B 72 - svar på MFU spm.11 om hvilke regler og ordninger andre lande, herunder Sverige, Norge og Tyskland, har om kommercielt surrogati, fra ministeren for ligestilling

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på B 72 - spm 11.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b72/spm/11/svar/1861036/2536523.pdf

Minister for ligestilling
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Ligestillingsudvalget
Folketinget
1. marts 2022
2022-1075
Ligestillingsudvalget har i brev af 1. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 11 (B 72), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 11:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke regler og ordninger andre
lande, herunder Sverige, Norge og Tyskland, har om kommercielt
surrogati?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra Social- og
Ældreministeriet, der har oplyst følgende:
”I Sverige kan der i forlængelse af barnets fødsel ved en stedbarns-
adoption fastsættes retligt forældreskab til et barn, der er kommet
til verden gennem en surrogataftale i overensstemmelse med de til-
tænkte forældres og surrogatmorens intentioner. Det gælder også,
selvom surrogatmoren har modtaget vederlag.
I Norge kan der ligeledes gennemføres stedbarnsadoption, selvom
surrogatmoren har modtaget vederlag. I den forbindelse vurderes
det, om adoptionen vil være bedst for barnet, herunder om barnet
lever i en stabil familierelation med den tiltænkte forælder.
Det er hverken i Sverige eller Norge forbudt at annoncere efter sur-
rogatmødre eller på anden måde formidle kontakt mellem barnløse
og surrogatmødre.
I Tyskland accepteres forældreskab fastsat i andre lande, og det
omfatter også situationer, hvor barnet er blevet til ved en surrogat-
aftale, herunder en kommerciel surrogataftale.
I Holland kan der ligeledes fastsættes retligt forældreskab til et
barn, der er kommet til verden gennem en surrogataftale, ved en
stedbarnsadoption i overensstemmelse med de tiltænkte forældres
Offentligt
B 72 - endeligt svar på spørgsmål 11
Ligestillingsudvalget 2021-22
Side 2/2
og surrogatmorens intentioner. Det gælder også, selvom surrogat-
moren har modtaget vederlag. I Holland er det forbudt at annon-
cere efter surrogatmødre eller på anden måde formidle kontakt
mellem barnløse og surrogatmødre.”
Med venlig hilsen
Trine Bramsen