B 72 - svar på MFU spm.13 om på hvilke områder rettighederne for henholdsvis medfædre og medmødre er forskellige i Danmark, fra ministeren for ligestilling

Minister for ligestilling
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Ligestillingsudvalget
Folketinget
1. marts 2022
2022-1075
Ligestillingsudvalget har i brev af 1. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 13 (B 72), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 13:
”Vil ministeren redegøre for, på hvilke områder rettighederne for
henholdsvis medfædre og medmødre er forskellige i Danmark og
uddybe, hvilke konsekvenser for forældrene der er tale om?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra Social- og
Ældreministeriet, der har ressortansvaret for børneloven. Social-
og Ældreministeriet har oplyst følgende:
”Social- og Ældreministeriet bemærker indledningsvist, at det ved
besvarelsen lægges til grund, at der ved henvisning til ”medfædre” i
spørgsmålet tænkes på et mandligt par, hvor kun den genetiske far
er retlig forælder til et barn.
Et kvindeligt par har mulighed for at få fastslået et medmoderskab
for morens kvindelige partner ved barnets fødsel, hvis de får barnet
sammen ved hjælp af behandling med assisteret reproduktion, der
er foretaget af en sundhedsperson eller under dennes ansvar. Før
behandlingen med assisteret reproduktion skal parterne afgive en
erklæring om medmoderskabet. Ved lov nr. 227 af 15. februar 2022
vil det blive muligt også at fastslå medmoderskab ved insemination
uden deltagelse af en sundhedsperson.
Et mandligt par eller et heteroseksuelt par, hvor kvinden ikke kan
bære et barn, har ikke samme mulighed for at blive retlige forældre
sammen ved barnets fødsel. Det skyldes, at der i disse situationer
er behov for at inddrage en surrogatmor, der kan føde barnet, og at
surrogatmoren efter § 30 i børneloven altid anses for barnets mor.
Den tiltænkte forælder, der ikke er genetisk forælder til barnet, kan
derfor alene blive retlig forælder til barnet gennem stedbarnsadop-
tion. Som det fremgår af svaret på LIU B 72 – spm. 3, forudsætter
Offentligt
B 72 - endeligt svar på spørgsmål 13
Ligestillingsudvalget 2021-22
Side 2/2
stedbarnsadoption som udgangspunkt, at der ikke er ydet vederlag
til surrogatmoren.
Når barnet er blevet stedbarnsadopteret, vil adoptanten være for-
ælder med de samme rettigheder og pligter som den anden foræl-
der.
Selvom den tiltænkte forælder ikke kan stedbarnsadoptere barnet
og således ikke er retlig forælder, kan den pågældende få tillagt
mange af de rettigheder, som en forælder normalt har. Den pågæl-
dende kan således få del i forældremyndigheden, så den pågæl-
dende i hverdagen kan agere på linje med den retlige forælder. Den
fælles forældremyndighed vil normalt fortsætte, hvis parret går fra
hinanden, og ved et brud kan der fastsættes samvær mellem barnet
og den tiltænkte forælder. Derudover kan barnet få den tiltænkte
forælders efternavn, og den tiltænkte forælder kan begunstige bar-
net arveretligt ved testamente. En forældremyndighedsindehaver
kan dog ikke pålægges at betale børnebidrag til barnet efter en
samlivsophævelse. Der kan i de situationer i stedet være mulighed
for, at barnet kan få tilskud efter børnetilskudsloven.”
Med venlig hilsen
Trine Bramsen