Fremsat den 8. maj 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Fremsat den 8. maj 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini)
Forslag
til
Lov om kombineret ungdomsuddannelse
Kapitel 1
Formål og målgruppe mv.
§ 1. Kombineret ungdomsuddannelse skal bidrage til, at
den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer,
som giver grundlag for beskæftigelse på det lokale og regio-
nale arbejdsmarked, og som tillige kan give grundlag for at
fortsætte i kompetencegivende uddannelse. Desuden skal
uddannelsen skal bidrage til at udvikle den unges interesse
for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
§ 2. Kombineret ungdomsuddannelse tilrettelægges af
skoler og uddannelsesinstitutioner i et lokalt samarbejde om
udbud af uddannelsen.
Stk. 2. Kombineret ungdomsuddannelse tilrettelægges for
unge under 25 år, der
1) har afsluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende,
2) ikke har gennemført en kompetencegivende ungdoms-
uddannelse,
3) ikke har forudsætninger for at påbegynde en erhvervs-
uddannelse eller gymnasial uddannelse og
4) er motiveret for uddannelse.
§ 3. Optagelse til kombineret ungdomsuddannelse kan
kun ske, når Ungdommens Uddannelsesvejledning i den un-
ges bopælskommune har vurderet, at den unge er omfattet af
målgruppen, jf. § 2, stk. 2, og denne kan rummes inden for
det antal uddannelsespladser, der er fastsat for det lokale
dækningsområde efter § 5. For børn af EU-borgere, der er
bosat uden for Danmark, men udøver økonomisk aktivitet i
Danmark, foretages målgruppevurderingen dog af Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning i den kommune, som er hjem-
sted for den virksomhed, som EU-borgeren er ansat i.
Stk. 2. For unge, der optages til kombineret ungdomsud-
dannelse, udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning i
samråd med eleven en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen
udarbejdes på grundlag af en vurdering af elevens kompe-
tencer. I uddannelsesplanen angives målet med elevens ud-
dannelsesforløb, varigheden heraf, jf. § 9, samt eventuelle
forhold, der kræver særlig hensyntagen ved tilrettelæggelsen
af forløbet.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om adgang
og optagelse til uddannelsen, herunder om faste optagelses-
terminer.
Kapitel 2
Udbud og institutionssamarbejder mv.
§ 4. Kombineret ungdomsuddannelse udbydes med hen-
blik på elevers varetagelse af jobfunktioner inden for er-
hvervstemaer, der fastsættes af undervisningsministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om erhvervstemaer, herunder deres betegnelse og anvendel-
se.
§ 5. Undervisningsministeren godkender efter ansøgning
institutionssamarbejder om udbud af kombineret ungdoms-
uddannelse inden for geografiske dækningsområder. Ud-
budsgodkendelse gives til bestemte erhvervstemaer.
Stk. 2. I forbindelse med udbudsgodkendelsen godkender
ministeren en af institutionerne i institutionssamarbejdet
som overordnet ansvarlig for organisation, administration og
indhold af elevernes samlede uddannelsesforløb. Den ud-
dannelsesinstitution, der godkendes som overordnet ansvar-
lig for organisation mv. efter 1. pkt., betegnes som tovholde-
rinstitutionen.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om inddeling af landet i geografiske dækningsområder, jf.
stk. 1, antallet af uddannelsespladser i de enkelte dæknings-
områder, godkendelse til udbud af uddannelsen, herunder
om tidsbegrænsning af udbudsgodkendelser, og om tovhol-
derfunktionen.
§ 6. Følgende skoler og institutioner kan indgå i et institu-
tionssamarbejde om udbud af kombineret ungdomsuddan-
nelse:
1) Institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser.
Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2013-14
Undervisningsmin., j.nr. 025.89S.541
AT004863
2) Institutioner, der udbyder højere forberedelseseksa-
men.
3) Institutioner, der udbyder almen voksenuddannelse.
4) Institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser.
5) Institutioner, der udbyder skibsassistentuddannelsens
grundmodul.
6) Institutioner, der udbyder erhvervsfiskeriets grundkur-
sus.
7) Produktionsskoler.
8) Efterskoler.
9) Husholdnings- og håndarbejdsskoler.
10) Folkehøjskoler.
11) Daghøjskoler.
12) Kommunale ungdomsskoler.
Stk. 2. Et institutionssamarbejde om udbud af uddannel-
sen skal bestå af skoler og uddannelsesinstitutioner med ud-
bud af uddannelse i det geografiske dækningsområde for in-
stitutionssamarbejdet, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Skoler og uddannelsesinstitutioner med døgnop-
hold, herunder kost- og botilbud, kan indgå i institutions-
samarbejdet, selv om de ikke har hjemsted i det geografiske
dækningsområde for institutionssamarbejdet.
Stk. 4. Skoler og uddannelsesinstitutioner kan desuden
indgå i et institutionssamarbejde, selv om de ikke har hjem-
sted i det geografiske dækningsområde for institutionssam-
arbejdet, hvis de har egnede undervisningslokaler inden for
dækningsområdet.
§ 7. Et institutionssamarbejde om udbud af kombineret
ungdomsuddannelse skal bygge på en skriftlig samarbejds-
aftale mellem de deltagende institutioner. Samarbejdsaftalen
skal angive, hvilken institution, der søger godkendelse efter
§ 5, stk. 3, samt indeholde bestemmelser om forretningsgan-
ge, økonomiske forhold og hvorledes det sikres, at den en-
kelte elev har mulighed for at gennemføre uddannelsen.
Stk. 2. Institutionerne skal samarbejde om udbuddet med
den eller de kommuner, der er beliggende i institutionssam-
arbejdets geografiske dækningsområde.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om institutionssamarbejder og samarbejdsaftalers ind-
hold efter stk. 1, herunder om levering af uddannelsesydel-
ser fra offentlige og private institutioner, private virksomhe-
der, foreninger mv., og samarbejde efter stk. 2.
§ 8. Tovholderinstitutionen udpeger en kontaktperson for
den enkelte elev.
Stk. 2. Ved begyndelsen af elevens uddannelsesforløb ud-
arbejder kontaktpersonen i samråd med eleven en foreløbig
forløbsplan for eleven. Den nærmere fastlæggelse af elevens
forløbsplan skal ske i samarbejde mellem eleven, elevens
kontaktperson og Ungdommens Uddannelsesvejledning på
baggrund af en kompetencevurdering af eleven. Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning sørger for, at elevens uddan-
nelsesplan justeres i forbindelse hermed.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om kontaktpersoners opgaver, forløbsplaner, og kom-
petencevurdering af elever.
Kapitel 3
Uddannelsens struktur og indhold mv.
§ 9. Kombineret ungdomsuddannelse er opdelt i fire dele
af et halvt års varighed. Uddannelsen tilrettelægges som hel-
tidsuddannelse.
Stk. 2. Unge, der optages til uddannelsen i forlængelse af
9. eller 10. klasse, skal som udgangspunkt påbegynde ud-
dannelsen med 1. del.
Stk. 3. Unge, der ikke optages til uddannelsen i forlængel-
se af 9. eller 10. klasse, påbegynder uddannelsen med 1., 2.
eller 3. del, jf. den uddannelsesplan, der udarbejdes for ele-
ven efter § 3, stk. 3.
§ 10. Kombineret ungdomsuddannelse består af fag, der
er udviklet til uddannelsen, fag og uddannelseselementer fra
anden uddannelseslovgivning, som institutionssamarbejdets
skoler og uddannelsesinstitutioner er godkendt til at udbyde,
samt undervisning i form af erhvervstræning.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om uddannelsens indhold og slutmål samt om de fag, der er
udviklet til uddannelsen, herunder fagenes formål og mål.
§ 11. Elever, der afslutter uddannelsen efter 3. del, skal
som minimum have bestået et fag på D-niveau, mens elever,
der afslutter uddannelsen efter 4. del, som minimum skal ha-
ve bestået to fag på D-niveau, hvoraf det ene skal være
dansk. Fag, som skal bestås på D-niveau, kan enten vælges
blandt fag, der indgår i almen voksenuddannelse, højere for-
beredelseseksamen eller blandt grundfag fra erhvervsuddan-
nelserne.
§ 12. Undervisningen skal understøtte den enkelte elevs
personlige udvikling og forberede eleven til beskæftigelse
på arbejdsmarkedet eller videre uddannelse.
Stk. 2. Undervisningen skal i almindelighed tilrettelægges
klasse- eller holdbaseret. Der kan indlægges individuelle
skoleophold eller erhvervstræningsforløb, hvis det skønnes
at understøtte den enkelte elevs individuelle beskæftigelses-
perspektiv.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om rammer for undervisningens tilrettelæggelse.
§ 13. Med henblik på at understøtte elevens læringsproces
i forhold til uddannelsens mål skal eleven under hele uddan-
nelsen udarbejde en arbejdsportfolio, hvori de arbejdspapi-
rer, billeder og noter mv., der repræsenterer elevens faglige
læringsproces, samles.
Stk. 2. I 3. og 4. del af uddannelsen skal eleven udarbejde
en præsentationsportfolio, der består af udvalgte elementer
fra elevens arbejdsportfolio i form af gennemførte arbejder
og opnåede resultater samt eventuelt opnåede beviser eller
certifikater for gennemførte uddannelseselementer. Præsen-
tationsportfolioen dokumenterer den samlede opnåede kom-
petence og bedømmes ved en afsluttende prøve med bestået/
ikke bestået
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om arbejdsportfolio og præsentationsportfolio, herunder den
afsluttende prøve.
2
Uddannelsesbevis
§ 14. Efter gennemført kombineret ungdomsuddannelse
modtager eleven et uddannelsesbevis med angivelse af ud-
dannelsens erhvervstema samt, om eleven har afsluttet ud-
dannelsen med 3. eller 4. del. Det er en betingelse for ud-
stedelse af uddannelsesbevis, at eleven opfylder betingelser-
ne i § 11 samt at eleven har bestået portfolioprøven, jf. § 13,
stk. 2. En elev, der har gennemført uddannelsen, betegnes
som erhvervsassistent inden for et erhvervstema.
Stk. 2. Elever, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, el-
ler som overgår til anden uddannelse eller af andre grunde
afbryder uddannelsen, har ret til dokumentation for deltagel-
se i undervisningen og opnåede kompetencer.
Stk. 3. Beviser og dokumentation efter stk. 1 og 2, udste-
des af tovholderinstitutionen.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om ud-
formning og udstedelse af beviser og dokumentation.
Kapitel 4
Kvalitetssikring
§ 15. Den enkelte skole eller uddannelsesinstitution skal
sikre, at kontaktpersoner og lærere, der underviser elever i
uddannelsen, har relevante faglige og pædagogiske kompe-
tencer i forhold til uddannelsens indhold, målgruppe og un-
dervisningens tilrettelæggelse.
§ 16. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at de skoler og uddannelsesinstitutioner, der ind-
gå i et institutionssamarbejde om udbud af uddannelsen,
skal have et fælles kvalitetssystem til løbende udvikling og
resultatvurdering af uddannelsen.
Kapitel 5
Tilskud mv.
§ 17. Undervisningsministeren yder driftstilskud ud fra
antal årselever på uddannelsen og en takst pr. årselev, der
fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om tilskud efter stk. 1, herunder aktivitetsindberetninger,
udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebe-
taling og kontrol af udbetalte tilskud.
§ 18. Undervisningsministeren kan yde tilskud til institu-
tionssamarbejdets udgifter til elever i kombineret ungdoms-
uddannelse, der har behov for specialundervisning eller an-
den specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bi-
stand, jf. stk. 1, skal indgives af tovholderinstitutionen til
Undervisningsministeriet ved anvendelse af den digitale løs-
ning, som ministeriet stiller til rådighed herfor. Tovholderin-
stitutionen skal på tilsvarende vis modtage afgørelser og
meddelelser vedrørende ansøgningen digitalt. Elever skal
tillige modtage afgørelser og meddelelser m.v. vedrørende
ansøgningen digitalt.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om administration af tilskud efter stk. 1, herunder om
ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, tildeling, ud-
betaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra in-
stitutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne
har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at
ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bistand og mod-
tagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske
på anden vis end ved digital selvbetjening, hvor særlige for-
hold gør sig gældende.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om ind-
retning og administration af den digitale løsning, jf. stk. 2 og
4, herunder om
1) indhold og udformning af ansøgninger,
2) frister for indgivelse af ansøgninger,
3) frister for indgivelse af oplysninger og
4) frister for udbetalinger af støtte.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
anvendelse af digital signatur og anden sikker personidenti-
fikation.
§ 19. Elever, der indgår i årselevberegningen efter regler
fastsat i medfør af § 17, stk. 2, indgår ikke i årselevbereg-
ningen i forbindelse med aktivitetsafhængige tilskud eller
bevilliger efter anden uddannelseslovgivning.
§ 20. Udenlandske elever kan kun indgå i årselevbereg-
ningen efter § 17, hvis de
1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tids-
begrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold i Danmark,
2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §
9 m, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding,
som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet
Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen,
dels meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 a, jf. dog stk. 2 eller
3) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internatio-
nale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på li-
gestilling med danske statsborgere.
Stk. 2. En udenlandsk deltager er omfattet af stk. 1, nr. 2,
uanset at forældrenes opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af
uddannelsen.
Stk. 3. Udbud af uddannelsen til andre udenlandske delta-
gere end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, sker som indtægts-
dækket virksomhed.
§ 21. Tilskud efter § 17, stk. 1, og § 18. stk. 1, udbetales
til den institutionen, der er godkendt som tovholderinstituti-
on, jf. § 5, stk. 2.
Stk. 2. Tovholderinstitutionen fordeler tilskuddet, jf. dog
stk. 3, mellem de skoler og uddannelsesinstitutioner i insti-
tutionssamarbejdet, der har medvirket til undervisningen af
den enkelte elev, efter de retningslinjer institutionssamarbej-
det har fastsat herom i sin samarbejdsaftale.
Stk. 3. Tovholderinstitutionen afholder endvidere udgifter
til levering af ydelser efter § 7, stk. 3.
§ 22. Til institutioner, der er godkendt efter lov om insti-
tutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om institutio-
ner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
3
dannelse m.v., eller som er omfattet af en momsrefusions-
ordning ydes fordelte tilskud, jf. § 21, stk. 2, ikke til dækn-
ing af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i hen-
hold til momsloven.
Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer institutio-
ner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse eller lov om institutioner for almengymna-
siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. for ud-
gifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som
efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds op-
gørelse af afgiftstilsvaret, og som institutionerne afholder
ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes for-
delte tilskud efter § 21, stk. 2.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om kompensationen efter stk. 2.
§ 23. Tovholderinstitutionen aflægger regnskab for til-
skud efter denne lov. Regnskabsåret er kalenderåret.
Stk. 2. Hvis tovholderinstitutionen efter lovgivning på
Undervisningsministeriets område skal indsende årsregn-
skab til Undervisningsministeriet, aflægges regnskabet som
en integreret del af institutionens årsregnskab.
Stk. 3. Hvis tovholderinstitutionen ikke er omfattet af stk.
2, aflægger institutionen et særskilt regnskab over for under-
visningsministeren, som skal være revideret af institutionens
revisor.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om op-
stilling af regnskaber og revision.
Kapitel 6
Elevernes økonomiske og retlige vilkår
§ 24. Undervisningen er vederlagsfri, jf. dog § 25.
Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for un-
dervisningen, skal stilles til rådighed for eleverne uden beta-
ling, jf. dog stk. 5.
Stk. 3. Tovholderinstitutionen afholder udgifter til eventu-
el deltagerbetaling, elevbetaling eller lignende, der følger af
anden lovgivning, og som indgår i uddannelsen.
Stk. 4. Tovholderinstitutionen kan i særlige tilfælde afhol-
de udgifter til elevers transport mellem hjem og skole eller
uddannelsesinstitution.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervis-
ningsmidler.
§ 25. Ved ekskursioner, der indgår som en del af under-
visningen kan eleverne afkræves betaling for deltagelse. Der
kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører un-
dervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af
frirejser eller lignende skal fordeles til samtlige deltagere.
Stk. 2. Ekskursioner med deltagerbetaling, der alene ve-
drører forplejning og højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr.
påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af institutionssam-
arbejdets regler om mødepligt efter § 28, stk. 2. En elev kan
ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende er-
læggelse af deltagerbetaling.
Stk. 3. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbe-
taling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere
end 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er
frivillig for den enkelte elev, og den skole eller uddannelses-
institution, der gennemfører den pågældende ekskursion
mv., skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke
deltager.
Stk. 4. Det i stk. 2 og 3 nævnte beløb reguleres hver år
med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocen-
ten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 10. Regulering sker på
grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse
før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anled-
ning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendt-
gøres dette af undervisningsministeren.
§ 26. Til elever, der har behov herfor, gives der specialun-
dervisning eller anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om specialundervisning eller anden specialpædago-
gisk bistand efter stk. 1.
§ 27. Elever, der kommer til skade som følge af undervis-
ning under arbejdspladslignende forhold, er berettiget til
ydelser efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring. Udgif-
terne til ydelserne afholdes af staten.
§ 28. Eleverne har mødepligt samt pligt til at deltage ak-
tivt i undervisningen og at bidrage til at opfylde målene i de-
res forløbsplaner.
Stk. 2. Institutionssamarbejdet fastsætter ordensregler for
elever, herunder om mødepligt og aktiv deltagelse i under-
visningen. Tovholderinstitutionen gør eleverne bekendt med
ordensreglerne og de konsekvenser, det kan få, hvis eleven
ikke overholder reglerne.
Stk. 3. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra under-
visningen, herunder erhvervstræning, eller som groft over-
træder fastsatte ordensregler, kan udelukkes fra uddannel-
sen.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om mødepligt, aktiv deltagelse og ordensregler, her-
under om iværksættelse af sanktioner overfor elever, der ik-
ke følger ordensreglerne.
§ 29. For klager over en skoles eller uddannelsesinstituti-
ons afgørelser efter denne lov finder de klageregler, der gæl-
der i lovgivningen om den undervisning, som udgør grund-
lag for skolens eller institutionens bidrag til den pågældende
kombinerede ungdomsuddannelse, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Afgørelser om tildeling af særlige tilskud til elever
med behov for specialpædagogisk bistand, jf. § 18, stk. 1,
kan af eleven indbringes for Ankenævnet for Statens Uddan-
nelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet
for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden fire uger efter
at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.
Kapitel 7
Tilsyn mv.
§ 30. Undervisningsministeren fører tilsyn med kombine-
ret ungdomsuddannelse efter denne lov.
4
Stk. 2. Finder undervisningsministeren, at institutionssam-
arbejdets virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne
lov eller de regler, der er fastsat i medfør af loven, kan mini-
steren udstede påbud til institutionssamarbejdet om at ændre
den pågældende virksomhed.
§ 31. Undervisningsministeriet kan for tovholderinstituti-
onen i et institutionssamarbejde, der ikke følger bestemmel-
serne i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf eller mi-
nisterens påbud efter § 30, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade
tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud tilbage-
betalt helt eller delvist.
Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tilbageholde tilskud
eller lade tilskud bortfalde for tovholderinstitutioner, der er
begæret konkurs eller taget under rekonstruktionsbehand-
ling, eller når der i øvrigt er fare for, at en tovholderinstituti-
ons virksomhed må indstilles. Undervisningsministeriet kan
desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for til-
skudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har væ-
ret fejlagtig.
Stk. 3. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kom-
mende tilskudsudbetalinger.
§ 32. En udbudsgodkendelse, jf. § 5, stk. 2, kan tilbage-
kaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen
gennemføres af institutionssamarbejdet. Endvidere kan en
udbudsgodkendelse tilbagekaldes, hvis institutionssamarbej-
det ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra
ministeren om gennemførelse af konkrete foranstaltninger til
oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisnings-
mæssige forhold.
§ 33. Undervisningsministeriet kan til brug for tilsyn efter
§ 30, stk. 1, indhente relevante oplysninger fra et instituti-
onssamarbejde om dets aktiviteter med kombineret ung-
domsuddannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
at oplysninger efter stk. 1 skal leveres i elektronisk form,
herunder i hvilket format leveringen skal ske.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
at institutionssamarbejder om kombineret ungdomsuddan-
nelse skal anvende fælles administrative systemer med an-
dre skoler og uddannelsesinstitutioner.
§ 34. Tovholderinstitutionen kan indhente oplysninger
hos eleverne om deres personnummer og kan videregive dis-
se oplysninger til Undervisningsministeriet, jf. § 33, stk. 1,
og til de øvrige skoler og uddannelsesinstitutioner i instituti-
onssamarbejdet samt til Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning med henblik på entydig identifikation af eleverne.
Stk. 2. Skoler og uddannelsesinstitutioner, der indgår i et
institutionssamarbejde, kan udveksle relevante oplysninger
til brug for fastlæggelse af elevernes uddannelsesplaner eller
forløbsplaner samt tilrettelæggelse og gennemførelse af un-
dervisning, herunder kommunikere elektronisk.
Kapitel 8
Rådgivning
§ 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser, der er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddan-
nelser, rådgiver undervisningsministeren om undervisnings-
tilbud efter denne lov og afgiver indstilling til ministeren om
regler om institutionssamarbejder og deres virksomhed.
Kapitel 9
Delegation
§ 36. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse
under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte
regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage
over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen,
herunder om at afgørelser ikke kan indbringes for ministe-
ren.
Kapitel 10
Ikrafttræden mv.
§ 37. Loven træder i kraft den 1. januar 2015 og ophæves
automatisk den 31. juli 2021.
Stk. 2. Uddannelse i henhold til loven kan påbegyndes i
perioden fra den 1. august 2015 til den 31. januar 2021.
Stk. 3. Efter lovens ophævelse finder loven fortsat anven-
delse for uddannelse, som er påbegyndt før den 1. februar
2021.
§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 39. I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af
21. maj 2013, som ændret ved lov nr. 899 af 4. juli 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 8, ændres »eller« til: »,«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 9, ændres »voksne.« til: »voksne eller«.
3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 10: »lov om kombineret
ungdomsuddannelse.«
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
1.2. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Uddannelsens formål
2.2. Målgruppen
2.3. Målgruppevurdering til uddannelsen
2.4. Udbud og institutionssamarbejder
2.5. Uddannelsens struktur og indhold mv.
2.6. Pædagogiske principper
2.7. Portfolio
2.8. Uddannelsesplaner og forløbsplaner
2.9. Lærerkvalifikationer mv.
2.10. Tilskud
2.11. Tilsyn
2.12. Elevernes forsørgelsesgrundlag
2.12. Konsekvensændringer i anden lovgivning
2.13.1. Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v.
2.13.2. Lov om produktionsskoler
2.14. Ikrafttræden, evaluering og tidsbegrænset gyldighed
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslaget hovedindhold
Med lovforslaget oprettes kombineret ungdomsuddannelse
som en ny kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddan-
nelsen er opdelt i fire dele af hvert et halv års varighed.
Formålet med uddannelsen er, at forbedre elevernes
grundlag for efterfølgende beskæftigelse i forhold til et lo-
kalt eller regionalt arbejdsmarked og tillige at forberede de-
res mulighed for forsat – primært erhvervsrettet – uddannel-
se.
Målgruppen for uddannelsen er unge under 25 år med af-
sluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende, som er motiverede
for uddannelse, men som ikke umiddelbart har de nødvendi-
ge personlige, sociale eller faglige kompetencer, som kræ-
ves for at tage en erhvervsuddannelse eller gymnasial ud-
dannelse.
Optagelse til uddannelsen vil ske efter målgruppevurde-
ring af Ungdommens Uddannelsesvejledning i den unges
bopælskommune. For unge, der påbegynder uddannelsen i
direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, vil uddannelsen
som udgangspunkt have en varighed på 1½ eller 2 år. For
unge, der ikke påbegynder uddannelsen i direkte forlængelse
af 9. eller 10. klasse vil uddannelsen kunne have en varighed
på ½ - 2 år, afhængigt af den unges eventuelle kompetencer
fra tidligere uddannelse og beskæftigelse.
Elever, der gennemfører uddannelsen, opnår betegnelsen
erhvervsassistent inden for et nærmere bestemt jobområde.
Udbud af uddannelsen vil efter forslaget ske gennem insti-
tutionssamarbejder med henblik på at kombinere forskellige
institutionstypers uddannelsestilbud med fag, der udvikles
til uddannelsen. Institutionssamarbejdet skal samarbejde
med virksomheder, organisationer og foreninger i lokalom-
rådet med henblik på at eleverne opnår erhvervstræning.
Det forventes at Undervisningsministeriet vil fastsætte ca.
10 overordnede erhvervstemaer, som uddannelsen kan ud-
bydes indenfor. I forbindelse med de konkrete udbudsgod-
kendelser vil ministeriet kunne godkende andre erhvervste-
maer.
Undervisningen vil blive organiseret i projekter og forløb,
der tager afsat i det overordnede erhvervstema.
Efter forslaget træffer undervisningsministeren beslutning
om inddeling af landet i geografiske dækningsområder for
institutionssamarbejder om udbud af uddannelsen og fast-
sætter, hvor mange uddannelsespladser, der kan være i de
enkelte dækningsområder. Det forventes, at landet vil blive
inddelt i 15-20 dækningsområder. Uddannelsen etableres
med et optag på op til 2.500 elever pr. år, svarende til 3,5
pct. af en typisk ungdomsårgang. Ved første optag optages
dog 1.250 elever.
Staten vil efter forslaget yde driftstilskud til uddannelsen.
Taksten pr. årselev vil blive fastsat på de årlige finanslove.
6
Efter forslaget træder loven i kraft den 1. januar 2015 og
ophæves den 31. juli 2021. Elever vil kunne påbegynde ud-
dannelsen i perioden fra den 1. august 2015 til og med den
31. januar 2021. Lovens virkninger bevares med hensyn til
færdiggørelse af uddannelse, som er påbegyndt før den 1.
februar 2021.
Undervisningsministeriet vil evaluere uddannelsen 3 år ef-
ter første optag, og igen efter 5 år. I forbindelse med Under-
visningsministeriets evalueringer tilkobles følgeforskning
med henblik på at vurdere, om uddannelsen har haft effekt
på bl.a. de unges beskæftigelsesmuligheder, og om der er
behovet for at justere rammerne for tilrettelæggelsen af ud-
dannelsen.
Forslaget indeholder konsekvensændringer i anden lov-
givning som følge af den nye uddannelse.
1.2. Lovforslagets baggrund
Det er regeringens målsætning, at mindst 95 pct. af en
ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddan-
nelse i 2015. Den seneste fremskrivning, der vedrører årgan-
gen, der forlod 9. klasse i 2012 viser, at ca. 93 pct. af årgan-
gen forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er
hensigten, at kombineret ungdomsuddannelse skal medvirke
til at indfri målsætningen.
Det indgår af regeringsgrundlaget fra november 2010, at:
”Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en
almindelig ungdomsuddannelse, skal der indføres en flek-
suddannelse med skræddersyede uddannelsesforløb, hvor
den unge kan gennemføre moduler inden for ungdomsud-
dannelser, produktionsskoler og højskoler mv., der tilsam-
men skal udgøre en fuld ungdomsuddannelse. ”. På den bag-
grund blev forslag om oprettelse af en ny fleksibel ung-
domsuddannelse en del af regeringens udspil til en reform af
erhvervsuddannelserne fra oktober 2013; ”Faglært til fremti-
den – Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”.
Den 24. februar 2014 har regeringen (Socialdemokraterne
og Radikale Venstre) indgået ”Aftale om Bedre og mere at-
traktive erhvervsuddannelser” med Venstre, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Li-
beral Alliance. Dette lovforslaget udmønter aftalen for så
vidt angår oprettelse af kombineret ungdomsuddannelse.
Kombineret ungdomsuddannelse træder i stedet for det op-
rindelige forslag om en fleksuddannelse.
Med kombineret ungdomsuddannelse skabes et nyt tilbud
til unge, som ellers risikerer ikke at få en ungdomsuddannel-
se.
2. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget skabes der hjemmel til at oprette kombi-
neret ungdomsuddannelse. Uddannelsen varer efter forslaget
op til 2 år for den enkelte elev og vil blive udbudt via lokale
institutionssamarbejder. Undervisningsministeriet fastsætter
overordnede erhvervstemaer for uddannelsen, som afspejler
forskellige jobområder. Uddannelsen giver ret til betegnel-
sen erhvervsassistent inden for det pågældende jobområde.
2.1. Uddannelsens formål
Uddannelsens formål er at understøtte elevernes tilegnelse
og udvikling af faglige, personlige og almene kompetencer,
der er nødvendige for at kunne indgå på arbejdsmarkedet og
i uddannelsessystemet. Desuden er formålet, at løfte eleve-
rnes grundlag for efterfølgende beskæftigelse i forhold til et
lokalt og regionalt arbejdsmarked, således at eleven bliver
relativt bedre stillet. Kombineret ungdomsuddannelse skal
tillige forberede til fortsat – primært erhvervsrettet – uddan-
nelse, hvis eleverne under uddannelsen udvikler sig i en ret-
ning, hvor ordinær ungdomsuddannelse synes at være en re-
alistisk mulighed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 med tilhørende
bemærkninger.
2.2. Målgruppen
Målgruppen for kombineret ungdomsuddannelse er grup-
pen af unge, som er motiverede for uddannelse, men som i
dag enten påbegynder en erhvervsuddannelse uden realistisk
mulighed for at kunne gennemføre, benytter sig af ikke-
kompetencegivende tilbud eller slet ikke er i uddannelse.
Målgruppen omfatter unge med afsluttet 9. eller 10. klasse
(eller tilsvarende) under 25 år med svage faglige, sociale el-
ler personlige forudsætninger, som enten ikke er eller ville
kunne blive vurderet uddannelsesparat til erhvervsuddannel-
se eller gymnasial uddannelse.
Kombineret ungdomsuddannelse er dermed ikke tiltænkt
elever, der har de faglige, sociale og personlige forudsætnin-
ger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse; ej
heller elever som blot er uafklarede i forhold til, hvilken er-
hvervsuddannelse eller gymnasiale ungdomsuddannelse, der
er den rigtige for dem. Kombineret ungdomsuddannelse er
ligeledes ikke tiltænkt unge, som vurderes at være umotive-
rede i forhold til at gennemføre en uddannelse. Eleverne må
ikke være fyldt 25 år, når uddannelsen påbegyndes.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 med tilhørende
bemærkninger. Med hensyn til visitation til uddannelsen
henvises til afsnit 2.3.
2.3. Målgruppevurdering til uddannelsen
Unge skal efter lovforslaget målgruppevurderes i forhold
til kombineret ungdomsuddannelse, og ansvaret herfor pla-
ceres i kommunerne via Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning (UU).
Det vil være en betingelse for optagelse til uddannelsen, at
ansøgeren er omfattet af målgruppen og at denne kan rum-
mes inden for det antal uddannelsespladser, der er fastsat for
det pågældende geografiske dækningsområde efter forslaget
til § 5. Samtidig vil det være en forudsætning, at UU finder,
at det vil være et hensigtsmæssigt uddannelsestilbud for den
unge set i forhold til andre uddannelsestilbud, og til uddan-
nelsens forventede varighed, som for den enkelte kan vari-
ere fra seks til 24 måneder. Ingen vil have et retskrav på op-
tagelse til kombineret ungdomsuddannelse.
UU’s målgruppevurdering vil kunne ske i samarbejde med
andre aktører. For de 15-17-årige vil den fx kunne ske i
samarbejde med lærere i folkeskolen, mentorer, forældre og
7
kommunale sagsbehandlere, der har kontakt med den unge.
For gruppen af 18-24-årige vil jobcentret fx kunne være en
central aktør. For unge i målgruppen for kombineret ung-
domsuddannelse vil uddannelsen være en ny mulighed i for-
hold til uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Karakterer fra grundskolen vil være en vigtig faktor i visi-
tation af unge til uddannelsen. Elever, der har opnået karak-
teren 02 eller derunder i fagene dansk og matematik i 9. og/
eller 10. klasse, tilhører som udgangspunkt målgruppen,
men karaktererne vil ikke alene kunne være afgørende.
Der findes i dag en række uddannelsestilbud, som bl.a.
kan rumme unge, der ikke har forudsætninger for at gen-
nemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddan-
nelse, herunder 10. klasse, produktionsskoler, erhvervsgrun-
duddannelse (egu), husholdnings- og håndarbejdsskoler, for-
beredende voksenundervisning (FVU) og ungdomsuddan-
nelse til unge med særlige behov (STU). Den eneste er-
hvervskompetencegivende uddannelse blandt de nuværende
tilbud er erhvervsgrunduddannelsen (egu). Egu varer 2 år,
hvoraf mindst 20 og højst 40 uger er skoleundervisning,
mens resten af uddannelsen er virksomhedspraktik. Det kol-
lektive og fællesskabsprægede element fylder markant min-
dre i egu, end det er tiltænkt i kombineret ungdomsuddan-
nelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 med tilhørende
bemærkninger.
2.4. Udbud og institutionssamarbejder
Uddannelsen skal efter forslaget til § 4 udbydes inden for
erhvervstemaer, der fastsættes af Undervisningsministeriet.
Det er hensigten, at der fastsættes ca. 10 erhvervstemaer.
Erhvervstemaerne er uddannelsens vejledningsprofil til de
unge. Temaerne sammensættes og beskrives af institutions-
samarbejderne, så de appellerer til de unges interesser, og
således motiverer de unge til at gennemføre uddannelsen.
Det lokale arbejdsmarked skal deltage i udfyldelsen af te-
maerne og vil således også være med til at tegne indholdet
af uddannelsen, så den beskæftigelsesmæssige profil styr-
kes. Erhvervstemaerne kan fx være følgende:
–Mad og sundhed.
–Kommunikation og medier.
–Service og transport.
–Innovation og produktudvikling.
–Byg og bolig.
–Motor og mekanik.
–Turisme, kultur og fritid.
–Miljø og genbrug.
–Børn, unge og ældre.
Det er hensigten, at Undervisningsministeriet skal kunne
godkender andre erhvervstemaer end de centralt fastsatte te-
maer i forbindelse med godkendelse af udbud.
Efter forslaget til § 5, stk. 1, vil undervisningsministeren
efter ansøgning give godkendelse til udbud af uddannelsen.
I forbindelse med etableringen af uddannelsen vil det konk-
ret ske ved, at Undervisningsministeriet afholder en udbuds-
runde.
Udbuddet tilrettelægges således, at der sikres geografisk
spredning af kombineret ungdomsuddannelse i hele landet.
Undervisningsministeren vil efter regler fastsat i medfør af
forlaget til § 5, stk. 4, inddele landet i geografiske dæk-
ningsområder for institutionssamarbejder. Det er hensigten
at inddele landet i 15-20 udbudsområder, der hver tildeles et
antal pladser med udgangspunkt i områdets relative antal
unge, som ikke har, og som ikke er færd med, at tage en
ungdomsuddannelse. Det forventes, at hvert udbudsområde i
gennemsnit vil blive tildelt 125-170 pladser.
Godkendelse til udbud vil efter ansøgning blive givet til
institutioner i et geografisk dækningsområde, der i fælles-
skab vil gennemføre uddannelsesforløb for elever i uddan-
nelsen på grundlag af en samarbejdsaftale. I forbindelse med
udbudsgodkendelsen vil ministeren godkende en af institu-
tionerne som overordnet ansvarlig for organisation, admini-
stration og indhold af elevernes samlede uddannelsesforløb
(tovholderinstitution).
Institutionstyper, som i forvejen arbejder med målgruppen
på forskellig vis vil efter forslaget til § 6, stk. 1, kunne indgå
i et institutionssamarbejdet. Følgende former for skoler og
uddannelsesinstitutioner vil kunne indgå i et institutionssam-
arbejde om udbud af uddannelsen:
–Institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser. Det vil
primært være institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
men også andre uddannelsesinstitutioner med udbud af er-
hvervsuddannelser.
–Institutioner, der udbyder højere forberedelseseksamen.
Det omfatter såvel institutioner med udbud af det 2-årige hf
og hf-enkeltfag, hvilket er hf-kurser og gymnasieskoler med
udbud af hf samt voksenuddannelsescentre omfattet af lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse mv. samt private gymnasier mv., omfattet
af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser
til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).
–Institutioner, der udbyder almen voksenuddannelse. Det
vil primært være voksenuddannelsescentre omfattet af lov
om almengymnasial uddannelse og almen voksenuddannel-
se m.v. eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
–Institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser.
Det vil primært være AMU-centre, og institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, men også andre, herunder private
uddannelsesinstitutioner med udbud af arbejdsmarkedsud-
dannelse.
–Institutioner, der udbyder skibsassistentuddannelsens
grundmodul, jf. lov om maritime uddannelser.
–Institutioner, der udbyder erhvervsfiskeriets grundkursus,
jf. lov om maritime uddannelser.
–Produktionsskoler, jf. lov om produktionsskoler.
–Efterskoler, jf. den fra 1. august 2014 gældende lov om
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
8
–Husholdnings- og håndarbejdsskoler, jf. den fra 1. august
2014 gældende lov om efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler.
–Folkehøjskoler, jf. den fra 1. august 2014 gældende lov
om folkehøjskoler.
–Daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende vok-
senundervisnings, frivillig folkeoplysende foreningsarbejde
og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplys-
ningsloven).
–Kommunale ungdomsskoler, jf. lov om ungdomsskoler.
Med henblik på at skabe størst mulig fleksibilitet er der ik-
ke foretaget en prioritering af, hvordan et konkret instituti-
onssamarbejde skal sammensættes. Der stilles således ikke
krav om, at bestemte institutionstyper skal indgå, eller krav
om antallet af medvirkende institutioner. Ligeledes er det ik-
ke fastlagt, hvilken institutionstype, der skal varetage opga-
ven som tovholderinstitution, men det forudsættes, at insti-
tutionen besidder den fornødne administrative kapacitet her-
til.
Kun institutionssamarbejder, der kan dokumentere, at de
er i stand til at sammensætte tilbud, hvor institutionernes
forskelligartede erfaringer samles i et sammenhængende ud-
dannelsestilbud, der er relevant for det lokale arbejdsmarked
og for målgruppen af unge, vil komme i betragtning. I for-
bindelse med udvælgelsen vil der blive lagt vægt på, at insti-
tutionerne yder et opsøgende arbejde blandt de lokale virk-
somheder og identificerer de virksomhedslokale behov for
arbejdskraft, og at indholdet og tilrettelæggelsen af uddan-
nelsen dermed matcher lokalområdets efterspørgsel. Til det-
te formål vil der lokalt kunne nedsættes udvalg med repræ-
sentanter fra relevante lokale arbejdstager- og arbejdsgiver
organisationer eventuelt udpeget af det regionale beskæfti-
gelsesråd, deltagende skoler, UU samt evt. anden deltagelse.
Ved udvælgelsen af institutionssamarbejder vil der des-
uden blive lagt vægt på dokumenteret erfaring med skole-
og institutionssamarbejde, fx i form af de såkaldte garanti-
skolesamarbejder og andre tværgående samarbejdserfarin-
ger, hvor en kreds af uddannelsesinstitutioner samarbejder
om at fastholde elever i uddannelse bl.a. ved at smidiggøre
overgang fra en af de medvirkende uddannelsesinstitution til
en anden, og derved give den enkelte elev større garanti for
at kunne gennemføre en uddannelse.
Et institutionssamarbejde skal efter forslaget til § 7 bygge
på en skriftlig aftale, der skal indeholde bestemmelser om
forretningsgange, økonomiske forhold og hvorledes det sik-
res, at den enkelte elev har mulighed for at gennemføre ud-
dannelsen. I samarbejdsaftalen skal der bl.a. fastsættes ret-
ningslinjer for, hvordan det driftstilskud, der vil blive udbe-
talt til tovholderinstitutionen, skal fordeles mellem de insti-
tutioner, der har medvirket til undervisning af den enkelte
elev, jf. forslaget til § 21.
2.5. Uddannelsens struktur og indhold mv.
Efter forslaget til § 9 er kombineret ungdomsuddannelse
opdelt i fire dele af hvert et halvt års (20 ugers) varighed.
Uddannelsens længde vil dog variere fra elev til elev, og vil
bl.a. afhænge af, om den unge påbegynder uddannelsen i di-
rekte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og om eleven har op-
nået kompetencer i forbindelse med tidligere uddannelse el-
ler beskæftigelse. Der vil være mulighed for afstigning til
anden uddannelse efter 2. del samt formel afstigningsmulig-
hed efter 3. del.
Uddannelsen vil bestå af fag, der er særlige for uddannel-
sen, samt fag og uddannelseselementer fra anden uddannel-
seslovgivning, som de medvirkende skoler og uddannelses-
institutioner er godkendt til at udbyde, og erhvervstræning i
virksomheder, organisationer eller foreninger.
De fag, der er særlige for uddannelsen, er praktiske og an-
vendelsesorienterede fag, som udvikles lokalt på institutio-
nerne. Fagenes formål og mål beskrives i regler for uddan-
nelsen, men udfoldes og detailbeskrives i udbudsfasen af
uddannelsen. Der vil være tale om fag, der vedrører kommu-
nikation, samarbejde, organisation og arbejdspladskompe-
tence (mødetid, tiltaleform, og personlig fremtræden m.v.).
Efter forslaget til § 10, stk. 2, fastsætter undervisningsmini-
steren regler om de fag, der er udvikles til uddannelsen.
For indhold og prøver i de fag og uddannelseselementer
fra anden uddannelseslovgivning, der kan indgå i kombine-
ret ungdomsuddannelse, vil gælde de almindelige regler for
det pågældende fag eller uddannelseselement.
Erhvervstræning er virksomhedsforlagt undervisning, der
skal styrke elevens arbejdspladskompetence og faglige ruti-
ne samt styrke elevens valg af fremtidig beskæftigelse.
Elever, der afslutter uddannelsen efter 3. del, skal som mi-
nimum have bestået ét fag på D-niveau og have bestået en
afsluttende portfolioprøve for at opnå uddannelsesbevis.
Elever, der afslutter uddannelsen efter 4. del, skal have be-
stået minimum 2 fag på D-niveau samt have bestået en af-
sluttende portfolioprøve, jf. afsnit 2.6., for at opnå uddannel-
sesbevis. Fag kan enten vælges blandt fag, der indgår i al-
men voksen uddannelse eller højere forberedelseseksamen
eller blandt grundfag fra erhvervsuddannelserne.
Strukturen og det forventede indhold i kombineret ung-
domsuddannelse er skitseret i oversigten nedenfor.
Unge, der opnår uddannelsesbevis, betegnes som er-
hvervsassistent inden for et jobområde. Hvis en elev ikke
gennemfører uddannelsen, vil denne have ret til dokumenta-
tion for deltagelse i undervisningen og opnåede kompeten-
cer.
Hvis den unge efterfølgende optages på en erhvervsud-
dannelse, gives der merit for de kompetencegivende fag,
som er gennemført i kombineret ungdomsuddannelse, og
som indgår i erhvervsuddannelsen.
Oversigt over struktur og indhold i kombineret ungdomsuddannelse
1. del - Afklaringsforløb – 20 uger
9
–Der foretages en individuel realkompetencevurdering og udarbejdes personlige uddannelsesplaner (forløbsplaner).
–Undervisning, der udvikles lokalt, fx kommunikation, samarbejde og arbejdspladskompetencer.
–Mulighed for erhvervstræning eller forløb f.eks. på produktionsskole, højskole eller daghøjskole.
–Uddannelses- og beskæftigelsesforberedende forløb, herunder dansk og matematik – der lægger vægt på holdfællesskab
samt undervisning med afsæt i projekt- og værkstedskultur.
–Obligatoriske kompetencegivende fag: Minimum begyndende dansk, der afsluttes på D-niveau efter uddannelsens 4.
del.
–Holdfællesskab og projekt- og værkstedskultur.
–Individuel vejledning.
2. del – Afklaring og almene fag – 20 uger
–Undervisning, der udvikles lokalt, fx kommunikation, samarbejde og arbejdspladskompetence.
Erhvervstræning.
–Obligatoriske kompetencegivende fag: AMU, eud-enkeltfag, FVU/AVU, hf-enkeltfag eller fortsat almene fag mod D-
niveau.
–Holdfællesskab, projekt- og værkstedskultur stadig fundamentet.
–Individuel vejledning om Kombineret Ungdomsuddannelse eller afstigning til beskæftigelse eller anden ungdomsuddan-
nelse.
3. del -20 uger
–Projektorientering som fælles ramme om individuelle eller gruppeorienterede forløb. Projekterne kan f.eks. handle om
’’markedsføring af Danmark’ eller ’’Dansk design’.
–Erhvervstræning inden for elevens beskæftigelsessigte.
–Obligatoriske kompetencegivende fag: AMU, eud-enkeltfag, FVU/AVU, hf-enkeltfag: 1 alment fag på D-niveau (herun-
der dansk og matematik).
–Kan evt. tilrettelægges individuelt eller i grupper med udgangspunkt i elevernes niveau og foretrukne beskæftigelsespro-
fil.
–Individuel vejledning om fortsat Kombineret Ungdomsuddannelse eller overgang til beskæftigelse, samt evt. overgang
til anden uddannelse.
4. del - Udslusning – 20 uger
–4. del er som udgangspunkt individuelt tilrettelagt, men nært knyttet til den enkelte elevs foretrukne beskæftigelsesprofil
for at understøtte elevens overgang til arbejdsmarkedet.
–Erhvervstræning relateret til elevens beskæftigelsessigte.
–Obligatoriske kompetencegivende fag: Afslutning af 2 obligatoriske fag på D-niveau, herunder dansk som det ene, og
fag som AMU, eud-enkeltfag AVU/FVU eller hf-enkeltfag.
–Individuel vejledning om overgang til beskæftigelse, samt evt. overgang til anden uddannelse.
2.6. Pædagogik og tilrettelæggelse
Undervisningen skal tilrettelægges på en praktisk og an-
vendelsesorienteret måde i forhold til erhvervstemaerne,
herunder med progression i forhold til en beskæftigelsespro-
fil og i samarbejde med lokale virksomheder mv.
Undervisningen skal hvile på følgende bærende principper
for pædagogik og tilrettelæggelse:
–Klasse- og holdfællesskab skal være et bærende element.
Fag og læring skal stå i centrum i et fælles læringsmiljø.
–Udvikling af personlige og sociale kompetencer med af-
sæt i fællesskab og trygge rammer skal gennem hele uddan-
nelsen gøre eleven parat til at bevæge sig over større afstan-
de og modtage undervisning i forskellige institutionelle
sammenhænge samt være i erhvervstræning.
–Teori og praksis skal kombineres i anvendelsesorienteret,
værkstedsbaseret undervisning i projekter.
–Undervisningen skal være differentieret, så den enkelte
elev bliver udfordret på egne evner og interesser i udviklin-
gen af relevante kompetencer.
–Der skal være en kontinuitet i voksenrelationen. Én eller
få tydelige voksne skal følger eleverne hele vejen igennem
uddannelsen og understøtter den enkelte elevs udvikling og
gennemførelse.
Efter forslaget til § 12, stk. 3, kan undervisningsministe-
ren fastsætte regler om rammer for undervisningens tilrette-
læggelse. Der henvises til lovforslagets § 12 med tilhørende
bemærkninger.
2.7. Portfolio
Efter forslaget skal den enkelte elev under hele uddannel-
sen arbejde med en arbejdsportfolio med henblik på at un-
derstøtte læringsprocessen. En portfolio er en samling af
elevens arbejder. De arbejdspapirer, billeder og noter mv.,
der repræsenterer læringsprocessen samles i arbejdsportfoli-
oen.
Arbejdsportfolioen vil blive struktureret for den enkelte
elev med afsæt i den forløbsplan, der tilrettelægges for den
enkelte elev med henblik på, at eleven opnår uddannelsens
slutkompetence.
Arbejdsportfolioen vil kunne indgå som et redskab ved de
vejledningssamtaler, eleven deltager i undervejs i uddannel-
sesforløbet og danne grundlag for justeringer af elevens for-
løbsplan og uddannelsens indhold.
10
Arbejdsportfolioen opbygges af elementer fra en på for-
hånd defineret faglig ramme, som sættes af kompetencemå-
lene for uddannelsens slutmål. Elevens ønske om at tilegne
sig en bestemt faglighed og elevens faglige interesse er i fo-
kus ved den portfoliostøttede læring.
I 3. og 4. del af uddannelsen skal eleven udarbejde en
præsentationsportfolio, der består af udvalgte elementer fra
elevens arbejdsportfolio i form af gennemførte arbejder og
opnåede resultater samt eventuelt opnåede beviser eller cer-
tifikater for gennemførte uddannelseselementer. Præsentati-
onsportfolioen skal dokumentere elevens samlede opnåede
kompetence. Præsentationsportfolioen danner grundlag for
en afsluttende prøve og for udstedelse af uddannelsesbevis.
Den afsluttende prøve bedømmes med bestået/ikke bestået.
Undervisningsministeren fastsætter efter forslaget til § 13,
stk. 3, regler om arbejdsportfolio og præsentationsportfolio,
herunder den afsluttende prøve.
2.8. Uddannelsesplaner og forløbsplaner
I forbindelse med visitationen til uddannelsen udarbejder
Ungdommens Uddannelsesvejledning i samråd med eleven
en uddannelsesplan for eleven. I uddannelsesplanen angives
målet med elevens uddannelsesforløb og varigheden heraf.
Hvis der er særlige forhold, der skal tages højde for i til til-
rettelæggelsen af elevens uddannelsesforløb, angives dette.
Uddannelsesplanen danner grundlag for den foreløbige
forløbsplan, der skal udarbejdes når eleven er optaget til ud-
dannelsen. I løbet af det første halvår af elevens uddannel-
sesforløb, skal der foretages en kompetencevurdering af ele-
ven med henblik på at fastlægge en nærmere forløbsplan for
eleven. Tovholderinstitutionen har ansvaret for, at der fore-
tages en kompetencevurdering af den enkelte elev af en af
de medvirkende uddannelsesinstitutioner.
Elevens kontaktperson skal tage initiativ til justering af
elevens uddannelsesplan eller forløbsplan.
2.9. Lærerkvalifikationer mv.
Efter forslaget skal den enkelte skole eller uddannelsesin-
stitution sikre, at kontaktpersoner og lærere, der underviser
elever i kombineret ungdomsuddannelse har relevante pæda-
gogiske og faglige kompetencer i forhold til uddannelsens
indhold, målgruppe og undervisningens tilrettelæggelse. Det
vil indebære, at den enkelte lærer som minimum skal opfyl-
de de ansættelseskrav, der gør sig gældende for lærere på
det pågældende uddannelsessted, og i øvrigt besidde kompe-
tencer, der er relevante i forhold til uddannelsen og elev-
gruppen.
2.10. Tilskud
Staten vil efter forslaget yde driftstilskud til uddannelsen
ud fra institutionssamarbejdets antal årselever med en en-
hedstakst. Taksten pr. årselev vil blive fastsat på de årlige fi-
nanslove. Tilskud vil blive udbetalt til tovholderinstitutio-
nen, som skal fordele tilskuddet mellem de skoler og uddan-
nelsesinstitutioner, der har medvirket til undervisningen af
den enkelte elev efter retningslinjer, der fastsat i institutio-
nerne samarbejdsaftale.
Tovholderinstitutionen skal aflægge årsregnskab for til-
skuddet.
Elever i kombineret ungdomsuddannelse i skole- og ud-
dannelsestilbud på efterskoler, husholdningsskoler og hånd-
arbejdsskoler, jf. forslagets § 6, stk. 1, nr. 8 og 9, indgår ik-
ke i efterskolernes kurser for 8. klassetrin eller i efterskoler-
nes, husholdningsskolernes og håndarbejdsskolernes 9. og
10. klasse kurser. Der ydes således ikke statslig elevstøtte til
disse elever, og der betales ikke kommunalt bidrag til staten
for disse elever, jf. § 41 i lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
For elever i kombineret ungdomsuddannelse i skole- og
uddannelsestilbud på efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler yder Undervisningsministeriet alene til-
skud efter reglerne i lov om kombineret ungdomsuddannel-
se.
Der kan ydes særlige tilskud til institutionssamarbejdets
udgifter specialundervisning eller anden specialpædagogisk
bistand til elever, der har behov herfor efter regler svarende
til øvrige generelle ungdomsuddannelser.
Der henvises til lovforslagets §§ 17-23 med tilhørende be-
mærkninger.
2.11. Tilsyn
Undervisningsministeriet vil efter forslaget føre tilsyn
med kombineret ungdomsuddannelse. I den forbindelse vil
ministeriet kunne udstede påbud. Manglende overholdelse
af lovens bestemmelser vil kunne få tilskudsmæssige konse-
kvenser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 30 og 31 med til-
hørende bemærkninger.
2.12. Elevernes forsørgelsesgrundlag
Kombineret ungdomsuddannelse vil berettige til SU, hvis
de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Det gælder og-
så under ophold med erhvervstræning, idet eleverne ikke vil
modtage løn, da de ikke skal deltage i virksomhedens pro-
duktion eller lignende, men alene modtage undervisning og
praktisk erhvervsorientering. Det vil bl.a. være en betingelse
for at opnå SU, at eleven er fyldt 18 år.
Uddannelsen vil ikke give dimittendrettigheder i forhold
til optagelse i en arbejdsløshedskasse og dermed ikke ad-
gang til dagpenge efter dimittendreglerne.
2.13. Konsekvensændringer i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Gældende ret
Uddannelsessøgende og deltagere i en række ungdomsud-
dannelser kan efter lov om befordringsrabat til uddannelses-
søgende i ungdomsuddannelser m.v. opnå rabat ved køb af
abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den
offentlige servicetrafik.
Den foreslående ordning
Det foreslås, at elever i kombineret ungdomsuddannelse
bliver omfattet af lov om befordringsrabat til uddannelsessø-
11
gende i ungdomsuddannelser m.v. Herved sidestilles elever i
uddannelsen med elever i andre ungdomsuddannelser med
hensyn til befordringsrabat i forbindelse med befordring
med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik.
Der henvises til lovforslagets § 39 med tilhørende be-
mærkninger.
2.14. Ikrafttræden, evaluering og tidsbegrænset gyldighed
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015 og
ophæves den 31. juli 2021. Samtidig foreslås det, at uddan-
nelse i henhold til loven kan påbegyndes i perioden fra den
1. august 2015 til og med den 31. januar 2021.
Kombineret ungdomsuddannelse er en ny uddannelse, og
der kan vise sig behov for justeringer med hensyn til uddan-
nelsen tilrettelæggelse og udbud. Undervisningsministeriet
vil derfor evaluere uddannelsen 3 år efter første optag, og
igen efter 5 år, dvs. i efteråret 2020. Evalueringen skal bl.a.
afdække erfaringer med elevernes opnåelse af de forudsatte
D-niveauer i to fag og den eventuelle påvirkning af egu-ak-
tiviteten for denne uddannelses målgruppe samt aktiviteten
på produktionsskoleområdet.
I forbindelse med Undervisningsministeriets evaluering
tilkobles følgeforskning med henblik på at kunne vurdere
uddannelsens effekt på bl.a. de unges beskæftigelsesmulig-
heder. Følgeforskningen skal både følge elever, der gennem-
fører kombineret ungdomsuddannelse, og elever, der falder
fra uddannelsen eller i øvrigt er uden for uddannelse. Følge-
forskningen gennemføres med henblik på at kvalificere di-
mensionering og indhold i uddannelsen.
Aktivitetsudviklingen, dvs. varigheden af uddannelsesfor-
løbene vil tillige blive fulgt tæt. Hvis aktiviteten på kombi-
neret ungdomsuddannelse afviger væsentligt fra forudsæt-
ningerne i den politiske aftale, skal aftalepartierne tilveje-
bringe den fornødne finansiering eller justere rammerne for
tilrettelæggelsen af uddannelsen, herunder genoverveje va-
righed, dimensionering, visitationspraksis mv.
Aftalepartierne er samtidig enige om, at der også frem-
adrettet skal være en ungdomsuddannelse til målgruppen.
Derfor reserveres de midler, der er afsat til kombineret ung-
domsuddannelse, også fremadrettet til et relevant uddannel-
sestilbud til målgruppen.
Der henvises lovforslagets § 37 med tilhørende bemærk-
ninger.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Det er regeringens mål, at mindst 95 pct. af en ungdoms-
årgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i
2015. I 2011 viste profilmodellen, at 94 pct. af pigerne og
90 pct. af drengene forventes at gennemføre en ungdomsud-
dannelse.
Kombineret ungdomsuddannelse vil være et tilbud til un-
ge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at gen-
nemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ung-
domsuddannelse, og den omstændighed at drengene generelt
har et uddannelsesmæssigt efterslæb vil medføre, at der vil
være flere drenge end piger i målgruppen for kombineret
ungdomsuddannelse. Det skønnes således, at der vil blive
optaget marginalt flere drenge end piger på uddannelsen.
Kombineret ungdomsuddannelse vil dermed potentielt på
længere sigt bidrage til at rette op på drengenes uddannel-
sesmæssige efterslæb, og på denne baggrund vurderes lov-
forslaget at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser.
Lovforslaget om oprettelse af kombineret ungdomsuddan-
nelse vurderes i øvrigt at være kønsneutralt, herunder ikke
mindst fordi, der ved udvælgelsen af uddannelsens erhvervs-
temaer vil blive taget afsæt i kønsmæssig balance.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Etableringen af Kombineret Ungdomsuddannelse vil have
økonomiske konsekvenser for staten i form af merudgifter.
De økonomiske konsekvenser for staten kan opdeles i
driftsudgifter, SU-udgifter, udgifter til ”implementering, ud-
bud og følgeforskning” samt mindreudgifter på øvrige ud-
dannelsestilbud.
Med driftsudgifter forstås de taxameterudgifter, som sta-
ten afholder til tovholderinstitutionerne. Med SU-udgifter
forstås udgifter til elevers forsørgelse. Med udgifter til føl-
geforskning, udbud og implementering forstås udgifter til
evaluering af uddannelsen, udgifter til tildeling af udbud og
implementering. Endelig omfatter ’udgiftsvirkning på øvrige
uddannelsestilbud’ de mindeudgifter, der forventes på de
øvrige uddannelser, hvor eleverne på i kombineret ung-
domsuddannelse alternativt ville have udløst udgifter. De
økonomiske konsekvenser for staten fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser for statens som følge af etablering af kombineret ungdomsuddannelse
Mio. kr. 2015 2016 2017 2018 Indfaset (2018)
Driftsudgifter (taxame-
ter-udgifter)
63 173 238 238 238
SU-udgifter 5 13 20 20 20
Følgeforskning, udbud
og implementering
3 1,5 1,5 0,5 0,5
Udgiftsvirkning på øv-
rige uddannelsestilbud
-25 -124 -124 -124 -124
Merudgifter i alt 46 63,5 135,5 134,5 134,5
12
Etableringen af kombineret ungdomsuddannelse vil også
have økonomiske konsekvenser for kommunerne i form af
merudgifter.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne vil bestå
af øgede udgifter til målgruppevurdering og vejledning, idet
kommunerne får til opgave at målgruppevurdere unge i for-
hold til kombineret ungdomsuddannelse og til at følge op på
den enkelte elevs uddannelsesforløb i et vejledningsforløb.
De estimerede udgifter hertil fremgår af tabel 2.
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser for kommunerne som følge af etableringen af den kombinerede ungdomsuddannel-
se
Mio. kr. 2015 2016 2017 2018 Indfaset (2018)
Visitation og vej-
ledning
2 2,5 2,5 2,5 2,5
Merudgifter i alt 2 2,5 2,5 2,5 2,5
Etableringen af kombineret ungdomsuddannelse forventes
ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for
regionerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. marts til
den 4. april 2014 været sendt i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer mv.:
Akademikerne, Amnesty International, Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, Arbejdsskadestyrelsen, Bestyrelsesfor-
eningen for Social- og Sundhedsskoler, Bestyrelsesforenin-
gen for VUC, Børne- og Kulturchefforeningen, Daghøjsko-
leforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Læ-
rerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vejleder-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for
Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplys-
nings Samråd, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervs-
skoler – Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslut-
ning, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugs-
skoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SO-
SU-skoler, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Kri-
minalpræventive Råd, Det Nationale Dialogforum for Ud-
dannelses- og Erhvervsvejledning, Deutscher Schul- und
Sprachverein für Nordschleswig, Erhvervsskolelederne i
Danmark, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes Elevor-
ganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøj-
skolernes Forening i Danmark, Forbundet for Pædagoger og
Klubfolk (BUPL), Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen
af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen
af Private Uddannelsesudbydere i Danmark, Foreningsfæl-
lesskabet Ligeværd, FSR - danske revisorer, Funktionærer-
nes og Tjenestemændenes Fællesråd, GL - Gymnasieskoler-
nes Lærerforening, Gymnasiernes Bestyrelsesforening,
Gymnasieskolernes Rektorforening, HL, Handelsskolernes
Lærerforening, Håndværksrådet, Institut for Menneskeret-
tigheder, Kommunernes Landsforening, Landboungdom,
Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pæda-
gogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sund-
hedsområdet, Landsforeningen af 10. kl. skoler, Landsorga-
nisationen i Danmark, Landsforeningen af Produktionssko-
leledere, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Lands-
sammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Lærer-
nes Centralorganisation, Private Gymnasier og Studenter-
kurser, Produktionsskoleforeningen, Professionshøjskoler-
nes Rektorkollegium, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læ-
ring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-
nelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Selveje Danmark,
Skole og Forældre, Skolelederforeningen, TAT, VUC Le-
derforeningen, Uddannelsesforbundet, Ungdomsskolefor-
eningen, Unge med Handicap og UU Danmark.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Etableringen af Kombineret Ungdoms-
uddannelse vil medføre mindreudgifter
for staten på øvrige uddannelsestilbud,
jf. tabel 1.
Etableringen af uddannelsen forventes
ikke at få økonomiske konsekvenser for
regionerne.
Etableringen af Kombineret Ungdoms-
uddannelse vil medføre merudgifter for
staten. De økonomiske konsekvenser
for staten kan opdeles i driftsudgifter,
SU-udgifter, udgifter til ”implemente-
ring, udbud og følgeforskning” samt
mindreudgifter på øvrige uddannelses-
tilbud, jf. tabel 1.
13
Etableringen af uddannelsen vil også
medføre merudgifter for kommunerne
som følge af målgruppevurdering og
vejledning, jf. tabel 2.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Med forslaget til § 1 fastsættes det, at kombineret ung-
domsuddannelse skal bidrage til, at den unge opnår personli-
ge, sociale og faglige kompetencer, som giver grundlag for
beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked, og
som tillige kan give grundlag for at fortsætte i kompetence-
givende uddannelse. Uddannelse skal derfor understøtte til-
egnelsen og udviklingen af elevens faglige, personlige og al-
mene kompetencer samt forståelse for at indgå på arbejds-
markedet og i uddannelsessystemet. Kombineret ungdoms-
uddannelse skal tillige forberede til fortsat – primært er-
hvervsrettet – uddannelse, hvis eleverne undervejs i uddan-
nelsen udvikler sig i en retning, hvor ordinær ungdomsud-
dannelse synes realistisk.
Uddannelsen skal desuden bidrage til at udvikle den unges
interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk
samfund. Uddannelsen skal på den baggrund medvirke til, at
den enkelte elev udvikler sin evne til at foretage selvstædige
vurderinger og handle på baggrund deraf. Det indebærer
bl.a., at eleverne inden for uddannelsens rammer inddrages
aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af de
konkrete undervisningsforløb.
Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til § 2
Med forslaget til stk. 1, fastsættes det, at kombineret ung-
domsuddannelse tilrettelægges af skoler og uddannelsesin-
stitutioner i et lokalt samarbejde om udbud af uddannelsen.
Målgruppen for uddannelsen omfatter efter forslaget til
stk. 2 unge under 25 år med afsluttet 9. eller 10. klasse eller
tilsvarende, der ikke har gennemført en kompetencegivende
ungdomsuddannelse, ikke umiddelbart har forudsætninger
for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller gymnasial ud-
dannelse og som er motiveret for uddannelse.
Kombineret ungdomsuddannelse vil således være et tilbud
til unge, som er motiveret for uddannelse, men som i dag
enten påbegynder en erhvervsuddannelse uden realistisk
mulighed for at kunne gennemføre, benytter sig af ikke-
kompetencegivende tilbud eller slet ikke er i uddannelse.
Der kan være tale om unge som ikke er eller ville kunne bli-
ve vurderet uddannelsesparat til erhvervsuddannelse eller
gymnasial uddannelse, og hvis udfordringer ikke vurderes at
være af midlertidig eller forbigående karakter. Eleverne i
kombineret ungdomsuddannelse vil ikke kunne indgå i et
vekseluddannelsesforløb med praktik- eller uddannelsesafta-
le, da det forudsætter en væsentlig grad af selvstændighed,
selvtillid og arbejdsmarkedsparathed.
Kombineret ungdomsuddannelse er dermed ikke tiltænkt
elever, der har de faglige, sociale eller personlige forudsæt-
ninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannel-
se; ej heller elever som blot er uafklarede i forhold til, hvil-
ken erhvervsuddannelse eller gymnasiale ungdomsuddan-
nelse, der er den rigtige for dem. Kombineret Ungdomsud-
dannelse er ligeledes ikke tiltænkt unge, som vurderes at
være umotiverede i forhold til at gennemføre en uddannelse.
Elever, der har opnået karakteren 02 eller derunder i fage-
ne dansk og matematik i 9. og/eller 10. klasse, tilhører som
udgangspunkt målgruppen, men karaktererne vil ikke alene
kunne være afgørende.
Målgruppeafgrænsningen vil indebære, at det kun er ele-
ver, der har opfyldt deres undervisningspligt efter folkesko-
leloven, der kan optages i uddannelsen.
Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til § 3
Med forslaget til stk. 1 fastsættes det, at det vil være en
betingelse for optagelse til kombineret ungdomsuddannelse,
at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har vurderet,
at den unge er omfattet af målgruppen og at denne kan rum-
mes inden for det antal uddannelsespladser, der er fastsat for
det pågældende geografiske dækningsområde efter forslaget
til § 5. Samtidig vil det være en forudsætning, at UU finder,
at det vil være et hensigtsmæssigt uddannelsestilbud for den
unge set i forhold til andre uddannelsestilbud. Ingen vil have
et retskrav på optagelse til kombineret ungdomsuddannelse.
Det forudsættes, at UU’s vurdering foretages i samarbejde
med andre myndigheder, når der er behov herfor.
Målgruppevurderingen skal foretages at UU i den unges
bopælskommune. For børn af EU-borgere, der er bosat uden
for Danmark, men udøver økonomisk aktivitet i Danmark,
14
skal målgruppevurderingen dog foretages UU i den kommu-
ne, som er hjemsted for den virksomhed, som EU-borgeren
er ansat i. Der kan såvel være tale om EU-borgere, som har
ansættelse i en virksomhed, som selvstændigt erhvervsdri-
vende. Bestemmelsen omfatter børn, der efter EU-retten har
krav på sidestilling med børn bosat i Danmark.
Efter forslaget til stk. 2 skal UU for unge, der optages i
kombineret ungdomsuddannelse, udarbejde en uddannelses-
plan for i eleven i samråd med denne. I uddannelsesplanen
angives bl.a. målet med elevens uddannelsesforløb. Uddan-
nelsesplanen vil danne grundlag for den forløbsplan, der
skal udarbejdes for eleven, jf. forslaget til § 8, stk. 2.
Efter forslaget til stk. 3 bemyndiges undervisningsministe-
ren til at fastsætte regler om adgang optagelse til uddannel-
sen, herunder om faste optagelsesterminer. Det forventes, at
der fastsættes regler om faste optagelsesterminer, idet der
lokalt vil være et begrænset antal elever i uddannelsen og da
uddannelsen skal tilrettelægges med klasse- eller holdfælles-
skab som et bærende element, jf. forslaget til § 12.
Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til § 4
Efter forslaget til stk. 1 skal kombineret ungdomsuddan-
nelse udbydes med overordnede erhvervstemaer, der afspej-
ler forskellige jobområder. Erhvervstemaerne vil være ud-
dannelsens vejledningsprofil til de unge. Temaerne sam-
mensættes og beskrives af skolerne, så de appellerer til de
unges interesser, og således motiverer de unge til at gen-
nemføre uddannelsen. Det lokale arbejdsmarked skal delta-
ge i udfyldelsen af temaerne og vil således også være med
til at tegne indholdet af uddannelsen, så den beskæftigelses-
mæssige profil styrkes.
Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges undervisningsministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om erhvervstemaer, her-
under deres betegnelse og anvendelse. Det er bl.a. hensigten,
at fastsætte ca. 10 erhvervstemaer som uddannelsen kan ud-
bydes inden for, samt regler om, at Undervisningsministeriet
i forbindelse med godkendelse til udbud af uddannelsen skal
kunne godkende andre relevante erhvervstemaer.
Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til § 5
Efter forslaget til stk. 1 godkender undervisningsministe-
ren efter ansøgning institutionssamarbejder om udbud ud-
dannelsen inden for geografiske dækningsområde. Det er
hensigten at godkende ét institutionssamarbejde i hvert geo-
grafisk dækningsområde. Udbudsgodkendelse gives til be-
stemte erhvervstemaer.
Etableringen af kombineret ungdomsuddannelse vil konk-
ret ske ved, at Undervisningsministeriet afholder en udbuds-
runde, hvor institutionssamarbejder kan byde ind på og få
tildelt et udbud af kombineret ungdomsuddannelse. Formå-
let er at opnå størst mulig kvalitet i de enkelte ansøgninger.
Institutionslandskaberne varierer meget, og det må derfor
forventes, at ansøgningerne vil afspejle forskellige instituti-
onskonstellationer.
I forbindelse med udbudsgodkendelsen godkender under-
visningsministeren en af de medvirkende skoler eller uddan-
nelsesinstitutioner som tovholder, jf. forslaget til stk. 2, idet
en af institutionerne i institutionssamarbejdet skal påtage sig
det overordnede ansvar for organisering, administration og
indhold af elevernes samlede uddannelsesforløb. Det er ikke
fastlagt, hvilken institutionstype, der skal varetage opgaven
som tovholderinstitution, men det forudsættes, at institutio-
nen besidder den fornødne administrative kapacitet hertil.
Efter forslaget til stk. 4, bemyndiges undervisningsmini-
steren til at fastsætte regler om inddeling af landet i geogra-
fiske dækningsområder for institutionssamarbejder om ud-
bud af uddannelsen, antallet af uddannelsespladser i de en-
kelte dækningsområder, godkendelse til udbud af uddannel-
sen, herunder om tidsbegrænsning af udbudsgodkendelser
og om tovholderfunktionen. Med henblik på at sikre geogra-
fisk spredning af uddannelsen i hele landet, er det hensigten
at fastsætte regler om inddeling i af landet i 15-20 udbuds-
områder, der hver tildeles et antal pladser med udgangs-
punkt i det relative antal unge, som ikke har og som ikke er
færd med at tage en ungdomsuddannelse. I gennemsnit for-
ventes hvert udbudsområde at blive tildelt i gennemsnit
125-170 pladser. Det forudsættes, at eleverne i forhold til
den daglige undervisning har en fast geografisk forankring
inden for udbudsområdet. Der er imidlertid ikke noget til
hinder for, at der som led i undervisningen tilrettelægges te-
mabaserede ophold på andre institutioner, eller at en institu-
tion uden for det geografiske område indgår i og eller på an-
den måde bidrager til institutionssamarbejdet.
Det er desuden hensigten at fastsætte regler om frem-
gangsmåden, kriterier og vilkår for udbudsgodkendelse samt
om mulighed for at give godkendelse til udbud for en be-
stemt tidsperiode efter bemyndigelsen i stk. 4.
Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til § 6
Med forslaget til stk. 1, fastsættes det, hvilke typer skoler
og uddannelsesinstitutioner, der kan indgå i et institutions-
samarbejde. Institutionstyper, som i dag arbejder med mål-
gruppen på forskellig vis, vil kunne indgå i institutionssam-
arbejdet.
For skoler og institutioner under Undervisningsministeriet
samt folkehøjskoler er aktiviteter med kombineret ungdoms-
uddannelse ordinær virksomhed. Der er således ikke tale om
indtægtsdækket virksomhed.
Med henblik på at skabe størst mulig fleksibilitet er der ik-
ke foretaget en prioritering af, hvordan et konkret instituti-
onssamarbejde skal sammensættes. Der stilles således ikke
krav om, hvilke institutionstyper, der skal indgå, eller til an-
tallet af institutioner. Ligeledes er det ikke fastlagt på for-
hånd, hvilken institutionstype, der skal varetage opgaven
som tovholderinstitution.
15
Efter forslaget til stk. 2, skal de skoler og institutioner, der
indgår i et institutionssamarbejde have udbud i det geografi-
ske dækningsområde. Dette krav kan dog fraviges efter for-
slaget til stk. 3 og 4, hvis der er tale om skoler og institutio-
ner, der tilrettelægger deres skole- og uddannelsestilbud
med døgnophold, samt hvis en institution med hjemsted
uden for det geografiske dækningsområde råder over egnede
lokaliteter indenfor dækningsområdet. Der vil tillige være
eksempler, hvor der kun findes en eller få institutioner i lan-
det af den pågældende type, og denne institutions type er
vigtig i forhold til at få elever uddannelsesforløb til at hænge
sammen på en hensigtsmæssig måde.
Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til § 7
Et institutionssamarbejde skal efter forslaget til stk. 1,
bygge på en skriftlig samarbejdsaftale mellem de deltagende
institutioner. Samarbejdsaftalen skal indeholde bestemmel-
ser om forretningsgange, og hvorledes det sikres, at den en-
kelte elev har mulighed for at gennemføre uddannelsen.
De skoler og uddannelsesinstitutioner, der indgår i et insti-
tutionssamarbejde, skal konkret samarbejde om at sammen-
sætte det enkelte uddannelsesforløb inden for de overordne-
de erhvervstemaer. Elementerne i forløbet skal medvirke til
at skabe sammenhæng i uddannelsen for den enkelte elev.
Samarbejdsaftalens skal efter forslaget til § 20 indeholde
bestemmelser om, hvorledes tilskud efter forslaget til § 17,
skal fordeles mellem de institutioner, der har medvirket til
undervisningen af den enkelte elev.
Institutionerne vil efter forslaget til stk. 2, være forpligtet
til at samarbejde med den eller de kommuner, der beliggen-
de i udbudsområdet, herunder med Ungdommens Uddannel-
sesvejledning, om typer af uddannelsesbehov.
Undervisningsministeren bemyndiges efter forslaget til
stk. 3 til at fastsætte nærmere regler om institutionssamar-
bejder og samarbejdsaftaler, herunder om levering af uddan-
nelsesydelser fra offentlige og private virksomheder mv., og
om samarbejde efter stk. 2.
Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til § 8
Efter forslaget til stk. 1 udpeger tovholderinstitutionen en
kontaktperson for den enkelte elev.
Efter stk. 2 fastsættes det, at elevens kontaktperson ved
begyndelsen af elevens uddannelsesforløb skal udarbejde
foreløbig forløbsplan for eleven i samarbejde med eleven.
Forløbsplanen skal tage udgangspunkt i den uddannelses-
plan, der er udarbejdet for eleven af Ungdommens Uddan-
nelsesvejledning, jf. forslaget til § 3, stk. 2. I løbet af det
første halve år af elevens uddannelsesforløb skal tovholde-
rinstitutionen drage omsorg for, at der som led i eller i til-
knytning til undervisningen foretages en kompetencevurde-
ring af eleven med henblik på en nærmere fastlæggelse af
elevens forløbsplan.
Stk. 3 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter under-
visningsministeren kan fastsætte regler om kontaktpersoners
opgaver, forløbsplaner, og kompetencevurderinger. Det er
bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at kontaktpersonen
skal have fast kontakt til eleven med henblik på at fastholde
elevens sigte med uddannelsen, samt at kontaktpersonen
skal tage initiativ til justering af elevens forløbsplan og ud-
dannelsesplan, hvis dette skønnes nødvendigt.
Der henvises til afsnit 2.8. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til § 9
Efter forslaget til § 9 er kombineret ungdomsuddannelse
opdelt i 4 dele af et halvt års varighed. Uddannelsen tilrette-
lægges som heltidsuddannelse.
Det vil være muligt at påbegynde uddannelsen med 1., 2.
eller 3. del. I forbindelse med visitationen til uddannelsen
træffer Ungdommens Uddannelsesvejledning afgørelse om,
med hvilken del den unge skal påbegynde uddannelsen. Un-
ge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal som ud-
gangspunkt påbegynde uddannelsen med 1. del, hvorved ud-
dannelsesforløbet for disse elever som udgangspunkt vil ha-
ve en varighed på 1½ eller 2 år. For unge, der ikke påbegyn-
der uddannelsen i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse
vil uddannelsen kunne have en varighed på ½ - 2 år, afhæn-
gigt af den unges eventuelle kompetencer fra tidligere ud-
dannelse og beskæftigelse.
Uddannelsen kan afsluttes med uddannelsesbevis efter 3.
eller 4 del, jf. forslaget til § 14.
Der henvises til afsnit 2.5. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til § 10
Det fastsættes med bestemmelsen, at kombineret ung-
domsuddannelse vil bestå af fag, der er udviklet til uddan-
nelsen, fag og uddannelseselementer fra anden uddannelses-
lovgivning, som de medvirkende skoler og uddannelsesinsti-
tutioner er godt til at udbyde, og erhvervstræning.
Fag fra anden uddannelseslovgivning vil skulle følge de
regler, der er fastsat herfor.
Erhvervstræning er undervisning, der foregår i virksomhe-
der, organisationer eller foreninger.
Efter det foreslåede stk. 2 bemyndiges undervisningsmini-
steren til at fastsætte nærmere regler om uddannelsens ind-
hold og slutmål samt om de fag, der er særlige for uddannel-
sen, herunder fagenes formål og mål.
Det er hensigten at fastsætte regler om, hvad de enkelte
dele af uddannelsen skal indeholde, herunder i hvilken ud-
strækning kompetencegivende fag og erhvervstræning kan
eller skal indgå.
Med hensyn til uddannelsens slutmål er det hensigten, at
fastsætte regler om, at uddannelsens slutmål fastsættes i for-
hold til, at den uddannede erhvervsassistent selvstændigt in-
den for sin beskæftigelsesprofil skal kunne udføre rutine-
prægede arbejdsprocesser og arbejdsopgaver stillet af andre.
Erhvervsassistenten skal have viden om fakta, begreber, me-
16
toder og processer, der er forudsætning for at udføre ar-
bejdsopgaver og kunne holde sig ajour med den faglige ud-
vikling inden for beskæftigelsesområdet. Den uddannede
skal kunne indgå i samarbejde med kolleger, ledelse og ind-
gå i kunderelationer. Uddannelsen indplaceres i den nationa-
le kvalifikationsramme på niveau 3.
Med hensyn til de fag, der er særlige for uddannelsen, er
det hensigten at fastsætte regler om, at det skal være prakti-
ske og anvendelsesorienterede fag. Formålet med undervis-
ningen skal være at udvikle elevens personlige, almene og
faglige kompetencer og forståelse for at indgå på arbejds-
markedet. Fagene skal danne grundlag for erhvervstrænin-
gen i uddannelsen. I den indledende del af uddannelsen, skal
fagene medvirke til at afklare elevens valg af beskæftigel-
sesprofil. Eleven skal gennem konkrete og praktiske opga-
ver inden for et eller flere beskæftigelsesområder blive af-
klaret om egne evner, interesser og potentialer. Fagene skal
fastsættes og kategoriseres med overordnede formål og mål,
der gør det muligt at give den enkelte elevs uddannelsesplan
retning og tydelighed i forhold til elevens forudsætninger og
kompetenceudviklingsmål. Fagene skal danne ramme om
uddannelsens indhold og medvirke til at sikre, at eleven op-
når uddannelsens slutkompetence.
Der henvises til afsnit 2.5. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til § 11
Med bestemmelsen fastsættes det, at de elever, der afslut-
ter uddannelsen med 3. del, som minimum skal have bestået
ét fag på D-niveau, mens elever, der afslutter uddannelsen
efter 4. del, som minimum skal have bestået to fag på D-ni-
veau, hvor af det ene skal være dansk. Der er tale om fag,
der indgår i almen voksenuddannelse eller højere forbered-
elseseksamen eller blandt grundfag fra erhvervsuddannelser-
ne.
Der henvises til bemærkninger til afsnit 2.5. og 2.6. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget samt bemærknin-
gerne til § 14.
Til § 12
Med bestemmelsen i stk. 1 fastsættes det, at undervisnin-
gen skal understøtte den enkelte elevs personlige udvikling
og forberede eleven til beskæftigelse på arbejdsmarkedet el-
ler videre uddannelse. Bestemmelsen indebærer, at uddan-
nelsen skal tilrettelægges, så den enkelte elev møder pro-
gression i forhold til sine faglige, sociale og personlige kom-
petencer. Det vil således skulle indgå i forløbsplanen efter
den foreslåede § 8, stk. , at disse krav indfries.
Efter forslaget til stk. 2 fastsættes det, at undervisningen i
almindelighed skal tilrettelægges klasse- eller holdbaseret.
Der vil kunne indlægges individuelle skoleophold eller er-
hvervstræningsforløb, hvis det skønnes at understøtte den
enkelte elevs individuelle beskæftigelsesperspektiv.
Stk. 3 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter under-
visningsministeren kan fastsætte nærmere regler om rammer
for undervisningens tilrettelæggelse. Det er hensigten at
fastsætte regler om, at undervisningen skal planlægges med
et vist antal fælles timer for eleverne i klassen eller på hol-
det. Fællestimerne skal både have et fagligt indhold og et
indhold, der understøtter opbygning af sociale relationer.
Desuden er det hensigten at fastsætte regler om, at undervis-
ningen skal tilrettelægges med en værksteds- og projektkul-
tur som ramme, og at en del af undervisningen skal foregå
som erhvervstræning.
Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til § 13
Efter forslaget til stk. 1 skal eleverne under hele uddannel-
sen arbejde med en arbejdsportfolio, hvor de arbejdspapirer,
billeder og noter mv., der repræsenterer elevens faglige læ-
ringsproces, samles
Efter forslaget til stk. 2 skal eleven i 3. og 4. del af uddan-
nelsen skal eleven udarbejde en præsentationsportfolio, der
består af udvalgte elementer fra elevens arbejdsportfolio i
form af gennemførte arbejder og opnåede resultater samt
eventuelt opnåede beviser eller certifikater for gennemførte
uddannelseselementer. Præsentationsportfolioen dokumen-
ter den samlede opnåede kompetence.
Efter forslaget til stk. 3 skal elever, der afslutter uddannel-
sen med 3. eller 4. del, afslutte uddannelsen med en portfoli-
obaseret prøve, som skal dokumentere elevens opnåede
kompetence i forhold til uddannelsens mål, og som bedøm-
mes med bestået/ikke bestået.
Stk. 4 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter under-
visningsministeren kan fastsætter regler om arbejdsportfolio
og præsentationsportfolio, herunder den afsluttende prøve.
Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at den afslut-
tende prøve skal være mundtlig og at den skal bestå af en
samtale om elevens læringsudbytte. Ved bedømmelsen skal
der foretages en helhedsvurdering af elevens præsentation i
forhold til uddannelsens slutkompetence.
Der henvises til afsnit 2.7. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget samt bemærkninger til § 14.
Til § 14
Det fastsættes med bestemmelsen i stk. 1, at elever, der
har gennemført uddannelsen modtager uddannelsesbevis
med angivelse af uddannelsens erhvervstema samt om ele-
ven har afsluttet uddannelsen med 3. eller 4. del. Det er en
betingelse for udstedelse af uddannelsesbevis, at eleven op-
fylder betingelserne i § 11, dvs. har bestået henholdsvis ét
eller to fag på D-niveau, samt at eleven har bestået portfoli-
oprøven, jf. § 13, stk. 2. En elev, der har gennemført uddan-
nelsen, betegnes som erhvervsassistent inden for et er-
hvervstema.
Efter forslaget til stk. 2 har elever, der ikke opfylder betin-
gelserne i stk. 1, eller som overgår til anden uddannelse eller
af andre grunde afbryder uddannelsen, ret til dokumentation
for deltagelse i undervisningen og opnåede kompetencer.
Efter forslaget til stk. 3. udstedes beviser og dokumentati-
on mv. efter stk. 1 og 2 af tovholderuddannelsesinstitutio-
nen. Beviser for prøver i de fag eller uddannelseselementer
17
fra anden uddannelseslovgivning udstedes efter reglerne om
den pågældende uddannelse og af den uddannelsesinstituti-
on, hvor prøven er aflagt.
Efter forslaget til stk. 4 kan undervisningsministeren fast-
sætte regler om udformning og udstedelse af beviser og do-
kumentation mv. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler
om, at uddannelsesbeviser skal udarbejdes i overensstem-
melse med en formular, der udarbejdes af Undervisningsmi-
nisteriet samt at udstederen skal opbevare kopi af beviset i
30 år efter udstedelse.
Der henvises til afsnit 2.5. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til § 15
Efter bestemmelsen fastsættes det, at den enkelte skole el-
ler uddannelsesinstitution skal sikre, at kontaktpersoner og
lærere, der underviser elever i uddannelsen, har relevante
faglige og pædagogiske kompetencer i forhold til uddannel-
sens indhold, målgruppe og undervisningens tilrettelæggel-
se. Udgangspunktet er, at lærere skal have de kvalifikatio-
ner, som de pågældende skal have efter de regler, som gæl-
der for et givet uddannelseselement.
Der henvises til afsnit 2.9. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til § 16
Den foreslåede bestemmelse er en bemyndigelsesbestem-
melse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte reg-
ler om, at de skoler og uddannelsesinstitutioner, der indgå i
et institutionssamarbejde om udbud af uddannelsen, skal ha-
ve et fælles kvalitetssystem til løbende udvikling og resulta-
tvurdering af uddannelsen.
Et kvalitetssystem kan f.eks. indeholde en procedure for
selvevalueringer og løbende kvalitetsudvikling med henblik
på bl.a. at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse
med de fastsatte mål.
Til § 17
Efter bestemmelserne i stk. 1 fastsættes det, at undervis-
ningsministeren ud fra institutionssamarbejdets antal årsele-
ver på uddannelsen yder driftstilskud. Taksten for tilskuddet
fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet udbetales efter
forslaget til § 21 til tovholderinstitutionen.
Efter stk. 2 fastsættes det, at undervisningsministeren fast-
sætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder akti-
vitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årse-
lever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.
Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget samt bemærkningerne til §§ 18-23.
Til § 18
Efter bestemmelsen i stk. 1 fastsættes det, at Undervis-
ningsministeren kan yde særlige tilskud til dækning af ud-
gifter til specialundervisning eller specialpædagogisk bi-
stand til elever, der har behov herfor. Efter forslaget til § 26,
stk. 1, vil de skoler og uddannelsesinstitutioner, der indgår i
institutionssamarbejdet, være forpligtet til at give elever der
har behov herfor, specialundervisning eller anden special-
pædagogisk bistand.
Ansøgning om specialpædagogisk bistand skal efter for-
slaget til stk. 2, indgives af tovholderinstitutionen til Under-
visningsministeriet. Tovholderinstitutionerne vil være for-
pligtede til at anvende den digitale selvbetjeningsløsning,
som Undervisningsministeriet stiller til rådighed. Afgørelser
og meddelelser vedrørende ansøgningen skal sendes digitalt
både til tovholderinstitutionen og til den pågældende elev,
som således skal have besked direkte. Hele den praktiske
sagsbehandling af ansøgninger om sådan støtte kan foregå
digitalt.
Desuden kan undervisningsministeren bestemme, at det
enkelte institutionssamarbejde skal indsende nødvendige op-
lysninger til styrelsen i forbindelse med tildeling og kontrol
af tilskud, herunder at oplysninger skal gives i elektronisk
form.
Stk. 3 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter under-
visningsministeren kan fastsætte regler om administration af
tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgning, indhentede sag-
kyndige udtalelser, tildeling, udbetaling, udbetaling af for-
skud til og tilbagebetaling fra tovholderinstitutionerne samt
refusion af udgifter, som tovholderinstitutionerne har af-
holdt i overensstemmelse med tildelingen.
Efter forslaget til stk. 4 tages der højde for, at der kan væ-
re særlige forhold hos borgere, der ikke er fortrolige med
brugen af de digitale medier, og som derfor kan have svært
ved at tilegne sig brugen heraf. Det foreslås således, at un-
dervisningsministeren bemyndiges til at bestemme, at an-
søgning om tilskud til specialpædagogisk støtte samt modta-
gelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt om spe-
cialpædagogisk støtte kan ske på anden vis end ved digital
selvbetjening. Der tages herved også højde for, at der i prak-
sis kan være visse forhindringer for digital sagsbehandling
af de ansøgningssager, hvor eleven eller kursisten ikke har
et dansk CPR nr.
Med forslaget til stk. 5 bemyndiges undervisningsministe-
ren endvidere til at fastsætte nærmere regler om indretning
og indhold af den digitale løsning, herunder regler om ind-
hold og udformning af ansøgninger samt frister for indgivel-
se af ansøgninger, oplysninger og udbetaling af støtte. Afgø-
relser har virkning fra disse er kommet frem. I det omfang
afgørelser og meddelelser er sendt til elevens eller kursistens
e-boks eller anden digital postkasse anses disse for kommet
frem ved afsendelse fra myndigheden.
Efter forslaget til stk. 6 foreslås det desuden, at ministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om digital signatur og an-
den personidentifikation. Udmøntningen af bemyndigelses-
bestemmelserne vil i første omgang ske ved justering af den
gældende bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpæda-
gogisk bistand ved ungdomsuddannelse.
Den foreslåede ordning vedrørende ansøgning om special-
pædagogisk støtte svarer til ordningen på andre ungdomsud-
dannelsesområder, og som blev indført ved lov nr. 514 af 4.
juni 2012 om ændring af lov om institutioner for almengym-
18
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelse (Di-
gital kommunikation i sager om specialpædagogiks støtte)
(lovforslag nr. L 128, 2011-12).
Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget samt bemærkningerne til § 26.
Til § 19
Efter bestemmelsen fastsættes det, at elever, der indgår i
årselevberegningen efter regler, der fastsættes i medfør af §
17, stk. 2, ikke vil kunne indgå i årselevberegningen i for-
bindelse med aktivitetsafhængige tilskud eller bevilliger ef-
ter anden uddannelseslovgivning. Bestemmelsen indebærer,
at elever på kombineret ungdomsuddannelse, der deltager i
fag eller uddannelseselementer fra anden uddannelseslov-
givning, jf. de foreslåede § 10, stk. 1, ikke vil indgå i års-
elevberegningen for den pågældende aktivitet efter de til-
skudsregler, der gælder for aktivitetsafhængige tilskud efter
denne lovgivning.
Til § 20
Efter bestemmelserne i stk. 1 og 2 fastsættes der betingel-
ser for, hvornår udenlandske elever kan indgå årselevbereg-
ningen efter § 17 og udløse tilskud.
Efter stk. 3 fastsættes det, at udbud af uddannelsen til an-
dre udenlandske deltager end dem, der er nævnt i stk. 1 og
2, sker som indtægtsdækket virksomhed.
Ordningen svarer til den, der gælder for elever i erhvervs-
uddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, og som blev
indført ved lov nr. 1527 af 27. december 2009 om ændring
af lov erhvervsuddannelser, lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v. og lov om produktionsskoler (Tilskud til udlændinges
deltagelse i erhvervsuddannelse, Tvistighedsnævnets kom-
petence, omlægning af finansieringsmodellen for erhvervs-
grunduddannelse, permanentgørelse af produktionsskolefor-
søg for elever fra Sydslesvig m.v.)
Til § 21
Med forslaget til stk. 1 fastsættes det, at taxametertilskud
efter § 17, stk. 1, og tilskud til udgifter til specialpædago-
gisk støtte efter § 18, stk. 1, udbetales til tovholderinstitutio-
nen.
Efter forslaget til stk. 2 skal tovholderinstitutionen fordele
tilskuddet mellem de skoler og uddannelsesinstitutioner mv.,
der har medvirket til undervisningen af den enkelte elev, ef-
ter de retningslinjer institutionssamarbejdet har fastsat her-
om i deres samarbejdsaftale.
Efter stk. 3 fastsættes det, at tovholderinstitutionen afhol-
der udgifter til levering af uddannelsesydelser efter § 7, stk.
3.
Til § 22
Med bestemmelsen i stk. 1 fastsættes det, at tilskud som
efter § 21, stk. 2, fordeles til institutioner for erhvervsrettet
uddannelse eller institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse eller til institutioner som
er omfattet af en momsrefusionsordning ikke ydes til dækn-
ing af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i hen-
hold til momsloven. Med institutioner omfattet af en moms-
refusionsordning forstås de kommunale ungdomsskoler, der
er omfattet af den kommunale momsrefusionsordning, og
uddannelsesinstitutioner i institutionssamarbejdet, der er
omfattet af den statslige momsrefusionsordning. Der vil på
de årlige finanslove blive fastsat en tillægsfaktor for den del
af tilskuddene til institutionssamarbejdet, der skal ydes incl.
tilskud til dækning af udgifter til betaling af afgifter i hen-
hold til momsloven.
Med bestemmelsen i stk. 2 fastsættes det, at undervis-
ningsministeren yder kompensation til institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse eller institutioner for almengymna-
siale uddannelser og almen voksenuddannelse for udgifter
til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter
momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørel-
se af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og
som institutionerne afholder ved køb af varer og tjeneste-
ydelser, til hvilke der ydes fordelte tilskud efter § 21, stk. 2.
Ordningen svarer til den momskompensationsordning, der i
forvejen gælder for institutioner for erhvervsrettet uddannel-
se eller institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse.
Det fastsættes med bestemmelsen i stk. 3, at undervis-
ningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter
stk. 2. Det er hensigten at fastsætte regler om en a conto-
ordning for momskompensationen til institutionerne.
Til § 23
Efter forslaget til 1 stk. skal tovholderinstitutionen aflæg-
ger regnskab for tilskud efter § 17 og 18. Regnskabsåret er
kalenderåret.
Efter forslaget til stk. 2 og 3 skal tovholderinstitutioner,
der i forvejen skal indsende årsregnskaber til Undervis-
ningsministeriets, aflægge et revideret regnskab som en inte-
greret del af institutionens årsregnskab, mens tovholderinsti-
tutioner, der ikke skal indsende årsregnskaber til Undervis-
ningsministeriet, skal aflægge særskilt regnskab, som skal
være revideret af institutionens revisor.
Stk. 4 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter under-
visningsministeren kan fastsætter regler om opstilling af
regnskaber og revision.
Til § 24
Efter forslaget til stk. 1 er undervisningen i kombineret
ungdomsuddannelse vederlagsfri, jf. dog forslaget i § 25 om
betaling for ekskursioner.
Efter forslaget til stk. 2, skal de undervisningsmidler, der
er nødvendige for undervisningen, stilles til rådighed for
eleverne uden betaling, jf. dog forslaget til stk. 5.
Efter forslaget til stk. 3 skal tovholderinstitutionen afhol-
der udgifter til eventuel deltagerbetaling, elevbetaling eller
lignende, der følger af lovgivningen om uddannelseselemen-
ter fra anden uddannelseslovgivning, der indgå i uddannel-
19
sen. Det betyder f.eks., at hvis en elev på kombineret ung-
domsuddannelse skal deltage i et avu-enkeltfag eller hf-en-
keltfag skal deltagerbetalingen efter lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. afholdes af tovholderinstitutionen.
Efter forslaget til stk. 4 kan tovholderinstitutionen i særli-
ge tilfælde afholde udgifter til elevers transport mellem
hjem og skole eller uddannelsesinstitution. Det kan fx være
aktuelt, hvis eleven ikke har modtaget sin Ungdomskort
endnu.
Stk. 5 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter under-
visningsministeren bestemme, at eleverne i begrænset om-
fang selv betaler for undervisningsmidler. Det vil svare til
den ordning, der gælder for elever i de gymnasiale uddan-
nelser og erhvervsuddannelserne. De undervisningsmidler
der kan være tale om, er eksempelvis ordbøger, lommereg-
nere og andre elektroniske hjælpemidler, papir og lignende
til eget brug, herunder fotokopier samt lærebøger, der kan
have en varig værdi for eleverne. Undervisningsmidler, som
elever selv afholder udgiften til, forbliver deres ejendom.
Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes
som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for
grupper af elever på skolen, hvilket vil indebære, at eleverne
skal betale det samme, uanset hvor mange fotokopier, de har
fået udleveret.
Til § 25
Med det foreslåede stk. 1 fastsættes det, at der kan opkræ-
ves betaling ved ekskursioner, der indgår som en del af un-
dervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter,
der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat
ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige
deltagere til gode.
Efter forslaget til stk. 2 er ekskursioner med deltagerbeta-
ling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr.
(1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet
af institutionssamarbejdets regler om mødepligt. Hvis delta-
gerbetalingen er højere eller vedrører andet end forplejning,
er deltagelsen frivillig, og skolen skal tilbyde alternativ un-
dervisning til elever, der ikke deltager, jf. forslaget til stk. 3.
Efter stk. 4 fastsættes bestemmelser om satsregulering.
Ordningen svarer til den, der gælder for elever i erhvervs-
uddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser.
Til § 26
Med det foreslåede stk. 1 fastsættes det, at der til elever,
der har behov herfor, skal gives specialundervisning eller
anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 2 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter under-
visningsministeren kan fastsætte nærmere regler om special-
undervisning eller anden specialpædagogisk bistand efter
stk. 1. Der forventes fastsat regler svarende til reglerne for
øvrige ungdomsuddannelser.
Til § 27
Med bestemmelsen fastsættes det, at der til elever, der
kommer til skade som følge af undervisning under arbejds-
pladslignende forhold, er berettiget til ydelser efter reglerne
i lov om arbejdsskadesikring. Udgifterne til ydelserne afhol-
des af staten. Erstatningen fastsættes af Arbejdsskadestyrel-
sen på basis af en administrationsaftale mellem Undervis-
ningsministeriet og Arbejdsskadestyrelsen, og Undervis-
ningsministeriet betaler Arbejdsskadestyrelsen for sagsbe-
handlingen efter de gældende takster.
Der kan eksempelvis være tale om skade som opstår i for-
bindelse med eller som følge af følge af værkstedsundervis-
ning eller erhvervstræning. Derimod vil skader, der opstår
under almindelige klasse- eller holdundervisning eller fx un-
der ekskursioner ikke være en følge af undervisning under
arbejdspladslignende forhold.
Erstatningsordningen vil svare til, hvad der gælder for
bl.a. erhvervsuddannelseselever efter lov om erhvervsud-
dannelser.
Til § 28
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at eleverne skal
have mødepligt samt pligt til at deltage aktivt i undervisnin-
gen og at bidrage til at opfylde målene i deres forløbsplaner.
Efter forslaget til stk. 2 fastsætter institutionssamarbejdet
ordensregler for elever, herunder om mødepligt og aktiv del-
tagelse i undervisningen. Idet omfang elever på kombineret
ungdomsuddannelse deltager i fag og uddannelseselementer
fra anden uddannelseslovgivning, skal der i ordensreglerne
for den kombinerede ungdomsuddannelse være taget stilling
til forholdet til studie- og ordensreglerne for den pågælden-
de uddannelse. Tovholderinstitutionen skal gøre eleverne
bekendt med ordensreglerne og de konsekvenser, det kan få,
hvis reglerne ikke overholdes.
Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisnin-
gen, herunder erhvervstræning, eller som groft overtræder
fastsatte ordensregler, vil efter forslaget til stk. 3 kunne ude-
lukkes fra uddannelsen.
Stk. 4 er bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervis-
ningsministeren kan fastsætte regler om mødepligt, aktiv
deltagelse og ordensregler, herunder om iværksættelse af
sanktioner overfor elever, der ikke følger ordensreglerne.
Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om rammer for or-
densregler institutionssamarbejdet kan opstille.
Til § 29
Efter bestemmelsen i stk. 1 fastsættes det, at for klager
over en skoles eller uddannelsesinstitutions afgørelser efter
denne lov finder de klageregler, der gælder i lovgivningen
om den undervisning, som udgør grundlag for skolens eller
institutionens bidrag til den pågældende kombinerede ung-
domsuddannelse, tilsvarende anvendelse.
Det er hensigten, at der skal være overensstemmelse mel-
lem den klageadgang, som gives på kombineret ungdomsud-
dannelse, og klageadgangen i de uddannelsesforløb, som
kombineret ungdomsuddannelse har fælles med de allerede
etablerede uddannelser.
20
Efter forslaget til stk. 2 kan afgørelser om tildeling af sær-
lige tilskud til elever med behov for specialpædagogisk bi-
stand, jf. § 18, stk. 1, af eleven indbringes for Ankenævnet
for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov
om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.
Der vil gælde en klagefrist på 4 uger regnet fra meddelelsen
om afgørelsen.
Til § 30
Efter forslaget til stk. 1 fastsættes det, at undervisningsmi-
nisteren fører tilsyn med uddannelse efter denne lov.
Finder undervisningsministeren, at et institutionssamar-
bejdes virksomhed med uddannelsen ikke er i overensstem-
melse med denne lov eller de regler, der er fastsat i medfør
af loven, kan ministeren efter forslaget til stk. 2 udstede på-
bud til institutionssamarbejdet om at ændre den pågældende
virksomhed.
Der føres tilsyn med, hvorvidt tilrettelæggelsen af eleve-
rnes uddannelsesforløb er i overensstemmelse med lovens
bestemmelser herom. Tilsynet vil blive gennemført som
stikprøvekontrol.
Tilsyn med indholdet i fag og uddannelseselementer, jf. §
10, på skoler og uddannelsesinstitutioner, der indgår i insti-
tutionssamarbejdet, sker efter den lovgivning, der gælder for
den enkelte skole eller uddannelsesinstitution.
Hvis der eksempelvis i et institutionssamarbejde leveres
engelskundervisning af den kommunale ungdomsskole, vil
tilsynet med engelskundervisningens indhold skulle vareta-
ges af kommunen, mens tilsynet med, om elevens uddannel-
sesforløb i øvrigt opfylder de krav, som følger af lov om
kombineret ungdomsuddannelse, varetages af undervis-
ningsministeren. Tilsvarende vil tilsynet med en folkehøj-
skoles undervisning omfattet af lov om folkehøjskoler skulle
varetages af Kulturministeriet, mens den undervisning, som
folkehøjskolen giver i fag, der er særlige for kombineret
ungdomsuddannelse, varetages af Undervisningsministeriet.
Tilsynet med, hvorvidt tilrettelæggelsen af elevernes ud-
dannelsesforløb er i overensstemmelse med lovens bestem-
melser herom, vil blive gennemført som stikprøvekontrol.
Der henvises til afsnit 2.11. i de almindelige bemærknin-
ger til lovforslaget.
Til § 31
Efter forslaget til stk. 1 vil Undervisningsministeriet kun-
ne tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller del-
vist eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis en
uddannelsesinstitution ikke følger bestemmelserne i denne
lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller ministerens på-
bud efter § 30, stk. 2. Endvidere vil Undervisningsministeri-
et efter forslaget til stk. 2 kunne tilbageholde tilskud eller la-
de tilskud bortfalde for tovholderinstitutioner, der er begæret
konkurs eller taget under rekonstruktionsbehandling, eller
når der i øvrigt er fare for, at en tovholderinstitutions virk-
somhed må indstilles. Undervisningsministeriet vil desuden
kunne kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for til-
skudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har væ-
ret fejlagtig.
Efter forslaget til stk. 3 vil der være hjemmel til at mod-
regne for meget udbetalt tilskud i kommende tilskudsudbe-
talinger.
De foreslåede bestemmelser svarer til bestemmelser på en
række andre uddannelsesområder, og som blev indført ved
lov nr. 478 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige love
om selvejende uddannelsesinstitutioner (Selveje, habilitet
mv.) (lovforslag nr. L 204, 1999-2000).
Til § 32
Det foreslås med bestemmelsen, at en udbudsgodkendelse,
dels skal kunne tilbagekaldes, hvis der ikke længere er be-
hov for, at uddannelsen gennemføres af institutionssamar-
bejdet, dels skal kunne kan tilbagekaldes, hvis institutions-
samarbejdet eller skoler eller institutioner, der indgår heri,
ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra mi-
nisteriet om gennemførelse af konkrete foranstaltninger til
oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisnings-
mæssige forhold.
I forbindelse med de evalueringer af uddannelsen som Un-
dervisningsministeriet planlægger 3 og 5 år efter første op-
tag til uddannelsen, kan det vise sig at være aktuelt at tilba-
gekalde en eller flere udbudsgodkendelser som følge af, at
grundlaget for den pågældende udbudsgodkendelse ikke
længere er til stede.
Der henvises til afsnit 2.13. i de almindelige bemærknin-
ger til lovforslaget.
Til § 33
Det fastsættes med bestemmelsen i stk. 1, at Undervis-
ningsministeriet til brug for tilsyn efter § 30, stk. 1, kan ind-
hente alle oplysninger fra institutionssamarbejdet om dens
aktiviteter med uddannelsen. Undervisningsministeriet vil
kunne indhente oplysninger om institutionssamarbejdet hos
tovholderinstitutionen, men også hos de enkelte skoler og
uddannelsesinstitutioner i samarbejdet.
Stk. 2 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter under-
visningsministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger
efter stk. 1 skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket
format leveringen skal ske.
Stk. 3 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter under-
visningsministeren kan fastsætte regler om, at institutions-
samarbejder om kombineret ungdomsuddannelse skal an-
vende fælles administrative systemer med andre skoler og
uddannelsesinstitutioner.
Til § 34
Med forslaget til stk. 1 fastsættes det, at tovholderinstituti-
onen kan indhente oplysninger hos eleverne om deres per-
sonnummer, og kan videregive disse oplysninger til ministe-
riet, jf. forslaget til § 33, stk. 1, og til de øvrige skoler og ud-
dannelses institutioner i institutionssamarbejdet samt til
Ungdommens Uddannelsesvejledning med henblik på enty-
dig identifikation af eleverne.
21
Efter forslaget til stk. 2 vil skoler og uddannelsesinstituti-
oner, der indgår i et samarbejde om udbud af uddannelsen,
kunne udveksle relevante oplysninger til brug for fastlæg-
gelse af elevernes uddannelsesplaner eller forløbsplaner
samt tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning, her-
under kommunikere elektronisk.
Det forudsættes, at persondataloven og sikkerhedsbe-
kendtgørelsen iagttages ved udveksling af oplysninger.
Til § 35
Det foreslås med bestemmelsen, at Rådet for de Grund-
læggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), der er nedsat
i henhold til lov om erhvervsuddannelser, skal rådgive un-
dervisningsministeren om undervisningstilbud efter denne
lov og afgiver indstilling til ministeren om regler om institu-
tionssamarbejder og deres virksomhed.
REU rådgiver i forvejen undervisningsministeren i forhold
til erhvervsuddannelserne, erhvervsgrunduddannelse (egu)
og produktionsskolernes undervisningstilbud.
Til § 36
Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministe-
ren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser
under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til mini-
steriet. Hvis klageadgangen ikke afskæres kan der fastsættes
regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herun-
der at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vur-
dere sagen med henblik på om afgørelsen skal ændres eller
klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse.
Bestemmelsen sikrer, at undervisningsministeren med
henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af res-
sourcerne kan henlægge opgaver til styrelser på ministeriets
område.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Det forventes, at bl.a. opgaver vedrørende tilsyn og admi-
nistration af tilskud, herunder til specialundervisning eller
anden specialpædagogisk bistand, henlægges til Kvalitets-
og Tilsynsstyrelsen.
Til § 37
Efter forslaget til stk. 1, træder loven i kraft den 1. januar
2015 og ophæves automatisk den 31. juli 2021. Det betyder,
at loven ophæves uden yderligere vedtagelse i Folketinget,
og at loven den 31. juli 2021 administrativt overføres til det
historiske afsnit i Retsinformation.
Efter forslaget til stk. 2 kan uddannelse i henhold til loven
påbegyndes i perioden fra den 1. august 2015 til den 31. ja-
nuar 2021.
Efter forslaget til stk. 3 finder loven efter, at den er ophæ-
vet, fortsat anvendelse for uddannelse, som er påbegyndt før
den 1. februar 2021. Loven vil således have virkning med
hensyn til færdiggørelse af uddannelse, som er påbegyndt
før den 1. februar 2021.
Af hensyn til procedurer for visitation og optagelse er det
nødvendigt, at loven træder i kraft allerede den 1. januar
2015, mens de første elever først kan påbegynde uddannel-
sen den 1. august 2015.
Forslaget om, at uddannelsen ikke kan påbegyndes efter
den 31. januar 2021, skal ses i sammenhæng med forslaget
om tidspunktet for lovens ophævelse og behovet for, at der
er et tilbud til målgruppen fra den 1. august 2015.
Undervisningsministeriet vil foretage evalueringer af ud-
dannelsen 3 og 5 år efter første optag og således, at der fore-
ligger et evalueringsmæssigt grundlag for et eventuelt lov-
givningsinitiativ i foråret 2021.
Der henvises til afsnit 2.13. i de almindelige bemærknin-
ger til lovforslaget.
Til § 38
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
Til § 39
Det foreslås med bestemmelsen, at elever i kombineret
ungdomsuddannelse bliver omfattet af lov om befordrings-
rabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Herved vil elever i uddannelsen blive sidestillet med ele-
ver i andre ungdomsuddannelser med hensyn til befor-
dringsrabat i forbindelse med befordring med bus, tog og
metro i den offentlige servicetrafik.
22
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 39. I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af
21. maj 2013, som ændret ved lov nr. 899 af 4. juli 2013,
foretages følgende ændringer:
§ 2. Uddannelsessøgende og deltagere har efter ansøgning
ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med
bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de gen-
nemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i
medfør af
1-7)---
8)lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af re-
alkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i
hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-
loven) eller
9)lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne.
Stk. 2. ---
1. I § 2, stk. 1, nr. 8, ændres »eller« til: »,«.
§ 2. Uddannelsessøgende og deltagere har efter ansøgning
ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med
bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de gen-
nemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i
medfør af
1-8)---
9)lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne.
Stk. 2. ---
2. I § 2, stk. 1, nr. 9, ændres »voksne.« til: »voksne eller«.
§ 2. Uddannelsessøgende og deltagere har efter ansøgning
ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med
bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de gen-
nemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i
medfør af
1-9)---
Stk. 2. ---
3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 10: »lov om kombineret
ungdomsuddannelse.«
23