Orientering om udstedelse af logningsbekendtgørelse, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Bekendtgørelse om pligt til at registrere logoplysninger og indsigt i logoplysninger (logningsbekendtgørelsen)
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b35/bilag/1/2536453.pdf
Bekendtgørelse om pligt til at registrere logoplysninger og indsigt i logoplysninger (logningsbekendtgørelsen) I medfør af § 42 c, stk. 1 og 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, fastsættes: § 1. Regionsrådet skal foretage maskinel registrering (logning) af alle anvendelser af personoplysninger i elektroniske patientjournaler. Stk. 2. Logningsoplysninger skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Hvem der har foretaget opslag med angivelse af fornavn, efternavn, autorisationsnummer eller CPR-nummer samt titel. 2) Behandlingssted, hvorfra opslaget er foretaget. 3) Tidspunkt for opslaget. § 2. Regionsrådet er forpligtet til senest den 1. marts 2024 at sikre, at en patient, der er fyldt 15 år, i en periode på to år fra opslagstidspunktet får adgang til en overskuelig og letforståelig oversigt over oplysninger om fornavn, efternavn og titel på den, der har foretaget opslag i patientens elektroniske patientjournal, behandlingssted, hvorfra opslaget er foretaget, og tidspunkt for opslaget, jf. dog § 3. § 3. Regionsrådet kan i særlige tilfælde beslutte, at patienten i stedet for oplysningerne om fornavn og efternavn får adgang til oplysninger om anden entydig identifikation på den person, der har foretaget et opslag. Stk. 2. Behandlingsstedet skal efter anmodning fra patienten udlevere oplysninger om identiteten på personen bag oplysningerne i stk. 1, medmindre der foreligger afgørende hensyn til andres private interesser. § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2022. Sundhedsministeriet, den 7. februar. 2022 MAGNUS HEUNICKE / Annette Baun Knudsen Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 08-02-2022 Enhed: JURPEM Sagsbeh.: DEPSAGL Sagsnr.: 1905444 Dok. nr.: 2110728 Offentligt B 35 - Bilag 1 Sundhedsudvalget 2021-22
Orientering til Folketingets Sundhedsudvalg om udstedelse af log... (D2112988)
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b35/bilag/1/2536452.pdf
Orientering om udstedelse af logningsbekendtgørelse Sundhedsudvalget blev ved brev af 8. oktober 2021 orienteret om, at udstedelse af logningsbekendtgørelsen var blevet udskudt, men at det var forventningen, at bekendtgørelsen ville blive udstedt i starten af 2022. Sundhedsudvalget blev i samme brev orienteret om, at Sundhedsministeriet ville invitere til dialogmøde med relevante høringsparter på embedsmandsniveau i slutningen af oktober 2021 for at drøfte om – og i så fald hvordan – der kan fastsættes regler, der giver mulighed for, at den dataansvarlige region i særlige tilfælde, dvs. af hensyn til beskyttelse af særligt udsatte sundhedspersoner, vil kunne undtage oplysninger vedrørende visse sundhedspersoner fra logvisningen. Det skyldes, at ministeriet i forbindelse med offentlig høring af et udkast til bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af oplysninger samt logning m.v. modtog en række høringssvar, som bl.a. pegede på, at der bør kunne tages hensyn til sundhedspersonalets sikkerhed, når der fastsættes regler om visning af logoplysninger, og at der bør være sammenhæng med journalføringsreglerne, som indeholder mulighed for at anvende anden entydig identifikation end fulde navn på den sundhedsperson, der journalfører den udførte sundhedsfaglige virksomhed. Sundhedsministeriet har afholdt et dialogmøde med relevante høringsparter den 25. oktober 2021. På mødet deltog Danske Patienter, FOA, Yngre Læger, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Danske Bioanalytikere, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen, Danske Regioner, Region Sjælland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Hovedstaden. Bekendtgørelsens indhold Sundhedsministeriet har nu lagt sig fast på en teknisk løsning og dermed færdiggjort bekendtgørelse om pligt til at registrere logoplysninger og indsigt i logoplysninger (logningsbekendtgørelsen). Med bekendtgørelsen forpligtes regionsrådet til at foretage maskinel registrering (logning) af alle anvendelser af personoplysninger i elektroniske patientjournaler. Logningsoplysninger skal som minimum indeholde oplysninger om hvem, der har foretaget opslag med angivelse af fornavn, efternavn, autorisationsnummer eller CPR- nummer samt titel, behandlingssted, hvorfra opslaget er foretaget, og tidspunkt for opslaget. Endvidere forpligtes regionsrådet til at sikre, at en patient, der er fyldt 15 år, får adgang til en overskuelig og letforståelig oversigt over logningsoplysningerne nævnt ovenfor med undtagelse af autorisationsnummer/CPR-nummer. Folketingets Sundhedsudvalg Sundhedsministeren Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 08-02-2022 Enhed: JURPEM/DAICY Sagsbeh.: DEPSAGL Sagsnr.: 1905444 Dok. nr.: 2112988 . / . Offentligt B 35 - Bilag 1 Sundhedsudvalget 2021-22 Side 2 Regionsrådet får samtidig mulighed for i særlige tilfælde i logvisningen at angive anden entydig identifikation af sundhedspersonen, som har foretaget opslaget i en elektronisk patientjournal, end fornavn og efternavn for at beskytte sundhedspersonen. I disse situationer vil behandlingsstedet efter anmodning fra patienten skulle udlevere oplysninger om identiteten på personen bag anden entydig identifikation, medmindre der foreligger afgørende hensyn til andres private interesser, herunder den pågældende sundhedsperson. Modellen svarer til den model for journalføring i patientjournaler, der blev indført den 1. juli 2021, hvor en revideret journalføringsbekendtgørelse trådte i kraft. Regionerne vil dermed få mulighed for at beslutte at anvende anden entydig identifikation både i forbindelse med journalføring og ved visning af logoplysninger for patienten. Videre proces Bekendtgørelsen vil træde i kraft den 1. marts 2022, men regionsrådets pligt til at give patienterne adgang til en overskuelig og letforståelig oversigt over logoplysninger og regionsrådets mulighed for i særlige tilfælde at anvende anden entydig identifikation end fulde navn vil først træde i kraft den 1. marts 2024. Baggrunden for, at pligten til at vise logoplysninger først træder i kraft den 1. marts 2024, er, at Sundhedsdatastyrelsen har estimeret, at det vil tage ca. to år at udvikle og implementere den tekniske løsning. Til gengæld vil muligheden for at anvende anden entydig identifikation blive understøttet af en central løsning hos Sundhedsdatastyrelsen, som ikke alene muliggør pseudonymisering i loggen for opslag i de regionale patientjournaler (som logningsbekendtgørelsen omhandler), men hvor pseudonymiseringen også vil slå igennem i andre kilder, hvor der registreres opslag, fx også i Det Fælles Medicinkort, Et Samlet Patientoverblik og opslag i Sundhedsjournalen foretaget via sundhed.dk Et eksemplar af logningsbekendtgørelsen vedlægges til udvalgets orientering. Bekendtgørelsen vil blive offentliggjort på Retsinformation hurtigst muligt. Med venlig hilsen Magnus Heunicke . / .