3. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. B 55

    https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b55/bilag/3/2537593.pdf

    Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 00. marts 2022
    3. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at lovfæste klippekortordningen
    [af Karina Adsbøl (DF) m.fl.]
    1. Indstillinger
    <>
    Dansk Folkeparti, Frie Grønne, Kristendemokraterne,
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðar-
    flokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlem-
    mer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
    indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Venstre
    For Venstre er det helt afgørende, at hver enkelt borger
    kan leve det liv, man selv har valgt. Det gælder også, når
    man bliver ældre. Mennesker er forskellige og har forskelli-
    ge præferencer livet igennem. Det skal vores velfærdstilbud
    afspejle. Siden 2001 har V stået i spidsen for fritvalgsord-
    ninger inden for en række velfærdsområder.
    Sammen med bl.a. Dansk Folkeparti indførte V klippe-
    kortordningen i 2017 for visiterede ældre i eget hjem og
    på plejehjem. Et stærkt initiativ, som gav ældre mulighed
    for 30 minutters ekstra hjælp om ugen, som de selv kunne
    disponere over. For brugere af klippekortet var der også
    mulighed for at samle klippene, således at man f.eks. kunne
    vælge at tage på en længere tur for at gense barndommens
    gade, se barnebarnet spille fodbold eller gå til frisøren og få
    ordnet hår. Kort sagt: Klippekortet har bidraget til at give
    den enkelte borger selvbestemmelse og frihed til i højere
    grad at leve det liv, man selv har valgt, samt prioritere hver-
    dagen efter eget ønske. Det er og bliver en kerneværdi for os
    i V.
    Siden starten af indførslen af klippekortordningen har
    initiativet bevæget sig fra at være puljefinansieret til at være
    finansieret via bloktilskuddet. I forlængelse af den ændre-
    de finansieringsmodel har flere kommuner, beklageligvis,
    fravalgt klippekortordningen. Det betyder, at ældre i flere
    kommuner nu har mindre indflydelse på egen hverdag, og
    det liv man ønsker at leve.
    Selvom V anerkender og støtter forslagsstillernes ønske
    med beslutningsforslaget, kan V ikke stemme for beslut-
    ningsforslaget, da en lovfæstning af klippekortordningen,
    som B 55 lægger op til, vil kræve, at bloktilskuddet justeres
    tilsvarende. Eftersom der ikke er anvist denne finansiering,
    kan Vikke stemme for beslutningsforslag B 55 i dets nuvæ-
    rende form om at lovfæste klippekortordningen.
    V arbejder målrettet for at sikre mere frit valg og mere
    selvbestemmelse til ældre. Vi har i indeværende valgperiode
    stillet eller været medforslagsstiller på flere forslag, som på
    forskellig vis vil øge selvbestemmelsen for vores ældre. Af
    eksempler kan der blandt andet nævnes V’s forslag om uvil-
    dige, tværkommunale ældrevejledere, som kan guide ældre
    og deres pårørende til det bedste valg for borgeren, når der
    skal vælges et visiteret omsorgstilbud (f.eks. madservice).
    For det andet kan nævnes forslaget om lokale bestyrelser
    på alle kommunale plejehjem, hvor også de pårørende skal
    have en plads på lige fod med ledelsen og personalet. Mo-
    dellen kan sammenlignes med den model, vi kender fra vo-
    res skolebestyrelser, hvor bestyrelsen f.eks. har indflydelse
    på det værdigrundlag, som der arbejdes efter. Det samme
    bør gøre sig gældende for vores kommunale plejehjem.
    Til sidst kan nævnes V’s forslag til friplejehjem i alle
    kommuner. Tusindvis af ældre har ikke reelle valgmulighe-
    der, når det sidste hjem skal vælges, da der kun er mulighed
    for at vælge det kommunale plejehjem. For os i V er det
    ikke afgørende, om man vælger kommunale eller private
    tilbud. Det afgørende er, at der er større selvbestemmelse for
    vores borgere – også de ældre.
    Til beslutningsforslag nr. B 55 Folketinget 2021-22
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    B 55 - Bilag 3
    Social- og Ældreudvalget 2021-22
    Enhedslisten
    Enhedslisten finder det vigtigt, at der gennemføres for-
    bedringer af ældreplejen, der både sikrer de ældre klare ret-
    tigheder og en fleksibilitet, der i langt højere grad end i dag
    giver den enkelte ældre mulighed for selv at disponere den
    tildelte hjælp. En permanentgørelse af klippekortordningen
    vil kunne tilgodese begge disse hensyn.
    Da beslutningsforslaget ikke er finansieret, kan Enhedsli-
    sten ikke støtte beslutningsforslaget. Det skal i den forbin-
    delse bemærkes, at Enhedslisten finder det kritisabelt, at
    der på trods af afsættelse af trecifrede millionbeløb til klip-
    pekortordninger i både FL 15 og FL 17, er kommuner, der
    efterfølgende har afskaffet ordningerne. Det vidner om, at
    der er behov for at finde finansieringsmodeller, der sikrer, at
    statslige midler afsat til forbedringer af ældreplejen ledsages
    af konkrete rettigheder til de ældre.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. december 2021
    og var til 1. behandling den 8. februar 2022. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Social- og Ældreudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [2] møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt [2] bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
    Malte Larsen (S) Jan Johansen (S) Rasmus Stoklund (S) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF)
    Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Pernille Skipper (EL)
    Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Stén Knuth (V)
    Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (UFG) nfmd. Liselott Blixt (UFG)
    Marie Krarup (UFG) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Dansk Folkeparti, Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
    havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10
    2