uddannelsesparathedsvurdering til 8.
klasse, og der fastsættes med hjemmel i lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf-
tigelse m.v. regler om, hvilke kriterier der skal lægges til
grund ved vurderingen af, om den enkelte elev har de fagli-
ge, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde
en ungdomsuddannelse. Det indgår endvidere, at vurderin-
gen i 8. klasse skal omfatte alle elever, uanset om den på-
gældende ønsker at påbegynde en ungdomsuddannelse i di-
rekte forlængelse af 9. eller 10. klasse eller ej, medmindre
særlige forhold gør sig gældende. Det sker for at understøtte
en tidlig proces med fokus på at gøre den unge uddannelses-
parat, således at der kan iværksættes en målrettet skole- og
vejledningsindsatsindsats over for elever, der er i risiko for
ikke at være uddannelsesparate ved afslutningen af grund-
skolen. Det vil som noget nyt blive fastsat, hvilke kriterier
der skal indgå i vurderingen af de faglige, sociale og person-
lige forudsætninger. Det skal fremgå af elevplanen, hvilken
målrettet indsats, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, der skal iværk-
sættes over for elever, der ikke er uddannelsesparate i 8.
klasse. Om den målrettede skole- og vejledningsindsats hen-
vises nærmere til lovforslagets § 2, nr. 8.
Der vil i medfør af lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. blive
fastsat nærmere kriterier for, hvad der skal indgå i vurderin-
gen af de sociale og personlige forudsætninger, fx samar-
bejdsevne, social ansvarlighed, mødestabilitet, motivation,
selvstændighed og ansvarsfuldhed. De faglige forudsætnin-
ger vil blive vurderet ud fra elevernes standpunktskarakte-
rer, hvor eleverne i 8. klasse skal have opnået mindst 4,0 i
gennemsnit. Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 6, at
der skal gives standpunktskarakterer mindst to gange om år-
et på 8. og 9 klassetrin, tilsvarende gør sig gældende for 10.
klasse, jf. folkeskolelovens § 19 h, stk. 3. Der er ikke krav
til, hvornår standpunktskaraktererne skal være afgivet. Som
konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 8, om uddannelsesparat-
hed, vil der med bemyndigelsen i lovforslagets § 2, nr. 9,
blive fastsat en frist for, hvornår standpunktskaraktererne
skal være tilgængelige for vurderingen, og hvilke stand-
punktskarakterer der skal indgå i vurderingen. Der henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.
I forbindelse med den løbende evaluering af elevernes ud-
bytte af undervisningen understøttet af elevplansarbejdet i
folkeskolen vil lærerne som noget nyt skulle vurdere, om
57
eleverne opfylder de sociale og personlige forudsætninger.
De elever, der gør det, og samtidig har et gennemsnit af
standpunktskarakterer på mindst 4,0, vil automatisk blive
vurderet uddannelsesparate. For øvrige elever foretager
Ungdommens Uddannelsesvejledning fortsat vurderingen.
Der vil med bemyndigelsen i lovforslagets § 2, nr. 9, blive
fastsat en frist for, hvornår de oplysninger, der skal indgå i
vurderingen af uddannelsesparathed, skal være tilgængelige
for vurderingen, jf. lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Der hen-
vises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.
Om uddannelsesparathed henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 2, nr. 8.
Den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 13 b, stk. 4,
sker derfor som følge af lovforslagets § 2, nr. 8, hvorefter
der i elevplanen skal indgå oplysninger til brug for vurderin-
gen af, om eleven er uddannelsesparat, og hvis dette ikke er
tilfældet, således at der kan iværksættes en målrettet indsats
såvel af skolens lærere som af vejlederne fra Ungdommens
Uddannelsesvejledning med henblik på at understøtte, at
eleven bliver uddannelsesparat inden afslutningen af 9. klas-
se, henholdsvis 10. klasse. Det vil således være skolens le-
ders ansvar at sikre, at eleverne får det nødvendige løft af de
faglige, sociale og personlige kompetencer.
Som det fremgik af bemærkninger til lovforslag L 150,
som er vedtaget som lov nr. 406 af 28. april 2014, vil der ik-
ke være noget til hinder for, at en lærer vælger at udarbejde
elevplan for en elev i et eller flere fag i 9. klasse, hvis det ud
fra en helhedsvurdering af eleven anses for væsentligt. Med
det foreslåede nye stk. 4, skal det fremgå af elevplanen,
hvilken indsats der iværksættes over for elever, der er ikke-
uddannelsesparate. Heri skal indgå en beskrivelse af den
faglige indsats, som kan være i et eller flere fag, hvis en fag-
lig indsats er en del af den samlede skoleindsats. Der skal
samarbejdes med Ungdommens Uddannelsesvejledning, så-
ledes at der bliver tale om en helhedsorienteret indsats, hvori
skolens opfølgning understøttes af vejledningsaktiviteterne.
Den del af elevplanen, der vedrører vejledning og afkla-
ring af uddannelsesønsker, og de øvrige oplysninger som
bl.a. skal danne grundlaget for udarbejdelse af en uddannel-
sesplan i overensstemmelse med § 2 c i lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf-
tigelse m.v., skal som hidtil fortsat kunne udskilles fra den
resterende del af elevplanen og videregives til den udbyder
af 10. klasse eller den ungdomsuddannelsesinstitution, som
eleven søger optagelse til i forlængelse af 9. eller 10. klasse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2
og 2.7.3.
Til nr. 3
I dag skal kommunalbestyrelsen tilbyde 10. klasse i folke-
skolen (den almindelige 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19
b-d). Kommunalbestyrelsen kan desuden tilbyde 10. klasse i
samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddan-
nelse, dels som 20/20-ordning, dels som led i en overens-
komst, hvorefter erhvervsuddannelsesinstitutionen varetager
10. -klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrel-
sen, herunder som 20/20-ordning. Når det skønnes, at det er
til elevens bedste, kan skolens leder desuden tilbyde et sær-
ligt tilrettelagt 10. -klasseforløb med bl.a. undervisning og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Fagrækken
kan reduceres, men skal dog som minimum bestå af dansk
og matematik.
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde en elev
10. klasse i regi af folkeskolen, så længe den pågældende ik-
ke er fyldt 18 år eller har afsluttet undervisningen i 10. klas-
se. Den unge kan, herunder vende tilbage til 10. klasse, så
længe ovennævnte er opfyldt.
Med lovforslagets § 19 dd, stk. 1, bliver kommunalbesty-
relsen forpligtet til at tilbyde en erhvervsrettet 10. klasse ved
siden af den almindelige 10. klasse.
Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, er der et retskrav på at
kunne følge undervisningen i 10. klasse i folkeskolen. Indfø-
relsen af eud10 ændrer ikke på, at en kommunalbestyrelse
fortsat kan opfylde forpligtelsen til at tilbyde 10. klasse ved
at henvise til en anden kommunes folkeskoler. Det vil såle-
des fortsat være kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for,
at der tilbydes den almindelige 10. klasse i folkeskolen en-
ten i den pågældende kommune eller ved henvisning til en
anden kommunes folkeskoler. Med eud10 forpligtes kom-
munalbestyrelsen endvidere til at have dette tilbud, men den
nærmere organisering er op til kommunalbestyrelsen, så
længe ansvaret for undervisningen entydigt er kommunalbe-
styrelsens, og så længe kravene til indhold, varighed m.v. er
opfyldt.
Eud10 er målrettet de elever, der er motiveret for en er-
hvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætnin-
gerne, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det
rette valg.
Forløbet målrettes erhvervsuddannelserne og reparerer og
repeterer i forhold til de manglende faglige kundskaber fra
9. klasse. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb på
mindst 840 undervisningstimer.
Folkeskolens almindelige 10. klasse omfatter en obligato-
risk del, jf. folkeskolelovens § 19 c og en valgfri del, jf. fol-
keskolelovens § 19 d. Undervisningen i 10. klasse kan tilret-
telægges over et helt skoleår, men kan også tilrettelægges af
kortere varighed end et skoleår (omregnet 40 uger).
I § 19 dd, stk. 2-5, foreslås det, at eud10 forløb omfatter
den obligatoriske del, som betones mod erhvervsuddannel-
serne. Der indgår derfor 126 timers (omregnet seks ugers)
obligatorisk brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddan-
nelse. Endvidere skal den obligatoriske opgave målrettes er-
hvervsuddannelserne. Den gældende ministerbemyndigelse i
folkeskolelovens § 19 c, stk. 5, vil blive anvendt til at fast-
sætte nærmere regler herom. Den valgfri del omfatter 294
undervisningstimer (omregnet 14 uger). Hele den valgfri del
skal introducere til erhvervsuddannelserne.
Der skal mindst samarbejdes med en institution, der udby-
der erhvervsuddannelse i 30 pct. af undervisningstiden, sva-
rende til 252 undervisningstimer, heri indgår de seks ugers
brobygning (126 timer). Kommunalbestyrelser og institutio-
ner, der udbyder erhvervsuddannelse, er gensidigt forpligte-
58
de til at indgå overenskomst om samarbejdet, således at der
er tilvejebragt praktiske muligheder for, at eleverne kan in-
troduceres til alle de hovedområder, som erhvervsuddannel-
sernes grundforløbs 1. del er organiseret inden for, i relevant
omfang. Det forventes fastsat i medfør af lov om erhvervs-
uddannelser, jf. § 14 som affattet ved denne lov, at grund-
forløbets 1. del skal organiseres i fire hovedområder. Der
henvises til bemærkningerne til bestemmelsens § 19 dd, stk.
7. Det bør tilstræbes, at denne undervisning så vidt muligt
finder sted på en institution, der udbyder erhvervsuddannel-
se.
Reglerne om brobygning fremgår af lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæfti-
gelse m.v. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 21. Det vil
fortsat være muligt at kombinere brobygning med ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv i den valgfri del, men
den ulønnede praktik indgår ikke i de seks ugers brobyg-
ning.
I § 19 dd, stk. 7, foreslås det, at undervisningsministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om eud10. Der
vil blive fastsat regler om indholdet i den valgfri del, der vil
bestå af fag og elementer, der introducerer til de fire nye er-
hvervsfaglige hovedområder. Endvidere vil der blive fastsat
regler om samarbejdet med institutioner, der udbyder er-
hvervsuddannelse, herunder overenskomsten m.m.
Kommunalbestyrelsen fastsætter for de gældende 10. klas-
seordninger, som kommunalbestyrelsen i dag kan tilbyde i
samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddan-
nelse, kapaciteten for, hvor mange der kan optages.
Med forslaget er det også kommunalbestyrelsen, der fast-
sætter kapaciteten i eud10, jf. bestemmelsens § 19 dd, stk. 6.
Det skal tilstræbes, at den enkelte kommunalbestyrelse sik-
rer pladser nok i eud10 tilbuddet, så alle, der tilhører den
primære målgruppe, kan optages. Det vil sige, at hvis der er
elever uden for den primære målgruppe, der ønsker optagel-
se i tilbuddet, og der ikke er nok pladser til, at alle kan opta-
ges, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilke kriterier der
lægges til grund for optagelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til nr. 4
Kommunalbestyrelsen kan i dag tilbyde 10. klasse i sam-
arbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse.
10. -klasseforløbet består i dag af 20 uger i folkeskolen ef-
terfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb.
Eleven er først indskrevet 20 uger i folkeskolen eller den
kommunale ungdomsskole. Derefter optages den pågælden-
de i en erhvervsuddannelses grundforløb, hvor det efter 20
uger er muligt at afslutte 10. klasse, således at eleven har
hele eller del af grundforløbet foruden 10. klasse. Der er
nærmere krav til fagsammensætning mv, jf. den gældende §
19 e, stk. 1, i folkeskoleloven.
Som følge af lovforslagets § 1, nr. 7 og 19, med ændret
struktur og indhold i grundforløbene samt indførelse af ad-
gangskrav til eud, tilpasses den gældende 20/20-ordning.
Det foreslås, at ordningen ændres, så der fremover bliver
tale om et mere fleksibelt forløb, der kombinerer 10. klasse
og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Eleverne
skal opfylde de faglige adgangskrav til erhvervsuddannel-
serne for at kunne påbegynde forløbet. Der henvises nærme-
re til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 7.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.7.5.3.
Til nr. 5
Det har været forudsat i bemærkningerne til tidligere lov-
ændringer om 10. klasse, senest L 196 (Folketinget
2009-10) vedtaget som lov nr. 640 af 14. juni 2010, at de
særlige kommunale ordninger for 10. klasse også kan udby-
des af den kommunale ungdomsskole. For at sikre klar
hjemmel til, at dette også kan ske for eud10, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 3, foreslås det i bestemmelsen, at kommunalbesty-
relsen kan træffe beslutning om, at erhvervsrettede 10. klas-
seforløb henlægges til den kommunale ungdomsskole som
led i heltidsundervisningen. Det gælder fortsat også for de
øvrige særlige ordninger, hvilket nu tydeliggøres, så det
kommer til at fremgå specifikt af folkeskoleloven.
Til nr. 6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der
tilføjes et nyt stykke i bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen
fastsætter for de gældende 10. klasseordninger, som kom-
munalbestyrelsen i dag kan tilbyde i samarbejde med en in-
stitution, der udbyder erhvervsuddannelse, kapaciteten for,
hvor mange der kan optages. Dette videreføres, og med for-
slaget præciseres endvidere, at dette også gælder henlæggel-
se til den kommunale ungdomsskole.
Til nr. 7
Undervisningsministeren er efter forslaget bemyndiget til
at fastsætte nærmere regler om det kombinerede 10. -klasse-
forløb og 1. del af erhvervsuddannelsens grundforløb, jf.
lovforslagets § 2, nr. 4, herunder overenskomstens indhold.
Der påtænkes fastsat regler om, at det skal fremgå af en
overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og den institu-
tion, der udbyder erhvervsuddannelsens grundforløb, hvor-
dan den nærmere organisering, tilrettelæggelse m.m. er i
forløbet. Det skal herunder sikres, at kommunalbestyrelsen
er ansvarlig for den del, der vedrører undervisningen i 10.
klasse, mens institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse,
er ansvarlig for grundforløbet. Kommunalbestyrelsen og in-
stitutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, vil herunder
inden for deres ansvarsområder være forpligtede til at sørge
for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
til elever med behov herfor.
Som tilfældet er med den gældende 20/20-ordning vil ind-
holdet i 10. klasse følge reglerne for den almindelige 10.
klasse. Det vil sige såvel for den obligatoriske som den
valgfri del. Der vil dog fortsat være mulighed for at henlæg-
ge undervisningen til erhvervsskolen efter overenskomst. I
sådanne tilfælde skal undervisningen fortsat som minimum
stå mål med folkeskolens obligatoriske undervisning i 10.
59
klasse, vejledning og den obligatoriske opgave, samt inde-
holde den obligatoriske brobygning. Der skal endvidere til-
bydes de til den obligatoriske del tilhørende prøver.
Ordningen vil endvidere fortsat kunne tilbydes af den
kommunale ungdomsskole, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.
Til nr. 8
Efter gældende regler, er det frivilligt for den enkelte elev,
om den pågældende ønsker at gå til folkeskolens prøver i
10. klasse.
Med forslaget bliver der indført pligt til at gå til prøve i
dansk og matematik for de elever, der ved start på eud10 ik-
ke havde mindst 2,0 i gennemsnit i hvert af fagene ved 9. -
klasseprøverne. Det sker for at understøtte, at eud10 skal
forberede eleverne på at være parate til uddannelse, og her-
under opfylde adgangsforudsætningerne til erhvervsuddan-
nelserne. Undervisningsministerens gældende bemyndigelse
i folkeskolelovens § 14, stk. 4, til at fastsætte nærmere reg-
ler om prøverne vil blive benyttet til at fastsætte nærmere
regler herom, hvis der viser sig behov herfor.
Til nr. 9
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 11,
hvortil der henvises.
Til nr. 10
Det bliver en kommunal forpligtelse, jf. lovforslagets § 19
dd, at tilbyde eud10. I medfør det foreslåede § 22, stk. 8, er
det op til kommunalbestyrelsen selv at etablere tilbuddet el-
ler indgå overenskomst om eud10, således at kommunalbe-
styrelsen lever op til tilbudsforpligtelsen. Hertil kan kommu-
nalbestyrelsen beslutte, at tilbuddet helt eller delvist ligger
på den kommunale ungdomsskole, jf. lovforslagets § 3, nr.
5. Kommunalbestyrelsen vil endvidere efter overenskomst
kunne henlægge eud10 til en erhvervsskole, jf. den gælden-
de folkeskolelovs § 22, stk. 8, der med lovforslaget bliver
stk. 10. Med lovforslaget får kommunalbestyrelsen endvide-
re mulighed for at indgå overenskomst med en af de i folke-
skolelovens § 22, stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler, om vareta-
gelse af eud10. Det er en betingelse, at krav til indhold, va-
righed m.v. svarer til folkeskolens regler om eud10, og at
ansvaret entydigt er kommunalt.
Kommunalbestyrelsen kan således vælge at indgå over-
enskomst om eud10 med fx en efterskole eller en fri grund-
skole, hvis ovennævnte krav er opfyldt, herunder at finansie-
ringen af et sådant forløb vil være et anliggende mellem den
enkelte kommunalbestyrelse og efterskolen eller den frie
grundskole. Der ydes således ikke statsligt taxameter til
eud10-forløbet, bortset fra de seks ugers tilhørende obligato-
risk brobygning. Det gælder dog ikke eventuel befordring,
som vil være kommunalt finansieret og følge folkeskolelo-
vens gældende befordringsregler.
Det vil være op til den enkelte unge og dennes forældre,
om de ønsker at bruge et sådant 10. -klassetilbud eller helle-
re vil følge det almindelige folkeskoletilbud, som kommu-
nalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde.
Undervisningsministeren kan med forslaget til § 22, stk. 9,
fastsætte nærmere krav til indholdet af overenskomsten.
Til § 4
(Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)
Til nr. 1
Det foreslås, at bestemmelserne om lønrefusion for elever
over 25 år under erhvervsuddannelse for voksne (euv), jf.
lovforslagets § 1, nr. 54, samles i AUB-lovens § 4, stk. 2.
Voksne erhvervsuddannelseselever over 25 år med uddan-
nelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, der modtager
voksenløn, udløser også i dag lønrefusion med høj takst, jf.
bekendtgørelse om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den høje takst udløses ef-
ter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, når eleven under de praktik-
og skoleophold, som uddannelsesaftalen omfatter, er sikret
en ved overenskomst fastsat løn, der mindst svarer til den la-
veste løn, en ikke-faglært arbejder inden for det pågældende
område er berettiget til (voksenløn). Udbetaler arbejdsgiver
almindelig elevløn, kan arbejdsgiver kun opnå lønrefusion
med almindelig takst.
For så vidt angår voksne elever med voksenløn i beskæfti-
gelse med mindst to års relevant erhvervserfaring, som ikke
har behov for praktik, jf. forslag til § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov
om erhvervsuddannelser, foreslås det, at arbejdsgivere fra
AUB modtager samme lønrefusionstakst under elevernes
skoleophold, som for euv-elever med behov for praktik, dvs.
med høj takst efter gældende regler, når eleven modtager
voksenløn. Modtager euv-eleven, som ikke har behov for
praktik, kun almindelig overenskomstfastsat elevløn, udlø-
ses almindelig lønrefusion efter de lavere takster, ligesom
det gælder for euv-elever, der har behov for praktik, når dis-
se modtager almindelig elevløn. Taksten fastsættes efter
AUB-lovens § 5, stk. 1, i finansloven.
For elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om
erhvervsuddannelser, gælder særlige betingelser for, at ar-
bejdsgiver opnår ret til at modtage lønrefusion efter AUB-
lovens § 4. Retten til lønrefusion er betinget af, at eleven har
været i mindst tre måneders sammenhængende fuldtidsbe-
skæftigelse hos arbejdsgiveren. Kravet om forudgående tre
måneders fuldtidsbeskæftigelse gælder også i tilfælde af, at
eleven under euv-forløbet får en ny arbejdsgiver. Kravet om
fuldtidsbeskæftigelse i tre måneder vil kunne være opfyldt,
hvor arbejdsgiveren sammenhængende har beskæftiget den
pågældende uafbrudt på deltid i en længere periode end tre
måneder, der svarer til tre måneder på fuld tid. Opfyldes
kravet ikke, kan arbejdsgiver ikke opnå lønrefusion. Dette
gælder uanset, om arbejdsgiver udbetaler almindelig elevløn
eller voksenløn.
Lønrefusionens størrelse kan ikke overstige den udbetalte
løn. Lønrefusionen optjenes og udbetales først efter de tre
måneder. Staten betaler efter AUB-lovens § 5, stk. 2, en del
af lønrefusionen, der vedrører supplerende undervisning, der
er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb
og hovedforløb. Betalingen vil også omfatte euv-elever.
60
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.2.
Til nr. 2
De nærmere regler om lønrefusionsordningen og om be-
tingelserne for udbetaling af lønrefusion fastsættes af besty-
relsen for AUB, jf. den gældende AUB-lovs § 4, stk. 3, der
bliver stk. 4. Heri fastsættes bl.a. vedrørende euv-elever om-
fattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, at elev og arbejdsgiver skal ha-
ve indgået en uddannelsesaftale i overensstemmelse med er-
hvervsuddannelsesloven, at der foreligger en af skolen fast-
sat uddannelsesplan, som følges, og at eleven fra arbejdsgi-
ver efter en skriftlig aftale modtager sædvanlig overens-
komstmæssig løn. Lønrefusionsordningen administreres af
AUB.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.2.
Til nr. 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 23, om forslag til afskaffelse af valgfri under-
visning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 9
og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes
grundforløb.
Til nr. 4
Arbejdsgivere kan opnå tilskud for alle euv-elever til be-
fordringsudgifter i forbindelse med elevers skoleophold. For
elever, der er omfattet af erhvervsuddannelseslovens § 66 y,
stk. 1, nr. 1, kan retten til befordringstilskud først opnås af
arbejdsgiver efter tre måneders sammenhængende ansættel-
se hos arbejdsgiveren. Befordringstilskuddets størrelse fast-
sættes af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, men kan højst udgøre 80 pct. af de af arbejdsgiveren
afholdte udgifter, jf. AUB-lovens § 6, stk. 2. Befordrings-
ordningen administreres af AUB.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.2.
Til nr. 5
Det foreslås, at AUB-lovens § 7 a, hvorefter elever kan
modtage visse ydelser ved arbejdsgivers konkurs eller død
omfatter alle euv-elever.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.2.
Til nr. 6 og 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 5, hvorved den nuværende bestemmelse i §
5, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser rykkes til det foreslå-
ede § 5 c, stk. 2.
Til nr. 8
Arbejdsgiverbidraget efter AUB-lovens § 18, stk. 1, skal
fremover også finansiere udgiften til lønrefusion m.v. for
elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser. Bidragets størrelse er dog faldende på
grund af ophøret af præmie- og bonusordningen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.2. og 4.
Til nr. 9 og 10
Arbejdsgiverbidraget efter AUB-lovens § 18, stk. 2, der
medgår til finansiering af godtgørelse i henhold til lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse nedsættes som kon-
sekvens af ændringen i lovforslagets § 6.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.2. og 4.
Til § 5
(Lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux) m.v.)
Til nr. 1
Den foreslåede ændring svarer til den ændring til er-
hvervsuddannelsesloven, der foreslås med lovforslagets § 1,
nr. 30. Ændringen er foranlediget af, at det også vil blive
muligt at opnå eux i forbindelse med euv-forløb.
Til nr. 2 og 3
Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 2 og 3, at begrebet
"eux-forløb", der er anvendt i bekendtgørelser som opfølg-
ning på eux-loven, også indføres i lovens tekst. Begrebet be-
tegner det samlede forløb bestående af såvel erhvervsuddan-
nelsen som de ekstra uddannelseselementer på gymnasialt
niveau, der i forening med erhvervsuddannelsens øvrige un-
dervisning giver eleverne generel studiekompetence, og som
derfor ved gennemførelsen ud over ret til erhvervsuddannel-
sesbevis giver disse ret til eux-bevis.
Der tilsigtes endvidere med lovforslagets § 5, nr. 2, en ter-
minologisk præcisering.
Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux) er således ikke en gymnasial uddan-
nelse, men netop en eksamen, der kan opnås i forbindelse
med en erhvervsuddannelse, og som giver generel studie-
kompetence ligesom eksamener fra de gymnasiale uddan-
nelser (uddannelserne til studentereksamen, højere handels-
eksamen, højere teknisk eksamen og højere forberedelsesek-
samen). Eux betegnes derfor i daglig tale en "gymnasial" ek-
samen, ligesom betegnelsen "gymnasial eksamen" også i
lovgivningen i øvrigt – fx i adgangsbekendtgørelserne på det
videregående uddannelsesområde – omfatter eux.
Den foreslåede ændring indebærer, at det udtrykkeligt ind-
skrives i lovteksten, at eux er en gymnasial eksamen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.5., og bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.
Til nr. 4
Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 4, at der med en ny
§ 3 a i eux-loven indskrives en bemyndigelse til undervis-
ningsministeren til at fastsætte regler om en særlig merkantil
61
eux-model, som indeholder et grundforløb, et efterfølgende
studiekompetencegivende forløb på ét år og et hovedforløb.
Modellen giver eleverne mulighed for efter det studiekom-
petencegivende forløb enten at fortsætte deres eux-forløb på
hovedforløbet eller i stedet at benytte deres generelle studie-
kompetence.
Eleverne får udstedt et bevis for den opnåede generelle
studiekompetence efter afslutningen af det studiekompeten-
cegivende forløb og får udstedt et eux-bevis, når den samle-
de erhvervsuddannelse er gennemført. Det førstnævnte bevis
sidestilles med et gymnasialt eksamensbevis i relation til op-
tagelse til videregående uddannelse samt adgang til gymna-
siale suppleringskurser (GSK). Af beviset fremgår derfor et
samlet eksamensresultat, der på sædvanlig vis kan danne
grundlag for bonus efter tilsvarende bonusordninger som et
eux-bevis og eksamensbeviser fra de fire gymnasiale uddan-
nelser.
Den særlige merkantile eux-model vil afvige fra det al-
mindelige eux-forløbsbegreb på følgende måder:
– Eux-forløbet kan i dén model afbrydes forud for afslut-
ningen af selve erhvervsuddannelsen med mulighed for
at udnytte den generelle studiekompetence, som er opnå-
et fra dels grundforløbet, dels det særskilte studiekompe-
tencegivende forløb, der ligger forud for erhvervsuddan-
nelsens hovedforløb. Derved kan der på dette tidspunkt
også opnås et bevis for opnået generel studiekompeten-
ce, selvom der endnu ikke kan opnås erhvervsuddannel-
sesbevis.
– Undervisningen på grundforløbet forventes at omfatte
otte grundfag fra erhvervsuddannelserne på C-niveau.
– Undervisning i de gymnasiale fag gennemføres i det
særskilte studiekompetencegivende forløb uden sidelø-
bende erhvervsfaglig undervisning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.6.
Til nr. 5
Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 5, at eux-lovens §
4, stk. 1, affattes på ny ved to stykker.
Efter den gældende § 4, stk. 1, i loven fastsætter undervis-
ningsministeren nærmere regler om, hvilke krav et forløb i
forhold til en bestemt erhvervsuddannelse skal opfylde, for
at forløbet kan give ret til eux-bevis. Undervisningsministe-
ren kan i den forbindelse fastsætte, at visse fag på gymnasi-
alt niveau i forløbet skal være fra en eller flere bestemte
gymnasiale uddannelser.
Eux-loven indeholder i § 3, stk. 1, krav om, at ethvert eux-
forløb skal indeholde:
– fagene dansk på A-niveau, engelsk på (mindst) B-niveau
samt fagene matematik og samfundsfag på (mindst) C-
niveau,
– yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau, heraf
mindst to yderligere fag på B-niveau,
– mindst et valgfag,
– en større skriftlig opgave og
– et skriftligt eksamensprojekt.
Dertil kommer kravet i § 3, stk. 3, om, at et eux-forløb i
forhold til den enkelte erhvervsuddannelse udformes, så de
gymnasiale fag m.v., der skal indgå i forløbet, sammen med
den obligatoriske undervisning i erhvervsuddannelsen ind-
går i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes op-
nåelse af generel studiekompetence. De nærmere fag i et
eux-forløb afviger således fra hf-uddannelsen, idet fagene
udvælges ud fra hensyn til dels indholdet i den konkrete er-
hvervsuddannelse, dels overvejelser om elevgruppens for-
ventelige ønsker og behov, herunder i forhold til videre ud-
dannelse.
Endelig er der kravet i § 3, stk. 2, om, at den samlede ud-
dannelsestid for de gymnasiale fag m.v. skal svare til uddan-
nelsestiden for hf-uddannelsen, men at uddannelsestiden, jf.
stk. 4, kan afkortes på baggrund af de kompetencer, som
eleven kan opnå fra undervisning i erhvervsuddannelsen.
Der opereres således ved udformningen af de enkelte eux-
forløb med, hvad man kunne kalde, et brutto-netto-princip,
hvor det påses, at de gymnasiale uddannelseselementer brut-
to – dvs. inden afkortning – har et omfang svarende til en
hf-uddannelse, ligesom der tages stilling til, hvad uddannel-
sestiden skal være netto – dvs. efter afkortning.
Med forslaget fastsættes det, at undervisningsministeren
kan beslutte, i forhold til hvilke erhvervsuddannelser der
skal udformes eux-forløb, også selvom det relevante faglige
udvalg ikke selv måtte have indstillet det. En eventuel be-
slutning om at indføre et givent eux-forløb uden indstilling
fra det faglige udvalg forudsætter, at vægtige uddannelses-
politiske hensyn taler for dette. Sådan en beslutning vil dog
ikke blive truffet uden, at der er gennemført drøftelser med
det faglige udvalg om sagen. Når en sådan beslutning er
truffet, følger der et arbejde med at udforme det pågældende
eux-forløb, herunder at afgøre, hvordan de nærmere regler
for indhold og tilrettelæggelse af forløbet skal være. I dette
arbejde vil Undervisningsministeriet inddrage det faglige
udvalg tæt, således at der opnås en løsning, som tilgodeser
hensyn til den konkrete erhvervsuddannelse.
Det skal i reglerne for et eux-forløb i forhold til en given
erhvervsuddannelse fastsættes, hvilke trin og eventuelle spe-
cialer eux-forløbet omfatter. Hvis eux-forløbet udformes på
en sådan måde, at det skal dække flere trin af erhvervsud-
dannelsen, skal skolerne tilrettelægge eux-forløbet samlet
uden trindeling. Elever på et eux-forløb får derved et samlet
uddannelsesforløb bestående af alle de omfattede trin af er-
hvervsuddannelsen og den gymnasiale undervisning. På
denne måde afbrydes eux-forløbet ikke undervejs, fordi ele-
ven kun har adgang til trin 1, ligesom eleven heller ikke skal
til prøve i erhvervsfaglig undervisning ved afslutningen af
trin 1 En elev, der følger eux-forløb, kan dog vælge at over-
gå til et ordinært erhvervsuddannelsesforløb og her efter
omstændighederne afslutte uddannelsen med trin 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.5.
Til nr. 6
Som nævnt i bemærkningerne til § 5, nr. 5, indeholder
eux-loven et krav om, at eux-forløbene udformes, så de
62
gymnasiale fag m.v., der skal indgå i forløbet, sammen med
den obligatoriske undervisning i erhvervsuddannelsen ind-
går i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes op-
nåelse af generel studiekompetence. Der er tale om et over-
ordnet krav, der skal iagttages, i forbindelse med at reglerne
om eux-forløbet fastsættes.
Med forslaget suppleres det nævnte krav med et krav, der
i modsætning hertil angår den konkrete tilrettelæggelse af
undervisningen i det enkelte eux-forløb. Kravet går ud på, at
skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt ni-
veau så vidt muligt knyttes an til den konkrete elevgruppes
erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i
rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, be-
greber og indhold fra den enkelte elevs uddannelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med intentionen om i
langt højere grad at give mulighed for samlæsning i samme
gymnasiale fag på tværs af flere erhvervsuddannelser, her-
under i videst mulige omfang med samme afkortning. Dette
vil stille store krav til, at lærerne gennem undervisningsdif-
ferentiering formår at relatere undervisningen til den under-
visning, som den enkelte elev på holdet ellers deltager i, så-
ledes at der bliver tale om reel synergi mellem den erhvervs-
faglige og den gymnasiale undervisning, og så undervisnin-
gen opleves relevant og vedkommende for eleverne.
Der er tale om indskærpelse af et krav, der allerede anta-
ges at gælde i dag med udgangspunkt i eux-forløbenes for-
mål set i sammenhæng med den generelle bestemmelse om
undervisningsdifferentiering i § 28 i lov om erhvervsuddan-
nelser.
Efter § 4, stk. 2, i eux-loven, der med den foreslåede § 5,
nr. 5, bliver stk. 3, kan undervisningsministeren til brug for
eux-forløb udvikle nye fag på gymnasialt niveau, dvs. fag,
der ikke er fra eksisterende gymnasiale uddannelser eller ud-
gør et grundfag fra erhvervsuddannelserne. Fagene ækviva-
lerer tilsvarende fag på samme niveau fra de gymnasiale ud-
dannelser eller fra erhvervsuddannelsernes grundfagsbe-
kendtgørelse.
Bestemmelsen har siden 2010 fortrinsvis været benyttet til
at udvikle fag, der er forholdsvis specialiserede mod be-
stemte erhvervsuddannelsesområder – konkret særlige udga-
ver af fag kendt fra htx-uddannelsen. Med udgangspunkt i
det tankesæt, der ligger bag dette forslag til en eksplicit § 4
a i eux-loven, vil bestemmelsen i § 4, stk. 2, der bliver stk.
3, efter omstændighederne kunne anvendes til at udvikle
særlige fag på gymnasialt niveau, der i stedet for at speciali-
sere sig mod bestemte erhvervsuddannelsesområder beskri-
ves med henblik på benyttelse i eux-forløb generelt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.5.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 5, nr. 5, hvorefter eux-lovens § 4, stk. 1, affattes på
ny ved to stykker og en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 23, om forslag til afskaffelse af valgfri
undervisning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1,
nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannel-
sernes grundforløb.
Til nr. 8
Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 8, at eux-lovens §
7, stk. 2, suppleres med et 2. pkt.
Efter den gældende § 7, stk. 2, i loven gælder §§ 29-31
om lærerkvalifikationer, § 33 om skolens pædagogiske op-
gaver og ansvar samt §§ 34-36 og § 37, stk. 1, om tilsyn,
kvalitetssystem og klage i lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) til-
svarende for undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i
en erhvervsuddannelse, bortset fra for grundfag fra er-
hvervsuddannelsen. For undervisning i sidstnævnte fag gæl-
der lov om erhvervsuddannelser, jf. § 7, stk. 1.
Af den nævnte lovs § 30 fremgår det, at skolens leder til-
deler faglig kompetence i forbindelse med lærerens ansæt-
telse på skolen, og at faglig kompetence er betinget af et
fagligt niveau svarende til en kandidateksamen bestået ved
et universitet.
Det fremgår tillige, at det faglige niveau desuden kan er-
hverves ved uddannelse fra handelshøjskole eller universi-
tet, hvis vedkommende ikke i forvejen har en kandidatud-
dannelse, eller ingeniørhøjskole i kombination med efterføl-
gende fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse.
Endelig fremgår det, at lærere, der underviser i de erhvervs-
relaterede fag, skal have mindst to års relevant erhvervserfa-
ring, og at læreren i de enkelte undervisningsfag skal have et
fagligt niveau, der mindst svarer til et uddannelsesforløb,
der er gennemført på et universitet eller en tilsvarende insti-
tution og af et omfang på 90 ECTS-point. Disse bestemmel-
ser er nærmere udmøntet i pædagogikumbekendtgørelsen
(p.t. bekendtgørelse nr. 139 af 23. februar 2011 om under-
visningskompetence i de gymnasiale uddannelser).
En erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD 2. del)
som eneste videregående uddannelse vil, uanset mængden af
eventuel efterfølgende fagligt kvalificerende beskæftigelse,
ikke overholde reglerne for faglig kompetence til undervis-
ning på de erhvervsgymnasiale uddannelser og dermed hel-
ler ikke i gymnasiale fag på eux-forløb.
Med forslaget gives en bemyndigelse til undervisningsmi-
nisteren til at fastsætte regler om, at lærere med HD 2. del,
som har undervisningskompetence til erhvervsuddannelse,
men ikke opfylder kravene til lærerkvalifikationer i §§
29-31 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx), med nærmere fagdi-
daktisk supplering kan opnå undervisningskompetence i
eux-forløb i relevante gymnasiale merkantile fag. Der vil så-
ledes ikke blive tale om en generel undervisningskompeten-
ce i de gymnasiale uddannelser. Bestemmelsen er dog affat-
tet, så den specifikke undervisningskompetence også vil om-
fatte undervisning i de omtalte fag, hvis de indgår i en er-
hvervsuddannelse, uden at det er i forbindelse med et eux-
forløb, dvs. i supplerende studieforberedende undervisning.
Baggrunden for forslaget er, at personer, der ikke som mi-
nimum har en professionsbacheloruddannelse, men som i
63
stedet har en HD-uddannelse, i kraft af denne uddannelse,
praksiserfaring fra erhvervslivet og undervisningskompeten-
ce på erhvervsuddannelserne kan have kvalifikationer, der er
meget relevante for undervisere i en række merkantile fag
på gymnasialt niveau i kommende eux-forløb – i sagens na-
tur navnlig eux-forløb på det merkantile område.
Ordningen kan formodentlig gøre brug af de eksisterende
fagdidaktiske kurser, der indgår i pædagogikum (pt. 3½ dag
pr. fag). Det skal dog vurderes, om der skal ske en tilpasning
af kurserne.
Hvilke fag den specifikke undervisningskompetence
konkret vil omfatte, vil afhænge af det nærmere indhold af
den HD-uddannelse, som læreren har taget. Hvilke fag der
principielt kan komme på tale, vil blive præciseret i de kom-
mende bekendtgørelsesregler, der forventes at blive fastsat
ved en ændring af pædagogikumbekendtgørelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.5. og 2.1.6.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 5, stk. 4, hvorefter elever i den særlige merkantile
eux-model vil få udstedt et bevis for den opnåede generelle
studiekompetence efter afslutningen af det studiekompeten-
cegivende forløb og således forud for afslutningen af den
fulde erhvervsuddannelse. Ændringen sikrer undervisnings-
ministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler om udste-
delsen heraf på linje med bemyndigelsen til at fastsætte reg-
ler om udstedelse af eux-beviset.
Til nr. 10
Med lovforslagets § 5, nr. 10, indskrives der i eux-loven
en adgang til at supplere et bevis for opnået studiekompe-
tence fra et afbrudt eux-forløb efter den særlige merkantile
eux-model, jf. bemærkningerne til § 5, nr. 4, med gymnasia-
le suppleringskurser (GSK).
Der tilsigtes endvidere en terminologisk præcisering, der
skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 2.
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til den dér
foreslåede ændring, er studiekompetencegivende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) ikke en gymnasi-
al uddannelse, men netop en eksamen, der kan opnås i for-
bindelse med en erhvervsuddannelse, og som giver generel
studiekompetence ligesom eksamener fra de gymnasiale ud-
dannelser (uddannelserne til studentereksamen, højere han-
delseksamen, højere teknisk eksamen og højere forberedel-
seseksamen). Eux betegnes derfor i daglig tale en "gymnasi-
al" eksamen, ligesom betegnelsen "gymnasial eksamen" og-
så i lovgivningen i øvrigt – fx i adgangsbekendtgørelserne
på det videregående uddannelsesområde – omfatter eux.
Efter den gældende § 8 i loven har personer, som har op-
nået et eux-bevis, eller som har afsluttet en erhvervsuddan-
nelse og som led i erhvervsuddannelsen eller som enkelt-
fagsundervisning uden for uddannelsen har gennemført
mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, samme
ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf.
lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasielo-
ven), som personer med en gymnasial eksamen.
Den foreslåede ændring indebærer, at det i § 8 tydeliggø-
res, at eux i denne sammenhæng sidestilles med "eksamener
fra de gymnasiale uddannelser" og ikke – som i dag – med
"gymnasiale eksamener".
Der er således tale om en præcisering af en uklar formule-
ring, der i praksis har skullet forstås på den angivne måde,
med henblik på at undgå enhver tvivl.
Til § 6
(Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående
uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne)
Til nr. 1
Efter forslaget ændres lovens titel. Dette forslag skal ses
på baggrund af forslaget om ændring af lov om erhvervsud-
dannelser, hvorved der oprettes en erhvervsuddannelse for
voksne (euv).
Det er hensigten, at euv skal træde i stedet for erhvervsret-
tet grunduddannelse for voksne (GVU), og som konsekvens
heraf, foreslås det at ophæve bestemmelserne om GVU i lov
om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddan-
nelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Samtidig
foreslå det at ændre lovens titel, så den afspejler, at GVU ik-
ke længere er omfattet af loven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.1., og bemærkningerne til § 1, nr. 54.
Til nr. 2-7
Der er tale om konsekvensændringer. Der henvises til be-
mærkningerne til nr. 1.
Til § 7
(Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse)
Til nr. 1
Den foreslåede affattelse er en konsekvens af den foreslå-
ede § 3, nr. 4, hvorefter alle kommunalbestyrelser forpligtes
til også at udbyde en erhvervsrettet 10. klasse (eud10) ved
siden af den almindelige 10. klasse.
Den gældende bestemmelse i § 1 i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse fastlægger det almindelige formål
for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der efter be-
stemmelsen består i at udbyde erhvervsrettet grund- og ef-
teruddannelse samt bl.a. efter overenskomst med en kom-
munalbestyrelse at varetage 10. -klasseundervisning. Med
den foreslåede konsekvensændring vil muligheden for også
at udbyde en erhvervsrettet 10. klasse (eud10) indgå i for-
målet for institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til nr. 2 og 3
Lovforslagets § 8 indeholder en styrkelse af produktions-
skolernes rolle. Som led heri foreslås det, at erhvervsskoler
64
og produktionsskoler får mulighed for at varetage og indgå i
administrative fællesskaber efter en samarbejdsmodel og en
vederlagsmodel med hinanden.
Administrative opgaver er blandt andet tekniske støtte-
funktioner. Opgaver, der indeholder myndighedsudøvelse,
kan ikke overlades til en anden institution.
Efter bestemmelsen gives der hjemmel til, at en erhvervs-
skole og en produktionsskole mod vederlag, der følger reg-
lerne om indtægtsdækket virksomhed, kan varetage admini-
strative opgaver for hinanden (vederlagsmodellen). Det skal
fremgå af institutionsvedtægten, at institutionen varetager en
sådan funktion, og det er et krav, at de pågældende instituti-
oner indgår en skriftlig aftale herom. Aftalen skal være i
overensstemmelse med Finansministeriets regler om udbud
og udlicitering og Konkurrencestyrelsens bekendtgørelse
om EU’s udbudsdirektiv m.v. Det er en betingelse, at den
pågældende institution også varetager den administrative
opgave for sig selv.
Erhvervsskolen og produktionsskolen kan ligeledes sam-
arbejde om varetagelsen af administrative opgaver efter
samarbejdsmodellen. Det er et krav, at der mellem de på-
gældende institutioner er indgået en samarbejdsaftale, der
skal være i overensstemmelse med standardsamarbejdsafta-
len.
Det foreslås at give undervisningsministeren bemyndigel-
se til at fastsætte regler om de administrative samarbejder
mellem institutionerne. Bemyndigelsen tænkes blandt andet
anvendt således, at produktionsskoler omfattes af bekendt-
gørelse om administrative fællesskaber mellem uddannel-
sesinstitutioner på Undervisningsministeriets ressortområde.
Produktionsskoler kan således også indgå i et administrativt
fællesskab med andre uddannelsesinstitutioner, når de admi-
nistrative opgaver varetages af en institution for erhvervsret-
tet uddannelse.
For institutioners aktiviteter efter § 33 a, stk. 2, i instituti-
onsloven finder momskompensationen efter § 21 a i institu-
tionsloven tilsvarende anvendelse som for aktiviteter efter §
33 a, stk. 1, i institutionsloven.
Tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i produktionssko-
leloven, jf. lovforslagets § 8, nr. 2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.2.
Til § 8
(Lov om produktionsskoler)
Til nr. 1
Det foreslås, at produktionsskolerne i højere grad får mu-
lighed for at målrette produktionsskoleforløb for de deltage-
re, der ønsker at blive optaget på en erhvervsuddannelse.
Forslaget vil medføre, at den erhvervsrettede kombinations-
undervisning ikke indgår i beregningen af undervisning gen-
nem 1/3-reglen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.2.
Til nr. 2
Det foreslås, at erhvervsskoler og produktionsskoler får
mulighed for at varetage og indgå i administrative fællesska-
ber efter en samarbejdsmodel og en vederlagsmodel med hi-
nanden.
Administrative opgaver er blandt andet tekniske støtte-
funktioner. Opgaver, der indeholder myndighedsudøvelse,
kan ikke overlades til en anden institution.
Efter bestemmelsen gives der hjemmel til, at en erhvervs-
skole og en produktionsskole mod vederlag, der følger reg-
lerne om indtægtsdækket virksomhed, kan varetage admini-
strative opgaver for hinanden (vederlagsmodellen). Det skal
fremgå af institutionsvedtægten, at institutionen varetager en
sådan funktion, og det er et krav, at de pågældende instituti-
oner indgår en skriftlig aftale herom. Aftalen skal være i
overensstemmelse med Finansministeriets regler om udbud
og udlicitering og Konkurrencestyrelsens bekendtgørelse
om EU’s udbudsdirektiv m.v. Det er en betingelse, at den
pågældende institution også varetager den administrative
opgave for sig selv.
Erhvervsskolen og produktionsskolen kan ligeledes sam-
arbejde om varetagelsen af administrative opgaver efter
samarbejdsmodellen. Det er et krav, at der mellem de på-
gældende institutioner er indgået en samarbejdsaftale, der
skal være i overensstemmelse med standardsamarbejdsafta-
len.
Det foreslås at give undervisningsministeren bemyndigel-
se til at fastsætte regler om de administrative samarbejder
mellem institutionerne. Bemyndigelsen tænkes blandt andet
anvendt således, at produktionsskoler omfattes af bekendt-
gørelse om administrative fællesskaber mellem uddannel-
sesinstitutioner på Undervisningsministeriets ressortområde.
Tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i lov om instituti-
oner for erhvervsrettede uddannelse, jf. lovforslagets § 7, nr.
2 og 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.2.
Til § 9
(Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v.)
Til nr. 1
Det er hensigten, at voksne elever, der skal gennemføre en
social- og sundhedshjælperuddannelse eller den pædagogi-
ske assistentuddannelse som erhvervsuddannelse for voksne
(euv), og som ikke skal have grundforløbsundervisning som
en indledende del af euv-forløbet, skal tilbydes et opkvalifi-
cerende forløb på social- og sundhedsskolerne (euv-pakke).
Formålet med pakken er, at eleverne kan gennemføre de
grundfag, der er en forudsætning for at blive optaget på og
kunne gennemføre skoleundervisningen i hovedforløbene til
social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske
assistentuddannelse med syv ugers afkortning af grundfags-
undervisningen. Disse elever vil med hjemmel i lov om åben
uddannelse blive omfattet af refusion for deltagerbetaling på
65
den enkeltfagsundervisning i grundfagene, der er nødvendig
for at nå de krævede niveauer, hvis eleverne efterfølgende
fuldfører hovedforløbene til social- og sundhedshjælperud-
dannelsen eller den pædagogiske assistentuddannelse.
Som et element i denne opkvalificering vil eleverne også
kunne følge fag på almen voksenuddannelse. Kursister på
almen voksenuddannelse skal for alle fag betale for at delta-
ge i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale
for at gå til prøve.
Det foreslås, at der for denne elevgruppe etableres mulig-
hed for at få deltagerbetalingen refunderet. Betalingen vil
blive refunderet, når eleven har gennemført trin 1 i social-
og sundhedsuddannelsen (social- og sundhedshjælper) eller
den pædagogiske assistentuddannelse. Gennemfører eleven
ikke en af de to uddannelser, så kan deltagerbetalingen ikke
refunderes.
Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at
kunne fastsætte regler om tilbagebetaling af deltagerbeta-
ling, herunder om krav til dokumentation som betingelse for
tilbagebetalingen. Kravene til dokumentation vil svare til de
krav, der følger af gældende tilbagebetalingsregler for hf-en-
keltfag.
Til § 10
Det foreslås med stk. 1, at lovforslaget træder i kraft den
1. juli 2014, jf. dog bestemmelsens stk. 2-5.
Det foreslås med stk. 2, at lovforslagets §§ 2 og 3 træder i
kraft den 1. august 2014, da de foreslåede bestemmelser føl-
ger skoleåret, som begynder den 1. august, jf. § 14 a, stk. 1, i
lov om folkeskolen.
Det foreslås med stk. 3, at lovforslagets § 4, nr. 8 og 9,
træder i kraft den 1. januar 2015, da bestemmelserne bl.a.
fastlægger størrelsen af det årlige arbejdsgiverbidrag pr.
fuldtidsansat, der skal opkræves for 2015.
Det foreslås med stk. 4, at lovforslagets § 4, nr. 1-7 og 10,
og §§ 6 9 træder i kraft den 1. august 2015, da ændringerne
vedrørende lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
knytter an til det tidspunkt, fra hvilket der kan indgås aftaler
med euv-elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov
om erhvervsuddannelser, og så reglerne om grundlæggende
voksen uddannelse først ophæves, når reglerne om erhvervs-
uddannelse for voksne får virkning og start på almen vok-
senuddannelse med henblik på optagelse til en erhvervsud-
dannelse for voksne inden for sosu-området.
Det foreslås med stk. 5, at lovforslagets § 1, nr. 45 og 46,
træder i kraft den 1. januar 2016, da regionsrådene og kom-
munalbestyrelsen fortsat skal stille praktikpladser til rådig-
hed for de institutioner, som er godkendt til at udbyde soci-
al- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assisten-
tuddannelse i regionen, frem til 31. december 2015, hvor di-
mensioneringsaftalen mellem regeringen, Danske Regioner
og KL udløber. På tilsvarende måde kan Undervisningsmi-
nisteren frem til 31. december 2015 pålægge regionsrådene
og kommunalbestyrelserne at stille et årligt mindste antal
praktiksteder til social- og sundhedsuddannelsen til rådighed
for institutionerne.
Fra den 1. januar 2017 kan ministeren ikke længere forde-
le pladserne på de enkelte institutioner, jf. lovforslagets § 1,
nr. 45 og 46.
Til § 11
Det foreslås med stk. 1, at den nuværende bestemmelse i §
5, stk. 6, i lov om erhvervsuddannelser om ansættelse af ele-
ver til social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og den pæda-
gogiske assistentuddannelse fortsat har virkning indtil di-
mensioneringsaftalen for social- og sundhedsuddannelses-
området udløbet den 31. december 2015.
Det foreslås med stk. 2, at den nuværende bestemmelse i §
6, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser om fordeling mellem
offentlige arbejdsgivere af elever inden for social- og sund-
hedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse
samt pligt for arbejdsgiveren til at ansætte de anviste elever
fortsat har virkning indtil dimensioneringsaftalen for social-
og sundhedsuddannelsesområdet udløbet den 31. december
2015.
Det foreslås med stk. 3, at lovforslagets § 2, nr. 8 og 9, om
uddannelsesparathedsvurdering, § 2, nr. 16-19, om introduk-
tionskurser og obligatorisk brobygning, finder anvendelse
for elever, der påbegynder undervisningen i 8. klasse i sko-
leåret 2014/15 eller senere. For elever, der går i 9. klasse i
skoleåret 2014/15 eller tidligere har afsluttet undervisningen
i 9. klasse, henholdsvis går i 10. klasse i skoleårene 2014/15
og 2015/16 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 10.
klasse, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lovforslagets § 2, nr. 11, om en målrettet vejledningsind-
sat for ikke-uddannelsesparate elever, finder anvendelse for
elever, der påbegynder undervisningen i 8. klasse i skoleåret
2014/15 eller senere. For elever, der går i 9. klasse i skole-
året 2014/15 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 9.
klasse, henholdsvis går i 10. klasse i skoleårene 2014/15 og
2015/16 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 10.
klasse, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslås med stk. 4, at lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, om
deltagelse af introduktionskurser i 8. klasse, om en målrettet
indsats for ikke-uddannelsesparate, herunder obligatorisk
brobygning i 9. klasse, samt om krav til indhold af elvepla-
ner med hensyn til uddannelsesparathed og valg af ung-
domsuddannelse, finder anvendelse for elever, der påbegyn-
der undervisningen i 8. klasse i skoleåret 2014/15 eller sene-
re. For elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2014/15 eller
tidligere har afsluttet undervisningen i 9. klasse, finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslås med stk. 5, at lovforslagets § 9 om refusion
for deltagelse i almen voksenuddannelse med henblik på op-
tagelse til en erhvervsuddannelse for voksne inden for sosu-
området finder anvendelse for kursister, der påbegynder al-
men undervisning efter 1. august 2015.
Det foreslås med stk. 6, at lovforslagets § 1, nr. 1-44,
47-50 og 52-54, om ændringer af lov om erhvervsuddannel-
ser finder anvendelse for uddannelser, der påbegyndes den
1. august 2015 og senere.
66
Derved starter de nye uddannelser den 1. august 2015 og
de nye adgangskrav kommer til at gælde for elever, der øn-
sker at påbegynde et grundforløb, hovedforløb eller særligt
studiekompetencegivende forløb efter den 1. august 2015.
Elever, der afslutter 9. og 10. klasse i sommeren 2015, bli-
ver dermed omfattet af adgangskravene, selvom de søger
om optagelse via den koordinerede tilmelding primo 2015.
Elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse forud for
1. august 2015, bliver ikke omfattet af bestemmelsen, hvor-
for elever, der har adgang til optagelse til et hovedforløb på
baggrund af et gennemført adgangsgivende grundforløb ef-
ter den hidtidige ordning, ikke skal opfylde de nye adgangs-
krav i forbindelse med overgangen fra grundforløb til ho-
vedforløb. De bibeholder således deres ret til at starte på ho-
vedforløbet på baggrund af det tidligere grundforløb, uanset
at eleverne ikke har gennemført grundforløbets 2. del til den
pågældende uddannelse efter de foreslåede regler.
Skolerne skal i den lokale undervisningsplan fastsætte
eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på
uddannelsen efter de hidtil gældende regler, og som ønsker
at overgå til de nye uddannelser.
Henvisningen til § 5, nr. 1 og 7, i stk. 6 beror på, at de på-
gældende ændringer i eux-loven udgør konsekvensændrin-
ger i lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslås med stk. 7, at bemyndigelsen til undervis-
ningsministeren om at kunne fastsætte regler om begræns-
ning af adgangen til skolepraktik i § 66 b, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser, som ændres med lovforslagets § 1, nr.
51, fortsat finder anvendelse for optagelse til skolepraktik i
et praktikcenter på baggrund af et grundforløb eller tilsva-
rende, jf. § 66 a, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, der er
påbegyndt inden 1. august 2015 og for optag til skolepraktik
til trin 2 efter § 66 a, stk. 1, 2. pkt. og stk. 4, i lov om er-
hvervsuddannelser, hvis elevens uddannelse enten i grund-
forløb eller hovedforløb er påbegyndt inden 1. august 2015.
På denne måde fastholdes adgangsbegrænsningen til sko-
lepraktik for elever, som er blevet optaget på et grundforløb
uden adgangsbegrænsning, fordi der var adgangsbegræns-
ning til skolepraktik på den pågældende uddannelse. Derved
møder alle elever på de adgangsbegrænsede uddannelser en
adgangsbegrænsning.
Det foreslås med stk. 8, at elever, der har påbegyndt en
grunduddannelse for voksne før den 1. august 2015, kan
gennemføre uddannelsen efter den fastsatte uddannelsesplan
efter de hidtil gældende regler. Eleverne kan under uddan-
nelsesforløbet modtage godtgørelse og tilskud til befordring
efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Skolerne
får med bestemmelsen mulighed for at fastsætte overgangs-
ordninger for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter de
hidtil gældende regler, og som ønsker at overgå til erhvervs-
uddannelse for voksne.
Voksne, der før den 1. august 2015 har påbegyndt et
GVU-forløb, jf. lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne, kan afslutte forløbet efter de hidtil gældende regler.
Eleverne kan til dette forløb modtage godtgørelse og tilskud
til befordring, jf. lov om godtgørelse og tilskud til befor-
dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse.
Det foreslås med stk. 9, at lovforslagets § 3, nr. 3-10, om
erhvervsrettede 10. klasse forløb, herunder det nye eud10-
forløb, finder anvendelse for undervisningen i 10. klasse fra
skoleåret 2015/16 og senere. Bestemmelserne træder i kraft
1. juli 2014, således at kommunalbestyrelser og ungdomsud-
dannelsesinstitutioner får god tid til at indgå de fornødne
overenskomster om organiseringen, samarbejdet mm., her-
under tilvejebringelse af data til optagelse.dk.
Det foreslås med stk. 10, at lovforslagets § 2, nr. 20 og 21,
om obligatorisk brobygning i eud10 finder anvendelse for
elever, der påbegynder undervisningen i 10. klasse i skole-
året 2015/16 eller senere.
Det foreslås med stk. 11, at finansieringen af godtgørelse
m.v. i overgangsperioden fra 1. august 2015 til 31. decem-
ber 2021, hvor der fortsat er afløb af GVU, jf. lovforslagets
§ 11, stk. 8, 3. pkt., sker via det forhøjede bidrag til AUB
efter AUB-lovens § 18, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, i
stedet for af det øremærkede VEU-godtgørelsesbidrag efter
AUB-lovens § 18, stk. 2. A-kasserne og Undervisningsmini-
steriet udbetaler godtgørelse og befordring til GVU-aktivite-
ten, jf. lovforslagets § 11, stk. 8, 3. pkt. på samme måde som
i dag. Når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og
Undervisningsministeriet har opgjort udgiften til godtgørel-
se m.v., opkræver Undervisningsministeriet kvartalsvist
pengene fra AUB.
Det foreslås med stk. 12, at lovforslagets § 2, nr. 6, om
status for uddannelsesparathedsvurdering, finder anvendelse
for elever, der påbegynder 10. klasse i skoleåret 2016/17.
For elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2014/15 eller tidli-
gere har afsluttet undervisningen i 9. klasse, henholdsvis går
i 10. klasse i skoleårene 2014/15 og 2015/16 eller tidligere
har afsluttet undervisningen i 10. klasse, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Det foreslås med stk. 13, at uanset de nuværende bestem-
melser i § 18, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser som æn-
dres ved lovforslagets § 1, nr. 15, opretholdes de gældende
godkendelser af institutioner m.v. til at udbyde erhvervsud-
dannelsernes grundforløb og hovedforløb, som allerede er
givet af undervisningsministeren, indtil ministeren senest
med virkning fra den 1. august 2017 tilbagekalder eller æn-
drer godkendelserne. En godkendelse til at udbyde en af de
hidtidige erhvervsfaglige fællesindgange omfatter fra lovens
ikrafttræden tillige godkendelse til at udbyde grundforløb i
de uddannelser, som hidtil har været henført til fællesind-
gangen efter regler fastsat i medfør af den nuværende § 14,
stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
Der skal i 2017 gennemføres en udbudsrunde for er-
hvervsuddannelserne som led i udviklingen af en enklere
struktur og nye grundforløb, hvor de hidtil godkendte ud-
dannelsesinstitutioner og eventuelle andre relevante institu-
tioner kan ansøge om at udbyde uddannelsernes grund- og
hovedforløb. Skolernes ansøgninger vil blive vurderet på
67
baggrund af revurderede kriterier i forhold til de kriterier,
som blev anvendt ved den seneste udbudsrunde i 2007 (her-
under med hensyn til geografi, hidtidigt frafaldsniveau, kva-
litet, beskæftigelsesfrekvens m.v.) med udgangspunkt i de
mål for reformen, som lovforslaget bygger på. Hermed un-
derstøttes, at uddannelserne udbydes på uddannelsesinstitu-
tioner, der leverer gode resultater i forhold til de fire mål for
erhvervsuddannelsernes udvikling, som fremgår af de al-
mindelige bemærkninger.
Det foreslås med stk. 14, at undervisningsministeren bli-
ver bemyndiget til at fastsætte en overgangsordning for ele-
ver, der følger et 20/20 forløb efter de gældende bestemmel-
ser herom. Der kan fx blive tale om en overgangsordning for
elever, der på tidspunktet for ændringens virkning ikke har
afsluttet forløbet.
68
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 439 af 29. april 2013, foretages følgende
ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrette-
lægges således, at det i videst muligt omfang er
egnet til at
1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle
unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reel-
le muligheder herfor og for at vælge inden for en
større flerhed af uddannelser,
2-6) ---
Stk. 3. ---
1. To steder i § 1, stk. 2, nr. 1, udgår »unge«.
§ 1. ---
Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrette-
lægges således, at det i videst muligt omfang er
egnet til at
1) ---
2) give unge en uddannelse, der giver grundlag
for deres fremtidige arbejdsliv, herunder etable-
ring af selvstændig virksomhed,
3-6) ---
Stk. 3. ---
2. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »unge« til: »uddannel-
sessøgende«.
§ 1. ---
Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrette-
lægges således, at det i videst muligt omfang er
egnet til at
1-2) ---
3) bidrage til at udvikle de unges interesse for og
evne til aktiv medvirken i et demokratisk sam-
fund og bidrage til deres personlige udvikling,
4-6) ---
Stk. 3. ---
3. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »de unges« til: »de
uddannelsessøgendes«.
§ 4. ---
Stk. 2. ---
4. I § 4, stk. 3, indsættes efter »øget gennemførel-
se,«: »om minimumstimetal for lærerstyret under-
visning på grundforløbet«.
69
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kon-
trol, herunder om skolernes handlingsplaner for
øget gennemførelse, og om lærer- og lederkvali-
fikationer.
Stk. 4. ---
§ 5. Adgang til en erhvervsuddannelse har alle,
der har opfyldt undervisningspligten efter folke-
skoleloven. Adgang i umiddelbar forlængelse af
9. eller 10. klasse forudsætter dog, at eleven har
de faglige, personlige og sociale forudsætninger,
der er nødvendige for at gennemføre en erhvervs-
uddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse
og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigel-
se m.v., jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1,
har krav på at blive optaget i et grundforløb efter
eget valg, jf. dog § 9.
Stk. 3. Optagelse på skole til en uddannelses
hovedforløb forudsætter, at eleven har gennem-
ført det adgangsgivende grundforløb, jf. dog
§ 12, stk. 1, 2. pkt., efter reglerne om uddannel-
sen eller har mindst tilsvarende kvalifikationer.
Eleven skal endvidere have indgået uddannelses-
aftale, jf. dog stk. 5, § 66 e og § 66 l, stk. 1.
Stk. 4. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, 1.
pkt., og som har indgået en uddannelsesaftale,
har krav på at blive optaget på skole til undervis-
ning i overensstemmelse med reglerne for den
pågældende uddannelse.
Stk. 5. En skole kan optage elever til en skole-
periode i et hovedforløb uden uddannelsesaftale,
hvis eleven har gennemført de forudgående sko-
leperioder, og hvis eleven er eller umiddelbart før
optagelsen har været i lønnet beskæftigelse i ud-
landet af passende varighed og med uddannelses-
formål inden for arbejdsområder og funktioner,
som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsud-
dannelsen. Skolen underretter vedkommende fag-
lige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver
og funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2,
om optagelsen.
Stk. 6. Offentlige og private arbejdsgivere kan
ansætte elever til social- og sundhedsuddannel-
sens trin 1 og den pædagogiske assistentuddan-
5. § 5 ophæves og i stedet indsættes:
»§ 5. En ansøger uden uddannelsesaftale, som
søger om optagelse til påbegyndelse til grundforlø-
bets 1. del senest i august måned året efter, at an-
søgeren har opfyldt undervisningspligten efter fol-
keskoleloven eller har afsluttet undervisningen i
10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren:
1) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0
i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10.
-klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en
tilsvarende prøve og
2) er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Stk. 2. En ansøger, som ikke opfylder betingelsen
i stk. 1, nr. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte
skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af
en centralt stillet prøve og en samtale med ansøge-
ren vurderer, at denne kan gennemføre en er-
hvervsuddannelse.
Stk. 3. En ansøger, som ikke opfylder betingelsen
i stk. 1, nr. 2, har dog adgang, hvis den ansøgte
skole på baggrund af en samtale med ansøgeren
vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsud-
dannelse.
Stk. 4. En ansøger kan ikke optages til grundfor-
løbets 1, hvis ansøgeren har:
1) været optaget til grundforløbets 1. del,
2) modtaget undervisning på en produktionsskole
af mindst et års varighed rettet mod optagelse til
en erhvervsuddannelse eller
3) gennemført et år af en gymnasial uddannelse.
§ 5 a. En ansøger uden uddannelsesaftale, som
søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet
af det år, hvori ansøgeren har opfyldt undervis-
ningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har
afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til
grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren:
1) opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og
70
nelse ud over de elever, der er optaget af uddan-
nelsesinstitutionen, i et antal svarende til højst
halvdelen af det antal praktikpladser, som regi-
onsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen har
stillet til rådighed for institutionerne i regionen,
jf. § 43, stk. 4.
2) den ansøgte skole på baggrund af en samtale
med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre
en erhvervsuddannelse.
Stk. 2. En ansøger, som ikke opfylder betingel-
serne i stk. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte
skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af
en centralt stillet prøve og en samtale vurderer, at
ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse,
eller hvis betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, ved regler
fastsat i medfør af § 4, stk. 2, helt eller delvist er
fraveget for den pågældende uddannelse.
Stk. 3. En ansøger har uanset stk. 1 adgang til
grundforløbets 2. del, hvis der søges om optagelse
i direkte forlængelse af gennemførelse af grundfor-
løbets 1. del.
Stk. 4. En ansøger uden en uddannelsesaftale, der
omfatter grundforløbets 2. del, kan kun optages til
grundforløbets 2. del tre gange.
§ 5 b. En ansøger med uddannelsesaftale har
uanset bestemmelserne i §§ 5 og 5 a, stk. 1-3, di-
rekte adgang til grundforløbets 2. del, men optages
dog til 1. del, hvis
1) det er omfattet af uddannelsesaftalen, og
2) ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse
senest i august måned året efter, at ansøgeren har
opfyldt undervisningspligten i henhold til folke-
skoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10.
klasse.
§ 5 c. Optagelse på skole til en uddannelses ho-
vedforløb er betinget af, at eleven har gennemført
2. del af et adgangsgivende grundforløb, jf. dog
§ 12, stk. 1, 3. pkt., eller har mindst tilsvarende
kvalifikationer. Eleven skal endvidere have indgå-
et uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2, § 66 e, stk. 1,
§ 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1. Elever i uddannel-
ser, som ikke er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1,
og elever i euv, som ikke er i beskæftigelse, jf. §
66 y, stk. 1, nr. 1, optages dog uden uddannelsesaf-
tale.
Stk. 2. En skole kan optage elever uden uddan-
nelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb,
hvis eleven har gennemført grundforløbets 2. del
og de eventuelt forudgående skoleperioder i ho-
vedforløbet, og eleven er eller umiddelbart før op-
tagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har væ-
ret i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende
71
varighed og med uddannelsesformål inden for ar-
bejdsområder og funktioner, som indgår i prakti-
kuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen un-
derretter vedkommende faglige udvalg eller ud-
valg, der varetager opgaver og funktioner som fag-
ligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstil-
ling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser fastsætte regler om, at adgang til
en uddannelses hovedforløb tillige er betinget af,
at et særligt studiekompetencegivende forløb er
gennemført i henhold til lov om studiekompeten-
cegivende eksamen i forbindelse med erhvervsud-
dannelse (eux) m.v.«
§ 6. En skole har inden for de erhvervsuddan-
nelser, skolen udbyder, pligt til at optage alle an-
søgere, der efter § 5 har krav på at blive optaget,
eller til at drage omsorg for, at de optages på en
anden skole eller andre skoler med samme ud-
dannelse.
Stk. 2-3. ---
6. I § 6, stk. 1, ændres »§ 5« til: »§§ 5-5 c«.
§ 6. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Institutioner, der er godkendt til at udby-
de social- og sundhedsuddannelsen og den pæda-
gogiske assistentuddannelse, fordeler de elever,
der er optaget i medfør af stk. 1, mellem de of-
fentlige arbejdsgivere, der har stillet praktikplad-
ser, herunder praktikpladser i private virksomhe-
der, til rådighed, jf. § 43, stk. 4, og formidler, at
ansættelsesforholdet mellem den enkelte elev og
arbejdsgiver kommer i stand. Arbejdsgivere, der
har stillet praktikpladser til rådighed, har, med-
mindre særlige omstændigheder gør sig gælden-
de, pligt til at ansætte de elever, der er henvist af
institutionen.
§ 7. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte krav til ansøgernes danskkundskaber
ved optagelse til skoleundervisning.
§ 9. ---
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om begrænsning af elevernes del-
tagelse i den valgfri del af et grundforløb, jf.
§ 24, stk. 3, og i supplerende undervisning, jf.
7. § 6, stk. 3, § 7 og § 9, stk. 2, ophæves.
72
§ 24, stk. 4, og § 51, stk. 1. Reglerne kan inde-
holde rammer for den enkelte skoles udbud af
valgfri undervisning.
§ 8. Børne- og undervisningsministeren fast-
sætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæg-
gende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere reg-
ler om optagelse på skole.
8. I § 8 indsættes efter »skole«: », herunder om
forsøg med betinget optagelse, om krav til forud-
gående undervisning og prøver samt om skolens
helhedsvurdering, jf. §§ 5 og 5 a«.
§ 12. En erhvervsuddannelse varer i alminde-
lighed ikke over 4 år og består af et grundforløb
og et hovedforløb. Grundforløbet kan for den en-
kelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæg-
gende praktisk oplæring i en virksomhed på
grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog § 38,
stk. 1, nr. 7.
Stk. 2. ---
9. § 12, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»En erhvervsuddannelse varer i almindelighed
ikke over fire år og seks måneder. En erhvervsud-
dannelse består af et grundforløb og et hovedfor-
løb og kan tillige indeholde et særligt studiekom-
petencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af
§ 5 c, stk. 3. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af
20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20
skoleugers varighed.«
§ 12. ---
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fast-
sætter regler om varigheden af grundforløbet og
skoleundervisningen i hovedforløbet, herunder
varigheden af skoleundervisningen i uddannel-
sesforløb efter § 15, stk. 2 og 3.
10. I § 12, stk. 2, ændres »grundforløbet« til:
»grundforløbets 2. del«.
§ 13. ---
Stk. 2. Skolen udarbejder sammen med eleven
og en eventuel praktikvirksomhed efter reglerne
om uddannelsen en personlig uddannelsesplan
for eleven. I den personlige uddannelsesplan,
som udarbejdes på grundlag af elevens forudsæt-
ninger sammenholdt med målene for elevens ud-
dannelsesforløb, herunder opfyldelse af krav,
fastsat efter stk. 1, beskrives elevens samlede ud-
dannelsesforløb, herunder eventuel grundlæggen-
de praktisk oplæring i praktikvirksomheden efter
§ 12, stk. 1, 2. pkt., og undervisning efter § 24,
stk. 3 og 4.
Stk. 3 og 4. ---
11. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, 2.
pkt.,« til: »§ 12, stk. 1, 3. pkt.,«, og »§ 24, stk. 3
og 4« ændres til: »§ 24, stk. 2«.
§ 14. Uddannelsernes grundforløb grupperes i
indtil 12 erhvervsfaglige fællesindgange af bør-
ne- og undervisningsministeren efter indstilling
fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser.
12. § 14 affattes således:
»§ 14. Uddannelsernes grundforløb organiseres
af skolerne inden for rammer, hvorom undervis-
ningsministeren fastsætter regler efter indstilling
73
Stk. 2. En uddannelses hovedforløb henføres
ved regler efter § 4, stk. 2, til en eller flere fælles-
indgange.
Stk. 3. Uddannelsernes gruppering skal foreta-
ges ud fra, at uddannelserne i en fællesindgang
1) har et funktions- og kompetencefællesskab,
hvor det er muligt,
2) tilsammen er rummelige med hensyn til tilbud
til elever om uddannelse på forskellige niveauer
og trin og
3) samlet kan tilgodese, at egnede, mobile og ak-
tivt praktikpladssøgende elever får sikkerhed for
at kunne færdiggøre en uddannelse inden for den
indgang eller afgrænsede del af en indgang, som
den enkelte elev er begyndt på.
fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser.«
§ 15. De enkelte uddannelser skal som ung-
domsuddannelser søges tilrettelagt med en bety-
delig bredde, herunder i arbejdsområde og funkti-
on, med henblik på at kunne opfylde skiftende
kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet og at
kunne give grundlag for videreuddannelse, her-
under videregående uddannelse.
Stk. 2-5. ---
13. I § 15, stk. 1, udgår »som ungdomsuddannel-
ser«.
§ 15. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren fast-
sætter i medfør af § 4, stk. 1, regler om trindeling
efter stk. 2 og om forløb efter stk. 3. Børne- og
undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser endvidere fastsætte, at en uddannel-
se ikke skal kunne trindeles.
14. I § 15, stk. 5, indsættes efter »skal kunne trin-
deles«: », og at en uddannelse, der ikke indeholder
et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. reg-
ler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3, skal indeholde
et særligt trin«.
§ 18. Børne- og undervisningsministeren god-
kender efter ansøgning, hvilke institutioner god-
kendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse der kan udbyde de enkelte fællesind-
gange og hovedforløb. Rådet for de Grundlæg-
gende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver ind-
stilling til ministeren om godkendelse.
Stk. 2-5. ---
15. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »de enkelte fæl-
lesindgange« til: »grund-«.
§ 18. --- 16. I § 18, stk. 2, ændres »bestemte fællesindgan-
ge« til: »grund-«, og efter »hovedforløb« indsæt-
tes: »og uddannelser med forløb gennemført i hen-
74
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan i
særlige tilfælde pålægge en institution at udbyde
bestemte fællesindgange eller hovedforløb.
Stk. 3-5. ---
hold til lov om studiekompetencegivende eksamen
i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.«
§ 18. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan
efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser godkende, at andre
skoler, institutioner og virksomheder meddeler
bestemte grundforløb eller hovedforløb.
Stk. 4 og 5. ---
17. I § 18, stk. 3, udgår »bestemte«.
§ 19. Staten yder tilskud til dækning af de di-
rekte undervisningsudgifter fraregnet indtægter
ved skoleundervisning efter denne lov. Tilskud-
det ydes ud fra antal årselever og en takst pr. års-
elev. For elever, der har indgået uddannelsesafta-
le, der omfatter grundlæggende praktisk oplæring
i praktikvirksomheden, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt.,
ydes endvidere et tilskud pr. elev. Taksten og til-
skuddet pr. elev fastsættes på de årlige finanslove
for grupper af grund- og hovedforløb samt øvrige
uddannelseselementer.
Stk. 2-11. ---
18. I § 19, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, 2.
pkt.,« til: »§ 12, stk. 1, 3. pkt.,«.
§ 19 b. Skolen modtager tilskud til skoleprak-
tik, jf. § 66 d, eller overgangskursus, jf. § 66 b,
stk. 4, på grundlag af det antal årselever, som er
indskrevet til skolepraktik ved skolen. I antallet
af årselever indgår elever, der modtager prakti-
kuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaf-
tale, jf. § 66 f, stk. 1, dog højst med tre måneder
for den enkelte elev ved praktikuddannelse i sam-
me virksomhed. Tilskud til skolepraktik ydes på
grundlag af takster pr. årselev, som fastsættes i
de årlige finanslove for større grupper af uddan-
nelser med skolepraktik, og kan fastsættes til et
mindre beløb for elever, der modtager praktikud-
dannelse i virksomheder med eller uden uddan-
nelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1.
19. I § 19 b, 1. pkt., udgår »eller overgangskursus,
jf. § 66 b, stk. 4,«.
§ 22. Skoleundervisningen skal under hele ud-
dannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde
omfatte både praktisk og teoretisk undervisning
20. I § 22, nr. 2, udgår »valgfri«, og »§ 24, stk. 3
og 4« ændres til: »§ 24, stk. 2«.
75
med henblik på at give eleverne fornødne gene-
relle og specielle kvalifikationer, herunder at
1) ---
2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt
og ved efter- og videreuddannelse at udbygge de-
res kvalifikationer, herunder forudsætninger for
videregående uddannelse, eventuelt efter supple-
rende valgfri undervisning, jf. § 24, stk. 3 og 4,
3-5) ---
§ 23. Skoleundervisningen tilrettelægges i al-
mindelighed således, at grundforløbet omfatter
emner, der er fælles for flere uddannelser, og så-
ledes at der i øvrigt i skoleforløbet sker en faglig
specialisering.
Stk. 2. ---
21. § 23, stk. 1, affattes således:
»Grundforløbets 1. del omfatter introducerende,
bred og almen erhvervsfaglig undervisning med
faglig progression i forhold til en fagretning samt
løbende afklaring af elevens uddannelsesvalg.
Grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspeci-
fik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af
de adgangskrav, der stilles ved overgangen til sko-
leundervisning i uddannelsens hovedforløb, jf. stk.
2, og anden undervisning, som sigter mod elevens
opfyldelse af uddannelsens mål.«
§ 24. Skoleundervisningen omfatter grundfag,
områdefag, specialefag og valgfag. Børne- og un-
dervisningsministeren kan efter § 4, stk. 1, fast-
sætte regler om vægtningen mellem fagene.
Stk. 2-4. ---
22. I § 24, stk. 1, 1. pkt., ændres »områdefag, spe-
cialefag« til: »erhvervsfag, uddannelsesspecifikke
fag«, og 2. pkt. ophæves.
§ 24. ---
Stk. 2. Grundforløbet omfatter en obligatorisk
del og en valgfri del. Den obligatoriske del i en
fællesindgang omfatter grundfag, fælles kompe-
tencemål og kompetencemål, der er særlige for
den enkelte uddannelse.
Stk. 3. Eleven kan som valgfri del af grundfor-
løbet vælge undervisning, hvis varighed fastsæt-
tes i reglerne om varigheden af grundforløbet. I
den valgfri del af grundforløbet skal skolen tilby-
de undervisning, der indeholder en grundlæggen-
de orientering om og indføring i erhvervsuddan-
nelserne, undervisning, hvormed eleven kan sup-
plere sin uddannelse med grundlæggende fag, og
undervisning, der er af betydning for videre ud-
dannelse, samt undervisning, hvormed eleven
kan fordybe sig i erhvervsfaglige emner og i em-
ner af betydning for elevens personlige udvik-
ling.
23. § 24, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
76
Stk. 4. ---
§ 25. ---
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren god-
kender efter indstilling fra Rådet for de Grund-
læggende Erhvervsrettede Uddannelser forslag til
grundfag, der skal angive mål, indhold, niveau og
bedømmelseskriterier, samt hvilke grundfag der
er obligatoriske i de pågældende fællesindgange,
jf. § 24, stk. 2.
Stk. 3. Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-
rettede Uddannelser afgiver efter samråd med de
pågældende faglige udvalg indstilling til børne-
og undervisningsministeren om de kompetence-
mål, som skal være fælles for flere uddannelser,
jf. § 24, stk. 2. Børne- og undervisningsministe-
ren fastsætter nærmere regler herom efter indstil-
ling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-
rettede Uddannelser. De faglige udvalg bestem-
mer kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog
§ 4, stk. 1, og § 38, stk. 2.
Stk. 4 og 5. ---
24. § 25, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser regler om grundfagenes
mål, indhold, niveau og bedømmelseskriterier.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 25. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren fast-
sætter nærmere regler om supplerende undervis-
ning efter § 24, stk. 4, herunder om undervisnin-
gens varighed.
25. I § 25, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »§ 24,
stk. 4« til: »§ 24, stk. 2«.
§ 26. Grundfag omfatter praktisk og teoretisk
undervisning, der bidrager til at give erhvervsud-
dannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfa-
gene til formål at opfylde krav til ungdomsud-
dannelserne, herunder med hensyn til at fremme
den personlige udvikling, at bidrage til studie-
kompetence og at give en forståelse af samfundet
og dets udvikling.
Stk. 2-3. ---
26. I § 26, stk. 1, 2. pkt., ændres »krav til ung-
domsuddannelserne« til: »kravene i § 1, stk. 2«.
§ 26. ---
Stk. 2. Områdefag omfatter praktisk og teor-
etisk undervisning, der er særlig for en eller flere
uddannelser, og som bidrager til at give eleven en
generel og specifik erhvervskompetence.
27. § 26, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Stk. 2. Erhvervsfag omfatter praktisk og teor-
etisk undervisning, som sigter mod en eller flere
uddannelser og bidrager til at give eleven generel
erhvervskompetence.
77
Stk. 3. Specialefag omfatter, på det for er-
hvervsuddannelserne højeste faglige niveau,
praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig
for en del af en uddannelse, og som især bidrager
til at give eleven en specifik erhvervskompeten-
ce. Eleverne vælger specialefag blandt de fag, der
er godkendt for den pågældende uddannelse. En
arbejdsmarkedsuddannelse, der er godkendt som
et valgfrit specialefag i en erhvervsuddannelse,
kan ikke udbydes som enkeltfag.
Stk. 3. Uddannelsesspecifikke fag omfatter prak-
tisk og teoretisk undervisning, der har til formål at
give eleven en specifik erhvervskompetence. Ele-
verne vælger specialefag blandt de uddannelses-
specifikke fag, der er godkendt for uddannelsen.
Stk. 4. En arbejdsmarkedsuddannelse, der er god-
kendt som et valgfrit specialefag i en erhvervsud-
dannelse eller er optaget i en erhvervsuddannelse
for voksne, jf. kapitel 7 d, kan ikke udbydes som
enkeltfag.«
§ 31. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Skolen træffer afgørelse om, hvorvidt
praktikuddannelse i form af beskæftigelse i ud-
landet, jf. § 5, stk. 5, kan sidestilles med prakti-
kuddannelse i henhold til stk. 1.
28. I § 31, stk. 4, ændres »§ 5, stk. 5,« til: »§ 5 c,
stk. 2,«.
§ 33. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Bedømmelse af elever under uddannel-
sens forløb og eksamen tilrettelægges for den en-
kelte uddannelse på grundlag af en bedømmel-
sesplan, der fastsættes af børne- og undervis-
ningsministeren, for områdefags og specialefags
vedkommende efter de faglige udvalgs bestem-
melse. Bedømmelsesplanen skal indeholde regler
om de krav til eleverne, der skal stilles af skolen
ved begyndelsen af skoleundervisningen i det på-
gældende hovedforløb, jf. § 23, stk. 2. Det fagli-
ge udvalgs retningslinjer for en eventuel svende-
prøve, jf. stk. 4, indgår i bedømmelsesplanen.
Stk. 4. ---
29. I § 33, stk. 3, 1. pkt., ændres »områdefags og
specialefags vedkommende« til: »uddannelsesspe-
cifikke fag i hovedforløbet«.
§ 33 a. Formålet med studiekompetencegiven-
de eksamen i forbindelse med erhvervsuddannel-
se (eux) er at give unge et tilbud om i forbindelse
med gennemførelse af en erhvervsuddannelse at
gennemføre studierettet undervisning på gymna-
sialt niveau og opnå generel studiekompetence.
Stk. 2-4 ---
30. I § 33 a, stk. 1, indsættes efter »give unge«:
»og voksne«.
§ 33 a. ---
Stk. 2. En elev, som efter lov om studiekompe-
tencegivende eksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux) m.v. og regler fastsat i
31. I § 33 a, stk. 2, ændres »et forløb« til: »et eux-
forløb«, og efter »opnået« indsættes: »en gymnasi-
al eksamen, der giver«.
78
medfør heraf gennemfører et forløb, hvor der i en
erhvervsuddannelse indgår undervisning på A-,
B- og C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over
ret til bevis for den gennemførte erhvervsuddan-
nelse efter denne lov ret til bevis for at have op-
nået generel studiekompetence (eux-bevis).
Stk. 3-4 ---
§ 33 b. Personer, som har opnået et eux-bevis,
eller som har afsluttet en erhvervsuddannelse og
som led i erhvervsuddannelsen eller som enkelt-
fagsundervisning uden for uddannelsen har gen-
nemført mindst et studierettet enkeltfag på
mindst C-niveau, har samme ret til optagelse på
gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. lov om
uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasi-
eloven), som personer med en gymnasial eksa-
men.
32. I § 33 b indsættes efter »eux-bevis«: »eller et
bevis for opnået generel studiekompetence, jf. § 3
a i lov om studiekompetencegivende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.«,
og »gymnasial eksamen« ændres til: »eksamen fra
en gymnasial uddannelse«.
§ 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau
børne- og undervisningsministeren om de grund-
læggende erhvervsrettede uddannelser på børne-
og undervisningsministerens område. På er-
hvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstil-
ling til børne- og undervisningsministeren om:
1-7) ---
8) Regler om optagelse på skole, jf. § 8, og om
adgangsbegrænsning, jf. § 9, stk. 1.
9-25) ---
Stk. 2-6. ---
33. I § 35, stk. 1, nr. 8, udgår », stk. 1«.
§ 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau
børne- og undervisningsministeren om de grund-
læggende erhvervsrettede uddannelser på børne-
og undervisningsministerens område. På er-
hvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstil-
ling til børne- og undervisningsministeren om:
1-8) ---
9) Gruppering af uddannelserne, jf. § 14.
10-25) ---
Stk. 2-6. ---
34. § 35, stk. 1, nr. 9, affattes således:
»9) Organisering af uddannelsernes grundforløb,
jf. § 14.«
§ 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau
børne- og undervisningsministeren om de grund-
35. § 35, stk. 1, nr. 12, affattes således:
»12) Regler om grundfag, jf. § 25, stk. 2.«
79
læggende erhvervsrettede uddannelser på børne-
og undervisningsministerens område. På er-
hvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstil-
ling til børne- og undervisningsministeren om:
1-11) ---
12) Godkendelse af forslag til grundfag, jf. § 25,
stk. 2, og indstilling om fælles kompetencemål,
jf. § 25, stk. 3.
13-25) ---
Stk. 2-6. ---
§ 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau
børne- og undervisningsministeren om de grund-
læggende erhvervsrettede uddannelser på børne-
og undervisningsministerens område. På er-
hvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstil-
ling til børne- og undervisningsministeren om:
1-16) ---
17) Regler om elevernes retlige forhold, jf. § 48,
stk. 6, § 50, stk. 2, og § 52, stk.1.
18-25) ---
Stk. 2-6. ---
36. I § 35, stk. 1, nr. 17, ændres »§ 48, stk. 6,« til:
»§ 48, stk. 1 og 6,«.
§ 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau
børne- og undervisningsministeren om de grund-
læggende erhvervsrettede uddannelser på børne-
og undervisningsministerens område. På er-
hvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstil-
ling til børne- og undervisningsministeren om:
1-21) ---
22) Hvilke uddannelser der ikke udbydes med
skolepraktik og om adgangsbegrænsning til sko-
lepraktik, jf. § 66 b, stk. 3.
23-25) ---
Stk. 2-6. ---
37. § 35, stk. 1, nr. 22, affattes således:
»22) Hvilke uddannelser der udbydes med skole-
praktik, jf. § 66 b, stk. 3.«
§ 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau
børne- og undervisningsministeren om de grund-
læggende erhvervsrettede uddannelser på børne-
og undervisningsministerens område. På er-
hvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstil-
ling til børne- og undervisningsministeren om:
1-23) ---
38. I § 35, stk. 1, nr. 24, ændres »§ 66 o« til: »§§
66 o og 66 z«.
80
24) Regler om kompetencevurdering, uddannel-
sesplaner og om ankeadgang, jf. § 66 o.
25) ---
Stk. 2-6. ---
39. I § 35, stk. 1, indsættes som nr. 26:
»26) Regler om krav til afslutning af et særligt stu-
diekompetencegivende forløb ved overgang til en
uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 3.«
§ 38. De faglige udvalg bestemmer for de en-
kelte godkendte uddannelser indholdet i regler
om:
1-3) ---
4) Bedømmelsesplan, for så vidt angår område-
fag og specialefag, jf. § 33, stk. 3.
5-7) ---
Stk. 2-9. ---
40. I § 38, stk. 1, nr. 4, ændres »områdefag og spe-
cialefag« til: »uddannelsesspecifikke fag i hoved-
forløbet«.
§ 38. De faglige udvalg bestemmer for de en-
kelte godkendte uddannelser indholdet i regler
om:
1-5) ---
6) Uddannelsens tilknytning til en eller flere fæl-
lesindgange, jf. § 14, stk. 2.
7) ---
Stk. 2-9. ---
41. § 38, stk. 1, nr. 6, ophæves.
Nr. 7 bliver herefter nr. 6.
§ 38. De faglige udvalg bestemmer for de en-
kelte godkendte uddannelser indholdet i regler
om:
1-6) ---
7) At § 12, stk. 1, 2. pkt., ikke finder anvendelse
for uddannelsen eller et speciale inden for uddan-
nelsen. Beslutning herom skal være enstemmig.
Stk. 2-9. ---
42. I § 38, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 6, ændres »§
12, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 12, stk. 1, 3. pkt.,«.
§ 38. ---
Stk. 1-8. ---
Stk. 9. De faglige udvalg medvirker ved indstil-
ling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-
rettede Uddannelser om fælles områdefag, jf.
§ 25, stk. 3, og afgiver efter anmodning udtalelse
til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser om spørgsmål af betydning for rå-
dets arbejde.
43. I § 38, stk. 9, ændres »fælles områdefag, jf. §
25, stk. 3,« til: »krav om gennemførelse af et sær-
ligt studiekompetencegivende forløb (eux) ved
overgang til en uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c,
stk. 3.«
81
§ 43. Praktikpladser formidles af skoler m.v.,
som udbyder erhvervsuddannelsernes grundfor-
løb. Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsø-
gende virksomhed med henblik på fremskaffelse
af praktikpladser.
Stk. 2-5. ---
44. I § 43, stk. 1, 1. pkt., ændres »erhvervsuddan-
nelsernes grundforløb« til: »et grundforløbs 2. del,
og af praktikcentre, jf. § 66 b«.
§ 43. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne
i regionen skal stille praktikpladser til rådighed
for de institutioner, som er godkendt til at udbyde
social- og sundhedsuddannelsen og den pædago-
giske assistentuddannelse i regionen. Antallet af
praktikpladser skal modsvare behovet for færdig-
uddannede i regionen.
Stk. 5. ---
45. § 43, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i re-
gionen skal stille praktikpladser til rådighed inden
for social- og sundhedsuddannelsen og den pæda-
gogiske assistentuddannelse.«
§ 43. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Finder børne- og undervisningsministe-
ren, at forpligtelsen efter stk. 4 ikke er opfyldt,
kan ministeren efter udtalelse fra vedkommende
faglige udvalg, jf. § 37, pålægge regionsrådet og
kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille
et årligt mindste antal praktiksteder til social- og
sundhedsuddannelsen til rådighed for institutio-
nerne.
46. I § 43, stk. 5, udgår »for institutionerne«.
§ 48. Det er en betingelse for gennemførelse af
en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven og
en eller flere virksomheder er indgået en uddan-
nelsesaftale, jf. dog § 5, stk. 3, kapitel 7 a og § 66
l. Aftalen skal omfatte alle praktik- og skoleop-
hold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller
det kompetencegivende trin i uddannelsen. Der
kan dog indgås en aftale for en kortere del af ud-
dannelsen end et kompetencegivende trin, hvis
aftalen omfatter mindst en skoleperiode og
mindst en praktikperiode af uddannelsens hoved-
forløb. Børne- og undervisningsministeren kan
efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om,
at 3. pkt. ikke finder anvendelse for bestemte ud-
dannelser.
Stk. 2-6. ---
47. I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3, kapi-
tel 7 a og § 66 l« til: »§ 5 c, stk. 1, 3. pkt., og stk.
2, kapitel 7 a, § 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1«.
82
§ 48. Det er en betingelse for gennemførelse af
en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven og
en eller flere virksomheder er indgået en uddan-
nelsesaftale, jf. dog § 5, stk. 3, kapitel 7 a og § 66
l. Aftalen skal omfatte alle praktik- og skoleop-
hold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller
det kompetencegivende trin i uddannelsen. Der
kan dog indgås en aftale for en kortere del af ud-
dannelsen end et kompetencegivende trin, hvis
aftalen omfatter mindst en skoleperiode og
mindst en praktikperiode af uddannelsens hoved-
forløb. Børne- og undervisningsministeren kan
efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om,
at 3. pkt. ikke finder anvendelse for bestemte ud-
dannelser.
Stk. 2-6. ---
48. I § 48, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »bestemte
uddannelser«: », og om, at uddannelsesaftaler om
erhvervsuddannelser for voksne, jf. kapitel 7 d,
kan indgås uden praktikperioder«.
§ 58. Eleven og virksomheden kan indgå aftale
om forlængelse af uddannelsestiden med et be-
stemt tidsrum, hvis en elev
1) ---
2) er fraværende fra virksomheden på grund af
supplerende skoleundervisning efter § 24, stk. 3
og 4, og § 51, stk. 1,
3-4) ---
Stk. 2-3. ---
49. I § 58, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 24, stk. 3 og 4,«
til: »§ 24, stk. 2,«.
§ 66 a. Skolepraktik skal tilbydes egnede prak-
tikpladssøgende elever, som umiddelbart efter at
have afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf.
§ 5, stk. 3, ikke har eller har haft en uddannelses-
aftale, jf. dog stk. 2. Tilbuddet gives i umiddelbar
forbindelse med elevens afslutning af grundforlø-
bet, og elever, som tager imod tilbuddet, skal på-
begynde undervisning i skolepraktik 1 måned ef-
ter grundforløbets afslutning, medmindre eleven
forinden har indgået en uddannelsesaftale. I trin-
delte uddannelser, jf. § 15, stk. 2, skal skoleprak-
tik dog tillige tilbydes elever, der har gennemført
et kompetencegivende trin af en uddannelse med
uddannelsesaftale.
Stk. 2-4. ---
50. I § 66 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3,« til:
»§ 5 c, stk. 1, 1. pkt.,«.
§ 66 b. ---
Stk. 2. ---
51. § 66 b, stk. 3, affattes således:
83
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fast-
sætter, hvilke uddannelser der ikke skal udbydes
med skolepraktik, og kan tillige fastsætte regler
om begrænsning af adgangen til skolepraktik in-
den for de enkelte uddannelser under hensyn til
beskæftigelsesmulighederne og til virksomheder-
nes ansvar for sikring af vekseluddannelsesprin-
cippet, jf. § 2, stk. 1. Rådet for de Grundlæggen-
de Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstil-
ling herom.
Stk. 4-5. ---
»Undervisningsministeren fastsætter efter ind-
stilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-
rettede Uddannelser, hvilke uddannelser der udby-
des med skolepraktik.«
§ 66 b. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Elever, hvis grundforløb ikke umiddel-
bart giver adgang til en uddannelse med skole-
praktik, er berettiget til optagelse på et kursus af
højst 10 ugers varighed, som kvalificerer eleven
til at fortsætte i en anden erhvervsuddannelse,
som udbydes med skolepraktik. Skolen har an-
svaret for, at eleven tilbydes et sådant overgangs-
kursus.
Stk. 5. ---
52. § 66 b, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 66 e. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
elever, der uforskyldt har mistet en uddannelses-
aftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt., inden for en ud-
dannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, jf.
§ 66 b, stk. 3. Den skole, som eleven er tilmeldt,
jf. § 66 b, stk. 5, optager eleven efter ansøgning.
§ 66 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 66 c, § 66 g, stk. 2,
§ 66 i, stk. 1, § 66 j og § 66 k, stk. 1 og 4, finder
tilsvarende anvendelse for disse elever.
53. I § 66 e, stk. 2, 1. pkt., ændres », jf. § 66 b, stk.
3« til: »i henhold til § 66 b, stk. 3«, og i 2. pkt.
ændres »§ 66 b, stk. 5,« til: »§ 66 b, stk. 4,«.
54. Efter kapitel 7 c indsættes:
»Kapitel 7 d
Erhvervsuddannelse for voksne (euv)
§ 66 u. Erhvervsuddannelse for voksne (euv) er
en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddan-
nelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 2. Euv har samme mål, niveau og afsluttende
prøve som den tilsvarende erhvervsuddannelse for
unge og giver ret til tilsvarende uddannelsesbevis
og samme betegnelse.
84
Stk. 3. Euv kan udbydes af skoler, institutioner
og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det
pågældende hovedforløb, jf. § 18.
§ 66 v. Elever, der er fyldt 25 år på tidspunktet
for erhvervsuddannelsens begyndelse, skal gen-
nemføre uddannelsen som euv.
Stk. 2. En euv indledes med en vurdering af ele-
vens praktiske og teoretiske kompetencer med ud-
gangspunkt i målene for uddannelsen samt eventu-
el grundforløbsundervisning. Kompetencevurde-
ringen foretages på grundlag af dokumentation fra
eleven og et eventuelt kompetenceafklarende for-
løb og kan have en varighed fra en halv dag op til
10 dage.
Stk. 3. Kompetencevurderingen skal være omfat-
tet af elevens eventuelle uddannelsesaftale, jf. kap.
7, med en virksomhed.
§ 66 x. De faglige udvalg udvikler standardisere-
de hovedforløb for voksne og bestemmer indholdet
i regler om elevers fritagelse for skole- og praktik-
dele, jf. § 4, stk. 2, § 13, stk. 3, og § 38, stk. 1, nr.
1.
Stk. 2. Hvad angår både skoleundervisning og
praktikuddannelse skal et hovedforløb tilrettelagt
for voksne i almindelighed være af kortere varig-
hed end hovedforløbet i den tilsvarende erhvervs-
uddannelse for unge. Praktikuddannelsen kan højst
vare to år.
Stk. 3. For hovedforløb, hvor vedkommende fag-
lige udvalg ikke har udviklet et standardiseret ho-
vedforløb, jf. stk. 1, tilrettelægger skolen uanset
bestemmelserne i § 13, stk. 4, erhvervsuddannel-
sen for voksne efter regler, fastsat af undervis-
ningsministeren i medfør af § 13, stk. 3.
§ 66 y. Skolen vejleder eleven og udarbejder i
samråd med denne og en eventuel arbejdsgiver en
personlig uddannelsesplan for eleven. Uddannel-
sesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om
uddannelsen og skolens vurdering af elevens kom-
petencer inden for følgende rammer, således at ele-
vens uddannelse bliver så kort som mulig:
1) Elever, der har mindst to års relevant erhvervs-
erfaring, skal gennemføre et standardiseret uddan-
nelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden
praktikuddannelse. Elever, der påbegynder forlø-
bet efter en længerevarende ledighedsperiode, og
85
som derfor har et særligt behov for at få styrket de-
res arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, kan
tilbydes et suppleringsmodul af op til ni ugers va-
righed.
2) Elever, der har mindre end to års relevant er-
hvervserfaring eller har en forudgående uddannel-
se, skal gennemføre et standardiseret uddannelses-
forløb for voksne med praktikuddannelse og med
mulighed for at modtage undervisning fra grund-
forløbets 2. del.
3) Elever, der hverken har relevant erhvervserfa-
ring eller forudgående uddannelse, skal gennemfø-
re et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed
svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog
uden grundforløbets 1. del.
Stk. 2. Uddannelsesforløbet, jf. stk. 1, kan yderli-
gere afkortes på baggrund af elevens individuelle
kompetencer.
Stk. 3. I uddannelsesplanen angives de teoretiske
og praktiske kompetencer, som skolen har aner-
kendt, jf. § 66 v, stk. 2, og det uddannelsesforløb,
eleven skal gennemføre, jf. stk. 1.
Stk. 4. Uddannelsesplanen gælder for det samle-
de uddannelsesforløb, uanset hvilken skole, der
optager eleven under forløbet. Uddannelsesplanen
revideres efter regler, der fastsættes i medfør af §
66 z.
§ 66 z. Undervisningsministeren kan efter ind-
stilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-
rettede Uddannelser fastsætte regler om kompeten-
cevurdering og uddannelsesplaner for euv, herun-
der regler, hvorefter en elev kan indbringe en afgø-
relse truffet af skolen vedrørende elevens praktiske
kompetencer for vedkommende faglige udvalg.«
§ 2
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, som
ændret ved § 22 i lov nr. 326 af 11. april 2012, §
21 i lov nr. 493 af 21. maj 2013 og § 42 i lov nr.
1605 af 26. december 2013, foretages følgende
ændringer:
§ 2 a. ---
Stk. 2-4. ---
1. I § 2 a, stk. 5, 1. pkt., udgår »om særlige for-
løb«.
86
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for,
at 15-17-årige unge, som ikke er i uddannelse,
beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter
mod, at de unge gennemfører en uddannelse, gi-
ves nødvendige tilbud om særlige forløb, som
kan afdække og udvikle den unges interesser og
kompetencer, og som kan føre til, at den unge
bliver uddannelsesparat, jf. § 2 g. I de særlige
forløb kan indgå tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, som udbydes af kommunens
jobcenter.
Stk. 6. ---
§ 2 a. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for,
at 15-17-årige unge, som ikke er i uddannelse,
beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter
mod, at de unge gennemfører en uddannelse, gi-
ves nødvendige tilbud om særlige forløb, som
kan afdække og udvikle den unges interesser og
kompetencer, og som kan føre til, at den unge
bliver uddannelsesparat, jf. § 2 g. I de særlige
forløb kan indgå tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, som udbydes af kommunens
jobcenter.
Stk. 6. ---
2. I § 2 a, stk. 5, 2. pkt., ændres »I de særlige for-
løb« til: »I tilbud efter 1. pkt.«
§ 2 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om pligten til uddannelse, beskæfti-
gelse eller anden aktivitet og om, hvilke aktivite-
ter der kan indgå i uddannelsesplanen. Undervis-
ningsministeren fastsætter endvidere nærmere
regler om de tilbud, der er nævnt i stk. 4, 1. pkt.
3. I § 2 a, stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk.
5«.
§ 2 b. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til
befordring til unge, der deltager i særlige forløb,
jf. § 2 a, stk. 4.
Stk. 2. ---
4. § 2 b, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til befor-
dring til unge, der deltager i tilbud efter § 2 a, stk.
5, i det omfang tilbuddet ikke allerede er omfattet
af en anden befordringsordning.«
§ 2 c. Elever skal ved udgangen af grundsko-
lens 9. klasse have en plan for elevens videre ud-
5. § 2 c affattes således:
87
dannelse. Elevens uddannelsesplan skal indehol-
de:
1) Elevens mål for uddannelse efter grundskolen.
2) Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10.
klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der fø-
rer frem til, at eleven bliver uddannelsesparat.
3) Ungdommens Uddannelsesvejlednings eller
skolens vurdering efter § 2 g af, om eleven har de
faglige, personlige og sociale forudsætninger, der
er nødvendige for at påbegynde og gennemføre
en ungdomsuddannelse.
4) Forældremyndighedsindehaverens eventuelle
bemærkninger.
Stk. 2. For elever, der vælger 10. klasse, skal
det af uddannelsesplanen for den videre uddan-
nelse fra 9. klasse endvidere fremgå, hvad eleven
vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse.
Stk. 3. For elever på skoler, hvor Ungdommens
Uddannelsesvejledning forestår vejledning, har
Ungdommens Uddannelsesvejledning ansvaret
for, at der udarbejdes uddannelsesplaner. For ele-
ver på øvrige skoler har elevens skole ansvaret.
Stk. 4. Elevens uddannelsesplan underskrives af
eleven og forældremyndighedens indehaver og
den, der efter stk. 3 har ansvaret for at udarbejde
uddannelsesplanen.
Stk. 5. Indtil eleven fylder 18 år, skal Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning løbende revidere
uddannelsesplanen, når det er påkrævet. Revision
af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med
eleven og forældremyndighedens indehaver. For
elever, der går i en grundskole eller 10. klasse,
hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke
forestår vejledningen, er skolen ansvarlig for at
revidere uddannelsesplanen.
Stk. 6. Hvis eleven søger om optagelse i ung-
domsuddannelse eller 10. klasse, anvendes ele-
vens uddannelsesplan som elevens ansøgning om
optagelse. Hvis eleven søger en erhvervsuddan-
nelse, gymnasial uddannelse eller 10. klasse, sen-
der Ungdommens Uddannelsesvejledning eller
den, der efter stk. 3 har ansvaret for at udarbejde
uddannelsesplanen, elevens uddannelsesplan til
den først prioriterede institution, jf. dog § 2 g,
stk. 2. I andre end de i 2. pkt. nævnte tilfælde
sendes uddannelsesplanen til den kommune, hvor
eleven er tilmeldt folkeregisteret.
Ȥ 2 c. En elev skal ved udgangen af grundsko-
lens 9. klasse have en plan for sin videre uddannel-
se, som skal indeholde:
1) Elevens mål for uddannelse efter grundskolen.
2) Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10.
klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der kan
føre frem til, at eleven bliver uddannelsesparat.
3) Ungdommens Uddannelsesvejlednings eller
skolens vurdering efter § 2 g af, om eleven har de
faglige, personlige og sociale forudsætninger, der
er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en
ungdomsuddannelse.
4) Forældremyndighedens indehavers eventuelle
bemærkninger.
Stk. 2. For elever, der vælger 10. klasse, skal det
af uddannelsesplanen endvidere fremgå, hvad ele-
ven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klas-
se.
Stk. 3. Forældremyndighedens indehaver eller
eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet foræl-
dremyndighed, har ansvaret for, at der udarbejdes
en uddannelsesplan, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. For elever på skoler, hvor Ungdommens
Uddannelsesvejledning forestår vejledningen, har
Ungdommens Uddannelsesvejledning ansvaret for
uddannelsesplanen, hvis eleven vurderes ikke-ud-
dannelsesparat, jf. §§ 2 g og 2 h. Det samme gæl-
der for elever på skoler, jf. § 4, hvor Ungdommens
Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen.
Stk. 5. Elevens uddannelsesplan underskrives af
eleven og forældremyndighedens indehaver og i
tilfælde omfattet af stk. 4 tillige af Ungdommens
Uddannelsesvejledning.
Stk. 6. Indtil eleven fylder 18 år, skal uddannel-
sesplanen revideres, når det er påkrævet, jf. stk. 3
og 4. Revision af uddannelsesplanen skal ske i
samarbejde med eleven og forældremyndighedens
indehaver. I 10. klasse foretager Ungdommens Ud-
dannelsesvejledning, henholdsvis skolen, hvis
Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår
vejledningen, jf. § 4, den løbende revision af ud-
dannelsesplanen for alle elever.
Stk. 7. Hvis eleven søger om optagelse i en ung-
domsuddannelse eller 10. klasse, anvendes elevens
uddannelsesplan som ansøgning om optagelse.
Hvis eleven søger en erhvervsuddannelse, gymna-
88
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om uddannelsesplanens form og ind-
hold og om frister m.v.
sial uddannelse eller 10. klasse, sender Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning eller den, der efter
stk. 3 og 4 har ansvaret for at udarbejde uddannel-
sesplanen, elevens uddannelsesplan til den først
prioriterede institution, jf. dog § 2 h, stk. 3. I andre
tilfælde sendes uddannelsesplanen til den kommu-
ne, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret.
Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om uddannelsesplanens form og ind-
hold og om frister m.v.«
§ 2 d. ---
Stk. 2. Uddannelsesplanen skal i 10. klasse an-
vendes i den løbende vejledning af eleven om
fremtidige uddannelsesvalg og indeholde elevens
ønsker om aflæggelse af prøver i 10. klasse samt
brobygningsforløb, jf. kapitel 2 a.
Stk. 3. ---
6. I § 2 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Det skal endvidere fremgå af uddannelsespla-
nen, om der i 10. klasse skal iværksættes en særlig
indsats, som nævnt i § 2 g, stk. 3.«
§ 2 e. Elever skal ved udgangen af 10. klasse
have revideret deres uddannelsesplan, jf. § 2 c,
stk. 5.
7. I § 2 e ændres »§ 2 c, stk. 5« til: »§ 2 c, stk. 6«.
§ 2 g. Ungdommens Uddannelsesvejledning
vurderer, i hvilket omfang elever, der forlader 9.
eller 10. klasse, har de faglige, personlige og so-
ciale forudsætninger, der er nødvendige for at på-
begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse
(uddannelsesparathed), jf. dog stk. 2 og 5.
Stk. 2. Hvis elevens skole efter § 2 c, stk. 3, har
ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen, vur-
derer skolen elevens uddannelsesparathed, jf. stk.
1. Hvis elevens ønske er at fortsætte i en kompe-
tencegivende ungdomsuddannelse, hvortil ele-
vens forudsætninger efter skolens vurdering ikke
er tilstrækkelige, foretages der en ny vurdering af
elevens uddannelsesparathed af Ungdommens
Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor ele-
ven er tilmeldt folkeregisteret.
Stk. 3. Vurderer Ungdommens Uddannelses-
vejledning, at eleven har behov for personlig
støtte for at blive uddannelsesparat, skal kommu-
nalbestyrelsen tilbyde eleven den nødvendige
personlige støtte, jf. § 5, stk. 3.
Stk. 4. Vurderer Ungdommens Uddannelses-
vejledning, at en elev ikke er uddannelsesparat,
8. § 2 g affattes således:
Ȥ 2 g. Elever i folkeskolen, der i 9. og 10. klas-
se søger om optagelse til en erhvervsuddannelse
eller en gymnasial uddannelse, skal have en vurde-
ring af, om de har de faglige, personlige og sociale
forudsætninger, der er nødvendige for at påbegyn-
de og gennemføre ungdomsuddannelsen (uddan-
nelsesparathed), jf. dog stk. 7. Der vurderes til en-
ten gruppen af gymnasiale uddannelser eller grup-
pen af erhvervsuddannelser, medmindre eleven har
ønske om begge kategorier, hvor der vurderes til
begge.
Stk. 2. Vurderingen indledes i 8. klasse og foreta-
ges, medmindre særlige forhold gør sig gældende,
i overensstemmelse med stk. 1. Vurderingen om-
fatter på dette klassetrin alle elever. Elever, der i 8.
klasse har mindst 4,0 i gennemsnit af standpunkt-
skarakterer, og hvor skolens leder vurderer, at de
sociale og personlige forudsætninger er tilstrække-
lige, anses for uddannelsesparate, også efter 9. og
10. klasse, jf. dog stk. 5 og 6. For øvrige elever, jf.
dog § 2 h, foretager Ungdommens Uddannelses-
vejledning efter regler udstedt i medfør af § 2 i og
på grundlag af oplysninger fra elevens skole en
89
kan forældremyndighedens indehaver eller ele-
ven, hvis eleven ikke er undergivet forældremyn-
dighed, forlange, at en ungdomsuddannelsesinsti-
tution, der udbyder den pågældende uddannelse,
foretager en ny vurdering af elevens uddannel-
sesparathed. Ungdomsuddannelsesinstitutionen
foretager vurderingen efter anmodning fra Ung-
dommens Uddannelsesvejledning. Ungdomsud-
dannelsesinstitutionens vurdering af elevens ud-
dannelsesparathed træder i stedet for den vurde-
ring, som Ungdommens Uddannelsesvejledning
har foretaget.
Stk. 5. En elev, der har indgået en uddannelses-
aftale efter lov om erhvervsuddannelser eller er
optaget på en uddannelsesinstitution, anses for
uddannelsesparat, og der foretages ingen vurde-
ring af elevens uddannelsesparathed.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om vurderingen af elevers uddan-
nelsesparathed.
vurdering af, om eleven er uddannelsesparat efter
stk. 1.
Stk. 3. For ikke-uddannelsesparate elever, jf. stk.
2, iværksætter Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning og skolens leder i samarbejde en målrettet
vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at
eleven kan blive uddannelsesparat ved afslutnin-
gen af 9. klasse. For elever, der ikke er uddannel-
sesparate efter 9. klasse, jf. stk. 4-6, og som ønsker
at gå i 10. klasse, vurderes, hvad der skal iværk-
sættes i 10. klasse for at understøtte, at eleven kan
blive uddannelsesparat i løbet af 10. klasse.
Stk. 4. For de elever, der er nævnt i stk. 3, foreta-
ger Ungdommens Uddannelsesvejledning en ny
vurdering af, om de har opnået de faglige, sociale
og personlige forudsætninger, der er nødvendige
for at påbegynde og gennemføre en ungdomsud-
dannelse.
Stk. 5. For elever, der er vurderet uddannelsespa-
rate i 8. klasse, foretager Ungdommens Uddannel-
sesvejledning alene en fornyet vurdering i 9. klas-
se, hvis elevens faglige niveau falder, eller skolens
leder vurderer, at elevens sociale og personlige
forudsætninger har ændret sig væsentligt i negativ
retning. Der foretages endvidere en fornyet vurde-
ring, hvis eleven søger en anden kategori af ung-
domsuddannelse. Den fornyede vurdering foreta-
ges alene, hvis eleven søger en ungdomsuddannel-
se i umiddelbar forlængelse af 9. klasse eller øn-
sker at gå i 10. klasse, jf. stk. 3.
Stk. 6. Stk. 5, 1. og 2. pkt., gælder også for elever
i 10. klasse, der er vurderet uddannelsesparate i 9.
klasse.
Stk. 7. En elev, der har indgået en uddannelsesaf-
tale efter lov om erhvervsuddannelser eller er opta-
get på en uddannelsesinstitution, anses for uddan-
nelsesparat.
Stk. 8. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning ved vurderingen i 9. eller 10. klasse vurderer,
at en elev ikke er uddannelsesparat, kan forældre-
myndighedens indehaver eller eleven selv, hvis
eleven ikke er undergivet forældremyndighed, for-
lange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der
udbyder den kategori af ungdomsuddannelse, som
eleven ønsker at søge optagelse til, foretager en ny
vurdering af, om eleven er uddannelsesparat. Efter
90
anmodning fra Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning foretager ungdomsuddannelsesinstitutionen
vurderingen. Ungdomsuddannelsesinstitutionens
vurdering træder i stedet for den vurdering, som
Ungdommens Uddannelsesvejledning har foreta-
get.«
9. Efter § 2 g indsættes i kapitel 1 c:
»§ 2 h. § 2 g gælder også for elever i den kom-
munale ungdomsskoles heltidsundervisning.
Stk. 2. § 2 g gælder endvidere også for elever på
de skoler, der er nævnt i § 4, og hvor Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning forestår vejlednin-
gen. For elever, der går på skoler, der er nævnt i §
4, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke
forestår vejledningen, foretager skolen uddannel-
sesparathedsvurderingen.
Stk. 3. Hvis elevens skole har foretaget uddan-
nelsesparathedsvurderingen i 9. eller 10. klasse, jf.
stk. 2, 2. pkt., og eleven ønsker at fortsætte i en
ungdomsuddannelse, hvortil elevens forudsætnin-
ger efter skolens vurdering ikke er tilstrækkelige,
foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning i
den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregis-
tret, en ny vurdering af, om eleven er uddannelses-
parat.
§ 2 i. Undervisningsministeren fastsætter på føl-
gende områder nærmere regler om uddannelsespa-
rathedsvurderingen, jf. §§ 2 g og 2 h:
1) Kriterier for de faglige, sociale og personlige
forudsætninger, der skal indgå.
2) Det karaktergennemsnit, der skal være opnået
for at opfylde de faglige forudsætninger.
3) De standpunktskarakterer, der skal indgå i vur-
deringen.
4) Mulighed for at få foretaget revurdering eller gå
til optagelsesprøve på uddannelsesinstitutionen.
5) Procedurer, tidsfrister og lign, herunder frist for,
hvornår oplysninger, der skal bruges i vurderingen,
skal være til disposition.
6) Mulighed for fravigelser af reglerne for enkelte
elever i helt særlige tilfælde.«
§ 3. ---
Stk. 2. ---
10. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Vejledningen skal endvidere gives til un-
ge under 25 år med bopæl eller længevarende op-
91
Stk. 3. Vejledningen skal endvidere gives til un-
ge under 25 år med bopæl eller længerevarende
ophold i kommunen, der ikke er i gang med eller
ikke har fuldført en ungdomsuddannelse eller en
videregående uddannelse, efter at de har forladt
grundskolen eller 10. klasse. Andre unge under
25 år med bopæl i kommunen skal have vejled-
ning, hvis de henvender sig herom.
Stk. 4-6. ---
hold i kommunen, når de pågældende hverken er i
fuldtidsbeskæftigelse, i gang med eller har fuldført
en ungdomsuddannelse eller en videregående ud-
dannelse efter, at de har forladt grundskolen eller
10. klasse. Andre unge under 25 år skal have vej-
ledning, hvis de henvender sig herom. Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning kan efter anmodning
fra og finansieret af jobcentret yde vejledning til
unge under 30 år, der har fået et uddannelsespå-
læg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
§ 5. ---
Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning
skal tilrettelægge en særlig vejledningsindsats for
elever, der har en øget risiko for ikke at påbegyn-
de eller gennemføre en ungdomsuddannelse.
Stk. 3-5. ---
11. § 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning
skal sørge for, at der tilrettelægges en særlig mål-
rettet vejledningsindsats for elever, der ikke er ud-
dannelsesparate i 8., 9. eller 10. klasse, jf. § 2 g.«
§ 5. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der
har en øget risiko for ikke at påbegynde eller
gennemføre en ungdomsuddannelse, tilrettelæg-
ges en særlig indsats ved overgangen til ung-
domsuddannelserne, herunder at der etableres en
mentorordning for denne målgruppe.
Stk. 4-5. ---
12. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der
har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gen-
nemføre en ungdomsuddannelse, etableres en
mentorordning eller i helt særlige tilfælde en an-
den indsats i overgangen til ungdomsuddannelse.«
§ 5. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om mentorordningen og om den
særlige indsats ved overgangen til ungdomsud-
dannelserne, jf. stk. 2-4.
13. I § 5, stk. 5, ændres »om den særlige indsats
ved overgangen til ungdomsuddannelse« til: »an-
den indsats«.
§ 6. Vejledningen i henhold til § 3, stk. 2, og §
4, stk. 1 og 2, skal gives, så den enkelte elev har
mulighed for at få vejledning på sin skole. Vej-
ledningen tilrettelægges i samarbejde med sko-
len.
Stk. 2. Vejledning til øvrige unge gives såle-
des, at den enkelte så vidt muligt kan få individu-
el vejledning på sin uddannelsesinstitution.
14. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Undervisningen i folkeskolens obligato-
riske emne uddannelse og job skal tilrettelæggelses
i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvej-
ledning, jf. lov om folkeskolen. Vejledningen byg-
ger bl.a. på den viden og de færdigheder, som ele-
verne har tilegnet sig i emnet, og undervisningen i
emnet har betydning for, at eleverne kan træffe
valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvali-
ficeret grundlag.«
92
Kapitel 2 a
Brobygning m.v. til ungdomsuddannelser
Formål og indhold m.v.
15. I overskriften til kapitel 2 a ændres »Brobyg-
ning m.v.« til: »Introduktionskurser og brobyg-
ning«.
§ 10 a. Brobygning er vejlednings- og under-
visningsforløb i overgangen til ungdomsuddannel-
serne. Brobygning skal give den unge bedre mu-
lighed for og motivation til at vælge og gennem-
føre en ungdomsuddannelse samt udvikle den un-
ges faglige og personlige kompetencer.
Stk. 2. Brobygning på en ungdomsuddannelse
skal afspejle undervisningen i de uddannelsesom-
råder, der indgår i brobygningen, og gøre eleven
bekendt med uddannelsens praktiske og teoreti-
ske elementer samt et eller flere erhverv, som ud-
dannelsen eller uddannelsesområdet retter sig
mod.
Stk. 3. Der kan etableres brobygning til grund-
forløb i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.
Stk. 4. Der kan endvidere etableres brobygning
til de indledende dele af de gymnasiale ungdoms-
uddannelser.
Stk. 5. Elevens uddannelsesplan, jf. § 2 c, påfø-
res oplysning om gennemført brobygning med
angivelse af formål med og varighed af de enkel-
te forløb.
16. I § 10 a indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Introduktionskurser i 8. klasse er vejlednings-
og undervisningsforløb, der skal bidrage til, at den
unge bliver afklaret og motiveret for at vælge og
gennemføre en ungdomsuddannelse. Kurserne skal
omfatte introduktion til mindst en erhvervsuddan-
nelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse.«
Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.
§ 10 b. Elever i 8. klasse kan ved introduktions-
kurser til flere ungdomsuddannelser forberedes
på valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10.
klasse.
Stk. 2. ---
17. § 10 b, stk. 1, affattes således:
»Elever i folkeskolens 8. klasse og i den kommu-
nale ungdomsskoles heltidsundervisning på tilsva-
rende klassetrin skal ved introduktionskurser til
ungdomsuddannelser forberedes på valget af ung-
domsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Introduk-
tionskurser kan tillige tilbydes 8. klasses elever i
andre skoleformer.«
§ 10 b. ---
Stk. 2. Introduktionskurser i 8. klasse har en
samlet varighed på højst 1 uge. For elever i 8.
klasse, der deltager i undervisningsforløb i med-
før af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4
og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer
i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan va-
righeden af introduktionskurserne forlænges til i
alt 4 uger.
18. § 10 b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Introduktionskurser efter stk. 1 i 8. klasse har
en samlet varighed på fem dage.«
93
§ 10 c. Elever i folkeskolens 9. klasse, der er
uafklarede i valget af ungdomsuddannelse, skal
tilbydes brobygning, hvis skolen vurderer, at det
vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannel-
se. Brobygning kan desuden tilbydes elever i 9.
klasse i andre skoleformer.
Stk. 2. ---
19. § 10 c, stk. 1, affattes således:
»Som led i den indsats, der skal iværksættes i
medfør af § 2 g, stk. 3, skal elever i folkeskolen og
i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervis-
ning deltage i brobygning i 9. klasse, medmindre
lederen af elevens skole i samråd med Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke
vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannelse.
Der kan endvidere tilbydes brobygning til elever i
9. klasse i andre skoleformer som led i indsatsen
for ikke-uddannelsesparate elever.«
§ 10 d. Elever i 10. klasse skal deltage i bro-
bygning eller kombinationer af brobygning og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.
Der skal brobygges til mindst en erhvervsrettet
ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial
uddannelse i forløb af mindst 2 dages varighed.
Brobygning eller kombinationer af brobygning
og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv
kan omfatte brobygning til en almen gymnasial
uddannelse og skal samlet udgøre 1 uge svarende
til 21 timer og være afviklet inden den 1. marts i
skoleåret.
Stk. 2. Elever i folkeskolens 10. klasse skal til-
bydes yderligere brobygning til gymnasial og er-
hvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinati-
oner af brobygning og ulønnet praktik med et ud-
dannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdoms-
uddannelse. Brobygning eller kombination af
brobygning og ulønnet praktik efter 1. pkt. kan
have en varighed af højst 5 uger, hvoraf brobyg-
ning til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre
1 uge. For 10. -klasses-forløb af 20 uger eller
mindre kan den nævnte brobygning eller kombi-
nationer af brobygning og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv efter 1. pkt. dog højst vare
4 uger.
Stk. 3. ---
20. I § 10 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsæt-
tes efter »10. klasse«: », jf. dog stk. 4,«.
21. I § 10 d indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Elever, der i henhold til lov om folkesko-
len følger undervisningen i erhvervsrettet 10. klas-
se (eud10), skal deltage i brobygning til erhvervs-
rettet ungdomsuddannelse i seks uger, svarende til
126 timer.«
94
§ 12. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om vejledningen efter dette kapitel,
herunder regler om regler om kvalitetsudvikling
og kvalitetssikring af vejledningen.
22. I § 12, stk. 3, udgår »regler om regler«.
§ 14. Undervisningsministeren sørger for, at
der sker en koordinering af uddannelsesinstitutio-
nernes optagelse af ansøgere til henholdsvis ung-
domsuddannelserne og de videregående uddan-
nelser med henblik på, at ansøgerne optages på
den højest mulige prioriterede uddannelse og ud-
dannelsesinstitution, og således at der sker en ef-
fektiv ressourceudnyttelse af den samlede opta-
gelseskapacitet på uddannelserne.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om koordinering efter stk. 1, her-
under fastsætte regler om anvendelse af internet-
baseret kommunikation og digital signatur. Reg-
lerne om koordinering af uddannelsesinstitutio-
nernes optagelse af ansøgere til de videregående
uddannelser, herunder fastsættelse af regler om
anvendelse af internetbaseret kommunikation og
digital signatur, fastsættes efter forhandling med
kulturministeren og ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling.
23. § 14 affattes således:
Ȥ 14. Undervisningsministeren sikrer, at der
sker en koordinering af uddannelsesinstitutioner-
nes optagelse af ansøgere til ungdomsuddannelser-
ne med henblik på, at ansøgerne optages på den
højest muligt prioriterede uddannelse og uddannel-
sesinstitution, og således at der sker en effektiv
ressourceudnyttelse af den samlede optagelseska-
pacitet på uddannelserne. Undervisningsministeren
kan for ungdomsuddannelserne fastsætte nærmere
regler om koordinering, herunder fastsætte regler
om anvendelse af internetbaseret kommunikation
og digital signering.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren
sikrer for de videregående uddannelser, at der sker
en koordinering af uddannelsesinstitutionernes op-
tagelse af ansøgere til uddannelserne med henblik
på, at ansøgerne optages på den højest muligt prio-
riterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og
således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse
af den samlede optagelseskapacitet på uddannel-
serne. Reglerne om koordinering af uddannelsesin-
stitutionernes optagelse af ansøgere til de videre-
gående uddannelser, herunder fastsættelse af regler
om internetbaseret kommunikation og digital sig-
nering, fastsættes efter forhandling med kulturmi-
nisteren.«
§ 15 e. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvilke myndigheder der skal
indberette oplysninger. Undervisningsministeren
kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvil-
ke oplysninger der er omfattet af dette kapitel, og
om deres videregivelse.
24. I § 15 e, 2. pkt., indsættes efter »videregivel-
se«: », herunder om hvilke særlige oplysninger på
individniveau om unge under 30 år, der må ud-
veksles mellem Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning og de kommunale jobcentre«.
§ 3
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr.
521 af 27. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr.
622 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 1640 af 26. de-
95
cember 2013, lov nr. 1641 af 26. december 2013
og § 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014, foretages føl-
gende ændringer:
§ 7 a. I 8. klasse kan eleverne introduceres til
ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. Elever, der i 9. klasse er uaf-
klarede i valg af ungdomsuddannelse, skal tilby-
des brobygning til ungdomsuddannelse, jf. lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
1. § 7 a affattes således:
Ȥ 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i intro-
duktionskurser til ungdomsuddannelse, jf. lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v.
Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning og
skolens leder iværksætter fra 8. klasse en målrettet
indsats for elever, der er vurderet ikke-uddannel-
sesparate, jf. lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v. I den målrettede indsats indgår obligatorisk
brobygning i 9. klasse, medmindre skolens leder i
samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning
vurderer, at det ikke vil gavne elevens muligheder
for fortsat uddannelse. Den målrettede vejled-
ningsindsats og brobygning sker efter lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v.«
§ 13 b. ---
Stk. 2 og 3.
Stk. 4. For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal
elevplanen til brug for afklaring af videre uddan-
nelse indeholde oplysninger om, hvilke mål ele-
ven har for sin uddannelse efter grundskolen eller
efter 10. klassetrin samt om den besluttede op-
følgning på disse mål.
Stk. 5 og 6. ---
2. § 13 b, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Elevplanen skal for hver elev på 8. og 9.
klassetrin indeholde oplysninger til brug for vurde-
ringen af elevens uddannelsesparathed, jf. lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse, m.v. Elevplanen skal
indeholde oplysninger om:
1) Hvilken ungdomsuddannelse eleven påtænker at
søge efter 9. eller 10. klasse.
2) En vurdering af, om eleven har de nødvendige
sociale og personlige forudsætninger for at påbe-
gynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter
9. klasse.
3) Den besluttede indsats, der skal iværksættes
over for elever, der er vurderet ikke-uddannelses-
parate i 8. klasse eller senere.«
3. Efter § 19 d indsættes:
Ȥ 19 dd. Kommunalbestyrelsen skal foruden
den almindelige 10. klasse, jf. §§ 19 b-d, tilbyde et
erhvervsrettet 10. -klasseforløb (eud10), som er
særligt målrettet elever, der er motiveret for en er-
hvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfyl-
der de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om er-
96
hvervsuddannelser, eller er usikre på, om en er-
hvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 skal til-
rettelægges som et helårsforløb, der omfatter
mindst 840 årlige undervisningstimer.
Stk. 2. Eud10 omfatter den obligatoriske del af
10. klasse, jf. § 19 c, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Brobygning, jf. § 19 c, stk. 4, omfatter
brobygning svarende til 126 undervisningstimer til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v.
Stk. 4. Den valgfri del af eud10 omfatter 294 un-
dervisningstimer og skal introducere til erhvervs-
uddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der
mindst samarbejdes med en institution, der udby-
der erhvervsuddannelse, svarende til 252 undervis-
ningstimer. Heri indgår de 126 timers brobygning,
jf. stk. 3. Kommunalbestyrelser og institutioner,
der udbyder erhvervsuddannelse, indgår overens-
komster om samarbejdet, således at eleverne kan
introduceres til alle de hovedområder, som er-
hvervsuddannelsernes grundforløb er organiseret
inden for.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet
af elever, der kan optages, og hvilke kriterier der
lægges til grund for optagelsen, hvis der er flere
ansøgere, end der kan optages.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om indholdet i den valgfri del af eud10
og om samarbejdet om eud10 med en institution,
der udbyder erhvervsuddannelse, herunder om
overenskomsten m.v.«
§ 19 e. Kommunalbestyrelsen kan i samarbejde
med en institution, der udbyder erhvervsuddan-
nelse, tilbyde et 10. -klasseforløb, der består af
20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en er-
hvervsuddannelses grundforløb. Forløbet på in-
stitutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, skal
omfatte undervisning, hvis indhold og niveau
svarer til de obligatoriske 10. -klassefag dansk,
matematik og engelsk samt eventuelt tilbudsfage-
ne fysik/kemi, tysk og fransk. Folkeskolens prø-
ver i de nævnte fag kan aflægges efter afslutning
af forløbet.
4. § 19 e, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan ved indgåelse af
overenskomst med en institution, der udbyder er-
hvervsuddannelse, tilbyde et 10. -klasseforløb, der
kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsud-
dannelsernes grundforløb. Eleven skal opfylde ad-
gangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om
erhvervsuddannelser, for at kunne påbegynde for-
løbet.«
97
Stk. 2-4. ---
§ 19 e. Kommunalbestyrelsen kan i samarbejde
med en institution, der udbyder erhvervsuddan-
nelse, tilbyde et 10. -klasseforløb, der består af
20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en er-
hvervsuddannelses grundforløb. Forløbet på in-
stitutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, skal
omfatte undervisning, hvis indhold og niveau
svarer til de obligatoriske 10. -klassefag dansk,
matematik og engelsk samt eventuelt tilbudsfage-
ne fysik/kemi, tysk og fransk. Folkeskolens prø-
ver i de nævnte fag kan aflægges efter afslutning
af forløbet.
Stk. 2. Når særlige grunde taler for, at det er til
elevens bedste, kan skolens leder tilbyde, at ele-
ven deltager i særligt tilrettelagte undervisnings-
forløb i 10. klasse. Særligt tilrettelagte undervis-
ningsforløb er forløb med undervisning og uløn-
net praktik med et uddannelsesperspektiv og
eventuelt frivillig brobygning til erhvervsrettet
ungdomsuddannelse eller kombinationer af bro-
bygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf.
§ 19 d, stk. 6. Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning inddrages i tilrettelæggelsen af forløbene.
Stk. 3-4. ---
5. I § 19 e indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan henlægge er-
hvervsrettede 10. -klasseforløb, som nævnt i stk. 1
og 2 samt § 19 dd, til ungdomsskolens heltidsun-
dervisning, jf. lov om ungdomsskoler. Eud10 skal
tilrettelægges i overensstemmelse med § 19 dd.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 19 e. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Deltagelse i undervisningsforløb efter
stk. 1-3 kan kun finde sted efter aftale med foræl-
drene, jf. § 54, og eleven. Kommunalbestyrelsen
fastsætter for ordningen i stk. 1 antallet af elever,
der kan optages, og hvilke kriterier der lægges til
grund for optagelsen, hvis der er flere ansøgere,
end der kan optages.
6. I § 19 e, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-4«, og i 2. pkt. ændres »ord-
ningen« til: »ordningerne i stk. 1-4«.
§ 19 e. Kommunalbestyrelsen kan i samarbej-
de med en institution, der udbyder erhvervsud-
dannelse, tilbyde et 10. -klassesforløb, der består
af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en
erhvervsuddannelses grundforløb. Forløbet på in-
stitutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, skal
omfatte undervisning, hvis indhold og niveau
svarer til de obligatoriske 10. -klasses-fag dansk,
matematik og engelsk samt eventuelt tilbudsfage-
7. Efter § 19 e, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes
som nyt stykke:
»Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om kombinationen af 10. klasse og 1.
del af erhvervsuddannelsens grundforløb, jf. stk. 1,
herunder om overenskomstens indhold.«
98
ne fysik/kemi, tysk og fransk. Folkeskolens prø-
ver i de nævnte fag kan aflægges efter afslutning
af forløbet.
Stk. 2-4. ---
§ 19 f. Elever i 10. klasse kan indstille sig til
10. -klasseprøver i et eller flere af fagene dansk,
matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi
eller indstille sig til at aflægge en eller flere af
folkeskolens 9-klasseprøver, jf. § 14, stk. 2, 1.
pkt. Der kan ske indstilling til prøve enten til vin-
terterminen eller sommerterminen. En elev kan
kun indstille sig til prøve i et fag, hvis eleven har
fulgt undervisningen i det pågældende fag frem
til prøveafviklingen.
Stk. 2-4. ---
8. I § 19 f, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Elever, der har fulgt undervisningen i eud10, jf.
§ 19 dd, skal aflægge prøve i dansk og matematik,
hvis de ikke ved afslutningen af 9. klasse har opnå-
et mindst 2,0 i karaktergennemsnit i hvert af fage-
ne ved folkeskolens 9. -klasseprøver.«
§ 19 g. Betegnelsen 10. klasse må kun anven-
des i andre skoleformer end folkeskolen, hvis un-
dervisningen står mål med den obligatoriske un-
dervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. § 19 c,
stk. 2, 3, 5 og 6, jf. dog § 19 i, stk. 1, om special-
undervisning, og hvis skolen tilbyder de dertil
knyttede prøver, jf. § 19 f, stk. 1. § 19 c, stk. 4,
finder tilsvarende anvendelse for disse skoler.
9. I § 19 g indsættes som 3. pkt.:
»For eud10, jf. § 19 dd, gælder bestemmelsen i §
22, stk. 8.«
§ 22. En kommunalbestyrelse kan efter over-
enskomst med en anden kommune eller den på-
gældende skole, jf. nr. 2-7, henvise elever til un-
dervisning, jf. § 20, stk. 1 og 2, i
1 og 2) ---
3) en anmeldt fri grundskole,
4-7) ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om betingelser for optagelse, befordring
m.v. og om indgåelsen og indholdet af overens-
komsten mellem kommunalbestyrelsen og insti-
tutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, om
10. -klassesundervisning, jf. stk. 1, nr. 7.
10. I § 22 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
»Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan indgå over-
enskomst med en skole, jf. stk. 1, nr. 3-6, om ud-
bud af eud10. Forløbet skal tilrettelægges i over-
ensstemmelse med § 19 dd. Finansieringen heraf
er et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og
den pågældende skole.
Stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere krav til indholdet af overenskomsten, der
er nævnt i stk. 8.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
§ 4
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 148 af 12. februar 2014,
foretages følgende ændringer:
99
§ 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder
refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i
henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn un-
der skoleophold til elever under erhvervsuddan-
nelse i overensstemmelse med lovgivningen for
disse uddannelser og til elever under uddannel-
ser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestil-
les med erhvervsuddannelser.
Stk. 2 og 3. ---
1. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. For elever under erhvervsuddannelse for
voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannel-
ser, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig takst
for voksne, såfremt arbejdsgiver udbetaler voksen-
løn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion
med de takster, der gælder for elever under 25 år.
For elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i
lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiven tid-
ligst opnå ret til lønrefusion efter stk. 1 fra det tids-
punkt, hvor arbejdsgiven forinden har beskæftiget
den pågældende på fuld tid i sammenhængende tre
måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sam-
menhængende periode, der svarer til tre måneders
fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse
uanset, om arbejdsgiver udbetaler voksenløn eller
almindelig elevløn.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 4. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag fastsætter betingelserne for udbeta-
ling af refusionsbeløb, herunder nærmere betin-
gelser for anvendelse af en særlig sats for voksne
elever, samt regler om helt eller delvist bortfald
af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig mod-
tager støtte til praktikpladsen i henhold til anden
lovgivning.
2. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »betingel-
serne for udbetaling af refusionsbeløb, herunder
nærmere betingelser for anvendelse af en særlig
sats for voksne elever,« til: »regler om betingelser
for udbetaling af refusionsbeløb«.
§ 5. ---
Stk. 2. Staten afholder en del af de udgifter til
lønrefusion efter stk. 1, som vedrører valgfri sup-
plerende undervisning, der er studieforberedende,
i en erhvervsuddannelses grundforløb og hoved-
forløb, jf. § 24, stk. 3 og 4, og § 33 a i lov om
erhvervsuddannelser. Statens tilskud beregnes
med en sats svarende til SU-stipendiesatsen for
udeboende, der er fyldt 20 år, og udbetales kvar-
talsvist til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstil-
ling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag nærmere regler om ordningen, her-
under om revisorattestation af oplysninger fra
skolerne.
3. I § 5, stk. 2, 1. pkt., udgår »valgfri«, og »§ 24,
stk. 3 og 4« ændres til: »§ 24, stk. 2«.
100
§ 6. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder
tilskud til befordringsudgifter, som arbejdsgive-
ren har afholdt i forbindelse med elevens skole-
ophold. Beløbene ydes for elever i erhvervsud-
dannelser og i uddannelser, der efter § 4, stk. 1,
er sidestillet med erhvervsuddannelser.
Stk. 2. ---
4. I § 6, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i erhvervs-
uddannelser«: », herunder erhvervsuddannelser for
voksne og for elever omfattet af § 66 y, stk. 1, nr.
1, i lov om erhvervsuddannelser på vilkår som
nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt.,«.
§ 7 a. Hvis en elev på grund af arbejdsgiverens
konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald ikke
har mulighed for at få udbetalt overenskomst-
mæssig befordringsudgift, jf. §§ 6 og 7, udbetaler
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beløbet til
eleven efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 15.
Stk. 2-3. ---
5. I § 7 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »elev«: »,
herunder en elev under erhvervsuddannelse for
voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannel-
ser,«.
§ 9. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder
økonomisk støtte til elever under erhvervsuddan-
nelse, jf. § 5, stk. 5, i lov om erhvervsuddannel-
ser med henblik på praktikuddannelse i virksom-
heder i udlandet, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 2-4. ---
6. I § 9, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 5,« til: »§ 5 c, stk.
2,«.
§ 11. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder
godtgørelse til elever i hovedforløbet, jf. § 5, stk.
5, i lov om erhvervsuddannelser, når eleverne er
optaget på grundlag af praktik i udlandet, jf. § 9,
stk. 1. Godtgørelsen udgør samme beløb, som en
arbejdsgiver efter § 5, stk. 1, er berettiget til at
modtage som lønrefusion for den pågældende
elev.
Stk. 2-4. ---
7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 5,« til: »§
5 c, stk. 2,«.
§ 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækn-
ing af udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra §
5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 3, 4, 4 a
og 5 b, herunder administrationsudgifter. Bidra-
get udgør 2.407 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i
2013-pris- og lønniveau.
Stk. 2-4. ---
8. § 18, stk. 1, 2. pkt., ophæves og i stedet indsæt-
tes:
»I 2015 udgør bidraget 2.154 kr. pr. fuldtidsbe-
skæftiget i 2013-pris- og lønniveau. I 2016 udgør
bidraget 2.093 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-
pris- og lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.110
kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og
lønniveau.«
§ 18. ---
Stk. 2. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler i
2014-15 et bidrag på 566 kr. årligt pr. fuldtidsbe-
9. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet ind-
sættes:
101
skæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
i 2013-pris- og lønniveau. I 2016 udgør bidraget
554 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013- pris- og
lønniveau. Herefter udgør bidraget 537 kr. årligt
pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau.
Bidraget reguleres på finansloven for pris- og
lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov
om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasnings-
procent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kro-
nebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
overfører kvartalsvis beløbet til Undervisnings-
ministeriet til hel eller delvis finansiering af godt-
gørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettede vok-
sen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartals-
vise overførsel finder sted senest den 30. januar,
den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
Stk. 3-4. ---
»Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler i 2014 et bi-
drag på 566 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag i 2013-pris- og lønni-
veau. I 2015 udgør bidraget 546 kr. pr. fuldtidsbe-
skæftiget i 2013-pris- og lønniveau.«
§ 18. ---
Stk. 2. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler i
2014-15 et bidrag på 566 kr. årligt pr. fuldtidsbe-
skæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
i 2013-pris- og lønniveau. I 2016 udgør bidraget
554 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013- pris- og
lønniveau. Herefter udgør bidraget 537 kr. årligt
pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau.
Bidraget reguleres på finansloven for pris- og
lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov
om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasnings-
procent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kro-
nebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
overfører kvartalsvis beløbet til Undervisnings-
ministeriet til hel eller delvis finansiering af godt-
gørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettede vok-
sen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartals-
vise overførsel finder sted senest den 30. januar,
den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
Stk. 3-4. ---
10. I § 18, stk. 2, 2. pkt., ændres "554" til: "507",
og i 3. pkt. ændres "537" til: "490".
§ 5
I lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompeten-
cegivende eksamen i forbindelse med erhvervsud-
dannelse (eux) m.v. foretages følgende ændringer:
§ 1. Formålet med studiekompetencegivende
eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse
(eux) er at give unge et tilbud om i forbindelse
1. I § 1 indsættes efter »give unge«: »og voksne«.
102
med gennemførelse af en erhvervsuddannelse, jf.
lov om erhvervsuddannelser, at gennemføre stu-
dierettet undervisning på gymnasialt niveau og
opnå generel studiekompetence.
§ 2. En elev, som efter denne lov gennemfører
et forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse ind-
går undervisning på A-, B- og C-niveau (gymna-
sialt niveau), har ud over ret til bevis for den gen-
nemførte erhvervsuddannelse efter lov om er-
hvervsuddannelser ret til bevis for at have opnået
generel studiekompetence (eux-bevis).
2. § 2 affattes således:
»§ 2. En elev, som efter denne lov gennemfører
et eux-forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse
indgår undervisning på A-, B- og C-niveau (gym-
nasialt niveau), har ud over ret til bevis for den
gennemførte erhvervsuddannelse efter lov om er-
hvervsuddannelser ret til bevis for at have opnået
en gymnasial eksamen, der giver generel studie-
kompetence (eux-bevis).«
§ 3. Et forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse
indgår undervisning på gymnasialt niveau, skal
for at kunne give ret til eux-bevis omfatte:
1-4) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et forløb, der kan give ret til eux-bevis,
udformes i forhold til den enkelte erhvervsuddan-
nelse, så de fag m.v. på gymnasialt niveau, der
skal indgå i forløbet, sammen med den obligato-
riske undervisning i erhvervsuddannelsen indgår
i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes
opnåelse af generel studiekompetence.
Stk. 4. Uddannelsestiden, jf. stk. 2, for et forløb,
der kan give ret til eux-bevis, kan afkortes på
baggrund af de kompetencer, som eleven kan op-
nå fra undervisning i erhvervsuddannelsen.
§ 4. ---
Stk. 2. Undervisningsministeren kan til brug for
forløb, der kan give ret til eux-bevis, udvikle fag
på gymnasialt niveau, der ikke er fra eksisterende
gymnasiale uddannelser eller udgør et grundfag
fra erhvervsuddannelsen. Undervisningsministe-
ren fastsætter nærmere regler om sådanne fag,
herunder om mål, indhold, omfang og niveau.
3. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »Et forløb, hvor der i
en erhvervsuddannelse indgår undervisning på
gymnasialt niveau, skal for at kunne give ret til
eux-bevis omfatte:« til: »Et eux-forløb skal omfat-
te:«, og i § 3, stk. 3 og 4, og § 4, stk. 2, ændres
»forløb, der kan give ret til eux-bevis,« til: »eux-
forløb«.
4. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om eux-forløb, hvor undervisning på gym-
nasialt niveau afsluttes i et særskilt studiekompe-
tencegivende forløb forud for en erhvervsuddan-
nelses hovedforløb. I sådanne forløb får eleverne
103
et bevis for opnået generel studiekompetence, når
de krævede prøver, jf. § 5, er aflagt ved afslutnin-
gen af det studiekompetencegivende forløb, og det
samlede eksamensresultat beregnet ud fra prøveka-
rakterer og afsluttende standpunktskarakterer er
bestået.«
§ 4. Undervisningsministeren fastsætter nærme-
re regler om, hvilke krav et forløb i forhold til en
bestemt erhvervsuddannelse skal opfylde, for at
forløbet kan give ret til eux-bevis. Undervis-
ningsministeren kan i den forbindelse fastsætte,
at visse fag på gymnasialt niveau i forløbet skal
være fra en eller flere bestemte gymnasiale ud-
dannelser.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan til brug for
forløb, der kan give ret til eux-bevis, udvikle fag
på gymnasialt niveau, der ikke er fra eksisterende
gymnasiale uddannelser eller udgør et grundfag
fra erhvervsuddannelsen. Undervisningsministe-
ren fastsætter nærmere regler om sådanne fag,
herunder om mål, indhold, omfang og niveau.
5. § 4, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Undervisningsministeren beslutter efter samråd
med det relevante faglige udvalg, i forhold til hvil-
ke erhvervsuddannelser, herunder trin og specialer,
der skal udformes eux-forløb.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter
inddragelse af det relevante faglige udvalg nærme-
re regler om indhold og tilrettelæggelse af eux-for-
løbet. Det kan i den forbindelse fastsættes, at fag
på gymnasialt niveau i forløbet skal være fra en el-
ler flere bestemte gymnasiale uddannelser. Eux-
forløb udformes uden eventuel trindeling.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag
på gymnasialt niveau så vidt muligt knyttes an til
den konkrete elevgruppes erhvervsuddannelser,
herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt om-
fang giver mulighed for at inddrage viden, begre-
ber og indhold fra den enkelte elevs uddannelse.«
§ 6. Undervisningsministeren kan ud over de
fag, der udvikles efter § 4, stk. 2, udvikle fag på
A- eller B-niveau, der giver mulighed for trinvis
opbygning af studiekompetencegivende niveauer,
eller som har en særlig tilknytning til bestemte
erhvervsområder. Fagene kan for elever i en er-
hvervsuddannelse indgå i den valgfri del af et
grundforløb og i supplerende studieforberedende
undervisning, jf. lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. ---
7. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2,« til: »§
4, stk. 3,«, og i 2. pkt. udgår »i den valgfri del af et
grundforløb og«.
§ 7. ---
Stk. 2. §§ 29-31 om lærerkvalifikationer, § 33
om skolens pædagogiske opgaver og ansvar samt
§§ 34-36 og § 37, stk. 1, om tilsyn, kvalitetssy-
stem og klage i lov om uddannelserne til højere
8. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Undervisningsministeren fastsætter regler om,
at lærere med en erhvervsøkonomisk diplomud-
dannelse (HD 2. del), som har undervisningskom-
petence til erhvervsuddannelse, men ikke opfylder
104
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx) gælder tilsvarende for den undervisning, der
er nævnt i stk. 1, bortset fra for grundfag fra er-
hvervsuddannelsen.
Stk. 3 og 4. ---
kravene til lærerkvalifikationer i §§ 29-31 i lov om
uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx), med nærmere fast-
lagt fagdidaktisk supplering kan opnå undervis-
ningskompetence i eux-forløb i relevante gymnasi-
ale merkantile fag.«
§ 7. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om prøver og eksamen for den un-
dervisning, der er nævnt i stk. 1, herunder om ud-
stedelse af eux-bevis. Undervisningsministeren
fastsætter endvidere nærmere regler om klage
over afgørelser i forbindelse med prøver og eksa-
men, herunder om at omprøve og ombedømmelse
kan resultere i en lavere karakter.
Stk. 4. ---
9. I § 7, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »udstedelse
af«: »bevis for opnået studiekompetence, jf. § 3 a,
og«.
§ 8. Personer, som har opnået et eux-bevis, el-
ler som har afsluttet en erhvervsuddannelse og
som led i erhvervsuddannelsen eller som enkelt-
fagsundervisning uden for uddannelsen har gen-
nemført mindst et studierettet enkeltfag på
mindst C-niveau, har samme ret til optagelse på
gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. lov om
uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasi-
eloven), som personer med en gymnasial eksa-
men.
10. I § 8 indsættes efter »eux-bevis«: »eller et be-
vis for opnået generel studiekompetence, jf. § 3 a«,
og »en gymnasial eksamen« ændres til: »en eksa-
men fra en gymnasial uddannelse«.
§ 6
I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og vide-
regående uddannelse (videreuddannelsessystemet)
for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 881 af 8. au-
gust 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 1372 af 28.
december 2011, § 13 i lov nr. 1373 af 28. decem-
ber 2011 og § 3 i lov nr. 623 af 12. juni 2013, fore-
tages følgende ændringer:
Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og vi-
deregående uddannelse (videreuddannelsessyste-
met) for voksne
1. I lovens titel udgår »erhvervsrettet grunduddan-
nelse og«.
§ 1. Videreuddannelsessystemet for voksne har
til formål at give voksne mulighed for at forbedre
såvel erhvervskompetencen som den personlige
2. I § 1, stk. 1, udgår »grunduddannelse og«.
105
kompetence ved at gennemføre grunduddannelse
og videregående uddannelse.
Stk. 2. ---
§ 2. Videreuddannelsessystemet omfatter
grunduddannelse for voksne, jf. kapitel 2, og vi-
deregående uddannelse for voksne på tre videre-
gående uddannelsesniveauer, jf. kapitel 3.
3. I § 2 udgår »grunduddannelse for voksne, jf. ka-
pitel 2, og«.
Kapitel 2
Grunduddannelse for voksne
Formål, indhold og udbud
§ 3. Grunduddannelse for voksne skal anerken-
de og udvikle deltagerens faglige og personlige
kompetencer sådan, at deltageren opnår en for-
mel, erhvervsrettet og grundlæggende kompeten-
ce inden for et erhvervsområde.
§ 4. En grunduddannelse for voksne har sam-
me mål og niveau som den tilsvarende erhvervs-
rettede ungdomsuddannelse inden for det pågæl-
dende erhvervsområde. Den afsluttes med de
samme prøver og med tilsvarende uddannelses-
bevis som den tilsvarende erhvervsrettede ung-
domsuddannelse og giver ret til samme betegnel-
se som denne.
Stk. 2. Grunduddannelse for voksne inden for
erhvervsuddannelserne vil endvidere efter god-
kendelse af det faglige udvalg kunne tilrettelæg-
ges som et individuelt forløb, der omfatter dele af
en eller flere erhvervsuddannelser, hvis den voks-
ne ikke antages at kunne opnå en afsluttet uddan-
nelse, herunder på forhånd fastsatte dele af den
almindelige erhvervsuddannelse. For disse voks-
ne fastsættes ikke en personlig uddannelsesplan
efter § 8.
Stk. 3. Uddannelsen kan tilrettelægges som
deltidsuddannelse.
§ 5. Grunduddannelse for voksne kan udbydes
af en skole eller anden institution, der udbyder
den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddan-
nelse eller i øvrigt har faglig kompetence inden
for det relevante fagområde, jf. stk. 2.
Stk. 2. Undervisningsministeren godkender ef-
ter indstilling fra det rådgivende organ for den
tilsvarende ungdomsuddannelse skoler og andre
institutioner til at udbyde grunduddannelse for
4. Kapitel 2 ophæves.
106
voksne og dermed til at foretage kompetencevur-
dering, jf. § 7, og udarbejde uddannelsesplan, jf.
§ 8.
Stk. 3. En afgørelse om godkendelse efter
stk. 2 kan efter indstilling fra vedkommende råd-
givende organ, jf. stk. 2, tilbagekaldes, hvis der
ikke længere er behov for, at uddannelsen udby-
des af skolen eller institutionen. Endvidere kan
en godkendelse tilbagekaldes, hvis institutionen
ikke overholder reglerne om uddannelsen eller
påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete
foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige ud-
dannelses- eller undervisningsmæssige forhold.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan pålægge
uddannelsesinstitutioner under Undervisningsmi-
nisteriet at udbyde grunduddannelse for voksne.
§ 6. Undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om grunduddannelse for voksne.
Reglerne fastsættes efter rådgivning fra Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
og Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efterud-
dannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler
1) om fremgangsmåden i forbindelse med god-
kendelse af en skole eller anden institution til at
udbyde grunduddannelse for voksne, herunder
om kriterier for indstillinger, jf. § 5, stk. 2, og
2) om uddannelsesbevisernes udformning og ud-
stedelse.
§ 7. Adgang til grunduddannelse for voksne er
betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en
uddannelsesplan,
1) er 25 år,
2) har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og
3) har forudsætninger svarende til grundskolens
afgangsniveau i fag, der er relevante for uddan-
nelsen.
Stk. 2. Skolen eller institutionen foretager en
vurdering af ansøgerens praktiske og teoretiske
kompetence, herunder adgangsbetingelser efter
stk. 1 (individuel kompetencevurdering), med ud-
gangspunkt i målene for den tilsvarende er-
hvervsrettede ungdomsuddannelse.
Stk. 3. Kompetencevurderingen foretages på
grundlag af dokumentation fra ansøgeren og et
107
eventuelt kompetenceafklarende forløb af op til
14 dages varighed.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om kompetencevurdering og om
kompetenceafklarende forløb, herunder regler,
hvorefter en ansøger inden for erhvervsuddannel-
sernes område kan indbringe en afgørelse truffet
af skolen eller institutionen vedrørende ansøge-
rens praktiske kompetence for vedkommende
faglige udvalg.
§ 8. Skolen eller institutionen fastsætter en per-
sonlig uddannelsesplan for ansøgeren, jf. dog § 4,
stk. 2. Planen udarbejdes i samarbejde med og ef-
ter vejledning af ansøgeren. Inden for erhvervs-
uddannelserne skal skolen underrette vedkom-
mende faglige udvalg om de planer, skolen har
fastsat. I den personlige uddannelsesplan angives
den teoretiske og praktiske kompetence, som
skolen eller institutionen har anerkendt, og an-
søgerens samlede grunduddannelsesforløb be-
skrives, herunder eventuelle praktisk-faglige for-
løb. Planen udarbejdes på grundlag af målene for
den pågældende uddannelse, jf. § 4, stk. 1, og
med udgangspunkt i kompetencevurderingen.
Stk. 2. Opfylder ansøgeren ikke adgangskrave-
ne, skal skolen oplyse om kravene til nødvendig
supplering. Hvis suppleringen er af mindre om-
fang, udarbejder skolen samtidig en personlig ud-
dannelsesplan efter stk. 1.
Stk. 3. Uddannelsesplanen gælder for deltage-
rens samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken
skole eller anden institution der optager deltage-
ren under forløbet. Den enkelte skole eller insti-
tution er uddannelsesansvarlig for det uddannel-
seselement, der gennemføres på skolen eller in-
stitutionen.
Stk. 4. Hvis uddannelsen ikke er gennemført
inden for 6 år, bortfalder uddannelsesplanen.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om uddannelsesplaner. Der kan
herunder fastsættes regler om justering af uddan-
nelsesplanen i tilfælde af, at målene for den til-
svarende ungdomsuddannelse bliver ændret, in-
den uddannelsen er gennemført.
§ 9. Ministeren kan fastsætte regler om infor-
mation og vejledning, herunder om samarbejde
108
mellem de skoler, der udbyder grunduddannelse
for voksne.
Driftstilskud m.v. til grunduddannelsen for
voksne
5. Overskriften før § 23 ophæves.
§ 23. For følgende elementer, der indgår i en
uddannelsesplan for en grunduddannelse for
voksne, modtager skolen eller institutionen til-
skud efter § 6 i lov om åben uddannelse (er-
hvervsrettet voksenuddannelse) m.v.:
1) Enkeltfag fra en erhvervsuddannelse.
2) Praktisk-faglige forløb, jf. § 8, stk. 1, samt
svendeprøver, herunder eventuelt materialer m.v.
og refusion af det faglige udvalgs udgifter til
svendeprøver, som ellers ville påhvile en praktik-
virksomhed, jf. § 33, stk. 4, i erhvervsuddannel-
sesloven.
Stk. 2. Skolen eller institutionen kan opkræve
betaling for deltagelse i undervisningen samt prø-
ver og anden bedømmelse, hvis det følger af § 8 i
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksen-
uddannelse) m.v.
Stk. 3. En skole eller institution, der er god-
kendt til at udbyde grunduddannelse for voksne,
jf. § 5, stk. 2, modtager tilskud efter § 6 i lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannel-
se) m.v. til kompetencevurdering, herunder even-
tuelt kompetenceafklarende forløb, og til vejled-
ning og udarbejdelse af uddannelsesplan.
§ 24. Uddannelseselementer i en arbejdsmar-
kedsuddannelse, der efter uddannelsesplanen ind-
går i en grunduddannelse for voksne efter regle-
rne om merit i den tilsvarende erhvervsrettede
ungdomsuddannelse, finansieres efter de regler,
der gælder for uddannelseselementet efter lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannel-
se) m.v.
Stk. 2. Enkeltfag inden for almen voksenud-
dannelse og studieforberedende enkeltfagsunder-
visning for voksne, der efter uddannelsesplanen
indgår i en grunduddannelse for voksne efter reg-
lerne om merit i den tilsvarende erhvervsrettede
ungdomsuddannelse, finansieres efter lov om al-
men voksenundervisning og efter lov om kursus
til højere forberedelseseksamen og om studiefor-
beredende enkeltfagsundervisning for voksne
6. §§ 23 og 24 ophæves.
109
m.v. Hvor enkeltfaget delvis finansieres ved del-
tagerbetaling, afholder deltageren selv udgiften
til deltagerbetalingen efter de vilkår, der gælder
for det enkelte fag.
§ 30 a. Afgørelser om anerkendelse af kompe-
tence i forbindelse med individuel kompetence-
vurdering efter § 7, stk. 2, og § 15 a, stk. 1, kan,
for så vidt angår den faglige vurdering, indbrin-
ges for Kvalifikationsnævnet, der er nedsat i hen-
hold til lov om vurdering af udenlandske uddan-
nelseskvalifikationer m.v., jf. dog § 7, stk. 4. Kla-
gen kan indbringes af den, afgørelsen vedrører,
inden 4 uger efter, at denne har fået meddelelse
om afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og be-
grundet.
Stk. 2-5. ---
7. I § 30 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 7, stk. 2, og« og
», jf. dog § 7, stk. 4«.
§ 7
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august
2011, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 80 af 28.
januar 2014, foretages følgende ændringer:
§ 1. Loven omfatter institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse. Institutionerne er selvejende og
godkendt af undervisningsministeren til at give
erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, jf. dog
§ 4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter aftale med et er-
hvervsakademi eller en professionshøjskole, der
er sammenlagt med et erhvervsakademi, gennem-
føre erhvervsakademiuddannelser og efter- og vi-
dereuddannelser i tilknytning hertil, jf. kapitel 4
og 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a og
3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessy-
stemet) for voksne. Institutionerne kan i særlige
tilfælde give erhvervsrettet uddannelse på ni-
veauet for mellemlange videregående uddannel-
ser. En institution, der udbyder erhvervsuddan-
nelse, kan indgå overenskomst med en kommu-
nalbestyrelse om at varetage 10. -klasses-under-
visning, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 7, og
§ 22, stk. 8. Undervisningsministeren kan god-
kende, at en institution inden for den offentlige
1. § 1, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
»En institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
kan indgå overenskomst med en kommunalbesty-
relse om at varetage 10. -klasseundervisning, jf.
folkeskoleloven.«
110
forvaltning også kan udbyde almengymnasial ud-
dannelse.
Stk. 2 og 3. ---
2. I § 33 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En institution for erhvervsrettet uddan-
nelse, jf. § 1, stk. 1, kan efter aftale med en eller
flere produktionsskoler varetage nærmere bestemte
administrative opgaver i overensstemmelse med
stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte reg-
ler herom.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 33 a. ---
Stk. 2. For institutionens aktiviteter omfattet af
stk. 1 finder momskompensationsordningen efter
§ 21 a tilsvarende anvendelse.
3. I § 33 a, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter
»stk. 1«: »og 2«.
§ 8
I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 456 af 23. maj 2012, foretages følgende æn-
dringer:
§ 2. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Indtil 1/3 af et produktionsskoleforløb
kan anvendes til undervisning, uddannelser og
kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en
uddannelseslov.
Stk. 8-10. ---
1. I § 2, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:
»I beregningen indgår kombinationsforløb, jf.
stk. 4, ikke.«
2. Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20 a. En produktionsskole kan efter aftale
med en eller flere produktionsskoler og institutio-
ner for erhvervsrettet uddannelse varetage nærme-
re bestemte administrative opgaver for en eller
flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om varetagelsen af de administrati-
ve opgaver, jf. stk. 1.«
§ 9
I lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, som
111
ændret senest ved § 8 i lov nr. 80 af 28. januar
2014, foretages følgende ændring:
§ 48. Kursister på almen voksenuddannelse
skal for alle fag betale for at deltage i undervis-
ning og prøver, og selvstuderende skal betale for
at gå til prøve. Undervisningsministeren fastsæt-
ter regler om deltagerbetalingen og om, hvilke
oplysninger der skal gives i forbindelse med til-
melding. Deltagerbetalingen udgør 110 kr. pr. fag
for kernefagene, jf. § 5, stk. 1, i lov om almen
voksenuddannelse og om anerkendelse af real-
kompetence i forhold til fag i almen voksenud-
dannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til
studentereksamen (avu-loven). Deltagerbetalin-
gen udgør 1.100 kr. pr. fag for øvrige fag. For
kursister med en videregående uddannelse op-
kræves dog fuld deltagerbetaling for alle fag, jf. §
47, stk. 1, 3. og 4. pkt.
Stk. 2-3. ---
1. I § 48 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Til kursister, som får udstedt bevis for
bestået prøve i social- og sundhedsuddannelsens
trin 1 som erhvervsuddannelse for voksne, eller
den pædagogiske assistentuddannelse som er-
hvervsuddannelse for voksne, tilbagebetales delta-
gerbetalingen efter stk. 1.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om tilbagebetaling af deltagerbetalin-
gen, herunder om krav til dokumentation som be-
tingelse for tilbagebetalingen.«
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf.
dog stk. 2-5.
Stk. 2. Lovens §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. au-
gust 2014.
Stk. 3. Lovens § 4, nr. 8 og 9, træder i kraft den
1. januar 2015.
Stk. 4. Lovens § 4, nr. 1-7 og 10, §§ 6 og 9 træ-
der i kraft den 1. august 2015.
Stk. 5. Lovens § 1, nr. 45 og 46, træder i kraft
den 1. januar 2016.
§ 11
Stk. 1. Offentlige og private arbejdsgivere kan
ansætte elever til social- og sundhedsuddannelsens
trin 1 og den pædagogiske assistentuddannelse ud
over de elever, der er optaget af uddannelsesinsti-
tutionen, i et antal svarende til højst halvdelen af
det antal praktikpladser, som regionsrådet hen-
holdsvis kommunalbestyrelsen har stillet til rådig-
hed for institutionerne i regionen, jf. § 43, stk. 4, i
lov om erhvervsuddannelser, indtil 31. december
2015.
Stk. 2. Institutioner, der er godkendt til at udbyde
social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogi-
112
ske assistentuddannelse, fordeler de elever, der er
optaget i medfør af § 6, stk. 1, i lov om erhvervs-
uddannelser mellem de offentlige arbejdsgivere,
der har stillet praktikpladser, herunder praktikplad-
ser i private virksomheder, til rådighed, jf. § 43,
stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, og formidler,
at ansættelsesforholdet mellem den enkelte elev og
arbejdsgiver kommer i stand. Arbejdsgivere, der
har stillet praktikpladser til rådighed, har, medmin-
dre særlige omstændigheder gør sig gældende,
pligt til at ansætte de elever, der er henvist af insti-
tutionen. 1. og 2. pkt. gælder indtil 31. december
2015.
Stk. 3. Lovens § 2, nr. 8, 9, 11 og 16-19, finder
anvendelse for elever, der påbegynder undervis-
ningen i 8. klasse i skoleåret 2014/15 eller senere.
For elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2014/15
eller tidligere har afsluttet undervisningen i 9. klas-
se, henholdsvis går i 10. klasse i skoleårene
2014/15 og 2015/16 eller tidligere har afsluttet un-
dervisningen i 10. klasse, finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 4. Lovens § 3, nr. 1 og 2, finder anvendelse
for elever, der påbegynder undervisningen i 8.
klasse i skoleåret 2014/15 eller senere. For elever,
der går i 9. klasse i skoleåret 2014/15 eller tidlige-
re har afsluttet undervisningen i 9. klasse, finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. Lovens § 9 ikke finder anvendelse for
kursister, der påbegynder almen voksenuddannelse
før 1. august 2015.
Stk. 6. Lovens § 1, nr. 1-44, 47-50 og 52-54, og §
5, nr. 1 og 7, finder ikke anvendelse for uddannel-
ser, der er påbegyndt eller påbegyndes før 1. au-
gust 2015. For sådanne uddannelser finder de hid-
til gældende regler anvendelse. Skolen fastsætter
eventuelle overgangsordninger for elever, der er
begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende
regler, og som ønsker optagelse efter de nye regler.
Stk. 7. Ved fastsættelse af regler i medfør af lo-
vens § 1, nr. 51, kan undervisningsministeren fast-
sætte, at de hidtidige regler skal finde anvendelse
for elever, der søger om optagelse til skolepraktik i
et praktikcenter på baggrund af undervisning, der
er påbegyndt før 1. august 2015.
113
Stk. 8. Lovens § 6 finder ikke anvendelse for ele-
ver, der har påbegyndt eller påbegynder en grund-
uddannelse for voksne før den 1. august 2015. For
sådanne elever finder de hidtil gældende regler an-
vendelse. Eleverne kan under uddannelsesforløbet
modtage godtgørelse og tilskud til befordring efter
lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse. Skolen fastsætter eventuelle overgangsord-
ninger for elever, der er begyndt på uddannelsen
efter de hidtil gældende regler, og som ønsker op-
tagelse efter de nye regler.
Stk. 9. Lovens § 3, nr. 3-10, finder anvendelse
for undervisningen i 10. klasse fra skoleåret
2015/16 og senere.
Stk. 10. Lovens § 2, nr. 20 og 21, finder anven-
delse for elever, der påbegynder undervisningen i
10. klasse i skoleåret 2015/16 eller senere.
Stk. 11. For perioden 1. august 2015-31. juli
2021 overfører Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag et beløb til staten til dækning af udgifter for
den overgangsordning for elever, der er nævnt i
stk. 8, 3. pkt. Undervisningsministeren beregner
årligt beløbets størrelse og fastsætter betalingstids-
punkterne.
Stk. 12. § 2, nr. 6, om status for uddannelsespara-
thedsvurdering finder anvendelse for elever, der
påbegynder 10. klasse i skoleåret 2016/17 eller se-
nere. For elever, der går i 9. klasse i skoleåret
2014/15 eller tidligere har afsluttet undervisningen
i 9. klasse, henholdsvis går i 10. klasse i skoleåre-
ne 2014/15 og 2015/16 eller tidligere har afsluttet
undervisningen i 10. klasse, finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Stk. 13. Uanset bestemmelserne i § 18, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser, som ændres ved den-
ne lovs § 1, nr. 15, opretholdes de gældende god-
kendelser af institutioner m.v. til at udbyde er-
hvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb, ind-
til undervisningsministeren senest med virkning
fra den 1. august 2017 tilbagekalder eller ændrer
godkendelserne. En godkendelse til at udbyde en
af de hidtidige erhvervsfaglige fællesindgange om-
fatter fra lovens ikrafttræden tillige godkendelse
til at udbyde grundforløb i de uddannelser, som
hidtil har været henført til fællesindgangen efter
114
regler fastsat i medfør af den nuværende § 14, stk.
1, i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 14. Undervisningsministeren kan fastsætte
en overgangsordning for elever, der følger et 20/20
forløb, efter de hidtil gældende bestemmelser her-
om i folkeskolelovens § 19 e, stk. 1, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013.
115