L 112 svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 23/3-22 fra Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, vedrørende ladestandermarkedet, fra transportministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU L 112 spm. 3.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l112/spm/3/svar/1861480/2537489.pdf

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
2. marts 2022
2022-1207
Transportudvalget har i brev af 23. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 112 – Forslag til lov om infrastruk-
tur for alternative drivmidler til transport, som jeg hermed skal be-
svare.
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/3-22 fra Dansk
Vand- og Spildevandsforening, DANVA, vedrørende ladestander-
markedet, jf. L 112 - bilag 4?
Svar:
Kommunestyrelseslovens § 60 indeholder hjemmel til, at der med
tilsynsmyndighedens godkendelse kan etableres samarbejde mel-
lem kommuner. Kommunale fællesskaber er offentlige myndighe-
der, der på samme vilkår som en kommune varetager afgrænsede
kommunale opgaver, som de har fået overladt til selvstændig vare-
tagelse af deltagerkommunerne. Kommunale fællesskaber er typisk
organiseret som interessentskaber.
Kommunale fællesskaber efter § 60 er underlagt de samme regler
som kommuner med henblik på deres udøvelse af forretningsmæs-
sige aktiviteter mv., og det er derfor hensigten med lovforslaget
L112, at de i forhold til lademarkedet underlægges præcis den
samme regulering som kommunerne. De får således gennem lov-
forslaget L112 hjemmel til at indgå aftale med operatører af lade-
punkter om etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter og le-
vering af opladningstjenester på fællesskabets arealer. Det kan
f.eks. være relevant, hvis et kommunalt fællesskab har etableret la-
depunkter til brug for opladning af egne køretøjer, og beslutter, at
ladepunktet skal være offentligt tilgængeligt, og indgår aftale
herom med en operatør.
Hjemlen i L112 omfatter ikke øvrige kommunale selskaber. De øv-
rige selskaber er ikke underlagt de kommunale styrelsesregler,
men er typisk etableret på grundlag af en bestemt sektorlovgivning,
som også kan fastlægge rammerne for de pågældende selskabers
Offentligt
L 112 - endeligt svar på spørgsmål 3
Transportudvalget 2021-22
Side 2/2
udøvelse af anden virksomhed. I det omfang kommunalt ejede for-
syningsselskaber organiseret som aktieselskaber, som nævnt i hen-
vendelsen fra DANVA, indgår aftale med operatører af ladepunk-
ter, skal det derfor være hjemlet gennem anden lovgivning.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen