Fremsat den 8. maj 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Fremsat den 8. maj 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini)
Forslag
til
Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser
Rådet for Ungdomsuddannelser
§ 1. Rådet for Ungdomsuddannelser rådgiver undervis-
ningsministeren i overordnede spørgsmål på ungdomsud-
dannelsesområdet, jf. stk. 2.
Stk. 2. Rådet for Ungdomsuddannelser skal rådgive om
tværgående og fælles emner og udfordringer for ungdoms-
uddannelsesområdet, herunder om
1) faglige, kompetencemæssige og pædagogiske problem-
stillinger,
2) sammenhænge i ungdomsuddannelsernes studie- og er-
hvervsrettede formål, herunder om elevernes udbytte af
undervisning og læringsaktiviteter,
3) evaluering og kvalitetsudvikling,
4) elevernes trivsel,
5) at alle unge bliver udfordret af uddannelserne, så de
bliver så dygtige, de kan
6) den samlet set bedst mulige mindskelse i ungdomsud-
dannelserne af betydningen af social baggrund i for-
hold til fagligt resultat,
7) institutionelle udviklingstendenser, herunder virknin-
gen af fusions- og campusdannelser, og
8) overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse
og overgange mellem ungdomsuddannelse og videre-
gående uddannelse.
Stk. 3. Rådet for Ungdomsuddannelser kan iværksætte
forskning og inddrage forskningsresultater i sin rådgivning.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan forelægge spørgsmål
om ungdomsuddannelser for rådet.
§ 2. Rådet for Ungdomsuddannelser nedsættes af under-
visningsministeren.
Stk. 2. Rådet for Ungdomsuddannelser ledes af et for-
mandskab bestående af 5-7 personer med særlig indsigt i
forhold vedrørende ungdomsuddannelserne. Undervisnings-
ministeren udpeger formandskabet og blandt formandska-
bets medlemmer rådets formand.
Stk. 3. Undervisningsministeren udpeger rådets øvrige 17
medlemmer således:
1) 1 medlem efter indstilling fra KL.
2) 1 medlem efter indstilling fra Danske Regioner.
3) 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd.
4) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i
Danmark.
5) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverfor-
ening.
6) 1 medlem efter indstilling fra Akademikerne.
7) 2 medlemmer efter fælles indstilling fra Gymnasie-
skolernes Lærerforening, Uddannelsesforbundet og
Handelsskolernes Lærerforening.
8) 4 medlemmer efter fælles indstilling fra Gymnasie-
skolernes Rektorforening, Lederforeningen for VUC,
Danske Erhvervsskoler – Lederne, SOSU-Lederfor-
eningen, Danske Landbrugsskoler og Forstanderkred-
sen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler.
9) 1 medlem efter indstilling fra Danske Gymnasieelev-
ers Sammenslutning.
10) 1 medlem efter indstilling fra Erhvervsskolernes Elev-
organisation.
11) 1 medlem efter indstilling fra Landssammenslutnin-
gen af Handelsskoleelever.
12) 1 medlem efter indstilling fra Danske Handicaporga-
nisationer.
13) 1 medlem efter indstilling fra Danske Universiteter.
Stk. 4. Følgende personer deltager uden stemmeret i Rådet
for Ungdomsuddannelser:
1) En repræsentant fra formandskabet for Rådet for Børns
Læring udpeget af og blandt medlemmerne af formand-
skabet for Rådet for Børns Læring.
2) Formanden for Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-
rettede Uddannelser.
3) Formanden for Rådet for Erhvervsakademiuddannelser
og Professionsbacheloruddannelser.
Stk. 5. Formandskabet og øvrige medlemmer udpeges for
en 3-årig periode. Dog udpeges de rådsmedlemmer, der er
Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2013-14
Undervisningsmin., j.nr. 005.18R.391
AT004866
nævnt i stk. 3, nr. 9-11, kun for en 1-årig periode. Rådets
medlemmer kan genudpeges.
Stk. 6. Der udpeges stedfortrædere for de rådsmedlemmer,
der er nævnt i stk. 3. Udpegningen sker efter reglerne i stk.
3.
Stk. 7. Indstilles der ikke medlemmer i henhold til stk. 3,
kan undervisningsministeren beslutte, at rådet fungerer uden
de pågældende medlemmer.
§ 3. Rådet for Ungdomsuddannelser fastsætter selv sin
forretningsorden.
Stk. 2. Undervisningsministeriet varetager sekretaria-
tsbetjeningen.
Ikrafttræden m.v.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. august 2014.
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Konsekvensrettelser i anden lovgivning
§ 6. I lov om uddannelsen til studentereksamen (stx)
(gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1076 af 4. sep-
tember 2013, foretages følgende ændring:
1. Kapitel 10 ophæves.
§ 7. I lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen
(hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 4. september
2013, foretages følgende ændring:
1. § 42 ophæves.
§ 8. I lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1074 af 4. september 2013, foretages følgende ændring:
1. § 47 ophæves.
§ 9. I lov om studiekompetencegivende eksamen i forbin-
delse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lov nr. 578 af
1. juni 2010, foretages følgende ændring:
1. § 7, stk. 4, ophæves.
§ 10. I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010, som ændret
ved § 3 i lov nr. 1235 af 18. december 2012, § 43 i lov nr.
1605 af 26. december 2013, § 7 i lov nr. 1640 af 26. decem-
ber 2013, § 2 i lov nr. 22 af 14. januar 2014 og lov nr. 405 af
28. april 2014, foretages følgende ændring:
1. § 5, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsud-
dannelserne, der beskikkes efter indstilling af Rådet for
Ungdomsuddannelser.«
§ 11. I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521
af 27. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 622 af 12. juni
2013, § 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013, lov nr. 1641
af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014,
foretages følgende ændring:
1. I § 57 a indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:
»Stk. 4. Formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannel-
ser udpeger en repræsentant blandt medlemmerne af for-
mandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser, som delta-
ger uden stemmeret i Rådet for Børns Læring.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
Med lovforslaget foreslås der som led i udviklingen og
fremtidssikringen af de samlede ungdomsuddannelser etab-
leret et uafhængigt råd for ungdomsuddannelser, der på et
evidensbaseret grundlag kan bistå undervisningsministeren i
spørgsmål af betydning for ungdomsuddannelserne på tværs
med henblik på at styrke kvaliteten af ungdomsuddannelser-
ne.
1.2. Lovforslagets baggrund
Forslaget er led i implementeringen af Aftale om Bedre og
mere attraktive erhvervsuddannelser indgået mellem rege-
ringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti den 24. februar 2014.
På folkeskoleområdet er der også sket en fornyelse med
hensyn til rådgivning, idet der i forbindelse med folkeskole-
reformen er etableret et nyt råd, Rådet for Børns Læring, jf.
§ 57 og § 57a i lov om folkeskolen, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1640 af 26. december 2013.
Hermed sikres en styrket og målrettet rådgivning på folke-
skoleområdet og området for ungdomsuddannelser, hvor
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fortsat indgår som et centralt led med en tæt og aktuel råd-
givning fra arbejdsmarkedets parter til ministeren om emner
vedrørende erhvervsuddannelserne.
Etableringen af et nyt, stærkt og uafhængigt råd for ung-
domsuddannelser vil sikre, at der etableres et nyt grundlag
for rådgivning, herunder videns- og forskningsbaseret råd-
givning, om ungdomsuddannelser på Undervisningsministe-
riets område.
Rådet for Ungdomsuddannelser skal bidrage til at sikre et
helhedssyn på den samfundsmæssige opgave, det er, at alle
unge får en ungdomsuddannelse. Rådet kan gennem rådgiv-
ning om tværgående og fælles udfordringer for ungdomsud-
dannelser kvalificere de politiske drøftelser og beslutninger
på området, så initiativer på de enkelte ungdomsuddannelser
hele tiden ses i sammenhæng med det øvrige område.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Etablering af Rådet for Ungdomsuddannelser
2.1.1. Gældende ret
Der er i gældende ret ingen bestemmelser om et tværgående
råd for ungdomsuddannelser.
Derimod eksisterer der i dag to råd på ungdomsuddannelses-
området. Efter § 47 i lov om uddannelsen til studentereksa-
men (stx) (gymnasieloven) er nedsat Rådet for de Gymnasi-
ale Uddannelser, der rådgiver undervisningsministeren i alle
spørgsmål om gymnasieskolen. Efter §§ 34-35 i lov om er-
hvervsuddannelser er nedsat Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser (REU). REU rådgiver ministe-
ren på overordnet niveau om de grundlæggende erhvervsret-
tede uddannelser på ministerens område og afgiver indstil-
ling til ministeren om en lang række nærmere definerede
emner på erhvervsuddannelsesområdet.
Efter § 5, stk. 2, nr. 2) i lov om Danmarks Evalueringsinsti-
tut beskikkes to medlemmer med viden og erfaring inden for
ungdomsuddannelserne til bestyrelsen for Danmarks Eva-
lueringsinstitut af henholdsvis REU med en repræsentant og
Rådet for de Gymnasiale Uddannelser med en repræsentant.
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.1.2.1 Rådets opgaver
Formålet med lovforslaget er at etablere et nyt grundlag for
rådgivning, herunder videns- og forskningsbaseret rådgiv-
ning, om tværgående spørgsmål om ungdomsuddannelser på
Undervisningsministeriets område i form af et nyt samlet
råd for ungdomsuddannelser. Etablering af rådet er led i den
samlede indsats for at styrke kvaliteten i ungdomsuddannel-
serne.
Rådet for Ungdomsuddannelser skal rådgive om tværgående
emner og udfordringer på ungdomsuddannelsesområdet med
det formål at styrke kvaliteten. Inden for dette område kan
rådgivningen navnlig vedrøre tværgående og fælles udfor-
dringer inden for følgende emneområder:
– faglige, kompetencemæssige og pædagogiske problem-
stillinger,
– sammenhænge i ungdomsuddannelsernes studie- og er-
hvervsrettede formål, herunder om elevernes udbytte af
undervisning og læringsaktiviteter,
– evaluering og kvalitetsudvikling,
– elevernes trivsel,
– om alle unge bliver udfordret af uddannelserne, så de
bliver så dygtige, de kan,
– hvordan ungdomsuddannelserne samlet set bedst mind-
sker betydningen af social baggrund i forhold til fagligt
resultat,
– institutionelle udviklingstendenser, herunder om virk-
ningen af, at flere ungdomsuddannelsesinstitutioner fusi-
onerer til én institution, eller flere ungdomsuddannelses-
institutioner indgår i en campusdannelse, hvor flere ud-
dannelsesinstitutioner udbyder uddannelse på samme fy-
siske lokalitet og
– overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse
og overgange mellem ungdomsuddannelse og videregå-
ende uddannelse.
3
Rådet vil herunder kunne berøre spørgsmål vedrørende ar-
bejdsdelingen mellem ungdomsuddannelserne og vedrøren-
de faglige, kompetencemæssige og pædagogiske problem-
stillinger af relevans for det samlede ungdomsuddannelses-
område.
Rådet for Ungdomsuddannelsers rådgivning bør baseres på
forskningsbaserede analyser og dokumentation om forholde-
ne i ungdomsuddannelserne såvel som på internationale ana-
lyser og undersøgelser. Rådet kan derfor også iværksætte
forskning og inddrage denne forskning eller andre relevante
forskningsresultaterne i sin rådgivning.
For at bidrage til at skabe mere viden i relation til ungdoms-
uddannelserne kan såvel formandskab som det samlede råd
foreslå, at der iværksættes undersøgelser og evalueringer,
der vedrører området.
Rådet for Ungdomsuddannelser kan udmønte sine vurderin-
ger og sin rådgivning i form af udtalelser og anbefalinger til
ministeren.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
opretholdes uændret med de kompetencer, som dette råd har
efter lovgivningen, fortrinsvis efter lov om erhvervsuddan-
nelser, lov om erhvervsgrunduddannelser og lov om produk-
tionsskoler, dog bortset fra lov om Danmarks Evalueringsin-
stitut.
Undervisningsministeren kan endvidere inden for rådets op-
gaver forelægge spørgsmål til udtalelse i rådet.
Det foreslås, at Rådet for Ungdomsuddannelser selv fastsæt-
ter sin forretningsorden, herunder tager stilling til mødeka-
dence m.v.
Det foreslås, at rådet sekretariatsbetjenes af Undervisnings-
ministeriet.
2.1.2.2. Rådets sammensætning
Det foreslås, at Rådet for Ungdomsuddannelser består af
22-24 medlemmer og tre tilforordnede. Rådet ledes af et for-
mandskab på fem til syv medlemmer. Undervisningsmini-
steren udpeger formandskabet, og blandt disse udpeger mi-
nisteren formanden for rådet.
Herudover vil rådet bestå af 17 medlemmer, som udpeges af
ministeren efter indstilling fra en række organisationer m.fl.,
som har en særlig interesse for ungdomsuddannelserne.
For at sikre sammenhæng til de øvrige relevante uddannel-
sesområder foreslås det endelig, at Rådet for Børns Læring
repræsenteres af et medlem af rådets formandskab udpeget
af formandskabet for Rådet for Børns Læring, og at Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og Rå-
det for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelo-
ruddannelser repræsenteres i Rådet for Ungdomsuddannel-
ser med formanden. Disse råd repræsenteres som tilforord-
nede med observatørstatus uden stemmeret, da formålet med
repræsentationen alene er at formidle og indhente informati-
oner om arbejdet i de respektive råd. De pågældende skal
derfor ikke i øvrigt varetage opgaver i rådet.
Formandskabet bør nedsættes med deltagelse af relevante
danske eller udenlandske eksperter med viden om bl.a. evi-
dens og effektmålinger på ungdomsuddannelsesområdet.
Det er væsentligt, at de pågældende samlet set har erfaringer
og kompetencer, der er repræsentative for hele viften af ung-
domsuddannelser.
2.1.3. Konsekvenser i forhold til eksisterende råd
Rådet for de Gymnasiale Uddannelser foreslås nedlagt. Råd-
givning specifikt på det gymnasiale område vil i stedet ske
gennem dialoggrupper, følgegrupper m.v. med repræsentan-
ter for bl.a. de relevante organisationer på området. Der har
de seneste år været gode erfaringer med en sådan mere situ-
eret rådgivning og dialog på dette område.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
(REU) ønskes opretholdt. REU vil således fortsat skulle 1)
rådgive ministeren på overordnet niveau om de grundlæg-
gende erhvervsrettede uddannelser på ministerens område
og 2) afgive indstilling til ministeren om en lang række nær-
mere definerede emner på erhvervsuddannelsesområdet, jf.
§ 34 i lov om erhvervsuddannelser.
REU’s grundlæggende kompetence til at behandle spørgs-
mål om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser tæn-
kes ikke indskrænket ved oprettelsen af Rådet for Ungdoms-
uddannelser. Eventuelle konkrete tvivlsspørgsmål om græn-
sefladen mellem de to råd vil skulle vurderes af undervis-
ningsministeren. Undervisningsministeren vil gå i dialog
med de to formænd, hvis der opstår spørgsmål om, hvorvidt
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
eller Rådet for Ungdomsuddannelser bør gennemføre en op-
gave med elementer på tværs af ungdomsuddannelsesområ-
derne.
2.1.4. Konsekvenser i anden lovgivning
2.1.4.1 Gældende ret
Undervisningsministeren beskikker et antal medlemmer til
Danmark Evalueringsinstituts bestyrelse, herunder 2 med-
lemmer med viden og erfaring inden for ungdomsuddannel-
serne, der beskikkes efter indstilling af henholdsvis Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med en
repræsentant og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser med
en repræsentant.
Rådet for de Gymnasiale Uddannelser rådgiver i dag på alle
de gymnasiale områder.
2.1.4.2 Den foreslåede ordning
Som en konsekvens af den foreslåede nye tværgående råds-
struktur foreslås det, at ungdomsuddannelserne repræsente-
res i bestyrelsen for Danmark Evalueringsinstitut med ét be-
styrelsesmedlem, der indstilles af Rådet for Ungdomsuddan-
nelser.
4
For fortsat at sikre fokus på at skabe sammenhæng mellem
grundskole og ungdomsuddannelser foreslås det endvidere,
at formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser udpe-
ger en repræsentant blandt formandskabet for Rådet for
Ungdomsuddannelser, som deltager uden stemmeret i Rådet
for Børns Læring, der er nedsat i medfør af folkeskoleloven.
Forslagene i lov om uddannelsen til højere forberedelsesek-
samen (hf-loven), lov om uddannelserne til højere handels-
eksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (hhx) og lov om
studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux) m.v. om at ophæve bestemmelserne
om, at Rådet for de Gymnasiale Uddannelser kan rådgive
undervisningsministeren i spørgsmål om undervisning på
gymnasialt niveau, er en konsekvens af, at Rådet for de
Gymnasiale Uddannelser foreslås ophævet, jf. forslaget i §
6.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Rådet sekretariatsbetjenes af Undervisningsministeriet. Ud-
gifterne hertil finansieres inden for de eksisterende rammer.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har fra den 19. marts 2014 til den 4.
april 2014 været sendt i høring hos følgende:
Akademikerne, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sund-
hedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks
Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri,
Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler – Besty-
relserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Gymna-
sieelevers Sammenslutning (DGS), Danske Handicaporgani-
sationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Dan-
ske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske Universite-
ter, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprac-
hverein für Nordschleswig, Erhvervsskolelederne i Dan-
mark, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes Elevorgani-
sation, Foreningen af Katolsk Skoler I Danmark, Foreningen
for Kristne Friskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, For-
standerkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjsko-
ler, Frie Fagskoler, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasie-
skolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorfor-
ening, Handelsskolernes Lærerforening, Kommunernes
Landsforening, Landboungdom, Landselevbestyrelsen for
social- og sundhedsområdet, Landsorganisationen i Dan-
mark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Le-
derforeningen for VUC, Lilleskolerne, Lærernes Centralor-
ganisation, Private Gymnasier og Studenterkurser, Professi-
onshøjskolernes Rektorkollegium, Pædagogiske Ledere for
STX og HF, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU),
Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Erhvervs-
akademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser,
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efter-
uddannelse (VEU-Rådet), Skole og Forældre, Skolelederfor-
eningen, SOSU-Lederforeningen, Uddannelsesforbundet,
UU Danmark, VUC Bestyrelsesforening.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Rådet sekretariatsbetjenes af Undervis-
ningsministeriet. Udgifterne hertil fi-
nansieres inden for de eksisterende ram-
mer. Lovforslaget har ingen økonomi-
ske eller administrative konsekvenser
for regioner og kommuner.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
5
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at undervisningsministeren nedsætter et uaf-
hængigt råd for ungdomsuddannelser. Rådet skal følge ud-
viklingen i ungdomsuddannelserne og rådgive ministeren
om tværgående emner og udfordringer på ungdomsuddan-
nelsesområdet i Undervisningsministeriets regi.
Rådet kan iværksætte forskning og inddrage denne forsk-
ning og andre forskningsresultater i sin rådgivning. Rådet
skal i særlig grad have fokus på de områder, der er nævnt i
forslaget til § 1, stk. 2, men kan også inddrage andre forhold
og aspekter, som skønnes af betydning for at sikre kvaliteten
og udviklingen på tværs af ungdomsuddannelserne.
Det henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og lovforslagets
almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Til § 2
Det foreslås, at rådet sammensættes med et formandskab
på fem til syv medlemmer og 17 andre medlemmer. For-
mandskabet leder rådets arbejde. Undervisningsministeren
udpeger formandskabet på fem til syv personer, og blandt
disse udpeger ministeren formanden for rådet. De øvrige 17
medlemmer udpeges af ministeren efter indstilling fra en
række organisationer m.fl., som har en særlig interesse for
ungdomsuddannelserne.
For at sikre sammenhæng til det øvrige relevante uddan-
nelsesområde foreslås det endelig, at Rådet for de Grund-
læggende Erhvervsuddannelser og Rådet for Erhvervsakade-
miuddannelser og Professionsbacheloruddannelser repræ-
senteres i Rådet for Ungdomsuddannelser med formanden,
og at Rådet for Børns Læring repræsenteres af et medlem af
formandskabet, udpeget af og blandt medlemmerne af for-
mandskabet for Rådet for Børns Læring. Disse råd repræ-
senteres som tilforordnede uden stemmeret, da deres opgave
alene vil være af formidlende karakter, således at alle de
nævnte råd har indsigt i de øvrige råds arbejde og konklusio-
ner af fælles interesse.
Formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser bør
nedsættes med deltagelse af relevante danske og udenland-
ske eksperter bl.a. med viden om evidens og effektmålinger
på ungdomsuddannelsesområdet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og lovforslagets
almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Såfremt de i stk. 3 nævnte medlemmer ikke indstilles i
overensstemmelse med reglerne i stk. 3, kan undervisnings-
ministeren beslutte, at rådet, indtil indstillingen følger regle-
rne, fungerer uden dette eller disse medlemmer.
Til § 3
Rådet for Ungdomsuddannelser fastlægger sin forretnin-
gen efter egen beslutning. Forretningsordenen skal indehol-
de de overordnede regler om rådets arbejde, fx om mødein-
tervaller og mødeindkaldelser. Undervisningsministeriet va-
retager sekretariatsopgaven for rådet.
Til § 4
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august 2014
med henblik på nedsættelse af Rådet for Ungdomsuddannel-
ser hurtigst muligt herefter.
Til § 5
Det færøske og grønlandske hjemmestyre lovgiver om eg-
ne forhold i relation til skolevæsenet. Det foreslås derfor, at
denne lov ikke skal omfatte Færøerne og Grønland.
Til §§ 6-9
Det foreslås, som en konsekvens af lovforslagets formål
om at etablere Rådet for Ungdomsuddannelser, at kapitel 10
i lov om uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1076 af 4. september 2013, ophæves. Rådet for
de Gymnasiale Uddannelser nedlægges herved. Som en kon-
sekvens heraf skal bestemmelsen om Rådet for de Gymnasi-
ale Uddannelser ligeledes ophæves i hf-loven, hhx- htx-lo-
ven samt i lov om studiekompetencegivende eksamen i for-
bindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2
Til § 10
Undervisningsministeren beskikker et antal medlemmer til
Danmarks Evalueringsinstituts bestyrelse, herunder to med-
lemmer med viden og erfaring inden for ungdomsuddannel-
serne, der beskikkes efter indstilling af henholdsvis Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med 1
repræsentant og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser med
1 repræsentant.
Som en konsekvens af den foreslåede nye tværgående
rådsstruktur foreslås det, at ungdomsuddannelserne frem-
over repræsenteres i bestyrelsen for Danmark Evalueringsin-
stitut med ét bestyrelsesmedlem, der indstilles af Rådet for
Ungdomsuddannelser.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.2.
Til § 11
Med den foreslåede ændring af folkeskoleloven repræsen-
teres Rådet for Ungdomsuddannelser i Rådet for Børns Læ-
ring med en repræsentant fra formandskabet for Rådet for
Ungdomsuddannelser. Den pågældende har taleret i Rådet
for Børns Læring, men deltager uden stemmeret. Tilsvaren-
de er det omvendt foreslået, at Rådet for Børns Læring re-
præsenteres i Rådet for Ungdomsuddannelser med en repræ-
sentant fra formandskabet for Rådet for Børns Læring – li-
geledes uden stemmeret. Forslagene skal sikre fokus på at
skabe sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddan-
nelser.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1.2.
6
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 6.
I lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasielo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1076 af 4. september 2013,
foretages følgende ændring:
Kapitel 10
Rådet for de Gymnasiale Uddannelser
§ 47. Undervisningsministeren nedsætter et råd for de gymna-
siale uddannelser. Rådet er rådgivende for ministeren i alle
spørgsmål om gymnasieskolen.
Stk. 2. Rådet består af en formand og 16 medlemmer. Under-
visningsministeren udpeger formanden. Rådets øvrige med-
lemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende må-
de, jf. dog stk. 3:
1) 1 medlem efter indstilling fra regionsrådene i forening.
2) 1 medlem efter indstilling fra Foreningen af Skoleledere
ved de Tekniske Skoler.
3) 1 medlem efter indstilling fra Handelsskolernes Forstan-
der- og Inspektørforening.
4) 1 medlem efter indstilling fra Gymnasieskolernes Rektor-
forenings bestyrelse.
5) 1 medlem efter indstilling fra Forstanderforeningen for
VUC’s bestyrelse.
6) 3 medlemmer efter indstilling fra Akademikernes Central-
organisation.
7) 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjene-
stemændenes Fællesråd.
8) 2 medlemmer efter indstilling fra Erhvervsskolernes Elev-
organisation, Sammenslutningen af Handelsskoleelever, Dan-
ske Gymnasieelevers Sammenslutning, Gymnasieelevernes
Landsorganisation og Landssammenslutningen af Kursusstu-
derende i forening.
9) 1 medlem efter indstilling fra Grundskolerådet.
10) 2 medlemmer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæg-
gende Erhvervsrettede Uddannelser.
11) 2 medlemmer efter indstilling fra de centrale råd for de
videregående uddannelser i forening.
Stk. 3. Hvis der af hensyn til rådets rådgivningsvirksomhed
opstår behov for at udvide rådets sammensætning, kan under-
visningsministeren udpege yderligere 1-2 medlemmer fra or-
ganisationer, som ikke har indstillingsret efter stk. 2.
Stk. 4. Medlemmerne udpeges for en 3-årig periode. De efter
stk. 2, nr. 8, udpegede medlemmer udpeges dog kun for en 1-
årig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.
Stk. 5. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i
lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.
Stk. 6. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i
overensstemmelse med stk. 2, 4 og 5, kan undervisningsmini-
steren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende
medlemmer.
Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunk-
tionerne.
1. Kapitel 10 ophæves
7
§ 7.
I lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-lo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 4. september 2013,
foretages følgende ændring:
§ 42. Undervisningsministeren nedsætter et Råd for de Gym-
nasiale Uddannelser, der er rådgivende for ministeren i alle
spørgsmål om de gymnasiale uddannelser, herunder om ud-
dannelsen til højere forberedelseseksamen. De nærmere reg-
ler herom fastsættes i henhold til § 47 i lov om uddannelsen
til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).
1. § 42 ophæves.
§ 8.
I lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 1074
af 4. september 2013, foretages følgende ændring:
§ 47. Undervisningsministeren nedsætter et Råd for de Gym-
nasiale Uddannelser, der er rådgivende for ministeren i alle
spørgsmål om de gymnasiale uddannelser, herunder om ud-
dannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tek-
nisk eksamen (htx). De nærmere regler herom fastsættes i
henhold til § 47 i lov om uddannelsen til studentereksamen
(stx) (gymnasieloven).
1. § 47 ophæves.
§ 9.
I lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lov nr. 578 af 1. juni
2010, foretages følgende ændring:
§ 7. (...)
Stk. 4. Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, jf. lov om ud-
dannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), og Rå-
det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, jf.
lov om erhvervsuddannelser, kan rådgive undervisningsmini-
steren om den undervisning, der er nævnt i stk. 1.
1. § 7, stk. 4, ophæves.
§ 10.
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1073 af 15. september 2010, som ændret ved lov nr. 1235
af 15. september 2012, foretages følgende ændring:
§ 5. (...)
Stk. 2. Bestyrelsen består af en formand, der udpeges af un-
dervisningsministeren, og et antal medlemmer, der beskikkes
af undervisningsministeren på følgende måde.
1) (...)
2) 2 medlemmer med viden og erfaring inden for ungdoms-
uddannelserne, der beskikkes efter indstilling af henholdsvis
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
med 1 repræsentant og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser
med 1 repræsentant.
3) (...)
1. § 5, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsud-
dannelserne, der beskikkes efter indstilling af Rådet for Ung-
domsuddannelser.«
§ 11.
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27.
maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013,
§ 1 i lov nr. 1640 af 20. december 2013 og lov nr. 1641 af 26.
december 2013, foretages følgende ændring:
§ 57 a (...)
Stk. 3. Rådets øvrige 21 medlemmer udpeges af børne- og un-
dervisningsministeren på følgende måde:
1) 2 medlemmer efter indstilling fra KL.
2) 1 medlem efter indstilling fra regionsrådene i forening.
3) 2 medlemmer efter indstilling fra Skole og Samfund.
1. Efter § 57 a, stk. 3, indsættes:
»Stk. 4. Undervisningsministeren udpeger en repræsentant
fra formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser, som
deltager uden stemmeret i Rådet for Børns Læring.«
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.
8
4) 2 medlemmer efter indstilling fra Danske Skoleelever og
Danske Ungdomsskoleelevers Netværk i forening.
5) 1 medlem efter indstilling fra Skolelederne.
6) 1 medlem efter indstilling fra Landsforeningen for Ung-
domsskoleledere.
7) 2 medlemmer efter indstilling fra Danmarks Lærerfor-
ening.
8) 1 medlem efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.
9) 1 medlem efter indstilling fra Børne- & Ungdomspædago-
gernes Landsforbund.
10) 1 medlem efter indstilling fra Børne- og Kulturcheffor-
eningen.
11) 1 medlem efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggen-
de Erhvervsrettede Uddannelser.
12) 1 medlem efter indstilling fra Rådet for de Gymnasiale
Uddannelser.
13) 1 medlem efter indstilling fra Professionshøjskolernes
Rektorkollegium.
14) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Ungdoms Fællesråd
og Idrættens Fællesråd i forening.
15) 1 medlem efter indstilling fra Danske Handicaporganisa-
tioner.
16) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverfor-
ening.
17) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Dan-
mark.
Stk. 4 -5 (...)
9