B 72 - svar på MFU spm.13 om på hvilke områder rettighederne for henholdsvis medfædre og medmødre er forskellige i Danmark, fra ministeren for ligestilling
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier (borgerforslag). (Spørgsmål 13)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for ligestilling
- Adressat: ministeren for ligestilling
- Stiller/MFU: Marlene Ambo-Rasmussen
Svar på B 72 - spm 13.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b72/spm/13/svar/1861038/2536527.pdf
Minister for ligestilling Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Ligestillingsudvalget Folketinget 1. marts 2022 2022-1075 Ligestillingsudvalget har i brev af 1. februar 2022 stillet mig føl- gende spørgsmål 13 (B 72), som jeg hermed skal besvare. Spørgs- målet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V). Spørgsmål nr. 13: ”Vil ministeren redegøre for, på hvilke områder rettighederne for henholdsvis medfædre og medmødre er forskellige i Danmark og uddybe, hvilke konsekvenser for forældrene der er tale om?” Svar: Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra Social- og Ældreministeriet, der har ressortansvaret for børneloven. Social- og Ældreministeriet har oplyst følgende: ”Social- og Ældreministeriet bemærker indledningsvist, at det ved besvarelsen lægges til grund, at der ved henvisning til ”medfædre” i spørgsmålet tænkes på et mandligt par, hvor kun den genetiske far er retlig forælder til et barn. Et kvindeligt par har mulighed for at få fastslået et medmoderskab for morens kvindelige partner ved barnets fødsel, hvis de får barnet sammen ved hjælp af behandling med assisteret reproduktion, der er foretaget af en sundhedsperson eller under dennes ansvar. Før behandlingen med assisteret reproduktion skal parterne afgive en erklæring om medmoderskabet. Ved lov nr. 227 af 15. februar 2022 vil det blive muligt også at fastslå medmoderskab ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson. Et mandligt par eller et heteroseksuelt par, hvor kvinden ikke kan bære et barn, har ikke samme mulighed for at blive retlige forældre sammen ved barnets fødsel. Det skyldes, at der i disse situationer er behov for at inddrage en surrogatmor, der kan føde barnet, og at surrogatmoren efter § 30 i børneloven altid anses for barnets mor. Den tiltænkte forælder, der ikke er genetisk forælder til barnet, kan derfor alene blive retlig forælder til barnet gennem stedbarnsadop- tion. Som det fremgår af svaret på LIU B 72 – spm. 3, forudsætter Offentligt B 72 - endeligt svar på spørgsmål 13 Ligestillingsudvalget 2021-22 Side 2/2 stedbarnsadoption som udgangspunkt, at der ikke er ydet vederlag til surrogatmoren. Når barnet er blevet stedbarnsadopteret, vil adoptanten være for- ælder med de samme rettigheder og pligter som den anden foræl- der. Selvom den tiltænkte forælder ikke kan stedbarnsadoptere barnet og således ikke er retlig forælder, kan den pågældende få tillagt mange af de rettigheder, som en forælder normalt har. Den pågæl- dende kan således få del i forældremyndigheden, så den pågæl- dende i hverdagen kan agere på linje med den retlige forælder. Den fælles forældremyndighed vil normalt fortsætte, hvis parret går fra hinanden, og ved et brud kan der fastsættes samvær mellem barnet og den tiltænkte forælder. Derudover kan barnet få den tiltænkte forælders efternavn, og den tiltænkte forælder kan begunstige bar- net arveretligt ved testamente. En forældremyndighedsindehaver kan dog ikke pålægges at betale børnebidrag til barnet efter en samlivsophævelse. Der kan i de situationer i stedet være mulighed for, at barnet kan få tilskud efter børnetilskudsloven.” Med venlig hilsen Trine Bramsen